52016DC0005

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.1.2016

COM(2016) 5 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om reaktionen på rapporten fra ekspertgruppen på højt plan om den efterfølgende evaluering af syvende rammeprogram

{SWD(2016) 1 final}
{SWD(2016) 2 final}

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om reaktionen på rapporten fra ekspertgruppen på højt plan om den efterfølgende evaluering af syvende rammeprogram

1. Indledning

I henhold til afgørelsen om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (RP7) 1 foretager uafhængige eksperter en ekstern evaluering af baggrunden for samt gennemførelsen og resultaterne af programmet inden udgangen af 2015. Til dette formål blev en ekstern ekspertgruppe på højt plan (HLEG) nedsat i september 2014. Den forelagde Kommissionen sin rapport den 19. november 2015 2 . Denne meddelelse indeholder HLEG's anmærkninger og henstillinger samt Kommissionens reaktion. Den ledsages af et arbejdsdokument, hvori Kommissionen har evalueret RP7 for så vidt angår dettes effektivitet, produktivitet, relevans, sammenhæng og EU-merværdi i tråd med kravene om "bedre regulering".

Med et vedtaget budget på 55 mia. EUR var RP7 et af verdens største tværnationale konkurrenceprægede FTU-programmer. I RP7 blev der primært fokuseret på videnskab og navnlig på at fremme forskningssamarbejde og ekspertise. I de sidste år af RP7 blev der lagt større vægt på innovation og små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) deltagelse. For at lette tildeling og forvaltning af tilskud gennemførte Kommissionen endvidere forskellige foranstaltninger med henblik på at mindske den administrative byrde.

2. De vigtigste anmærkninger vedrørende resultater af RP7

RP7 fremmede ekspertisen ved at inddrage de bedste forskere i og uden for Unionen i mere end 25 000 tværfaglige samarbejdsprojekter på højt niveau, som skabte forskningsresultater i verdensklasse. Imidlertid er 50 % af disse projekter pt. endnu ikke fuldført. Denne efterfølgende evaluering af RP7 kan derfor ikke give et fuldstændigt billede af RP7's resultater og virkninger. Projekter under RP7 har indtil videre affødt 170 000 publikationer. Andelen af publikationer, som er offentliggjort i velansete tidsskrifter, ligger over EU's og USA's gennemsnit. RP7-projekter har indtil videre udmøntet sig i mere end 1 700 patenter og 7 400 kommercielle udnyttelsesformål 3 . RP7 fremmede banebrydende forskning gennem Det Europæiske Forskningsråd (EFR). Antallet af publikationer i de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter, der henviser til EFR-finansiering, og antallet af tildelte Nobelpriser og Fields medaljer til EFR-tilskudsmodtagere godtgør, at EFR-tilskud er blevet kendetegnende for videnskabelig ekspertise.

RP7 var åben over for omverden, idet deltagere fra 170 lande medvirkede. Det gjorde Unionens deltagelse bredere og bidrog til virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum. RP7 skabte varige, grænseoverskridende, tværfaglige og tværsektorielle netværk: i gennemsnit samarbejdede 11 organisationer fra seks forskellige lande og ni forskellige regioner i hvert RP7-finansieret projekt. RP7 tilskyndede til tilpasning af forsknings- og innovationsrelaterede nationale systemer og politikker. I de fleste EU-medlemsstater bidrog RP7 til at fremme videnskabelig ekspertise, idet der blev taget fat på samfundsmæssige udfordringer, og fastsætte standarder for forskningsrelaterede finansieringsordninger og udvælgelsesprocesser.

RP7 styrkede forskeres erhvervsuddannelse og langvarige mobilitet, forbedrede kvaliteten af ph.d.-uddannelser og bidrog til at forbedre forskeres arbejdsvilkår i Unionen. Marie Curie-aktioner under RP7 ydede støtte til 50 000 forskere, herunder 10 000 ph.d.-kandidater, fra 140 lande. Programmet stimulerede forskeres mobilitet i hele Europa. Det bidrog også til varig beskæftigelse for forskere i Europa og medvirkede til at øge kvindelige forskeres og internationale forskeres deltagelse i støttemodtagende forskerhold.

RP7 tegner sig for ca. 7 % af de samlede offentlige udgifter til F&I i Unionen. Dets økonomiske indvirkning på f.eks. BNP og beskæftigelse er betydelig – både direkte og som gearing af midler fra den private sektor og medlemsstaterne. Det anslås, at RP7 vil øge BNP med ca. 20 mia. EUR om året i de næste 25 år gennem indirekte økonomiske virkninger, og at det vil skabe over 130 000 arbejdspladser pr. år inden for forskning og 160 000 yderligere arbejdspladser 4 . Der er også belæg for positive mikroøkonomiske virkninger: deltagende virksomheder melder om udvikling af innovative produkter, processer og tjenester og øget omsætning, produktivitet og konkurrenceevne. Resultaterne af økonometriske analyser 5 viser, at SMV'er, som deltager i RP7, ligger 38 % højere end kontrolgruppen målt på vækst i beskæftigelsen og driftsindtægter. Men som HLEG understreger, er det for tidligt at foretage en endelig vurdering af RP7-projekternes markedsvirkninger.

