Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015XG0314(01)

Bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/145/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432 og i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/427 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

EUT C 88 af 14.3.2015, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 88/3


Bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/145/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432 og i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/427 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

(2015/C 88/02)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og enheder, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432 (2) og i bilag I til Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/427 (4) om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at de personer og enheder, der er anført i ovennævnte bilag, skal opføres på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse 2014/145/FUSP og i forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Begrundelsen for opførelsen af disse personer og enheder på listen gives i de relevante afsnit i disse bilag.

De pågældende personer og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag II til forordning (EU) nr. 269/2014, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. artikel 4 i forordningen).

De berørte personer og enheder kan inden den 1. juli 2015 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til Rådet på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

GD C 1C

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

De berørte personer og enheder gøres ligeledes opmærksom på, at de har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16.

(2)  EUT L 70 af 14.3.2015, s. 47.

(3)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 6.

(4)  EUT L 70 af 14.3.2015, s. 1.


Top