EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.7.2015

COM(2015) 337 final

2015/148(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2015) 135 final}
{SWD(2015) 136 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Formålene med forslaget

For at modvirke klimaforandringer på en effektiv måde og nå EU's langsigtede mål om nedbringelse af kulstofemissionerne med mindst 80 % frem til 2050 er det nødvendigt med en vedvarende udvikling hen imod en lavemissionsøkonomi med nye muligheder for vækst og arbejdspladser. Som et vigtigt led i denne indsats fastlagde Rådet for Den Europæiske Union i oktober 2014 de politiske rammer for klima- og energipolitikken frem til 2030.

Gennemførelsen af rammerne for klima- og energipolitikken frem til 2030 er et vigtigt element i bestræbelserne på at skabe en robust energiunion med en fremadrettet klimapolitik, hvilket er en overordnet prioritet for Kommissionen i de kommende år. Samtidig med aftalen om 2030-rammerne og dens gennemførelse ved hjælp af dette forslag har EU taget et vigtigt skridt i retning af en stærk international klimaaftale, som skal vedtages i Paris i december 2015.

Et centralt punkt i 2030-rammen er et bindende mål om at nedbringe EU's samlede drivhusgasemissioner med mindst 40 % frem til 2030 i forhold til 1990-niveauet. Hvis dette mål skal nås omkostningseffektivt, skal de sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (EU ETS) mindske deres emissioner med 43 % i forhold til 2005, medens de andre sektorer skal mindske deres emissioner med 30 % i forhold til 2005. Det Europæiske Råd skitserede de vigtigste principper for at opnå reduktionen i EU ETS 1 . Med nærværende forslag opstilles de lovrammer, der er nødvendige for at omsætte de principper, der blev fastlagt af Det europæiske Råd, og som har følgende tre hovedområder:

1) Forslaget omsætter emissionsreduktionen på 43 % af drivhusgasserne frem til 2030 i ETS til et emissionsloft, som falder med 2,2 % årligt fra 2021 og fremefter, svarende til en ekstra reduktion på ca. 556 mio. ton kuldioxid i perioden 2021-2030 i forhold til den nuværende årlige reduktion på 1,74 %.

2) Forslaget bygger på de positive erfaringer, der er gjort med de harmoniserede regler siden 2013 ved at videreudvikle forudsigelige, robuste og retfærdige regler for gratis tildeling af kvoter til industrien for at modvirke den potentielle risiko for carbon leakage på passende vis. De foreslåede regler tager sigte på at beskytte konkurrenceevnen på de internationale markeder for EU’s energiintensive industrier under den gradvise overgang til en lavemissionsøkonomi, så længe der ikke gøres en tilsvarende indsats i andre store økonomier, og på at opretholde incitamenter til langsigtede investeringer i lavemissionsteknologier. I betragtning af, at Det Europæiske Råd har besluttet, at andelen af auktionerede kvoter ikke skal reduceres, er antallet af gratis kvoter til industrien begrænset, hvilket kræver målrettede regler. Denne målretning kan hovedsagelig opnås på tre måder: En hyppigere tilpasning af de gratis tildelinger på grundlag af produktionsdata vil sikre, at virksomheder og sektorer i vækst støttes. En opdatering af benchmarkværdier, der anvendes til at beregne den gratis tildeling, vil afspejle virksomheders teknologiske kapacitet og fremskridt i det foregående årti. Bedre målretning af listen over sektorer, der modtager den største andel af gratis tildelinger, mod de sektorer, der er mest udsat for en potentiel risiko for carbon leakage. Reglerne vedrørende carbon leakage handler hovedsageligt om godtgørelse for de direkte kulstofomkostninger, hvorimod forslaget også handler om indirekte kulstofomkostninger.

Med tanke på medlemsstaternes forskellige energimiks bør indtægterne fra EU ETS anvendes til at kompensere indirekte kulstofomkostninger i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Medlemsstaterne bør delvist kompensere visse anlæg i sektorer eller delsektorer, hvor det er konstateret, at de er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, for så vidt angår omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner, der videregives i elpriserne, hvis denne støtte er nødvendig og forholdsmæssig, og incitamentet til at spare energi og fremme en forskydning i efterspørgslen fra "grå" til "grøn" elektricitet bevares.

Protokollen og de tilknyttede afgørelser, der vedtages af partskonferencen i Paris, skal fremme en dynamisk mobilisering af klimafinansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning for alle dertil berettigede parter, navnlig dem der har mindst kapacitet. Den offentlige sektors klimafinansiering vil fortsat spille en vigtig rolle for mobiliseringen af ressourcer efter 2020. Derfor bør auktionsindtægter også anvendes til at finansiere foranstaltninger i sårbare tredjelande, herunder tilpasning til klimaforandringerne. Den klimafinansiering, der skal mobiliseres, vil også afhænge af ambitionerne og kvaliteten af parternes tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) og de efterfølgende investeringsplaner og nationale planlægningsprocesser vedrørende klimatilpasninger.

