EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017M8710

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8710 — JD/Sonae MC/Balaiko/JDSH/Sport Zone) (EØS-relevant tekst. )

EUT C 429 af 14.12.2017, p. 30–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 429/30


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8710 — JD/Sonae MC/Balaiko/JDSH/Sport Zone)

(EØS-relevant tekst)

(2017/C 429/14)

1.

Den 5. december 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører virksomhederne:

JD Sports Fashion PLc (JD), (England og Wales), der kontrolleres af Pentland Group, som er et privatejet britisk selskab

Sonae MC- Modelo e Continente, SGPS, S.A. (Sonae MC) (Portugal) der indirekte kontrolleres af Efanor Investimentos SGPS, SA

Balaiko Firaja Invest, S. L (Balaiko) (Spanien), der ejes fuldt ud af Serraga-familien

JD Sprinter Holdings 2010, SL (JDSH) (Spanien), der kontrolleres af JD og Balaiko

SDSR- Sports Division SR, S.A. (Sport Zone) (Portugal), der tilhører Sonae MC-koncernen.

JD, Sonae MC og Balaiko erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over hele JDSH og Sport Zone.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   JD: detailhandel med sportstøj og sportsfodtøj drift af fitnesscentre i Det Forenede Kongerige. JD kontrolleres af Pentland Group, der er aktiv inden for engroslevering af varemærkeprodukter til udendørs brug til detailhandlere.

—   Sonae MC: detail- og engroshandel med fødevarer og nonfoodprodukter og forvaltning af dertil relateret fast ejendom.

—   Balaiko: investeringsselskab.

—   JDSH: detailhandel med sportsartikler i Portugal og Spanien under varemærkerne JD, »size?« og Sprinter.

—   SPZ: detailhandel med sportsartikler i Portugal og Spanien under varemærket Sport Zone.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Europa-Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.8710 — JD/Sonae MC/Balaiko/JDSH/Sport Zone

Bemærkningerne kan sendes til Europa-Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail:

COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax:

+32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (“fusionsforordningen”).


Top