(4)

Den fælles fiskeripolitik har bl.a. til formål at sikre, at fiskeriet og akvakulturproduktionen foregår på en miljømæssigt bæredygtig måde på lang sigt, og på at opnå en fiskeriforvaltning, der er baseret på en forsigtigheds- og en økosystembaseret tilgang.

(4)

Den fælles fiskeripolitik har bl.a. til formål at sikre, at fiskeriet og akvakulturproduktionen foregår på en miljømæssigt bæredygtig måde på lang sigt, og på at opnå en fiskeriforvaltning, der er baseret på en forsigtigheds- og en økosystembaseret tilgang , for at sikre, at bestandene af befiskede arter genoprettes og opretholdes på niveauer over dem, der kan give MSY .

(4a)

Hvad angår udnyttelse af havets biologiske ressourcer fastsætter forordning (EU) nr. 1380/2013 udtrykkeligt målsætningen om at genoprette og opretholde populationerne af de befiskede bestande på niveauer over det niveau, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte. I henhold til artikel 2, stk. 2, skal udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte nås inden udgangen af 2015, hvor det er muligt, og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande, og skal opretholdes herefter.

(5)

For at nå den fælles fiskeripolitiks mål skal der vedtages en række bevarelsesforanstaltninger, som f.eks. flerårige planer og tekniske foranstaltninger, og der skal fastsættes og tildeles fiskerimuligheder, alt efter hvad der er behov for, enten i form af enkeltforanstaltninger eller en kombination af disse.

(5)

For at nå den fælles fiskeripolitiks mål skal der vedtages en række bevarelsesforanstaltninger, som f.eks. flerårige planer og tekniske foranstaltninger, og der skal fastsættes og tildeles fiskerimuligheder, alt efter hvad der er behov for, enten i form af enkeltforanstaltninger eller en kombination af disse , i fuld overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning .

(6)

Flerårige planer skal i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 være baseret på videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning og indeholde målsætninger og kvantificerbare mål med klare tidsplaner, bevarelsesreferencepunkter og beskyttelsesforanstaltninger .

(6)

Flerårige planer skal i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 være baseret på videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning og indeholde målsætninger og kvantificerbare mål med klare tidsplaner, målsætninger for bevaringsforanstaltninger og tekniske foranstaltninger, der skal træffes for at nå målene om i videst mulig udstrækning at undgå og reducere uønskede fangster, som fastsat i artikel 15 i samme forordning .

(6a)

Derudover kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 i en flerårig plan bemyndiges til at oprette områder til genopretning af fiskebestande.

(9a)

Nogle bestande af fælles interesse udnyttes også af tredjelande, hvilket gør det meget vigtigt, at EU rådfører sig med disse tredjelande for at sikre, at de berørte bestande forvaltes på en bæredygtig måde. I mangel af en formel aftale bør EU gøre alt, hvad den kan, for at nå til enighed om fælles ordninger for fiskeri af disse bestande for at opnå en bæredygtig forvaltning, og i den forbindelse skal lige vilkår for EU's markedsoperatører sikres, håndhæves og fremmes.

(10)

Formålet med denne plan bør være at bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks mål og navnlig til opnåelse og opretholdelse af MSY for de berørte bestande , bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen for demersale bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, og til gennemførelsen af en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning.

(10)

Formålet med denne plan bør være at bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks mål og navnlig til genopretning og opretholdelse af fiskebestande over biomasseniveauer, der kan give MSY , bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen for demersale bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, gennemføre og opnå de socioøkonomiske aspekter af MSY og bidrage til gennemførelsen af en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning ved at mindske de negative konsekvenser af fiskeri for det marine økosystem .

(10a)

Denne plan bør også bidrage til opnåelsen af en god miljøtilstand, som fastlagt i direktiv 2008/56/EF, og til opnåelsen en positiv beskyttelsesstatus for levesteder og arter i overensstemmelse med henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF  (1a) og Rådets direktiv 92/43/EØF  (1b) .

(11)

Ifølge artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastlægges på grundlag af de mål , der er fastsat i de flerårige planer.

(11)

Ifølge artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastlægges på grundlag af målene, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og opfylde de mål, tidsplaner og margener , der er fastsat i de flerårige planer.

