Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016IP0220

    Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om Djibouti (2016/2694(RSP))

    EUT C 76 af 28.2.2018, p. 35–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    28.2.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 76/35


    P8_TA(2016)0220

    Djibouti

    Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om Djibouti (2016/2694(RSP))

    (2018/C 076/06)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til sine tidligere beslutninger om Djibouti, herunder beslutning af 4. juli 2013 om situationen i Djibouti (1) og af 15. januar 2009 om situationen på Afrikas Horn (2),

    der henviser til det nationale vejledende program for Djibouti under den 11. Europæiske Udviklingsfond af 19. juni 2014,

    der henviser til erklæringerne af 12. april 2016 og 23. december 2015 fra talsmanden for EU-Udenrigstjenesten,

    der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant Federica Mogherini på vegne af Den Europæiske Union i anledning af verdensdagen for pressefrihed den 3. maj 2016,

    der henviser til EU's regionale politiske partnerskab til fremme af fred, sikkerhed og udvikling på Afrikas Horn,

    der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

    der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

    der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

    der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, som Djibouti har ratificeret,

    der henviser til de foranstaltninger og de meddelelser, som De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har gennemført og kommunikeret vedrørende Djibouti,

    der henviser til de foreløbige konklusioner af 10. april 2016 fra Den Afrikanske Unions valgobservationsmission, som overvågede præsidentvalget,

    der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, som Djibouti har været kontraherende stat til siden 2003,

    der henviser til en rammeaftale, der blev indgået den 30. december 2014 mellem UMP (Union pour la Majorité Présidentielle), koalitionen ved magten, og USN (Union pour le Salut National), koalitionen af oppositionspartier, der havde til formål at fremme »en fredelig og demokratisk national politik«,

    der henviser til dekret nr. 2015-3016 PR/PM af 24. november 2015, der er vedtaget af Djiboutis ministerråd, om exceptionelle sikkerhedsforanstaltninger efter angrebene i Paris den 13. november 2015,

    der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

    der henviser til Den Afrikanske Unions charter om menneskerettigheder og folkets rettigheder og protokollen hertil om kvinders rettigheder i Afrika,

    der henviser til Cotonouaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 og ændret den 22. juni 2010,

    der henviser til forfatningen fra 1992 for Republikken Djibouti, hvori anerkendes grundlæggende friheder og grundlæggende principper om god regeringsførelse,

    der henviser til retningslinjerne for Den Afrikanske Unions valgobservations- og overvågningsmissioner,

    der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

    A.

    der henviser til, at Ismail Omar Guelleh har været præsident for Djibouti siden 1999, og at han vandt en jordskredssejr ved valget i april 2016 med 87,1 % af stemmerne, hvilket er blevet kritiseret af oppositionspartier og menneskerettighedsgrupper som værende opnået gennem politisk undertrykkelse; der henviser til, at visse kandidater fra oppositionen boykottede valgene i 2005, 2011 og 2016; der henviser til, at præsident Guelleh i 2010 fik nationalforsamlingen til at ændre forfatningen, efter at det var bekendtgjort, at han ikke ville genopstille til valget i 2016, hvilket gjorde det muligt for ham at stille op til en tredje mandatperiode i 2011; der henviser til, at efterfølgende protester fra civilsamfundet blev annulleret;

    B.

    der henviser til, at Djiboutis centrale placering i Adenbugten har gjort landet strategisk vigtigt for udenlandske militærbaser, og det betragtes som et knudepunkt for bekæmpelse af pirateri og terrorisme;

    C.

    der henviser til, at ti djiboutiske kvinder gik i sultestrejke i Paris for at kræve en international undersøgelse af voldtægt af kvinder, hvoraf fire selv hævder at være blevet voldtaget, mens en anden, Fatou Ambassa, 30 år, fastede til minde om sin kusine Halima, der angiveligt blev udsat for gruppevoldtægt i 2003 i en alder af 16 år; der henviser til, at otte af disse kvinder fortsat protesterne i nitten dage fra den 25. marts til den 12. april 2016, og ti flere kvinder har fulgt trop i Bruxelles; der henviser til, at den djiboutiske regering afviser deres klager; der henviser til, at kvinder er blevet taget som gidsler i konflikten mellem Djiboutis hær og FRUD-hæren; der henviser til, at Djibouti kvindekomité (Comité des Femmes Djiboutiennes Contre le Viol et l’Impunité (COFEDVI)), der blev oprettet i 1993, har registreret 246 tilfælde af voldtægt begået af soldater, der er indsamlet fra omkring 20 klager;

