EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017DC0456

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET 10. FINANSBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om DEN EUROPÆISKE GARANTIFOND FOR LANDBRUGET REGNSKABSÅRET 2016

COM/2017/0456 final

Bruxelles, den 28.8.2017

COM(2017) 456 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

10. FINANSBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om DEN EUROPÆISKE GARANTIFOND FOR LANDBRUGET

REGNSKABSÅRET 2016

{SWD(2017) 285 final}


INDHOLDSFORTEGNELSE

1. 1. BUDGETPROCEDURE

2. 2. LIKVIDITET OG FORVALTNING AF BEVILLINGERNE

3. 3. GENNEMFØRELSE AF EGFL-BUDGETTET FOR 2016

4. 4. FORBRUG AF FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER TIL EGFL

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3-I

Bilag 3-II

Bilag 4

Budgetprocedure for EGFL-bevillinger 2016

Analyse af EGFL-budgetgennemførelsen – Regnskabsåret 2016

Analyse af EGFL-budgetgennemførelsen – Regnskabsåret 2016. Formålsbestemte indtægter. C4

Analyse af EGFL-budgetgennemførelsen – Regnskabsåret 2016. Formålsbestemte indtægter. C5

EGFL-budgetgennemførelse pr. artikel og pr. medlemsstat – Regnskabsåret 2016

Bemærk: Denne beretning ledsages af Kommissionens arbejdsdokument. Arbejdsdokumentets fulde tekst (på engelsk) og tabellerne i bilaget (på engelsk) findes også på GD AGRI's websted (http://ec.europa.eu/agriculture/cap-funding/financial-reports/eagf/index_en.htm).

 

1.BUDGETPROCEDURE 1

1.1.Budgetforslag for 2016 og ændringsskrivelse nr. 2/2016

Budgetforslaget for 2016 blev vedtaget af Kommissionen og forelagt budgetmyndigheden den 24. juni 2015. De foreslåede forpligtelsesbevillinger til EGFL beløb sig i alt til 42 867,6 mio. EUR.

Rådet vedtog sin holdning til budgetforslaget for 2016 den 4. september 2015 og reducerede derved forpligtelsesbevillingerne til EGFL med 198,9 mio. EUR. Europa-Parlamentet vedtog sin holdning den 28. oktober 2015 og øgede derved forpligtelsesbevillingerne til EGFL med 499,8 mio. EUR i forhold til budgetforslaget.

Kommissionen vedtog den 14. oktober 2015 ændringsskrivelse (ÆS) nr. 2 til budgetforslaget for 2016 og reducerede derved de ønskede forpligtelsesbevillinger til EGFL med 507,3 mio. EUR i forhold til budgetforslaget.

1.2.Vedtagelse af budgettet for 2016

Forligsudvalget, der består af medlemmer af Europa-Parlamentet og Rådet, nåede til enighed om et fælles udkast den 14. november 2015. Endelig erklærede Europa-Parlamentet den 25. november 2015 budgettet for 2016 for vedtaget. De samlede forpligtelsesbevillinger på EGFL-budgettet beløb sig til 42 220,3 mio. EUR, og dets betalingsbevillinger beløb sig til 42 212,1 mio. EUR.

Forskellen mellem forpligtelses- og betalingsbevillingerne beror på, at der anvendes differentierede bevillinger for visse foranstaltninger, som gennemføres direkte af Kommissionen. Disse foranstaltninger vedrører hovedsageligt fremme af landbrugsprodukter, politisk strategi og koordineringsforanstaltninger i landbruget.

Specifikt var der af de vedtagne EGFL-forpligtelsesbevillinger for politikområde 05 på i alt 42 220,3 mio. EUR afsat 2 673,0 mio. EUR til interventioner på landbrugsmarkederne under kapitel 05 02, mens der var afsat 39 445,7 mio. EUR til direkte betalinger under kapitel 05 03, 58,6 mio. EUR til revision af landbrugsudgifter under kapitel 05 07 og 33,4 mio. EUR til politisk strategi og koordination under kapitel 05 08.

Nærmere oplysninger herom findes i bilag 1.

Efterfølgende blev EGFL-bevillingerne til artikel 05 08 03 (omstrukturering af systemet for landbrugsundersøgelser) i løbet af regnskabsåret 2017 reduceret med 1,25 mio. EUR gennem ændringsbudget nr. 4.

