52017DC0523

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Sloveniens nationale reformprogram for 2017

og med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2017

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer 2 , særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen 3 ,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet 4 ,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse 5 , som markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen 6 , hvori Slovenien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 21. marts blev den vedtaget af Rådet 7 .

(2)Da Slovenien har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Slovenien sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet, som er afspejlet i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(3)Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Slovenien 8 for 2017 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Sloveniens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Sloveniens nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 22. februar 2017 9 . Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Slovenien er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Der er navnlig sårbarheder i form af svagheder i banksektoren, gæld i virksomhederne og finanspolitiske risici. De eksisterende ubalancer aftager gradvist, hvilket blandt andet skyldes den fornyede vækst. Blandt virksomheder er der sket en væsentlig nedbringelse af gælden, og de private investeringer, bl.a. i form af direkte udenlandske investeringer, er begyndt at stige igen, selv om mængden af udenlandske virksomheders direkte investeringer i Slovenien stadig er lav i forhold til sammenlignelige lande i regionen. Den offentlige gæld nåede sit højdepunkt i 2015, og for de kommende år forventes en regulering i nedadgående retning. Fremskridtene i omstruktureringen af banksektoren blev ledsaget af en hastigt dalende andel af misligholdte lån, en tendens der forventes at fortsætte. Regeringen har truffet de nødvendige foranstaltninger til at konsolidere og omstrukturere banksektoren og forbedre forvaltningen af statsejede virksomheder. Der er imidlertid behov for yderligere politisk handling for at tackle virksomhedernes gæld og de resterende svagheder i den finansielle sektor for at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt og forbedre erhvervsklimaet.

(4)Den 28. april 2017 fremlagde Slovenien sit stabilitetsprogram for 2017 og den 3. maj 2017 sit nationale reformprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i medlemsstaternes programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for 2014-2020. I henhold til lovgivningen vedrørende ESI-fondene 10 kan Kommissionen for at støtte gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger anmode en medlemsstat om at evaluere og ændre sine relevante programmer under ESI-fondene. Kommissionen har udarbejdet nærmere retningslinjer for anvendelsen af disse bestemmelser 11 .

(6)Slovenien er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I stabilitetsprogrammet for 2017 forventer regeringen, at det samlede underskud vil falde til 0,8 % af BNP i 2017 og derefter gradvis stige til et overskud på 0,4 % af BNP i 2020. Den mellemfristede budgetmålsætning – et ligevægtigt strukturelt budget, som ikke lever op til kravene i stabilitets- og vækstpagten – forventes at blive nået i 2020. På grundlag af den genberegnede strukturelle saldo 12 forventes den mellemfristede budgetmålsætning dog ikke opfyldt inden for programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at falde til 77,0 % af BNP i 2017 og fortsætte med at falde til 67,5 % af BNP i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Samtidig er de foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte mål fra og med 2017, ikke tilstrækkeligt præciseret.

(7)I stabilitetsprogrammet for 2017 angives det, at den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge har en væsentlig indvirkning på budgettet i 2016 og 2017, og der gives tilstrækkelig dokumentation for omfanget og arten af de ekstraudgifter, der budgetteres med. Ifølge Kommissionen udgjorde de ekstraudgifter i forbindelse med den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge, der kan ses bort fra, 0,07 % af BNP i 2016. Beløbet er uændret sammenlignet med udkastet til budgetplan for 2017, hvori fremskrivningerne fra stabilitetsprogrammet for 2016 blev bekræftet. Stabilitetsprogrammet indeholdt for 2017 en anmodning om 0,07 % af BNP, hvoraf Kommissionen ansætter den stigende virkning til at udgøre 0,01 % af BNP. Ekstraudgifterne kan høre ind under bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97, idet tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedsrelaterede foranstaltninger vedrører usædvanlige begivenheder, deres virkning for Sloveniens offentlige finanser er betydelig, og holdbarheden bringes sandsynligvis ikke i fare ved en sådan midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Derfor er den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 justeret for at tage hensyn til disse udgifter. Hvad angår 2017 vil der blive gennemført en endelig vurdering, herunder af hvilke beløb der kan tages hensyn til, i foråret 2018 på basis af oplysninger fra de slovenske myndigheder.

