Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017M8681

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8681 — Endowment Strategies/Benvic Europe) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst. )

    EUT C 391 af 18.11.2017, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.11.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 391/5


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag M.8681 — Endowment Strategies/Benvic Europe)

    Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

    (EØS-relevant tekst)

    (2017/C 391/05)

    1.

    Den 13. november 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

    Anmeldelsen vedrører virksomhederne:

    Endowment Strategies SARL (»Endowment Strategies«, Luxembourg), der tilhører koncernen Investindustrial (»Investindustrial«, Luxembourg)

    Benvic Europe-virksomheder i Belgien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland (»Benvic Europe«).

    Endowment Strategies erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hver af de ovennævnte Benvic Europe-virksomheder i dens helhed.

    Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

    2.

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    —   Endowment Strategies: investeringskommanditselskab med hovedsæde i Luxembourg, der har flere afdelinger og variabel kapital, og som kontrolleres af Investindustrial

    —   Investindustrial: investeringskoncern med fokus på erhvervelse af kontrol over små og mellemstore virksomheder i en lang række erhvervssektorer

    —   Benvic Europe: virksomheder, der hovedsagelig er aktive på markedet for PVC-forbindelser, og som består af henholdsvis en udvikler, en producent og en forhandler af for-/tørblandinger, forbindelser og legeringer i Belgien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland.

    3.

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

    Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

    4.

    Europa-Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

    M.8681 — Endowment Strategies/Benvic Europe

    Bemærkningerne kan sendes til Europa-Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

    E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

    Fax +32 22964301

    Postadresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Konkurrence

    Registreringskontoret for fusioner

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

    (2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


    Top