Resumé

Konsekvensanalyse af forslag til direktiver om levering af digitalt indhold og online- og fjernsalg af varer

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

Strategien for det digitale indre marked omfatter levering af digitalt indhold og onlinesalg af varer, fordi e-handlens andel i EU's detailsektor vokser hurtigere end offlinehandlen, og fordi vi ikke må gå glip af e-handlens store uudnyttede vækstpotentiale.

39 % af de virksomheder, der sælger online, men ikke har grænseoverskridende salg, anfører forskellene i de nationale aftaleretlige regler som en af de primære hindringer. Dette gælder navnlig mulighederne for udbedring i tilfælde af fejlbehæftede varer (49 % af detailhandlende i EU, der sælger online, og 67 %, der på nuværende tidspunkt forsøger eller overvejer at sælge online på tværs af grænserne). Forskellige nationale aftaleretlige regler har medført engangsomkostninger for detailhandlende på ca. 4 mia. EUR, som hovedsageligt rammer mikrovirksomheder og små virksomheder.

Forbrugerne føler sig ikke trygge, når de foretager grænseoverskridende onlinekøb. En af de vigtigste årsager er, at de er usikre på deres vigtigste aftalemæssige rettigheder. Forbrugerne går således glip af muligheder og har et ringere udvalg af varer til mindre konkurrencedygtige priser. Desuden lider forbrugerne skade, fordi der mangler klare aftaleretlige regler, hvad angår fejlbehæftet digitalt indhold. Den samlede værdi af den økonomiske skade, der skyldes de seneste problemer med blot fire typer digitalt indhold, og den tid, der er brugt på at forsøge at løse disse problemer de seneste 12 måneder, skønnes at ligge på mellem 9 og 11 mia. EUR.

Hvad kan der forventes af initiativet?

Det overordnede mål er at bidrage til hurtigere vækst på det digitale indre marked til gavn for både forbrugere og virksomheder. EU's årlige BNP forventes at stige varigt med ca. 4 mia. EUR. Ved at fjerne de aftaleretlige hindringer for grænseoverskridende onlinehandel vil initiativet reducere virksomhedernes omkostninger som følge af forskelle i de aftaleretlige regler og mindske den usikkerhed, som virksomhederne føler på grund af de retlige rammers kompleksitet. Initiativet vil øge forbrugertilliden, idet der indføres ensartede regler med klare forbrugerrettigheder.

Hvad er merværdien ved tiltag på EU-plan?

Medlemsstaterne vil ikke være i stand til på eget initiativ at fjerne de hindringer, der skyldes forskellene mellem de nationale love. Den enkelte medlemsstat vil ikke være i stand til at sikre en overordnet sammenhæng mellem den nationale lovgivning og lovgivningen i de andre medlemsstater. Hvad angår varer, vil initiativet give forbrugerne målrettede og fuldt ud harmoniserede aftaleretlige rettigheder ved onlinekøb og andre fjernkøb. Det vil reducere virksomhedernes omkostninger, hvorved forbrugerne kan nyde godt af et større udvalg til mere konkurrencedygtige priser. Hvad angår digitalt indhold, vil det skabe retssikkerhed for virksomheder, der ønsker at sælge i andre medlemsstater. Samtidig vil det sikre sammenhængende forbrugerrettigheder med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Derved bliver det lettere for forbrugerne og virksomhederne at foretage henholdsvis onlinekøb og onlinesalg af digitalt indhold og varer på hele det digitale indre marked. Det vil forebygge fragmentering af reglerne for digitalt indhold, for så vidt angår de enkelte medlemsstaters lovgivning på området.

B. Løsningsmodeller

Hvilke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige løsningsmodeller er taget i betragtning? Foretrækkes en løsningsmodel frem for andre? Hvorfor?