1.3.Formålsbestemte indtægter til EGFL 2

Det fremgår af artikel 43 i forordning (EF) nr. 1306/2013 om finansiering af den fælles landbrugspolitik 3 , at indtægter fra finansielle korrektioner i henhold til afgørelserne om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning, indtægter fra uregelmæssigheder og indtægter fra mælkeafgiften betragtes som formålsbestemte indtægter, der skal anvendes til finansiering af EGFL-udgifter. Ifølge disse regler kan formålsbestemte indtægter anvendes til at finansiere alle former for EGFL-udgifter. I tilfælde af at en del af disse indtægter ikke anvendes, fremføres den automatisk til det følgende regnskabsår.

Ved opstillingen af budgettet for 2016 blev der foretaget et skøn over indtægterne for både det beløb, der kunne forventes opkrævet i løbet af regnskabsåret 2016, og for det beløb, der kunne forventes fremført fra regnskabsåret 2015 til regnskabsåret 2016. Dette skøn beløb sig til 2 980 mio. EUR og blev taget i betragtning, da budgetmyndigheden vedtog budgettet for 2016. Navnlig gør følgende sig gældende:

Indtægterne fra korrektioner i forbindelse med efterprøvende regnskabsafslutning og fra uregelmæssigheder blev anslået til henholdsvis 1 125 mio. EUR og 155 mio. EUR, mens indtægterne fra mælkeafgiften blev anslået til 810 mio. EUR. De samlede formålsbestemte indtægter, der forventedes opkrævet i løbet af regnskabsåret 2016, blev således anslået til 2 090 mio. EUR.

De formålsbestemte indtægter, der forventedes fremført fra regnskabsåret 2015 til 2016, blev anslået til 890 mio. EUR.

I budgettet for 2016 blev disse oprindeligt anslåede indtægter på 2 980 mio. EUR tildelt to ordninger:

600 mio. EUR til driftsfondene for producentorganisationer i sektoren for frugt og grøntsager

2 380 mio. EUR til grundbetalingsordningen (direkte betalinger).

For førnævnte ordninger svarer summen af budgetmyndighedens vedtagne bevillinger og de formålsbestemte indtægter til et samlet skøn over disponible bevillinger på:

898 mio. EUR til driftsfondene for producentorganisationer i sektoren for frugt og grøntsager

18 307 mio. EUR til grundbetalingsordningen (direkte betalinger).

2.LIKVIDITET OG FORVALTNING AF BEVILLINGERNE 

2.1.Forvaltning af bevillinger 

2.1.1.Disponible bevillinger i regnskabsåret 2016 

I EUR

Budgettets udgiftsside (1)

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

Budgettets indtægtsside (formålsbestemte indtægter) (2)

Overslag

1. Oprindelige bevillinger til EGFL, heraf

42 220 335 824,00

42 212 046 297,00

1. Afgørelser om regnskabsafslutning

1 125 000 000

1a. Bevillinger til delt forvaltning

42 152 208 157,00

42 152 208 157,00

2. Uregelmæssigheder

155 000 000

1b. Bevillinger til direkte forvaltning

68 127 667,00

59 838 140,00

3. Tillægsafgift for mælkeproducenter

810 000 000

2. Ændringsbudget

-1 250 000,00

Samlet overslag over formålsbestemte indtægter

2 090 000 000

3. Årets overførsler til/fra EGFL

-1 006 523,53

-2 500 523,53

4. Endelige bevillinger til EGFL, heraf

42 218 079 300,47

42 209 545 773,47

4a. Bevillinger til delt forvaltning

42 148 674 416,47

42 148 674 416,47

4b. Bevillinger til direkte forvaltning

69 404 884,00

60 871 357,00

(1)    Bevillinger opført på budgettet for 2016 efter fradrag af de forventede formålsbestemte indtægter for 2016 og de indtægter, der fremføres fra 2015 til 2016, jf. artikel 14 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(2)    Formålsbestemte indtægter: Formålsbestemte indtægter, der skal opkræves. Der er ikke opført noget indtægtsbeløb på indtægtsposten (p.m.), men overslaget er anført i budgetanmærkningerne.