Indtægter fra EU ETS bør også anvendes til at fremme praktiske færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der er berørt af overgangen, til job i en mere kulstoffattig økonomi, i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

3) Forslaget indeholder en række finansieringsmekanismer, som skal støtte økonomiske aktører i energisektoren og industrien i forbindelse med de innovations- og investeringsudfordringer, de står over for ved overgangen til en lavemissionsøkonomi. Nærmere bestemt supplerer forslaget eksisterende støtte til demonstration af innovative teknologier og udvider støtten til at dække banebrydende innovation inden for industrien. Gratis tildeling af kvoter vil fortsat være til rådighed for at modernisere energisektoren i lavindkomstmedlemsstater, og der er oprettet en særlig fond til fremme af investeringer i modernisering af energisystemer og forbedring af energieffektiviteten for at bidrage til emissionsreduktioner. Denne yderligere støtte bygger på eksisterende erfaringer fra samarbejdet mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i forbindelse med EU ETS og, hvor det er relevant, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Dette forslag indeholder også en tilpasning af direktivet og alle de beføjelser, der tidligere er delegeret til Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol, til ordningen med delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til Lissabontraktaten 2 . I lyset af EU’s engagement i bedre regulering opretholdes delegationer og gennemførelsesretsakter kun, hvis de er afgørende for, at EU ETS fungerer effektivt.

Dette forslag vedrører ikke spørgsmål vedrørende dækningen af luftfarten i EU ETS. Tilpasninger af direktivets anvendelse på luftfartsaktiviteter bør få virkning efter indgåelse af en international aftale på ICAO-mødet i 2016 om en global markedsbaseret foranstaltning, der skal gennemføres frem til 2020.

Overensstemmelse med eksisterende politiske bestemmelser på området

Med hensyn til overensstemmelsen med andre politikker på området klimaindsats er politikkerne for vedvarende energi og energieffektivitet de mest relevante. Begge disse politikker støtter fuldt ud den miljømæssige effektivitet af EU ETS, og synergieffekterne mellem politikkerne og EU ETS er blevet styrket gennem den nyligt aftalte markedsstabilitetsreserve. Som det fremgår af konsekvensanalysen, der ledsager klima- og energirammen for 2030, forudsætter en omkostningseffektiv måde at nå de overordnede emissionsreduktionsmål på 40 % i forhold til 1990 et væsentligt bidrag fra vedvarende energikilder og energieffektivitetsforanstaltninger.

Med hensyn til sammenhængen med den internationale klimapolitik er det vigtigt at bemærke, at EU ETS effektivt har fastsat en pris for kulstof og i vidt omfang anvendes som model for emissionshandelsordninger verden over, der har gavn af de erfaringer, der er gjort i EU.

Overensstemmelse med andre EU-politikker

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITET

Retsgrundlag

Artikel 191 til 193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) stadfæster og beskriver EU’s kompetencer på området klimaforandringer. Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 192 i TEUF.

Nærhedsprincippet (for ikke-eksklusive kompetencer)

Direktivet om EU’s emissionshandelsordning er et eksisterende politikinstrument, der fortsætter efter 2020. I overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan målene med forslaget om ændring af dette instrument kun nås ved hjælp af et forslag fra Kommissionen på EU-niveau.

Klimaforandringer er et grænseoverskridende problem, så der er behov for samordning af klimaindsatsen på europæisk plan og, hvor det er muligt, på verdensplan. Mere specifikt vil en indsats på EU-plan være mest effektiv til at tilvejebringe reformer af kulstofmarkedet efter 2020, tilskynde industrien til at investere i lavemissionsteknologier og samtidig opretholde den internationale konkurrenceevne og EU’s indre marked.

Målene for dette direktiv kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidig handling fra medlemsstaternes side og kan derfor på grund af direktivets omfang og virkninger, bedre nås ved en indsats på EU-niveau.

Proportionalitet

Som anført i konsekvensanalysen er forslaget i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går længere end nødvendigt for at opfylde målsætningerne om at gennemføre EU’s reduktionsmål for drivhusgasemissionerne for 2030 på en omkostningseffektiv måde og samtidig sikre et velfungerende indre marked.

   Reguleringsmiddel/reguleringsform

Målene med dette forslag kan bedst nås ved hjælp af et direktiv. Dette er det mest hensigtsmæssige juridiske instrument til at foretage ændringer af det eksisterende direktiv om EU’s emissionshandelsordning (direktiv 2003/87/EF).