Den foretrukne løsningsmodel (model 1: målrettede og fuldt ud harmoniserede regler for digitalt indhold og varer) vil reducere de erhvervsdrivendes aftaleretlige omkostninger ved grænseoverskridende transaktioner. Øget konkurrence vil føre til en generel stigning i handlen. Forbrugerne vil nyde godt af et større udvalg og mere konkurrencedygtige priser. Forbrugerne vil have en række klare rettigheder i hele EU og vil dermed have mere tillid til det digitale indre marked. Andre løsningsmodeller, der er blevet overvejet:

Model 2: Målrettede og fuldt ud harmoniserede regler for digitalt indhold – anvendelse af den erhvervsdrivendes lovgivning kombineret med de eksisterende harmoniserede regler om varer.

Model 3: Målrettede og fuldt ud harmoniserede regler for digitalt indhold og uændret politik for varer.

Model 4: Minimumsharmoniseringsregler for digitalt indhold og uændret politik for varer.

Model 5: En frivillig europæisk standardaftale kombineret med et EU-garantimærke.

Hvem støtter hvilken løsningsmodel? 

Hvad angår digitalt indhold, mener størstedelen af de almindelige virksomhedsinteressenter, at der er behov for handling på EU-plan i form af fuld harmonisering. It-industrien har mere delte meninger. Forbrugerorganisationer anerkender behovet for handling og bakker op om fuld harmonisering, forudsat at der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Størstedelen af de responderende medlemsstater går også ind for handling på EU-plan, hvad angår digitalt indhold. Hvad angår varer, går virksomhederne ind for handling på EU-plan. Mens de fleste bakker op om fuld harmonisering, er der nogle, der foretrækker at anvende den erhvervsdrivendes lovgivning. Mange medlemsstater og forbrugerorganisationer går ikke ind for en ændring af Rom I-forordningen. Forbrugerorganisationerne vil kun støtte fuld harmonisering, hvis forbrugerbeskyttelsesniveauet er højt, og hvis de eksisterende nationale forbrugerbeskyttelsesniveauer ikke reduceres. Medlemsstaterne har delte meninger, hvad angår behovet for handling. Hvad angår såvel digitalt indhold som varer, går næsten alle respondenter ind for, at kun forbrugeraftaler skal være omfattet. De fleste interesserede parter advarer mod en mulig fragmentering mellem online- og offline-salg af varer. Kommissionen vil imidlertid træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå fragmentering, og fordelene ved at handle nu opvejer risikoen for juridisk fragmentering.

C. Den foretrukne løsningsmodels virkninger

Hvad er fordelene ved den foretrukne løsningsmodel?

Den foretrukne model vil fjerne aftaleretlige hindringer for grænseoverskridende onlinehandel både for forbrugere og erhvervsdrivende. Fjernelse af disse hindringer er et incitament til grænseoverskridende handel: Hvis de aftaleretlige hindringer fjernes, vil antallet af virksomheder, der sælger online på tværs af grænserne, stige med over 5 procentpoint. Efter et meget konservativt skøn vil det betyde, at 122 000 flere virksomheder vil sælge online på tværs af grænserne. Eksporten inden for EU vil stige med 0,04 %, svarende til ca. 1 mia. EUR.

Den øgede onlinekonkurrence i detailleddet vil medføre et prisfald i alle medlemsstaterne på gennemsnitligt 0,25 % på EU-plan. Dette prisfald og den øgede forbrugertillid, som følger af ensartede rettigheder i EU, vil medføre en øget efterspørgsel hos forbrugerne. Det private forbrug, som afspejler forbrugernes velfærd, vil stige i alle medlemsstater med et gennemsnit på 0,23 % på EU-plan, hvilket svarer til ca. 18 mia. EUR. Antallet af forbrugere, der køber online på tværs af grænserne, vil kunne stige med næsten 7 procentpoint. Det betyder, at mellem 8 og 13 mio. flere forbrugere vil begynde at købe online på tværs af grænserne. Det gennemsnitlige beløb, som hver enkelt grænseoverskridende køber bruger årligt, vil ligeledes stige med 40 EUR. Denne stigning i udbud og efterspørgsel vil have en direkte indvirkning på de vigtigste makroøkonomiske variabler i hver enkelt medlemsstat og i EU som helhed. Overordnet forventes EU's BNP i faste priser at stige med 0,03 % svarende til en varig stigning på ca. 4 mia. EUR i EU's årlige BNP.

