EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.5.2017

COM(2017) 290 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Konsekvenser for Den Europæiske Unions budget for 2018 og derefter i tilfælde af, at midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2014-20 ikke vedtages

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Konsekvenser for Den Europæiske Unions budget for 2018 og derefter i tilfælde af, at midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2014-20 ikke vedtages

Kommissionens forslag til budgettet for 2018 1 af 30. maj 2017 fremlægges under den forudsætning, at midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme vedtages. I denne meddelelse ses der nærmere på konsekvenserne, hvis revisionen ikke vedtages.

1.Udfordringer for Den Europæiske Unions budget

Den Europæiske Union (EU) har et begrænset budget (omkring 1 % af EU's bruttonationalindkomst), og dette budget er et afgørende redskab for EU, når der skal opnås resultater for borgerne. Det er primært et investeringsbudget, hvor der samles ressourcer inden for områder, hvor det giver mening at træffe foranstaltninger på EU-plan. Blandt eksempler kan nævnes foranstaltninger, som skal forbedre transport-, kommunikations- og energinettene på tværs af EU-landene, beskytte miljøet og udvikle landdistrikterne, gøre økonomien mere konkurrencedygtig, hjælpe forskere med at etablere teams på tværs af grænserne og give unge mennesker mulighed for at studere i udlandet samt fremme samhørigheden mellem regionerne.

Derudover sikrer EU's budget stabilitet og forudsigelighed. Det fastlægges for en periode på fem til syv år i den flerårige finansielle ramme (FFR), og heri fastsættes de maksimale årlige beløb, som EU må bruge inden for forskellige politikområder hvert år. I dag findes der imidlertid en række store udfordringer i forbindelse med fastlæggelsen af EU's budget i en verden, som bliver stadig mere kompleks og uforudsigelig.

EU er nødt til at tage kampen op mod disse væsentlige udfordringer på længere sigt. I skyggen af konsekvenserne af den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig skal EU kæmpe sig tilbage til bæredygtig vækst og samtidig afhjælpe problemer med udstødelse og ungdomsarbejdsløshed. Migrationskrisen har afsløret behovet for, at EU ikke blot yder humanitær bistand og beskyttelse til flygtninge, men også sikrer sine grænser og tager hånd om de grundlæggende årsager til migration. Flere terrorangreb har rystet vores samfund og fremhævet behovet for mere effektiv sikring og øget samarbejde på efterretningsområdet. EU's budget bør ikke alene kunne sikre gennemførelse af de oprindelige planer under den flerårige finansielle ramme. Det bør også hurtigt kunne tilpasses til nye udfordringer og levere resultater i praksis.

Hidtil er EU's budget blevet presset til grænsen for at reagere på nye realiteter: Uudnyttede margener og muligheder for fleksibilitet er blevet udnyttet intenst, navnlig for at a) etablere Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) under investeringsplanen for Europa, b) reagere på migrations-, flygtninge- og sikkerhedskrisen og c) medvirke til at finansiere nye initiativer såsom ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, det europæiske solidaritetskorps og det kommende forslag om at iværksætte et europæisk program for udvikling af forsvarsindustrien.

EU-budgettets kapacitet til at reagere på yderligere uforudsete hændelser i perioden 2017-2020 er nu blevet reduceret betydeligt.

2.Bred politisk enighed om midtvejsrevisionen

I september 2016 foreslog Kommissionen en midtvejsrevision af den nuværende flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Hovedformålet var at øge finansieringen og mulighederne for fortsat at afsætte tilstrækkelige budgetmidler til de to vigtigste politiske prioriteter – vækst og job samt håndtering af migration – og gøre budgettet mere fleksibelt.

Efter intense forhandlinger mellem de tre institutioner nåede man i Rådet den 7. marts 2017 til enighed om et kompromis om en midtvejsrevisionspakke, som bl.a. omfatter en revision af FFR-forordningen og flere politiske aftaler, der navnlig vedrører en styrkelse af en række særprogrammer, og den 5. april gav Europa-Parlamentet sit samtykke.

I overensstemmelse med gældende procedurer skulle Rådet (almindelige anliggender) den 25. april fremsætte sin endelige godkendelse af den flerårige finansielle ramme midtvejs. Efter anmodning fra Det Forenede Kongerige blev punktet imidlertid fjernet fra dagsordenen i sidste øjeblik. De fremførte argumenter vedrørte den såkaldte purdah (den fastlagte periode forud for et valg, hvor regeringen ikke må træffe vigtige beslutninger).

Den formelle vedtagelse i Rådet ventes at finde sted kort efter valget i Det Forenede Kongerige den 8. juni, hvor landets regering ikke længere vil være bundet af disse regler.

I betragtning af den brede politiske enighed i både Europa-Parlamentet og Rådet forventes denne formelle godkendelse allerede i budgetforslaget for 2018, hvori de elementer i midtvejsrevisionspakken, der vedrører 2018, indarbejdes.

3.Hvad sikrer midtvejsrevisionen?

Midtvejsrevisionen vil give EU et vigtigt råderum til at reagere på nye udviklingstendenser frem mod 2020. Selv om de samlede budgetlofter ikke hæves, rummer revisionen mulighed for øgede udgifter og yderligere fleksibilitet på visse områder, som der er opnået enighed om mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Inden for den aftalte samlede flerårige finansielle ramme rummer midtvejsrevisionen mulighed for at øge udgifterne med omkring 6 mia. EUR i perioden 2017-2020, navnlig på områder som

–ungdomsarbejdsløshed (1,2 mia. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som skal matches af Den Europæiske Socialfond)

–sikring og den EU-interne dimension af migration (2,5 mia. EUR til programmer såsom den europæiske grænse- og kystvagt, EUROPOL, EU's Asylagentur, det nye ind- og udrejsesystem og nødhjælp til flygtninge)

–tackling af de grundlæggende årsager til migration (1,4 mia. EUR til navnlig den nye partnerskabsramme med afrikanske lande og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) som en del af den eksterne investeringsplan)

–Erasmus+ (100 mio. EUR, herunder bidrag til det nye europæiske solidaritetskorps)

–styrkelse af vellykkede programmer, der fremmer vækst (775 mio. EUR til Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF), COSME, EFSI-2 og Wifi4EU).