Et direktiv kræver, at medlemsstaterne når målene og gennemfører foranstaltningerne i deres nationale materielle og processuelle retssystemer. Denne metode giver medlemsstaterne mere frihed, når de skal gennemføre en EU-foranstaltning end en forordning, da medlemsstaterne stadig kan vælge de bedst egnede midler til at gennemføre direktivets foranstaltninger. Medlemsstaterne får på denne måde mulighed for at sikre, at de ændrede regler er i overensstemmelse med deres eksisterende materielle og processuelle regler, som gennemfører EU ETS, navnlig for så vidt angår reguleringen af tilladelser for anlæg samt håndhævelsesforanstaltninger og sanktioner.

Endelig er valget af et direktiv som det egnede instrument også i tråd med princippet om, at der bør være mindst mulig indgriben, så længe målene nås.

3.RESULTATERNE AF DE EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer og kvalitetskontrol af eksisterende lovgivning

De foreløbige resultater af en evaluering af det nuværende ETS-direktiv for så vidt angår relevans, effektivitet, virkning, EU-merværdi og overensstemmelse med andre EU-politikker tyder på, at EU ETS som et politisk redskab, der kombinerer miljølovgivning med et markedsinstrument, fungerer i praksis og når sine mål. Det har stor betydning for opfyldelsen af EU’s klimamål, da det er en omkostningseffektiv metode til at mindske emissioner. Emissionerne i de omfattede sektorer er faldet støt, og selv om ikke alle emissionsreduktioner kan tilskrives EU ETS alene, er det påvist, at systemet bidrager effektivt til at nedbringe emissionerne.

EU’s emissionshandelsordning letter internalisering af CO2-omkostningerne. Det spiller en rolle ved investeringsbeslutninger, også selv om CO2-omkostninger med den nuværende lave kulstofpris ofte er medtaget i den generelle ramme for energiomkostninger. Mindre forbedringer med hensyn til drivhusgaseffektivitet er blevet almindelig praksis, men større investeringer i drivhusgaseffektivitet er fortsat en undtagelse.

Dertil kommer, at EU-ETS har en klar merværdi for EU, da forskellige systemer eller andre klimapolitikker på medlemsstatsniveau ville føre til et opsplittet og bekostelig situation for de regulerede enheder, samt forskellige ambitionsniveauer og kulstofpriser i hele EU, hvilket også fører til administrativ kompleksitet. EU ETS med en EU-dækkende kulstofpris og en harmoniseret infrastruktur drager fordel af de synergieffekter, som EU-foranstaltninger kan medføre.

Gennemførelsen af emissionsreduktionsmålet for 2030 og fastsættelse af et loft for emissionsniveauet, der kan føre til en reduktion på 43 % i forhold til 2005, kræver dog ændringer af de eksisterende rammer. Det omfatter primært ændringen af den årlige lineære reduktionsfaktor for loftet i EU ETS fra 2021 og fremefter, gratis tildeling og carbon leakage, andelen af kvoter, der skal bortauktioneres, samt finansieringsmekanismer til fremme af lave emissioner.

Høring af interessenter

På forskellige trin i udviklingen af dette forslag er medlemsstaterne, repræsentanter for erhvervslivet, ngo'er, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner, fagforeninger og borgerne blevet involveret. Som supplement til den offentlige høring for 2030-rammen blev der gennemført en omfattende opfølgende høring af interessenter om forskellige tekniske aspekter af carbon leakage-bestemmelserne for perioden efter 2020 samt aspekter vedrørende innovationsstøtte. Kommissionen har fået nyttige indsigter fra den skriftlige høring, som var åben for bidrag fra maj til juli 2014 3 og tre interessentmøder indkaldt i juni, juli og september 2014 4 med fokus på carbon leakage. Resultaterne af denne høring er offentligt tilgængelige på følgende websted:

http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/cap/leakage/documentation_en.htm  

Dette blev efterfulgt af en onlinehøring, der var åben for bidrag fra december 2014 til marts 2015, og hovedsageligt var fokuseret på andre aspekter i forbindelse med EU ETS såsom fortsatte gratis tildelinger til energisektoren, erfaringerne fra NER300, der er relevante for den kommende innovationsfond og dens udvidelse til industrielle innovationsprojekter, forvaltningsstrukturen for moderniseringsfonden, erfaring med valgfri udelukkelse af små emittenter fra ETS i fase 3, gebyrer for EU-registret og den generelle evaluering af EU ETS. Kommissionen modtog over 500 bidrag fra en bred vifte af interessenter. Resultaterne af denne anden høring er beskrevet i afsnit 1.3.2. og bilag 3 til konsekvensanalysen, der ledsager dette forslag 5 , og der er taget hensyn til dem i det nuværende forslag i det omfang, det er muligt.