RP7 inddrog industrien og SMV’er på strategisk niveau 6 . Store koncerner og SMV’er har i vid udstrækning medvirket gennem offentlig-private partnerskaber, herunder fælles teknologiinitiativer (FTI) og kontraktlige offentlig-private partnerskaber, og gennem SMV-specifikke instrumenter 7 . Dette bidrog til Europas innovationsbaserede konkurrenceevne.

RP7 tog fat på europæiske samfundsmæssige udfordringer på områder som sundhed, energi, transport og sikring og bidrog til at imødegå globale udfordringer såsom bæredygtig udvikling. Med hensyn til ligestilling mellem kønnene skiftede fokus fra at fremme individuelle kvindelige forskere til at fremme strukturelle forandringer i institutioner.

I RP7 var den samlede andel af kvindelige evalueringseksperter lidt højere end målet på 40 %. Desuden udgjorde kvinder 38 % af den indberettede arbejdsstyrke i RP7.

3. HLEG-henstillinger og Kommissionens reaktion

Dette afsnit indeholder Kommissionens reaktion på HLEG’s henstillinger, som er baseret på resultaterne af dens evaluering af RP7 8 .

Henstilling a): sikre fokus på kritiske udfordringer og muligheder i et globalt perspektiv

Kommissionen kan tilslutte sig det overordnede sigte med HLEG-henstillingen.

I Horisont 2020 fokuseres på at imødegå store samfundsmæssige udfordringer. Dette understøttes af en problemorienteret tilgang, der fremmer en reel udnyttelse af den nye frembragte viden. For at sikre en reel udnyttelse af forskningsresultater vil Horisont 2020 i forbindelse med R&I anlægge en helhedsorienteret tilgang, der understøtter hele innovationskæden fra frontlinjeforskning til markedsorienterede aktiviteter, f.eks. gennem pilotprojekter og demonstrationsaktiviteter. Samtidig bør Horisont 2020 optrappe investeringer i frontlinjeforskning gennem "bottom up"-aktioner. Horisont 2020 er udformet med en tilstrækkelig indbygget fleksibilitet til at tage fat på nye og uventede udfordringer.

Horisont 2020 fremmer en løbende, struktureret dialog med den private sektor i kraft af etablerede platforme, herunder de europæiske teknologiplatforme, industrielle rundbordsdrøftelser i forbindelse med den digitale erhvervsstrategi og formelle rådgivende grupper for alle programområder. Horisont 2020 inddrager den private sektor på strategisk niveau i udformningen og gennemførelsen af helhedsorienterede dagsordener for forskning i centrale industrisektorer og i mobiliseringen af den viden og de finansielle ressourcer, som kræves til dette formål, gennem fælles teknologiinitiativer (FTI) og kontraktlige offentlig-private partnerskaber. Fælles teknologiinitiativer under Horisont 2020 drager fordel af en række implementeringsaspekter, der mindsker virksomhedernes administrative byrde og gør dem bedre egnet til formålet. De fælles teknologiinitiativers åbenhed, gennemsigtighed og effektivitet vil blive vurderet i forbindelse med de foreløbige evalueringer heraf, som skal være afsluttet senest i juni 2017.

Med Horisont 2020 øges innovative SMV'ers muligheder, dels fordi 20 % af de samlede budgetter, som er tildelt "samfundsmæssige udfordringer" og "lederskab inden for støtte- og industriteknologi", afsættes til SMV'er, og dels i kraft af SMV-instrumentet, instrumentet "den hurtige vej til innovation" og det offentlig-offentlige partnerskab Eurostars. Det, at efterspørgslen i form af ansøgninger langt overstiger midlerne, viser, at små og mellemstore virksomheder anser tjenester og netværkssamarbejde på europæisk plan for at give en markant merværdi.

Horisont 2020's arbejdsprogram for 2016-2017 tager sigte på at styrke innovative virksomheders adgang til finansiering ved at udnytte løftestangsvirkninger i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). For at strømline adgangen til finansiering af innovation vil Kommissionen udforske muligheden for at nedsætte et europæisk innovationsråd.

I overensstemmelse med henstilling a) er Horisont 2020 stærkt fokuseret på at tage fat på store samfundsmæssige udfordringer. Med Horisont 2020 tilsigtes det at fremme en løbende, struktureret dialog med den private sektor, inddrage den på strategisk niveau og øge innovative SMV'ers deltagelse mest muligt.

Desuden vil Kommissionen:

gennemføre et nyt strategisk fokus for Horisont 2020 for at maksimere dettes bidrag til "åben innovation", "åben videnskab" og "åbenhed over for omverden"

maksimere synergien mellem F&I i udvalgte temaer på områder inden for samfundsmæssige udfordringer samt nye og kommende digitale og centrale støtteteknologier og -infrastrukturer

undersøge behovet for og gennemførligheden af et europæisk innovationsråd som et middel til at sætte skub i innovation og strømline de eksisterende instrumenter

evaluere de fælles teknologiinitiativer med hensyn til bl.a. deres åbenhed, gennemsigtighed og effektivitet inden juni 2017

lette udarbejdelsen af vigtige projekter af fælles europæisk interesse, som kan fremme forskningens udbredelse i stor målestok i modne teknologier 9 .

