9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/24

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at Kommissionen ved at navngive sin meddelelse af 2. juni 2016»En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi« har foretrukket at anvende udtrykket »kollaborativ økonomi« frem for det mere altomfattende »deleøkonomi«;

2.

finder henvisningen til den kollaborative økonomis »almennyttige« karakter i sætningen: »Transaktioner inden for den kollaborative økonomi involverer normalt ikke et ejerskifte og kan udføres med henblik på fortjeneste eller uden fortjeneste« utilstrækkelig, idet de forandringer og den innovation, som den kollaborative økonomi fremmer, ikke begrænser sig til virkningerne af det frie spil mellem udbud og efterspørgsel af tjenesteydelser;

3.

understreger, at det sætter pris på, at Kommissionen med dette dokument viser en åbenhed i forhold til den kollaborative økonomi. Der er behov for fælles rammebestemmelser, der kan vejlede og støtte medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder;

4.

understreger, at det, i lyset af at den kollaborative økonomi så tydeligt slår igennem på mange forskellige niveauer, er vigtigt med en flerstrenget tilgang, der bør ledsages af et tæt og konstant samspil og samarbejde mellem de forskellige institutionelle niveauer;

5.

beklager, at Kommissionen arbejdsprogram for 2017 ikke indeholder nogen forslag om en opfølgning på den europæiske dagsorden for den kollaborative økonomi. Den relevante EU-lovgivning synes nemlig ikke at være konsolideret, og rammen for kontraktforholdene mellem platformene og deres bidragydere virker usikker;

6.

mener, at eftersom denne nye økonomi på mange måder bygger på, at borgerne og forbrugerne tager selvstændige initiativer, er der behov for en lovgivningsmæssig tilgang baseret på forvaltning på flere niveauer, deltagelse, proportionalitet og undgåelse af bureaukrati.

7.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at Kommissionen foretager en grundig territorial konsekvensanalyse af de kommende initiativer på dette område. Nødvendigheden af den slags konsekvensanalyser blev understreget på et seminar arrangeret af RU for eksperter inden for konsekvensanalyser for byer (1). Udvalget understreger den kollaborative økonomis stærke lokale og regionale dimension, da mange af initiativerne især har stor virkning i byerne og ofte udformes, reguleres og til tider også beskattes på lokalt og/eller regionalt niveau;

8.

er enigt med Kommissionen i, at man bør undgå uensartet lovgivning, og anmoder om, at dette mål forfølges med henblik på at sikre, at den lokale og regionale økonomi høster fordelene af den kollaborative økonomi. Derfor anmodes Kommissionen om at tage hensyn til den lokale og regionale dimension i forbindelse med de »tvingende almene hensyn« som defineret i artikel 4, stk. 8, i tjenesteydelsesdirektivet;

9.

understreger behovet for at tackle et tværgående fænomen som den kollaborative økonomi inden for rammerne af dagsordenen for byerne i EU, og især i tilknytning til digitaliseringen, som er et af de prioriterede temaer i Amsterdampagten;

10.

finder det helt afgørende, at der anlægges en holistisk tilgang, som sikrer udnyttelsen af de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele, som skabes af de allerede eksisterende systemer til forvaltning/deling/udveksling af varer og tjenesteydelser, og som nu leveres af nye teknologier;

11.

understreger, at en tidlig indsats med det primære sigte at undgå fragmentering nok vil være en kompleks opgave, men alligevel betydeligt mindre vanskelig end en efterfølgende harmonisering af de 28 nationale rammer og utallige lokale og regionale regler;

12.

bemærker, at alt for mange lovgivningstiltag kan undertrykke innovation. På den anden side kan fraværet af lovgivningstiltag skabe usikkerhed, som kan hæmme investeringer og udvikling af sektoren;

13.

mener, at dette spørgsmål også er vigtigt i forhold til behovet for at mindske den digitale kløft. Risikoen ved at tackle disse økonomier på uensartet vis er, at kløften mellem land- og byområder forøges;

14.

bemærker, at amerikanske virksomheder er dominerende inden for den kollaborative økonomi, og understreger, at en indførelse af klare regler på EU-niveau, der er proportionelle og respekterer nærhedsprincippet, vil give europæiske nyetablerede virksomheder mulighed for at vokse og blive mere konkurrencedygtige på internationalt plan. Udvalget mener i øvrigt, at der bør tages højde for omkostningerne ved det manglende Europa i forbindelse med kollaborativ økonomi og deleøkonomi (2).

