EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.8.2016

COM(2016) 546 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond Årsrapport 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.Indledning

2.Ikke-afsluttede ansøgninger fra 2014

3.Nye ansøgninger modtaget i 2015

4.Finansiering

5.Overvågning

6.Afslutninger

7.Konklusioner

1.Indledning

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af EU's Solidaritetsfond (i det følgende benævnt "forordningen") skal Kommissionen forelægge en rapport om fondens aktiviteter i løbet af det forgangne år for Europa-Parlamentet og Rådet. Nærværende rapport omhandler Den Europæiske Solidaritetsfonds aktiviteter i 2015 (i det følgende benævnt "EUSF" eller "fonden") og dækker behandlingen af nye ansøgninger samt evalueringen af gennemførelsesrapporter med henblik på afslutningen heraf. Som følge af ændringen af EUSF-forordningen 1 er ansøgninger, som Kommissionen modtog efter juni 2014, blevet vurderet efter nye kriterier som fastsat i forordningen.

I 2015 modtog Kommissionen et relativt lille antal ansøgninger om EUSF-støtte. Kun tre ansøgninger blev indgivet i løbet af året vedrørende to tilfælde af oversvømmelser i Grækenland og strengt vintervejr i Bulgarien. Kommissionen vurderede alle tre ansøgninger positivt.

Da der med ændringen af EUSF-forordningen i 2014 blev mulighed for at udbetale forskud til sandsynlige støtteberettigede stater, sørgede Kommissionen for, at de nødvendige budgetvilkår var til stede i EU-budgettet for 2015 og kunne således godkende udbetalingen af forskud for de tre ansøgninger, der var modtaget i løbet af året.

Endvidere afsluttede Kommissionen vurderingen af fire ansøgninger, som allerede blev modtaget i 2014 fra Rumænien (to ansøgninger), Bulgarien og Italien. Kommissionen vurderede alle fire ansøgninger positivt.

I finansiel henseende godkendte Kommissionen i 2015 støtte fra EUSF på i alt 82 780 615 EUR fordelt på syv ansøgninger. Når man medregner den finansielle støtte på 126 724 968 EUR, som allerede var blevet godkendt ved udgangen af det foregående år (men som krævede fremførsel af budgetbevillingerne til 2015), udbetalte Kommissionen i alt 209 505 583 EUR.

Der blev gjort også gjort store fremskridt, når det gælder afslutningen af otte EUSFinterventioner fra tidligere år.

I bilag I vises tærskelværdierne for mobilisering af fonden ved "større katastrofer", som var gældende i 2015, og bilag II indeholder en "oversigt over ansøgninger", som udløste støtte i løbet af året, herunder relevante finansielle oplysninger.

2.Ikke-afsluttede ansøgninger fra 2014

Vurderingen af følgende fire ansøgninger, som blev modtaget i 2014, blev afsluttet i 2015. Eftersom disse ansøgninger blev modtaget efter, at ændringen af EUSFforordningen i juni 2014 var trådt i kraft, blev de vurderet efter bestemmelserne i den ændrede EUSF-forordning.

RUMÆNIEN – forårsoversvømmelser 2014

I april og maj 2014 blev store dele af Rumænien ramt af omfattende oversvømmelser, som forårsagede ødelæggelser af offentlige og private infrastrukturer, private hjem og i landbruget. Rumænien ansøgte om EUSF-støtte den 9. juli 2014 inden for fristen på 12 uger efter konstateringen af de første skader den 19. april 2014.

Den indgivne ansøgning vedrørte en katastrofe "i et naboland" med henvisning til, at dele af Rumænien var blevet ramt af den samme katastrofe, som indtraf i Serbien den 14. maj 2014, og som Kommissionen tidligere havde anerkendt som en større katastrofe. Efter en vurdering af vejrforholdene kom Kommissionen imidlertid til den konklusion, at de rumænske myndigheders oplysninger ikke gav mulighed for at henføre alle de skader, der var gjort gældende (indtruffet allerede den 19. april), til den samme katastrofe, som havde ramt Serbien. Kommissionen bad derfor Rumænien om at revidere og opdatere sin ansøgning og udelukke skader, som var opstået før den 14. maj 2014.