(8)Den 12. juli 2016 henstillede Rådet, at Slovenien gennemfører en årlig finanspolitisk tilpasning på mindst 0,6 % af BNP hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i 2017. På grundlag af Kommissionens forårsprognose fra 2017 er der risiko for nogen afvigelse fra dette krav i 2017.

(9)I 2018 forventes Slovenien i lyset af sin finanspolitiske kurs og navnlig sit gældsniveau, at foretage yderligere tilpasninger i retning af et passende mellemfristet budgetmål. Ifølge den tilpasningsmatrix, der er fastlagt efter fælles aftale som led i stabilitets- og vækstpagten, medfører tilpasningen et krav om en nominel vækst i de primære offentlige nettoudgifter 13 , som ikke overstiger 0,6 %. Det ville svare til en strukturel tilpasning på 1 % af BNP. Med en uændret politik er der risiko for en væsentlig afvigelse fra dette krav i 2018. Slovenien forventes at overholde gældsreglen i 2017 og 2018. Rådet er af den opfattelse, at Slovenien skal være parat til at træffe yderligere foranstaltninger i 2017, og at der vil være behov for yderligere foranstaltninger i 2018 for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Som fastsat i forordning (EF) nr. 1466/97 bør der i vurderingen af budgetplanerne og resultaterne tages højde for medlemsstatens budgetbalance i lyset af konjunkturforholdene. Som anført i Kommissionens meddelelse, der ledsager disse landespecifikke henstillinger, skal der ved vurderingen af udkastet til budgetplan for 2018 og den efterfølgende vurdering af 2018-budgetresultaterne tages behørigt hensyn til målet om at opnå en finanspolitisk kurs, der bidrager til både at styrke det igangværende opsving og sikre, at Sloveniens offentlige finanser er bæredygtige. Kommissionen agter i den sammenhæng at gøre brug af den gældende skønsmargen i lyset af konjunkturforholdene i Slovenien. Ydermere er der væsentlig usikkerhed om konjunkturforholdene for netop Slovenien på grund af den særligt store økonomiske nedgang i 2008-2013 og de store strukturreformer og reformer i finanssektoren, der gennemføres.

(10)Med budgetloven, som blev vedtaget i juli 2015, blev der indført en mellemfristet budgetramme for den offentlige sektor. For at gøre den operationel er det nødvendigt at foretage visse ændringer af finansloven. Indledningsvis forpligtede regeringen sig til at revidere finansloven inden for seks måneder efter vedtagelsen af budgetloven. Denne frist er imidlertid gentagne gange blevet udsat, og den reviderede lov er endnu ikke blevet sendt til drøftelse i parlamentet. Den reviderede finanslov udgør et af de juridiske instrumenter, der gennemfører EU-direktiv 2011/85 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, som medlemsstaterne skulle gennemføre inden udgangen af 2013. Medlemmerne af det finanspolitiske råd blev udpeget den 21. marts 2017.

(11)Den høje offentlige gæld på 79,7 % af BNP i 2016 er en kilde til sårbarhed for de offentlige finanser i Slovenien. Andelen af ældre i landets befolkning vokser hurtigere end i de fleste andre medlemsstater. Slovenien står overfor store risici, der truer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og Slovenien har den højeste indikator for et langsigtet holdbarhedsgab af alle EU-medlemsstater, hvilket skyldes den forventede stigning i de offentlige udgifter til pensioner, sundhedssystemet og langtidsplejesystemet.

(12)Regering har fremlagt forslag om reform af sundhedssystemet. Udkastet til lov om sundhedspleje og sygeforsikring, som er en central del af reformen, blev sendt i offentlig høring i februar 2017, og den forventes videresendt til nationalforsamlingen i sommeren 2017. Det er vigtigt at overholde tidsplanen, da den skal gøre det muligt at vedtage udkastet i 2017. I december 2016 blev der fremsat forslag om at ændre loven om sundhedstjenester og loven om patientrettigheder, og den nye apotekerlov blev vedtaget. De udestående udfordringer vedrører hospitalers ledelse og resultater, primær pleje som indgang til hospitalspleje, hospitalbetalingssystemer, medicinske teknologivurderinger og informationssystemer. Ydermere er fordelene ved centraliseret indkøb af medicinske produkter og tjenester i høj grad uudnyttet, men en ny centraliseret offentlig procedure for indkøb af medicin er under udarbejdelse, hvilket kan bidrage til at gøre indkøbsproceduren mere gennemsigtig og omkostningseffektiv. Der er også en væsentlig udfordring med at gøre fremskridt med reformen af langtidsplejen. Der har hidtil ikke været noget integreret langtidsplejesystem i Slovenien. Et pilotprojekt, der skal afgøre behovene for langtidspleje, er under udarbejdelse.