2.1.2.Budgetgennemførelse af disponible bevillinger i regnskabsåret 2016

I EUR

Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger

Gennemførelse af betalingsbevillinger

Delt forvaltning (1)

44 221 202 321,60

44 221 202 321,60

Udgifter under direkte forvaltning

63 907 387,76

48 052 725,41

I alt

44 285 109 709,36

44 269 255 047,01

(1) Forpligtede beløb. Forpligtelser og betalinger minus formålsbestemte indtægter på 2 527 141 771,95 EUR (se punkt 4 og bilag 3-I) vedrørende delt forvaltning: 41 694 060 549,65 EUR.

For regnskabsåret 2016 beløb de reelt udnyttede forpligtelsesbevillinger sig til 44 285 109 709,36 EUR, mens de reelt udnyttede betalingsbevillinger beløb sig til 44 269 255 047,01 EUR.

Det udbetalte beløb (44 084 495 379,84 EUR) var mindre som følge af suspenderede beløb til Frankrig og Polen.

2.1.3.Budgetgennemførelse for vedtagne bevillinger – Udgifter under direkte forvaltning foretaget af Kommissionen 

I EUR

Udgifter under direkte forvaltning

Forpligtelsesbevillinger

Frigørelser

Betalingsbevillinger

Fremførsler til 2017 (2)

Bevillinger (C1) (1)

69 404 884,00

-

60 871 357,00

-

Gennemførelse (C1)

63 907 387,76

-

35 670 480,51

12 898 533,97

Bortfaldne bevillinger

5 497 496,24

-

12 302 342,52

-

(1) C1 betegner de vedtagne budgetbevillinger. Dette beløb omfatter overførsler fra "delt forvaltning" på 2 527 217,00 EUR til forpligtelses- og betalingsbevillinger, overførsler "fra" EGFL på i alt -1 494 000,00 EUR til betalingsbevillinger og et ændringsbudget på -1 250 000,00 EUR til forpligtelsesbevillinger.

(2) Kun ikke-opdelte bevillinger fremføres til 2017.

De disponible forpligtelsesbevillinger til udgifter under direkte forvaltning i budgettet for 2016 udgjorde 69,4 mio. EUR. Der var i 2016 forpligtet et beløb på 63,9 mio. EUR. Resten af disse bevillinger, dvs. 5,5 mio. EUR, bortfaldt.

Størstedelen af Kommissionens EGFL-forpligtelsesbevillinger til udgifter under direkte forvaltning har været opdelte bevillinger.

De automatiske fremførsler til 2017, som kun vedrører ikke-opdelte bevillinger, udgør 12,9 mio. EUR.

2.2.Månedlige betalinger 

2.2.1.Månedlige betalinger til medlemsstaterne til delt forvaltning

2.2.1.1.Månedlige betalinger på grundlag af afholdte udgifter

I artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 fastslås det, at månedlige betalinger foretages af Kommissionen til dækning af de udgifter, som er afholdt af medlemsstaternes godkendte betalingsorganer i referencemåneden. De månedlige betalinger foretages til hver medlemsstat senest den tredje arbejdsdag i den anden måned efter den måned, hvor udgifterne er afholdt.

De månedlige betalinger er en refusion af nettoudgifter (efter fradrag af indtægter), som allerede er effektueret, og som foretages på grundlag af de månedlige anmeldelser, som medlemsstaterne fremsender. Den månedlige bogføring af udgifter og indtægter kontrolleres og korrigeres på grundlag af disse anmeldelser. Disse betalinger bliver endvidere endelige efter Kommissionens kontrol i forbindelse med regnskabsafslutningsproceduren.

De udbetalinger, som medlemsstaterne foretog fra den 16. oktober 2015 til den 15. oktober 2016, er omfattet af ordningen med månedlige betalinger.

I regnskabsåret 2016 beløb de samlede månedlige nettobetalinger sig til 41 694 060 549,65 EUR efter fradrag af regnskabsafslutninger og andre korrektioner. Under hensyntagen til de suspenderede beløb blev der kun udbetalt 41 509 300 882,48 EUR.

2.2.1.2.Beslutninger om månedlige betalinger for 2016

I regnskabsåret 2016 vedtog Kommissionen tolv beslutninger om månedlige betalinger. Endnu en beslutning om månedlig betaling blev vedtaget i december 2016 til justering af de allerede fastlagte betalinger til de samlede udgifter, der kan konteres dette år.

