52017DC0364

EUF'S BALANCE

			mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2016	31.12.2015
LANGFRISTEDE AKTIVER
Forfinansiering	2.1	409	516
Trustfondbidrag	2.2	98	34
		507	550
KORTFRISTEDE AKTIVER
Forfinansiering	2.1	1 372	1 145
Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	2.3	132	171
Kontanter og likvide midler	2.4	680	504
		2 184	1 820
AKTIVER I ALT		2 691	2 370

LANGFRISTET GÆLD
Hensættelser	2.5	(4)	(4)
Finansielle forpligtelser	2.6	(6)	(10)
		(10)	(14)
KORTFRISTET GÆLD
Gæld	2.7	(549)	(520)
Periodeafgrænsningsposter	2.8	(776)	(855)
		(1 324)	(1 376)
PASSIVER I ALT		(1 334)	(1 389)

NETTOAKTIVER		1 357	980

MIDLER OG RESERVER
Indkaldte fondsmidler - aktive EUF'er	2.9	42 323	38 873
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført	2.9	2 252	2 252
Overførsel af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er	2.9	–	–
Økonomisk resultat fremført fra tidligere regnskabsår		(40 146)	(36 994)
Regnskabsårets økonomiske resultat		(3 073)	(3 152)
NETTOAKTIVER		1 357	980

EUF'S RESULTATOPGØRELSE

			mio. EUR
	Bemærkning	2016	2015
INDTÆGTER
Indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner	3.1
Inddrivelse af udgifter		8	90
		8	90
Indtægter fra kommercielle transaktioner	3.2
Finansielle indtægter		3	8
Andre indtægter		62	42
		66	50
Indtægter i alt		73	140
UDGIFTER
Støtteinstrumenter	3.3	(2 970)	(3 059)
Samfinansieringsudgifter	3.4	15	(69)
Finansieringsomkostninger	3.6	4	(1)
Andre udgifter	3.7	(196)	(162)
Udgifter i alt		(3 146)	(3 291)

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		(3 073)	(3 152)

EUF'S PENGESTRØMSOPGØRELSE

			mio. EUR
	Bemærkning	2016	2015
Regnskabsårets økonomiske resultat		(3 073)	(3 152)
Driftsaktiviteter
Forøgelse af midler - bidrag		3 450	3 200
(Stigning)/fald i trustfondbidrag		(64)	5
(Stigning)/fald i forfinansiering		(120)	214
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb		39	(87)
Stigning/(fald) i hensættelser		–	4
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser		(4)	(24)
Stigning/(fald) i gæld		28	(179)
Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter		(80)	131

NETTOPENGESTRØM		177	113

Nettostigning/(-fald) i kontanter og likvide midler		177	113
Kontanter og likvide midler ved årets begyndelse	2.4	504	391
Kontanter og likvide midler ved årets udgang	2.4	680	504

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR EUF

						mio. EUR
	Fondens midler - aktive EUF'er (A)	Ikke-indkaldte midler - aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler - aktive EUF'er (C) = (A)-(B)	Kumulerede reserver (D)	Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)
SALDO PR. 31.12.2014	45 691	10 018	35 673	(36 994)	2 252	932
Forøgelse af midler - bidrag		(4 795)	4 795	–	–	4 795
Nedsættelse af midler - midler, som afsættes under overgangsfaciliteten	(1 595)		(1 595)			(1 595)
Indregning af midlerne fra 11. EUF	29 367	29 367	–			–
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–	–	(3 152)	–	(3 152)
SALDO PR. 31.12.2015	73 464	34 590	38 873	(40 146)	2 252	980
Forøgelse af midler - bidrag		(3 450)	3 450			3 450
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(3 073)		(3 073)
SALDO PR. 31.12.2016	73 464	31 140	42 323	(43 219)	2 252	1 357

BALANCE PR. EUF

									mio. EUR
		31.12.2016				31.12.2015
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF
LANGFRISTEDE AKTIVER
Forfinansiering	2.1	–	32	242	135	–	63	368	84
Trustfondbidrag	2.2	–	–	–	98	–	–	–	34
		–	32	242	232	–	63	368	118
KORTFRISTEDE AKTIVER
Forfinansiering	2.1	1	50	909	412	3	67	879	195
Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	2.3	1	71	59	2	1	65	103	2
Mellemregningskonti	2.3	196	424	3 424	–	214	657	1 190	–
Kontanter og likvide midler	2.4	–	–	–	680	–	–	–	504
		198	544	4 391	1 094	218	790	2 172	701
AKTIVER I ALT		198	577	4 633	1 327	218	853	2 541	819

LANGFRISTET GÆLD
Hensættelser	2.5	–	–	–	(4)	–	–	–	(4)
Finansielle forpligtelser	2.6	–	–	(6)	–	–	–	(10)	–
		–	–	(6)	(4)	–	–	(10)	(4)
KORTFRISTET GÆLD
Gæld	2.7	(0)	(12)	(438)	(99)	(0)	(14)	(492)	(14)
Mellemregningskonti	2.3	–	–	–	(4 043)	–	–	–	(2 062)
Periodeafgrænsningsposter	2.8	(1)	(93)	(567)	(115)	(3)	(114)	(682)	(57)
		(1)	(104)	(1 005)	(4 257)	(3)	(128)	(1 174)	(2 132)
PASSIVER I ALT		(1)	(104)	(1 011)	(4 261)	(3)	(128)	(1 184)	(2 136)

NETTOAKTIVER		197	472	3 622	(2 934)	214	726	1 357	(1 317)

MIDLER OG RESERVER
Indkaldte fondsmidler - aktive EUF'er	2.9	12 164	10 973	19 187	–	12 164	10 973	15 737	–
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført	2.9	627	1 625	–	–	627	1 625	–	–
Overførsel af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er	2.9	(2 496)	2 214	247	35	(2 476)	2 376	35	65
Økonomisk resultat fremført fra tidligere regnskabsår		(10 100)	(14 248)	(14 415)	(1 382)	(10 107)	(14 223)	(12 183)	(481)
Regnskabsårets økonomiske resultat		2	(91)	(1 397)	(1 587)	6	(26)	(2 232)	(901)
NETTOAKTIVER		197	472	3 622	(2 934)	214	726	1 357	(1 317)

RESULTATOPGØRELSE PR. EUF

								mio. EUR
		2016				2015
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF

INDTÆGTER
Indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner	3.1
Inddrivelse af udgifter		1	5	(2)	4	1	10	77	2
		1	5	(2)	4	1	10	77	2
Indtægter fra kommercielle transaktioner	3.2
Finansielle indtægter		(0)	2	2	(1)	(0)	6	0	2
Andre indtægter		2	17	40	3	3	15	22	2
		2	19	43	2	3	21	22	4
Indtægter i alt		3	23	41	7	4	30	99	6
UDGIFTER
Støtteinstrumenter	3.3	2	(95)	(1 411)	(1 465)	5	(47)	(2 197)	(820)
Samfinansieringsudgifter	3.4	–	–	15	–	–	–	(68)	(1)
Finansieringsomkostninger	3.6	(0)	(0)	4	(0)	0	7	(8)	(0)
Andre udgifter	3.7	(3)	(19)	(46)	(129)	(3)	(15)	(58)	(86)
Udgifter i alt		(1)	(114)	(1 437)	(1 594)	2	(56)	(2 331)	(907)

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		2	(91)	(1 397)	(1 587)	6	(25)	(2 232)	(901)

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER PR. EUF

									mio. EUR
8. EUF	Fondens midler - aktive EUF'er (A)	Ikke-indkaldte midler - aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler - aktive EUF'er (C) = (A)-(B)		Kumulerede reserver (D)		Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	Overførsel af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)
SALDO PR. 31.12.2014	12 840	–	12 840	(10 107)		627		(3 147)	214
Nedsættelse af midler - midler, som afsættes under overgangsfaciliteten	(676)		(676)						(676)
Overførsler til/fra 10. EUF			–					(6)	(6)
Overførsler til/fra 11. EUF								676	676
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	6					6
SALDO PR. 31.12.2015	12 164	–	12 164	(10 100)		627		(2 476)	214
Overførsler til/fra 10. EUF			–					(20)	(20)
Overførsler til/fra 11. EUF			–					–	–
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	2					2
SALDO PR. 31.12.2016	12 164	–	12 164	(10 098)		627		(2 496)	197

							mio. EUR
9. EUF	Fondens midler - aktive EUF'er (A)	Ikke-indkaldte midler - aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler - aktive EUF'er (C) = (A)-(B)	Kumulerede reserver (D)	Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	Overførsel af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)
SALDO PR. 31.12.2014	11 699	–	11 699	(14 223)	1 625	1 758	860
Nedsættelse af midler - midler, som afsættes under overgangsfaciliteten	(727)	–	(727)				(727)
Overførsler til/fra 10. EUF			–			(109)	(109)
Overførsler til/fra 11. EUF						727	727
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(26)			(26)
SALDO PR. 31.12.2015	10 973	–	10 973	(14 249)	1 625	2 376	726
Overførsler til/fra 10. EUF			–			(163)	(163)
Overførsler til/fra 11. EUF			–			–	–
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(91)			(91)
SALDO PR. 31.12.2016	10 973	–	10 973	(14 339)	1 625	2 214	472

							mio. EUR
10. EUF	Fondens midler - aktive EUF'er (A)	Ikke-indkaldte midler - aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler - aktive EUF'er (C) = (A)-(B)	Kumulerede reserver (D)	Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	Overførsel af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)
SALDO PR. 31.12.2014	21 152	10 018	11 134	(12 183)	–	(209)	(1 258)
Forøgelse af midler - bidrag		(4 795)	4 795				4 795
Nedsættelse af midler - midler, som afsættes under overgangsfaciliteten	(192)		(192)				(192)
Overførsler til/fra 8. og 9. EUF			–			84	84
Overførsler til/fra 11. EUF			–			160	160
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(2 232)			(2 232)
SALDO PR. 31.12.2015	20 960	5 223	15 737	(14 415)	–	35	1 357
Forøgelse af midler - bidrag		(3 450)	3 450				3 450
Overførsler til/fra 8. og 9. EUF			–			182	182
Overførsler til/fra 11. EUF			–			30	30
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(1 397)			(1 397)
SALDO PR. 31.12.2016	20 960	1 773	19 187	(15 812)	–	247	3 622

							mio. EUR
11. EUF	Fondens midler - aktive EUF'er (A)	Ikke-indkaldte midler - aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler - aktive EUF'er (C) = (A)-(B)	Kumulerede reserver (D)	Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	Overførsel af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)
SALDO PR. 31.12.2014	–	–	–	(481)	–	1 597	1 116
Indregning af midlerne fra 11. EUF i overensstemmelse med den interne aftale	29 367	(29 367)	–				–
Overførsler til/fra 8., 9., og 10. EUF			–		–	(1 532)	(1 532)
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(901)			(901)
SALDO PR. 31.12.2015	29 367	(29 367)	–	(1 382)		65	(1 317)
Overførsler til/fra 8., 9., og 10. EUF			–			(30)	(30)
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(1 587)			(1 587)
SALDO PR. 31.12.2016	29 367	(29 367)	–	(2 969)	–	35	(2 934)

BEMÆRKNINGER TIL EUF'S ÅRSREGNSKAB

Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner euro, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

1.VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

1.1.REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om et organs finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af brugere.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 "Årsregnskaber" og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1, dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal. Derudover omfatter de kvalitative karakteristika for årsregnskabet, dvs. at oplysningerne skal være relevante, pålidelige, forståelige og sammenlignelige.

1.2.GRUNDLAG FOR UDARBEJDELSEN

2.Rapporteringsperiode

Regnskabet udarbejdes én gang om året. Regnskabsåret begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

3.Valuta og omregningsgrundlag

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, idet euroen er EUF's funktionelle valuta og rapporteringsvaluta. Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, indregnes på resultatopgørelsen. Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandske valutaer omregnes til euro på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser gældende den 31. december.

Euroens vekselkurser

Valuta	31.12.2016	31.12.2015	Valuta	31.12.2016	31.12.2015
BGN	1,9558	1,9558	PLN	4,4103	4,2639
CZK	27,0210	27,0230	RON	4,5390	4,5240
DKK	7,4344	7,4626	SEK	9,5525	9,1895
GBP	0,8562	0,7340	CHF	1,0739	1,0835
HRK	7,5597	7,6380	JPY	123,4000	131,0700
HUF	309,8300	315,9800	USD	1,0541	1,0887

4.Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter årsregnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til, periodeafgrænsningsposter, hensættelser, finansielle risici og tilgodehavender, eventualaktiver og -forpligtelser og værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver. De endelige beløb kan afvige fra disse skøn.

Anvendelse af rimelige skøn er en vigtig del af udarbejdelsen af årsregnskaber og påvirker ikke disses pålidelighed. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn på grund af ændringer af de forhold, der lå til grund for skønnet, eller på grundlag af nye fremkomne oplysninger eller større erfaring. I kraft af deres natur vedrører ændringer af skøn ikke tidligere regnskabsår og anses ikke for at være korrektion af fejl. Virkningen af en ændring af regnskabsmæssige skøn indføres og afspejles i resultatet i den periode, hvor man får kendskab til den.

4.1.BALANCE

5.Immaterielle aktiver

Erhvervede softwarelicenser opføres til anskaffelsesværdi med fradrag af den samlede amortisering og tab ved værdiforringelse. Aktiverne amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid. Immaterielle aktivers forventede levetid afhænger af deres specifikke økonomiske levetid eller juridiske levetid som fastsat ved en aftale. Immaterielle aktiver, der er udviklet internt, kapitaliseres, når de relevante kriterier i EU's regnskabsregler er opfyldt. De omkostninger, der kan kapitaliseres, omfatter alle nødvendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af ledelsen planlagte anvendelse. Omkostninger forbundet med forskningsaktiviteter, udviklingsomkostninger, der ikke kan kapitaliseres, og vedligeholdelsesomkostninger indregnes som udgifter, efterhånden som de afholdes.

6.Materielle anlægsaktiver

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr opføres til anskaffelsesværdien med fradrag af afskrivninger og tab ved værdiforringelse. Den historiske anskaffelsesværdi omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen eller opførelsen af aktivet. Efterfølgende omkostninger bliver kun medregnet i aktivets regnskabsmæssige værdi eller indregnet som et selvstændigt aktiv, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller mulighed for tjenesteydelser vil tilfalde enheden, og dets værdi kan ansættes pålideligt. Reparation og vedligeholdelse opføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvor udgifterne er afholdt. Grunde og kunstværker afskrives ikke, da de skønnes at have en ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, således at anskaffelsesværdien fratrukket deres restværdi fordeles over den skønsmæssige levetid, som følger:

Type aktiv	Lineære afskrivningssatser
Bygninger	4 % til 10 %
Anlæg og udstyr	10 % til 25 %
Løsøre og køretøjer	10 % til 25 %
IT-udstyr	25 % til 33 %
Andet	10 % til 33 %

Gevinster eller tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med den regnskabsmæssige værdi og medtages på resultatopgørelsen.

Leasingkontrakter

Leasing af materielle aktiver, hvor enheden bærer alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som finansiel leasing. Finansiel leasing kapitaliseres pr. leasingaftalens begyndelsesdato til den laveste værdi af dagsværdien for det leasede aktiv og nutidsværdien for minimumsbetalingerne på leasingaftalen. Den finansielle leasingydelses renteelement opføres på resultatopgørelsen over leasingperioden med en konstant periodisk sats i forhold til den resterende saldo. Lejeforpligtelserne fratrukket finansielle afgifter medregnes i finansielle forpligtelser (langfristede og kortfristede). Renteelementet i de finansielle afgifter bogføres på resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden.

Lejeaftaler, hvor udlejeren bærer en væsentlig del af risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som operationel leasing. Betalingerne for operationel leasing opføres på resultatopgørelsen på lineær basis over leasingperioden.

7.Nedskrivning af ikke-finansielle aktiver

Aktiver med ubestemt levetid amortiseres/afskrives ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Amortisering/Afskrivning af aktiver tages op til overvejelse, hver gang en begivenhed eller en ændring i omstændighederne antyder, at den regnskabsmæssige værdi måske ikke er erholdelig. Tab ved værdiforringelse som følge af en ændring i omstændighederne antyder, at den regnskabsmæssige værdi måske ikke er erholdelig. Det erholdelige beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og dets brugsværdi.

De immaterielle aktivers og de materielle anlægsaktivers restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Et aktivs regnskabsmæssige værdi nedskrives straks til det erholdelige beløb, såfremt den regnskabsmæssige værdi er større end de anslåede erholdelige beløb. Hvis de årsager til værdiforringelser, der var konstateret i de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

8.Finansielle aktiver

Finansielle aktiver inddeles i følgende kategorier: finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, lån og tilgodehavender, hold-til-udløb-investeringer, samt finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje. Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første bogføring og revurderes pr. hver balancedag.

(I)Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet

Et finansielt instrument klassificeres i denne kategori, hvis det hovedsagligt er erhvervet med henblik på salg på kort sigt, eller hvis enheden betegner det således. Afledte finansielle aktiver hører også til i denne kategori. Aktiver i denne kategori klassificeres som kortfristede aktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra balancedagen. I dette regnskabsår havde enheden ingen investeringer, der hørte til i denne kategori.

(II)Lån og tilgodehavender

Lån og tilgodehavender er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke er noteret på et aktivt marked. De fremkommer, når enheden tilvejebringer penge, varer eller tjenesteydelser direkte til debitor uden at have til hensigt at handle tilgodehavendet. De er inkluderet i de langfristede aktiver, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Lån og tilgodehavender omfatter tidsindskud med oprindelige løbetider på mere end tre måneder.

(III)Hold-til-udløb-investeringer

Hold-til-udløb-investeringer er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og fast løbetid, som enheden agter og formår at beholde til udløb. I dette regnskabsår havde enheden ingen investeringer, der hørte til i denne kategori.

(IV)Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, er ikke-afledte aktiver, der enten hører til i denne kategori eller ikke er rubriceret i nogen anden kategori. De klassificeres enten som kortfristede aktiver eller langfristede aktiver afhængigt af, hvor længe enheden forventer at beholde dem, hvilket normalt er udløbstidspunktet.

Første bogføring og måling

Køb og salg af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, hold-til-udløb-aktiver samt aktiver, der besiddes med handel for øje, indregnes på handelsdatoen, som er den dato, hvor enheden forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Likvide midler, lån og tidsindskud indregnes på afviklingsdatoen. Finansielle instrumenter indregnes første gang til dagsværdi. Alle finansielle aktiver, der ikke reguleres til dagsværdi på resultatopgørelsen, indregnes første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger.

Finansielle instrumenter indregnes ikke længere i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt, og enheden har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten.

Efterfølgende måling

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet reguleres efterfølgende til dagsværdi, idet gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien medtages på resultatopgørelsen i den peiode, hvor de opstår.

Lån og tilgodehavender og hold-til-udløb-investeringer regnskabsføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentemetode.

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS), indregnes efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien indregnes i dagsværdireserven. Renter af finansielle AFS-aktiver, der udregnes efter den effektive rentemetode, indregnes i resultatopgørelsen.

Enheden vurderer på hver balancedag, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet, og om der skal bogføres en værdiforringelse på resultatopgørelsen.

9.Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Det kan opdeles i et antal betalinger over en periode, som er fastlagt i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes enten til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller tilbagebetales. Hvis modtageren ikke afholder udgifter, som er støtteberettigede, skal forskuddet betales tilbage til enheden. Forfinansieringsbeløbet kan nedsættes (helt eller delvis), efterhånden som de støtteberettigede omkostninger (der bogføres som udgifter) godkendes.

Forfinansiering værdiansættes på efterfølgende balancedatoer til det beløb, der oprindeligt er opført på balancen, minus støtteberettigede udgifter (herunder eventuelt anslåede beløb), der er afholdt i perioden.

10.Tilgodehavender og inddrivelige beløb

Eftersom EU’s regnskabsregler foreskriver, at kommercielle og ikke-kommercielle transaktioner præsenteres hver for sig, skelnes der i dette regnskab mellem tilgodehavender, der stammer fra ikke-kommercielle transaktioner, og inddrivelige beløb, der stammer fra kommercielle transaktioner (når en enhed modtager værdier fra en anden enhed uden direkte at give omtrent tilsvarende værdi til gengæld).

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner opfylder definitionen på finansielle instrumenter og klassificeres derfor som lån og tilgodehavender (se 1.3.4 ovenfor).

Inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner regnskabsføres til det oprindelige beløb (justeret for renter og bøder) med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse foretages, når der er objektive beviser for, at enheden ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for tilgodehavendet. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Nedskrivningsbeløbet medtages i resultatopgørelsen.

11.Kontanter og likvide midler

Kontanter og likvide midler er finansielle instrumenter og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker eller bankindskud, der kan hæves med kort varsel, og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller kortere.

12.Hensættelser

Hensættelser bogføres, når enheden som følge af tidligere begivenheder har en aktuel juridisk forpligtelse eller en implicit forpligtelse, og en udbetaling med stor sandsynlighed er nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse. Der foretages ikke hensættelser for fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Når hensættelsen omfatter et stort antal poster, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte samtlige mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

13.Gæld

Gæld omfatter både beløb, der vedrører kommercielle transaktioner, såsom køb af varer og tjenesteydelser, og ikke-kommercielle transaktioner, der vedrører f.eks. krav om godtgørelse af udgifter fra støttemodtagere, tilskud eller anden EU-finansiering.

Hvis der er tale om tilskud eller anden finansiering, opføres kravene om godtgørelse med det krævede beløb, når kravet om godtgørelse modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes gælden til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Gæld, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af regningen på det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller ydelserne er leveret og godkendt af enheden.

14.Periodeafgrænsningsposter

Transaktioner og begivenheder bogføres i regnskaberne i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udsendt en faktura, og enheden har leveret ydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en kontrakt), skal en periodiseret indtægt indregnes i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udstedt en regning, men ydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten blive udskudt og opført i den efterfølgende regnskabsperiode.

Udgifter bogføres også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de skyldige udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra regnskabsføreren, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af de økonomiske og andre fænomener, som det giver en fremstilling af. Tilsvarende, hvis der er foretaget forudbetaling for ydelser eller varer, der endnu ikke er modtaget, vil udgiften blive udskudt og bogført i den efterfølgende regnskabsperiode.

14.1.RESULTATOPGØRELSE

15.Indtægter

Indtægter omfatter tilførsel fra økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser, der er eller kan tilfalde enheden, som repræsenterer en stigning i nettoaktiverne, dog ikke stigninger, der skyldes bidrag fra ejere.

Afhængig af karakteren af de underliggende transaktioner på resultatopgørelsen skelnes der mellem:

(I)Indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner

Indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner omfatter skatter og overførsler i situationer, hvor overdrageren overfører midler til modtageren, mens modtageren ikke overfører omtrentlig den samme værdi i direkte udveksling.

Overførsler er tilførsel af fremtidige økonomiske fordele eller tjenesteydelser fra andre ikke-kommercielle transaktioner end skatter. Enheden indregner et aktiv for så vidt angår overførsler, når enheden har kontrol over ressourcerne som følge af en tidligere begivenhed (overførslen), forventer at modtage en fremtidig økonomisk gevinst eller mulighed for tjenesteydelser fra de pågældende ressourcer, og når der kan fastsættes en pålidelig dagsværdi. Tilførsel af ressourcer fra ikke-kommercielle transaktioner bogført som et aktiv (dvs. kontanter) bogføres også som en indtægt, medmindre enheden er pålagt en forpligtelse i forbindelse med overførslen (en betingelse), som skal opfyldes, før indtægten kan bogføres. Indtægten udskydes, indtil betingelsen er opfyldt, og bogføres i mellemtiden som gæld (modtaget forfinansiering).

(II)Indtægter fra kommercielle transaktioner

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med tjenesteydelser bogføres på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, i henhold til hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

16.Udgifter

Udgifter er fald i økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser i regnskabsåret i form af afgang eller forbrug af aktiver eller påtagelse af forpligtelser, som medfører fald i nettoaktiverne/egenkapitalen. De omfatter såvel udgifter fra kommercielle transaktioner som udgifter fra ikke-kommercielle transaktioner.

Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, indregnes, når ydelserne er leveret til og accepteret af enheden. De værdiansættes til det oprindelige fakturabeløb. På balancedagen bogføres udgifter vedrørende den ydelse, der er leveret i perioden, men for hvilken der endnu ikke er modtaget eller accepteret en regning, desuden i resultatopgørelsen.

Udgifter fra ikke-kommercielle transaktioner udgør størsteparten af enhedens driftsudgifter. De vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser. Overførslerne posteres som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed finder sted, forudsat at overførslen er lovlig ifølge bestemmelserne, eller der er indgået en aftale, som tillader overførslen, forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og forudsat at der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for bogføring, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og indregnes støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i regnskabet.

16.1.EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

17.Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke er alene om at kontrollere, indtræffer. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for økonomiske fordele eller mulighed for tjenesteydelser.

18.Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke er alene om at kontrollere, indtræffer, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men endnu ikke er blevet bogført. da opfyldelsen af forpligtelsen sandsynligvis ikke nødvendiggør afgang af ressourcer i form af økonomiske fordele eller mulighed for tjenesteydelser, eller fordi forpligtelsen i sjældne tilfælde ikke kan fastsættes med tilstrækkelig sikkerhed.

18.1.SAMFINANSIERING

De modtagne samfinansieringsbidrag opføres som gæld til medlemsstaterne, tredjelande og andre, eftersom de opfylder kriterierne for betingede indtægter fra andre transaktioner end ikke-kommercielle transaktioner. EUF skal anvende bidragene til at levere tjenesteydelser til tredjeparter eller returnere aktiverne (de modtagne bidrag). Den udestående gæld i forbindelse med samfinansieringsaftaler udgør de modtagne samfinansieringsbidrag minus udgifterne i forbindelse med projektet. Virkningen for nettoaktiverne er nul.

Udgifter i forbindelse med samfinansieringsprojekter bogføres i takt med, at de afholdes. Det hertil svarende bidragsbeløb bogføres som driftsindtægter, og virkningen for regnskabsårets økonomiske resultat er nul.

19.BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

AKTIVER

19.1.FORFINANSIERING

I mange kontrakter er der bestemmelser om, at der betales forskud, inden arbejdet påbegyndes eller varer eller tjenesteydelser leveres. Undertiden finder betalingerne ifølge kontrakternes betalingsplaner sted på grundlag af statusrapporter. Forfinansieringen udbetales normalt i valutaen i det land eller område, hvor projektet gennemføres.