Generelt viste de offentlige høringer, at der er bred tilslutning til EU ETS som et politisk instrument.

Hvad angår gratis tildeling og modvirkning af risikoen for carbon leakage, er der et antal interessenter fra sektoren, som går ind for begrænsede ændringer af det nuværende system, medens andre interessenter, herunder medlemsstaterne og civilsamfundet, mener, at en mere målrettet eller yderligere harmonisering er nødvendig. Under hensyntagen til disse bemærkninger fastsætter forslaget begrænsede ændringer af de eksisterende regler, men en mere målrettet tilgang til gratistildeling, opdatering af benchmarkværdier baseret på teknologiske fremskridt over tid og samtidig sikring af en passende beskyttelse af industriens internationale konkurrenceevne. Parallelt hermed giver forslaget mulighed for en bedre tilpasning af den gratis tildeling til de aktuelle produktionsniveauer ved hjælp af en hyppigere beregning af individuelle tildelinger.

Med hensyn til innovationsfonden var energisektoren og industrien generelt positive over for fortsat støtte til lavemissionsinnovation og udvidelsen i forslaget af anvendelsesområdet til også at omfatte industrien. Der var delte meninger om, hvordan risikodelingstilgangen kunne skræddersys til industrien eller CO2-opsamling og -lagring (CCS) for at forbedre effektiviteten i forhold til den nuværende NER300-mekanisme. Forslaget løser problemerne ved at tillade støtte på et tidligere stadium i projektets livscyklus og en højere støttesats.

Hvad angår moderniseringsfonden, var der i et vist omfang også delte meninger om den mest hensigtsmæssige forvaltningsstruktur. Nogle interessenter støtter en central rolle for de støttemodtagende medlemsstater i forvaltningen af fonden, mens andre ønsker en stærkere rolle til alle medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank. Forslaget skaber en rimelig balance mellem behovet for at sikre effektiv finansiering af projekter i de støttemodtagende medlemsstater på den ene side, og at sikre, at alle medlemsstaternes interesser og ekspertise fra EIB samles for at modernisere energisystemerne på den anden side.

Med hensyn til fakultative gratiskvoter til energisektoren støttede markedsdeltagerne generelt strømlinede og forenklede regler samt harmoniserede retningslinjer for rapportering for at forbedre gennemsigtigheden af ordningen. Dette behov for øget gennemsigtighed og klarere regler er behørigt afspejlet i forslaget, navnlig ved at give Kommissionen mulighed for at offentliggøre oplysninger om investeringer, der modtages fra medlemsstaterne.

•Ekspertbistand

For så vidt angår ekstern ekspertise, støtter Kommissionen sig på den stigende mængde af fagfællevurderet empirisk forskning i EU ETS. Der er desuden indhentet ekspertise fra en undersøgelse om evaluering af ETS, der blev sat iværksat i 2014 og gennemført af et konsortium under ledelse af ICF International 6 . Herudover blev der i 2014 bestilt en undersøgelse 7 , der skulle vurdere problemet med omkostninger, som industrisektorer videregiver til deres kunder i næste led, og bestemme de faktorer, der påvirker mulighederne for at videregive omkostninger, samt kvantificere disse for store energiintensive industrisektorer. En anden undersøgelse 8 blev iværksat for at evaluere de erfaringer, der er gjort med den harmoniserede benchmarkbaserede tildelingsproces, og navnlig til vurdering af, om de pågældende benchmark når de tilsigtede mål. I 2013 blev der bestilt en undersøgelse 9 for at vurdere dokumentationen vedrørende carbon leakage i perioden 2005-2012 for ti store energiintensive industrisektorer. Resultaterne af disse undersøgelser er behandlet i konsekvensanalysen, der ledsager forslaget.

Verificerede data fra medlemsstaterne for at bestemme den gratis tildeling i fase 3 blev også benyttet i konsekvensanalysen.

•Konsekvensanalyse

Direktivforslaget ledsages af en konsekvensanalyse, der stort set bygger på resultaterne af den omfattende konsekvensanalyse for 2030-rammen 10 , med fokus på bestemte ETS-specifikke metodologiske elementer, der ikke tidligere er vurderet.

En sammenfatning af konsekvensanalysen, et resumé og en positiv udtalelse fra udvalget for konsekvensanalyse vil blive gjort offentligt tilgængelige. Konsekvensanalysen blev udført for en række aspekter, om hvilke Det Europæiske Råd gav strategisk vejledning i sine konklusioner vedrørende 2030-rammen. Dette omfatter at modvirke den potentielle risiko for carbon leakage, etablering af en moderniseringsfond og en innovationsfond, fakultative gratiskvoter til modernisering af elsektoren i lavindkomstmedlemsstater samt aspekter, der udspringer af erfaringerne siden 2013, såsom gyldigheden af emissionskvoter, sikring af et robust og sikkert register og videreførelsen af valgfri udelukkelse af små emittenter.