3.GENNEMFØRELSE AF EGFL-BUDGETTET FOR 2016

3.1.Udnyttelsen af EGFL-budgetbevillingerne

Gennemførelsen af budgettet beløb sig til 44 285,1 mio. EUR. Disse udgifter blev finansieret af budgettets oprindelige bevillinger og ved at udnytte de formålsbestemte indtægter til politikområde 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter, som består af hele beløbet på 896,4 mio. EUR, der var fremført fra 2015, og en del af de formålsbestemte indtægter, der blev opkrævet i 2016, svarende til 1 223,1 mio. EUR ud af et samlet beløb på 2 527,1 mio. EUR.

Hvad angår politikområde 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter, beløb udgifterne til markedsforanstaltninger sig til 3 154,3 mio. EUR, og udgifterne til direkte støtte beløb sig til
40 984,1 mio. EUR.

Oplysninger om budgetgennemførelsen fordelt på politikområder findes i bilag 2.

Bilag 4 viser fordelingen af udgifterne til markedsforanstaltninger, direkte betalinger og revision af landbrugsudgifter pr. artikel og pr. medlemsstat.

3.2.Bemærkninger angående gennemførelsen af EGFL-budgettet for 2016

I det følgende anføres korte bemærkninger til de vigtigste sektorer om gennemførelsen af EGFL-budgetbevillingerne i 2016 og om anvendelsen af de formålsbestemte indtægter, der var til rådighed i 2016, baseret på tallene i bilag 2, 3-I og 3-II.

3.2.1.Kapitel 05 02: Interventioner på landbrugsmarkederne

3.2.1.1.Indledning

De samlede betalinger for dette kapitel i 2016 beløb sig til 3 154,3 mio. EUR og blev finansieret af de vedtagne bevillinger på 2 673,0 mio. EUR og af formålsbestemte indtægter på 481,3 mio. EUR. Sidstnævnte blev anvendt til at dække udgifterne i sektoren for frugt og grøntsager (nærmere oplysninger herom fremgår af punkt 3.2.1.2). De resterende formålsbestemte indtægter i 2016 beløb sig til 118,7 mio. EUR og blev fremført til 2017. På konti, hvor behovene oversteg budgetbevillingerne, blev de ekstra udgifter dækket ved hjælp af overførsler fra andre budgetkonti. For markedsforanstaltninger, hvor der var et underforbrug af budgetbevillingerne, blev de disponible bevillinger overført til andre budgetkonti med henblik på at dække yderligere udgifter efter behov.

3.2.1.2.Artikel 05 02 08: Frugt og grøntsager 

I budgettet for 2016 var der samlet afsat disponible bevillinger på 1 211,8 mio. EUR til dækning af behovene for alle foranstaltninger i denne sektor. Budgetmyndigheden vedtog bevillinger på 611,8 mio. EUR, idet den tog hensyn til de anslåede formålsbestemte indtægter i denne sektor, der beløb sig til 600 mio. EUR. Endvidere blev der overført 79,6 mio. EUR fra andre dele af budgettet. De udgifter, der blev afholdt af medlemsstaterne i 2016, beløb sig til 1 172,7 mio. EUR. Saldoen af de uudnyttede formålsbestemte indtægter på 118,7 mio. EUR blev fremført til regnskabsåret 2017 for at dække behovene i det pågældende år.

3.2.1.3.Artikel 05 02 09: Produkter henhørende under vinsektoren 

I budgettet for 2016 var der samlet afsat disponible bevillinger på 1 076 mio. EUR til dækning af behovene for alle foranstaltninger i denne sektor. Underforbruget på 48,9 mio. EUR sammenlignet med det anslåede budgetbehov i 2016 for de nationale støtteprogrammer skyldtes de lavere udgifter, som visse medlemsstater har afholdt til omstrukturering, investering og salgsfremmende foranstaltninger under deres nationale vinprogrammer.

3.2.1.4.Artikel 05 02 10: Salgsfremmende foranstaltninger

Hvad angår medlemsstaternes betalinger til salgsfremmende foranstaltninger, skyldtes underforbruget på 14,4 mio. EUR sammenlignet med det anslåede budgetbehov for 2016 de lavere udgifter, som visse medlemsstater har afholdt til deres salgsfremmende programmer, der er godkendt af Kommissionen, sammenlignet med de udgifter, der var afsat på budgettet for 2016 til disse programmer.

Med hensyn til de direkte betalinger, som Den Europæiske Union har foretaget, forpligtede Kommissionen bevillinger på ca. 18,5 mio. EUR, hvilket var 2,5 mio. EUR mere end det beløb, der var afsat på budgettet for 2016 til disse betalinger.