Den 29. september 2014 indgav Rumænien en revideret ansøgning, som begrænsede sig til skader forårsaget efter den 14. maj 2014, og hvori de samlede direkte skader blev anslået til 167,927 mio. EUR. Dette beløb svarede til 0,13 % af Rumæniens Bruttonationalindkomst (BNI). Eftersom de samlede direkte skader stadig lå under tærskelværdien for større katastrofer 2 og tærskelværdien for regionale katastrofer som fastlagt i artikel 2, stk. 3, i forordningen ikke var nået 3 , blev ansøgningen vurderet positivt i henhold til "nabolandsbestemmelsen" i artikel 2, stk. 4. Den 9. april 2015 besluttede Kommissionen at foreslå Budgetmyndigheden (Parlamentet og Rådet) at bevilge EUSF-midler svarende til 4 198 175 EUR. Det finansielle bidrag blev udbetalt til Rumænien den 21. august 2015.

RUMÆNIEN – sommeroversvømmelser 2014

Rumænien indgav endnu en ansøgning om EUSF-støtte for skader forårsaget af kraftig nedbør og efterfølgende oversvømmelser og jordskred i det sydvestlige Rumænien i perioden fra slutningen af juli til midten af august 2014. Katastrofen forvoldte skader på offentlige og private infrastrukturer, virksomheder og i landbruget samt på kulturarven og private hjem.

Kommissionen modtog ansøgningen den 3. oktober 2014, dvs. inden for fristen på 12 uger efter registreringen af de første skader den 28. juli 2014. På Kommissionens anmodning blev der fremsendt yderligere oplysninger, herunder en revideret opgørelse af skaderne, den 13. januar 2015.

De rumænske myndigheder vurderede, at de samlede direkte skader forårsaget af katastrofen løb op i 171,911 mio. EUR, svarende til 0,13 % af Rumæniens BNI, hvilket ligger under tærskelværdien for større katastrofer.

Følgelig blev ansøgningen behandlet på grundlag af kriterierne for "regionale katastrofer". Ansøgningen fra Rumænien vedrørte en enkelt NUTS 2-region, nemlig "Sud-Vest Oltenia". De rapporterede direkte skader på 171,911 mio. EUR svarede til 1,64 % af BNP i denne region (10 480 mio. EUR baseret på 2011-tal), hvilket lå over tærskelværdien for regionale katastrofer, og opfyldte dermed kriteriet for støtte fra fonden.

Den 9. april 2015 besluttede Kommissionen at foreslå Budgetmyndigheden at bevilge EUSF-midler svarende til 4 297 775 EUR. Det finansielle bidrag blev udbetalt til Rumænien den 21. august 2015.

BULGARIEN – sommeroversvømmelser 2014

Ligesom Rumænien blev Bulgarien udsat for vedvarende og kraftige regnskyl i slutningen af juli og begyndelsen af august 2014, som forvoldte betydelige skader på offentlige og private infrastrukturer, virksomheder, private hjem og ejendele samt i landbruget.

Bulgarien indgav sin ansøgning til Kommissionen den 23. oktober 2014, dvs. inden for fristen på 12 uger efter konstateringen af de første skader den 31. juli 2014. Der blev fremsendt opdateret information, som var nødvendig for at afslutte vurderingen, den 12. november 2014.

De bulgarske myndigheder skønnede, at de samlede direkte skader som følge af katastrofen beløb sig til 79,344 mio. EUR, svarende til 0,20 % af Bulgariens BNI. Følgelig blev ansøgningen behandlet på grundlag af kriterierne for "regionale katastrofer". Bulgariens ansøgning vedrørte en enkelt NUTS 2-region, nemlig "Severozapaden" i det nordvestlige Bulgarien, en af de fattigste regioner i EU. De rapporterede direkte skader på 79,344 mio. EUR svarede til 2,9 % regionens BNP (2 732 mio. baseret på 2011-tal) og lå dermed over tærskelværdien på 1,5 % af BNP for regionale katastrofer. Ansøgningen fra Bulgarien opfyldte derfor kriterierne for støtte fra fonden.