Hvad angår modvirkning af den potentielle risiko for carbon leakage, blev en række muligheder overvejet vedrørende opdatering af benchmarkværdier, tilpasning af produktionsniveau, klassificering af sektorer i carbon leakage-grupper og kompensation af indirekte omkostninger. I forbindelse med innovationsfonden blev der fokuseret på, hvordan projekter screenes og udvælges, og måden, hvorpå finansiel støtte ydes. For moderniseringsfonden blev de forskellige forvaltningsmodeller overvejet. Med hensyn til de fakultative gratiskvoter til energisektoren arbejdes der på at forbedre modaliteterne og øge gennemsigtigheden i forhold til den nuværende praksis.

•Lovmæssig egnethed og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

EU ETS genererer betydelige indtægter til medlemsstaternes budgetter. Forslaget berører hovedsageligt de nationale budgetter og myndigheder af denne grund. Den sikre drift af EU-registret finansieres over Unionens budget. Der er også en lille og begrænset virkning for EU-budgettet, som dog fuldt ud er omfattet af den nuværende flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

5.ANDRE PUNKTER

Gennemførelsesplaner og overvågning, evaluering og rapportering

Forklarende dokumenter

Nærmere redegørelse for forslagets bestemmelser

De vigtigste elementer i EU’s ETS-direktiv, som ændres ved forslaget, er følgende:

Den lineære reduktionsfaktor (art. 9)

Den lineære reduktionsfaktor ændres til 2,2 % fra 2021 og fremefter. Det sikrer, at den samlede mængde kvoter (loftet) vil falde i et større årligt tempo, hvilket fører til en generel emissionsreduktion i sektorer omfattet af EU ETS på 43 % i 2030.

Andel af auktionerede kvoter (art. 10)

I overensstemmelse med retningslinjerne fra Det Europæiske Råd i oktober 2014 om, at andelen af bortauktionerede kvoter ikke bør falde, fastlægger forslaget den relevante andel i procent, under hensyntagen til de forskellige faktorer, som bestemmer denne andel i perioden 2013 til 2020. Med hensyn til fordelingen vil 10 % af EU’s ETS-kvoter, der bortauktioneres af medlemsstaterne, fortsat blive fordelt til fordel for visse lavindkomstmedlemsstater for at fremme solidaritet, vækst og sammenkoblinger, mens resten af kvoterne fordeles blandt alle medlemsstater.

Gratis kvoter og bestemmelserne om carbon leakage (art. 10a og 10b)

Forslaget fastsætter, at benchmarkværdierne for bestemmelse af den gratis tildeling til industrien opdateres for at afspejle det teknologiske fremskridt over tid i de relevante sektorer. Til dette formål vil der blive anvendt en normalsats med mulighed for at anvende en ændret sats, hvis den faktiske sats for teknologisk fremskridt i en sektor viser sig at afvige væsentligt fra normalsatsen.

Sektorer, der anses for at være udsat for en risiko for carbon leakage vil fortsat modtage en højere kvote end andre, som har bedre muligheder for at videregive de relevante omkostninger i produktpriserne. Den reviderede metode til at identificere de sektorer og delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage, er baseret på to kombinerede kriterier: emissionsintensitet og handelsintensitet.

Tildelingen af gratis kvoter vil desuden være mere på linje med sektorernes faktiske produktionsniveau. Med dette mål for øje vil de gratis tildelinger regelmæssigt blive ajourført, samtidig med at incitamenterne til at innovere bibeholdes fuldt ud, og de administrative byrder og omkostninger for medlemsstaterne, driftslederne og Kommissionen forbliver rimelige.

Tildelinger til nytilkomne og betydelige produktionsstigninger vil blive leveret fra en øremærket reserve. Reserven til nytilkomne oprettes med 250 mio. ikke-tildelte kvoter fra markedsstabilitetsreserven og suppleres med kvoter, der forbliver uudnyttet på grund af lukning af anlæg eller væsentlige ændringer i produktionen i perioden fra 2021 og fremefter. Kvoter, der ikke tildeles gratis fra industriens andel frem til 2020, og som ikke overføres til markedsstabilitetsreserven, vil også indgå i reserven til nytilkomne.

Indirekte kulstofomkostninger (art. 10a, stk. 6)

For så vidt angår indirekte kulstofomkostninger, der opstår som følge af omkostninger, der er indregnet i prisen på elektricitet, lægger forslaget op til, at medlemsstaterne bør give kompensation i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte, og at provenuet fra auktioner bør anvendes hertil.