(11a)

I henhold til artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, hvor det er muligt forvaltes i henhold til fælles aftaler i overensstemmelse med det formål, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. Desuden bør de mål, der er fastsat i stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, samt definitionerne i nævnte forordnings artikel 4, finde anvendelse på sådanne aftaler.

(14)

Hvis der ikke er opstillet mål for MSY , bør forsigtighedstilgangen anvendes .

(14)

Hvis der ikke er opstillet mål for maksimalt bæredygtigt udbytte , skal den flerårige plan indføre foranstaltninger på grundlag af forsigtighedstilgangen til fiskeriforvaltning som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013. Disse foranstaltninger skal sikre en bevarelsestilstand for de relevante bestande, der mindst svarer til udnyttelsesrater, der er i overensstemmelse med det maksimalt bæredygtige udbytte som fastsat i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 .

(14a)

Lystfiskeri kan have betydelig indvirkning på fiskeressourcerne. Medlemsstaterne bør indsamle fangstdata om lystfiskeri i overensstemmelse med kravene til dataindsamling. Hvis dette fiskeri har betydelig negativ indvirkning på ressourcerne, bør planen inkludere muligheden for at fastlægge specifikke forvaltningsforanstaltninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Eventuelle forvaltningsmæssige og tekniske foranstaltninger om lystfiskeri på EU-plan bør stå i et rimeligt forhold til det mål, der søges opnået.

(16)

Der bør for de funktionelle enheder for jomfruhummer , som der foreligger sådanne mål for , anvendes følgende udløsningsniveauer for bestandsstørrelse: minimumsbestandsstørrelse (Abundancebuffer) svarende til det Bbuffer-referencepunkt, som Det Rådgivende Råd for Nordsøen har fastsat i den langsigtede forvaltningsplan for jomfruhummer i Nordsøen (Long Term Management Plan for North Sea Nephrops)  (42) , og den grænsebestandsstørrelse (Abundancelimit), som svarer til MSY Btrigger (svarende til Blim) som defineret af ICES 7 .

(16)

For de funktionelle enheder for jomfruhummer bør, hvis de foreligger , anvendes den minimumsbestandsstørrelse (Abundancebuffer) og den grænsebestandsstørrelse (Abundancelimit) som udløsningsniveauer for bestandsstørrelse, der anbefales af ICES.

(17)

Hvis bestanden reduceres til under disse minimumsniveauer for gydebiomasse, bør der træffes hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger. Beskyttelsesforanstaltningerne bør omfatte reduktion af fiskerimulighederne og særlige bevarelsesforanstaltninger, når den videnskabelige rådgivning viser, at der er behov for afhjælpende foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør suppleres af andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige, som f.eks. foranstaltninger truffet af Kommissionen i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller foranstaltninger truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(17)

Hvis bestanden reduceres til under disse minimumsniveauer for gydebiomasse, bør der træffes hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger. Beskyttelsesforanstaltningerne bør omfatte reduktion af fiskerimulighederne og særlige bevarelsesforanstaltninger, når den bedst foreliggende videnskabelige rådgivning viser, at der er behov for afhjælpende foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør suppleres af alle andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige, som f.eks. foranstaltninger truffet af Kommissionen i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller foranstaltninger truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(19)

TAC'en for jomfruhummer i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV bør fastsættes som summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for hver enkelt funktionel enhed og for de øvrige statistiske rektangler uden for de funktionelle enheder, der hører under det pågældende TAC-område . Dette er dog ikke til hinder for vedtagelsen af foranstaltninger til beskyttelse af specifikke funktionelle enheder .

(19)

For hver enkelt funktionel enhed bør der så vidt muligt fastsættes en særskilt TAC for jomfruhummer . Særskilte foranstaltninger til beskyttelse af hver enkelte funktionelle enhed kan tages .

(20)

Med henblik på opfyldelse af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør planen indeholde yderligere forvaltningsforanstaltninger .

(20)

Med henblik på opfyldelse af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør planen indeholde andre bevarelsesforanstaltninger, navnlig foranstaltninger til gradvist at eliminere udsmid under hensyntagen til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning eller minimere fiskeriets negative indvirkning på økosystemet, der om nødvendigt specificeres yderligere i overensstemmelse med artikel 18 forordning (EU) nr. 1380/2013 .