Fristerne for geninddrivelse eller anvendelse af forfinansiering er afgørende for, om den opføres som et kortfristet eller langfristet forfinansieringsaktiv. Betingelserne for forfinansieringens anvendelse er fastsat i projektaftalen. Ved tilbagebetaling eller anvendelse inden for 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen opføres beløbet som forfinansiering. Da mange EUF-projekter er langsigtede, er det nødvendigt, at de tilhørende forskud er til rådighed i mere end ét år. Nogle forfinansieringsbeløb opføres derfor som langfristede aktiver.

							mio. EUR
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Langfristet forfinansiering	2.1.1	–	32	242	135	409	516
Kortfristet forfinansiering	2.1.2	1	50	909	412	1 372	1 145
I alt		1	82	1 151	546	1 781	1 661

20.Langfristet forfinansiering

		mio. EUR
	31.12.2016	31.12.2015
Direkte forvaltning	71	65
Gennemført af:
Kommissionen	39	43
EU-forvaltningsorganer	4	1
EU-delegationer	29	21
Indirekte forvaltning	338	451
Gennemført af:
EIB og EIF	180	323
Internationale organisationer	87	90
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver	25	3
Offentligretlige organer	13	10
Tredjelande	34	25
I alt	409	516

21.Kortfristet forfinansiering

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Forfinansiering, brutto	9	231	2 945	1 560	4 745	4 250
Afregnet ved cut-off-procedure	(8)	(181)	(2 037)	(1 148)	(3 373)	(3 105)
I alt	1	50	909	412	1 372	1 145

		mio. EUR
	31.12.2016	31.12.2015
Direkte forvaltning	246	283
Gennemført af:
Kommissionen	115	123
EU-forvaltningsorganer	10	1
EU-delegationer	122	159
Indirekte forvaltning	1 125	861
Gennemført af:
EIB og EIF	372	235
Internationale organisationer	432	336
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver	121	5
Offentligretlige organer	53	56
Tredjelande	148	229
I alt	1 372	1 145

Den samlede forfinansiering pr. 31. december 2016 (1 781 mio. EUR) er sammenlignelig med den samlede forfinansiering pr. 31. december 2015 (1 661 mio. EUR).

Den lille stigning i den aktuelle forfinansiering på 227 mio. EUR sammenlignet med den 31. december 2015 forklares ved et stort antal nye kontrakter, for hvilke der endnu ikke er påløbet udgifter i 2016. Denne stigning udlignes ved et fald i den langsigtede forfinansiering (se bemærkning 2.1.1).

22.Modtagne garantier vedrørende forfinansiering

Der tilbageholdes et garantibeløb til sikring af forfinansieringen, som frigøres, når den sidste betalingsanmodning til projektet er betalt. Den 31. december 2016 var værdien af de garantier, som var indbetalt til EUF i forbindelse med forfinansiering, på 53 mio. EUR (83 mio. EUR i 2015).

Hovedparten af forfinansieringen udbetales i forbindelse med ordninger under indirekte forvaltning. I sådanne tilfælde er det ikke EUF, men den ordregivende myndighed, der står som begunstiget på garantien.

22.1.TRUSTFONDBIDRAG

Denne post omfatter de beløb, der er indbetalt som bidrag til EU's Bêkoutrustfond og EU's Nødtrustfond for Afrika. Der er tale om nettobidrag før omkostninger afholdt af trustfondene, som kan henføres til trustfondene.

Trustfondbidragene anvendes af EUF i henhold til reglerne om direkte forvaltning.

				mio. EUR
Trustfonde	Nettobidrag pr. 31.12.2015	Bidrag betalt i 2016	Fordeling af trustfondenes nettoudgifter i 2016	Nettobidrag pr. 31.12.2016
Afrika	–	99	(27)	72
Bêkou	34	–	(8)	26
I alt	34	99	(35)	98

22.2.IKKE-KOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB OG KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER

			mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2016	31.12.2015
Inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner	2.3.1	62	104
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.3.2	70	67
I alt		132	171

23.Inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Medlemsstater	–	0	40	–	40	90
Kunder	4	9	6	0	18	23
Offentlige organer	–	13	10	0	23	16
Tredjelande	0	3	1	–	4	2
Nedskrivninger	(3)	(17)	(5)	–	(25)	(29)
Mellemregningskonti med EU's institutioner	–	–	–	2	2	1
I alt	1	8	51	2	62	104

Inddrivelige beløb fra medlemsstaterne omfatter ordinære bidrag samt beløb, der stadig skal modtages som følge af justeringer i forbindelse med overgangsfaciliteten. Overgangsfacilitetens aktiviteter blev finansieret med midler frigjort under tidligere EUF'er, og de dertil knyttede kapitalbevægelser blev bogført i 2015.

Beløbene sammenfattes i nedenstående tabel:

			mio. EUR
Medlemsstater	Tilgodehavender hos medlemsstaterne	Beløb, der skal fratrækkes medlemsstaternes bidrag	Nettobeløb pr. 31.12.2016
Belgien	25	–	25
Cypern	0	–	0
Tjekkiet	2	–	2
Grækenland	0	–	0
Letland	0	–	0
Portugal	0	–	0
Rumænien	2	–	2
Slovenien	1	–	1
Det Forenede Kongerige	10	–	10
I alt	40	–	40

24.Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Periodiserede indtægter	0	63	7	0	70	67
Mellemregningskonti mellem EUF'erne	196	424	3 424	(4 043)	(0)	0
I alt	196	487	3 431	(4 043)	70	67

Periodeafgrænsningsposter omfatter primært renter, der er pålagt forfinansiering vedrørende projekter (63 mio. EUR) og EU's Nødtrustfond for Afrika (7 mio. EUR).

Af effektivitetshensyn er den samlede likvide beholdning for alle EUF opført under 11. EUF 9 . Det medfører transaktioner mellem de forskellige EUF, som udlignes ved mellemregningskonti mellem de forskellige EUF-balancer. Mellemregningskonti opføres kun i de enkelte EUF'ers regnskaber.

24.1.KONTANTER OG LIKVIDE MIDLER 10

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Særlige konti:
Finansieringsinstitutter i medlemsstaterne	–	–	–	291	291	126
Løbende konti:
Forretningsbanker	–	–	–	389	389	377
Den særlige fond for Den Demokratiske Republik Congo*	–	–	–	–	–	1
I alt	–	–	–	680	680	504

*Denne saldo svarer til de beløb, der står til rådighed for Den Demokratiske Republik Congo i henhold til Rådets beslutning 2003/583/EF.

Den samlede stigning i kontanter og likvide midler skyldes hovedsageligt forskudsbetalinger af de første medlemsstatsbidrag for 2017 foretaget i december 2016.

Det bør bemærkes, at der findes Stabex-midler hos de modtagende AVS-lande, som således ikke er opført på EUF's balance. Stabex er akronymet for EU's finansielle udligningsordning, hvis formål er at stabilisere AVS-landenes eksportindtægter. Når Kommissionen og de modtagende AVS-lande når til enighed om, hvordan Stabex-midlerne skal anvendes, undertegner de to parter en overførselsaftale. I overensstemmelse med artikel 211 i den fjerde Loméaftale 11 (som ændret) overføres midlerne til en rentegivende konto med dobbelt underskrift (ved Kommissionen og modtagerlandet), der er oprettet i AVS-landets navn. Midlerne bliver stående på disse konti med dobbelt underskrift, indtil der foreligger et gensidigt forpligtelsesgrundlag, som retfærdiggør en overførsel til et projekt. For at sikre at midlerne anvendes efter hensigten, er det Kommissionens anvisningsberettigede, der er den underskriftsberettigede i forbindelse med kontoen. Midlerne på kontiene med dobbelt underskrift tilhører det pågældende AVS-land og opføres derfor ikke som aktiver i EUF's regnskaber. Overførsler til disse konti opføres som Stabex-betalinger. Se også bemærkning 3.1.1 for yderligere oplysninger.

Med henblik på at forbedre opstillingen i årsregnskabet for 2016 er klassificeringen af finansielle institutioner og banker blevet revurderet. Sammenligningstallene for 2015 er derfor anført.

PASSIVER

24.2.HENSÆTTELSER

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Hensættelser	–	–	–	4	4	4
I alt	–	–	–	4	4	4

Hensættelsen er udtryk for det bedst mulige skøn for det beløb, EUF sandsynligvis skal betale til finansieringen af en velordnet nedlukning af Centret for Virksomhedsudvikling (CVU), som vedtaget af AVS-EU-Ambassadørudvalget (afgørelse nr. 4/2014 af 23. oktober 2014).

Beløbet omfatter retssager (1,2 mio. EUR) anlagt mod CVU og de resterende forventede omkostninger til den passive fase (f.eks. resterende administrative opgaver, andre administrative formaliteter, arkiv, osv.), der blev indledt den 31. december 2016 (se bemærkning 4.3.2).

24.3.FINANSIELLE FORPLIGTELSER

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Samfinansiering - gæld	–	–	6	–	6	10
I alt	–	–	6	–	6	10

Ændringen i den samlede gæld vedrørende samfinansiering forklares i bemærkning 2.7.2.1.

24.4.GÆLD

							mio. EUR
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Kortfristet gæld	2.7.1	0	12	112	97	222	180
Diverse kreditorer	2.7.2	–	(0)	325	2	327	340
I alt		0	12	438	99	549	520

25. Kortfristet gæld

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Leverandører	0	11	69	19	98	79
Medlemsstater	–	–	0	–	0	0
Tredjelande	0	0	29	61	91	83
Offentlige organer	0	1	18	14	32	21
Anden kortfristet gæld	0	1	(4)	4	1	(3)
I alt	0	12	112	97	222	180

Gæld omfatter udgiftsopgørelser, som EUF modtager i forbindelse med sin støtteaktivitet. Det krævede beløb registreres, lige så snart betalingsanmodningen er modtaget. Den samme procedure anvendes i forbindelse med fakturaer og kreditnotaer, der modtages i forbindelse med indkøb. De pågældende godtgørelseskrav er taget i betragtning ved cut-off-proceduren ved årets udgang. Efter cut-off-registreringerne er de anslåede dækningsberettigede beløb blevet opført i resultatopgørelsen.

26.Diverse kreditorer

							mio. EUR
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Samfinansiering - gæld	2.7.2.1	–	–	63	1	64	31
Udskudte kapitalbidrag	2.7.2.2	–	–	261	–	261	307
Andre diverse kreditorer	2.7.2.3	–	–	–	2	2	2
I alt		–	–	324	3	327	340

27.Samfinansiering - gæld

Fordelingen af langfristet og kortfristet gæld vedrørende samfinansiering pr. medlemsstat sammenfattes i nedenstående tabel:

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Langfristet samfinansiering
Belgien	–	–	2	–	2	1
Tyskland	–	–	0	–	0	1
Det Forenede Kongerige	–	–	1	–	1	3
Sverige	–	–	2	–	2	4
Canada	–	–	0	–	0	1
	–	–	6	–	6	10
Kortfristet samfinansiering
Belgien	–	–	3	1	4	3
Danmark	–	–	1	0	1	1
Frankrig	–	–	37	–	37	10
Tyskland	–	–	1	–	1	1
Nederlandene	–	–	1	–	1	1
Spanien	–	–	3	–	3	3
Det Forenede Kongerige	–	–	11	–	11	1
Sverige	–	–	7	–	7	12
Canada	–	–	0	–	0	(1)
	–	–	63	1	64	31
I alt	–	–	69	1	70	41

Den samlede langfristede og kortfristede gæld vedrørende samfinansiering er steget med 29 mio. EUR i forhold til den foregående regnskabsperiode.

I 2016 blev der modtaget nye samfinansieringsbidrag fra Det Forenede Kongerige (9,4 mio. EUR), Belgien (3,3 mio. EUR) og Sverige (0,9 mio. EUR).

Den samlede langfristede og kortfristede gæld vedrørende samfinansiering blev sat op med 15 mio. EUR for at indregne indtægter og udgifter i forbindelse med samfinansieringsprojekter (se 3.1.2 og 3.4).

28.Udskudte kapitalbidrag

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Det Forenede Kongerige	–	–	252	–	252	259
Sverige	–	–	–	–	–	48
Ungarn	–	–	9	–	9	–
I alt	–	–	261	–	261	307

Udskudte kapitalbidrag vedrører medlemsstaternes forudbetalte bidrag.

29.Andre diverse kreditorer

Andre diverse kreditorer vedrører hovedsagelig uudnyttede kontantindbetalinger og tilbagebetalinger.

29.1.PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Påløbne udgifter	1	93	567	110	770	853
Andre periodeafgrænsningsposter og udskydelser	–	(0)	(0)	6	6	2
I alt	1	93	567	115	776	855

Påløbne udgifter omfatter anslåede driftsudgifter til igangværende eller afsluttede kontrakter, hvor der ikke foreligger validerede godtgørelseskrav, men hvor de støtteberettigede udgifter for 2016, der er afholdt af EUF-støttemodtagere, er anslået ud fra de bedst tilgængelige oplysninger om de eksisterende kontrakter. Den andel af de anslåede påløbne udgifter, der vedrører forfinansiering, er bogført som en reduktion af forfinansieirngsbeløbene (se bemærkning 2.1).

NETTOAKTIVER

29.2.FONDSMIDLER

30.Indkaldte fondsmidler - aktive EUF'er

					mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	I alt
Fondsmidler	12 164	10 973	20 960	29 367	73 464
Ikke-indkaldte fondsmidler	(0)	(0)	(5 223)	(29 367)	(34 590)
Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2015	12 164	10 973	15 737	–	38 873

Fondsmidler	12 164	10 973	20 960	29 367	73 464
Ikke-indkaldte fondsmidler	–	(0)	(1 773)	(29 367)	(31 140)
Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2016	12 164	10 973	19 187	–	42 323

Fondsmidlerne er lig med de samlede bidrag, som medlemsstaterne skal indbetale til den pågældende EUF-fond ifølge de enkelte interne aftaler. Ikke-indkaldte midler er den del af den oprindelige tildeling til fonden, der endnu ikke kan opkræves hos medlemsstaterne.

Indkaldte fondsmidler er den del af de oprindelige tildelinger, der er blevet indkaldt til overførsel til kontantkontiene fra medlemsstaterne (se bemærkning 2.9.2 nedenfor).

31.Indkaldte og ikke-indkaldte fondsmidler pr. medlemsstat

				mio. EUR
Bidrag	%	Ikke-indkaldte midler pr. 31.12.2015	Indkaldte midler i 2016	Ikke-indkaldte midler pr. 31.12.2016
Østrig	2,41	126	(83)	43
Belgien	3,53	184	(122)	63
Bulgarien	0,14	7	(5)	2
Cypern	0,09	5	(3)	2
Tjekkiet	0,51	27	(18)	9
Danmark	2,00	104	(69)	35
Estland	0,05	3	(2)	1
Finland	1,47	77	(51)	26
Frankrig	19,55	1 021	(674)	347
Tyskland	20,50	1 071	(707)	364
Grækenland	1,47	77	(51)	26
Ungarn	0,55	29	(19)	10
Irland	0,91	48	(31)	16
Italien	12,86	672	(444)	228
Letland	0,07	4	(2)	1
Litauen	0,12	6	(4)	2
Luxembourg	0,27	14	(9)	5
Malta	0,03	2	(1)	1
Nederlandene	4,85	253	(167)	86
Polen	1,30	68	(45)	23
Portugal	1,15	60	(40)	20
Rumænien	0,37	19	(13)	7
Slovakiet	0,21	11	(7)	4
Slovenien	0,18	9	(6)	3
Spanien	7,85	410	(271)	139
Sverige	2,74	143	(95)	49
Det Forenede Kongerige	14,82	774	(511)	263
I alt	100,00	5 223	(3 450)	1 773

Indkaldte midler i 2016 omfatter udelukkende indkaldelser under 10. EUF. Det samlede beløb udgøres af ordinære indkaldelser (3 450 mio. EUR). Samtlige midler til 8. og 9. EUF er blevet indkaldt og modtaget. Der er endnu ikke indkaldt midler under 11. EUF.

32.Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Midler overført fra afsluttede EUF'er	627	1 625	–	–	2 252	2 252

Denne post omfatter midler, der er overført fra afsluttede EUF'er til 8. og 9. EUF.

33.Overførsel af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er

					mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	I alt
Balance pr. 31.12.2014	(3 147)	1 758	(209)	1 597	–
Overførsel af frigjorte beløb til resultatreserven for 10. EUF fra tidligere EUF'er	(6)	(109)	114	–	–
Overførsel af frigjorte beløb til resultatreserven for 11. EUF fra tidligere EUF'er	–	–	(32)	32	–
Overførsel fra resultatreserverne for 10. og 11. EUF til overgangsfaciliteten	–	–	(41)	41	–
Inddrevne beløb fra overgangsfaciliteten til resultatreserven for 10. og 11. EUF	–	–	11	(11)	–
Returnering af midler - midler, som afsættes under overgangsfaciliteten	676	727	192	(1 595)	–
Balance pr. 31.12.2015	(2 476)	2 376	35	65	–
Overførsel af frigjorte beløb til resultatreserven for 10. EUF fra tidligere EUF'er	(20)	(163)	182		–
Overførsel af frigjorte beløb til resultatreserven for 11. EUF fra tidligere EUF'er	–	–	(356)	356	–
Overførsel fra resultatreserven for 11. EUF til fredsfaciliteten for Afrika (10. EUF)	–	–	386	(386)	–
Balance pr. 31.12.2016	(2 496)	2 214	247	35	–

Denne post omfatter midler, der er overført mellem aktive EUF'er.

Siden Cotonouaftalens ikrafttræden er alle uudnyttede midler fra tidligere aktive EUF'er overført til den senest åbnede EUF efter frigørelse. De midler, der overføres fra andre EUF, øger tildelingerne til den modtagende fond og reducerer den oprindelige fonds tildelinger. Midler, der er overført til resultatreserverne for 10. og 11. EUF kan kun avendes til forpligtelser på de særlige betingelser, der er fastsat i de interne aftaler.

I 2016 blev der taget 386 mio. EUR fra resultatreserven for 11. EUF til finansiering af fredsfaciliteten for Afrika under 10. EUF.

34.BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

INDTÆGTER

			mio. EUR
	Bemærkning	2016	2015
Indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner	3.1	8	90
Indtægter fra kommercielle transaktioner	3.2	66	50
I alt		73	140

34.1.INDTÆGTER FRA IKKE-KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

							mio. EUR
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2016	2015
Inddrivelse af udgifter		0	5	13	4	23	20
Inddrivelse af Stabex-midler	3.1.1	1	–	–	–	1	1
Samfinansiering - indtægter	3.1.2	–	–	(15)	–	(15)	69
I alt		1	5	(2)	4	8	90

De ikke-kommercielle indtægter kan opdeles på forvaltningstype som følger:

		mio. EUR
	2016	2015
Direkte forvaltning	6	61
Gennemført af:
Kommissionen	1	3
EU-delegationer	5	58
Indirekte forvaltning	2	29
Gennemført af:
Tredjelande	(0)	14
Internationale organisationer	2	14
Offentligretlige organer	0	0
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver	0	1
I alt	8	90

35.Inddrivelse af Stabex-midler

I 2016 blev 1 mio. EUR returneret til EUF fra konti med dobbelt underskrift i AVS-lande. Disse indtægter er medtaget som indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner (inddrivelse af Stabex-midler) i resultatopgørelsen for 8. EUF.

36.Samfinansiering - indtægter

De modtagne samfinansieringsbidrag opfylder kriterierne for indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner, der er underlagt betingelser, og bør som sådan ikke have nogen indvirkning på resultatopgørelsen. De modtagne bidrag forbliver passiver (se bemærkning 2.7.2.1), indtil de betingelser, der er knyttet til de donerede midler, er opfyldt, dvs. indtil udgifterne er afholdt (se bemærkning 3.4). De dertil svarende beløb bogføres derpå som ikke-kommercielle indtægter fra samfinansiering. Derfor er virkningen for regnskabsårets økonomiske resultat nul.

36.1.INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2016	2015
Finansielle indtægter	(0)	2	2	(1)	3	8
Andre indtægter	2	17	40	3	62	42
I alt	2	19	43	2	66	50

De finansielle indtægter omfatter hovedsagelig renter af forfinansiering, som i 2016 beløb sig til 3 mio. EUR 12 (2015: 7 mio. EUR).

Andre indtægter vedrører udelukkende realiserede og ikke-realiserede gevinster på udenlandsk valuta.

UDGIFTER

36.2.STØTTEINSTRUMENTER

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2016	2015
Programmerbar bistand	1	(3)	1 007	746	1 751	1 971
Makroøkonomisk støtte	–	39	–	–	39	51
Sektorpolitik	(0)	18	–	–	18	(24)
AVS-interne projekter	–	41	301	351	693	746
Rentetilskud	(3)	–	–	–	(3)	(6)
Katastrofebistand	–	(0)	98	300	398	285
Andre støtteprogrammer fra tidligere EUF	–	1	–	–	1	0
Institutionel støtte	–	–	5	33	38	34
Udligning af eksportindtægter	(0)	0	–	–	0	(3)
Bidrag til trustfonde	–	–	–	35	35	5
I alt	(2)	95	1 411	1 465	2 970	3 059

EUF's driftsudgifter omfatter forskellige støtteinstrumenter og kan inddeles i forskellige kategorier afhængig af, hvordan pengene udbetales og forvaltes.

36.3.SAMFINANSIERINGSUDGIFTER

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2016	2015
Samfinansiering	–	–	(15)	–	(15)	69

Denne post omfatter udgifter afholdt i forbindelse med samfinansieringsprojekter i 2016. Det bør bemærkes, at afholdte udgifter omfatter anslåede beløb vedrørende cut-off-proceduren (og dermed tilbageførsel af de anslåede beløb for sidste år). Eftersom tilbageførslerne af anslåede udgifter for 2015 (50 mio. EUR) overstiger de afholdte udgifter for 2016 (35 mio. EUR), er samfinansieringsudgifterne for 2016 negative. De dertil svarende negative indtægter er bogført på resultatopgørelsen (se bemærkning 3.1.2).

36.4.STØTTEINSTRUMENTER OG SAMFINANSIERINGSUDGIFTER FORDELT PÅ FORVALTNINGSTYPE

		mio. EUR
	2016	2015
Direkte forvaltning	1 173	1 106
Gennemført af:
Kommissionen	140	99
EU-forvaltningsorganer	10	2
Trustfonde	36	5
EU-delegationer	987	1 000
Indirekte forvaltning	1 781	2 023
Gennemført af:
EIB og EIF	5	31
Internationale organisationer	821	990
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver	143	31
Offentligretlige organer	57	70
Tredjelande	756	900
Privatretlige enheder, der gennemfører offentlig-private partnerskaber	(1)	1
I alt	2 954	3 128

36.5.FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2016	2015
Nedskrivning af tilgodehavender	0	0	(4)	–	(4)	1
Øvrige finansielle omkostninger	–	–	–	0	0	0
I alt	0	0	(4)	0	(4)	1

Nedskrivning af tilgodehavender omfatter et lukkeskøn over udgifter til uinddrivelige tilgodehavender samt tilbageførsler af de anslåede beløb for sidste år). Eftersom tilbageførslerne af 2015-beløbene (29 mio. EUR) overstiger de anslåede beløb for 2016 (25 mio. EUR), er de samlede udgifter til nedskrivning af tilgodehavender for 2016 negative.

36.6.ANDRE UDGIFTER

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2016	2015
Administrationsudgifter og IT-udgifter	–	(0)	4	126	129	113
Hensættelser til tab og omkostninger	–	–	–	–	–	4
Realiserede tab på varedebitorer	0	0	0	–	0	2
Kurstab	3	19	42	3	66	44
I alt	3	19	46	129	196	162

Denne post omfatter støtteudgifter, dvs. administrative udgifter i forbindelse med planlægning og gennemførelse af EUF'er. Der er tale om udgifter til forberedelse, opfølgning, tilsyn og evaluering af projekter samt udgifter til IT-netværk, teknisk bistand osv.

37.EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER SAMT ANDRE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER

37.1. EVENTUALAKTIVER

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Opfyldelsesgarantier	(0)	4	5	0	9	13
Tilbageholdelsesgarantier	–	4	3	–	7	6
I alt	(0)	7	8	0	16	20

Der kræves en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagerne af EUF-midler opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med EUF.

Der anvendes kun tilbageholdelsesgarantier i bygge- og anlægskontrakter. Typisk tilbageholdes der 10 % af de foreløbige betalinger til modtagerne, for at sikre at kontrahenten opfylder sine forpligtelser. De tilbageholdte beløb opføres som tilgodehavender. Forudsat at den ordregivende myndighed er indforstået, kan kontrahenten i stedet stille en tilbageholdelsesgaranti som dækning for de beløb, der ellers ville blive tilbageholdt af de foreløbige betalinger. De stillede garantier opføres som eventualaktiver.

Hvad angår kontrakter, der er underlagt direkte forvaltning, tilhører garantierne en anden ordregivende myndighed end EUF, og de bogføres således ikke af EUF.

37.2.ANDRE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER

38.Udestående forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført

Det beløb, der er anført nedenfor, er de uindfriede forpligtelser minus dertil knyttede beløb, som er medtaget som udgifter i resultatopgørelsen. De uindfriede forpligtelser udgør åbne forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Det er en normal følge af flerårige programmer.

						mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2016	31.12.2015
Udestående forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført	2	202	2 406	4 136	6 746	5 821
I alt	2	202	2 406	4 136	6 746	5 821

Pr. 31. december 2016 udgjorde uindfriede forpligtelser på budgettet 7 665 mio. EUR (2015: EUR 6 809 mio.).

39.Centret for Virksomhedsudvikling (CVU)

AVS-EU-Ministerrådet vedtog i juni 2014, "at lukke CVU på behørig vis" og samtidig "sikre, at den private sektors støtteprojekter, der gennemføres af CVU i AVS-lande og -regioner, gennemføres fuldt ud". Med henblik herpå besluttede AVS-EU-Ministerrådet at give AVS-EU-Ambassadørudvalget beføjelse til at gå videre med dette spørgsmål med henblik på at få truffet de nødvendige afgørelser.

AVS-EU-Ambassadørudvalget tillod således ved afgørelse nr. 4/2014 af 23. oktober 2014 CVU's bestyrelse med øjeblikkelig virkning at træffe alle nødvendige foranstaltninger til forberedelse af lukningen af CVU. I afgørelsens artikel 2 blev det fastsat, at CVU's bestyrelse skulle kontrahere med en kurator, der skal udarbejde og gennemføre en nedlukningsplan.

Kuratoren indgav i slutningen af juni 2015 en endelig strategisk plan, inkl. et budget og en arbejdsplan, der afspejlede resultatet af den sociale dialog, til CVU's bestyrelse. Den endelige strategiske plans budget, som er godkendt af CVU's bestyrelse, udgjorde udgangspunktet for Kommissionens forslag til en finansieringsafgørelse, der blev vedtaget af Kommissionen i 2015, og som beløb sig til 18,2 mio. EUR. Efter vedtagelsen af ovvennævnte finansieringsafgørelse blev der indgået en tilskudsaftale mellem CVU og Kommissionen, som tilvejebringer den finansiering, der er nødvendig for at kunne gennemføre fuld realisering af CVU's aktiver samt afvikling af passiverne. Denne tilskudsaftale trådte i kraft den 1. januar 2016 og løber frem til den 31. december 2017. Kontraktens værdi er dækket af de udestående forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført.