Den 9. april 2015 besluttede Kommissionen at foreslå Budgetmyndigheden at bevilge EUSF-midler svarende til 1 983 600 EUR. Det finansielle bidrag blev udbetalt til Bulgarien den 21. august 2015.

ITALIEN – efterårsoversvømmelser 2014

Mellem den 9. oktober og 18. november 2014 blev store dele af det nordvestlige Italien ramt af tilbagevendende perioder med strenge vejrforhold, hvor kraftige regnskyl og efterfølgende oversvømmelser og jordskred forvoldte alvorlige skader på offentlige og private infrastrukturer, virksomheder, private hjem og ejendele samt i landbruget.

Kommissionen modtog ansøgningen den 23. december 2014, dvs. inden for fristen på 12 uger efter konstateringen af de første skader den 9. oktober 2014. På Kommissionens anmodning blev der fremsendt yderligere oplysninger, herunder en lettere revideret opgørelse af skaderne, den 3. februar 2015.

De italienske myndigheder anslog de samlede direkte skader som følge af katastrofen til 2 241,052 mio. EUR, hvilket er under den tærskelværdi for mobilisering af EUSF ved "større katastrofer", som gjaldt for Italien i 2014 (dvs. 3 mia. EUR i 2011-priser).

Følgelig blev ansøgningen behandlet på grundlag af kriterierne for "regionale katastrofer". Fem italienske NUTS 2-regioner, nemlig Emilia-Romagna, Liguria, Lombardiet, Piemonte og Toscana blev direkte berørt. Ud fra de tal, som de italienske myndigheder havde fremlagt, svarede de forvoldte skader i de fem regioner til 1,84 % af det vægtede gennemsnitlige regionale BNP og lå dermed over tærskelværdien for regionale katastrofer på 1,5 % af BNP. Ansøgningen fra Italien var dermed berettiget til støtte fra EUSF.

Den 9. april 2015 besluttede Kommissionen at foreslå Budgetmyndigheden at bevilge EUSF-midler svarende til 56 026 300 EUR. Det finansielle bidrag fra fonden blev udbetalt til Italien den 2. oktober 2015.

3.Nye ansøgninger modtaget i 2015

I 2015 modtog Kommissionen tre nye ansøgninger. De vigtigste oplysninger om disse nye ansøgninger er sammenfattet nedenfor.

BULGARIEN – Strengt vintervejr 2015

I slutningen af januar og begyndelsen af februar 2015 blev store dele af Bulgarien ramt af kraftige regnskyl, snefald, oversvømmelser og jordskred, som forvoldte betydelige skader på offentlige infrastrukturer, virksomheder, private hjem og ejendele samt i landbruget. Alene i byen Burgas blev over 300 bygninger oversvømmet. Diger blev brudt, og mange floder (f.eks. Maritsa/Evros) gik over deres bredder og oversvømmede landbrugsarealer og skove. Kraftige vinde ødelagde fyrreskove, forårsagede strømsvigt og afbrød kommunikationsnet. Veje blev blokeret af faldne træer.

Bulgarien indgav sin ansøgning den 24. april 2015, dvs. inden for fristen på 12 uger efter konstateringen af de første skader den 30. januar 2015.

De bulgarske myndigheder skønnede, at de samlede direkte skader som følge af katastrofen beløb sig til 243,305 mio. EUR, hvilket svarede til 0,622 % af Bulgariens BNI. Eftersom de anslåede samlede direkte skader oversteg tærskelværdien, kunne katastrofen betragtes som en "større katastrofe" i henhold til forordningens artikel 2, stk. 2.

Bulgariens ansøgning indeholdt et ønske om et forskud på det forventede bidrag fra fonden. Efter en foreløbig vurdering af ansøgningen konkluderede Kommissionen, at betingelserne i forordningens artikel 4a var opfyldt, og tildelte et forskud på 637 782 EUR (10 % af det forventede finansielle bidrag fra fonden). Det blev udbetalt den 15. juli 2015.