(13)Hvidbogen om pensioner blev vedtaget af regeringen i april 2016, og den har dannet grundlag for en offentlig høring om pensionssystemets fremtid. Der er imidlertid ikke fremlagt nogen konkrete lovforslag. De fremtidige udfordringer består i at sikre pensionssystemets langsigtede bæredygtighed og tilstrækkelighed ved at justere den lovbestemte pensionsalder efter stigningen i den forventede levetid og fremme senere pensionering, at fremme anvendelsen af supplerende pensionsordninger, at håndtere udfordringerne med mange jobskift og at nedbringe risikoen for at blive fattig som ældre.

(14)Arbejdsmarkedet og den samfundsmæssige udvikling er fortsat blevet bedre. Jobskabelsen er taget til, og arbejdsløsheden er faldende. Andelen af personer, der risikerer fattigdom og social udelukkelse er faldet, men den er fortsat over EU's gennemsnit for ældre. Bedre forhold på arbejdsmarkedet giver mulighed for at skaffe beskæftigelse til ældre arbejdstagere, men deres arbejdsmarkedsdeltagelse er fortsat lav. Det er i de senere år blevet stadig mere udbredt at gå på pension via arbejdsløshedsforsikringssystemet. Antallet af langtidsledige er fortsat højere end før krisen, og det udgør mere end halvdelen af den samlede ledighed. Flere end 40 % af alle langtidsledige er over 50, og næsten halvdelen af dem har været ledige i to år eller mere. Der er blevet udarbejdet en analyse og en handlingsplan, der sigter mod at øge beskæftigelsen blandt ældre arbejdstagere, og den er blevet drøftet med arbejdsmarkedets parter. Rettidig gennemførelse af handlingsplanen kan bidrage til at forbedre aktiveringen af ældre arbejdstagere. Beskæftigelsen blandt ufaglærte arbejdstagere er fortsat lav og et godt stykke under niveauet før krisen og gennemsnittet i EU. Planen for gennemførelse af en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som blev vedtaget i april 2016, udgør en fortsættelse af den igangværende tilgang, selv om de offentlige udgifter til området fortsat er lave. Ældre og ufaglærte arbejdstagere er fortsat underrepræsenteret i de aktive beskæftigelsespolitiske foranstaltninger. Segmenteringen af arbejdsmarkedet er fortsat en udfordring på trods af 2013-reformen.

(15)Andelen af misligholdte lån er stadig høj, selv om den er solidt på vej nedad. Den slovenske nationalbank har gennemført en række foranstaltninger, som skal give bankerne incitamenter til at nedbringe deres misligholdte lån væsentligt. Presset for at reducere gælden er begyndt at tage af, men kreditstrømmen til virksomhederne bliver fortsat lavere. Fremskridtet med gældsreduktionen er ulige fordelt på tværs af enkeltvirksomheder. Konsolideringen og omstruktureringen af banksektoren skrider frem med fusionen af tre banker i 2016. Privatiseringen af Nova Ljubljanska Banka skal finde sted i december 2017. Revisionen af den lovgivningsmæssige ramme styrkede bankaktivselskabets kapacitet til at omstrukturere virksomheder yderligere. Misligholdte lån er fortsat udbredt blandt SMV'er. For at afhjælpe problemet er der med hjælp fra verdensbanken blevet udarbejdet en systematisk tilgang til afvikling af SMV'ers misligholdte lån. Ydermere har regeringen vedtaget en lov om oprettelse af et centralt kreditregister, som skal sikre en mere effektiv risikostyring og nedbringe risikoen for at ende i gæld.

(16)Adgangen til alternative finansieringskilder for en kreditværdig virksomhed er meget begrænset. Den slovenske virksomhedsfond og Slovenska izvozna in razvojna banka (SID bank) har primært indført nye gældsinstrumenter til SMV'er, herunder tiltag som mikrokreditter. Der blev indført en startkapitalordning i 2016 af den slovenske virksomhedsfond, som er kommet færre end 50 SMV'er til gavn. Andre alternative finansieringsinstrumenter, herunder venturekapital og egenkapital med brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde, kunne være en stor kilde til yderligere finansiering, men de er stort set ubrugt.

