Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015XC0606(02)

    Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

    EUT C 189 af 6.6.2015, p. 11–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.6.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 189/11


    Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

    (2015/C 189/04)

    Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

    ENHEDSDOKUMENT

    »LATVIJAS LIELIE PELĒKIE ZIRŅI«

    EF-nr: LV-PDO-0005-01194 — 4.2.2014

    BOB ( X ) BGB ( )

    1.   Betegnelse

    »Latvijas lielie pelēkie zirņi«

    2.   Medlemsstat eller tredjeland

    Letland

    3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

    3.1.   Produkttype

    Kategori 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

    3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

    Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Latvijas lielie pelēkie zirņi« henviser til de tørrede frø fra den lokale »Retrija« kultivar af maculatum-markærtsorten (Pisum sativum L.).

    Dette tørrede bælgprodukt har følgende morfologiske egenskaber:

    Udseende: stort, groft og brunt med et marmormønster, som giver det en grålig farve. Har derudover en sort hilum.

    Gennemsnitlig vægt pr: 1 000 ærter: 360-380 g

    Vægt per nettovolumen: 780 g/l

    Kemiske egenskaber (i %):

    —   vandindhold: højst 14 %

    —   råprotein: 0-34 % (med et lysinindhold på op til 11,4 %)

    —   fedtstoffer: 1,5-2 %

    —   kulhydrater: 50-57 %

    —   grove fibre: op til 6,5 %

    —   aske: højst 2 %

    »Latvijas lielie pelēkie zirņi« spises uden at produktets testa (eller frøskal) fjernes, fordi den ikke kan skilles fra resten af frøet. Dette betyder, at produktet ikke falder fra hinanden ved kogning, idet testaen holder på resten af ærten.

    Den kogte ært har følgende organoleptiske egenskaber:

    blød, melet konsistens

    en mild, men særlig smag, som kommer fra skindet.

    3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

    3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

    Alle etaper af produktionen — dyrkning, tørring og sortering — finder sted i det pågældende område.

    3.5.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning og emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til:

    3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til:

    4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

    Det geografiske område, hvor produktet med denne beskyttede oprindelsesbetegnelse fremstilles, dækker næsten hele Letland, på nær de følgende regioner: Østersøkysten og Rigabugten op til 5 km ind i landet i kommunerne Nīca, Liepāja og Pāvilosta, kystområdet i Ventspils kommune, kystområdet i Dundaga kommune og kommunerne Roja, Engure, Jūrmala, Riga, Carnikava, Ādaži, Saulkrasti og Salacgrīva.

    5.   Tilknytning til det geografiske område

    De vigtigste faktorer, som påvirker kvaliteten af »Latvijas lielie pelēkie zirņi« er de lokale klimaforhold, jordbeskaffenheden samt historiske og menneskelige faktorer.

    Det geografiske områdes egenart

    »Latvijas lielie pelēkie zirņi« dyrkes i et tempereret område. Letlands klima påvirkes af havets nærhed og af tilstrømmende luftmasser fra Atlanterhavet. Klimaet er derfor fortrinsvis mildt og fugtigt, med fire klart afgrænsede årstider. Himlen er ofte overskyet (i gennemsnit 160-180 dage om året), hvorimod solen skinner gennemsnitligt 1 790 timer årligt. Med 28-30 dage i gennemsnit falder det højeste antal solskinsdage i perioden fra maj til august, hvor solen skinner i 8-10 timer om dagen. Den gennemsnitlige nedbør svinger mellem 574 og 691 mm om året. Det fortrinsvis milde og fugtige klima skaber optimale vækst-, blomstrings- og høstbetingelser, og bælgplanternes vigtigste kvalitative egenskaber og kendetegn kommer derfor bedst muligt til udtryk i netop dette geografiske område.

    Det afgrænsede geografiske områdes moderat og velbearbejdede jorde, som har en kalk- og lerholdig granulometrisk struktur og en optimal pH-værdi omkring 7, er afgørende for, at »Latvijas lielie pelēkie zirņi« kan vokse optimalt.

    Produktets egenart

    Tørrede »Latvijas lielie pelēkie zirņi« adskiller sig fra andre ærter ved deres særligt store og grove frø (1 000 frø vejer 360-380 g). Selv om der kun er få frø i hver bælg opvejes dette af frøenes gode kulinariske egenskaber, som for eksempel relativt kort kogetid (omkring 10 minutter kortere end andre ærter). Den kogte ærts egenskaber: blød, melet konsistens og en mild, men særlig smag, som kommer fra skindet.

    Da produktets testa (eller frøskal) ikke kan skilles fra resten af frøet, spises »Latvijas lielie pelēkie zirņi«, uden at denne fjernes. Dette betyder, at produktet ikke falder fra hinanden ved kogning, idet testaen holder på resten af ærten.

    Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber

    »Latvijas lielie pelēkie zirņi« er et produkt, som kun har udviklet sig under indflydelse af særlige, naturforhold og som et resultat af lokale producenters dygtighed.