Efter afslutningen af sin vurdering besluttede Kommissionen den 10. juli 2015 at foreslå Budgetmyndigheden at bevilge EUSF-midler svarende til 6 377 815 EUR. Restbeløbet af det finansielle bidrag fra fonden blev udbetalt til Bulgarien den 1. december 2015.

GRÆKENLAND – Oversvømmelser i det centrale Grækenland og langs floden Evros

Fra begyndelsen af februar 2015 blev Grækenland ramt af omfattende oversvømmelser i området omkring floderne Evros og Ardas i regionen Østmakedonien og Thrakien. I samme periode blev store dele af det centrale og vestlige Grækenland, herunder regionerne Epiros, Vestgrækenland, Midtgrækenland og Thessalien, ramt af lignende vejrforhold, som forvoldte endnu større skade end i Østmakedonien. Begivenhederne førte til ødelæggelse af vigtige infrastrukturer og til skader på offentlige bygninger, private hjem, virksomheder og i landbruget. Oversvømmelserne langs floden Evros gik især ud over landbrugssektoren. Omkring 17 500 ha jord blev oversvømmet. Landbrugsinfrastrukturer, lagerbygninger og afgrøder blev ødelagt. 150 km vejstrækninger blev beskadiget eller ødelagt. Vandforsynings- og kloakanlæg blev beskadiget i 17 bebyggelser. Oversvømmelserne forvoldte også skader på offentlige bygninger (skoler, sportshaller, biblioteker).

I de vestlige, centrale og nordlige dele af Grækenland blev Epirus, Aitoloakarnania, Evrytania, Fthiotida, Thessalien og Peloponnes ramt af kraftige regnskyl og storme, kraftigt snefald i bjergene og stormfulde vinde fra syd, både til søs og på land. Begivenheden udløste strømsvigt, floder gik over deres bredder, og omfattende jordskred afskar flere landsbyer i bjergene fra omverdenen, så indbyggerne måtte evakueres. Katastrofen forvoldte skader på over 60 % af vejnettet i Epirus. Landbruget mistede afgrøder på markerne. Butikker, private hjem, erhvervsvirksomheder og landbrugsbedrifter, herunder husdyrbrug, blev berørt. Nogle af Grækenlands kulturarvsværdier var i farezonen.

Grækenland indgav to separate ansøgninger om et finansielt bidrag fra EUSF. Kommissionen modtog begge ansøgninger den 23. april 2015, dvs. inden for fristen på 12 uger efter konstateringen af de første skader den 1. februar (centrale og vestlige regioner) og den 4. februar 2015 (Evros). De indgivne ansøgninger vedrørte "regionale katastrofer" i henhold til forordningens artikel 2, stk. 3.

Af Kommissionens vurdering fremgik det imidlertid, at begivenhederne i Grækenland (og den større katastrofe i Bulgarien) var forbundne med hinanden og havde samme meteorologiske baggrund. Derfor besluttede Kommissionen at behandle de græske sager som én enkelt regional katastrofe. Sammenlægningen af de to ansøgninger havde ingen indflydelse på størrelsen af det finansielle bidrag fra EUSF, men lettede Grækenlands administrative arbejde med gennemførelse og rapportering betydeligt.

I alt blev fem NUTS 2-regioner ramt af katastrofen: Regionen Østmakedonien og Thrakien (oversvømmelser langs floden Evros) samt regionerne Epirus, Vestgrækenland, Midtgrækenland og Thessalien. De græske myndigheder anslog de samlede direkte skader forårsaget af oversvømmelserne til 395,878 mio. EUR. Dette beløb repræsenterede 4,78 % af det vejede gennemsnitlige BNP i de fem berørte NUTS 2-regioner og lå dermed langt over tærskelværdien på 1,5 % af BNP for regionale katastrofer.