    D.

    der henviser til, at ingen af EU's valgobservationsmissioner blev indbudt til at overvåge valget, og at den valgekspertmission, som EU tilbød, blev afvist af Djiboutis myndigheder; der henviser til, at Den Afrikanske Unions valgobservationsmission anbefaler, at der nedsættes en uafhængig valgkommission, der skal tage sig af valgprocessen og herunder offentliggøre de foreløbige resultater;

    E.

    der henviser til, at tre kandidater fra oppositionen, Omar Elmi Khaireh, Mohamed Moussa Ali and Djama Abdourahman Djama, anfægtede resultaterne af valget i april 2014, og angav, at valget var uigennemsigtigt og ikke afspejler den djiboutiske befolknings vilje; der henviser til, at lokale menneskerettighedsorganisationer ikke har anerkendt resultaterne; der henviser til, at det politisk rum for oppositionen fortsat er meget snævert, og at ytringsfriheden er begrænset; der henviser til, at politi og sikkerhedstjenester fører stram kontrol med landet, og at domstolene er svage og tæt på regeringen; der henviser til, at oppositionsledere konstant er blevet udsat for fængsling og chikane, og der har været fremsat påstande om tortur; der henviser til, at det påstås, at hæren blev pålagt at fjerne oppositionsrepræsentanter fra nogle valgsteder, så valgurnerne kunne fyldes, mens andre distrikter, såsom Ali-Sabieh, blev sat under militær kontrol; der henviser til, at præsident Guelleh var vært for en fest for angiveligt at belønne hæren for sit bidrag til valget, inden de officielle resultater var offentliggjort; der henviser til, at Den Afrikanske Union har beklaget en række uregelmæssigheder (manglende registreringer, manglende offentliggørelse af resultater og den omstændighed, at stemmer ikke blev optalt i fuld offentlighed);

    F.

    der henviser til, at den 31. december 2015 efter udelukkelse af oppositionens medlemmer af Parlamentet, blev en lov, der var indført i november 2015 og som pålægger undtagelsestilstand, anvendt til at begrænse individets rettigheder og bekæmpe oppositionsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeningsfolk og journalister;

    G.

    der henviser til, at den 30. december 2014 undertegnede den regerende koalition UMP en rammeaftale med oppositionskoalitionen USN, som indeholdt bestemmelser om en reform af den uafhængige nationale valgkommission (Commission Électorale Nationale Indépendante), oprettelse af et blandet parlamentarisk udvalg, og reformer på kort og mellemlang sigt; der henviser til, at det blandede parlamentariske udvalg blev oprettet i februar 2015, men ingen af de vigtigste lovforslag (såsom loven om oprettelsen af en uafhængig fælles valgkommission og en lov om rettigheder og pligter for politiske partier) er blevet forelagt; der henviser til, at de djiboutiske myndigheder den 26. august 2015 oplyste, at valgkommissionen ikke ville blive ændret;

    H.

    der henviser til, at der ikke findes private tv-kanaler eller radiostationer i Djibouti, at myndighederne fører nøje tilsyn med oppositionens websteder og regelmæssigt blokerer menneskerettighedsorganisationers websteder og sociale medier; der henviser til, at regeringen ejer den største avis La Nation og det statslige radio- og tv-selskab Radiodiffusion-Télévision de Djibouti, der udøver selvcensur; der henviser til, at Freedom House i 2015 erklærede, at pressen i Djibouti ikke var frit; der henviser til, at Djibouti ligger nr. 170 (ud af 180 lande) på det verdensomspændende indeks over pressefrihed i 2015, som er udarbejdet af Journalister uden Grænser; der henviser til, at under hele UMP-koalitionens regeringsperiode har oppositionspartier og aktivister været undertrykt, og der er ført retssager mod mange partiaktivister og journalister, herunder en BBC-journalist under en kampagne til præsidentvalget i 2016; der henviser til, at vigtigste oppositionsavis L’Aurore blev lukket ved en retsafgørelse den 19. januar 2016; der henviser til, at det nationale kommunikationsudvalg, som skulle have været oprettet i 1993, endnu ikke er blevet oprettet;