40.STYRING AF FINANSIELLE RISICI

Følgende oplysninger om EUF's finansielle risikostyring drejer sig om de likviditetstransaktioner som Kommissionen udfører på EUF's vegne med henblik på anvendelse af dens midler.

40.1.POLITIKKER FOR RISIKOSTYRING OG -SIKRING

Vilkårene og principperne for styringen af likviditetstransaktionerne er fastlagt i finansforordningen for 11. EUF og i den interne aftale.

Som følge af ovennævnte forordning finder følgende hovedprincipper anvendelse:

-medlemsstaterne indbetaler EUF-bidragene på særlige konti, som er åbnet i den enkelte medlemsstats seddelbank eller i et af medlemsstaten udpeget pengeinstitut. Bidragene bliver stående på disse særlige konti, indtil EUF har brug for dem til betalinger

-medlemsstaternes bidrag indbetales i EUR, hvorimod EUF-betalingerne angives i EUR og andre valutaer, inkl. mindre gængse valutaer

-bankkonti, som Kommissionen har åbnet på EUF's vegne, må ikke gå i minus.

Ud over de særlige konti findes der en række andre konti, som Kommissionen åbner på EUF's vegne i forskellige pengeinstitutter (centralbanker og forretningsbanker), og som anvendes til at foretage betalinger og modtage andre indbetalinger end medlemsstaternes budgetbidrag.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes specifikke procedurer for at sikre systemsikkerheden og opsplitning af opgaverne i tråd med finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.

Der foreligger et sæt skriftlige retningslinjer og procedurer for forvaltningen af likviditets- og betalingstransaktionerne med det formål at reducere finansielle og operationelle risici og sikre et hensigtsmæssigt kontrolniveau. Retningslinjerne og procedurerne omfatter forskellige operationelle områder, og det kontrolleres regelmæssigt, at de overholdes.

40.2.VALUTARISIKO

EUF's eksponering for valutarisici ved årets udgang – nettoposition

														mio. EUR
	31.12.2016							31.12.2015
	USD	GBP	DKK	SEK	EUR	Andet	I alt	USD	GBP	DKK	SEK	EUR	Andet	I alt
Finansielle aktiver
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	0	–	–	–	129	3	132	–	–	–	–	171	1	171
Kontanter og likvide midler	2	0	–	–	678	–	680	4	0	–	–	500	–	504
I alt	2	0	–	–	807	3	812	4	0	–	–	671	1	675
Finansielle forpligtelser
Langfristede finansielle forpligtelser	–	–	–	–	(6)	–	(6)	0	–	–	–	(10)	–	(10)
Gæld	0	–	–	–	(495)	(54)	(549)	0	–	–	–	(473)	(47)	(520)
I alt	0	–	–	–	(501)	(54)	(555)	0	–	–	–	(483)	(47)	(530)
I alt	2	0	–	–	306	(51)	257	4	0	–	–	188	(46)	145

Alle bidrag føres i euro, og der købes kun andre valutaer, når det er nødvendigt af hensyn til en betaling. EUF's likviditetstransaktioner er således ikke udsat for valutarisici.

40.3.RENTERISIKO

EUF optager ikke nogen lån og er derfor ikke udsat for nogen renterisiko.

EUF oppebærer imidlertid renter af indeståender på de forskellige bankkonti. Kommissionen har derfor på EUF's vegne ved hjælp af forskellige foranstaltninger sikret, at de oppebårne renter retmæssigt afspejler markedsrenten og de eventuelle udsving.

Hver medlemsstat indbetaler sit bidrag til EUF til en særlig konto i et af medlemsstaten designet pengeinstitut. Eftersom den forrentning, der anvendes på nogle af disse konti på nuværende tidspunkt kan være negative, anvendes der særlige forvaltningsprocedurer for kontanter med henblik på at minimere saldiene på de pågældende konti. I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2016/888 afholdes omkostninger ved negativ forrentning af den relevante medlemsstat.

Dag-til-dag-indeståender i forretningsbanker forrentes ved hjælp af en dag-til-dag-rente. Forrentningen af indeståender på disse konti sker ved hjælp af en flydende markedsrente, hvorpå der anvendes en kontraktfastsat margen (positiv eller negativ). For de fleste af kontiene beregnes renten ved hjælp af en markedsreferencerente og tilpasses efter udsvingene i denne sats. EUF tager således ikke nogen chancer, som bevirker, at dens indeståender forrentes med en lavere rente end markedsrenten.

40.4.KREDITRISIKO (MODPARTSRISIKO)

Finansielle aktiver, som hverken er forfaldne eller værdiforringede:

					mio. EUR
	I alt	Hverken overskredet eller værdiforringet	Overskredet, men ikke værdiforringet
			< 1 år	1-5 år	> 5 år
Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	132	93	36	4	–
I alt pr. 31.12.2016	132	93	36	4	–
Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	171	50	120	1	–
I alt pr. 31.12.2015	171	50	120	1	–

Finansielle aktiver pr. risikokategori:

					mio. EUR
	31.12.2016			31.12.2015
	Tilgodehavender	Kontanter	I alt	Tilgodehavender		Kontanter	I alt
Modparter med ekstern kreditvurdering
Højeste og høj	34	284	318	6		167	173
Øverste mellem	3	371	374	34		16	50
Nederste mellem	2	16	18	36		312	348
Uden for investeringsklasse	1	9	10	14		9	23
I alt	40	680	720	90		503	593
Modparter uden ekstern kreditvurdering							–
Gruppe 1 (debitorer uden fortilfælde af misligholdelse)	92	0	92	81		1	82
Gruppe 2 (debitorer med fortilfælde af misligholdelse)	–	–	–	–		–	–
I alt	92	0	92	81		1	82
I alt	132	680	812	171		504	675

Midler i kategorierne Uden for investeringsklasse og Investeringsklasse Nederste mellem vedrører hovedsageligt medlemsstaternes bidrag til EUF, der er indbetalt til de særlige konti, som medlemsstaterne har åbnet i henhold til artikel 22, stk. 3, i finansforordningen for EUF. I henhold til denne forordning bliver bidragene stående på disse særlige konti, indtil der skal foretages betalinger.

De fleste af EUF's likvide midler står på specialkonti oprettet af medlemsstaterne med henblik på betaling af deres bidrag i overensstemmelse med finansforordningen for EUF. Størstedelen af disse konti er oprettet hos medlemsstaternes statskasse eller nationalbank. Disse institutioner udgør den laveste modpartsrisiko for EUF (risikoen er i forhold til dens medlemsstater).

Med hensyn til den del af EUF's likvide midler, der står i forretningsbanker med henblik på betalinger, overføres pengene til disse konti først, når der er brug for dem, og overførslerne styres automatisk af Kommissionens styringssystem for likvide midler. På de enkelte konti står der et minimum af kontanter, som er fastsat efter de gennemsnitlige daglige betalinger, der finder sted over kontiene. Beløbene, der står på disse konti fra dag til dag, er således hele tiden beskedne, hvilket er med til at begrænse EUF's risiko.

Hertil kommer, at forretningsbankerne udvælges ved hjælp af nogle særlige retningslinjer, hvorved modpartsrisikoen for EUF mindskes yderligere.

Samtlige forretningsbanker udvælges efter en udbudsprocedure. For at kunne deltage i udbudsproceduren kræves en kortfristet kreditrating på mindst Moody's P-1 eller tilsvarende (S&P A-1 eller Fitch F1). Der kan under særlige og behørigt begrundede omstændigheder stilles krav om en lavere rating.

40.5.LIKVIDITETSRISIKO

Løbetidsanalyse af finansielle forpligtelser efter kontraktlig restløbetid

				mio. EUR
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Finansielle forpligtelser	549	6	–	555
I alt pr. 31.12.2016	549	6	–	555
Finansielle forpligtelser	520	10	–	530
I alt pr. 31.12.2015	520	10	–	530

EUF's budgetprincipper sikrer, at der generelt i budgetperioden altid er tilstrækkelig med likvide midler til gennemførelsen af alle betalinger. Medlemsstaternes samlede bidrag er således lig med de samlede betalingsbevillinger i en given budgetperiode.

Medlemsstaterne indbetaler imidlertid deres bidrag til EUF i tre årlige rater, hvorimod betalingerne i en vis grad er sæsonbestemte.

For at sikre at der altid er tilstrækkelig med likvide midler til de betalinger, der skal finde sted i en given måned, udveksles der regelmæssigt oplysninger om likviditetssituationen mellem Kommissionens kasse og de afdelinger, der afholder udgifterne, for at sikre, at betalingerne i en given periode ikke overstiger beholdningen af likvide midler.

Herudover anvendes der i EUF's daglige finanstransaktioner nogle automatiske likviditetsstyringsredskaber til at sikre, at der er tilstrækkelig med likviditet på EUF's bankkonti fra dag til dag.

41.OPLYSNINGER OM TILKNYTTEDE PARTER

EUF's tilknyttede parter er EU's Bêkoutrustfond og EU's Nødtrustfond for Afrika. Transaktioner med disse enheder finder sted som led i EUF's almindelige transaktioner, og der er i dette tilfælde ikke behov for specifikke oplysningskrav for disse transaktioner i henhold til EU's regnskabsregler.

EUF har ingen egen ledelse, idet den forvaltes af Kommissionen. Vederlag og tillæg til nøglepersoner i EU's ledelse, herunder Kommissionens, er offentliggjort i EU's konsoliderede årsregnskab i afsnit 7.2 "Vederlag og tillæg til nøglepersoner i ledelsen".

42.BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

På tidspunktet for fremsendelsen af dette regnskab havde EUF's regnskabsfører ikke kendskab til nogen væsentlige elementer, og han havde heller ikke fået meddelelse om nogen væsentlige elementer, som krævede opførelse under dette punkt. Årsregnskabet og de dertil knyttede bemærkninger er udarbejdet ved hjælp af de senest foreliggende oplysninger, hvilket fremgår af ovenstående.

43.AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT OG BUDGETRESULTATET

Regnskabsårets økonomiske resultat er beregnet på grundlag af den periodiserede regnskabsførelse. Budgetresultatet er derimod baseret på kasseregnskabsprincippet. Da både regnskabsårets økonomiske resultat og budgetresultatet dækker de samme underliggende operationelle transaktioner, er det en nyttig måde at kontrollere, at de stemmer overens. Tabellen nedenfor viser denne afstemning fordelt på indtægts- og udgiftsposter, idet de vigtigste afstemte beløb fremhæves.

		mio. EUR
	2016	2015
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	(3 073)	(3 152)

Indtægter
Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet	(2)	(1)
Fordringer, som er konstateret i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet	(7)	(11)
Fordringer, som er konstateret i tidligere år, og som er inddrevet i regnskabsåret	16	19
Nettoresultat af forfinansiering	43	28
Periodiserede indtægter (netto)	8	29
Udgifter
Regnskabsårets udgifter, som endnu ikke er betalt	63	61
Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret	(129)	(221)
Annullerede betalinger	22	12
Nettoresultat af forfinansiering	(459)	(53)
Periodiserede udgifter (netto)	168	200

REGNSKABSÅRETS BUDGETRESULTAT	(3 350)	(3 088)

43.1.AFSTEMNINGSPOSTER - INDTÆGTER

Et regnskabsårs budgetindtægter svarer til de indtægter, der i løbet af regnskabsåret inddrives på grundlag af de konstaterede fordringer, og de beløb, der inddrives på grundlag af fordringer konstateret i tidligere regnskabsår.

Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet, medtages i regnskabsårets økonomiske resultat, men kan ud fra et budgetmæssigt synspunkt ikke betragtes som indtægter, eftersom det indbetalte beløb overføres til reserver, og der ikke på ny kan indgås forpligtelse for dette beløb uden en rådsafgørelse.

Ved afstemning skal de fordringer, der konstateres i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet, trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer, der er konstateret i tidligere år og inddrevet i regnskabsåret skal derimod lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Nettoresultatet af forfinansieringen fremstår efter clearing af de inddrevne forfinansieringsbeløb. Disse indbetalinger, som sker kontant, er uden betydning for det økonomiske resultat.

De periodiserede nettoindtægter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang. Det er kun nettoresultatet, dvs. fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter for regnskabsåret minus tilbageførsel af fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter fra tidligere år, der tages i betragtning.

43.2.AFSTEMNINGSPOSTER - UDGIFTER

Endnu ikke betalte udgifter for regnskabsåret skal tilpasses af hensyn til afstemningen, eftersom de indgår i det økonomiske resultat, men ikke udgør en udgift på budgettet. Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret, skal derimod ved afstemning trækkes fra det økonomiske resultat, eftersom de udgør en del af regnskabsårets budgetudgifter, men ikke har nogen betydning for det økonomiske resultat eller fører til et fald i udgifterne i tilfælde af korrektioner.

Indtægter, der stammer fra annullerede betalinger, har ingen betydning for det økonomiske resultat, men derimod for budgetresultatet.

Nettoresultatet af forfinansieringen er en kombination af de nye forfinansieringsbeløb, der er betalt i det aktuelle regnskabsår (og opført som en budgetudgift i det pågældende år) og frigørelsen af den forfinansiering, der er betalt i det aktuelle regnskabsår eller i tidligere regnskabsår ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i budgetregnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Periodiserede nettoudgifter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EUF-midler har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til EUF. Det er kun nettoresultatet, dvs. periodiserede udgifter fra regnskabsåret minus tilbageførsel af periodiserede udgifter fra tidligere år, der tages i betragtning.

ÅRSREGNSKABERNE FOR EU'S TRUSTFONDE, DER ER KONSOLIDERET MED EUF'S ÅRSREGNSKAB

Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til tusinder euro, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

ENDELIGT ÅRSREGNSKAB FOR EU'S BÊKOUTRUSTFOND

Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til tusinder euro, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM EU's BÊKOUTRUSTFOND

Generelle baggrundsoplysninger om EU's trustfonde

En trustfond er et retligt arrangement med en særlig finansiel struktur, der samler midlerne fra forskellige donorer med henblik på i fællesskab at finansiere en foranstaltning på grundlag af mål og rapporteringsformater, der er vedtaget i fællesskab.

I henhold til artikel 187, stk. 1, i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (i det følgende benævnt "finansforordningen") og artikel 42 i finansforordningen for den 11. Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt "finansforordningen for EUF") er Kommissionen bemyndiget til at oprette trustfonde for foranstaltninger udadtil (i det følgende benævnt "EUTF"). EUTF'er oprettes i forbindelse med en aftale med andre donorer med henblik på akutte nødhjælpsforanstaltninger, foranstaltninger, der gennemføres efter katastrofefasen, eller tematiske foranstaltninger. Oprettelsen af en EUTF skal kunne forsvares, dvs. at den navnlig skal skabe merværdi for EU (målene kan bedre nås på EU-plan end på nationalt plan) samt komplementaritet (trustfonden bør ikke duplikere allerede eksisterende og lignende instrumenter).

EUTF'er oprettes med en begrænset varighed, som sammen med formålet for den pågældende fond fastlægges i retsakten om oprettelse. I overensstemmelse med artikel 187 i EU's finansforordning er EUTF'er underlagt særlige forvaltningsordninger og bidrag integreres ikke i EU-budgettet. Hver EUTF har en bestyrelse med Kommissionen som formand og med repræsentere for donorer, idet de medlemsstater, der ikke bidrager, er repræsenteret som observatører.

Det administrative udvalg, der er sammensat af EU's repræsentant (formanden), de stiftende medlemmer (næstformænd) og repræsentanter for andre donorer, der har bidraget med mindst 3 mio. EUR (medlemmerne) træffer afgørelse om anvendelsen af EUTF'ens midler og vurderer lønsomheden af de aktiviteter, som EUTF'en finansierer. På administrativt niveau er det administrative udvalg bl.a. ansvarlig for vedtagelsen af årsberetningen, det reviderede årsregnskab, vurderingen af, hvor effektive de interne kontrolsystemer er, opfølgningen på de bemærkninger, der fremsættes af interne og eksterne revisorer osv.).

EUTF'er forvaltes af Kommissionen under den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes ansvar, idet denne garanterer anvendelsen af midlerne over for Kommissionen og tredjemand. Forvalteren af en EUTF er den anvisningsberettigede ved subdelegation. Som det er tilfældet for EUF, varetages hvervet som EUTF'ens regnskabsfører af Kommissionens regnskabsfører, som er ansvarlig for fastlæggelsen af regnskabsprocedurer og en kontoplan, der er fælles for alle EUTF'er.

Bêkoutrustfonden

EU's første multidonortrustfond, kaldet Bêkou, som betyder "håb" på sango, blev oprettet af Kommissionen (repræsenteret ved GD DEVCO og GD ECHO samt EU-Udenrigstjenesten ) og tre af medlemsstaterne (Tyskland, Frankrig og Nederlandene ) den 15. juli 2014, med det formål at fremme stabilisering og genopbygning i Den Centralafrikanske Republik. Fonden er oprettet for en periode på maksimalt 60 måneder. Trustfonden forvaltes fra Bruxelles.

Årsregnskab for EU's Bêkoutrustfond

I henhold til artikel 8 i aftalen om oprettelse af Den Europæiske Unions trustfond for Den Centralafrikanske Republik, EU's Bêkoutrustfond, og artikel 11.2.1 i samme aftale, består årsregnskabet af to dele: 1) årsberetningen, der udarbejdes af EUTF'ens forvalter, og 2) årsregnskabet, der udarbejdes af Kommissionens regnskabsfører, som i henhold til samme artikel også er trustfondens regnskabsfører.

I henhold til artikel 8 i aftalen udarbejdes årsregnskabet i overensstemmelse med den regnskabspraksis, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, dvs. EU's regnskabsregler, som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS).

Årsregnskabet er underlagt uafhængig ekstern revision, og EUTF'ens forvalter fremlægger sammen med regnskabsføreren det endelige årsregnskab for det administrative udvalg til vedtagelse (artikel 8.3.4, litra c)).

Årets højdepunkter

Ved udgangen af 2016 havde syv donorer bidraget til Bêkoutrustfonden: Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), EU-budgettet, fire medlemsstater og et tredjeland.

Trustfonden finansierer aktiviteter, der bidrager til at bistå Den Centralafrikanske Republik i forbindelse med genopretning efter krisen og på alle genopbygningsområder med vægt på foranstaltninger, der har til formål at:

·genoprette væsentlige offentlige tjenester (f.eks. el, transport, adgang til retssystemet og adgang til vand) og grundlæggende sociale tjenester (sundhed og uddannelse) samt stabilisere fødevare- og ernæringssituationen

·genoplive den økonomiske aktivitet

·stabilisere landet og genoprette den sociale sammenhængskraft, navnlige gennem forsoning, fredelig sameksistens mellem de forskellige samfund i landet og respekt for menneskerettigheder

·genoprette den nationale og de lokale forvaltningers legitimitet, kapacitet og drift.

Trustfonden finansierer også aktiviteter, der bidrager til konsekvenserne af krisen for så vidt angår lande, der deler grænse med Den Centralafrikanske Republik og/eller huser flygtninge samt dem, der flygter fra volden i landet.

Ved udgangen af 2016 var der givet tilsagn om et samlet bidragsbeløb til EUTF'en på ca. 173 mio. EUR: EUF står for 68 mio. EUR og EU-budgettet for 50 mio. EUR, mens medlemsstaterne og andre donorer har givet tilsagn om 55 mio. EUR.

I alt er der vedtaget 11 programmer vedrørende genopretningen af landet. Hen mod slutningen af 2016 var de forpligtet et beløb på 91,3 mio. EUR til sundhed, fødevare- og ernæringssikkerhed, infrastruktur, integration af kvinder i samfundet og hjælp til centralafrikanske flygtninge i nabolandene.

BALANCE FOR EU'S BÊKOUTRUSTFOND

		1 000 EUR
	31.12.2016	31.12.2015
LANGFRISTEDE AKTIVER
Forfinansiering	3 604	3 446
	3 604	3 446
KORTFRISTEDE AKTIVER
Forfinansiering	12 458	6 047
Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	1 455	1 364
Kontanter og likvide midler	43 036	52 461
	56 949	59 873
AKTIVER I ALT	60 554	63 319

LANGFRISTET GÆLD
Finansielle forpligtelser	(59 339)	(63 125)
	(59 339)	(63 125)
KORTFRISTET GÆLD
Periodeafgrænsningsposter	(1 215)	(193)
	(1 215)	(193)
PASSIVER I ALT	(60 554)	(63 319)

NETTOAKTIVER	-	–

MIDLER OG RESERVER
Akkumuleret overskud	–	–
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–
NETTOAKTIVER	–	–

RESULTATOPGØRELSE FOR EU'S BÊKOUTRUSTFOND

		1 000 EUR
	2016	2015
INDTÆGTER
Indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner
Indtægter fra donationer	17 232	9 354
	17 232	9 354
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	48	101
	48	101
Indtægter i alt	17 280	9 455
UDGIFTER
Driftsudgifter	(16 432)	(8 824)
Andre udgifter	(848)	(631)
Udgifter i alt	(17 280)	(9 455)
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	–	–

PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR EU'S BÊKOUTRUSTFOND

		1 000 EUR
	2016	2015
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–
Driftsaktiviteter
(Stigning)/fald i forfinansiering	(6 569)	(9 493)
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	(91)	(1 364)
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser	(3 786)	18 125
Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter	1 021	193

NETTOPENGESTRØM	(9 425)	7 461

Nettostigning/(-fald) i kontanter og likvide midler	(9 425)	7 461
Kontanter og likvide midler ved årets begyndelse	52 461	45 000
Kontanter og likvide midler ved årets udgang	43 036	52 461

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR EU'S BÊKOUTRUSTFOND

			1 000 EUR
	Akkumuleret overskud/ (underskud)	Regnskabsårets økonomiske resultat	Nettoaktiver
SALDO PR. 31.12.2015	–	–	–
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–	–
SALDO PR. 31.12.2016	–	–	–

ENDELIGT ÅRSREGNSKAB FOR EU'S NØDTRUSTFOND FOR AFRIKA

Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til tusinder euro, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM EU'S NØDTRUSTFOND FOR AFRIKA

Generelle baggrundsoplysninger om EU's trustfonde

I henhold til artikel 187, stk. 1, i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (i det følgende benævnt "finansforordningen") og artikel 42 i finansforordningen for den 11. Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt "finansforordningen for EUF") er Kommissionen bemyndiget til at oprette trustfonde for foranstaltninger udadtil (i det følgende benævnt "EUTF"). EUTF'er oprettes i forbindelse en aftale med andre donorer med henblik på akutte nødhjælpsforanstaltninger, foranstaltninger, der gennemføres efter katastrofefasen, eller tematiske foranstaltninger. Oprettelsen af en EUTF skal kunne forsvares, dvs. at den navnlig skal skabe merværdi for EU (målene kan bedre nås på EU-plan end på nationalt plan) samt komplementaritet (trustfonden bør ikke duplikere allerede eksisterende og lignende instrumenter).

Der er en række fordele ved EUTF'er: de er EU-styrede instrumenter, der giver mulighed for bedre koordinering mellem EU's medlemsstater, gør det nemmere for Unionen og andre donorer at føre bedre kontrol med foranstaltninger og øger EU's synlighed. EUTF'erne drager fordel af hurtige beslutningstagningsprocedurer og af evnen til at kunne samle større summer fra forskellige kilder, hvilket gør dem til et fleksibelt, proaktivt og tilpasningsdygtigt værktøj.

Det administrative udvalg, der er sammensat af EU's repræsentant (formanden), de stiftende medlemmer (næstformænd) og repræsentanter for andre donorer, der har bidraget med mindst 3 mio. EUR (medlemmerne) vedtager EUTF'ens arbejdsplan og vurderer lønsomheden af de aktiviteter, som EUTF'en finansierer. På administrativt niveau er det administrative udvalg bl.a. ansvarlig for vedtagelsen af årsberetningen, det reviderede årsregnskab, vurderingen af, hvor effektive de interne kontrolsystemer er, opfølgningen på de bemærkninger, der fremsættes af interne og eksterne revisorer osv.).

EU's Nødtrustfond for Afrika

Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika ("EU's Nødtrustfond for Afrika") blev oprettet den 12. november 2015 på Vallettatopmødet om migration . Hovedformålene med denne fond er at støtte alle aspekter med hensyn til stabilitet og bidrage til en bedre migrationsforvaltning samt tackle de grundlæggende årsager til destabilisering, tvungen fordrivelse og ulovlig migration, navnlig ved at fremme resiliens, økonomiske og lige muligheder, sikkerhed og udvikling samt at sætte ind over for menneskerettighedskrænkelser.

Trustfonden opererer i tre primære geografiske områder, nemlig Sahelregionen og området omkring Tchad Sø-Bassinet , Afrikas Horn og Nordafrika , men nabolandene til de lande, der er berettiget til bistand, kan også få gavn af trustfondens projekter efter en konkret og individuel vurdering. Trustfonden er oprettet med en begrænset varighed, indtil den 31. december 2020, for på kort og mellemlang sigt at tilvejebringe løsninger på de udfordringer, der er i regionen. Trustfonden forvaltes fra Bruxelles.

Årsregnskab for EU's Nødtrustfond for Afrika

I henhold til artikel 7 i aftalen om oprettelse af om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika og dens vedtægter ("aftalen"), består årsregnskabet af to dele: 1) årsberetningen, der udarbejdes af EUTF'ens forvalter, og 2) årsregnskabet, der udarbejdes af Kommissionens regnskabsfører, som i henhold til samme artikel også er trustfondens regnskabsfører.

2016 er det første år, der udarbejdes årsregnskab for EU's Nødtrustfond for Afrika. Dette sker i henhold til artikel 8.3.2, hvori det fastsættes, at regnskabsføreren kun skal udarbejde et årsregnskab for det første år, såfremt trustfonden eksisterede mere end seks måneder det pågældende år. Transaktionerne for 2015 fremgår af sammenligningstallene.