15.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at styrken ved denne nye tilgang, der tager udgangspunkt i deling/samarbejde/deltagelse/forbindelse, ikke kun ligger i de nye teknologier, men også i tillid og ansvar, og at den ud over en økonomisk værdi, også har en social og »erfaringsmæssig« værdi;

16.

understreger, at erhvervsorganisationer inden for deleøkonomien/den kollaborative økonomi med en langsigtet vision bør spille en aktiv rolle i udformningen af fremtidige politikker på området;

17.

anser det for en prioritet at identificere og fastlægge de parametre og værdier, som man ønsker at fremme og forsvare for at undgå, at det nye paradigme antager en form, som vi ikke kan identificere os med, og for at gøre det socialt bæredygtigt. Dette er f.eks. nødvendigt inden for hotel- og restaurationsbranchen, hvor der er risiko for illoyal konkurrence mellem tjenesteydelserne inden for den kollaborative økonomi og de traditionelle aktiviteter. Der er også en risiko for indvirkning på boligmarkedet, idet priserne øges, eller bygningernes anvendelsesformål ændres. Det spørgsmål, der må løses lokalt, er, i hvor stort omfang platformene inden for den kollaborative økonomi supplerer den eksisterende boligmasse og de traditionelle hoteller;

18.

finder det absolut nødvendigt så vidt muligt og med fuld respekt for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet at anvende samme begreber og definitioner for at sikre beskyttelsen af rettigheder og garantere ensartethed og sikkerhed på europæisk plan. Udvalget mener, at EU bør lave en klarere definition af begreberne tjenesteydere, arbejdsgivere og arbejdstagere samt finde en løsning på forholdet mellem forbruger til forbruger, erhvervsdrivende til erhvervsdrivende inden for onlineplaformene, således at det kan slås fast, hvilke rettigheder og hvilken lovgivning der skal lægges til grund;

19.

mener imidlertid som nævnt i en tidligere udtalelse, »at reguleringen af allerede eksisterende markeder regelmæssigt bør undersøges, således at evnen til at integrere en fortløbende innovationsproces kan verificeres. Deleøkonomien kunne bl.a. omfattes af debatten om den cirkulære økonomi og det digitale indre marked« (3);

20.

beklager imidlertid den manglende henvisning til et ønske om at inddrage de lokale og regionale myndigheder i de fremtidige analyser, og at medlemsstaterne har fået alt for stor handlefrihed, hvilket skaber risiko for en fragmentering, der bør undgås;

21.

mener, at Kommissionens meddelelse indeholder elementer og kriterier, der kan bruges til evalueringer, men ikke giver et komplet svar, hvilket uundgåeligt vil føre til divergerende fortolkninger og til en yderligere fragmentering af det indre marked. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge klare juridiske rammer, som sikrer, at principperne om fair konkurrence holdes i hævd. Udvalget beklager i denne sammenhæng, at Kommissions tilgang synes at være, at EU-lovgiveren kun skal godkende et vist antal juridiske afgørelser (4), bl.a. vedrørende den nøjagtige betydning af udelukkelsen af »transport« fra anvendelsesområdet i artikel 2 i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser;

22.

er positiv over for Kommissionens tilgang, som bl.a. takket være oplysningerne i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene formidler det økonomiske potentiale i den kollaborative økonomi. Dog opfordrer det samtidig til en analyse og anerkendelse af ikke blot de gevinster, som kan gøres op i penge, men også de gevinster og besparelser, som de kollaborative aktiviteter skaber i miljømæssig og social henseende. RU foreslår derfor at fastlægge den bedste måde til at undersøge og overvåge de gevinster, som skabes, når der deles, således at de kan blive anerkendt som et aktivt element i den cirkulære økonomi;

23.

bemærker, at kvikskranker for iværksættere inden for deleøkonomien/den kollaborative økonomi, hvor alle virksomhedsstøttetjenester er samlet, vil kunne medvirke til yderligere udbredelse af denne sektors erhvervsaktiviteter.

24.