(25)

Der bør fastsættes tærskelværdier for størrelsen af de fangster af demersale arter, som et fiskerfartøj skal lande i en udpeget havn eller et sted tæt på kysten, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1224/2009. Desuden bør medlemsstaterne ved udpegelsen af disse havne eller kystnære steder anvende kriterierne i nævnte forordnings artikel 43, stk. 5, på en sådan måde, at der sikres en effektiv kontrol med de bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

(25)

Der bør fastsættes tærskelværdier for størrelsen af de fangster af demersale arter, som et fiskerfartøj skal lande i en udpeget havn eller et sted tæt på kysten, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1224/2009. Desuden bør medlemsstaterne ved udpegelsen af disse havne eller kystnære steder anvende kriterierne i nævnte forordnings artikel 43, stk. 5, på en sådan måde, at der sikres en effektiv kontrol med landingerne af de bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

(26)

Der bør i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes krav om, at Kommissionen med regelmæssige mellemrum evaluerer nærværende forordnings anvendelse for at undersøge, om den er dækkende og virkningsfuld. Denne evaluering bør følge efter og tage udgangspunkt i en periodisk evaluering af planen baseret på videnskabelig rådgivning; Planen bør evalueres hvert femte år. Dette giver tid til, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud, at der kan vedtages og gennemføres foranstaltninger på regionalt plan, og til, at man kan se, hvilken indvirkning disse foranstaltninger har på bestandene og fiskeriet. Evaluering hvert femte år er også det minimum, der kræves af de videnskabelige organer.

(26)

Der bør i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes krav om, at Kommissionen med regelmæssige mellemrum evaluerer nærværende forordnings anvendelse for at undersøge, om den er dækkende og virkningsfuld. Denne evaluering bør følge efter og tage udgangspunkt i en periodisk evaluering af planen baseret på den bedste foreliggende videnskabelig rådgivning; planen bør evalueres [tre år efter denne forordnings ikrafttrædelse] og derefter hvert femte år. Dette giver tid til, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud, at der kan vedtages og gennemføres foranstaltninger på regionalt plan, og til, at man kan se, hvilken indvirkning disse foranstaltninger har på bestandene og fiskeriet. Evaluering hvert femte år er også det minimum, der kræves af de videnskabelige organer.

(1)

»demersale bestande«: de arter af rundfisk og fladfisk og jomfruhummer, der lever i bunden af eller tæt på bunden af vandsøjlen.

(1)

»demersale bestande«: de arter af rundfisk, fladfisk , selachier samt jomfruhummer (Nephrops norvegicus) og dybvandsreje (Pandalus borealis) , der lever i bunden af eller tæt på bunden af vandsøjlen.

(1a)

(1b)

(1c)

(2)

»Gruppe 1«: følgende demersale bestande, for hvilke der i denne plan fastsættes følgende mål i form af FMSY-intervaller og beskyttelsesforanstaltninger, som er knyttet til biomassen:

(2)

»Gruppe 1«: følgende demersale bestande, for hvilke der i denne plan fastsættes mål i form af FMSY-intervaller og beskyttelsesforanstaltninger, som er knyttet til biomassen , som opført i bilag I og II:

(a)

torsk (Gadus morhua) i underområde IV og afsnit VIId og IIIa vest ( Nordsøen, den østlige del af Den Engelske Kanal og Skagerrak), i det følgende benævnt nordsøtorsk

(a)

torsk (Gadus morhua) i underområde IV (Nordsøen), afsnit VIId (den østlige del af Den Engelske Kanal) og IIIa vest ( Skagerrak), i det følgende benævnt »torsk i underområde IV og afsnit VIId og IIIa vest«.

(b)

kuller (Melanogrammus aeglefinus) i underområde IV og afsnit VIa og IIIa vest ( Nordsøen, vest for Skotland og Skagerrak), i det følgende benævnt kuller

b)

kuller (Melanogrammus aeglefinus) i underområde IV (Nordsøen) og afsnit VIa (vest for Skotland) og IIIa vest ( Skagerrak), i det følgende benævnt »kuller i underområde IV og afsnit VIa og IIIa vest«.