Henstilling b): samordne forsknings- og innovationsrelaterede instrumenter og dagsordener i Europa

Kommissionen er enig i, at der er behov for bedre at samordne forsknings- og innovationsrelaterede instrumenter og dagsordener i Europa.

Rammeprogrammer kan spille en vigtig rolle med hensyn til at samordne nationale forskningsstrategier og -programmer. Unionens forskellige instrumenter bør også samordnes for at imødegå de samfundsmæssige udfordringer, som Europa står over for, og for at sikre fortsatte investeringer i de sektorer, hvor Europa har en globalt førende position.

Med hensyn til samordningen af nationale forskningsstrategier og -programmer styrker Horisont 2020 yderligere instrumenter, der allerede er udviklet under RP7 – f.eks. ERA-NET-samfinansieringsinitiativer og artikel 185-initiativer – for at samle ressourcer på tværs af medlemsstaterne, fastlægge fælles strategiske forskningsdagsordener, undgå overlapning og gennemføre fælles indkaldelser osv. Desuden iværksatte Kommissionen en facilitet til understøttelse af politikkerne under Horisont 2020 for at bistå medlemsstaterne med at gennemføre effektive reformer i overensstemmelse med indsatsområderne inden for det europæiske forskningsrum.

For at opnå overensstemmelse med Unionens strukturfondsprogrammer vil Kommissionen fortsat arbejde med de nationale og regionale strategier for intelligent specialisering, som gør det muligt at samle ressourcerne og opnå en kritisk masse for fælles indsatsområder. De vigtigste R&I-aktører føres sammen i den iværksætterorienterede "bottom-up" proces, hvori potentialet for udvikling og videreudvikling af strategierne for intelligent specialisering i de kommende år udforskes. Der er behov for klar kommunikation om, hvordan de forskellige EU-finansieringsprogrammer fungerer. Kommissionen har til dette formål udarbejdet en vejledning for politiske beslutningstagere og gennemførende organer i at støtte synergier og kombinere forskellige fonde 10 og lanceret en ny deltagerportal med en udførlig vejledning for ansøgere angående projektansøgning og -forvaltning under Horisont 2020. Desuden har en række fælles teknologiinitiativer indgået aftalememoranda med Den Europæiske Fond for Regionaludviklings forvaltningsmyndigheder om oprettelse af en ramme for et struktureret samarbejde.

Kommissionen har for nylig lanceret en "kvalitetsmærke"-ordning, der vil gøre det muligt for medlemsstaterne og deres regioner at anerkende det kvalitetsmærke, som tildeles lovende projektforslag under Horisont 2020, og fremme deres adgang til finansiering fra forskellige kilder, f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre nationale, regionale eller private investeringsprogrammer 11 .

Horisont 2020 vil fortsat støtte en bred tilgang til innovation og herunder social innovation.

Kommissionen er enig med HLEG i, at andre politikker og forordninger bør virke befordrende for innovation. I denne forbindelse vil det specifikke R&I-værktøj under retningslinjerne for konsekvensanalyse i Kommissionens pakke om "bedre regulering" give Kommissionen mulighed for at sikre, at dens nye lovgivningsforslag vil være "innovationsfremmende". Desuden er Kommissionen i færd med at undersøge oprettelsen af "innovationsaftaler" på EU-plan for i partnerskab med interessenter at afhjælpe en eksisterende retlig usikkerhed, som hindrer innovation 12 .

I overensstemmelse med henstilling b) søger Kommissionen via gennemførelsen af Horisont 2020 at sikre tilpasningen af nationale forskningsstrategier og -programmer og fremme synergier mellem Horisont 2020-projekter og relevante intelligente specialiseringsstrategier.

Desuden vil Kommissionen:

bruge faciliteten til understøttelse af politikkerne samt samhørighedspolitikkens kapacitetsopbygningsstøtte til at bistå medlemsstaterne med at gennemføre effektive reformer af deres forsknings- og innovationssystemer

fortsat fremme synergier mellem Horisont 2020, strukturfondene og Life og rapportere om dette spørgsmål som led i den foreløbige evaluering af Horisont 2020 – potentielle synergier med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) vil ligeledes blive fremmet

sikre, at nye forslag fra Kommissionen er "innovationsfremmende", ved at anvende retningslinjerne for "bedre regulering" og navnlig "forsknings- og innovationsværktøjet" under retningslinjerne for konsekvensanalyse

screene Unionens lovgivningsrammer for at afdække relevant eksisterende retlig usikkerhed, som hindrer innovation og dermed hæmmer udnyttelsen af potentialet for at skabe økonomisk værdi i Europa

forbedre rammebetingelserne for bedre innovationsøkosystemer i Unionen

undersøge gennemførligheden af at oprette "innovationsaftaler" som en ny metode til at imødegå retlig usikkerhed og støtte udviklingen og udbredelsen af innovation, der kunne bidrage til at opbygge tillid hos investorerne.