3.2.1.5.Artikel 05 02 11: Andre vegetabilske produkter/foranstaltninger

For denne budgetartikel var der et overforbrug af bevillinger på 2,6 mio. EUR sammenlignet med det anslåede budgetbehov for 2016 på 239,4 mio. EUR. Dette overforbrug skyldes en mindre ændring i en medlemsstat i løbet af regnskabsåret fra POSEI-programmer, der gør brug af direkte betalinger, til POSEI-programmer, der gør brug af markedsforanstaltninger.

3.2.1.6.Artikel 05 02 12: Mælk og mejeriprodukter

I budgettet for 2016 var der samlet afsat disponible bevillinger på 537,1 mio. EUR til dækning af behovene for alle foranstaltninger i denne sektor. De udgifter, der blev afholdt af medlemsstaterne i 2016, beløb sig til 406,6 mio. EUR. Alle de ordninger, der finansieres under denne artikel, blev ikke udnyttet fuldt ud i forhold til det anslåede behov i budgettet for 2016.

3.2.1.7.Artikel 05 02 15: Svinekød, æg og fjerkrækød, biavl og andre animalske produkter

I budgettet for 2016 var der samlet afsat disponible bevillinger på 64,0 mio. EUR til dækning af behovene for alle foranstaltninger i denne sektor. Medlemsstaternes afholdte udgifter i 2016 beløb sig dog til 140,6 mio. EUR og blev finansieret både af vedtagne bevillinger og af fremførsler af bevillinger på 76,6 mio. EUR fra andre områder af budgettet for 2016.

3.2.2.Kapitel 05 03: Direkte betalinger

Regnskabsåret 2016 var det første år for gennemførelsen af alle ordningerne under den nye struktur for direkte betalinger, der blev besluttet i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013. De samlede betalinger for dette kapitel i budgettet for 2016 beløb sig til 40 984,1 mio. EUR. Dette omfatter et beløb på 395,4 mio. EUR til tilbagebetaling af direkte betalinger til landbrugere i forbindelse med finansdisciplin, som finansieres med 409,8 mio. EUR fremført fra 2015 (nærmere oplysninger herom fremgår af punkt 3.2.2.3). De resterende betalinger, dvs. 40 588,8 mio. EUR, blev finansieret af vedtagne bevillinger på 38 950,6 mio. EUR og af formålsbestemte indtægter på 1 638,2 mio. EUR. Sidstnævnte blev anvendt til at dække udgifterne til grundbetalingsordningen. De uudnyttede vedtagne bevillinger beløb sig til 495,1 mio. EUR, hvilket kan ses i forskellen mellem de vedtagne bevillinger på 38 950,6 mio. EUR, som blev brugt til tilbagebetaling til medlemsstaterne, og de oprindeligt vedtagne bevillinger på 39 445,7 mio. EUR, der er afsat på budgettet for 2016. Disse uudnyttede vedtagne bevillinger blev reduceret ved en overførsel af vedtagne bevillinger på 52,8 mio. EUR til andre dele af EGFL-budgettet. Desuden blev det uudnyttede beløb i krisereserven (441,6 mio. EUR), som blev oprettet ved hjælp af den foreslåede finansdisciplin i 2016, overført til budgetartikel 05 03 09, så beløbet for den reelt anvendte finansdisciplin (433,1 mio. EUR) kunne fremføres til 2017 som tilbagebetaling til de berørte medlemsstater (jf. punkt 3.2.2.3). De resterende formålsbestemte indtægter i 2016 beløb sig til 1 185,3 mio. EUR og blev fremført til 2017. På konti, hvor behovene oversteg de vedtagne budgetbevillinger, blev de ekstra udgifter dækket ved hjælp af overførsler af vedtagne bevillinger fra andre budgetkonti eller af formålsbestemte indtægter. På samme måde blev de disponible bevillinger for direkte betalinger, hvor der var et underforbrug af budgetbevillingerne, overført til andre budgetkonti med henblik på at dække yderligere udgifter efter behov. Der var navnlig overførsler fra diverse andre ordninger for direkte betalinger til dækning af udgifterne til ordningen for små landmænd, der i 2016 var budgetteret med et "p.m.", idet ordningens behov på dette tidspunkt stadig var ukendt.