(c)

rødspætte (Pleuronectes platessa) i underområde IV (Nordsøen) og afsnit IIIa (Skagerrak), i det følgende benævnt nordsørødspætte

(c)

rødspætte (Pleuronectes platessa) i underområde IV (Nordsøen) og afsnit IIIa (Skagerrak), i det følgende benævnt »rødspætte i underområde IV og i afsnit IIIa«.

(d)

sej (Pollachius virens) i underområde IV og VI og afsnit IIIa (Nordsøen, Rockall og vest for Skotland, Skagerrak og Kattegat), i det følgende benævnt sej

d)

sej (Pollachius virens) i underområde IV (Nordsøen) og VI (vest for Skotland og Rockall) og afsnit IIIa ( Skagerrak og Kattegat), i det følgende benævnt »sej i underområde IV og VI og i afsnit IIIa.«

(e)

tunge (Solea solea) i underområde IV (Nordsøen), i det følgende benævnt nordsøtunge

(e)

tunge (Solea solea) i underområde IV (Nordsøen), i det følgende benævnt »nordsøtunge i underområde IV«.

(f)

tunge (Solea solea) i afsnit IIIa og underafsnit 22–24 ( Skagerrak, Kattegat den vestlige del af Østersøen), i det følgende benævnt kattegattunge

(f)

tunge (Solea solea) i afsnit IIIa (Skagerrak og Kattegat) og i underafsnit 22-24 (den vestlige del af Østersøen), i det følgende benævnt »tunge i afsnit IIIa og underafsnit 22-24«;

(g)

hvilling (Merlangius merlangus) i underområde IV og afsnit VIId ( Nordsøen og den østlige del af Den Engelske Kanal), i det følgende benævnt nordsøhvilling.

(g)

hvilling (Merlangius merlangus) i underområde IV (Nordsøen) og afsnit VIId (den østlige del af Den Engelske Kanal), i det følgende benævnt »nordsøhvilling i underområde IV og i afsnit VIId«.

(ga)

havtaske (Lophius piscatorius) i afsnit IIIa (Skagerrak og Kattegat) og underområde IV (Nordsøen) og VI (farvandene vest for Skotland og Rockall)

(gb)

dybvandsreje (Pandalus borealis) i afsnit IVa øst og IIIa

(3)

»Gruppe 2«: følgende funktionelle enheder (FU) for jomfruhummer (Nephrops norvegicus), for hvilke der i denne plan fastsættes mål i form af FMSY-intervaller og beskyttelsesforanstaltninger, som er knyttet til bestandsstørrelse:

(3)

»Gruppe 2«: følgende funktionelle enheder (FU) for jomfruhummer (Nephrops norvegicus), for hvilke der i denne plan som opført i bilag I og II fastsættes mål i form af FMSY-intervaller og beskyttelsesforanstaltninger, som er knyttet til bestandsstørrelse:

(8a)

10.

»MSY Btrigger«: referencepunktet for en bestands gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger, som sikrer, at udnyttelsesgraderne kombineret med de naturlige udsving resulterer i genopbygning af bestandene, så de kommer op over de niveauer, der giver MSY på lang sigt.

10.

»MSY Btrigger«: referencepunktet for en bestands gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger, som sikrer, at udnyttelsesgraderne kombineret med de naturlige udsving resulterer i genopbygning af bestandene, så de kommer op over de niveauer, der giver maksimalt bæredygtig udbytte på lang sigt.

(10a)

(b)

bidrage til opfyldelsen af andre relevante deskriptorer i bilag I til direktiv 2008/56/EF i det omfang fiskeriet spiller en rolle for opfyldelsen heraf.

(b)

opfyldelsen af andre relevante deskriptorer i bilag I til direktiv 2008/56/EF i det omfang fiskeriet spiller en rolle for opfyldelsen heraf.

a)

hvis det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at opfylde de målsætninger, der er fastsat i artikel 3, for det blandede fiskeri

b)

hvis det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at undgå alvorlig skade på en bestand som følge af samspillet inden for den pågældende bestand eller mellem denne og andre bestande eller

c)

for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år til højst 20 %.

a)

hasteforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 12 og 13 i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)

foranstaltninger i henhold til nærværende forordnings artikel 11 og 11a.