Årets højdepunkter

Ved udgangen af 2016 var der givet tilsagn om et samlet bidragsbeløb til EUTF'en på 2 555 mio. EUR. De samlede eksterne bidrag beløb sig til 152 mio. EUR, og bidragene fra EU's og EUF's budgetter beløb sig til 2 403 mio. EUR

På blot et år er der godkendt 106 projekter vedrørende Sahelregionen og området omkring Tchad Sø-Bassinet, Afrikas Horn og Nordafrika til en værdi af 1 589 mio. EUR. Projekterne kan opdeles på geografiske områder som følger: 65 programmer i Sahelregionen og området omkring Tchad Sø-Bassinet til et samlet beløb på 918,5 mio. EUR, 35 programmer på Afrikas Horn til et samlet beløb på 606 mio. EUR og 6 seks programmer i Nordafrika til et samlet beløb på 64,5 mio. EUR. Projekterne dækker følgende prioriterede områder: de udviklingsmæssige fordele ved migration (942 mio. EUR), lovlig migration og mobilitet (68 mio. EUR), beskyttelse og asyl (233 mio. EUR), forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration, menneskesmugling og menneskehandel (170 mio. EUR), tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration (163 mio. EUR) og andre områder (13 mio. EUR). Af det godkendte samlede beløb er 1 488 mio. EUR allerede forpligtet og 600 mio. EUR er givet i kontrakt til partnere til gennemførelse.

BALANCE FOR EU'S NØDTRUSTFOND FOR AFRIKA

		1 000 EUR
	31.12.2016	31.12.2015
LANGFRISTEDE AKTIVER
Forfinansiering	44 854	–
	44 854	–
KORTFRISTEDE AKTIVER
Forfinansiering	70 731	–
Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	9 476	–
Kontanter og likvide midler	14 879	32 642
	95 086	32 642
AKTIVER I ALT	139 941	32 642

LANGFRISTET GÆLD
Finansielle forpligtelser	(138 502)	(32 642)
	(138 502)	(32 642)
KORTFRISTET GÆLD
Gæld	(702)	–
Periodeafgrænsningsposter	(736)	–
	(1 439)	–
PASSIVER I ALT	(139 941)	(32 642)

NETTOAKTIVER	–	–

MIDLER OG RESERVER
Akkumuleret overskud	–	–
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–
NETTOAKTIVER	–	–

RESULTATOPGØRELSE FOR EU'S NØDTRUSTFOND FOR AFRIKA

		1 000 EUR
	2016	2015
INDTÆGTER
Indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner
Indtægter fra donationer	52 246	–
	52 246	–
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	54	–
Andre kommercielle indtægter	43	–
	97	–
Indtægter i alt	52 343	–
UDGIFTER
Driftsudgifter	(49 042)	–
Andre udgifter	(3 301)	–
Udgifter i alt	(52 343)	–
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	–	–

PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR EU'S NØDTRUSTFOND FOR AFRIKA

		1 000 EUR
	2016	2015
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–
Driftsaktiviteter
(Stigning)/fald i forfinansiering	(115 585)	–
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	(9 476)	–
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser	105 860	32 642
Stigning/(fald) i gæld	702	–
Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter	736	–

NETTOPENGESTRØM	(17 763)	32 642

Nettostigning/(-fald) i kontanter og likvide midler	(17 763)	32 642
Kontanter og likvide midler ved årets begyndelse	32 642	–
Kontanter og likvide midler ved årets udgang	14 879	32 642

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR EU'S NØDTRUSTFOND FOR AFRIKA

			1 000 EUR
	Akkumuleret overskud/ (underskud)	Regnskabsårets økonomiske resultat	Nettoaktiver
SALDO PR. 31.12.2015	–	–	–
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–	–
SALDO PR. 31.12.2016	–	–	–

DE KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKABER FOR EUF OG EU'S TRUSTFONDE

Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner euro, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

KONSOLIDERET BALANCE

		mio. EUR
	31.12.2016	31.12.2015
LANGFRISTEDE AKTIVER
Forfinansiering	457	520
Trustfondbidrag	–	–
Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	–	–
	457	520
KORTFRISTEDE AKTIVER
Forfinansiering	1 455	1 151
Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	143	172
Kontanter og likvide midler	738	589
	2 336	1 912
AKTIVER I ALT	2 794	2 432

LANGFRISTET GÆLD
Hensættelser	(4)	(4)
Finansielle forpligtelser	(106)	(72)
	(110)	(76)
KORTFRISTET GÆLD
Gæld	(549)	(520)
Periodeafgrænsningsposter	(778)	(855)
	(1 327)	(1 376)
PASSIVER I ALT	(1 437)	(1 451)

NETTOAKTIVER	1 357	980

MIDLER OG RESERVER
Indkaldte fondsmidler - aktive EUF'er	42 323	38 873
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført	2 252	2 252
Overførsel af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er	–	–
Økonomisk resultat fremført fra tidligere regnskabsår	(40 146)	(36 994)
Regnskabsårets økonomiske resultat	(3 073)	(3 152)
NETTOAKTIVER	1 357	980

KONSOLIDERET RESULTATOPGØRELSE

		mio. EUR
	2016	2015
INDTÆGTER
Indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner
Inddrivelse af udgifter	8	90
Indtgægter fra trustfonddonationer	35	4
	43	94
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	4	8
Andre indtægter	62	42
	66	50
Indtægter i alt	108	144
UDGIFTER
Støtteinstrumenter	(2 935)	(3 059)
Samfinansieringsudgifter	15	(69)
Finansieringsomkostninger	4	(1)
Udgifter afholdt af trustfonde	(65)	(4)
Andre udgifter	(200)	(163)
Udgifter i alt	(3 181)	(3 296)

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	(3 073)	(3 152)

KONSOLIDERET PENGESTRØMSOPGØRELSE

		mio. EUR
	2016	2015
Regnskabsårets økonomiske resultat	(3 073)	(3 152)
Driftsaktiviteter
Forøgelse af midler - bidrag	3 450	3 200
(Stigning)/fald i trustfondbidrag	(0)	39
(Stigning)/fald i forfinansiering	(242)	204
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	29	(43)
Stigning/(fald) i hensættelser	–	4
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser	34	(7)
Stigning/(fald) i gæld	29	(179)
Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter	(78)	132

NETTOPENGESTRØM	149	198

Nettostigning/(-fald) i kontanter og likvide midler	149	198
Kontanter og likvide midler ved årets begyndelse	589	391
Kontanter og likvide midler ved årets udgang	738	589

KONSOLIDERET OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

						mio. EUR
	Fondens midler - aktive EUF'er (A)	Ikke-indkaldte midler - aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler - aktive EUF'er (C) = (A)-(B)	Kumulerede reserver (D)	Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)
SALDO PR. 31.12.2014	45 691	10 018	35 673	(36 994)	2 252	932
Forøgelse af midler - bidrag		(4 795)	4 795	–	–	4 795
Nedsættelse af midler - midler, som afsættes under overgangsfaciliteten	(1 595)		(1 595)			(1 595)
Indregning af midlerne fra 11. EUF	29 367	29 367	–			–
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–	–	(3 152)	–	(3 152)
SALDO PR. 31.12.2015	73 464	34 590	38 874	(40 146)	2 252	980
Forøgelse af midler - bidrag		(3 450)	3 450			3 450
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(3 073)		(3 073)
SALDO PR. 31.12.2016	73 464	31 140	42 323	(43 219)	2 252	1 357

BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE FOR EUF

BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE - 2016

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Tidligere EUF'er

·Eftersom 6. EUF blev afsluttet i 2006 og 7. EUF blev afsluttet i 2008, indgår der ikke længere nogen tabeller over gennemførelsen af disse EUF i årsregnskaberne. Derimod er gennemførelsen af de overførte restbeløb medtaget i 9. EUF.

·For at gøre præsentationen af regnskabet for 2016 mere gennemskuelig fremgår det ligesom de foregående år af tabellerne, hvilken del af 8. EUF der anvendes til henholdsvis Lomékonventionens og Cotonouaftalens planlægning.

·I overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra b), i den interne aftale om 9. EUF er balancerne og de frigjorte bevillinger for EUF'er før 9. EUF blevet overført til 9. EUF og i løbet af 9. EUF's løbetid blevet forpligtet som 9. EUF-midler.

10. EUF

AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene), trådte i kraft den 1. april 2003. Cotonouaftalen blev ændret to gange, først ved den aftale, der blev underskrevet i Luxembourg den 25. juni 2005, og dernæst ved den aftale, der blev underskrevet i Ouagadougou den 22. juni 2010.

En afgørelse om de oversøiske landes og territoriers (OLT) associering med Den Europæiske Union (2001/822/EF), der blev vedtaget den 27. november 2001 af Rådet for Den Europæiske Union, trådte i kraft den 2. december 2001. Denne afgørelse blev ændret den 19. marts 2007 (afgørelse 2007/249/EF).

Den interne aftale om finansiering af Fællesskabets bistand under den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013, jf. den reviderede Cotonouaftale, blev vedtaget af repræsentanterne for regeringerne for Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater den 17. juli 2006 og trådte i kraft den 1. juli 2008.

I henhold til Cotonouaftalen finansieres den anden periode (2008-2013) af EU's bistand til AVS-landene og OLT gennem 10. EUF med et beløb på 22 682 mio. EUR, heraf:

·21 966 mio. EUR, som er tildelt AVS-landene i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme i bilag Ib til den reviderede Cotonouaftale, hvoraf 20 466 mio. EUR forvaltes af Kommissionen

·286 mio. EUR, som er tildelt OLT i overensstemmelse med bilag IIAa i den reviderede rådsafgørelse om OLT's associering med Det Europæiske Fællesskab, hvoraf 256 mio. EUR forvaltes af Kommissionen

·430 mio. EUR, som er tildelt Kommissionen til finansiering af omkostningerne i forbindelse med programmering og gennemførelse af 10. EUF's midler, jf. artikel 6 i den interne aftale.

I henhold til udløbsklausulen for 10. EUF (artikel 1, stk. 4 og 5, i den interne aftale om 10. EUF) kan der ikke forpligtes flere midler efter den 31. december 2013. Endnu ikke forpligtede midler er blevet overført til resultatreserven for 11. EUF.

11. EUF

Den interne aftale om finansiering af Fællesskabets bistand under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, jf. den reviderede Cotonouaftale, blev vedtaget af repræsentanterne for regeringerne for Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i august 2013 og trådte i kraft i marts 2015.

I henhold til Cotonouaftalen finansieres den tredje periode (2014-2020) af EU's bistand til AVS-landene og OLT gennem 11. EUF med et beløb på 30 506 mio. EUR, heraf:

·29 089 mio. EUR, som er tildelt AVS-landene i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a) og artikel 2, litra d) i den interne aftale, hvoraf 27 955 mio. EUR forvaltes af Kommissionen

·364,5 mio. EUR, som er tildelt OLT i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a) og artikel 3, stk. 1, i den interne aftale, hvoraf 359,5 mio. EUR forvaltes af Kommissionen

·1 052,5 mio. EUR, som er tildelt Kommissionen til finansiering af omkostningerne i forbindelse med programmering og gennemførelse af 11. EUF's midler, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale.

- Resterende midler på resultatreserver, der ikke kan trækkes på pr. 31.12.2016

De beløb, der er frigivet fra projekter under 9. EUF og tidligere EUF'er, er blevet overført til resultatreserven for 10. EUF, dog med undtagelse af Stabex-midlerne.

De beløb, der er frigivet fra projekter under 10. EUF, er blevet overført til resultatreserven for 11. EUF.

I 2016 blev alle frigjorte midler fra tidligere EUF'er overført til de respektive reserver.

I overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i den interne aftale om 11. EUF og Rådets afgørelse af 2. august 2016 (2016/1337) blev der overført et beløb i frigjorte midler fra projekter under 10. EUF med henblik på at genopfylde fredsfaciliteten for Afrika for perioden 2016-2018 op til et maksimum på 491 mio. EUR og op til 16 mio. EUR til støtteudgifter.

mio. EUR

I alt til rådighed i resultatreserver, der ikke kan trækkes på pr. 31.12.2015	151
I alt stillet til rådighed i resultatreserver, der ikke kan trækkes på, i 2016	534
Minus beløb overført til genopfyldning af fredsfaciliteten for Afrika pr. 31.12.2016	(386)
Saldo for reserven, der ikke kan trækkes på (fra frigjorte midler under 8., 9. og 10. EUF) pr. 31.12.2016	299

- Stabex-reserven for 11. EUF

Efter at Stabex-kontiene er blevet afviklet, overføres uudnyttede/frigjorte midler til reserven i 11. EUF for Stabex A-rammen (artikel 1, stk. 4 i den interne aftale om 10. EUF) og derefter til de nationale vejledende programmer for de pågældende lande.

- EUF - samfinansieringer

Under 10. og 11. EUF er der undertegnet overførselsaftaler om medlemsstaternes samfinansiering, og der er frigjort forpligtelsesbevillinger til et samlet beløb på 209 mio. EUR, mens der er frigjort betalingsbevillinger svarende til de indbetalte beløb på i alt 190 mio. EUR.

Nedenfor vises situationen for samfinansieringsbevillinger pr. 31.12.2016:

mio. EUR

	Forpligtelsesbevillinger	Betalingsbevillinger
Samfinansiering - A-ramme	190,0	171,3
Samfinansiering - internt i AVS	13,4	13,4
Samfinansiering - administrative udgifter	5,5	5,4
	209,4	190,1

Beløbene i nedenstående tabeller vedrørende de fastsatte, kontraherede og udbetalte beløb er nettobeløb.
De vedlagte tabeller viser situationen pr. instrument.

ÅRSBERETNING OM GENNEMFØRELSEN - MIDLER FORVALTET AF EIB

DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK			CA/501/17
			Den 9. marts 2017
			Dokument nr. 17/098


BESTYRELSEN
Investeringsfaciliteten
årsregnskab
pr. 31. december 2016

	-Opgørelse af finansiel stilling -Resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst -Opgørelse over bevægelser i bidragydernes midler -Pengestrømsopgørelse -Bemærkninger til årsregnskabet -Den uafhængige revisors beretning



ORG.: E		FORTROLIGT

OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING

(I 1 000 EUR)

	Bemærkninger	31.12.2016	31.12.2015

AKTIVER
Kontanter og likvide midler	5	360 817	448 995
Tilgodehavender hos bidragydere	9/16	86 395	-
Finansielle hold-til-udløb-aktiver	10	169 398	228 521
Afledte finansielle instrumenter	6	6 920	311
Lån og tilgodehavender	7	1 729 380	1 460 057
Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	8	516 884	419 353
Andre aktiver	11	345	27

Aktiver i alt		2 870 139	2 557 264


PASSIVER OG BIDRAGYDERES MIDLER

PASSIVER
Afledte finansielle instrumenter	6	25 189	8 219
Periodiserede indtægter	12	26 283	29 325
Hensættelser til udstedte garantier	13	625	-
Beløb, der skyldes til tredjeparter	14	116 114	101 202
Andre forpligtelser	15	2 546	2 364

Passiver i alt		170 757	141 110

BIDRAGYDERES MIDLER
Bidrag indkaldt fra medlemsstaterne	16	2 377 000	2 157 000
Dagsværdireserve		142 884	163 993
Tilbageholdte indtægter		179 498	95 161

Bidragyderes midler i alt		2 699 382	2 416 154

Passiver og bidragyderes midler i alt		2 870 139	2 557 264

RESULTATOPGØRELSE OG OPGØRELSE AF ANDEN TOTALINDKOMST

	Bemærkninger	Fra 1.1.2016	Fra 1.1.2015
		til 31.12.2016	til 31.12.2015

Renter og lignende indtægter	18	106 698	90 385
Renter og lignende udgifter	18	-2 307	-1 556

Renter og lignende indtægter, netto		104 391	88 829

Indtægter fra gebyrer og kommissioner	19	699	932
Udgifter ifm. gebyrer og kommissioner	19	-48	-63

Nettoindtægter fra gebyrer og kommissioner		651	869

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter		-10 361	6 276
Realiserede gevinster netto på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	20	6 504	33 878
Valutakurstab, netto		-14 995	-52 483

Nettoresultat af finansielle transaktioner		-18 852	-12 329

Ændring i nedskrivning på lån og tilgodehavender, netto efter tilbageførsel	7	44 365	-33 988
Ændringer i hensættelser til udstedte garantier	13	-242	-
Nedskrivning på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	8	-2 493	-3 646
Generelle administrationsomkostninger	21	-43 483	-43 045

Regnskabsårets resultat		84 337	-3 310

Anden totalindkomst:

Poster, der er eller kan omklassificeres til resultatopgørelsen:
Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje - dagsværdireserve	8
1. Nettoændringer i dagsværdien af finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje		-14 624	43 394
2. Nettobeløb overført til resultatopgørelsen		-6 485	-35 523
Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje i alt		-21 109	7 871

Anden totalindkomst i alt		-21 109	7 871

Regnskabsårets totalindkomst i alt		63 228	4 561

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I BIDRAGYDERNES MIDLER

		Indkaldt bidrag	Dagsværdireserve	Tilbageholdte indtægter	I alt
Pr. 1. januar 2016	Bemærkninger	2 157 000	163 993	95 161	2 416 154

Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året	16	220 000	-	-	220 000

Fortjeneste i 2016		-	-	84 337	84 337

Anden totalindkomst for regnskabsåret i alt		-	-21 109	-	-21 109

Ændringer i bidragydernes midler		220 000	-21 109	84 337	283 228

Pr. 31. december 2016		2 377 000	142 884	179 498	2 699 382

		Indkaldt bidrag	Dagsværdireserve	Tilbageholdte indtægter	I alt
Pr. 1. januar 2015		2 057 000	156 122	98 471	2 311 593

Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året	16	100 000	-	-	100 000

Tab i 2015		-	-	-3 310	-3 310

Anden totalindkomst for regnskabsåret i alt		-	7 871	-	7 871

Ændringer i bidragydernes midler		100 000	7 871	-3 310	104 561

Pr. 31. december 2015		2 157 000	163 993	95 161	2 416 154

PENGESTRØMSOPGØRELSE

	Bemærkninger	Fra 1.1.2016 til 31.12.2016	Fra 1.1.2015 til 31.12.2015
DRIFTSAKTIVITETER
Regnskabsårets resultat		84 337	-3 310
Tilpasninger for:
Nedskrivning på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	8	2 493	3 646
Nettoændring i nedskrivning på lån og tilgodehavender	7	-44 365	33 988
Kapitaliserede renter på lån og tilgodehavender	7	-7 183	-13 262
Ændring i påløbne renter og amortiseret kostpris for lån og tilgodehavender		-5 843	1 594
Nettoændringer i hensættelser til udstedte garantier	13	625	-
Ændring i påløbne renter og amortiseret kostpris for finansielle hold-til-udløb-aktiver	10	-1 126	12
Ændring i periodiserede indtægter		-3 042	-1 985
Valutakursændringers indvirkning på lån	7	-35 025	-73 447
Valutakursændringers indvirkning på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje		-5 125	-9 385
Valutakursændringers indvirkning på indeståender		-1 106	-12 216
Tab på driftsaktiviteter inden ændringer i driftsaktiver og -passiver		-15 360	-74 365
Udbetalinger af lån	7	-528 376	-282 784
Tilbagebetalinger af lån	7	351 468	205 772
Ændring i påløbne renter for kontanter og likvide midler	5	2	4
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter		10 361	-6 276
Stigning i finansielle hold-til-udløb-aktiver	10	-1 159 704	-1 545 550
Løbetider på finansielle hold-til-udløb-aktiver	10	1 219 953	1 417 005
Stigning i finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	8	-153 986	-67 449
Tilbagebetalinger/salg af finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	8	37 978	64 791
Stigning/fald i andre aktiver		-318	5 495
Stigning/(fald) i anden gæld		182	-227
Stigning i beløb, der skal betales til Den Europæiske Investeringsbank		423	4 668
Nettopengestrømme brugt på driftsaktiviteter		-237 377	-278 916
FINANSIERINGSAKTIVITETER
Bidrag fra medlemsstaterne	16	133 605	100 000
Beløb modtaget fra medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand		30 000	92 590
Beløb indbetalt på vegne af medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand		-15 510	-22 290
Nettopengestrøm fra finansieringsaktiviteter		148 095	170 300
Nettofald i kontanter og likvide midler		-89 282	-108 616

Kortfattet oversigt over pengestrømme
Kontanter og likvide midler ved regnskabsårets begyndelse		448 998	545 398
Nettopengestrømme fra:
Driftsaktiviteter		-237 377	-278 916
Finansieringsaktiviteter		148 095	170 300
Virkningerne af valutakursændringer på kontanter og likvide midler		1 106	12 216
Kontanter og likvide midler ved regnskabsårets udgang		360 822	448 998
Kontanter og likvide midler består af:
Kontantbeholdning	5	51 462	71 405
Tidsindskud (ekskl. påløbne renter)		259 342	290 576
Kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers)	5	50 018	87 017
		360 822	448 998

Bemærkninger til årsregnskabet pr. 31. december 2016

1 Generelle oplysninger

Investeringsfaciliteten (i det følgende benævnt "Faciliteten" eller "IF") blev oprettet inden for rammerne af Cotonouaftalen om samarbejde og udviklingsbistand (i det følgende benævnt "aftalen"), der blev indgået mellem landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (i det følgende benævnt "AVS-landene") og Den Europæiske Union og dens medlemsstater den 23. juni 2000 som revideret den 25. juni 2005 og den 22. juni 2010.

Faciliteten er ikke en særskilt retlig enhed og Den Europæiske Investeringsbank (i det følgende benævnt "EIB" eller "banken") forvalter bidragene på vegne af medlemsstaterne (i det følgende benævnt "bidragyderne") i overensstemmelse med betingelserne i aftalen og fungerer som administrator af Faciliteten.

Aftalens finansiering kommer fra EU-medlemsstaternes budgetter. EU-medlemsstaterne bidrager med de beløb, der er tildelt Faciliteten, og med tilskud til finansiering af rentegodtgørelser i henhold til de flerårige finansielle rammer (den første finansprotokol for perioden 2000-2007, også kaldet 9. EUF, den anden finansprotokol for perioden 2008-2013, også kaldet 10. EUF og den tredje finansprotokol, der dækker perioden 2014-2020, også kaldet 11. EUF). EIB står for forvaltningen af:

-Faciliteten, en risikobærende revolverende fond på 3 685,5 mio. EUR, der skal fremme den private sektors investeringer i AVS-landene. Af dette beløb bevilges 48,5 mio. EUR til oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt "OLT")

-tilskud til finansiering af rentegodtgørelser i form af et beløb på maksimalt 1 220,85 mio. EUR til AVS-lande og maksimalt 8,5 mio. EUR til OLT. Op til 15 % af disse godtgørelser kan bruges til at finansiere projektrelateret teknisk bistand.

Nærværende årsregnskab dækker perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016.

På forslag af EIB's direktion vedtog EIB's bestyrelse årsregnskabet den 9. marts 2017 og tillod, at det blev forelagt styrelsesrådet til godkendelse inden den 25. april 2017.

2 Væsentlige regnskabspolitikker

Grundlag – Erklæring om overensstemmelse

Årsregnskabet for Faciliteten er udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS) som vedtaget af Den Europæiske Union.

2.2Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn

Udarbejdelsen af årsregnskabet kræver, at der anvendes regnskabsmæssige skøn. Det kræver også, at EIB's ledelse udøver et skøn ved anvendelsen af Facilitetens regnskabspolitikker. De områder, der involverer en større grad af skøn eller kompleksitet, eller hvor antagelser og skøn er væsentlige for årsregnskabet, er nærmere angivet nedenfor.

Betydningen af dømmekraft og skøn er størst ved:

§Måling af dagsværdierne af finansielle instrumenter

Dagsværdierne af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, der handles på aktive markeder, baseres på noterede markedspriser eller mæglers prisnoteringer. Hvis dagsværdierne ikke kan udledes af de aktive markeder, beregnes de ved anvendelse af forskellige værdiansættelsesteknikker, herunder matematiske modeller. Input til disse modeller hentes så vidt muligt fra de observerbare markeder, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må dagsværdien beregnes med et vist skøn. Disse værdiansættelser kategoriseres på forskellige niveauer i dagsværdihierarkiet på baggrund af de input, som anvendes i de værdiansættelsesteknikker, der er beskrevet og anført i bemærkning 2.4.3 og 4.

Disse værdiansættelsesteknikker kan omfatte nettonutidsværdien og modeller med tilbagediskonterede pengestrømme, sammenligning med lignende instrumenter, for hvilke der eksisterer observerbare markedspriser, Black-Scholes-modellen, polynominale modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesmodeller. De antagelser og input, der anvendes i værdiansættelsesteknikkerne, omfatter risikofri rentesatser og referencerentesatser, kreditspænd, der anvendes til at anslå diskonteringssatser, obligations- og aktiekurser, valutakurser, aktier og aktieindeks samt forventede prisudsving og priskorrelationer.

Formålet med værdiansættelsesteknikkerne er, at komme frem til en dagsværdi, der afspejler den pris, der ville kunne opnås ved at sælge aktivet, eller skulle betales for overdragelse af en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingsdatoen.

Faciliteten gør brug af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder til fastsættelse af dagsværdien af almindelige og mere enkle finansielle instrumenter, såsom renteswaps og valutaswaps, der kun anvender observerbare markedsdata og kun i begrænset omfang er afhængige af ledelsens vurderinger og skøn. Observerbare priser og input til modeller er som regel tilgængelige på markedet for så vidt angår noteret gæld og egenkapitalinstrumenter, børshandlede derivater og enkle OTC-derivater såsom renteswaps. Tilgængeligheden af observerbare markedspriser og input til modeller reducerer afhængigheden af ledelsens vurderinger og skøn samt den usikkerhed, der er forbundet med fastsættelsen af dagsværdier. Tilgængeligheden af observerbare markedspriser og input varierer afhængig af produktet og markedet og ændringer på baggrund af specifikke hændelser og generelle forhold på de finansielle markeder.

Til mere komplekse instrumenter anvender Faciliteten sine egne værdiansættelsesmetoder, som udvikles på basis af anerkendte modeller. Nogle eller alle de væsentlige input, der anvendes i disse modeller, er muligvis ikke observerbare på markedet og udledes af markedspriser eller -renter eller estimeres på baggrund af antagelser. Eksempler på instrumenter, der anvender væsentlige ikke-observerbare input, omfatter visse lånetyper og garantier, for hvilke der ikke findes noget aktivt marked. De værdiansættelsesmodeller, der anvender væsentlige ikke-observerbare input, er mere afhængige af ledelsens vurderinger og skøn i forbindelse med fastsættelsen af dagsværdier. Ledelsens vurderinger og skøn er normalt påkrævet til udvælgelse af den mest hensigtsmæssige værdiansættelsesmodel, fastlæggelse af forventede fremtidige pengestrømme for det instrument, der skal værdiansættes, fastlæggelse af sandsynligheden for modpartens misligholdelse og forfinansiering og udvælgelse af passende diskonteringssatser.

Faciliteten har en etableret kontrolramme for så vidt angår måling af dagsværdier. Denne ramme omfatter EIB's funktioner vedrørende risikostyring og markedsdata. Disse funktioner er ikke afhængige af front office-administrationen og er ansvarlige for at verificere væsentlige dagsværdimålinger. Specifikke kontroller omfatter:

-verifikation af observerbar prisfastsættelse

-en revisions- og godkendelsesprocedure for nye værdiansættelsesmodeller og ændringer af eksisterende modeller

-kalibrering og back-testing af modeller i forhold til observerede markedstransaktioner

-analyse og undersøgelse af væsentlige værdiansættelsesbevægelser

-revision af væsentlige ikke-observerbare input og værdiansættelsestilpasninger.