Hvad er omkostningerne ved den foretrukne løsningsmodel?

Hvad angår udgifterne til overholdelse af kravene, vil virksomhederne pådrage sig engangsomkostninger, når de skal tilpasse deres aftaler til de nye regler. Disse omkostninger vil beløbe sig til ca. 7.000 EUR pr. virksomhed. Omkostningerne vil imidlertid blive mere end opvejet af, at erhvervsdrivende, der ønsker at eksportere, vil kunne sælge til forbrugere i alle EU's medlemsstater, uden at de skal tilpasse deres aftaler til den enkelte medlemsstats ufravigelige aftaleretlige regler og pådrage sig yderligere aftaleretlige omkostninger. Virksomhederne vil også pådrage sig omkostninger i forbindelse med de konkrete konsekvenser af anvendelsen af de nye regler på deres aftaler med forbrugerne. Det er dog ikke muligt at vurdere omfanget af disse omkostninger, fordi de f.eks. vil afhænge af, hvorvidt og i hvilket omfang en virksomhed leverer fejlbehæftede produkter.

Hvordan påvirkes de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?

Virksomhederne vil opleve omkostninger i forbindelse med overholdelsen af den nye lovgivning, men de vil drage endnu større fordel af de fuldt ud harmoniserede regler for eksport af varer og digitalt indhold i hele EU. Mikrovirksomheder vil ikke være undtaget fra den nye lovgivning, der gælder fuldt ud for SMV'er: Undtagelser vil mindske forbrugernes tillid, når de handler hos dem. Der er ingen god begrundelse for at give forbrugerne mindre beskyttelse, når de handler hos en SMV frem for hos en større virksomhed. Det ville også underminere SMV'ernes fordele ved at have et enkelt sæt regler, der gælder i hele EU. Initiativet vil være særligt fordelagtigt for SMV'er, som i højere grad påvirkes af omkostningerne i forbindelse med tilpasningen af deres aftaler til andre medlemsstaters ufravigelige regler, og som ofte er bundet til deres hjemmemarked. Udenrigshandel er en vigtig måde, hvorpå de kan få del i stordriftsfordele. SMV'er står over for udfordringer i forhold til at finde kunder. Dette er nemmere online, idet internettet muliggør onlinesalg med lavere omkostninger end ved salg uden om internettet.

Vil det have stor indvirkning på de nationale budgetter og myndigheder?

Bortset fra forpligtelsen til at gennemføre direktiverne i national ret og håndhæve dem har det ingen praktiske konsekvenser for de offentlige myndigheder. Ensartede aftaleretlige EU-regler vedrørende fejlbehæftede produkter vil gøre det lettere for medlemsstaterne at håndhæve bestemmelserne og navnlig for myndighederne i forbrugerbeskyttelsessamarbejdet at træffe fælles grænseoverskridende håndhævelsesforanstaltninger.

Vil der være andre væsentlige følger?

Initiativet vil have positiv indvirkning på grundlæggende rettigheder. Initiativet vil sikre et ensartet højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele EU (artikel 38 i chartret om grundlæggende rettigheder), selv om det, hvad angår varer, vil medføre ændringer i beskyttelsesniveauet i visse medlemsstater. Det vil øge forbrugernes bevidsthed om den økonomiske værdi af deres personoplysninger i overensstemmelse med artikel 7 og 8 i chartret samt nuværende og fremtidig EU-lovgivning. Det vil blive lettere for virksomhederne at sælge deres varer på hjemmemarkedet og på tværs af grænserne (jf. artikel 16). Ensartede regler vil gøre det lettere at udøve retten til adgang til effektive retsmidler ved en domstol (jf. artikel 47).

D. Opfølgning

Hvornår vil politikken blive revideret?

Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af direktiverne og iværksætte en evaluering af, hvor effektivt de opfylder målsætningerne, 5 år efter deres ikrafttrædelse.