Grækenlands ansøgning indeholdt et ønske om et forskud på de forventede bidrag fra fonden. Efter en foreløbig vurdering af ansøgningerne – og før der blev truffet beslutning om at sammenlægge dem – konkluderede Kommissionen, at betingelserne i forordningens artikel 4a var opfyldt i begge tilfælde. Kommissionen tildelte et forskud på 331 135 EUR til Evros og på 658 560 EUR til det centrale og vestlige Grækenland, hvilket i begge tilfælde svarede til 10 % af det forventede finansielle bidrag fra fonden. Beløbene blev udbetalt den 15. juli 2015.

Efter afslutningen af sin vurdering besluttede Kommissionen den 10. juli 2015 at foreslå Budgetmyndigheden at bevilge EUSF-midler svarende til 9 896 950 EUR. Restbeløbet af det finansielle bidrag fra fonden blev udbetalt til Grækenland den 27. november 2015.

4.Finansiering

I 2015 godkendte budgetmyndigheden finansielle bidrag fra fonden til fire tilfælde, for hvilke der blev modtaget ansøgninger i 2014 og 2015.

Forslag til ændringsbudget nr. 4 for 2015 vedrørte fire ansøgninger – to fra Rumænien og én region i hhv. Bulgarien og Italien – til et beløb af 66 505 850 EUR og blev vedtaget den 7. juli 2015 4 . Udbetalingerne blev foretaget i august og oktober 2015.

Hvad angår de tre ansøgninger, der blev modtaget i 2015 – en fra Bulgarien og to fra Grækenland – besluttede Kommissionen den 23. juli 2015 5 at foreslå mobilisering af EUSF uden imidlertid at forelægge noget forslag til ændringsbudget, da det fulde beløb på 16 274 765 EUR, som krævedes til disse tilfælde, kunne dækkes af de bevillinger på 50 mio. EUR, der allerede var mobiliseret i 2015-budgettet til eventuelle forskud. Budgetmyndigheden godkendte mobiliseringen af EUSF den 6. oktober 2015 6 . Der blev foretaget udbetalinger i november og december 2015.

Parallelt med ovennævnte anvendelsesprocedure og efter anmodningerne fra Grækenland og Bulgarien besluttede Kommissionen den 24. juni 2015 7 at bevilge forskudsbetalinger til et samlet beløb på 1 627 477 EUR. Disse blev udbetalt fra den "reserve" på 50 mio. EUR for forskud, der blev opført på 2015-budgettet. Forskuddene blev udbetalt til Grækenland og Bulgarien den 15. juli 2015.

5.Overvågning

I løbet af 2015 gennemførte Kommissionen kontrolbesøg i fire modtagerlande for at drøfte de iværksatte gennemførelsessystemer og for at besvare de specifikke spørgsmål, som gennemførelsesmyndighederne havde stillet:

–i Varna (Bulgarien) den 24. september 2015 vedrørende det finansielle bidrag på 10,542 mio. EUR, der blev modtaget efter oversvømmelserne, der ramte byen Varna i juni 2014 (større katastrofe)

–i Beograd (Serbien) den 1. oktober 2015 vedrørende det finansielle bidrag på 60,225 mio. EUR, der blev modtaget efter oversvømmelserne i maj 2014 (større katastrofe)

–i Cagliari (Italien) den 6. november 2015 efter det finansielle bidrag på 16,311 mio. EUR, der blev modtaget efter oversvømmelserne i november 2013 (regional katastrofe)

–i Zagreb (Kroatien) den 1. december 2015 for at drøfte to sager vedrørende det finansielle bidrag på 8,616 mio. EUR, der blev modtaget efter isstormen og oversvømmelserne i januar 2014, og det finansielle bidrag på 8,960 mio. EUR, der blev modtaget efter oversvømmelserne i maj 2014 (begge større katastrofer)

Alle fire besøg viste, at de relevante myndigheder varetog gennemførelse og kontroller på en gennemsigtig og korrekt måde og under overholdelse af bestemmelserne i EUSF-forordningen, de pågældende tilskudsafgørelser og gennemførelsesaftalerne. Når Kommissionen har modtaget gennemførelsesrapporterne, vil den foretage yderligere analyser og om nødvendigt træffe yderligere foranstaltninger.