Hvis tredjepartsinformationer såsom mæglers kurser eller kursoplysningstjenester anvendes til at måle dagsværdien, verificerer Faciliteten, at sådanne værdiansættelser er i overensstemmelse med IFRS. Dette omfatter:

-fastslåelse af, hvorvidt mæglerens eller kursoplysningstjenestens prisfastsættelse er passende

-vurdering af, om en bestemt mæglers eller kursoplysningstjenestens prisfastsættelse er pålidelig

-forståelse af, hvordan man er kommet frem til dagsværdien, samt hvorvidt den afspejler faktiske markedstransaktioner

-såfremt priserne på sammenlignelige instrumenter anvendes til at måle dagsværdien, hvordan disse priser er blevet tilpasset for at afspejle karakteristikaene for det instrument, der måles dagsværdi for.

§Tab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender

Faciliteten gennemgår lån og tilgodehavender for hver rapporteringsdag for at vurdere, om der skal foretages hensættelse for værdiforringelse i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst. EIB's ledelse må udvise et skøn for at vurdere størrelsen af og tidspunktet for de fremtidige pengestrømme med henblik på at beregne størrelsen af den nødvendige hensættelse. Da sådanne skøn er baseret på antagelser om forskellige faktorer og konkrete resultater, kan det endelige resultat naturligvis afvige og medføre fremtidige ændringer af hensættelsen. Ud over særlige hensættelser for enkelte væsentlige lån og tilgodehavender kan Faciliteten også foretage kollektive hensættelser for værdiforringelse for eksponeringer, som ikke individuelt er udpeget som forringede, og som indebærer større risiko for misligholdelse, end da de oprindelig blev bevilget.

I princippet betragtes et lån som værdiforringet, når fristen for betaling af renter og afdrag er overskredet med 90 dage eller mere, og når EIB's ledelse samtidig mener, at der er objektive tegn på værdiforringelse.

§Hensættelse til finansielle garantier

Faciliteten gennemgår sine garantier for hver rapporteringsdag for at vurdere, om der skal foretages hensættelse for værdiforringelse i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst. For at kunne fastsætte hensættelsens størrelse skal der udvises særlig forsigtighed, når der fastsættes skøn og antagelser om en række faktorer, såsom:

-størrelsen af og tidspunktet for de fremtidige pengestrømme

-garantiernes udnyttelsesgrad

-de diskonteringsfaktorer, der anvendes på de skønnede pengestrømme.

§Værdiansættelse af ikke-børsnoterede egenkapitalinvesteringer, der besiddes med salg for øje

Værdiansættelsen af ikke-børsnoterede egenkapitalinvesteringer, der besiddes med salg for øje, er normalt baseret på et af følgende elementer:

-nylige markedstransaktioner på armslængdevilkår

-den aktuelle dagsværdi af et andet instrument, der i store træk er det samme

-de forventede pengestrømme tilbagediskonteret til de gældende kurser for aktiver, der er karakteriseret ved samme vilkår og risici

-metoden med korrigerede nettoaktiver eller

-andre værdiansættelsesmodeller.

Beregningen af pengestrømme og diskonteringsfaktorer for ikke-børsnoterede egenkapitalinvesteringer, der besiddes med salg for øje, involverer en høj grad af skøn. Facilitetens værdiansættelsesmetoder justeres med jævne mellemrum, og gyldigheden testes ved hjælp af priserne fra observerbare aktuelle markedstransaktioner gennemført med samme instrument eller fra andre tilgængelige observerbare markedsdata.

§Nedskrivning på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje

Facilitetens egenkapitalinvesteringer, der besiddes med salg for øje, behandles som værdiforringede, hvis der har været et væsentligt eller længerevarende fald i dagsværdien til under kostpris, eller hvis der er andre objektive beviser for værdiforringelse. Vurderingen af, om der er et "væsentligt" eller "længerevarende" fald beror på et skøn. Inden for Facilitetens rammer betyder "væsentligt" som regel 30 % eller derover, og "længerevarende" er lig med mere end 12 måneder. Herudover vurderes i forbindelse med Faciliteten andre faktorer, herunder normale kursudsving for børsnoterede værdipapirer, de fremtidige pengestrømme og diskonteringsfaktorerne for ikke-børsnoterede værdipapirer.

§Konsolidering af enheder, som Faciliteten har kapitalandele i

Faciliteten har foretaget den væsentlige bedømmelse, at ingen af de enheder, som Faciliteten har kapitalandele i, kontrolleres af Faciliteten. Det skyldes det faktum, at det i alle sådanne enheder er enten komplementaren, fondsforvalteren eller bestyrelsen eneansvarlig for forvaltningen af og kontrollen med partnerskabets aktiviteter og forretninger og har hjemmel og bemyndigelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af formålet med og målene for partnerskabet i overensstemmelse med retningslinjerne for investering samt de politiske retningslinjer.

2.3Ændringer i regnskabspolitikken

Med undtagelse af de nedenfor beskrevne ændringer har Faciliteten konsekvent anvendt de regnskabsprincipper, der beskrives i bemærkning 2.4, på alle perioder, der præsenteres i dette årsregnskab. Faciliteten har vedtaget nedenstående nye standarder og ændringer til standarder.

Vedtagne standarder

Følgende standarder, ændringer til standarder og fortolkninger er blevet vedtaget i forbindelse med udarbejdelsen af dette årsregnskab:

-ændringer til IAS 1 "Præsentation af årsregnskaber " – Initiativet vedrørende oplysning

-som led i det årlige forbedringsprojekt 2012-2014 vedrørende IFRS – forskellige standarder.

Disse ændringer havde ingen væsentlige indvirkninger på Facilitetens årsregnskab.

Vedtagne standarder, der endnu ikke er trådt i kraft

Følgende standarder, ændringer af standarder og fortolkninger er trådt i kraft for regnskabsår, der begynder efter den 1. januar 2016. De er ikke blevet anvendt ved udarbejdelsen af dette årsregnskab. De standarder, der er relevante for Faciliteten, beskrives nedenfor.

IFRS 9 Finansielle instrumenter

Den sidste del af denne standard blev udstedt den 24. juli 2014 og erstatter den eksisterende retningslinje IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. IFRS 9 omfatter klassificering, måling af finansielle instrumenter og ophør af indregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, indfører en ny forventet kredittabsmodel til beregning af nedskrivning på finansielle aktiver samt nye krav til regnskabsmæssig sikring.

IFRS 9 omfatter en ny tilgang til klassificering og måling af finansielle aktiver, som afspejler en forretningsmodel, hvor aktiver forvaltes og pengestrømmenes egenskaber. IFRS 9 omfatter tre primære klassificeringskategorier for finansielle aktiver: måling til amortiseret kostpris, dagsværdi gennem anden totalindkomst ("FVOCI") og dagsværdi gennem resultatet ("FVTPL"). Standarden ophæver de nuværende IAS 39-kategorier hold-til-udløb, lån og tilgodehavender samt aktiver, der besiddes med handel for øje. I henhold til IFRS 9 er derivater indlejret i kontrakter, hvor værten er et finansielt aktiv i henhold til standarden, aldrig todelt. I stedet vurderes det hybride finansielle instrument som helhed med henblik på klassificering.

IFRS 9 bibeholder i store træk de nuværende krav i IAS 39 med henblik på klassificering af finansielle forpligtelser. I henhold til IAS 39 opføres alle ændringer i dagsværdien for forpligtelser, der er kategoriseret som FVTPL, imidlertid i resultatopgørelsen, mens IFRS 9 almindeligvis bogfører disse ændringer i dagsværdien som følger:

-den del af beløbet vedrørende ændringer i dagsværdien, der kan tilskrives ændringer i kreditrisikoen for forpligtelsen, opføres på opgørelsen af anden totalindkomst, og

-det resterende beløb vedrørende ændringer i dagsværdien opføres på resultatopgørelsen.

IFRS 9 erstatter modellen for "anerkendelse af tab" i IAS 39 med en fremadskuende model for "forventet kredittab". Dette indebærer et betydeligt skøn over, hvordan ændringer i økonomiske faktorer indvirker på forventede kredittab, der fastsættes på sandsynlighedsvægtet basis. Den nye nedskrivningsmodel anvendes på finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris eller FVOCI, med undtagelse af egenkapitalinvesteringer, og på kontraktaktiver.

I henhold til IFRS 9 måles hensættelser til tab på en af følgende måder:

• som 12-måneders forventede kredittab. Dette omfatter forventede kredittab, som følger af eventuelle misligholdelsesbegivenheder, der finder sted senest 12 måneder efter rapporteringsdatoen og

• forventede kredittab på livstid. Dette omfatter forventede kredittab, som følger af eventuelle misligholdelsesbegivenheder, der finder sted i løbet af det finansielle instruments forventede levetid.

Måling af de forventede kredittab på livstid anvendes, hvis et finansielt aktivs kreditrisiko på rapporteringsdatoen er øget væsentligt, siden det blev bogført, og 12-måneders forventede kredittab anvendes, hvis dette ikke er tilfældet. En enhed kan beslutte, at et finansielt aktivs kreditrisiko ikke er øget væsentligt siden det blev bogført, hvis aktivet har en lav risiko ved bogføringen.

Mens Faciliteten endnu ikke har gennemført en detaljeret vurdering af de nedskrivningsmetoder, der gælder i henhold til IFRS 9, kan ændringerne resultere i tidligere bogføring af kredittab med kraftigere udsving.

IFRS 9 kræver omfattende nye fremlæggelser af oplysninger, navnlig om kreditrisici og forventede kredittab. Facilitetens foreløbige vurdering omfattede en sammenlignende analyse med nuværende processer, og Faciliteten planlægger at implementere det system og de kontroller, den finder nødvendige for at kunne uddrage de relevante oplysninger.

IFRS 9 blev vedtaget af EU den 22. november 2016 og anvendes på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter, men tidligere anvendelse er tilladt. Faciliteten har ingen planer om at vedtage standarden, før den træder i kraft.

Faciliteten er i øjeblikket i færd med at udarbejde en detaljeret vurdering af de virkninger, som anvendelsen af IFRS 9 vil have.

IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder

IFRS 15 fastlægger en omfattende ramme til fastslåelse af hvorvidt, hvor meget og hvornår indtægter bogføres. Den erstatter de eksisterende retningslinjer for bogføring, herunder IAS 18 Omsætning, IAS 11 Entreprisekontrakter og IFRIC 13 Kundeloyalitetsprogrammer. IFRS 15 blev vedtaget af EU den 22. september 2016 og anvendes på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter, men tidligere anvendelse er tilladt. Faciliteten har endnu ikke fastslået omfanget af virkningen af denne standard.

Ændring til IAS 7 "Pengestrømsopgørelser" – Initiativet vedrørende oplysning

Ændringer kræver, at der skal forelægges oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugerne at vurdere ændringer i passiver hidrørende fra finansieringsaktiviteter, herunder både ændringer som følge af pengestrømme og andre ændringer. Ændringen anvendes på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2017 eller derefter, men tidligere anvendelse er tilladt. Ændringerne forventes vedtaget af EU inden udgangen af året. Faciliteten påtænker tidlig vedtagelse af denne standard og forventer ikke, at den vil have nogen materiel indvirkning på Facilitetens årsregnskab.

2.4Oversigt over væsentlige regnskabsprincipper

Opgørelsen af finansiel stilling viser aktiver og passiver opstillet efter faldende likviditet, og der sondres ikke mellem løbende og ikke-løbende poster.

2.4.1 Valutaomregning

Faciliteten anvender euro (EUR), som også er den funktionelle valuta, til forelæggelse af sit årsregnskab. Medmindre andet er angivet, er de finansielle oplysninger, der præsenteres i euro, afrundet til nærmeste tusind.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes med valutakursen på transaktionsdagen.

Monetære aktiver og passiver i andre valutaer end euro omregnes til euro ved hjælp af de gældende valutakurser på dagen for opgørelse af finansiel stilling. Gevinst eller tab som følge af sådanne omregninger bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.

Ikke-monetære poster, der opgøres til anskaffelsesværdien i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på datoen for den oprindelige transaktion. Ikke-monetære poster, der opgøres til dagsværdien i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på den dato, hvor dagsværdien blev fastsat.

Valutakursdifferencer, der opstår ved afvikling af transaktioner til andre kurser end dem, der var gældende på transaktionsdagen, og urealiserede valutakursdifferencer på uafviklede monetære aktiver og passiver i fremmed valuta, bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.

De forskellige elementer i resultatopgørelsen og opgørelsen af totalindkomst omregnes til euro ved hjælp af de valutakurser, der var gældende på transaktionsdagen.

2.4.2 Kontanter og likvide midler

I forbindelse med Faciliteten defineres kontanter og likvide midler som løbende konti, kortfristede indskud eller kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) med oprindelige løbetider på tre måneder eller derunder.

2.4.3 Finansielle aktiver undtagen afledte finansielle instrumenter

Finansielle aktiver opgøres på grundlag af afviklingsdatoen.

§Dagsværdien af finansielle instrumenter

Dagsværdien er den pris, der ville kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller skulle betales for overdragelse af en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingsdatoen på det primære marked, eller – hvis der ikke er et primært marked – på det mest fordelagtige marked, som Faciliteten har adgang til på denne dato.

I givet fald måler EIB på vegne af Faciliteten dagsværdien af et instrument ved hjælp af den noterede kurs på et aktivt marked for det pågældende instrument. Et aktivt marked er et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.

Hvis dagsværdien af de finansielle aktiver og passiver, der er opført i opgørelsen af finansiel stilling, ikke kan udledes af de aktive markeder, beregnes den ved anvendelse af forskellige evalueringsteknikker, herunder matematiske modeller. Input til disse modeller hentes så vidt muligt fra de observerbare markeder, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må dagsværdien beregnes med et vist skøn. Den valgte værdiansættelsesteknik omfatter alle de faktorer, som markedsdeltagerne ville tage i betragtning ved prisfastsættelsen af en transaktion.

EIB måler dagsværdien ved hjælp af dagsværdihierarkiet, som afspejler betydningen af de input, der anvendes til at foretage målingen:

-Niveau 1: input, der er officielle (ikke-korrigerede) markedspriser på aktive markeder for identiske instrumenter, som Faciliteten har adgang til.

-Niveau 2: input, bortset fra officielle kurser, som er omfattet af niveau 1, der er direkte (dvs. i form af kurser) eller indirekte (dvs. udledt af kurser) observerbare. Denne kategori omfatter instrumenter, der er værdiansat ved hjælp af noterede markedspriser på aktive markeder for lignende instrumenter, noterede priser for identiske eller lignende instrumenter på markeder, der betragtes som mindre end aktive, eller andre værdiansættelsesteknikker, hvor alle væsentlige input er direkte eller indirekte observerbare ud fra markedsdata.

-Niveau 3: ikke-observerbare input. Denne kategori omfatter alle instrumenter, hvor værdiansættelsesteknikken medtager input, som ikke er baseret på observerbare data, og hvor de ikke-observerbare input har en væsentlig betydning for værdiansættelsen af instrumentet. Denne kategori omfatter instrumenter, der er værdiansat ved hjælp af noterede priser på lignende instrumenter, og hvor væsentlige ikke-observerbare tilpasninger eller antagelser er nødvendige for at afspejle forskellene mellem instrumenterne.

Faciliteten bogfører overførsler mellem niveauerne i dagsværdihierarkiet pr. udgangen af den rapporteringsperiode, hvor ændringen har fundet sted.

§Finansielle hold-til-udløb-aktiver

Finansielle hold-til-udløb-aktiver omfatter obligationer i cirkulation, der skal beholdes til udløb, og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) med oprindelige løbetider på tre måneder eller derunder.

Indledningsvis bogføres disse obligationer og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) til deres dagsværdi plus transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til dem. Forskellen mellem indgangsprisen og indløsningsværdien amortiseres ved anvendelse af den effektive rentemetode over resten af instrumentets løbetid.

Faciliteten vurderer på hver dag for opgørelse af finansiel stilling, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver er blevet forringet. Et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver anses udelukkende for værdiforringet, hvis der er klar indikation af værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, som er indtruffet efter første bogføring af aktivet (en "tabsgivende begivenhed"), og den tabsgivende begivenhed har en virkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv eller gruppen af finansielle aktiver (skønnet skal kunne foretages med rimelig sikkerhed). Et værdiforringelsestab indregnes i resultatopgørelsen, og tabets størrelse fastsættes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme diskonteret til instrumentets oprindelige effektive rentesats.

§Lån

Lån, der ydes via Faciliteten, opføres blandt Facilitetens aktiver, når låntageren får udbetalt et kontant beløb. De bogføres indledningsvis til kostprisen (udbetalte nettobeløb), som er dagsværdien for de kontanter, der anvendes til lånet, inklusive eventuelle transaktionsomkostninger, og måles senere til amortiseret kostpris ved anvendelse af metoden effektivt afkast minus hensættelse til værdiforringelse eller uerholdelighed.

§Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, er aktiver, der betegnes som sådan eller ikke kan klassificeres som aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, hold-til-udløb-investeringer eller lån og tilgodehavender. De omfatter direkte egenkapitalinvesteringer og investeringer i venturekapitalfonde og opføres indledningsvis til dagsværdi plus transaktionsomkostninger.

Efter den første måling opføres finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, til dagsværdien. Bemærk følgende oplysninger om målingen til dagsværdi af egenkapitalinvesteringer, som ikke kan udledes fra aktive markeder:

a.Venturekapital

Dagsværdien af hver venturekapitalfond er baseret på den senest foreliggende nettoaktivværdi, der rapporteres af fonden, hvis denne er beregnet på grundlag af internationale retningslinjer for værdiansættelse, som anses for at være i overensstemmelse med IFRS (f.eks. de internationale retningslinjer for vurdering af egenkapital og venturekapital samt IPEV-retningslinjerne offentliggjort af Den Europæiske Sammenslutning af Ventureselskaber). Faciliteten kan imidlertid beslutte at justere den nettoaktivværdi, der er opgivet af fonden, hvis der foreligger forhold, som kan påvirke værdiansættelsen.

b.Direkte egenkapitalinvesteringer

Investeringens dagsværdi er baseret på de senest foreliggende årsregnskaber, idet der i givet fald anvendes den samme model som den, der blev anvendt ved erhvervelsen af kapitalandelen.

Ikke-realiserede gevinster eller tab på venturekapitalfonde og direkte egenkapitalinvesteringer opføres under bidragydernes midler, indtil de pågældende investeringer er solgt, indkasseret eller afhændet, eller indtil de er opgjort som værdiforringet. Hvis en investering, der besiddes med salg for øje, er opgjort som værdiforringet, overføres de kumulerede ikke-realiserede gevinster eller tab, der tidligere var opført under egenkapitalen, til resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.

For ikke-børsnoterede investeringer fastsættes dagsværdien ved anvendelse af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder (f.eks. korrigerede nettoaktiver, tilbagediskontering af pengestrømme eller multiple). Disse investeringer opføres til kostprisen, hvis dagsværdien ikke kan måles med sikkerhed. Det skal bemærkes, at disse investeringer de første to år opføres til kostpris.

De kapitalandele, som Faciliteten har erhvervet, er typisk investeringer i kapitalfonde eller venturekapitalfonde. I overensstemmelse med praksis inden for branchen er der generelt tale om investeringer, som er tegnet i fællesskab af en række investorer, hvoraf ingen er i stand til individuelt at udøve indflydelse på en sådan fonds daglige drift eller investeringsaktivitet. En investors medlemskab af en sådan fonds ledelsesorgan giver derfor i princippet ikke investoren ret til at udøve indflydelse på fondens daglige drift. De enkelte investorer i en kapitalfond eller en venturekapitalfond deltager heller ikke i fastlæggelsen af strategien for fonden, såsom reglerne for udlodning af udbytte eller lignende. Sådanne beslutninger træffes typisk af fondens ledelse på grundlag af aktionæraftalen, som fastsætter rettighederne og forpligtelserne for fondens ledelse og aktionærer. Aktionæraftalen forhindrer også generelt de enkelte investorer i bilateralt at udføre væsentlige transaktioner med fonden, udveksle ledende personale eller opnå privilegeret adgang til vigtige tekniske oplysninger. Facilitetens investeringer gennemføres i overensstemmelse med ovennævnte praksis inden for branchen, hvorved det sikres, at Faciliteten hverken kontrollerer eller udøver nogen betydelig indflydelse på nogen af disse investeringer, herunder de investeringer, hvor Faciliteten har mere end 20 % af stemmerettighederne, jf. IFRS 10 og IAS 28.

§Garantier

Kontrakter på finansielle garantier er kontrakter, som kræver, at Faciliteten betaler bestemte beløb som godtgørelse til indehaveren for et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i henhold til vilkårene for et gældsinstrument.

I henhold til de gældende regler opfylder disse garantier ikke definitionen på en forsikringskontrakt (IFRS 4 Forsikringskontrakter) og opføres under IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling, enten som "Afledte finansielle instrumenter" eller som "Finansielle garantier" afhængig af deres egenskaber og karakteristika som defineret i IAS 39.

Regnskabsprincippet for afledte finansielle instrumenter er beskrevet under bemærkning 2.4.5.

Ved den første bogføring fastsættes de finansielle garantier til dagsværdien svarende til nettonutidsværdien af de forventede præmieindtægter og det oprindeligt forventede tab. Denne beregning foretages på starttidspunktet for den enkelte transaktion og opføres på opgørelsen af finansiel stilling under "Finansielle garantier" under "Andre aktiver" og "Andre passiver".

Efter den første bogføring fastsættes Facilitetens passiver i henhold til disse garantier som følger (den højeste værdi):

-det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af eventuelle akkumulerede afskrivninger, der er indregnet i overensstemmelse med IAS 18 Omsætning, og

-det bedste skøn over de udgifter, der skal afholdes til afregning af nuværende finansielle forpligtelser som følge af garantien, i overensstemmelse med IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver.

Det bedste skøn over udgifterne fastsættes i overensstemmelse med IAS 37. Hensættelser til finansielle garantier svarer til omkostningerne ved at afregne forpligtelsen, som er det forventede tab, foretaget på grundlag af alle relevante faktorer og oplysninger, der foreligger på datoen for opgørelsen af finansiel stilling.

Når en finansiel garanti, der måles i henhold til IAS 39, ikke længere indregnes og derfor behandles under IAS 37, overføres dens værdi, der tidligere blev bogført under "Andre passiver" til posten "Hensættelser til udstedte garantier" på opgørelsen af finansiel stilling.

Hensættelse til finansielle garantier (som målt i henhold til IAS 37) bogføres på resultatopgørelsen opgørelsen af anden totalindkomst under "Ændringer i hensættelser til udstedte garantier, netto efter tilbageførsel".

Den præmie, der modtages, bogføres på resultatopgørelsen opgørelsen af anden totalindkomst under "Indtægter fra gebyrer og kommissioner" på baggrund af en amortiseringsplan, der dækker den finansielle garantis løbetid, i overensstemmelse med IAS 18.

Når en garantiaftale undertegnes, opføres den endvidere som en eventualforpligtelse for Faciliteten, og når den udløses, opføres den som en forpligtelse for Faciliteten.

2.4.4 Nedskrivning af finansielle aktiver

Faciliteten vurderer på hver dag for opgørelse af finansiel stilling, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet. Et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver anses udelukkende for værdiforringet, hvis der er klar indikation af værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, som er indtruffet efter første bogføring af aktivet (en "tabsgivende begivenhed"), og den tabsgivende begivenhed har en virkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv eller gruppen af finansielle aktiver (skønnet skal kunne foretages med rimelig sikkerhed). Indikation af værdiforringelse kan omfatte tegn på, at låntageren eller gruppen af låntagere har væsentlige økonomiske vanskeligheder, misligholdelse eller forsømmelse af betaling af renter eller afdrag, sandsynlighed for låntagers konkurs eller anden økonomisk omstrukturering, eller hvis der er observerbare data, der indikerer, at der er et målbart fald i de skønnede fremtidige pengestrømme, f.eks. stigende antal forsinkede betalinger eller økonomiske forhold, som kan sidestilles med misligholdelse.

Der foretages værdiforringelse for lån, der er udestående ved udgangen af regnskabsåret og opført til amortiseret kostpris, hvis der foreligger objektive beviser for en risiko for, at hele eller en del af beløbet ikke vil kunne inddrives i henhold til bestemmelserne i den oprindelige kontrakt eller den tilsvarende værdi. Hvis der er objektivt bevis for, at der er opstået et værdiforringelsestab, fastsættes tabets størrelse til forskellen mellem aktivernes regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres ved registrering på en hensættelseskonto, og tabet opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst. Renteindtægter fortsætter med at påløbe på den reducerede regnskabsmæssige værdi på grundlag af aktivets effektive rentesats. Lånene og den tilhørende hensættelse afskrives, når der ikke er nogen realistisk udsigt til fremtidig inddrivelse. Hvis det skønnede værdiforringelsestab øges eller reduceres i et senere år på grund af en begivenhed, der indtræffer, efter at værdiforringelsen blev bogført, øges eller reduceres det tidligere bogførte værdiforringelsestab ved justering af hensættelseskontoen.

Faciliteten foretager kreditrisikovurderinger på basis af hver enkelt transaktion og overvejer ikke nogen samlet værdiforringelse.

For finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, vurderer Faciliteten på hver dag for opgørelse af finansiel stilling, om der er objektive beviser for, at en investering er blevet værdiforringet. Det er f.eks. et objektivt bevis, at der har været et væsentligt eller længerevarende fald i investeringens dagsværdi til under kostpris. Hvis der er bevis for værdiforringelse, fjernes det akkumulerede tab (målt som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab på investeringen, som tidligere er opført i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst) fra bidragydernes midler og opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst. Værdiforringelsestab på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, tilbageføres ikke gennem resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst. Stigninger i dagsværdien efter værdiforringelse opføres direkte under bidragydernes midler.

EIB's risikostyring kontrollerer finansielle aktiver for værdiforringelse mindst en gang om året. De efterfølgende justeringer omfatter bl.a. afvikling af effekten af diskontering i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst over aktivets løbetid og de nødvendige justeringer til revurdering af den oprindelige værdiforringelse.

2.4.5 Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter omfatter valutaswaps, valutarenteswaps, kortfristede valutaswaps og renteswaps.

Som led i sine normale aktiviteter kan Faciliteten indgå swapkontrakter for at skærme specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end euro med henblik på at udligne eventuelle fortjenester eller tab som følge af udsving i valutakurserne.