Anlæg med små emissionsmængder (små emittenter) (art. 27 og art. 11, stk. 1)

For anlæg med lave emissioner, er det i betragtning af deres forholdsmæssigt højere administrative omkostninger under EU ETS hensigtsmæssigt, at der fortsat gives mulighed for at udelukke sådanne anlæg fra ordningen. Forslaget lægger således op til, at anlæg, som er udelukket i dag, fortsat vil være udelukket, forudsat at de yder et tilsvarende bidrag til emissionsreduktionerne. Medlemsstaterne kan også udelukke yderligere anlæg fra 2021.

Innovationsstøtte (art. 10a, stk. 8)

Den nuværende EU-dækkende støtte til innovation suppleres ved at afsætte 400 mio. kvoter til formålet. Yderligere 50 mio. kvoter lægges til denne mængde fra de kvoter, der forbliver uudnyttet i 2013 til 2020, og som ellers ville blive placeret i markedsstabilitetsreserven i 2020. I øjeblikket er innovationsstøtten begrænset til kulstofopsamling og -lagring og vedvarende energi-projekter, men forslaget udvider støtten til også at omfatte industrien for at fremme incitamenter til lavemissionsinnovation.

Modernisering af energisystemerne i lavindkomstmedlemsstater (art. 10c og 10d)

Forslaget indeholder to foranstaltninger, som skal understøtte moderniseringen af energisystemer i lavindkomstmedlemsstater og fuldt udnytte energisektorens potentiale til at bidrage til omkostningseffektive emissionsreduktioner: videreførelse af den gratis tildeling til energisektoren og oprettelse af en moderniseringsfond.

Som det ofte påpeges af interessenter, er der en alvorlig hindring for at vurdere effektiviteten af de midlertidige gratis tildelinger til energisektoren i visse medlemsstater, idet der er mangel på gennemsigtighed med hensyn til de gældende regler samt gennemførelsen af investeringer. Forslaget skaber større gennemsigtighed ved at forpligte medlemsstaterne til at vælge investeringer over en vis beløbsgrænse på grundlag af et udbud. Forslaget fastsætter endvidere klare krav om offentliggørelse for medlemsstaterne og giver Kommissionen mulighed for at offentliggøre vigtige oplysninger om investeringer.

Moderniseringsfonden oprettes med 2 % af den samlede kvotemængde. Disse kvoter bortauktioneres i henhold til de regler, der er fastsat i EU ETS-forordningen om kvoteauktioner for at fremskaffe de nødvendige midler til projekter, der skal gennemføres. Midlerne vil blive fordelt mellem de hertil berettigede medlemsstater i henhold til en på forhånd fastsat fordelingsnøgle, jf. bilaget til forslaget. Der vil blive lagt særlig vægt på finansieringen af mindre projekter.

Kvoternes gyldighed (art. 13)

For at mindske de administrative omkostninger indeholder forslaget bestemmelser om, at kvoter, der er udstedt for en handelsperiode, forbliver gyldige i senere perioder.

Overgang til et system med delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter ("lissabonisering")

Vigtig gennemførelseslovgivning, herunder en forordning om auktionering, en forordning om EU-registret samt afgørelser om reglerne for gratis tildeling og carbon leakage, er vedtaget. For at tilpasse direktivet til bestemmelserne i Lissabontraktaten tillægger forslaget Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter efter den relevante procedure, hvis disse beføjelser tidligere er tildelt Kommissionen.

2015/148 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

Under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen 12 ,

efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 13 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 14 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 15  indførte en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen med henblik på at fremme nedbringelsen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk efficient måde.

(2)Det Europæiske Råd i oktober 2014 forpligtede sig til at reducere de samlede drivhusgasemissioner med mindst 40 % under 1990-niveauerne frem til 2030. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at nå disse emissionsreduktioner, og målet nås på den mest omkostningseffektive måde gennem EU’s emissionshandelsordning (EU ETS) med en reduktion på 43 % under 2005-niveauerne frem til 2030. Dette blev bekræftet i den tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse af Unionen og dens medlemsstater, som blev fremsendt til sekretariatet for FN’s rammekonvention om klimaændringer den 6. marts 2015 16 .

(3)Det Europæiske Råd bekræftede, at et velfungerende og reformeret EU ETS med et instrument til at stabilisere markedet vil være det vigtigste europæiske instrument til at nå dette mål med den årlige reduktionsfaktor på 2,2 % fra 2021 og fremefter, ingen udløb af gratis kvoter, idet de eksisterende foranstaltninger bibeholdes efter 2020 for at forebygge risikoen for carbon leakage som følge af klimapolitikken, så længe der ikke iværksættes en tilsvarende indsats i andre større økonomier, og uden at mindske andelen af kvoter, der bortauktioneres. Andelen af auktionerede kvoter bør udtrykkes som en procentuel værdi i lovgivningen for at styrke sikkerheden ved planlægning af investeringer, for at øge gennemsigtigheden og for at gøre ordningen i sin helhed mere enkel og mere forståelig.