6.Afslutninger

I løbet af 2015 afsluttede Kommissionen otte EUSF-interventioner, som alle var blevet gennemført i henhold til bestemmelserne i forordning 2012/2002, inden denne blev revideret. I henhold til disse bestemmelser (artikel 8, stk. 2) forelægger modtagerstaterne senest seks måneder efter udløbet af gennemførelsesperioden (et år at regne fra datoen for udbetalingen af det finansielle bidrag) en rapport om anvendelsen af det finansielle bidrag fra fonden (i det følgende benævnt "gennemførelsesrapport") vedlagt en begrundelse for udgifterne (i det følgende benævnt "udgiftserklæring"). Efter denne procedure afslutter Kommissionen fondens støtte.

(1)Cypern, tørke 2008: det finansielle bidrag fra fonden udgjorde 7,605 mio. EUR. Kommissionen modtog gennemførelsesrapporten og udgiftserklæringen med betydelig forsinkelse den 24. juli 2012. For at fuldføre vurderingen var det nødvendigt at anmode Cypern om yderligere oplysninger. I januar 2015 kunne Kommissionen afslutte interventionen.

(2)Italien, oversvømmelse i Veneto i 2010: det finansielle bidrag fra fonden udgjorde 16,909 mio. EUR. Kommissionen modtog gennemførelsesrapporten og udgiftserklæringen den 19. december 2013 i god tid før udløbet af den frist på 6 måneder, der er fastlagt i forordningen. Rapporten blev fundet fyldestgørende og i overensstemmelse med kravene i forordningen. Kommissionen kunne derfor afslutte interventionen i januar 2015.

(3)Tjekkiet, forårsoversvømmelser i 2010: det finansielle bidrag fra fonden udgjorde 5,111 mio. EUR. For at fuldføre vurderingen var det nødvendigt at anmode de tjekkiske myndigheder om yderligere oplysninger. Endvidere rapporterede de tjekkiske myndigheder, at et beløb på 794,69 EUR var uudnyttet ved udløbet af gennemførelsesperioden (ubenyttede bidrag plus rente og afkast modtaget, efter at EUSF-kontoen var afsluttet). Dette beløb blev betalt tilbage til Kommissionen, som afsluttede interventionen i juni 2015.

(4)Tjekkiet, efterårsoversvømmelser i 2010: det finansielle bidrag fra EUSF udgjorde 10,912 mio. EUR. I lighed med forårsoversvømmelserne i 2010 rapporterede de tjekkiske myndigheder, at et beløb på 932,64 EUR var uudnyttet (ubenyttede bidrag plus rente og afkast modtaget, efter at EUSFkontoen var afsluttet). Dette beløb blev betalt tilbage til Kommissionen, som afsluttede interventionen i november 2015.

(5)Irland, oversvømmelser i 2009: det finansielle bidrag fra EUSF udgjorde 13,023 mio. EUR. Fristen for indgivelse af gennemførelsesrapporten var juni 2012, men Irland anmodede om forlængelse af fristen. Kommissionen modtog rapporten den 20. december 2013. Rapporten blev fundet fyldestgørende og i overensstemmelse med kravene i forordningen. Kommissionen kunne derfor afslutte interventionen i september 2015.

(6)Kroatien, oversvømmelser i september 2010: det finansielle bidrag fra EUSF udgjorde 1,175 mio. EUR. Kommissionen modtog gennemførelsesrapporten i juni 2013. For at fuldføre vurderingen var det nødvendigt at anmode Kroatien om yderligere oplysninger. Interventionen kunne afsluttes i oktober 2015.

(7)Italien, jordskælv i Emilia-Romagna i 2012: det finansielle bidrag fra fonden udgjorde 670,192 mio. EUR. Fristen for indgivelse af gennemførelsesrapporten var juni 2014. De italienske myndigheder anmodede om en forlængelse af fristen og indgav derefter rapporten i december 2014. Rapporten blev fundet fyldestgørende og i overensstemmelse med kravene i forordningen. Kommissionen kunne derfor afslutte interventionen i oktober 2015.