Faciliteten gør ikke brug af nogen af risikoafdækningsmulighederne under IAS 39. Alle afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdien gennem resultatopgørelsen og bogføres som afledte finansielle instrumenter. Dagsværdierne beregnes først og fremmest ved modeller med tilbagediskonterede pengestrømme og prisfastsættelse af optioner samt noteringer fra tredjepart.

Afledte finansielle instrumenter bogføres til dagsværdien og opføres som aktiver, hvis dagsværdien er positiv, og som passiver, hvis dagsværdien er negativ. Ændringer i dagsværdien for afledte finansielle instrumenter opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under "Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter".

Afledte finansielle instrumenter opføres indledningsvis på basis af værdien på handelsdatoen.

2.4.6 Bidrag

Bidrag fra medlemsstaterne opføres som tilgodehavender i opgørelsen af finansiel stilling på datoen for Rådets afgørelse om fastsættelse af medlemsstaternes finansielle bidrag til Faciliteten.

Bidragene fra medlemsstaterne opfylder følgende betingelser og klassificeres følgelig som egenkapital:

-som fastsat i bidragsaftalen giver de medlemsstaterne ret til at bestemme, hvordan Facilitetens nettoaktiver skal anvendes i tilfælde af Facilitetens afvikling

-de tilhører en kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter

-alle finansielle instrumenter i den kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter, har de samme kendetegn

-instrumentet har ingen træk, der kræver en klassificering som et passiv, og

-de samlede forventede pengestrømme, der vil kunne henføres til instrumentet i dets levetid, baseres hovedsageligt på resultatopgørelsen, ændringen i bogførte nettoaktiver eller ændringen i bogførte og ikke-bogførte nettoaktivers dagsværdi.

2.4.7 Renteindtægter på lån

Renter på lån, der ydes af Faciliteten, bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst ("Renter og lignende indtægter") og i opgørelsen af finansiel stilling ("Lån og tilgodehavender") efter periodiseringsprincippet ved anvendelse af den effektive rentesats, som er den sats, der præcist diskonterer skønnede fremtidige kontante ud- eller indbetalinger i lånets forventede løbetid og til lånets regnskabsmæssige nettoværdi. Når lånets bogførte værdi er blevet reduceret på grund af en værdiforringelse, opføres renteindtægterne fortsat ved at anvende den oprindelige effektive rentesats på den nye regnskabsmæssige værdi.

Tilsagnsgebyrer udskydes og opføres som indtægter ved anvendelse af den effektive rentemetode over perioden fra udbetaling til tilbagebetaling af det pågældende lån og bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under Renter og lignende indtægter.

2.4.8 Rentegodtgørelser og teknisk bistand

Som led i sine aktiviteter forvalter Faciliteten rentegodtgørelser og teknisk bistand på medlemsstaternes vegne.

Den del af medlemsstaternes bidrag, der afsættes til betaling af rentegodtgørelser og teknisk bistand, opføres ikke under bidragydernes midler, men klassificeres som et beløb, der skyldes til tredjeparter. Faciliteten foretager udbetalingen til de endelige modtagere og nedskriver derefter de beløb, der skyldes til tredjeparter.

Når bidrag vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand ikke godkendes fuldt ud, omklassificeres de som bidrag til Faciliteten.

2.4.9 Renteindtægter fra kontanter og likvide midler

Renteindtægter fra kontanter og likvide midler opføres i Facilitetens resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst efter periodiseringsprincippet.

2.4.10Gebyrer, kommissioner og udbytte

Gebyrer for tjenesteydelser, der er ydet over en vis tidsperiode, opføres som indtægter, når ydelsen har fundet sted, mens gebyrer på udførelsen af en væsentlig handling, opføres som indtægter, når den væsentlige handling er udført. Disse gebyrer opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som indtægter fra gebyrer og kommissioner.

Udbytte fra finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, bogføres, når det er modtaget og opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som realiseret nettogevinst for finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje.

2.5Beskatning

Ifølge protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er EU-institutionernes aktiver, indtægter og øvrige ejendom fritaget for alle direkte skatter.

3 Risikostyring

Denne bemærkning indeholder oplysninger om Facilitetens eksponering for kreditrisici og finansielle risici, især de risici, der er forbundet med anvendelsen af finansielle instrumenter, samt dens styring og kontrol heraf. Disse er:

-kreditrisiko – risikoen for tab som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko

-likviditetsrisiko – risikoen for at en enhed ikke kan finansiere stigninger i aktiverne og imødekomme forpligtelser, når de forfalder, uden at pådrage sig uacceptable tab

-markedsrisiko - risikoen for tab på grund af ændringer i markedspriser og -satser som f.eks. renter, aktiekurser eller valutakurser, som påvirker en enheds indtjening eller værdien af dens beholdning af finansielle instrumenter.

Organisering af risikostyringen

EIB tilpasser løbende sin risikostyring.

Risikostyringen indebærer, at EIB på uafhængig vis udpeger, vurderer, overvåger og rapporterer de risici, som Faciliteten udsættes for. Inden for en ramme, hvor funktionerne holdes adskilt, er risikostyringen uafhængig af de enkelte front offices. På EIB-niveau aflægger generaldirektøren for risikostyring rapport om forskellige risici til den udpegede næstformand for risikostyring. Næstformanden for risikostyring fører ligeledes tilsyn med rapporteringen om risici til EIB's direktion og bestyrelse.

Kreditrisiko

Kreditrisikoen er det potentielle tab, der vil kunne opstå som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko.

3.2.1Kreditrisikopolitik

I forbindelse med kreditanalysen af låntagerne vurderer EIB kreditrisikoen og det forventede tab med henblik på at kvantificere og beregne denne. EIB har udviklet en intern ratingmetode for at fastsætte den interne rating for dens kreditrelevante låntagere/garantistillere. Metoden bygger på et system med karaktergivning, der er tilpasset alle de vigtigste typer af modparter (f.eks. virksomheder, banker, offentlige institutioner). Under hensyntagen til både bedste bankpraksis og principperne i Basel II-aftalen inddeles alle modparter, der er væsentlige for kreditprofilen for en specifik transaktion, i interne ratingkategorier på grundlag af IRM for den specifikke type modpart. Den enkelte modpart tildeles — efter en indgående analyse af modpartens forretningsmæssige og finansielle risikoprofil og den risiko, som er forbundet med modpartens land — en intern rating, som afspejler sandsynligheden for, at modparten ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser i udenlandsk valuta.

Kreditvurderingen af projektfinansiering og anden struktureret begrænset adgang til transaktioner anvender kreditrisikoværktøjer, der er relevante for sektoren, og som hovedsagelig er baseret på pengestrømme og afdragsevne. Disse værktøjer omfatter en analyse af projekters kontraktmæssige rammer, en analyse af modparter og simuleringer af pengestrømme. Ligesom for virksomheder og finansielle institutioner tildeles hvert enkelt projekt en intern risikorating.

Alle interne ratings overvåges under lånets løbetid og ajourføres regelmæssigt.

Alle ikke-statslige (eller ikke-statslige garanterede/assimilerede) transaktioner er underlagt specifikke begrænsninger med hensyn til transaktionernes og modparternes størrelse. Begrænsningerne med hensyn til modparterne fastlægges på konsolideret grupperisikoniveau, hvor det er relevant. Disse begrænsninger afspejler normalt størrelsen af modparternes egne midler.

For at reducere kreditrisikoen gør EIB, hvor det er relevant og fra sag til sag, brug af forskellige kreditforbedringsarrangementer:

-modparts- eller projektrelaterede garantier (f.eks. pant i aktier, pant i aktiver, overdragelse af rettigheder, pant i konti) og/eller

-garantier, som generelt stilles af sponsoren af det finansierede projekt (f.eks. fuldførelsesgarantier, anfordringsgarantier) eller bankgarantier.

Faciliteten anvender ikke kreditderivater til at reducere kreditrisikoen.

3.2.2Maksimal eksponering for kreditrisici uden hensyntagen til sikkerhedsstillelse og andre kreditforbedringsarrangementer

Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering for kreditrisici for elementerne i opgørelsen af finansiel stilling, herunder afledte finansielle instrumenter. Den maksimale eksponering angives brutto, inden der er opnået en reducerende effekt gennem brugen af sikkerhedsstillelse.

Maksimal eksponering (i 1 000 EUR)	31.12.2016	31.12.2015
AKTIVER
Kontanter og likvide midler	360 817	448 995
Afledte finansielle instrumenter	6 920	311
Lån og tilgodehavender	1 729 380	1 460 057
Tilgodehavender hos bidragydere	86 395	-
Finansielle hold-til-udløb-aktiver	169 398	228 521
Andre aktiver	345	27
Aktiver i alt	2 353 255	2 137 911

IKKE-BALANCEFØRTE POSTER
Eventualforpligtelser
- Underskrevne ikke-udstedte garantier	35 337	10 000
Forpligtelser
- Ikke-udbetalte lån	901 899	1 189 564
- Udstedte garantier	8 627	798
Ikke-balanceførte poster i alt	945 863	1 200 362

Krediteksponering i alt	3 299 118	3 338 273

3.2.3Kreditrisiko ved lån og tilgodehavender

3.2.3.1Måling af kreditrisiko ved lån og tilgodehavender

For alle lån og garantier, der ydes gennem Faciliteten, foretages der en omfattende risikovurdering og kvantificering af skønnene over forventede tab, som er afspejlet i en risikoklassificering. Transaktioner under effektfinansieringsrammen (som beskrevet i bemærkning 23), med undtagelse af formidlede lån, er ikke underlagt retningslinjerne for kreditrisiko, men følger en anden procedure. Denne risikoklassificering foretages i overensstemmelse med almindeligt anerkendte kriterier, på grundlag af låntagerens kreditværdighed, lånets løbetid, garantien og eventuelt garantistilleren.

Systemet til klassificering af risici omfatter de metoder, processer, databaser og it-systemer, som understøtter vurderingen af kreditrisikoen ved lånetransaktioner og kvantificeringen af de forventede estimater for tab. Det sammenfatter en stor mængde information med henblik på at rangordne kreditrisiciene i forbindelse med lån. Risikoklassificeringen afspejler den aktuelle værdi af det estimerede niveau for "forventede tab", der er produktet af sandsynligheden for misligholdelse fra de største låntageres side, risikoeksponeringen og tabets omfang i tilfælde af misligholdelse. Risikoklassificeringen anvendes til følgende formål:

-som hjælp til en bedre og mere kvantitativ vurdering af risiciene i forbindelse med udlån

-som hjælp til at fordele overvågningsindsatsen

-som en beskrivelse af lånets porteføljekvalitet på ethvert givet tidspunkt

-som et af flere input ved beslutninger om risikoberegning på grundlag af det forventede tab.

Følgende faktorer indgår i fastsættelsen af en risikoklassificering:

I)låntagerens kreditværdighed: ved risikostyringen foretages en uafhængig undersøgelse af låntagerne, og deres kreditværdighed vurderes på grundlag af interne metoder og eksterne oplysninger. I overensstemmelse med den valgte avancerede metode under Basel II har banken udviklet en intern ratingmetode til fastsættelse af den interne rating for låntagere og garantistillere. Denne metode bygger på et system med karaktergivning for bestemte typer af modparter

II)misligholdelseskorrelationen: kvantificerer sandsynligheden for, at låntageren og garantistilleren på én og samme tid kommer i økonomiske vanskeligheder. Jo større korrelationen er mellem sandsynligheden for låntagerens misligholdelse og garantistillerens misligholdelse, desto lavere er værdien af garantien og dermed risikoklassificeringen

III)værdien af garantiinstrumenter og sikkerhedsstillelser: værdien vurderes på grundlag af kombinationen af udstederens kreditværdighed og typen af det anvendte instrument

IV)de kontraktmæssige rammer: solide kontraktmæssige rammer vil bidrage til lånets kvalitet og styrke dets interne klassificering

V)varigheden af lånet: hvis alle andre faktorer forbliver uændrede, forholder det sig sådan, at jo længere varigheden af lånet er, desto større er risikoen for, at der opstår vanskeligheder i forbindelse med betalingen af lånet.

Det forventede tab ved et lån beregnes ved at kombinere de fem ovennævnte elementer. Alt efter størrelsen af tabet henføres et lån under en af følgende risikoklassificeringsklasser:

A Lån af højeste kvalitet: Der er tre underkategorier. A omfatter alle statslige risici i EU's medlemsstater, dvs. lån, der ydes eller garanteres fuldt, eksplicit og ubetinget af medlemsstaterne, og hvor der ikke forventes at være vanskeligheder med tilbagebetalingen, og hvor et uventet tab er 0 %. A+ betegner lån, der ydes (eller garanteres af) andre enheder end medlemsstaterne, og hvor der ikke forventes at opstå en forværring i deres løbetid. A- omfatter de lånetransaktioner, hvor det er tvivlsomt, om de vil bevare deres aktuelle status (f.eks. på grund af en lang løbetid eller kraftige udsving i den fremtidige pris for en ellers udmærket sikkerhedsstillelse), men hvor risikoen for en forværring forventes at være ret begrænset.

B Lån af høj kvalitet: Der er tale om en aktivklasse, som banken føler sig tryg ved, selv om det ikke kan udelukkes, at der i fremtiden kan opstå en mindre forværring. B+ og B- anvendes til at angive den relative sandsynlighed for, at en sådan forværring kan opstå.

C Lån af god kvalitet: Her kan f.eks. nævnes lån uden sikkerhedsstillelse til sunde banker og virksomheder med et 7-årigt stående eller tilsvarende lån med tilbagebetaling ved låneperiodens udløb.

D Denne ratingklasse ligger på grænsen mellem lån af "acceptabel kvalitet" og lån, som der har været visse vanskeligheder med. Denne skillelinje trækker man med underinddelingerne D+ og D-. Lån ratet D- kræver øget overvågning.

E Denne risikoklassificeringskategori omfatter lån med en højere risikoprofil, end hvad der almindeligvis accepteres. Kategorien omfatter også lån, som i deres løbetid har været præget af alvorlige problemer, og det kan derfor ikke udelukkes, at de bliver tabsgivende. Lånene er derfor underlagt nøje overvågning. Underklasserne E+ og E- anvendes til at differentiere mellem disse lån, efter hvor omfattende denne særlige overvågning er, og hvor der ved transaktioner, der er ratet E-, er stor sandsynlighed for, at gælden ikke vil blive afdraget til tiden, og hvor der derfor vil være behov for en vis gældsomlægning, hvilket kan føre til et værdiforringelsestab.

F F (fail) betegner lån, som udgør uacceptable risici. Lån ratet F- kan kun udspringe af transaktioner, hvor der efter underskrivelsen er indtruffet uventede, usædvanlige, dramatiske og uheldige omstændigheder. Alle transaktioner, der medfører et hovedstolstab for Faciliteten, tildeles en F-rating, og en særlig bestemmelse tages i brug.

Lån, som internt er blevet ratet D- eller derunder, opføres normalt på en overvågningsliste. Hvis et lån oprindeligt blev godkendt med risikoprofilen D- eller lavere, opføres det dog kun på overvågningslisten som følge af en væsentlig kreditbegivenhed, der fører til en yderligere forværring af dets risikoklassificering.

Tabellen i afsnit 3.2.3.3 viser analysen af kreditkvaliteten hvad angår Facilitetens låneportefølje på grundlag af de forskellige risikoklassificeringsklasser som beskrevet ovenfor.

3.2.3.2Analyse af kreditrisikoen ved udlån

Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering for kreditrisici i forbindelse med lån, som er undertegnet og udbetalt, opgjort efter låntager under hensyntagen til de garantier, som er stillet af garantistillere:

Pr. 31.12.2016	Garanteret	Andre kreditforbedringsarrangementer	Ikke garanteret	I alt	% af i alt
I 1 000 EUR
Banker	22 691	34 597	933 609	990 897	57 %
Virksomheder	110 849	97 213	320 406	528 468	31 %
Offentlige institutioner	38 330	-	-	38 330	2 %
Stater	-	3 764	167 921	171 685	10 %
Udbetalt i alt	171 870	135 574	1 421 936	1 729 380	100 %
Undertegnet, men ikke udbetalt	94 976	-	806 923	901 899

Pr. 31.12.2015	Garanteret	Andre kreditforbedringsarrangementer	Ikke garanteret	I alt	% af i alt
I 1 000 EUR
Banker	18 964	73 670	758 412	851 046	58 %
Virksomheder	37 431	89 170	272 186	398 787	27 %
Offentlige institutioner	37 112	-	14	37 126	3 %
Stater	-	4 295	168 803	173 098	12 %
Udbetalt i alt	93 507	167 135	1 199 415	1 460 057	100 %
Undertegnet, men ikke udbetalt	135 821	-	1 053 743	1 189 564

Direktionen for forvaltning og omstrukturering af transaktioner har ansvaret for at overvåge låntagere og garantistillere samt for finansiel og kontraktmæssig overvågning af projekter. Kreditværdigheden af Facilitetens lån, låntagere og garantistillere overvåges således, som minimum en gang om året, men også oftere på et behovsbaseret grundlag og som funktion af de kreditbegivenheder, der måtte finde sted. Direktionen for forvaltning og omstrukturering af transaktioner vurderer navnlig, om kontraktmæssige rettigheder overholdes, og træffer afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af forværringer af ratingen og/eller manglende opfyldelse af kontrakter. Der iværksættes afbødende foranstaltninger, når det er nødvendigt, i overensstemmelse med retningslinjerne for kreditrisiko. I forbindelse med udløb af bankgarantier, der er modtaget for lånene, sikres det desuden, at disse fornyes, eller at der træffes andre foranstaltninger i tide.

3.2.3.3Analyse af kreditkvaliteten efter type låntager

Nedenstående tabel viser analysen af kreditkvaliteten, hvad angår Facilitetens låneportefølje pr. 31. december 2016 og 31. december 2015, opgjort efter risikoklassificeringerne, på grundlag af de undertegnede engagementer (udbetalte og ikke-udbetalte).

Pr. 31.12.2016		Høj kvalitet	Standardkvalitet	Accepteret minimumsrisiko Risiko	Høj risiko	Ingen klassificering	I alt	% af i alt
I 1 000 EUR
		A til B-	C	D+	D- og derunder
Låntager	Banker	94 081	53 970	315 524	1 038 705	126 951	1 629 231	62 %
	Virksomheder	125 810	-	19 389	393 877	152 355	691 431	26 %
	Offentlige institutioner	-	-	38 330	-	-	38 330	1 %
	Stater	-	-	18 131	254 156	-	272 287	11 %
I alt		219 891	53 970	391 374	1 686 738	279 306	2 631 279	100 %

Pr. 31.12.2015		Høj kvalitet	Standardkvalitet	Accepteret minimumsrisiko Risiko	Høj risiko	Ingen klassificering	I alt	% af i alt
I 1 000 EUR
		A til B-	C	D+	D- og derunder
Låntager	Banker	92 260	31 558	326 635	990 971	245 160	1 686 584	64 %
	Virksomheder	125 963	-	12 493	450 045	-	588 501	22 %
	Offentlige institutioner	-	-	37 112	40 014	-	77 126	3 %
	Stater	-	-	9 277	288 133	-	297 410	11 %
I alt		218 223	31 558	385 517	1 769 163	245 160	2 649 621	100 %

3.2.3.4Risikokoncentrationer for lån og tilgodehavender

3.2.3.4.1Geografisk analyse

På basis af låntagerens land kan Facilitetens låneportefølje analyseres efter følgende geografiske områder (i 1 000 EUR):

Låntagerens land	31.12.2016	31.12.2015
Kenya	341 805	192 945
Nigeria	241 547	195 290
Uganda	175 424	178 515
Tanzania	115 239	56 367
Jamaica	90 237	85 278
Burundi	87 373	40
Mauretanien	85 008	94 123
Den Dominikanske Republik	81 230	72 474
Togo	64 605	75 387
Etiopien	59 837	67 589
Den Demokratiske Republik Congo	47 122	39 766
Ghana	45 715	40 439
Cameroun	41 255	51 930
Mauritius	31 518	18 882
San Marino	29 918	20 466
Kap Verde	23 029	24 623
Mozambique	22 389	25 124
Fransk Polynesien	21 387	22 095
Senegal	18 544	10 991
Regional - AVS	15 640	111 103
Malawi	11 493	13 030
Caymanøerne	11 221	-
Zambia	11 079	8 733
Botswana	7 889	6 605
Haiti	6 879	7 071
Barbados	6 809	-
Salomonøerne	6 356	6 267
Mali	6 159	6 688
Burkina Faso	4 480	5 967
Congo	3 460	5 189
Vanuatu	2 470	2 772
Ny Kaledonien	2 191	2 705
Seychellerne	2 058	468
Palau	1 929	2 197
Liberia	1 759	921
Sydafrika	1 336	-
Mikronesien	1 088	1 169
Trinidad og Tobago	528	1 010
Niger	523	1 372
Saint Lucia	392	2 671
Bahamas	392	-
Tonga	46	54
Angola	19	-
Sint-Maarten	2	6
Grenada	-	1 735
I alt	1 729 380	1 460 057

3.2.3.4.2Analyse pr. industrisektor

Nedenstående tabel indeholder en analyse af Facilitetens låneportefølje opgjort efter låntagerens industrisektor. Transaktioner, hvor beløbet først udbetales til en finansiel mellemmand for siden at blive udbetalt til den endelige modtager, opføres under globallån (1 000 EUR):

Låntagerens industrisektor	31.12.2016	31.12.2015
Globallån og agenturaftaler	987 242	658 098
Elektricitet, kul m.m.	277 524	197 547
Byudvikling, renovation og transport	203 094	207 773
Grundstoffer og minedrift	78 849	88 615
Tjenesteydelser og andre	67 590	201 361
Veje og motorveje	48 600	48 165
Lufthavne og lufttrafikstyringssystemer	38 330	37 126
Fødevarekæden	13 178	7 643
Affaldsgenvinding	7 988	4
Forarbejdning af materialer, byggeri	6 964	13 719
Telekommunikation	21	6
I alt	1 729 380	1 460 057

3.2.3.5Restancer på lån og værdiforringelser

Restancer identificeres, overvåges og rapporteres i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet i "Retningslinjer og procedurer for finansiel overvågning". Disse procedurer følger bedste bankpraksis og er vedtaget for alle lån, der forvaltes af EIB.

Denne overvågning struktureres således, at det sikres, at i) eventuelle restancer bliver opdaget og indberettet til den ansvarlige tjeneste, ii) kritiske sager straks videresendes til det rette operationelle niveau og beslutningsniveau, og at iii) der jævnligt rapporteres til EIB's direktion og til medlemsstaterne om den samlede status for restancer og inddrivelsesforanstaltninger, der er eller bliver iværksat.

Restancer og værdiforringelser på lån kan analyseres som følger (1 000 EUR):

		Lån og tilgodehavender	Lån og tilgodehavender
	Bemærkninger	31.12.2016	31.12.2015
Regnskabsmæssig værdi		1 729 380	1 460 057

Separate værdiforringelser
Bruttobeløb		119 381	214 232
Hensættelse for værdiforringelse	7	-117 640	-191 046
Regnskabsmæssig værdi af separate værdiforringelser		1 741	23 186

Kollektive værdiforringelser
Bruttobeløb		-	-
Hensættelse for værdiforringelse		-	-
Regnskabsmæssig værdi af kollektive værdiforringelser		-	-

Overskredet, men ikke værdiforringet

Overskredet omfatter
0-30 dage		1 620	1 521
30-60 dage		30	15
60-90 dage		-	-
90-180 dage		-	-
mere end 180 dage		1	13
Regnskabsmæssig værdi af overskredet, men ikke værdiforringet		1 651	1 549

Regnskabsmæssig værdi af hverken overskredet eller værdiforringet		1 725 988	1 435 322

I alt regnskabsmæssig værdi af lån og tilgodehavender		1 729 380	1 460 057

3.2.3.6Genforhandling af lån og henstand

Faciliteten betragter det som henstand af lån, hvis der som svar på ugunstige ændringer i en låntagers finansielle stilling foretages genforhandling af de oprindelige vilkår for aftalen med den pågældende låntager, som direkte påvirker det finansielle instruments fremtidig pengestrømme og føre til et tab for Faciliteten. Den finansielle virkning af omstruktureringsaktiviteter er imidlertid generelt begrænset til eventuelle værdiforringelsestab, eftersom finansiel neutralitet generelt anvendes af Faciliteten og afspejles i de genforhandlede prisbetingelser for de omstrukturerede transaktioner.

Som led i de normale aktiviteter ville de pågældende låns risikoklassificering være blevet forværret, og lånet ville være blevet optaget på overvågningslisten inden genforhandlingen. Efter genforhandling overvåger Faciliteten forstsat disse lån nøje. Hvis de genforhandlede betalingsbetingelser ikke dækker aktivets oprindelige regnskabsmæssige værdi, betragtes det som værdiforringet. De dertil svarende forringelser beregnes på baggrund af de forventede pengestrømme diskonteret til den oprindelige effektive rentesats. Behovet for værdiforringelse af alle lån, hvis risikoklassificering er faldet til E-, vurderes regelmæssigt, mens alle lån med risikoklassificering F skal værdiforringes. Hvis et låns risikoklassificering forbedres tilstrækkeligt, fjernes det fra overvågningslisten i overensstemmelse med Facilitetens procedurer.

Foranstaltninger og procedurer vedrørende henstand, der gennemføres af Facilitetens omstruktureringsgruppe i rapporteringsperioden, omfatter forlængelse af løbetiden, udskydelse af (udelukkende) kapital, udskydelse af kapital, renter og kapitalisering af restancer. Sådanne foranstaltninger vedrørende henstand fører ikke til ophør af indregning af den underliggende transaktion.

Eksponeringer, der er underlagt kontraktmæssige ændringer, som ikke påvirker de fremtidige pengestrømme, såsom sikkerhedsstillelse, andre sikkerhedstiltag eller afkald på kontraktmæssige rettigheder, der er behæftet med klausuler, betragtes ikke som eksponeringer med henstand, og disse begivenheder betragtes derfor ikke som tilstrækkelige til at udløse værdiforringelse i sig selv.

Transaktioner, der er underlagt henstandsforanstaltninger, bogføres som sådanne i tabellen nedenfor:

I 1 000 EUR	31.12.2016	31.12.2015
Antal transaktioner, der er underlagt henstandsforanstaltninger	22	16
Dagsværdier	171 135	225 631
Heraf: værdiforringede	124 250	204 711
Bogført værdiforringelse	113 052	188 197
Renteindtægter som følge af transaktioner med henstand	19 877	14 262
Afskrevne eksponeringer (som følge af afslutning/salg af fordringen)	31 298	-

			Henstandsforanstaltninger
I 1 000 EUR	31.12.2015	Forlængelse af løbetid	Udskydelse af (udelukkende) kapital	Udskydelse af kapital, renter og kapitalisering af renter	Andet	Kontraktlig tilbagebetaling og afslutning(1)	31.12.2016
Banker	17 891	-	-	12 150	8 062	-827	37 276
Virksomheder	207 740	-	-	-	26 203	-100 084	133 859
I alt	225 631	-	-	12 150	34 265	-100 911	171 135

(1) Fald forklares med tilbagebetaling af kapital i løbet af året for så vidt angår transaktioner, der allerede blev betragtet som transaktioner med henstand pr. 31. december 2015, samt med afslutning i løbet af året.