(a)

fiskeredskabernes karakteristika, navnlig maskestørrelse, krogstørrelse, redskabernes konstruktion, trådtykkelse, redskabernes størrelse eller anvendelse af selektionsanordninger for at sikre eller øge selektiviteten

(a)

fastlæggelse af fiskeredskabernes karakteristika og specificiteter , navnlig maskestørrelse, krogstørrelse, redskabernes konstruktion, trådtykkelse, redskabernes størrelse eller anvendelse af selektionsanordninger for at sikre eller øge selektiviteten , navnlig til reduktion af uønskede fangster

a)

at tage summen af skøn over fangster fra lystfiskeri, udledt af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, og den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning om kommercielle fiskerimuligheder i betragtning som samlet fangst, der svarer til målet for fiskeridødeligheden,

b)

at indføre begrænsninger for lystfiskeri såsom daglige grænser, lukkede sæsoner osv. eller

c)

andre foranstaltninger, som skønnes hensigtsmæssige

(a)

undtagelser fra anvendelsen af landingsforpligtelsen for arter med videnskabeligt dokumenterede høje overlevelsesrater under hensyntagen til redskabernes karakteristika , fangstmetoderne og økosystemet for at lette gennemførelsen af landingsforpligtelsen og

(a)

undtagelser fra anvendelsen af landingsforpligtelsen for arter , hvor den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning viser høje overlevelsesrater under hensyntagen til specifikationerne for redskaberne , for fiskerimetoderne og for økosystemet med henblik på at lette gennemførelsen af landingsforpligtelsen og

(c)

specifikke bestemmelser om fangstdokumentation, navnlig med henblik på overvågning af gennemførelsen af landingsforpligtelsen og

(c)

specifikke bestemmelser om fangstdokumentation, navnlig med henblik på overvågning og kontrol for at sikre lige vilkår ved at sikre den fulde overholdelse af landingsforpligtelsen og

a)

specifikationer for fiskeredskabers karakteristika og regler for deres anvendelse med henblik på at sikre eller øge selektiviteten, reducere uønskede fangster eller minimere den negative indvirkning på økosystemet

b)

specifikationer for ændringer eller supplerende anordninger til fiskeredskaber med henblik på at sikre eller øge selektiviteten, reducere uønskede fangster eller minimere den negative indvirkning på økosystemet

c)

begrænsninger af eller forbud mod brugen af visse fiskeredskaber og fiskeriaktiviteter i bestemte områder eller perioder med henblik på at beskytte gydefisk, fisk, som er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, eller ikkemålfiskearter eller minimere den negative indvirkning på økosystemet, og

d)

fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for enhver af de bestande, som denne forordning finder anvendelse på, med henblik på at sikre beskyttelsen af unge marine organismer.

a)

den indgående videnskabelige rådgivning, ud fra hvilke fiskerimulighederne er fastlagt, og

b)

en videnskabelig begrundelse for, at de fastlagte fiskerimuligheder er i overensstemmelse med denne forordnings mål og bestemmelser, navnlig målintervallerne for fiskeridødelighed.

1.

Gruppe 1

1.

Gruppe 1

2.

Gruppe 2

2.

Gruppe 2

a)

tærbe (Amblyraja radiata).

b)

følgende arter af savrokke:

c)

brugde (Cetorhinus maximus) og stor hvid haj (Carcharodon carcharias)

d)

skade (Dipturus batis) -artskomplekset (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia)

e)

glat lanternehaj (Etmopterus pusillus) i EU-farvande i ICES-underområde IV og ICES-afsnit IIIa

f)

djævlerokke (Manta alfredi)

g)

almindelig djævlerokke (Manta birostris);

h)

følgende arter af djævlerokker:

i)

sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit IIIa

j)

guitarfiskarter (Rhinobatidae);

k)

havengel (Squatina squatina;

l)

laks (Salmo salar) eller havørred (Salmo trutta) ved fiskeri med trukne redskaber i farvande uden for en grænse på seks sømil målt fra medlemsstaternes basislinjer i ICES-underområde II og IV (EU-farvande)

m)

ægbærende hunlangustere (Palinuridae spp.) og ægbærende hunhummere (Homarus gammarus), undtagen når de anvendes til direkte udsætning eller omplantning