Henstilling c): integrere rammeprogrammernes hovedelementer mere effektivt

Kommissionen er enig med HLEG i, at fragmentering og fremkomsten af "siloer" i rammeprogrammer vil undergrave effektiviteten og sammenhængen. Horisont 2020-strukturen med tre indsatsområder forventes at forbedre programmets effektivitet og virkninger. Tværgående emner er blevet integreret i de tre indsatsområder, således at siloer og fragmentering undgås. Eksempelvis er "blå vækst" og "tingenes internet" tværgående initiativer, der kræver koordinering mellem "samfundsmæssige udfordringer" og "lederskab inden for støtte- og industriteknologi" (LEIT). Horisont 2020 fremmer forbindelserne mellem særprogrammer og finansielle instrumenter og muliggør budgetoverførsler mellem forskellige delprogrammer.

For at opnå størst mulig kundetilfredshed og effektivitet er forvaltningen af Horisont 2020-tilskud blevet uddelegeret til fire forvaltningsorganer. Arbejdsdelingen mellem Kommissionen og forvaltningsorganerne er klart defineret og dokumenteret i delegerede retsakter. Forvaltningsorganernes forvaltningsstrukturer er udformet med henblik på at sikre et korrekt tilsyn fra Kommissionens side og gennemsigtighed. Der lægges særlig vægt på at sikre effektiviteten og produktiviteten af feedback-sløjfen, som fører projektresultaterne fra forvaltningsorganerne tilbage til Kommissionen med henblik på politiske formål.

Kommissionen er fast besluttet på at sikre en ensartet anvendelse af et fælles regelsæt for deltagelse og formidling i Horisont 2020 på tværs af alle de aktører, der gennemfører programmet. For at bidrage til at koordinere og gennemføre programmet er der oprettet et fælles støttecenter (CSC) i Kommissionen. Det leverer tjenesteydelser inden for juridisk bistand, efterfølgende revision, it-systemer og -operationer, virksomhedsprocesser, programinformation og data til alle forskningsrelaterede generaldirektorater, forvaltningsorganer og fællesforetagender, der gennemfører Horisont 2020. En effektiv koordinering mellem alle aktører, der gennemfører Horisont 2020, er en permanent udfordring, som står højt på Kommissionens dagsorden, og som Kommissionen tilstræber at opfylde hver dag.

Der blev gennemført flere foranstaltninger i RP7 for at forenkle forvaltningen af forslag og tilskud og mindske den administrative byrde. Det anslås 13 , at ændringerne i omkostningsberegningssystemet i RP7 har ført til besparelser på 551 mio. EUR i RP7 i forhold til RP6. Den Europæiske Revisionsret konkluderede imidlertid i sin årsberetning for 2014, at den vedvarende væsentlige fejlforekomst afspejler de iboende risici i udformningen og gennemførelsen af RP7. Dette var vigtigt input til udformningen af Horisont 2020, der førte til en omfattende forenkling af finansieringsregler, processer og informationsteknologi.

I overensstemmelse med henstilling c) sikrer Kommissionen sammenhængen mellem de forskellige indsatsområder under Horisont 2020, bl.a. ved hjælp af tværgående emner, og den har etableret effektive mekanismer med henblik på at koordinere med forvaltningsorganer og på en konsekvent måde anvende et fælles regelsæt.

Desuden vil Kommissionen:

fortsat afdække og gennemføre forenklingsforanstaltninger

i overensstemmelse med den retlige forpligtelse færdiggøre evalueringen af driften af forvaltningsorganerne REA og ERCEA i første kvartal af 2016.

Henstilling d): bringe videnskaben tættere på borgerne

Kommissionen er enig med HLEG i, at det er vigtigt at inddrage offentligheden i programmet og mere overordnet sikre borgernes aktive deltagelse i videnskab. Som led i gennemførelsen af Horisont 2020 inddrages borgerne og andre relevante interessenter i kraft af, at der opstilles ansvarlige forsknings- og innovationsdagsordener, og støtten til offentlige bevågenhedsskabende aktiviteter forøges.

Kommissionen har gennemført en række foranstaltninger til støtte for oplysning om EU-tilskuddenes virkninger og relevans for R&I. I henhold til Horisont 2020 pålægges modtagere af Unionens finansiering af R&I proaktivt at skabe kontakt til det almene publikum for at belyse de samfundsmæssige virkninger af deres arbejde 14 . Eksempelvis tilsigter arrangementerne på den europæiske forskernat 15 at øge borgernes bevågenhed om forskning og innovation.

Kommissionen vil også øge indsatsen for at oplyse offentligheden om forskningsresultater og virkningerne og udvikle en mere synlig og aktiv tilstedeværelse på de sociale medier. En database over rammeprogrammets succeshistorier er tilgængelig online 16 og ajourføres med jævne mellemrum for at godtgøre videnskabens indvirkninger på borgernes liv.