3.2.4Kreditrisiko ved kontanter og likvide midler

Disponible midler investeres i overensstemmelse med Facilitetens kontraktmæssige betalingsforpligtelser. Pr. 31. december 2016 og 31. december 2015 havde investeringerne kun form af bankindskud, indlånsbeviser og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers).

De autoriserede enheder har en kreditrating, der minder om den kort- og langfristede kreditrating, der kræves for EIB's egne udstedelser af værdipapirer. For autoriserede enheder kræves der en kortfristet rating på mindst P-1/A-1/F1 (Moody's, S&P, Fitch). I tilfælde af forskellige kreditratings fra mere end ét kreditvurderingsbureau, er det den laveste kreditrating, der gælder. Den maksimalt tilladte grænse for de enkelte autoriserede banker er i øjeblikket
50 000 000 EUR (halvtreds millioner euro). Der er indrømmet en undtagelse til denne regel for Societe Generale, hvor Faciliteten har sine operationelle kassekonti. Societe Generales kortfristede kreditgrænse er pr. 31. december 2016 og 31. december 2015 på
110 000 000 EUR (et hundrede og ti millioner euro). Den hævede grænse finder anvendelse på summen af kontantindskuddene på de operationelle kassekonti og de instrumenter, der er udstedt af denne modpart, og som indgår i investeringsporteføljen.

Alle investeringer er foretaget hos autoriserede enheder med en maksimal løbetid på tre måneder fra valørdato og op til krediteksponeringsgrænsen. Pr. 31. december 2016 og pr. 31. december 2015 havde alle tidsindskud, kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) og kontantbeholdning i Facilitetens investeringsportefølje en kreditrating på mindst P-1 (Moody's eller tilsvarende) på afviklingsdatoen.

Nedenstående tabel viser situationen for kontanter og likvide midler, inkl. påløbne renter (1 000 EUR):

Kortfristet minimumsrating	Kortfristet maksimumsrating	31.12.2016		31.12.2015
(Moody's)	(Moody's)
P-1	Aaa	37.949	10 %	49.999	11 %
P-1	Aa2	46.963	13 %	26	0 %
P-1	Aa3	40.436	11 %	-	0 %
P-1	A1	100.012	28 %	115.705	26 %
P-1	A2	135.457	38 %	283.265	63 %
I alt		360.817	100 %	448.995	100 %

3.2.5Kreditrisiko ved afledte finansielle instrumenter

3.2.5.1Kreditrisikopolitik for afledte finansielle instrumenter

Kreditrisikoen ved afledte finansielle instrumenter er udtrykt ved det tab, som en given part vil blive påført, hvis aftalens anden part ikke er i stand til at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser. Den kreditrisiko, der er forbundet med afledte produkter, afhænger af en række faktorer (såsom rentesatser og valutakurser) og svarer almindeligvis kun til en lille del af deres nominelle værdi.

Som led i sine normale aktiviteter kan Faciliteten indgå swapkontrakter for at skærme specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end euro. Alle swaps gennemføres af EIB med en ekstern modpart. Swaps er underlagt de samme Master Swap-aftaler og kreditstøttebilag, der er indgået mellem EIB og dens eksterne modparter.

3.2.5.2Måling af kreditrisikoen ved afledte finansielle instrumenter

Handlen med de swaps, der gennemføres af EIB, og som knytter sig til Faciliteten, foregår på grundlag af de samme kontraktmæssige rammer og metoder, som anvendes i forbindelse med de afledte finansielle instrumenter, der forhandles af EIB til egne formål. EIB tager især stilling til, om swapmodparterne kan accepteres efter de samme kriterier som dem, der anvendes ved generelle swapformål.

EIB måler kreditrisikoeksponeringen ved engagementer med swaps og afledte produkter ved at anvende nettomarkedseksponeringen (Net Market Exposure — NME) og potentiel fremtidig eksponering (Potential Future Exposure — PFE) som udgangspunkt for rapportering og overvågning af grænserne. NME og PFE omfatter fuldt ud de afledte produkter, som knytter sig til Faciliteten.

·Nedenstående tabel viser løbetiden for valutarenteswaps, inddelt efter nominel værdi og dagsværdi:

Swapkontrakter pr. 31.12.2016	Mindre end	1 år	5 år	Mere end	I alt 2016
I 1 000 EUR	1 år	til 5 år	til 10 år	til 10 år
Nominel værdi	-	7 430	-	-	7 430
Dagsværdi (dvs. nettonutidsværdi)	-	-3 051	-	-	-3 051


Swapkontrakter pr. 31.12.2015	Mindre end	1 år	5 år	Mere end	I alt 2015
I 1 000 EUR	1 år	til 5 år	til 10 år	til 10 år
Nominel værdi	-	9 589	-	-	9 589
Dagsværdi (dvs. nettonutidsværdi)	-	-3 835	-	-	-3 835

·Faciliteten indgår kortfristede valutaswaps for at afdække valutarisikoen ved udbetalinger af lån i andre valutaer end euro. Kortfristede valutaswaps har en løbetid på højst tre måneder og forlænges regelmæssigt. Den nominelle værdi af kortfristede valutaswaps var 1 611,0 mio. EUR pr. 31. december 2016 i forhold til 1 400,0 mio. EUR pr. 31. december 2015. Dagsværdien af kortfristede valutaswaps var -15,3 mio. EUR pr. 31. december 2016 i forhold til -3,7 mio. EUR pr. 31. december 2015.

·Faciliteten indgår renteswapkontrakter for at afdække renterisikoen ved udbetalte lån. Pr. 31. december 2016 er der to uindfriede renteswaps til et nominelt beløb på 41,2 mio. EUR (2015: 44,9 mio. EUR) og en dagsværdi på 0,1 mio. EUR (2015: -0,3 mio. EUR).

3.2.6Kreditrisiko ved finansielle hold-til-udløb-aktiver

Nedenstående tabel viser situationen for porteføljen af hold-til-udløb-aktiver, der udelukkende består af skatkammerbeviser udstedt af Italien, Portugal og Spanien, som udløber inden for tre måneder. EU-medlemsstaterne er godkendte udstedere. Den maksimalt tilladte grænse for de enkelte autoriserede udstedere er 50 000 000 EUR (halvtreds millioner euro). Investeringer i mellem- og langfristede obligationer kunne også komme i betragtning i overensstemmelse med retningslinjerne for investeringer og afhængigt af likviditetskravene.

Kortfristet minimumsrating	Kortfristet maksimumsrating	31.12.2016		31.12.2015
(Moody's)	(Moody's)
P-1	Aa2	18 012	10 %	-	0 %
P-1	A1	30 002	18 %	10 000	4 %
P-1	A2	-	0 %	69 502	31 %
P-2	Baa2	-	0 %	50 007	22 %
P-2	Ingen rating	20 025	12 %	-	0 %
P-3	Baa3	-	0 %	50 012	22 %
NP	Ba1	50 005	30 %	49 000	21 %
Ingen rating	Baa2	51 354	30 %	-	0 %
I alt		169 398	100 %	228 521	100 %

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisikoen henviser til en enheds evne til at finansiere stigninger i aktiverne og til at imødekomme forpligtelser, når de forfalder, uden at pådrage sig uacceptable tab. Risikoen kan opdeles i finansieringslikviditetsrisiko og markedslikviditetsrisiko. Finansieringslikviditetsrisikoen er risikoen for, at en enhed ikke er i stand til at imødekomme såvel forventede som uventede nuværende og fremtidige pengestrømsbehov, uden at det påvirker dens daglige drift eller dens finansielle situation. Markedslikviditetsrisikoen er risikoen for, at en enhed ikke uden videre kan modregne eller eliminere en position til markedsprisen på grund af utilstrækkelig markedsdybde eller andre forstyrrelser på markedet.

3.2.2Styring af likviditetsrisiko

Faciliteten finansieres primært med årlige bidrag fra medlemsstaterne og sekundært med tilbageførsler fra dens transaktioner. Faciliteten forvalter primært sin finansieringslikviditetsrisiko ved at planlægge sine nettolikviditetsbehov og ved medlemsstaternes årlige bidrag.

For at beregne medlemsstaternes årlige bidrag foretages hele året igennem en analyse og opfølgning af udbetalingsmønstrene for den eksisterende og kommende portefølje. Der tages højde for særlige begivenheder som f.eks. tidlige tilbagebetalinger, salg af aktier eller misligholdelse, således at de årlige likviditetskrav kan korrigeres.

For yderligere at minimere likviditetsrisikoen sørger Faciliteten for at bevare en likviditetsreserve, der er tilstrækkelig stor til, at de forventede kontantudbetalinger på et hvilket som helst tidspunkt vil kunne dækkes, som meddelt regelmæssigt af EIB's udlånsafdeling. Midlerne investeres på pengemarkedet og obligationsmarkedet i form af interbankindskud og andre kortfristede finansielle instrumenter under hensyntagen til Facilitetens kontantudbetalingsforpligtelser. Facilitetens likvide aktiver forvaltes af EIB's finansafdeling med henblik på at opretholde tilstrækkelig likviditet til, at Faciliteten kan opfylde sine forpligtelser.

I overensstemmelse med princippet om adskillelse af funktionerne mellem front office og back office hører ansvaret for afviklingstransaktionerne i forbindelse med investering i disse aktiver ind under planlægnings- og afviklingsenheden i EIB's operative afdeling. Endvidere er det bankens direktorat for risikostyring, der er ansvarlig for godkendelse af modparter og grænser for investering af likvide midler samt overvågningen af disse grænser.

3.2.3Måling af likviditetsrisici

I tabellerne under dette punkt analyseres Facilitetens finansielle forpligtelser efter løbetid, dvs. på baggrund af den periode, der resterer mellem balancedagen og det kontraktlige udløbstidspunkt (baseret på udiskonterede pengestrømme).

For så vidt angår ikke-afledte finansielle forpligtelser har Faciliteten forpligtelser i form af ikke-udbetalte dele af kreditten i henhold til underskrevne låneaftaler, ikke-udbetalte dele af underskrevne aftaler om tegning af kapital/investering, udstedte lånegarantier eller tilsagn om rentegodtgørelser og teknisk bistand.

Lån ydet under Faciliteten har en udbetalingsfrist. Udbetalingerne foretages imidlertid på tidspunkter og i mængder, der afspejler forløbet af de underliggende investeringsprojekter. Facilitetens lån er desuden transaktioner, der gennemføres i et relativt omskifteligt operationelt miljø, hvorfor udbetalingsplanen er forbundet med en betydelig usikkerhed.

Kapitalinvesteringer forfalder, når og så snart forvaltere af kapitalfonde udsender en gyldig indkaldelse af kapital, der afspejler udviklingen i deres investeringsaktiviteter. Trækningsperioden er normalt tre år, men forlænges ofte med et eller to år. Nogle udbetalingsforpligtelser overlever som regel trækningsperioden, indtil fondens underliggende investeringer er fuldt til rådighed, eftersom fondens likviditet kan være utilstrækkelig til at opfylde betalingsforpligtelserne i forbindelse med gebyrer og andre udgifter.

Garantier er ikke omfattet af specifikke udbetalingsforpligtelser, med mindre en garanti indløses. Summen af uindfriede garantier reduceres i henhold til tilbagebetalingsplanen for garanterede lån.

Afgangen af tilsagn om rentegodtgørelser opstår, når der er tale om rentesubsidierede lån finansieret med EIB's egne midler. De rapporterede afgange repræsenterer derfor kun forpligtelser knyttet til disse lån og ikke til den samlede mængde forpligtede men ikke udbetalte rentegodtgørelser. Som det er tilfældet med lån, er udbetalingsplanen forbundet med usikkerhed.

Den "nominelle bruttoafgang" af tilsagn om teknisk bistand i tabellen "Udløbsprofil for ikke-afledte finansielle forpligtelser" henviser til den samlede ikke-udbetalte andel af underskrevne kontrakter om teknisk bistand. Tidsplanen for udbetalinger er forbundet med en høj grad af usikkerhed. Kontantafgange klassificeret under "3 mdr. eller mindre" afspejler beløbet af udestående fakturaer modtaget pr. rapporteringsdatoen.

Forpligtelser vedrørende ikke-afledte finansielle forpligtelser, for hvilke der ikke er fastsat et kontraktligt udløbstidspunkt, klassificeres under "Ikke fastsat udløbstidspunkt". Forpligtelser, for hvilke der er noteret en kontantudbetalingsanmodning pr. rapporteringsdatoen, klassificeres under det relevante tidsinterval.

For så vidt angår afledte finansielle forpligtelser repræsenterer udløbsprofilen de kontraktbestemte udiskonterede bruttopengestrømme for swapkontrakter, herunder valutaswaps, valutarenteswaps, kortfristede valutaswaps og renteswaps.

Udløbsprofil for ikke-afledte finansielle forpligtelser	3 mdr. eller mindre	Fra 3 mdr. til 1 år		Fra 1 år til 5 år		Over 5 år		Ikke fastsat udløbstidspunkt		Nominel bruttoafgang
I 1 000 EUR pr. 31.12.2016
Afgang af tilsagn om lån (ikke-udbetalte lån)	82 405	-		-		-		819 494		901 899
Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning	4 592	-		-		-		239 458		244 050
Andre (underskrevne ikke-udstedte garantier, udstedte garantier)	-	-		-		-		43 964		43 964
Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser	-	-		-		-		275 917		275 917
Afgang af tilsagn om teknisk bistand	2 671	-		-		-		24 807		27 478
I alt	89 668	-		-		-		1 403 640		1 493 308

Udløbsprofil for ikke-afledte finansielle forpligtelser	3 mdr. eller mindre	Fra 3 mdr. til 1 år		Fra 1 år til 5 år		Over 5 år		Ikke fastsat udløbstidspunkt		Nominel bruttoafgang
I 1 000 EUR pr. 31.12.2015
Afgang af tilsagn om lån (ikke-udbetalte lån)	41 028	-		-		-		1 148 536		1 189 564
Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning	23 371	-		-		-		274 984		298 355
Andre (underskrevne ikke-udstedte garantier, udstedte garantier)	-	-		-		-		10 798		10 798
Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser	-	-		-		-		281 682		281 682
Afgang af tilsagn om teknisk bistand	811	-		-		-		28 072		28 883
I alt	65 210	-		-		-		1 744 072		1 809 282


Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser	3 mdr. eller mindre		Fra 3 mdr. til 1 år		Fra 1 år til 5 år		Over 5 år		Nominel bruttotilgang/afgang

I 1 000 EUR pr. 31.12.2016
Valutaswaps og valutarenteswaps - Tilgang	3		2 409		5 222		-		7 634
Valutaswaps og valutarenteswaps - Afgang	-		-3 688		-7 377		-		-11 065
Kortfristede valutaswaps - Tilgang	1 611 000		-		-		-		1 611 000
Kortfristede valutaswaps - Afgang	-1 636 001		-		-		-		-1 636 001
Renteswaps - Tilgang	411		1 234		5 529		1 550		8 724
Renteswaps - Afgang	-		-1 962		-5 316		-1 329		-8 607
I alt	-24 587		-2 007		-1 942		221		-28 315

Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser	3 mdr. eller mindre		Fra 3 mdr. til 1 år		Fra 1 år til 5 år		Over 5 år		Nominel bruttotilgang/afgang

I 1 000 EUR pr. 31.12.2015
Valutaswaps og valutarenteswaps - Tilgang	5		2 307		7 671		-		9 983
Valutaswaps og valutarenteswaps - Afgang	-		-3 571		-10 714		-		-14 285
Kortfristede valutaswaps - Tilgang	1 400 000		-		-		-		1 400 000
Kortfristede valutaswaps - Afgang	-1 407 763		-		-		-		-1 407 763
Renteswaps - Tilgang	383		1 269		6 059		2 524		10 235
Renteswaps - Afgang	-		-2 145		-6 127		-2 206		-10 478
I alt	-7 375		-2 140		-3 111		318		-12 308

3.2.4Langfristede finansielle aktiver og passiver

Nedenstående tabe viser den regnskabsmæssige værdi af ikke-afledte finansielle aktiver og finansielle passiver, der forventes at blive inddrevet eller afsluttet mere end 12 måneder rapporteringsdatoen.

I 1 000 EUR	31.12.2016	31.12.2015

Finansielle aktiver:
Lån og tilgodehavender	1 692 867	1 423 368
Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	516 884	419 353
Andre aktiver	141	-
I alt	2 209 892	1 842 721

Finansielle forpligtelser:
Hensættelser til udstedte garantier	497	-
Beløb, der skyldes til tredjeparter	69 960	57 346
I alt	70 457	57 346

Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for tab på grund af ændringer i markedspriser og -satser som f.eks. renter, aktiekurser eller valutakurser, som påvirker en enheds indtjening eller værdien af dens beholdning af finansielle instrumenter.

3.2.5Renterisiko

Renterisiko opstår som følge af udsving i den økonomiske værdi af de positioner, der oppebærer renter, eller i afkastet heraf, som følge af en negativ udvikling i renten.

Faciliteten påvirkes ikke direkte af udsving i dens økonomiske værdi eller manglende overensstemmelse i prisfastsættelsen mellem forskellige aktiver, forpligtelser og afdækningsinstrumenter, fordi den i) ikke har nogen direkte låneomkostninger eller rentebærende forpligtelser og ii) den accepterer virkningen af udsving i renten på afkastet af dens investeringer.

Faciliteten måler følsomheden i dens låneportefølje og mikroafdækningsswaps over for udsving i renten ved hjælp af en beregning af basispointværdien.

Basispointværdien måler gevinster og tab i den relevante porteføljes nettonutidsværdi på grundlag af en stigning i renternes løbetid på 1 basispoint (0,01 %) for renter inden for et specifikt tidsinterval: "pengemarkedet – op til 1 år", "meget kort – 2 til 3 år", "kort – 4 til 6 år", "mellem – 7 til 11 år", "lang – 12 til 20 år" eller "ekstra lang – mere end 21 år".

For at finde nettonutidsværdien af lånenes pengestrømme i EUR anvender Faciliteten EIB's finansieringskurve i EUR (swapkurven i EUR justeret for EIB's globale finansieringsspread). EIB's finansieringskurve i USD anvendes til beregningen af nutidsværdien af lånenes pengestrømme i USD. Nutidsværdien af lånenes pengestrømme i valutaer, for hvilke der ikke er en pålidelig og tilstrækkelig komplet diskonteringskurve til rådighed, fastsættes ved at anvende EIB's finansieringskurve i EUR som tilnærmet værdi.

For at beregne nettonutidsværdien af mikroafdækningsswaps anvender Faciliteten swapkurven i EUR for pengestrømme i EUR og swapkurven i USD for pengestrømme i USD.

Som det fremgår af nedenstående tabel ville nutidsværdien på låneporteføljen og relaterede mikroafdækningsswaps pr. 31. december 2016 falde med 516 000 EUR (pr. 31. december 2015: fald på 532 000 EUR), hvis renterne stiger simultant med 1 basispoint.

Basispointværdi	Penge	Meget kort	Kort	Mellem	Lang	Ekstra lang	I alt
I 1 000 EUR	Marked
Pr. 31.12.2016	1 år	2 til 3 år	4 til 6 år	7 til 11 år	12 til 20 år	21 år
Følsomhed i alt på lån og mikroafdækningsswaps	-46	-101	-164	-175	-30	-	-516

Basispointværdi	Penge	Meget kort	Kort	Mellem	Lang	Ekstra lang	I alt
I 1 000 EUR	Marked
Pr. 31.12.2015	1 år	2 til 3 år	4 til 6 år	7 til 11 år	12 til 20 år	21 år
Følsomhed i alt på lån og mikroafdækningsswaps	-37	-72	-252	-139	-32	-	-532

3.4.2Valutakursrisiko

Facilitetens valutakursrisiko er risikoen for tab i indtægter eller fald i økonomisk værdi som følge af en ugunstig udvikling i valutakurserne.

Med udgangspunkt i en regnskabsmæssig referencevaluta (EUR for Facilitetens vedkommende) udsættes Faciliteten for valutakursrisiko, når der er manglende overensstemmelse mellem aktiver og passiver, der angivet i anden valuta end referencevalutaen. Valutarisiko omfatter ligeledes virkningen af ændringer i værdien af fremtidige pengestrømme angivet i en anden valuta end referencevalutaen, f.eks. renter eller udbytter, som følge af udsving i valutakurserne.

3.4.2.1Valutakursrisiko og likvide aktiver

Facilitetens likvide aktiver angives i EUR eller USD.

Valutakursrisikoen afdækkes gennem valutaspotforretninger eller valutaterminsforretninger, valutaswaps eller valutarenteswaps. EIB's finansafdeling kan, hvis det skønnes nødvendigt og hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med bankens politik anvende et hvilket som helst andet instrument, der beskytter mod markedsrisici i forbindelse med Facilitetens finansielle aktiviteter.

3.4.2.2Valutakursrisiko og transaktioner finansieret eller garanteret af Faciliteten

Medlemsstaternes bidrag til Faciliteten modtages i EUR. Transaktioner, der finansieres eller garanteres af Faciliteten, samt rentegodtgørelser afdækkes i EUR, USD eller en anden godkendt valuta.

Valutakursrisikoen (i forhold til referencevalutaen EUR) opstår, når transaktioner i andre valutaer end EUR ikke er afdækket. Facilitetens retningslinjer for afdækning af valutakursrisikoen følger nedenfor.

3.4.2.2.1.Risikoafdækning af transaktioner i USD

Den valutakursrisiko, der opstår i forbindelse med Facilitetens transaktioner i USD, afdækkes på aggregeret basis ved hjælp af valutaswaps i USD/EUR, der regelmæssigt forlænges og hvis beløb regelmæssigt justeres. Brugen af valutaswaps tjener to formål. På den ene side genereres den nødvendige likviditet til nye udbetalinger (lån og egenkapital) og på den anden side garanteres en valutakurs-makroafdækning.

I begyndelsen af hver periode foretages en beregning af de pengestrømme, der vil blive modtaget eller betalt i USD i den næste periode, på grundlag af planlagte eller forventede tilbageførsler/udbetalinger. Dernæst forlænges de forfaldne valutaswaps, og deres beløb tilpasses, således at de mindst dækker det forventede likviditetsbehov i USD for den næste periode.

-Hvis valutapositionen i USD overskrider de relevante grænseværdier, afdækkes den på månedsbasis ved hjælp af en valutaspotforretning eller valutaterminsforretning.

-Inden for en forlængelsesperiode dækkes uventede likviditetsunderskud i USD med ad hoc valutaswaps, mens likviditetsoverskud enten investeres i likvide aktiver eller konverteres til EUR, hvis de opstår som følge af en forøgelse af valutapositionen.

3.4.2.2.2.Afdækning af transaktioner i andre valutaer end EUR eller USD

-Facilitetens transaktioner i andre valutaer end EUR eller USD afdækkes gennem valutarenteswapkontrakter med den samme finansielle profil som det underliggende lån, forudsat at der findes et funktionsdygtigt swapmarked.

-Faciliteten har transaktioner i valutaer, for hvilke mulighederne for afdækning enten ikke er tilgængelige eller kun er tilgængelige til høje omkostninger. Disse transaktioner gennemføres i lokale valutaer, men afregnes i EUR eller USD. Rammen for Facilitetens finansielle risici, der blev godkendt af Facilitetens udvalg den 22. januar 2015, giver mulighed for syntetisk at afdække valutakursrisikoen i lokale valutaer, der udviser en signifikant positiv korrelation med USD, ved hjælp af afledte finansielle instrumenter i USD. De lokale valutaer, der afdækkes syntetisk med afledte finansielle instrumenter i USD, er angivet i tabellen i afsnit 3.4.2.2.3 nedenfor under posten "Lokale valutaer (med syntetisk afdækning)", mens de lokale valutaer, der ikke er afdækket syntetisk med USD er angivet i samme tabel under posten "Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)".

3.4.2.2.3Valutaposition (i 1 000 EUR)

Tabellerne i denne bemærkning viser Facilitetens valutaposition.

Valutapositionen er vist i tabellerne nedenfor i overensstemmelse med Facilitetens risikopolitikker (som beskrevet i rammen for Facilitetens finansielle risici). Valutapositionen pr. risikopolitik er baseret på regnskabsoplysninger og defineres som balancen mellem de valgte aktiver og forpligtelser. Aktiverne og forpligtelserne i valutapositionen pr. risikopolitik udvælges således, at det sikres, at indtægternes først konverteres til rapporteringsvalutaen (EUR), når de modtages.

Ikke-realiserede gevinster/tab og nedskrivning på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, inkluderes i valutapositionen pr. risikopolitik sammen med værdiforringelser af lån og tilgodehavender. Afledte finansielle instrumenter i valutapositionen pr. risikopolitik medtages med deres nominelle værdi i stedet for deres dagsværdi, så de kan tilpasses den nettoværdi af aktiverne, der også medtages med deres nominelle værdi justeret for værdiforringelser af lån.

I tabellerne nedenfor er den resterende del af aktiverne og forpligtelserne, der hovedsagelig omfatter påløbne renter på lån, afledte finansielle instrumenter og godtgørelser, vist som "Valutaposition undtaget fra risikopolitikker".

Pr. 31. december 2016	Aktiver og forpligtelser			Forpligtelser og eventualforpligtelser
Valutaer	Valutaposition pr. risikopolitik	Valutaposition undtaget fra risikopolitikker	Balancens valutaposition
USD	-258 496	7 578	-250 918	282 991
Lokale valutaer (med syntetisk afdækning)*
KES	117 881	3 869	121 751	-
TZS	97 116	1 931	99 046	-
DOP	52 553	2 013	54 566	-
UGX	36 776	1 077	37 854	-
RWF	22 258	194	22 452	-
Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)*
HTG, MUR, MZN, XOF, ZMW, BWP	22 534	252	22 786	246
Ikke-EUR-valutaer i alt	90 622	16 914	107 537	283 237
EUR	-	2 591 845	2 591 845	1 241 229
EUR og ikke-EUR-valutaer i alt	90 622	2 608 759	2 699 382	1 524 466

*Se afsnit 3.4.2.2.2 for forklaringer om syntetisk afdækning.
Pr. 31. december 2015	Aktiver og forpligtelser			Forpligtelser og eventualforpligtelser
Valutaer	Valutaposition pr. risikopolitik	Valutaposition undtaget fra risikopolitikker	Balancens valutaposition
USD	-207 050	5 023	-202 027	270 236
Lokale valutaer (med syntetisk afdækning)*
KES	129 862	3 101	132 963	-
TZS	46 246	780	47 025	-
DOP	40 799	1 274	42 073	-
UGX	30 182	565	30 747	-
RWF	11 979	164	12 143	-
Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)*
HTG, MUR, MZN, XOF, ZMW	15 474	201	15 675	798
Ikke-EUR-valutaer i alt	67 492	11 108	78 599	271 034
EUR	-	2 337 555	2 337 555	1 579 719
EUR og ikke-EUR-valutaer i alt	67 492	2 348 663	2 416 154	1 850 753

3.4.2.3Analyse af valutakursfølsomheden

Pr. 31. december 2016 ville en devaluering på 10 % af EUR over for alle andre valutaer medføre en stigning i bidragydernes midler på 12,0 mio. EUR (pr. 31. december 2015: 8,7 mio. EUR). En revaluering på 10 % af EUR over for alle andre valutaer ville resultere i et fald i bidragydernes midler på 9,9 mio. EUR (pr. 31. december 2015: 7,1 mio. EUR).