3.2.2.1.Artikel 05 03 01: Afkoblet direkte betalinger

De vigtigste ordninger, der finansieres af denne artikels bevillinger, er den generelle arealbetalingsordning (SAPS), grundbetalingsordningen, betalingen for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, omfordelingsbetalingen og betalingen til unge landbrugere. Alle støtteordninger i denne artikel er betalt uafhængigt af produktion, men på visse betingelser som f.eks. overholdelse af krydsoverensstemmelse. Budgetbehovet i 2016 for afkoblede direkte betalinger beløb sig til 36 649,2 mio. EUR, for hvilke budgetmyndigheden vedtog bevillinger på i alt 34 269,2 mio. EUR under hensyntagen til de formålsbestemte indtægter på 2 380 mio. EUR. Medlemsstaternes udgifter til alle ordninger i denne artikel beløb sig til 35 204,1 mio. EUR og oversteg dermed de vedtagne bevillinger med 934,9 mio. EUR. Sidstnævnte anmeldte udgifter blev dækket af formålsbestemte indtægter. Medlemsstaternes udgifter til afkoblede direkte betalinger udgjorde 96,1 % af det anslåede budgetbehov i 2016 for disse ordninger. Dette underforbrug var delvis en logisk følge af, at en del af udgifterne til diverse ordninger blev erstattet af udgifter til ordningen for små landmænd under 05 03 02 i overensstemmelse med ovennævnte overførsler af bevillinger til ordningen. Det underforbrug, der blev konstateret for flere ordninger, var desuden forbundet med en forsinkelse i gennemførelsen i visse medlemsstater, der for nogle poster stadig afholdt udgifter efter udgangen af regnskabsåret 2016.

3.2.2.2.Artikel 05 03 02: Andre direkte betalinger

Bevillingerne i denne artikel dækker udgifterne til "andre direkte betalinger". Dette omfatter ordninger, hvor der på nøje fastlagte betingelser og inden for klare rammer stadig kan være en forbindelse mellem betaling og produktion. Som følge af reformen i 2013 blev der tilføjet nye ordninger under denne artikel i form af en frivillig ordning for koblet støtte og ordningen for små landmænd, hvorimod en række poster fra 2016 kun omfattede relativt ubetydelige restbetalinger til ophørte ordninger.

Kommissionen havde anslået, at der i 2016 var behov for bevillinger på 4 734,8 mio. EUR til denne artikel. Medlemsstaterne afholdt udgifter på 5 384,7 mio. EUR, hvilket oversteg de bevillinger, der var afsat på budgettet.

3.2.2.3.Artikel 05 03 09: Tilbagebetaling af direkte betalinger i forbindelse med finansdisciplin

Budgetmyndigheden har ikke afsat bevillinger til denne artikel. Denne artikel har til formål at indsamle de vedtagne ikkeforpligtede bevillinger, herunder navnlig bevillingerne i den uudnyttede krisereserve, så de kan fremføres til regnskabsåret N+1 og finansiere tilbagebetaling af finansdisciplinen vedrørende direkte betalinger for kalenderåret N 4 .

Af et beløb på 409,8 mio. EUR, svarende til den finansdisciplin, der blev anvendt i regnskabsåret 2015, og som blev fremført til budgettet for 2016 med henblik på tilbagebetaling, tilbagebetalte medlemsstaterne 395,4 mio. EUR. Forskellen på 14,4 mio. EUR blev tilbageført til budgettet for 2016 med henblik på en returnering af beløbet til medlemsstaterne gennem et ændringsbudget i det følgende regnskabsår.

3.2.2.4.Artikel 05 03 10: Reserve til kriser i landbruget

Bevillingerne i denne artikel er bestemt til at dække udgifter til foranstaltninger, som er nødvendige for at håndtere større kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen. Krisereserven oprettes ved i begyndelsen af hvert år at anvende en nedsættelse af de direkte betalinger ved hjælp af ordningen for finansiel disciplin, jf. artikel 25 og 26 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 8 i forordning (EU) nr. 1307/2013 5 . Denne reserve skal oprettes med et årligt beløb på 400 mio. EUR (i 2011-priser). I regnskabsåret 2016 svarede beløbet i krisereserven til 441,6 mio. EUR i løbende priser. Reserven blev ikke anvendt i regnskabsåret 2016.