Endvidere har Kommissionen øget den åbne adgang til videnskabelige fagfællebedømte publikationer i RP7 17 . I Horisont 2020 har Kommissionen gjort åben adgang til videnskabelige publikationer obligatorisk og dermed banet vejen for fuld gennemsigtighed med hensyn til innovation og gennembrud, der produceres i kraft af Unionens finansiering. Desuden gennemfører Kommissionen et pilotprojekt om åben adgang til forskningsdata i Horisont 2020, der involverer åben adgang som standard (dog med en opt-out-mulighed) og obligatoriske dataforvaltningsplaner.

Gennemsigtighed og inddragelse af borgerne i Unionens beslutningsproces er også centrale principper i Kommissionens dagsorden for "bedre regulering". Der blev foretaget en bred høring af interessenter i forbindelse med udformningen af Horisont 2020, og Kommissionen vil fortsat inddrage interesserne i evalueringen og udformningen af rammeprogrammer.

I tråd med henstilling d) har Kommissionen bragt videnskaben tættere på borgerne ved at inddrage dem i udformningen af Horisont 2020 med indførelse af specifikke, horisontale aktiviteter i Horisont 2020, hvori der lægges vægt på at inddrage borgerne yderligere, og ved at oplyse bedre om, hvordan videnskaben påvirker deres liv.

Desuden vil Kommissionen:

styrke åben adgang til forskningspublikationer og -data yderligere

i overensstemmelse med dagsordenen for bedre lovgivning inddrage borgerne i fastlæggelsen af brugerdrevne forsknings- og innovationsdagsordener, navnlig når de udarbejder nye rammeprogrammer og specifikke arbejdsprogrammer.

Henstilling e): indføre strategisk overvågning og evaluering af programmet

Med pakken om "bedre regulering" indføres en systematisk og sammenhængende tilgang til alle evalueringer, der udføres af Kommissionen, og den vil sikre en grundig kvalitetskontrol af Kommissionens evalueringer og inddragelse af evalueringsresultater i udformningen af den fremtidige politik. I retningslinjerne for "bedre regulering" angående evaluering sikres kvalitetskontrollen af evalueringer via kontrakter med styringsudvalg og standardiserede kvalitetsvurderingsskemaer. Kommissionen vil styrke indsatsen for at forbedre dataenes kvalitet og sammenhæng på tværs af de forskellige forehavender, herunder overvågning og evaluering, for at sikre gennemsigtige og korrekte datalagre til støtte for evidensbaseret beslutningstagning.

I Horisont 2020 er der fastsat konkrete centrale præstationsindikatorer og indikatorer for tværgående emner – bl.a. ligestilling mellem kønnene og internationalt samarbejde – og specifikke mål for bl.a. bæredygtighed, klimaændringer og SMV'er, som gør det muligt at sammenligne resultaterne af Horisont 2020 med udgangssituationen ved programmets start på et mere systematisk og regelmæssigt grundlag.

Det tager dog flere år, før den nye viden, der er frembragt inden for rammerne af et enkelt projekt eller en portefølje af projekter, nyttiggøres i form af nye produkter, processer og tjenester, og før de giver anledning til økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger. Mere end 50 % af RP7-projekterne er pt. endnu ikke fuldført. Derfor vil Kommissionen fortsat rapportere om RP7-resultater i Horisont 2020's årlige overvågningsrapporter. I overensstemmelse med artikel 32 i forordningen om Horisont 2020 vil Kommissionen desuden aflægge rapport om de tidligere rammeprogrammers langsigtede virkninger i den foreløbige evaluering af Horisont 2020.

Rammeprogrammets støttemodtagere leverer centrale data med henblik på overvågning og evaluering via standardiserede projektrapporteringsskemaer eller undersøgelser; de frembringes ligeledes af projektansvarlige og videnskabelige medarbejdere i Kommissionens tjenestegrene og agenturer. Kommissionen er i færd med at undersøge, hvordan nye teknologier kan bruges til datamining og sammenkædning af eksisterende data og til at følge individuelle forskere, virksomheders omsætning og beskæftigelsesudviklingen. Kommissionen udforsker endvidere, hvordan nye evalueringsmetoder kan bruges til at rapportere om rammeprogrammernes socioøkonomiske indvirkninger i bred forstand. Nye metoder i relation til informationsteknologi bør støtte overvågning og evaluering og sikre, at forskningsresultaterne lægges til grund for politikker og stilles til rådighed for eksterne brugere. Datasammenkædning af disponible oplysninger med eksterne (kommercielle og åbne) databaser bør indføres for at minimere deltagernes rapporteringsbyrde, automatisere processer samt forbedre datakvaliteten og analysernes pålidelighed. Med henblik på at evaluere den langfristede socioøkonomiske virkning bør støttemodtagerne samtidig fortsat rapportere om resultater og virkninger, efter at projekterne er fuldført.

Endelig har Kommissionen til støtte for evalueringer på nationalt plan også indledt en dialog med medlemsstaterne for at fremme evalueringen af Unionens rammeprogrammers indvirkninger på nationalt plan.

I overensstemmelse med henstilling e) har Kommissionen indført et overvågnings- og evalueringssystem under Horisont 2020 baseret på centrale præstationsindikatorer.