Derudover vil aftalen sikre væsentlig øget fleksibilitet med hensyn til finansiering i forbindelse med nye nødsituationer (mindst 1,3 mia. EUR, der umiddelbart står til rådighed fra 2017). Dette er afgørende, da EU's muligheder for at reagere på eventuelle uforudsete udviklingstendenser i de kommende tre år ville være særdeles begrænsede i mangel af denne øgede fleksibilitet.

Endelig sikrer midtvejsrevisionen yderligere fleksibilitet med hensyn til at flytte uudnyttede betalingsmargener til årene 2019-2020, hvilket vil skabe et yderligere sikkerhedsnet, som garanterer, at betalingslofterne i disse år vil være tilstrækkelige til at muliggøre betaling af alle fakturaer fra gennemførelsen af strukturfondene til tiden uden at forårsage et efterslæb af ubetalte regninger, således som det var tilfældet i perioden 2013-2015 til stor bekymring for Europa-Parlamentet.

4.Hvad ville der ske, hvis midtvejsrevisionen ikke blev godkendt?

Nogle af midtvejsrevisionens elementer er blevet godkendt af medlovgiveren og er allerede inkluderet i 2017-budgettet (hovedsageligt 750 mio. EUR til partnerskabsrammen med afrikanske lande). Ellers vil de snart blive indarbejdet i kraft af politisk aftalte ændringsbudgetter for 2017 (den første tranche på 500 mio. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og 275 mio. EUR til Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling).

Alle de øvrige yderligere udgifter, der anføres ovenfor vedrørende perioden 2018-2020, er dog i farezonen, da de ikke længere kan formodes at være genstand for politiske forhåndsaftaler.

Dette vedrører primært de resterende 700 mio. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet – hvilket ville være et negativt signal fra EU til de unge medborgere, som har behov for støtte – og andre midler til fremme af uddannelse, forskning, investering og vækst. Horisont 2020, der støtter samarbejde om forskning og innovative SMV'er, og CEF-transport, som bidrager til de transeuropæiske netværk, vil blive berørt. Wifi4EU, som er et forslag, hvor der sigtes mod at levere gratis Wifi i hele EU, vil lide under et finansieringsgab, og det samme gælder nye forslag vedrørende bl.a. det europæiske solidaritetskorps og forsvarshandlingsplanen. Også de midler, der er nødvendige i forbindelse med migration og kontrol ved de ydre grænser, kan komme i spil i det omfang, at visse forslag fra Kommissionen endnu ikke er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Dette gælder navnlig Dublinforordningen og mekanismen til makrofinansiel bistand.

Endvidere vil der mangle ekstra fleksibilitet, hvilket i alvorlig grad vil begrænse EU-budgettets kapacitet med hensyn til at yde en effektiv økonomisk indsats i tilfælde af uforudsete hændelser, navnlig på området for migration, f.eks. hvis Det Europæiske Råd beslutter at forlænge faciliteten for flygtninge i Tyrkiet.

For så vidt angår budgetforslaget for 2018 vil den eneste fleksibilitet, der er til rådighed for at finansiere yderligere udgifter til migration, sikkerhed og eventuel forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, kræve en nedbringelse af de tilgængelige margener inden for andre politikområder, f.eks. landbruget, hvis midtvejsrevisionen ikke godkendes.

Et andet eksempel på de direkte konsekvenser af, at midtvejsrevisionen ikke godkendes, vedrører den anmodning om solidaritetsstøtte i forbindelse med naturkatastrofer, som Italien har anmodet om for at overvinde ødelæggelserne efter jordskælvet i 2016. Uden den fleksibilitet, som midtvejsrevisionen sikrer, vil EU opleve at stå med meget begrænsede økonomiske midler til at handle i dette tilfælde eller i tilfælde af andre store naturkatastrofer, internationale kriser eller uforudsete hændelser.

Alle disse konsekvenser vil blive opfattet som manglende europæisk enhed og kapacitet til at reagere på pludselige kriser.

5.Forberedelser med henblik på fremtiden

Som skitseret i hvidbogen om EU's fremtid har Unionen gjort meget for borgerne i de seneste 60 år. Der er i dag stor tilslutning til det europæiske projekt og store forventninger om, at EU kan gøre mere for vores fælles bedste, men der er også et stadig større gab mellem vores forventninger og EU's mulighed for at levere resultater, navnlig fordi Unionens økonomiske midler er begrænsede.

Hurtig vedtagelse af midtvejsrevisionen er et afgørende skridt i den rigtige retning. Det vil gøre det muligt at øge sikkerheden, forvalte migrationsstrømmene, afhjælpe den mangel på investeringer, der skyldes den finansielle og økonomiske krise, og fremme beskæftigelsen, navnlig ungdomsbeskæftigelsen.

Hvis midtvejsrevisionen ikke vedtages, vil det derimod kræve en øjeblikkelig tilpasning af budgettet for 2018, hvilket vil mindske mulighederne for at afsætte midler på EU-budgettet til at reagere på eventuelle nye nødsituationer.

(1)

Europa-Kommissionens overslag for regnskabsåret 2018 (SEC(2017) 250, maj 2017).