For ansøgningsåret 2015 blev finansdisciplinen beregnet udelukkende til oprettelse af krisereserven på 441,6 mio. EUR. Ved udgangen af regnskabsåret blev vedtagne ikkeforpligtede bevillinger svarende til beløbet for den reelt anvendte finansdisciplin i ansøgningsåret 2015 (under hensyntagen til det uudnyttede beløb i krisereserven) imidlertid overført til budgetartikel 05 03 09 til fremførsel til det følgende regnskabsår og dermed til finansiering af tilbagebetalingen af den finansdisciplin, som blev pålagt landbrugerne i kalenderåret 2016.

3.2.3.Kapitel 05 07: Revision af landbrugsudgifter

3.2.3.1.Artikel 05 07 01: Kontrol med landbrugsudgifter

Denne artikel vedrører de foranstaltninger, der er truffet for at styrke midlerne til kontrol på stedet og til at forbedre verifikationssystemerne med henblik på at begrænse risikoen for svig og uregelmæssigheder til skade for Unionens budget. Den omfatter også udgifterne til finansiering af eventuelle regnskabsmæssige og efterprøvende korrektioner til fordel for medlemsstaterne.

3.2.3.2.Artikel 05 07 02: Bilæggelse af tvister

Bevillingerne i denne artikel er bestemt til at dække omkostninger, som Kommissionen kan holdes ansvarlig for ved afgørelse truffet af en domstol, herunder krav om skadeserstatning og renter. Den 27. september 2012 afsagde Den Europæiske Unions Domstol sin dom i de forenede sager C-113/10, C-147/10 og C-234/10 (Jüllich-II-dommen). I budgettet for 2016 var der afsat bevillinger på 29,5 mio. EUR til betaling af udligningsrenter til operatører i henhold til denne dom. Medlemsstaterne afholdt og anmeldte imidlertid udgifter på ca. 52,4 mio. EUR for disse betalinger. Derfor blev bevillinger på 22,9 mio. EUR overført fra andre konti på budgettet for 2016.

4.FORBRUG AF FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER TIL EGFL 

De formålsbestemte indtægter, der faktisk blev fremført fra 2015 til 2016, beløb sig til 896,4 mio. EUR og blev fuldt ud anvendt til at finansiere udgifter i regnskabsåret 2016, jf. finansforordningens artikel 14. Som det fremgår af bilag 3-II, omfattede dette beløb udgifter på 199,8 mio. EUR til driftsfondene for producentorganisationer i sektoren for frugt og grøntsager samt udgifter på 696,6 mio. EUR til grundbetalingsordningen.

Hvad de formålsbestemte indtægter i 2016 angår, fremgår det af bilag 3-I, at disse indtægter beløb sig til 2 527,1 mio. EUR, og at de stammede fra følgende:

korrektioner som følge af proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning på 1 593,7 mio. EUR

indtægter fra uregelmæssigheder på 118,4 mio. EUR

indbetalte mælkeafgiftsbeløb på 815,1 mio. EUR.

De formålsbestemte indtægter i 2016 blev anvendt til at dække udgifter til følgende foranstaltninger:

281,5 mio. EUR til driftsfondene for producentorganisationer i sektoren for frugt og grøntsager

941,6 mio. EUR til grundbetalingsordningen (direkte betalinger).

Saldoen af de formålsbestemte indtægter i 2016 på 1 304 mio. EUR blev automatisk fremført til budgettet for 2017 til finansiering af behovene i det pågældende år.

Nærmere oplysninger herom kan ses i bilag 3-I og 3-II.

(1)  Denne procedure er beskrevet i bilag 1.
(2) Disse beløb er ikke opført på budgettets indtægtsposter (artikel 670 for formålsbestemte indtægter til EGFL), som nævner "p.m." ("pro memoria"), men overslaget er nævnt i budgetanmærkningerne til denne artikel.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(4)  Disse bevillinger kan fremføres i henhold til artikel 169, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (finansforordningen), og i henhold til artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal medlemsstaterne godtgøre bevillinger til slutmodtagere, som i det regnskabsår, hvortil bevillingerne er fremført, er omfattet af finansiel disciplin, jf. artikel 26, stk. 1-4.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.
Top

Bruxelles, den 28.8.2017

COM(2017) 456 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

10. FINANSBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om DEN EUROPÆISKE GARANTIFOND FOR LANDBRUGET

REGNSKABSÅRET 2016

{SWD(2017) 285 final}



 
 

Top