Desuden vil Kommissionen:

sikre datakvalitet og sammenhæng for at styrke overvågnings- og evalueringssystemerne i tråd med kravet om "bedre regulering"

udforske brugen af nye tekst- og dataminingværktøjer, evalueringsmetoder og rapporteringsforpligtelser efter projekternes løbetid for at forbedre og udvikle de datasæt, som vil gøre det muligt at overvåge og evaluere den mere langsigtede socioøkonomiske virkning af Unionens rammeprogrammer

etablere dataforbindelser med eksterne databaser for at fuldstændiggøre og forbedre kvaliteten af datasæt

støtte medlemsstaterne i forbindelse med en national evaluering af virkningen af Unionens rammeprogrammer

forbedre den støtte, som Horisont 2020 frembringer i form af videngrundlaget for udformningen af politikker på lokalt, nationalt og europæisk plan, herunder i relation til SMV’ernes konkurrenceevne.

3. Udsigter

RP7 har med sit bidrag banet vejen for gennemførelsen af Juncker-Kommissionens prioriterede indsatsområder ved at udvikle et fælles videns- og teknologigrundlag og innovative løsninger på områder, der imødegår de fælleseuropæiske udfordringer, f.eks. inden for miljø, transport, energi, det digitale indre marked, sundhed og fødevaresikkerhed. RP7 var et verdensomspændende program med deltagere fra 170 lande og finansierede projekter inden for alle områder, der er omfattet af målene for bæredygtig udvikling. RP7 fremmede vækst og beskæftigelse og bidrog navnlig under den finansielle og økonomiske krise til at opretholde forsknings- og innovationsaktiviteter på nationalt plan.

Kommissionen glæder sig over HLEG's henstillinger. Derfor er Kommissionen fast besluttet på for det nuværende og for fremtidige rammeprogrammer at videreføre indsatsen for at sikre, at der fokuseres på afgørende trusler og muligheder inden for forskning og innovation i Europa, samordne forsknings- og innovationsrelaterede instrumenter og dagsordener i Unionen, fremme rammeprogrammernes interne sammenhæng og synergier, inddrage borgerne og interessenter på en åben og gennemsigtig måde, og overvåge og evaluere programmernes resultater og virkning som grundlag for udformningen af fremtidige politikker.

Kommissionen vil aflægge rapport om de opnåede fremskridt med hensyn til gennemførelsen af HLEG's henstillinger i den foreløbige evaluering af Horisont 2020, der skal foreligge ved udgangen af 2017.

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013).

(2)

Jf. http://ec.europa.eu/research/evaluations/index_en.cfm.

(3)

CORDA-data pr. 1. december 2015.

(4)

HLEG-rapporten, s. 59.

(5)

Panteia, maj 2014.

(6)

HLEG-rapporten, s. 6.

(7)

Jf. bilag 15 i Kommissionens vedlagte arbejdsdokument.

(8)

Yderligere oplysninger, herunder om mangler i relation til RP7, findes i Kommissionens vedlagte arbejdsdokument. Der findes yderligere oplysninger om HLEG-henstillingerne på adressen http://ec.europa.eu/research/evaluations/index_en.cfm?pg=home . Henstillingerne vedrørende Euratom-programmer under RP7 og Kommissionens reaktion er vedføjet som bilag til denne meddelelse.

(9)

Jf. meddelelse 2014/C 188/02.

(10)

http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/guides/synergy/synergies_en.pdf .

(11)

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-5801_da.htm.

(12)

Arbejdsdokument fra Kommissionen "Bedre regulering af innovationsdrevne investeringer på EU-plan", SWD(2015) 298 final.

(13)

Undersøgelse med titlen "Budgetary impact of the changes in the cost calculation regime in FP7 (EC and Euratom) as compared to FP6 (EC and Euratom) and its effects on the administrative burden for participants", 2015.

(14)

Jf. artikel 38 i aftalen om tilskud til projekter, der finansieres under Horisont 2020.

(15)

http://ec.europa.eu/research/mariecurieactions/about-msca/actions/researcher-night/index_en.htm.

(16)

http://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en/newsroom/551 .

(17)

Der er pt. åben adgang til 54 % af alle videnskabelige publikationer under RP7.

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.1.2016

COM(2016) 5 final

BILAG

Specifikke henstillinger vedrørende de indirekte aktioner i Euratom RP7 og Kommissionens reaktion

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om reaktionen på rapporten fra ekspertgruppen på højt plan om den efterfølgende evaluering af syvende rammeprogram

{SWD(2016) 1 final}
{SWD(2016) 2 final}

Specifikke henstillinger vedrørende de indirekte aktioner i Euratom RP7 og Kommissionens reaktion 1

Henstillinger vedrørende baggrunden for foranstaltningerne: Der bør udpeges synergier mellem forskning i fission og fusion, og der bør sikres kontinuitet mellem kortsigtede målsætninger og langsigtede mål for nuklear forskning. Kommissionen bør målrette forskningen på de mest lovende avancerede nukleare teknologier.

Kommissionen tilslutter sig, at synergierne mellem forskning i fusion og fission styrkes, efterhånden som fusion gør fremskridt hen imod endemålet om elproduktion. Der findes vigtige synergier på områderne sikkerhed, materialer, varmebortledning samt fjernhåndtering og modelleringsprogrammer, og yderligere fremskridt på disse områder er nødvendige af hensyn til ITER og fremtidige demonstrationsprojekter for fusions- og fissionsteknologier.