Det Europæiske Regionsudvalg sætter spørgsmålstegn ved, om definitionen af »tjenesteyder« i servicedirektivet stadig er hensigtsmæssig, eftersom den nuværende formulering omfatter enhver økonomisk aktivitet, herunder mange yderst sjældne og ikkeerhvervsmæssige aktiviteter mellem ligemænd;

25.

mener, at det især vil være nyttigt at fastlægge kvalitative og kvantitative »adgangstærskler« for at afgøre, hvem der er omfattet af markedsadgangskravene, og forhindre udbredelse af aktiviteter, som under dække af at være omfattet af den kollaborative økonomi omgår regler og bestemmelser.

26.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at Kommissionen bør tydeliggøre retningslinjerne vedrørende definitionen af »erhvervsdrivende«, idet manglende hensigt om at opnå gevinst bør udelukke en leverandør fra at blive klassificeret som erhvervsdrivende, og at der bør anvendes tærskler på EU-plan, som fastlægges på grundlag af hyppigheden af den udbudte tjeneste;

27.

konstaterer, at anmeldelser og vurderinger sammen med lovkrav kan udgøre en vigtig faktor for at sikre forbrugernes tillid og forbrugerbeskyttelse, og understreger, at platformene bør gøre mere for at imødegå falske anmeldelser.

28.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker dog, at mange former for arbejde i den kollaborative økonomi synes at ligge et sted mellem lønnet beskæftigelse og selvstændigt arbejde, hvilket rejser vigtige spørgsmål med hensyn til arbejdsvilkår, sundhed og sikkerhed, sygesikring, sygeorlov med løn, arbejdsløshedsunderstøttelse og alderspension. Udvalget understreger, at det er en situation, der kan give grundlag for en ny kategori af løsarbejdere;

29.

konstaterer, at udviklingen af visse forretningskoncepter i den kollaborative økonomi har stærk negativ ekstern effekt på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, især gennem misbrug af begrebet »selvstændig virksomhed«, idet de sociale forskelle mellem arbejdstagerne i henhold til den gældende nationale lovgivning i det land, hvor tjenesteydelsen leveres, udnyttes. Det opfordrer Kommissionen til at fastsætte en mere konkret ramme for at sikre koordineringen mellem medlemsstaterne;

30.

opfordrer medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og Kommissionen til at fremme innovative løsninger på de sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer, som følger af den kollaborative økonomi. Et eksempel er kooperativer og gensidige organisationer, der giver status som lønnet arbejdstager til personer, som ellers ville være tvunget til mod deres vilje at vælge status som selvstændig, således at disse personer får adgang til en bred vifte af sociale sikringsrettigheder.

31.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger på den anden side, at enhver aktivitet, der finder sted gennem en onlineformidlingsplatform, er fuldt ud sporbar, og at den kollaborative økonomi med passende politiske foranstaltninger kan være et værktøj, der sikrer bedre overholdelse af skattelovgivningen og mindsker de administrative byrder;

32.

opfordrer platformene inden for den kollaborative økonomi til at kræve, at alle de aktive tjenesteydere overholder den gældende skattelovgivning, og til at samarbejde med de nationale, regionale og lokale myndigheder for at skabe mekanismer til overførsel af oplysninger med henblik på at håndhæve disse forpligtelser, idet den gældende databeskyttelseslovgivning overholdes til punkt og prikke. Udvalget gør opmærksom på, at der allerede findes eksempler på sådanne systemer, og at disse bør udbredes;

33.

fremhæver her især turistskat, som er årsag til stor bekymring hos mange lokale og regionale myndigheder, da den i mange af de områder, hvor den opkræves, ikke pålægges ophold, der reserveres via platforme inden for den kollaborative økonomi. Det er en overtrædelse af bestemmelserne, som ikke bør tolereres, da den skaber illoyal konkurrence i forhold til traditionelle udbydere af indkvartering og tillige betyder, at de lokale og regionale myndigheder går glip af indtægter. Udvalget bifalder samtidig, at visse byer og platforme har indgået aftaler om systematisk opkrævning af disse skatter.