    1.

    Miljøfaktorer, som sikrer, at produktet har bedre kvalitative egenskaber (grove frø med en melet konsistens):

    klima — forskelle i luftfugtighed og temperatur på plantens forskellige væksttrin er af største vigtighed i forhold til at opnå så store frø.

    »Latvijas lielie pelēkie zirņi« har en lang vækstsæson, som varer fra 80 til 115 dage. Produktet vokser og udvikler sig relativt langsomt i starten af vækstsæsonen, men blomstrer så og modnes ganske hurtigt. Letlands klimatiske forhold er derfor velegnede til at opnå et udbytte af høj kvalitet (grove frø, melet konsistens, kort kogetid). På blomstringstidspunktet, og specielt når bælgene dannes (i den anden halvdel af juni og første halvdel af juli), er det yderst vigtigt, at vejret er tilstrækkeligt fugtigt, idet dette har afgørende indflydelse på frøenes størrelse og skindets tykkelse. For høj fugtighed i denne periode vil forsinke modningen af frøene, hvorimod tørre forhold vil resultere i bittesmå ærter med et tykkere skind. I begge tilfælde er resultatet længere kogetid og en forringelse af kultivarens smagsegenskaber, så ærterne skal sås tidligt — så tidligt som de sidste ti dage i april, men ikke senere end de første ti dage i maj.

    en optimale pH-værdi i jorden er 7.

    »Latvijas lielie pelēkie zirņi« er mere krævende end andre ærtesorter, når det kommer til vækstmiljøet. Sorten egner sig til moderat og velbearbejdede jorde med en kalk- og lerholdig granulometrisk struktur. Dog kan der stadig opnås mindre udbytter af minimalt bearbejdet jord, lerholdige sandjorde og sumpede mineraljorde. For »Latvijas lielie pelēkie zirņi« er den optimale pH-værdi i jorden omkring 7, hvilket er højere end for andre, mindre krævende ærtesorter.

    2.

    Historiske og menneskelige faktorer: dyrkning og forædling af »Latvijas lielie pelēkie zirņi«, der har fundet sted i det geografisk afgrænsede område igennem generationer, har frembragt en sort af høj kvalitet, som er perfekt tilpasset de lokale forhold, og som er blevet en sikker gastronomisk favorit.

    I Letland er der en lang tradition for dyrkning af grå ærter. Denne type ært er blevet dyrket i Letland så tidligt som det 18. århundrede. I begyndelsen af det 20. århundrede blev der offentliggjort artikler om de særlige forhold for dyrkning af »grå« ærter. Forædlingen af ærter i Letland begyndte i 1925 på Stende State Cereals Breeding Institute, men er siden 1945 fortsat på Priekuļi State Plant Breeding Institute. Dette viser, at ærterne kan dyrkes over hele Letland. Forædligen af »Latvijas lielie pelēkie zirņi« blev påbegyndt af almindelige mennesker på grundlag af store, brune ærter fra Vidzeme. Priekuļi State Plant Breeding Institute i Priekuļi, Priekuļi delkommune, Priekuļi kommune, skabte sorten »Retrija« af »Latvijas lielie pelēkie zirņi«, som er den eneste sort, der har så store frø, ved at anvende det således udvalgte materiale og forbedre det igennem målrettet forædling, dvs. ved at fravælge bitteheden i frøene fra de vilde sorter, og opnå kogte frø, som er velsmagende og pæne.

    Dyrknings- og høstmetoder, som er udviklet over flere år, er af afgørende betydning for at sikre både en stigning i det samlede udbytte og et produkt af høj kvalitet. Disse metoder omfatter eksempelvis forberedelse af jorden, valg af det rette forhold mellem arterne i en blandet afgrøde, og valg af det rette høsttidspunkt. »Latvijas lielie pelēkie zirņi« dyrkes udelukkende som blandet afgrøde med kornplanter (havre, byg eller vårhvede) som støtte. Forholdet mellem de forskellige arter i de blandede afgrøder bør være som følger: Andelen af »Latvijas lielie pelēkie zirņi« i forhold til korn er enten 1:2 eller 1:1.

    Tærskning af produktet med en mejetærsker kræver opmærksomhed og dygtighed, fordi modne »Latvijas lielie pelēkie zirņi« meget let flækker. Efter høstning tørres produktet forsigtigt i tørremaskiner.

    Letter har spist ærter i århundreder. Ærter, byg og bønner udgjorde længe en fast del af kosten, og de forblev vigtige, indtil kartoflen blev indført i det 19. århundrede. Nu til dags henvises der i turistguider til »pelēkie zirņi« med bacon som en specielt lettisk ret, der er værd at smage.

    Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

    (Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning (2))

    http://www.pvd.gov.lv/lat/kreis_izvlne/novertesana_un_registracija/lauksaimniecibas_un_partikas_p/


    (1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

    (2)  Se fodnote 1.


    Top