Kommissionen understreger, at der i de toårige Euratom-arbejdsprogrammer fokuseres på gennemførelsen af de mål, som Rådet fastsatte i Euratoms program for forskning og uddannelse 2014-2018, dvs. at forbedre nuklear sikkerhed, sikring og strålingsbeskyttelse, navnlig for potentielt at bidrage til på lang sigt at fjerne kulstof fra energisystemet.

Kommissionen understreger, at i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1314/2013 vedrørende oprettelse af Euratoms program for forskning og uddannelse 2014-2018 skal forskning i fission støtte sikker drift af eksisterende og fremtidige reaktorsystemer og brændselskredsløbsanlæg. Dette skal medvirke til at sikre, at medlemsstaterne anvender de højeste standarder for sikkerhed, sikring, affaldshåndtering og ikke-spredning. Det vil også medvirke til, at Unionen bevarer sin teknologiske førerposition på det nukleare område, herunder gennem ITER, for at sikre Unionens uafhængighed med hensyn til energi og teknologi.

I overensstemmelse med henstillingerne vedrørende baggrunden for foranstaltningerne har Kommissionen allerede iværksat tværgående forskningsemner inden for materialer og håndtering af tritium i Euratoms arbejdsprogram 2016-17.

Desuden vil Kommissionen:

– foreslå at udvide denne tværgående tilgang i kommende arbejdsprogrammer og tilskynde fissions- og fusionsforskersamfund til at koordinere deres forskningsmål og udarbejde køreplaner for forskning på områder af fælles interesse

– fortsat tilskynde medlemsstaterne og fissionsteknologiplatforme til at videreudvikle deres køreplaner og initiativer om europæiske fælles programmer, der vil tjene som vigtige input til fastlæggelse af fremtidige Euratom-prioriteter og dermed sikre tilnærmelse mellem kortsigtede målsætninger og langsigtede mål for nuklear forskning

– fortsat at støtte forskning i fremtidige generationer af nuklear teknologi for at bevare ekspertise inden for nuklear sikkerhed og dertil knyttet teknologisk lederskab.

Henstillinger vedrørende gennemførelsen: Driften af JET anses for et af Euratoms hovedbidrag til ITER. Euratom bør fortsat støtte fissionsteknologiplatforme, udvikle samarbejdet mellem nuklear og ikke-nuklear forskning og sikre regelmæssig ajourføring af køreplaner for forskning. Der bør skabes balance mellem nytilkomne og etablerede forskningsinteressenter, og bureaukratiet i relation til projektansøgninger skal nedbringes.

Kommissionen anerkender, at JET-anlægget yder et vigtigt bidrag til ITER's succes og dermed til at opfylde endemålet om fusionselektricitet. Finansieringen af driften og udnyttelsen af JET udgør en stor del af Euratoms program for forskning og uddannelse 2014-2018. En eventuel finansiering af JET i årene 2019-2020 må overvejes i forbindelse med Rådets afgørelse om Euratoms fremtidige forskningsprogram for disse to år.

Kommissionen anerkender, at fissionsteknologiplatforme spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af de langsigtede forskningsmål og udviklingen af europæiske fælles programlægningsinitiativer.

Kommissionen er fortsat fast besluttet på, at opretholdelsen af den videnskabelige ekspertise skal være et centralt kriterium for tildeling af støtte fra Euratom-programmet. Imidlertid bemærker Kommissionen også forskelle med hensyn til niveauet for medlemsstaternes deltagelse i fissionsprogrammets projektforslag.

De fælles forskningsprogrammer bør også støtte overførsel og formidling af ekspertise. Denne indsats styrker Unionens ekspertise i forbindelse med ansøgninger af relevans for fission – navnlig inden for nuklear sikkerhed og forvaltning af radioaktivt affald – og samtidig afdækkes ny viden f.eks. fra samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber. Endvidere må nye medlemsstaters forskningsbehov også tilgodeses med specifik forskning som f.eks. i sikkerhedsaspektet ved diversificering af brændsel til VVER-reaktorer.

De forenklingsforanstaltninger, der er indført i løbet af Euratom RP7, har mindsket ansøgernes administrative byrde og lettet adgangen til oplysninger i forhold til RP6.

I overensstemmelse med henstillingerne vedrørende gennemførelsen foreslog Kommissionen allerede i 2014 veje til at mindske forskellen med hensyn til deltagelse i fissionsprogrammet ved at indføre foranstaltninger til fremme af udbredelse af ekspertise og udvidelse af deltagerkredsen baseret på udveksling af videnskabeligt personale, deling af udstyr og støtte til de nationale kontaktpunkter. Desuden vil Kommissionen:

– tage det videnskabelige bidrag fra JET til ITER's succes i betragtning ved udarbejdelsen af forslaget til Euratom-programmet for 2019-20. Den foreløbige evaluering af Euratoms program for forskning og uddannelse 2014-2018, som foretages med støtte fra et panel af uafhængige eksperter i 2016, vil tilvejebringe et vigtigt input til dette formål

– fortsat samarbejde tæt med fissionsteknologiplatforme, selv om der udelukkende ydes finansiel støtte på grundlag af indkaldelser og til specifikke aktiviteter som f.eks. opstilling af køreplaner og støtte til samarbejde mellem platforme for at imødegå tværsektorielle udfordringer

– yderligere afkorte den tid, der går, før tilskuddet bevilges, og forbedre procedurerne til fordel for forskere.