34.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at platformenes sociale ansvar i de forskellige konstellationer, hvor de indgår, skal defineres mere nøjagtigt, især hvad angår sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt uddannelse. Udvalget understreger, at arbejdstagernes ret til information og høring på arbejdspladsen samt retten til kollektive forhandlinger og aktioner, som er nedfældet i henholdsvis artikel 27 og 28 i charteret om grundlæggende rettigheder skal garanteres, uanset hvilken forretningsmodel der er tale om;

35.

opfatter onlineplatformenes rolle som yderst vigtig, da de fungerer som løftestang for det pågældende økonomiske paradigme, og udvalget forventer derfor, at de påtager sig et ansvar for at sikre, at brugernes, lokalsamfundets og lokalområdets rettigheder respekteres, således at modellen ikke automatisk bliver en bremse eller en hindring;

36.

bifalder Kommissionens angivelse af, at initiativet om »frie datastrømme« vil gøre det lettere at skifte leverandør og overføre data mellem forskellige onlineplatforme, da dette er afgørende for at kunne sikre loyal konkurrence og forbrugerbeskyttelse i det indre marked;

37.

opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for og gennemførligheden af at pålægge platformene en retlig forpligtelse til at udarbejde et enkelt og brugervenligt resumé af deres generelle vilkår og betingelser ud over de almindeligt anvendte dokumenter, da længden og kompleksiteten af disse afskrækker de fleste brugere fra at læse dem, hvilket skaber et yderst asymmetrisk forhold;

38.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at samarbejde med onlineplatformene med henblik på at indføre en adfærdskodeks mod hadefulde udtalelser på internettet;

39.

opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at anlægge en holistisk tilgang til spørgsmålet, så udviklingen og følgevirkningerne af deleøkonomien ikke hindres i den nærmeste fremtid;

40.

støtter muligheden for på mellemlangt sigt at oprette en særlig europæisk statut for platforme inden for den kollaborative økonomi. Forud for dette kunne gå en mærkningsproces iværksat af platformene selv eller, hvis dette ikke viser sig muligt, af de offentlige myndigheder. En sådan mærkningsproces skulle sætte platformene i stand til at få afklaret, hvilket ansvar der påhviler dem, og navnlig få fastsat minimumsstandarder vedrørende regler og principper, der gælder for arbejdstagerne inden for den kollaborative økonomi (vederlag, regler vedrørende indplacering og fjernelse af udbydere, bilæggelse af tvister osv.);

41.

understreger nødvendigheden af at finde den rette lovgivningsmæssige balance. De politiske beslutningstagere må ikke kvæle innovationen og regulere den kollaborative økonomi ihjel, og samtidig skal de gribe ind så præcist, at fragmentering undgås, og de socioøkonomiske udfordringer tackles;

42.

opfordrer Kommissionen til at informere og inddrage alle niveauer med det formål at udbrede kendskabet til det »pilotprojekt«, som den har godkendt på forslag af Europa-Parlamentet, vedrørende undersøgelser, overvågning og uddannelsesprogrammer inden for kollaborativ økonomi;

43.

opfordrer til, at der på EU-niveau undersøges og overvejes fastsættelse af tærskler, under hvilke en økonomisk aktivitet forbliver en ikkeerhvervsmæssig aktivitet mellem »ligemænd« og derfor ikke er underlagt noget markedsadgangskrav;

44.

mener, at sådanne tærskler bør være relative og tidsbaserede (f.eks. antal overnatninger pr. ophold, antal arbejdsdage/arbejdstimer i andre brancher) snarere end absolutte og beløbsbaserede for at sikre lige vilkår for alle. De bør endvidere være lave for at undgå misbrug og sikre, at den pågældende aktivitet rent faktisk er af lejlighedsvis og ikkeerhvervsmæssig karakter;

45.

opfordrer til, at platformene inden for den kollaborative økonomi i boligsektoren kræver, at tjenesteyderne overholder reglerne om turistskat og obligatorisk opkræver disse afgifter på alle de bookninger, der foretages via platformene i de berørte byer og regioner, med det formål at indbetale dem til de kompetente myndigheder. Det understreger, at der allerede findes flere eksempler på et sådant samarbejde mellem myndigheder og platforme;

46.

støtter oprettelsen af et »Forum for byer om den kollaborative økonomi«, hvor de kan dele erfaringer og udveksle bedste praksis, og som ud over RU skal involvere de europæiske organisationer og netværk, der er aktive i den lokale og regionale dimension af den kollaborative økonomi, og samarbejde med de relevante tematiske partnerskaber under EU's dagsorden for byerne. Et sådant forum ville være en vigtig ressource og en værdifuld partner i forbindelse med de nødvendige territoriale konsekvensanalyser på dette område;

47.

tilskynder alle de politiske niveauer til at arbejde med udgangspunkt i den nuværende situation uden at glemme, at den virkelige politiske udfordring er at udvikle fremtidens deleøkonomi.