    I.

    der henviser til, at der navnlig i 2012 blev foretaget en bølge af vilkårlige anholdelser af mistænkte væbnede FRUD-medlemmer i regionen Mablas;

    J.

    der henviser til, at det er blevet hævdet, at mindst 27 mennesker er blevet dræbt og mere end 150 såret af myndighederne ved en kulturel fest i Buldugo den 21. december 2015, selvom regeringen fastholder, at dødstallet er så lavt som syv; der henviser til, at politiet også senere brød ind i de lokaler, hvor oppositionsledere mødtes, sårede en række oppositionsledere og fængslede to fremstående oppositionsledere (Abdourahman Mohammed Guelleh, generalsekretær for USN, og Hamoud Abdi Souldani) uden at fremføre nogen anklager mod dem; der henviser til, at begge blev udskrevet blot få dage før præsidentvalget, og at der er rejst strafferetlige anklager mod førstnævnte; der henviser til, at en fagforeningsleder og menneskerettighedsforkæmper, Omar Ali Ewado, blev tilbageholdt i isolation fra 29. december 2015 til 14. februar 2016 for at offentliggøre en liste over ofrene for massakren og dem, der fortsat savnes; der henviser til, at hans advokat også blev tilbageholdt i lufthavnen; der henviser til, at nævnte Said Houssein Robleh, oppositionsmedlem og generalsekretær for LDDH, blev såret af kugler fra det djiboutiske politi og for nuværende er i eksil i Europa;

    K.

    der henviser til, at forholdene i Djiboutis fængsler er yderst bekymrende;

    L.

    der henviser til, at efter terrorangrebene den 13. november 2015 i Paris vedtog Djiboutis ministerråd den 24. november 2015 dekret nr. 015-3016 PR/PM, der forbyder forsamling og forsamlinger inden for offentlige områder som en foranstaltning til bekæmpelse af terrorisme;

    M.

    der henviser til, at der ikke findes nogen lovgivning til bekæmpelse af vold i hjemmet og ægtefællevoldtægt i Djibouti; der henviser til, at myndighederne har underrettet FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW), at de er klar over manglerne i deres indsats for at bekæmpe kønsbaseret vold; der henviser til, at selv om det er ulovligt siden 2005, er forskellige former for kvindelig kønslemlæstelse blevet gennemført på 98 % af kvinderne i Djibouti;

    N.

    der henviser til, at ifølge Verdensbanken lever mere end 23 % af befolkningen i Djibouti i ekstrem fattigdom, og 74 % lever for mindre end 3 USD om dagen; der henviser til, at fødevareusikkerheden i Djibouti er blevet forværret af høje fødevarepriser, knaphed på vand, klimaforandringer og reducerede græsarealer; der henviser til, at Djibouti er modtager af EU's hjælpepakke på 79 mio. EUR til Afrikas Horn, der er ramt af El Nino;

    O.

    der henviser til, at overholdelse af menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet er selve grundlaget i partnerskabsaftalen AVS-EU og udgør afgørende elementer i Cotonouaftalen; der henviser til, at EU straks bør intensivere den regelmæssige politiske dialog med Djibouti i henhold til artikel 8 i Cotonouaftalen;

    P.