Henstillinger vedrørende resultater: Euratoms fusionsprogram bør gennemføre køreplanen for fusionsenergi og sætte øget fokus på materialeforskning i samarbejde med ikke-nukleare fagområder. I Euratoms forskningsaktiviteter må det sikres, at færdigheder fastholdes og udvikles. Euratoms fissionsforskning bør lægge mere vægt på avancerede brændselskredsløb samt separation og transmutation for at mindske byrden for deponeringsanlæg i undergrunden. Euratoms forskning i strålingsbeskyttelse bør knyttes til Horisont 2020's medicinske forskning og granske fordele og risici ved nye nukleare teknologier inden for medicinsk behandling. En gennemgang af fissionsinfrastrukturer bør overvejes i lyset af aktuelle og fremtidige prioriteter.

Køreplanen for fusionsenergi er et centralt element i den europæiske strategi med henblik på at udvikle fusion som en troværdig mulighed for kommerciel, CO2-fri elproduktion fra omkring midten af dette århundrede. I 2014 undertegnede Kommissionen en 5-årig aftale om tilskud med det europæiske konsortium for udvikling af fusionsenergi "EUROfusion", som nu er i færd med at gennemføre et fælles program i tråd med denne køreplan. Materialeforskning indgår fuldt ud i køreplanen for fusionsenergi og udgør en integrerende del af det fælles program.

I Euratom-programmet anerkendes betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse. Uddannelsen af en ny generation af fusionsforskere og -ingeniører tillægges allerede en høj prioritet i køreplanen for fusionsenergi og det fælles program for derigennem at være parat til udnyttelsen af ITER og projekteringen og opførelsen af DEMO. I fissionsprogrammet har uddannelse og erhvervsuddannelse på tilsvarende vis traditionelt været genstand for målrettede aktioner via forslagsindkaldelser og en central bestanddel af større samarbejdsprojekter.

For så vidt angår forskning i avancerede brændselskredsløb samt separation og transmutation vil en reduktion af det radioaktive affalds nedbrydningstid gennem disse processer forbedre den nukleare sikkerhed og således bidrage til at opfylde Euratom-programmets overordnede mål.

I tidligere aktioner under Euratoms fissionsprogram er der set nærmere på den hastige udvikling og ibrugtagning af medicinsk teknologi, der anvender ioniserende stråling, og de specifikke udfordringer, disse afstedkommer med hensyn til strålingsbeskyttelse af patienter og sundhedspersonale.

Fissionsforskningsinfrastrukturer som f.eks. forskningsreaktorer og laboratorier, der er indrettet til at håndtere radioaktive materialer, spiller en central rolle med hensyn til at sørge for en sikker drift af nukleare systemer, en kontinuerlig forsyning af medicinske radioisotoper og opretholdelsen af videnskabelig ekspertise og nukleare kompetencer i Europa. Inden for rammerne af Euratom-programmet for 2014-18 har Kommissionen iværksat flere aktioner, der tager fat på de mest presserende spørgsmål vedrørende fissionsforskningsinfrastrukturer, såsom forsyningssikkerhed for så vidt angår brændsel til forskningsreaktorer og medicinske radioisotoper som f.eks. molybdæn-99, og sikringen af en passende neutronbestrålingskapacitet med henblik på materialeprøvning og andre anvendelser.

I overensstemmelse med henstillingerne vedrørende resultater indførte Kommissionen i forslagsindkaldelsen for 2015 aktioner, som tager fat på sikkerheden i forbindelse med nye tilgange til det nukleare brændselskredsløb og håndteringen af radioaktivt affald samt deres europæiske merværdi. Desuden vil Kommissionen:

– overvåge gennemførelsen af køreplanen for forskning i fusionsenergi

– arbejde med EUROfusion-konsortiet for at sikre, at der gennemføres en passende langsigtet strategi for at udvikle menneskelige ressourcer til forskning i fusionsenergi og til at sikre, at ITER bliver en succes

– udvide forskningen i innovative strålingsbeskyttelsesmetoder og dermed bidrage til bedre beskyttelse af patienter og personale i den daglige medicinske praksis

– samarbejde med forskningsinteressenter og medlemsstaterne om at udnytte synergier mellem Euratoms forskning i strålingsbeskyttelse og andre EU-programmer om medicinsk forskning, idet det tilsigtes at udvikle fælles forskningsaktioner vedrørende strålebeskyttelsesaspekter ved medicinsk praksis og nyskabende nuklear medicin og herunder endnu uudnyttede radioisotoper.

(1)

En komplet liste over 32 henstillinger findes i rapporten fra højniveaupanelet vedrørende Euratom.

Top

Choose the experimental features you want to try