3.4.2.4Omregningskurser

Nedenstående omregningskurser er anvendt ved opgørelsen af balanceposterne pr. 31. december 2016 og 31. december 2015:

	Den 31. december 2016	Den 31. december 2015
Valutaer fra tredjelande
Botswana - pula (BWP)	11,2657	11,9451
Den Dominikanske Republik - pesos (DOP)	48,7476	49,0144
Haiti – gourde (HTG)	68,78	61,19
Kenya – shilling (KES)	108,06	111,3
Mauretanien – ouguiya (MRO)	375,79	326,46
Mauritius – rupee (MUR)	37,85	38,85
Mozambique – metical (MZN)	75,25	50,59
Rwanda – franc (RWF)	856,8	806,36
Tanzania – shilling (TZS)	2.296,99	2.344,42
Uganda – shilling (UGX)	3.805,00	3.665,00
De Forenede Stater – dollar (USD)	1,0541	1,0887
CFA – franc (XAF/XOF)	655,957	655,957
Sydafrika – rand (ZAR)	14,457	16,953
Zambia – kvacha (ZMW)	10,4653	11,9571

3.4.3Prisrisiko i forbindelse med egenkapitalinvesteringer

Prisrisikoen i forbindelse med egenkapitalinvesteringer er risikoen for, at dagsværdien af egenkapitalinvesteringer falder som følge af ændringer i kurserne og/eller værdien af egenkapitalinvesteringer.

Faciliteten er udsat for prisrisici i forbindelse med egenkapitalinvesteringer gennem sine investeringer i kapital- og venturekapitalfonde.

Værdien af unoterede aktiebeholdninger er ikke let tilgængelig med henblik på kontinuerlig overvågning og kontrol. Hvad angår disse beholdninger, omfatter de bedste tilgængelige indikationer priser i henhold til relevante værdiansættelsesmetoder.

Virkningen for Facilitetens midler fra bidragyderne (som følge af en ændring i dagsværdien af porteføljen af aktier, der besiddes med salg for øje) af en ændring i værdien af private aktieinvesteringer og venturekapitalinvesteringer på +/-10 % er, når alle øvrige variabler holdes konstant, på 51,7 mio. EUR, henholdsvis -51,7 mio. EUR pr. 31. december 2016 (41,9 mio. EUR, henholdsvis -41,9 mio. EUR pr. 31. december 2015).

4 Dagsværdierne af finansielle instrumenter

Regnskabsmæssig klassificering og dagsværdi

Tabellen nedenfor viser den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien for de finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, herunder deres niveau i dagsværdihierarkiet. Disse omfatter ikke oplysninger om dagsværdien for finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, der ikke måles til dagsværdi, hvis den regnskabsmæssige værdi nærmer sig dagsværdien.

Pr. 31. december 2016	Regnskabsmæssig værdi						Dagsværdi
I 1 000 EUR	Besiddes med handel for øje	Besiddes med salg for øje	Likvider, lån og tilgodehavender	Holdes til udløb	Andre finansielle passiver	I alt	Niveau 1	Niveau 2	Niveau 3	I alt
Finansielle aktiver målt til dagsværdi:
Afledte finansielle instrumenter	6 920	-	-	-	-	6 920	-	6 920	-	6 920
Venturekapitalfonde	-	437 788	-	-	-	437 788	-	-	437 788	437 788
Direkte egenkapitalinvesteringer	-	79 096	-	-	-	79 096	22 880	-	56 216	79 096
I alt	6 920	516 884	-	-	-	523 804	22 880	6 920	494 004	523 804
Finansielle aktiver ikke målt til dagsværdi:
Kontanter og likvide midler	-	-	360 817	-	-	360 817
Lån og tilgodehavender	-	-	1 729 380	-	-	1 729 380	-	1 951 786	-	1 951 786
Tilgodehavender hos bidragydere	-	-	86 395	-	-	86 395
Obligationer	-	-	-	169 398	-	169 398	120 123	48 031	-	168 154
Andre aktiver	-	-	345	-	-	345
I alt	-	-	2 176 937	169 398	-	2 346 335	120 123	1 999 817	-	2 119 940
Finansielle aktiver i alt	6 920	516 884	2 176 937	169 398	-	2 870 139

Finansielle forpligtelser målt til dagsværdi:
Afledte finansielle instrumenter	-25 189	-	-	-	-	-25 189	-	-25 189	-	-25 189
I alt	-25 189	-	-	-	-	-25 189	-	-25 189	-	-25 189
Finansielle forpligtelser ikke målt til dagsværdi:
Hensættelser til udstedte garantier	-	-	-	-	-625	-625
Beløb, der skyldes til tredjeparter	-	-	-	-	-116 114	-116 114
Andre forpligtelser	-	-	-	-	-2 546	-2 546
I alt	-	-	-	-	-119 285	-119 285
Finansielle forpligtelser i alt	-25 189	-	-	-	-119 285	-144 474

4 Dagsværdier af finansielle instrumenter (fortsat)

Regnskabsmæssig klassificering og dagsværdi (fortsat)

Pr. 31. december 2015	Regnskabsmæssig værdi						Dagsværdi
I 1 000 EUR	Besiddes med handel for øje	Besiddes med salg for øje	Likvider, lån og tilgodehavender	Holdes til udløb	Andre finansielle passiver	I alt	Niveau 1	Niveau 2	Niveau 3	I alt
Finansielle aktiver målt til dagsværdi:
Afledte finansielle instrumenter	311	-	-	-	-	311	-	311	-	311
Venturekapitalfonde	-	396 203	-	-	-	396 203	-	-	396 203	396 203
Direkte egenkapitalinvesteringer	-	23 150	-	-	-	23 150	178	-	22 972	23 150
I alt	311	419 353	-	-	-	419 664	178	311	419 175	419 664
Finansielle aktiver ikke målt til dagsværdi:
Kontanter og likvide midler	-	-	448 995	-	-	448 995
Lån og tilgodehavender	-	-	1 460 057	-	-	1 460 057	-	1 649 401	-	1 649 401
Obligationer	-	-	-	228 521	-	228 521	124 009	104 520	-	228 529
Andre aktiver	-	-	27	-	-	27	-	-	-	-
I alt	-	-	1 909 079	228 521	-	2 137 600	124 009	1 753 921	-	1 877 930
Finansielle aktiver i alt	311	419 353	1 909 079	228 521	-	2 557 264

Finansielle forpligtelser målt til dagsværdi:
Afledte finansielle instrumenter	-8 219	-	-	-	-	-8 219	-	-8 219	-	-8 219
I alt	-8 219	-	-	-	-	-8 219	-	-8 219	-	-8 219
Finansielle forpligtelser ikke målt til dagsværdi:
Hensættelser til udstedte garantier	-	-	-	-	-	-
Beløb, der skyldes til tredjeparter	-	-	-	-	-101 202	-101 202
Andre forpligtelser	-	-	-	-	-2 364	-2 364
I alt	-	-	-	-	-103 566	-103 566
Finansielle forpligtelser i alt	-8 219	-	-	-	-103 566	-111 785

Måling af dagsværdier

4.2.1Værdiansættelsesteknikker og væsentlige ikke-observerbare input

Tabellen nedenfor præsenterer en række oplysninger om de værdiansættelsesteknikker og væsentlige ikke-observerbare input, som anvendes til målingen af finansielle instrumenter, der kategoriseres som niveau 2 og 3 i dagsværdihierarkiet:

	Værdiansættelsesteknikker			Væsentlige ikke-observerbare input	Forholdet mellem væsentlige ikke-observerbare input og dagsværdi
Finansielle instrumenter målt til dagsværdi

Afledte finansielle instrumenter		Tilbagediskontering af pengestrømme: Fremtidige pengestrømme skønnes på baggrund af terminskurser/terminsrentesatser (på observerbare terminskurser og rentekurver ved udgangen af rapporteringsperioden) og terminskontrakter/rentekontrakter, der diskonteres til en sats, der afspejler forskellige modparters kreditrisiko.		Ikke relevant.	Ikke relevant.

Venturekapitalfond		Metoden med korrigerede nettoaktiver: Dagsværdien fastsættes ved enten at anvende facilitetens procentuelle ejerskab af det for nettoaktivværdien underliggende instrument, som det fremgår af den seneste rapport, justeret for pengestrømme, eller hvis det er muligt, den præcise værdi pr. aktie den samme dato, indgivet af den respektive fondsforvalter. Med henblik på at slå bro over intervallet mellem den seneste tilgængelige nettoaktivværdi og rapporteringen ved udgangen af året gennemføres der efterfølgende en gennemgang af hændelser, og den rapporterede nettoaktivværdi justeres om nødvendigt.		Justering med henblik på at tage højde for den tid, der er gået mellem den seneste rapporteringsdato for venturekapitalfonden og målingsdatoen, under hensyntagen til: driftsudgifter og administrationsgebyrer, efterfølgende ændringer i dagsværdien af venturekapitalfondens underliggende aktiver, yderligere påløbne forpligtelser, markedsændringer eller ændringer i de økonomiske forhold.	Jo længere tid, der er mellem målingsdatoen for dagsværdien og den seneste rapporteringsdato for venturekapitalfonden, jo større bliver justeringen.

Direkte egenkapitalinvesteringer		Korrigerede nettoaktiver.		Justering med henblik på at tage højde for den tid, der er gået mellem den seneste rapporteringsdato for den virksomhed, der er investeret i, og målingsdatoen, under hensyntagen til: driftsudgifter, efterfølgende ændringer i dagsværdien af det underliggende aktiv for den virksomhed, der er investeret i, yderligere påløbne forpligtelser, markedsændringer eller ændringer i de økonomiske forhold, kapitalforhøjelser samt salg/overdragelse af kontrol.	Jo længere tid, der er mellem målingsdatoen for dagsværdien og den seneste rapporteringsdato for den virksomhed, der er investeret i, jo større bliver justeringen.

				Diskontering for manglende muligheder for at sælge (likviditet) fastsættes med reference til de foregående transaktionspriser på lignende aktier i landet/regionen og svinger mellem 5 % og 30 %.	Jo højere diskontering, jo lavere dagsværdi.

Finansielle instrumenter ikke målt til dagsværdi

Lån og tilgodehavender			Tilbagediskontering af pengestrømme: Værdiansættelsesmodellen anvender kontraktlige pengestrømme, som er betingede af, at debitor ikke misligholder kontrakten, og som ikke tager højde for sikkerhedsstillelsesværdier eller scenarier med tidlig tilbagebetaling. For at finde nettonutidsværdien af lånene tilbagediskonterer modellen de kontraktlige pengestrømme for hvert lån ved hjælp af en tilpasset markedsdiskonteringskurve. Den individuelle nutidsværdi på lånet justeres derpå for at tage højde for det relevante tilknyttede forventede tab. Resultaterne lægges derpå sammen for at få dagsværdien af lån og tilgodehavender.	Ikke relevant.	Ikke relevant.

Finansielle hold-til-udløb-aktiver			Tilbagediskontering af pengestrømme.	Ikke relevant.	Ikke relevant.

Ved anvendelsen af IFRS 13 er værdiansættelsestilpasninger inkluderet i dagsværdien på afledte finansielle instrumenter pr. 31. december 2016 og 2015, nærmere betegnet:

-kreditværdijusteringer, som afspejler modpartens kreditrisiko ved afledte produkter, og som beløber sig til et tab på 76 000 EUR pr. 31. december 2016 og et tab på 121 7000 EUR pr. 31. december 2015.

-debitværdijusteringer, som afspejler egen kreditrisiko ved afledte produkter, og som beløber sig til en gevinst på 42 900 EUR pr. 31. december 2016 og en gevinst på 64 400 EUR pr. 31. december 2015.

4.2.2Overførsler mellem niveau 1 og 2

Det er Facilitetens politik at bogføre overførsler mellem niveauer pr. dato for hændelsen eller ændringen i de omstændigheder, der forårsager overførslen.

I 2016 og 2015 foretog Faciliteten ingen overførsler fra niveau 1 til 2 eller fra niveau 2 til 1 i dagsværdihierarkiet.

4.2.3Dagsværdier på niveau 3

Afstemning af dagsværdier på niveau 3

Tabellerne nedenfor viser ændringerne i niveau 3-instrumenterne for det regnskabsår, der udløb den 31. december 2016, og det regnskabsår, der udløb den 31. december 2015:

I 1 000 EUR	Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje
Saldo pr. 1. januar 2016	419 175
Gevinster eller tab, der er indregnet i resultatopgørelsen:
- realiserede gevinster netto på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	-6 504
- nedskrivning på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	-2 493
I alt	-8 997
Gevinster eller tab, der er indregnet i anden totalindkomst:
- nettoændringer i dagsværdien af finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	-24 628
I alt	-24 628
Udbetalinger	153 986
Tilbagebetalinger	-37 978
Afskrivninger	-7 554
Saldo pr. 31. december 2016	494 004

I 1 000 EUR	Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje
Saldo pr. 1. januar 2015	401 926
Gevinster eller tab, der er indregnet i resultatopgørelsen:
- realiserede gevinster netto på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	-33 878
- nedskrivning på finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	-2 665
I alt	-36 543
Gevinster eller tab, der er indregnet i anden totalindkomst:
- nettoændringer i dagsværdien af finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	52 365
I alt	52 365
Udbetalinger	67 449
Tilbagebetalinger	-64 791
Afskrivninger	-1 231
Saldo pr. 31. december 2015	419 175

Pr. 31. december 2016	Stigning	Fald
I 1 000 EUR
Direkte egenkapitalinvesteringer	10	-10
I alt	10	-10

Pr. 31. december 2015	Stigning	Fald
I 1 000 EUR
Direkte egenkapitalinvesteringer	31	-31
I alt	31	-31

5 Kontanter og likvide midler (i 1 000 EUR)

Kontanter og likvide midler består af:

	31.12.2016	31.12.2015
Kontantbeholdning	51 462	71 405
Tidsindskud	259 337	290 573
Kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers)	50 018	87 017
Kontanter og likvide midler i opgørelsen af finansiel stilling	360 817	448 995
Påløbne renter	5	3
Kontanter og likvide midler i pengestrømsopgørelsen	360 822	448 998

Pr. 31. december 2016	Dagsværdi		Nominel værdi
	Aktiver	Passiver
Valutarenteswaps	-	-3 051	7 430
Renteswaps	388	-335	41 233
Kortfristede valutaswaps	6 532	-21 803	1 611 000
Afledte finansielle instrumenter i alt	6 920	-25 189	1 659 663

Pr. 31. december 2015	Dagsværdi		Nominel værdi
	Aktiver	Passiver
Valutarenteswaps	-	-3 835	9 589
Renteswaps	311	-639	44 913
Kortfristede valutaswaps	-	-3 745	1 400 000
Afledte finansielle instrumenter i alt	311	-8 219	1 454 502

7 Lån og tilgodehavender (i 1 000 EUR)

	Globallån(*)	Prioriterede lån	Efterstillede lån	I alt
Pålydende pr. 1. januar 2016	661 792	818 007	160 555	1 640 354
Udbetalinger	476 685	51 691	-	528 376
Afskrivninger	-	-109	-31 189	-31 298
Tilbagebetalinger	-178 282	-107 259	-65 927	-351 468
Kapitaliserede renter	-	-	7 183	7 183
Valutakursforskelle	34 332	2 009	941	37 282
Pålydende pr. 31. december 2016	994 527	764 339	71 563	1 830 429

Værdiforringelse pr. 1. januar 2016	-9 403	-22 445	-159 198	-191 046
Værdiforringelse, der er opført i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst	-8 794	-11 999	-	-20 793
Afskrivninger	-	109	31 189	31 298
Tilbageførsel af værdiforringelse	360	6 100	58 698	65 158
Valutakursforskelle	-348	-59	-1 850	-2 257
Værdiforringelse pr. 31. december 2016	-18 185	-28 294	-71 161	-117 640

Amortiseret kostpris	-3 906	-3 682	-	-7 588
Renter	14 807	9 371	1	24 179
Lån og tilgodehavender pr. 31. december 2016	987 243	741 734	403	1 729 380

(*) Inkl. agentaftaler.

	Globallån(*)	Prioriterede lån	Efterstillede lån	I alt
Pålydende pr. 1. januar 2015	542 506	782 563	146 643	1 471 712
Udbetalinger	196 607	86 177	-	282 784
Tilbagebetalinger	-106 921	-96 147	-2 704	-205 772
Kapitaliserede renter	-	-	13 262	13 262
Valutakursforskelle	29 600	45 414	3 354	78 368
Pålydende pr. 31. december 2015	661 792	818 007	160 555	1 640 354

Værdiforringelse pr. 1. januar 2015	-5 751	-13 491	-132 895	-152 137
Værdiforringelse, der er opført i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst	-3 692	-7 576	-24 995	-36 263
Tilbageførsel af værdiforringelse	381	57	1 837	2 275
Valutakursforskelle	-341	-1 435	-3 145	-4 921
Værdiforringelse pr. 31. december 2015	-9 403	-22 445	-159 198	-191 046

Amortiseret kostpris	-3 129	-5 781	284	-8 626
Renter	8 838	10 533	4	19 375
Lån og tilgodehavender pr. 31. december 2015	658 098	800 314	1 645	1 460 057

(*) Inkl. agentaftaler.

8 Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje (i 1 000 EUR)

De vigtigste elementer i finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje, er:

	Venturekapitalfonde	Direkte egenkapitalinvesteringer	I alt
Omkostninger pr. 1. januar 2016	267 331	22 979	290 310
Udbetalinger	101 323	52 663	153 986
Tilbagebetalinger/salg	-37 948	-30	-37 978
Afskrivninger	-4 594	-2 960	-7 554
Valutakursforskelle ved tilbagebetalinger/salg	5 141	-16	5 125
Omkostninger pr. 31. december 2016	331 253	72 636	403 889

Ikke-realiserede gevinster og tab pr. 1. januar 2016	153 901	10 092	163 993
Nettoændringer i ikke-realiserede gevinster og tab	-24 474	3 365	-21 109
Ikke-realiserede gevinster og tab pr. 31. december 2016	129 427	13 457	142 884

Værdiforringelse pr. 1. januar 2016	-25 029	-9 921	-34 950
Værdiforringelse, der er opført i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst	-2 457	-36	-2 493
Afskrivninger	4 594	2 960	7 554
Værdiforringelse pr. 31. december 2016	-22 892	-6 997	-29 889

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje pr. 31. december 2016	437 788	79 096	516 884


	Venturekapitalfonde	Direkte egenkapitalinvesteringer	I alt
Omkostninger pr. 1. januar 2015	259 784	19 714	279 498
Udbetalinger	63 574	3 875	67 449
Tilbagebetalinger/salg	-64 181	-610	-64 791
Afskrivninger	-1 231	-	-1 231
Valutakursforskelle ved tilbagebetalinger/salg	9 385	-	9 385
Omkostninger pr. 31. december 2015	267 331	22 979	290 310

Ikke-realiserede gevinster og tab pr. 1. januar 2015	149 995	6 127	156 122
Nettoændringer i ikke-realiserede gevinster og tab	3 906	3 965	7 871
Ikke-realiserede gevinster og tab pr. 31. december 2015	153 901	10 092	163 993

Værdiforringelse pr. 1. januar 2015	-24 534	-8 001	-32 535
Værdiforringelse, der er opført i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst	-1 726	-1 920	-3 646
Afskrivninger	1 231	-	1 231
Værdiforringelse pr. 31. december 2015	-25 029	-9 921	-34 950

Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje pr. 31. december 2015	396 203	23 150	419 353

9 Tilgodehavender hos bidragydere (1 000 EUR)

Saldo pr. 1. januar 2016	228 521
Anskaffelser	1 159 704
Løbetider	-1 219 953
Ændring i amortisering af over-/underkurs	-87
Ændring i påløbne renter	1 213
Saldo pr. 31. december 2016	169 398

Saldo pr. 1. januar 2015	99 988
Anskaffelser	1 545 550
Løbetider	-1 417 005
Ændring i amortisering af over-/underkurs	-12
Saldo pr. 31. december 2015	228 521

	31.12.2016	31.12.2015
Tilgodehavender hos EIB	1	1
Finansielle garantier	344	26
Andre aktiver i alt	345	27

12 Periodiserede indtægter (1 000 EUR)

De vigtigste elementer i periodiserede indtægter er følgende:

	31.12.2016	31.12.2015
Periodiserede rentegodtgørelser	25 884	28 683
Periodiserede kommissioner på lån og tilgodehavender	399	642
Periodiserede indtægter i alt	26 283	29 325

13 Hensættelser til udstedte garantier (i 1 000 EUR)

Hensættelser til udstedet garantier bogføres som det bedste skøn over de udgifter, der skal afholdes til afregning af nuværende finansielle forpligtelser som følge af garantien, og udgør summen af:

-det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af eventuelle akkumulerede afskrivninger, der er indregnet i overensstemmelse med IAS 18 Omsætning, og

-restbeløbet ud over ovenstående beløb som målt i overensstemmelse med IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver.

	2016	2015
Saldo pr. 1. januar	-	-
Tilførte beløb, der er opført i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst	242	-
Anvendt	-	-
Overførsel fra "Andre passiver", finansielle garantier	383
Frigørelse af hensættelse	-	-
Saldo pr. 31. december	625	-

	31.12.2016	31.12.2015
Generelle nettoadministrationsomkostninger, der skal betales til EIB	43 483	43 045
Andre beløb, der skal betales til EIB	-	15
Endnu ikke udbetalte rentegodtgørelser og teknisk bistand, der skyldes til medlemsstaterne	72 631	58 142
Beløb, der skyldes til tredjeparter, i alt	116 114	101 202

De vigtigste elementer i andre passiver er følgende:

	31.12.2016	31.12.2015
Tilbagebetalinger af lån modtaget før forfald	2 081	1 826
Periodiserede indtægter fra rentegodtgørelser	458	512
Finansielle garantier	7	26
Andre passiver i alt	2 546	2 364

16 Bidrag indkaldt fra medlemsstaterne (i 1 000 EUR)

Medlemsstater	Bidrag til Faciliteten	Bidrag til rentegodtgørelser og teknisk bistand	I alt bidraget	Indkaldt og ikke betalt
Østrig	62 223	6 941	69 164	2 410
Belgien	91 930	10 222	102 152	5 295
Bulgarien	448	182	630	140
Cypern	288	117	405	90
Tjekkiet	1 632	663	2295	510
Danmark	50 420	5 675	56 095	2 000
Estland	160	65	225	50
Finland	35 148	4 038	39 186	1 470
Frankrig	562 411	60 332	622 743	19 550
Tyskland	546 115	60 216	606 331	20 500
Grækenland	30 417	3 707	34 124	1 470
Ungarn	1 760	715	2 475	-
Irland	15 665	2 074	17 739	910
Italien	299 100	34 737	333 837	12 860
Letland	224	91	315	70
Litauen	384	156	540	120
Luxembourg	6 829	768	7 597	270
Malta	96	39	135	30
Nederlandene	122 895	13 805	136 700	4 850
Polen	4 160	1 690	5 850	1 300
Portugal	23 633	2 889	26 522	1 150
Rumænien	1 184	481	1 665	370
Slovakiet	672	273	945	210
Slovenien	576	234	810	180
Spanien	145 249	18 596	163 845	7 850
Sverige	64 924	7 485	72 409	2 740
Det Forenede Kongerige	308 457	37 500	345 957	-
I alt pr. 31. december 2016	2 377 000	273 691	2 650 691	86 395
I alt pr. 31. december 2015	2 157 000	243 691	2 400 691	-

	31.12.2016	31.12.2015
Forpligtelser
Ikke-udbetalte lån	901 899	1 189 564
Ikke-udbetalte forpligtelser vedrørende finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	244 050	298 355
Udstedte garantier	8 627	798
Rentegodtgørelser og teknisk bistand	334 553	352 036

Eventualforpligtelser
Underskrevne ikke-udstedte garantier	35 337	10 000

Eventualforpligtelser og forpligtelser i alt	1 524 466	1 850 753

	Fra 1.1.2016	Fra 1.1.2015
	til 31.12.2016	til 31.12.2015
Finansielle hold-til-udløb-aktiver	-	4
Lån og tilgodehavender	102 580	86 305
Rentegodtgørelser	4 118	4 076
Renter og lignende indtægter i alt	106 698	90 385

Indeholdt under posten "Lån og tilgodehavender" som renteindtægter for det år, der sluttede den 31. december 2016, er et beløb på 15 700 EUR vedrørende værdiforringelse af finansielle aktiver (31. december 2015: 15 869 EUR).

Det vigtigste element i renter og lignende udgifter er følgende:

	Fra 1.1.2016	Fra 1.1.2015
	til 31.12.2016	til 31.12.2015
Afledte finansielle instrumenter	-1 142	-1 525
Kontanter og likvide midler	-752	-31
Finansielle hold-til-udløb-aktiver	-413	-
Renter og lignende udgifter i alt	-2 307	-1 556

19 Indtægter fra gebyrer og kommissioner samt udgifter (i 1 000 EUR)

Type struktureret virksomhed	Overskrift	Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2016	Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2015	Maksimal eksponering for tab pr. 31.12.2016	Maksimal eksponering for tab pr. 31.12.2015
Venturekapital	Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	437 788	396 203	672 222	645 833
I alt		437 788	396 203	672 222	645 833

Type effektfinansieringsramme-investering	Overskrift	Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2016	Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2015	Ikke-udbetalt beløb pr. 31.12.2016	Ikke-udbetalt beløb pr. 31.12.2015
Kapitalfonde med social indvirkning	Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	5 021	2 257	19 567	16 927
Lån til finansielle formidlere	Lån og tilgodehavender	23 702	-	46 958	10 000
Instrumenter til fremme af risikodeling	Udstedte garantier	-288	-	33 719	-
Direkte finansiering – kapitalandele	Finansielle aktiver, der besiddes med salg for øje	39 986	-	14	40 000
I alt		68 421	2 257	100 258	66 927

Choose the experimental features you want to try