    der henviser til, at Djibouti i øjeblikket modtager 105 mio. EUR i bilateral EU-støtte, primært til vand og sanitet og fødevare- og ernæringssikkerhed, som led i EU's nationale vejledende program under den 11. Europæiske Udviklingsfond; der henviser til, at fra 2013 til 2017 har Djibouti modtaget 14 mio. EUR som en del af EU's SHARE-initiativ til styrkelse af resiliensen på Afrikas Horn (Supporting Horn of Africa Resilience), der har til formål at hjælpe lokalsamfund til at modstå tilbagevendende tørke;

    Q.

    der henviser til, at Djibouti er for tiden huser mere end 15 000 flygtninge fra Somalia og Eritrea og andre ca. 8 000 fra Yemen; der henviser til, at kvinder og piger i flygtningelejre er i fare for kønsbaseret vold; der henviser til, at Kommissionen yder støtte, f.eks. livsvigtige tjenesteydelser og finansielle støtte til de samfund, der huser flygtningene;

    1.

    udtrykker bekymring over den fastkørte demokratiseringsprocessen i Djibouti, som er blevet forværret ved at Parlamentet har stillet ændringsforslag til bestemmelserne i den djiboutiske forfatning om begrænsning af præsidentmandater, og af påstandene om, at medlemmer af oppositionen blev chikanerede og udelukket fra mange afstemningssteder; understreger betydningen af retfærdige valg uden intimidering;

    2.

    opfordrer til en grundig undersøgelse af gennemsigtigheden i valgprocessen og af valget i 2016 i Djibouti; gentager EU's opfordring til, at resultaterne fra hvert enkelt valgsted i både 2013 og 2016 bliver offentliggjort;

    3.

    fordømmer på det kraftigste de voldtægter, som djiboutiske soldater angiveligt har begået mod civile, og som er rapporteret af forskellige ikke-statslige organisationer, hvilket understreges af de nævnte sultestrejker, og opfordrer myndighederne i Djibouti til at foretage en grundig undersøgelse af navnlig militærets handlinger og sætte en stopper for straffrihed; opfordrer FN til at undersøge menneskerettighedssituationen i Djibouti og navnlig kvinders situation i landet; udtrykker sin stærke solidaritet med de djiboutiske kvinder, der for øjeblikket gennemfører en sultestrejke i Frankrig og Belgien;

    4.

    fordømmer militærets og politiets indblanding i demokratiske processer og gentager, at en grundig og gennemsigtig undersøgelse af valgprocessen er af afgørende betydning; udtrykker bekymring over den tilsyneladende vilje fra præsidenten til at fejre sin sejr ved valget i april 2016 på et for tidligt tidspunk; minder Djibouti om, at landet er kontraherende part til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og at artikel 16 i den djiboutiske forfatning bestemmer, at »ingen må underkastes tortur eller mishandling eller udsættes for grusom, umenneskelig, nedværdigende eller ydmygende handlinger«; opfordrer Djibouti til grundigt at undersøge påstande om tortur og mishandling og sikre, at gerningsmændene bliver retsforfulgt, og, hvis de dømmes, at de straffes med passende sanktioner, og at ofrene får passende erstatning, samt at oprette en uafhængig mekanisme til at undersøge påstande om overgreb;

    5.

    beklager de djiboutiske myndigheders beslutning om ikke at reformere den nationale valgkommissionen som fastsat i den rammeaftale, der blev undertegnet den 30. december 2014, og opfordrer dem indtrængende til at arbejde tæt sammen med oppositionen for at sikre en mere gennemsigtig valgproces;

    6.

    minder de djiboutiske myndigheder om deres forpligtelse i henhold til retningslinjerne for Den Afrikanske Unions valgobservations- og overvågningsmissioner til at beskytte journalister, og fordømmer den måde, hvorpå journalister er blevet behandlet, og minder de djiboutiske myndigheder om betydningen af pressefrihed og retten til en retfærdig rettergang; kræver en begrundet forklaring fra de djiboutiske myndigheder på behandlingen af journalister; fordømmer på det kraftigste den chikane og fængslinger uden anklager af oppositionsledere, journalister og uafhængige menneskerettighedsaktivister, der fandt sted i tiden op til præsidentvalget; opfordrer myndighederne i Djibouti til at ophøre med undertrykkelsen af politiske modstandere og journalister og til at løslade alle de personer, der tilbageholdes af politiske årsager eller for udøvelse af mediefriheden; opfordrer myndighederne i Djibouti til at revidere landets lovgivning om undtagelsestilstand og bringe den i fuld overensstemmelse med folkeretten;