(8)Østrig, oversvømmelse i Lavamünd 2012: det finansielle bidrag fra EUSF udgjorde 240 000 EUR. Østrig indgav sin gennemførelsesrapport i marts 2015. Rapporten blev fundet fyldestgørende og i overensstemmelse med forordningens krav. De østrigske myndigheder informerede imidlertid Kommissionen om, at Lavamünd kommune mener, at elektricitetsselskabet Verbund Hydro Power AG, som drev vandkraftanlægget i Lavamünd, havde handlet uagtsomt og ikke udvist den fornødne omhu i forbindelse med oversvømmelsen. Kommunen anlagde derfor sag mod Verbund Hydro Power AG ved den regionale civilretlige domstol i Klagenfurt med påstand om betaling af erstatning. Domstolen har endnu ikke truffet afgørelse i sagen. Endvidere forklarede de østrigske myndigheder, at fremsættelsen af erstatningspåstanden ikke umiddelbart har nogen direkte konsekvenser, og at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at forudsige resultatet eller varigheden af den civile retssag. Kommissionen afsluttede denne intervention i december 2015 og anmodede Østrig om at straks at underrette Kommissionen om resultatet af retssagen. Hvis udgiften til udbedring af skaderne senere dækkes af en tredjepart, vil Kommissionen kræve, at Østrig tilbagebetaler et tilsvarende beløb som foreskrevet i artikel 8, stk. 4, i forordning 2012/2002.

I 2015 modtog Kommissionen endvidere tre nye gennemførelsesrapporter og udgiftserklæringer fra Slovenien og Kroatien vedrørende oversvømmelserne i 2012 og fra Østrig efter oversvømmelserne i 2013. Ved udløbet af den periode, som denne årsrapport dækker, pågik vurderingen af disse gennemførelsesrapporter stadig.

7.Konklusioner

2015 var det første hele år for gennemførelse af EUSF i henhold til bestemmelserne i den reviderede forordning. Da der kun er modtaget få ansøgninger, siden de nye bestemmelser trådte i kraft, er det for tidligt at foretage en endelig bedømmelse af effektiviteten af de forventede resultater. Der er imidlertid tegn på, at de reviderede kriterier for regionale katastrofer nu giver potentielle ansøgere et meget klarere billede af, om en ansøgning vil have en god chance for at blive godkendt, hvilket kan spare dem for unødvendigt arbejde med en ansøgning, der vil blive afvist, og for eventuelle bristede forventninger. De tidligere, mindre klare bestemmelser indebar, at to tredjedele af ansøgningerne vedrørende regionale katastrofer blev vurderet som ikkestøtteberettigede. Siden revisionen har succesraten for ansøgninger vedrørende regionale katastrofer været på 100 %.

Forsinkelsen mellem en katastrofe og udbetalingen af bistand udgør stadig et problem. Ansøgerstater anvender generelt ansøgningsperioden, som nu er udvidet til 12 uger, fuldt ud. I nogle tilfælde er den nødvendige oversættelse af ansøgningen til ét af Kommissionens arbejdssprog tidskrævende. Det gælder også proceduren for Rådets og Parlamentets vedtagelse af en mobiliseringsafgørelse og et tilsvarende ændringsbudget (herunder en 8-ugers undersøgelsesperiode for nationale parlamenter). På den anden side forekommer de nye bestemmelser og vejledninger at give potentielle ansøgere et klarere billede af, hvad der kræves i ansøgningsprocessen, hvilket gør det mindre nødvendigt for Kommissionen at anmode om supplerende oplysninger, inden vurderingen af ansøgningen kan afsluttes. Endelig bidrager integreringen af de tidligere tilskudsafgørelser og gennemførelsesaftaler i en enkelt gennemførelsesretsakt fra Kommissionen også til at reducere forsinkelser. Kommissionen bestræber sig på at mindske forsinkelserne yderligere ved at strømline de administrative procedurer.

I regnskabsåret 2015 blev den nye bestemmelse om forskudsbetalinger operationel for første gang, hvilket gjorde det muligt for Kommissionen at udbetale 10 % af det forventede støttebeløb forud for den formelle mobilisering af fonden. Denne procedure blev fulgt med succes for alle tre nye ansøgninger i 2015.

