EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.9.2015
COM(2015) 417 final
2015/0186(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for Forenkling af Formaliteterne i Samhandelen og en afgørelse truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for Fælles Forsendelse for så vidt angår opfordringer til Republikken Serbien til at tiltræde konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen og konventionen om en fælles forsendelsesprocedure
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen og konventionen om en fælles forsendelsesprocedure blev indgået den 20. maj 1987 mellem Det Europæiske Fællesskab og EFTA-landene.
I meddelelsen af 2001 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en forberedelsesstrategi for de lande, der søger om tiltrædelse af EF/EFTA-konventionerne fra 1987 om en fælles forsendelsesprocedure og om forenkling af formaliteterne i samhandelen, efterfulgt af meddelelsen af 2010 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en forberedelsesstrategi for visse nabolande, der søger om tiltrædelse af begge konventioner og af Rådets konklusioner af 14. april 2011, som bekræfter den fremgangsmåde, der er valgt i de to meddelelser, omtales støtte til en række lande i deres bestræbelser på at tiltræde konventionerne.
Formålet med denne afgørelse er at vedtage EU's fælles holdning vedrørende udkast til afgørelse nr. .../2015 vedtaget af Den Blandede Kommission EU-EFTA for Forenkling af Formaliteterne i Samhandelen og vedrørende udkast til afgørelse nr. .../2015 vedtaget af Den Blandede Kommission EU-EFTA for Fælles Forsendelse om at opfordre Republikken Serbien til at tiltræde konventionerne.
Overensstemmelse med eksisterende politiske bestemmelser på området
Der findes endnu ingen bestemmelser på det område, som forslaget vedrører.
Overensstemmelse med andre EU-politikker
Forslaget er i overensstemmelse med strategien om at fremme konkurrencedygtighed og økonomisk vækst i EU.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
Konventionerne indfører foranstaltninger, der kan lette vareudvekslingen mellem Den Europæiske Union, Republikken Island, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Republikken Tyrkiet.
Republikken Serbien havde fremsat ønske om at kunne tiltræde konventionen, når de juridiske, strukturelle og informationsteknologiske betingelser, som er forudsætninger for tiltrædelsen, var opfyldt.
I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11, stk. 3, i konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen og med bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, i konventionen om en fælles forsendelsesprocedure skal De Blandede Kommissioner EU-EFTA ved afgørelse opfordre et tredjeland, som omhandlet i henholdsvis artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, litra c), til at tiltræde konventionerne i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i henholdsvis artikel 11a og artikel 15a.
De Blandede Kommissioner EU-EFTA retter sådanne opfordringer, når landet kan bevise, at det er i stand til at efterleve de detaljerede regler for anvendelsen af konventionen.
En evalueringsmission, som specielt har beskæftiget sig med tilpasningen af den nationale toldlovgivning i Republikken Serbien, med skabelsen af de nødvendige strukturer for forvaltning af proceduren og med ibrugtagning af det nye edb-baserede forsendelsessystem (NCTS) til anvendelse af den fælles forsendelsesprocedure, har efter mandat fra arbejdsgrupperne EU-EFTA vedrørende fælles forsendelse og forenkling af formaliteterne i samhandelen konkluderet, at forudsætningerne for denne opfordring er opfyldt.
Proportionalitet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Det foreslåede tiltag er det eneste mulige.
Det foreslåede tiltag medfører ingen finansielle omkostninger.
Valg af reguleringsform
Foreslået reguleringsmiddel: afgørelse.
Der findes ikke noget andet egnet reguleringsmiddel.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høring af interesserede parter
Høring og godkendelse af udkastet til afgørelse nr. .../2015 vedtaget af Den Blandede Kommission EU-EFTA for Forenkling af Formaliteterne i Samhandelen og udkast til afgørelse nr. .../2015 truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for Fælles Forsendelse om at opfordre Republikken Serbien til at tiltræde konventionerne blev gennemført sammen med medlemsstaterne i Toldkodeksudvalgets Forsendelsesgruppe og med de kontraherende parter i konventionerne i Den Blandede Kommission EU-EFTA's arbejdsgrupper for "fælles forsendelse" og "forenkling af formaliteterne i samhandelen".
Sammendrag af svarene og hvordan der er taget hensyn til dem:
Positiv udtalelse.
Ekspertbistand
Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.
Konsekvensanalyse
Tiltrædelsen af konventionerne er et led i førtiltrædelsesstrategien for Republikken Serbien til Den Europæiske Union. Den fører til en tilnærmelse til den gældende EU-ret på forsendelsesområdet. Indførelsen af den fælles forsendelsesprocedure i Republikken Serbien som et alternativ til TIR-proceduren vil medføre yderligere lettelser ved forsendelser, nedbringe omkostningerne og kan endog føre til øget samhandel.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget får ingen virkninger for EU's budget.
2015/0186 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for Forenkling af Formaliteterne i Samhandelen og en afgørelse truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for Fælles Forsendelse for så vidt angår opfordringer til Republikken Serbien til at tiltræde konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen og konventionen om en fælles forsendelsesprocedure
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Artikel 11, stk. 3, i konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Republikken Østrig, Republikken Finland, Republikken Island, Kongeriget Norge, Kongeriget Sverige og Det Schweiziske Forbund ("konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen") bemyndiger Den Blandede Kommission EU-EFTA, der blev nedsat ved denne konvention, til ved afgørelse at vedtage opfordringer til tredjelande i henhold til artikel 1, stk. 2, om at tiltræde nævnte konvention i overensstemmelse med artikel 11a.
(2)Artikel 15, stk. 3, i konventionen om en fælles forsendelsesprocedure mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Republikken Østrig, Republikken Finland, Republikken Island, Kongeriget Norge, Kongeriget Sverige og Det Schweiziske Forbund ("konventionen om en fælles forsendelsesprocedure") bemyndiger Den Blandede Kommission EU-EFTA, der blev nedsat ved denne konvention, til ved afgørelse at vedtage opfordringer til tredjelande i henhold til artikel 3, stk. 1, litra c), om at tiltræde nævnte konvention i overensstemmelse med artikel 15a.
(3)Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som Unionen skal indtage i disse blandede kommissioner med hensyn til afgørelserne om at opfordre Republikken Serbien til at tiltræde disse konventioner.
(4)Den holdning, som Unionen skal indtage i disse blandede kommissioner, bør derfor baseres på de vedlagte udkast til afgørelser —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Unionens holdning i Den Blandede Kommission EU-EFTA for Forenkling af Formaliteterne i Samhandelen vedrørende en opfordring til Republikken Serbien om at tiltræde konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen baseres på Den Blandede Kommission EU-EFTA's udkast til afgørelse, der er vedlagt som bilag.
Artikel 2
Unionens holdning i Den Blandede Kommission EU-EFTA for Fælles Forsendelse vedrørende en opfordring til Republikken Serbien om at tiltræde konventionen om en fælles forsendelsesprocedure baseres på Den Blandede Kommission EU-EFTA's udkast til afgørelse, der er vedlagt som bilag.
Artikel 3
Når Republikken Serbien har opfyldt de tekniske tiltrædelsesbetingelser, fremsætter EU-repræsentanten i de blandede kommissioner, som der henvises til i henholdsvis artikel 1 og 2, forslag til afgørelser om at opfordre Republikken Serbien til at tiltræde konventionerne og om at stemme om disse afgørelser i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i nærværende afgørelse.
Artikel 4
Afgørelsen truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for Forenkling af Formaliteterne i Samhandelen og afgørelsen truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for Fælles Forsendelse bliver efter deres vedtagelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 5
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den .