    7.

    fordømmer manglen på en uafhængig presse i Djibouti og overvågning og censur af websteder, der er kritiske over for regeringen; beklager den selvcensur, der foretages af de statsejede medier; opfordrer den djiboutiske regering til at give FM sendetilladelser til alle uafhængige medieorganer, der anmoder herom; opfordrer regeringen til at give udenlandske journalister fri adgang til landet for at give dem mulighed for at udøve deres arbejde sikkert og objektivt; opfordrer den djiboutiske regering til at nedsætte det nationale kommunikationsudvalg og til at tillade uafhængige og private radio- og tv-selskaber;

    8.

    beklager de drab, der fandt sted på det kulturelle arrangement den 21. december 2015 og de efterfølgende tilbageholdelser og chikane af menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af oppositionen; udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier og opfordrer til en fuldstændig og uafhængig undersøgelse med henblik på at identificere og retsforfølge de ansvarlige; gentager sin fordømmelse af vilkårlig tilbageholdelse og opfordrer til, at retten til et forsvar respekteres;

    9.

    opfordrer myndighederne i Djibouti til at sikre overholdelse af menneskerettighederne, som disse er anerkendt i nationale og internationale aftaler, som Djibouti har undertegnet, og til at sikre de borgerlige og politiske rettigheder og friheder, herunder retten til at demonstrere fredeligt og pressefriheden;

    10.

    opfordrer indtrængende regeringen til fortsat at tilbyde uddannelse til politi og andre embedsmænd med henblik på håndhævelse af loven mod menneskehandel, til at intensivere indsatsen for at bringe menneskehandlere for retten og til at øge bevidstheden om spørgsmålet om menneskehandel blandt de retlige, lovgivningsmæssige og administrative myndigheder, civilsamfundet og ikke-statslige organisationer, der opererer i landet, samt over for den brede offentlighed;

    11.

    kræver, at kvinder og mænd skal behandles lige for loven i Djibouti og minder myndighederne om, at de er part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder;

    12.

    glæder sig over den djiboutiske regerings intervention mod den udbredte praksis med kvindelig kønslemlæstelse, men vil gerne se flere fremskridt;

    13.

    opfordrer myndighederne til at give NGO'er adgang til distrikterne Obock, Tadjoural og Dikhil;

    14.

    opfordrer de civile og militære myndigheder til at udvise den største tilbageholdenhed under politiets og hærens operationer i den nordlige del af landet og navnlig til ikke at anvende nogen form for vold mod civilbefolkningen eller bruge den som skjold for militærlejre;

    15.

    erklærer sig villig til at følge situationen i Djibouti tæt og til at foreslå restriktive foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af Cotonouaftalen (2000), og særlig af aftalens artikel 8 og 9; opfordrer ligeledes Kommissionen til at overvåge situationen nøje;

    16.

    opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og deres partnere til at samarbejde med Djibouti om politiske reformer på lang sigt, som bør lettes af de stærke relationer, der allerede eksisterer mellem parterne, i betragtning af at Djibouti har været et centralt element i kampen mod terrorisme og pirateri i regionen, og da landet er hjemsted for militærbaser og bidrager til stabilitet i regionen;

    17.

    opfordrer Kommissionen til at yde yderligere støtte til uafhængige organisationer og civilsamfundet, bl.a. ved at indlede en udbudsrunde snarest muligt inden for rammerne af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder;

    18.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til regeringen i Djibouti, Den Afrikanske Unions institutioner, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, Den Arabiske Liga, Den Islamiske Samarbejdsorganisation, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's medlemsstater og formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.


    (1)  EUT C 75 af 26.2.2016, s. 160.

    (2)  EUT C 46 E af 24.2.2010, s. 102.


    Top