(4)Det er en af Unionens vigtigste prioriteter at skabe en robust energiunion, der garanterer sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi til EU's borgere. At nå dette mål kræver en vedvarende ambitiøs klimaindsats med EU ETS som hjørnestenen i EU’s klimapolitik og fremskridt med andre af energiunionens aspekter 17 . Gennemførelsen af 2030-rammens ambitiøse mål bidrager til at generere en hensigtsmæssig kulstofpris og til fortsat at stimulere omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasemissionerne.

(5)Ifølge artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal EU’s politik være baseret på princippet om, at forureneren betaler, og på dette grundlag er det i direktiv 2003/87/EF fastsat, at der skal ske en overgang til fuld auktionering over tid. Undgåelse af carbon leakage er begrundelsen for at udsætte fuld overgang til auktionering, og målrettet gratistildeling af kvoter til industrien er berettiget for at imødegå den reelle risiko for stigninger i drivhusgasemissioner i tredjelande, hvor industrien ikke er underkastet tilsvarende kulstofbegrænsninger, så længe der ikke indføres sammenlignelige klimapolitiske foranstaltninger i andre større økonomier.

(6)Auktionering af kvoter forbliver den generelle regel, med gratis tildeling som en undtagelse. Følgelig, og som bekræftet af Det Europæiske Råd, bør den andel af kvoter, der skal auktioneres, og som var 57 % i perioden 2013-2020, ikke nedsættes. Kommissionens konsekvensanalyse 18 indeholder nærmere oplysninger om den auktionerede andel og præciserer, at denne andel på 57 % består af de kvoter, der auktioneres på vegne af medlemsstaterne, herunder kvoter øremærket til nytilkomne, men ikke tildelt, kvoter til modernisering af elproduktion i visse medlemsstater og kvoter, der skal auktioneres på et senere tidspunkt på grund af deres placering i den markedsstabilitetsreserve, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/... 19 .

(7)For at bevare de miljømæssige fordele af emissionsreduktioner i EU, medens foranstaltninger i andre lande ikke giver tilsvarende incitamenter for industrien til at nedbringe emissionerne, bør der fortsat ske gratis tildelinger til anlæg i sektorer og delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage. Erfaringerne fra anvendelsen af EU ETS bekræfter, at sektorer og delsektorer er udsat for en risiko for carbon leakage i forskellig grad, og at tildeling af gratis kvoter har forhindret carbon leakage. Nogle sektorer og delsektorer må anses for at have en stor risiko for carbon leakage, hvorimod andre er i stand til at videregive en betydelig del af omkostningerne til kvoter til dækning af deres emissioner i produktpriserne uden at miste markedsandele, og kun skal oppebære den resterende del af omkostningerne, således at de har en lille risiko for carbon leakage. Kommissionen bør fastlægge og differentiere de relevante sektorer på grundlag af deres handels- og emissionsintensitet med sigte på en bedre identifikation af sektorer, hvor der er en reel risiko for carbon leakage. Ved overskridelse af en tærskel, som er fastsat på dette grundlag, og som fastlægges under hensyntagen til de respektive sektorers og delsektorers mulighed for at videregive omkostninger i produktpriserne, bør en sektor eller delsektor anses for at være udsat for en risiko for carbon leakage. Andre sektorer bør anses for at have en lille eller ingen risiko for carbon leakage. At tage hensyn til mulighederne for sektorer og delsektorer uden for elproduktion til at videregive omkostninger i produktpriserne burde også mindske ekstraordinære gevinster.

(8)For at afspejle de teknologiske fremskridt i de berørte sektorer og tilpasse dem til den relevante tildelingsperiode bør benchmarkværdierne for gratis tildelinger til anlæg, som er fastsat på grundlag af data fra årene 2007-8, ajourføres i overensstemmelse med den konstaterede gennemsnitlige forbedring. Af hensyn til forudsigeligheden bør dette ske ved at anvende en faktor, som repræsenterer den bedste vurdering af fremskridtet på tværs af sektorer, som derefter bør anvende pålidelige, objektive og verificerede data fra anlæg, således at sektorer, hvis forbedringsrate afviger betydeligt fra denne faktor, får en benchmarkværdi, som ligger tættere på deres faktiske forbedringsrate. Hvis oplysningerne viser, at der i forbindelse med faktorreduktionen er en forskel på mere end 0,5 % højere eller lavere pr. år i den relevante periode i forhold til 2007-8-værdien, bør den tilhørende benchmarkværdi justeres med denne procentsats. For at sikre lige vilkår for produktionen af aromater, hydrogen og syntesegas i raffinaderier og kemiske anlæg bør benchmarkværdien for aromater, hydrogen og syntesegas fortsat være tilpasset til raffinaderibenchmarket.