(17)Gennemførelsen af udviklingsstrategien for den offentlige forvaltning 2015-2020 er i gang, og der er blevet gjort nogen fremskridt. Nogle specifikke foranstaltninger er imidlertid blevet forsinket yderligere, som f.eks. vedtagelsen af loven om offentlig tjeneste. Regeringsprogrammet til nedbringelse af den administrative byrde anslås at have skabt besparelser på i alt 365 mio. EUR mellem 2009 og 2015 og næsten 60 % af de 318 foranstaltninger, som skulle nedbringe den administrative byrde, er blevet gennemført. Private investeringer begrænses imidlertid fortsat af besværlige og langvarige administrative procedurer, navnlig inden for bygge- og anlægssektoren og fysisk planlægning. Selv om retssystemets effektivitet og kvalitet er forbedret yderligere, tager det stadig lang tid at beramme de første retsmøder i handelsretlige sager, og sager kan ikke indgives elektronisk. På trods af vedtagelsen af nogle vigtige anti-korruptionsreformer, som f.eks. programmet for nultolerance over for korruption, er der fortsat en negativ opfattelse af udbredelsen af korruption, og den ser ud til at påvirke virksomhedsbeslutninger. Efter de indledende fremskridt med modernisering af erhvervslovgivningen, er reformhastigheden aftaget. Afskaffelse af restriktive forhindringer i erhvervslovgivningen kan understøtte konkurrencen på disse markeder.

(18)Statens involvering i økonomien er fortsat høj på trods af det privatiseringsprogram, der blev igangsat i 2013. Staten er den største arbejdsgiver, porteføljeforvalter og indehaver af virksomhedsgæld i Slovenien. Kombineret med en svag virksomhedsledelse har en høj grad af statsligt ejerskab haft store finanspolitiske og økonomiske konsekvenser. De anslås til 13 mia. EUR eller omkring en tredjedel af BNP i 2007-2014, primært på grund af stabiliseringsforanstaltninger i finanssektoren og indtægter, som statsejede virksomheder har givet afkald på, sammenlignet med deres private konkurrenter. De resultater, som de statsejede virksomheder har præsteret, er begyndt at blive bedre understøttet af et nyt virksomhedsledelsessystem, men der er fortsat risici. Ved udgangen af 2015 viste resultater en forbedret rentabilitet blandt virksomheder, som blev styret af Slovenian Sovereign Holding, selv om de ikke nåede delmålet i ledelsesstrategien. Regeringen vedtog i januar 2017 en plan for forvaltning af aktiver for 2017, hvori der blev fastsat resultatindikatorer for hver enkelt statsejet virksomhed og ajourført en liste over aktiver, som skal afhændes. Endvidere er en revision af strategien for forvaltning af aktiver, som blev godkendt af det nationale parlament i 2015, stadig udestående, idet regeringen har udskudt at tage stilling til spørgsmålet til anden halvdel af 2017. Selv om der blev udnævnt en ny formand for bestyrelsen ved udgangen af februar 2017, er hele tilsynsrådet stadig ikke på plads.

(19)Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sloveniens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2017. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Slovenien i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovenien, men også til deres overensstemmelse med EU-regler og EU-retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(20)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning 14 afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(21)På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor,

HENSTILLER, at Slovenien i 2017 og 2018 iværksætter tiltag med henblik på at:

1.Føre en finanspolitik, der stemmer overens med bestemmelserne under den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, hvilket indebærer en betydelig finanspolitisk indsats i 2018. Når der træffes politiske foranstaltninger, bør der lægges vægt på at opnå en finanspolitisk kurs, der bidrager til både at styrke den aktuelle genopretning og sikre de offentlige finansers holdbarhed. Vedtage og gennemføre den fremlagte reform af sundhedssystemet og vedtage den planlagte reform af langtidsplejen, som skal øge omkostningseffektiviteten, adgangen til og kvaliteten af plejen. Udnytte potentialet i centraliserede indkøb i sundhedssektoren fuldt ud. Vedtage de nødvendige foranstaltninger til at sikre pensionssystemets langsigtede bæredygtighed og tilstrækkelighed.

2.Intensivere indsatsen for at øge beskæftigelsesegnetheden hos ufaglærte og ældre, navnlig gennem målrettede foranstaltninger til aktivering og livslang læring.

Choose the experimental features you want to try