Reduktionen af det maksimale beløb, der årligt kan afsættes på budgettet, til 500 mio. EUR i de finansielle rammer 2014-2020 førte ikke til problemer, da der ikke skete nogen usædvanlig stor katastrofe i rapporteringsperioden. Det var derfor ikke nødvendigt at håndhæve det loft for tilskudsbeløb på to tredjedele af den disponible årlige tildeling, som siden 2014 med henblik på sådanne eventualiteter har været fastsat i meddelelserne til Kommissionen vedrørende ansøgninger om finansielle bidrag. Faktisk kunne udbetalinger i 2015 foretages fuldt ud fra uudnyttede tildelinger i 2014, som var overført til 2015, mens de resterende 287 mio. EUR fra 2014-tildelingen udløb i slutningen af 2015. Hele 2015tildelingsbeløbet blev derfor fremført til 2016, hvorved der blev skabt et ekstra sikkerhedsnet for potentielle katastrofer i løbet af 2016.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3, ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014, EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143.

(2) I henhold til artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning nr. 2012/2002 forstås ved en "større naturkatastrofe" en naturkatastrofe, som medfører direkte skade, der vurderes til enten mere end 3 000 000 000 EUR i 2011-priser eller til mere end 0,6 % af statens BNI. Det laveste af disse to beløb finder anvendelse.

(3) I henhold til artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning nr. 2012/2002 forstås ved en "regional naturkatastrofe" en naturkatastrofe, som i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). Når flere regioner på NUTS 2-niveau er berørt, anvendes tærskelværdien på det gennemsnitlige BNP i disse regioner, som vægtes efter andelen i den samlede skade i hver region.

(4) Ændringsbudget (ÆB) nr. 4 for 2015 omfatter mobilisering af EU's Solidaritetsfond (EUSF) for et beløb på 66 505 850 EUR i forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger. Mobiliseringen vedrører to oversvømmelser i Rumænien, en i Bulgarien og en i Italien. EUT L 261 af 7.10.2015.

(5) COM(2015) 370 final af 23.7.2015.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1872 af 6. oktober 2015 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUT L 275 af 20.10.2015, s. 30).

(7) Grækenland: C(2015) 4181 final og C(2015) 4180 final, Bulgarien: C(2015) 4179 final.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.8.2016

COM(2016) 546 final

BILAG

til

rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond Årsrapport 2015

Bilag I:    EU's Solidaritetsfond – Tærskelværdier for større katastrofer gældende i 2015 (baseret på 2013-tal fra Eurostat for bruttonationalindkomst)

For anvendelse af Solidaritetsfonden 1 gælder landespecifikke tærskelværdier fastsat som samlet direkte skade, der overstiger 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2011-priser, baseret på Eurostats harmoniserede data. Det laveste af disse tal er gældende.

   (mio. EUR)

* Dvs. 3 mia. EUR i 2011-priser

** Kilde: BNI-tal for 2012. Der foreligger ingen tal for 2013
*** Kilde: BNI-tal for Montenegro foreligger ikke. I stedet er der anvendt BNP-tal baseret på tal fra Amecodatabasen (årlig makroøkonomisk database tilhørende Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender, GD/ECFIN).

Bilag II: EU's Solidaritetsfond – Interventioner i 2015 (inkl. uafsluttede ansøgninger fra 2014)

En oversigt over alle sager vedrørende EU's Solidaritetsfond, som er blevet behandlet siden 2002, er tilgængelig via følgende link:  http://ec.europa.eu/regional_policy/index.cfm/da/funding/solidarity-fund/

(1)

(2) Dato accepteret af Kommissionen.

(3)  Ansøgningsfristen den 6/08/2014 er baseret på den accepterede første skadesdag den 14/05/2014.

(4)  C(2015) 2285 on four applications for a financial contribution from the European Union Solidarity Fund presented by Romania, Bulgaria and Italy relating to flooding events in 2014.

(5)  C(2015) 4627 on three applications for a financial contribution from the European Union Solidarity Fund presented by Greece relating to flooding events and to Bulgaria relating to severe winter conditions of 2015.