(9)Medlemsstaterne bør, i overensstemmelse med statsstøttereglerne, delvis kompensere visse anlæg i sektorer eller delsektorer, hvor det er konstateret, at de er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage som følge af omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner, der videregives i elpriserne. Protokollen og de tilknyttede afgørelser, der vedtages af partskonferencen i Paris, vil skulle fremme en dynamisk mobilisering af klimafinansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning for dertil berettigede parter, navnlig dem der har mindst kapacitet. Den offentlige sektors klimafinansiering vil fortsat spille en vigtig rolle for mobiliseringen af ressourcer efter 2020. Derfor bør auktionsindtægter også anvendes til at finansiere foranstaltninger i sårbare tredjelande, herunder tilpasning til klimaforandringerne. Den klimafinansiering, der skal mobiliseres, vil også afhænge af ambitionerne og kvaliteten af de foreslåede tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC), de efterfølgende investeringsplaner og de nationale planlægningsprocesser vedrørende tilpasning til klimaforandringer. Medlemsstaterne bør ligeledes anvende auktionsindtægterne til at fremme færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der er berørt af overgangen til job i en mere kulstoffattig økonomi.

(10)Dette direktivs vigtigste langsigtede incitament for så vidt angår opsamling og lagring af CO2 (CCS), nye teknologier til vedvarende energikilder og banebrydende innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer er det prissignal, som direktivet tilvejebringer samt at der ikke skal afleveres kvoter for CO2-emissioner, som lagres permanent eller undgås. For at supplere de ressourcer, der allerede anvendes til at fremskynde demonstration af kommercielle CCS-faciliteter og innovative teknologier for vedvarende energi, bør EU ETS-kvoter desuden anvendes til at yde garanteret belønning for udbredelsen af CCS-faciliteter, nye teknologier for vedvarende energi og industriel innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer i Unionen for CO2, der oplagres eller undgås i tilstrækkeligt omfang, forudsat, at der foreligger en aftale om videndeling. Størstedelen af denne støtte bør afhænge af dokumenteret undgåelse af drivhusgasemissioner, hvorimod anden støtte kan gives, når forud fastsatte milepæle er nået, under hensyntagen til den anvendte teknologi. Den maksimale støtteandel for projektudgifter kan variere alt efter projektkategori.

(11)Der bør oprettes en moderniseringsfond med 2 % af EU’s ETS-kvoter, som sælges på auktion i overensstemmelse med regler og bestemmelser for auktioner, der gennemføres på den fælles auktionsplatform, jf. forordning 1031/2010. Medlemsstater, som i 2013 havde et BNP pr. indbygger til en markedskurs på under 60 % af EU-gennemsnittet bør være berettiget til midler fra moderniseringsfonden og frem til 2030 fravige princippet om fuld auktionering til elproduktion ved hjælp af muligheden for gratis tildeling for på en gennemsigtig måde at fremme realinvesteringer til modernisering af energisektoren, samtidig med at forvridninger af det indre energimarked undgås. Bestemmelserne om moderniseringsfonden bør udgøre en sammenhængende, omfattende og gennemsigtig ramme, som sikrer den mest effektive gennemførelse, under hensyntagen til behovet for let adgang for alle deltagere. Forvaltningsstrukturen bør stå i rimeligt forhold til formålet om at sikre en korrekt anvendelse af midlerne. Forvaltningsstrukturen bør bestå af en bestyrelse og en direktion, og der bør tages behørigt hensyn til EIB’s ekspertise i beslutningsprocessen, medmindre støtten ydes til små projekter via lån fra nationale erhvervsfremmende banker eller gennem tilskud under et nationalt program, der har samme mål som moderniseringsfonden. Investeringer, der finansieres af fonden, bør foreslås af medlemsstaterne. For at sikre, at investeringsbehovet i lavindkomstmedlemsstater opfyldes i tilstrækkelig grad, bør fordelingen af midler tage ligeligt hensyn til verificerede emissioner og BNP-kriterier. Den finansielle støtte fra moderniseringsfonden kan ydes på forskellige måder.

(12)Det Europæiske Råd bekræftede, at modaliteterne bør forbedres, herunder også gennemsigtigheden for de fakultative gratiskvoter til modernisering af energisektoren i visse medlemsstater. Investeringer til en værdi af 10 mio. EUR eller derover bør udvælges af den relevante medlemsstat ved hjælp af udbudsprocedure på basis af klare og gennemsigtige regler for at garantere, at den gratis tildeling anvendes til at fremme realinvesteringer i modernisering af energisektoren i overensstemmelse med energiunionens mål. Investeringer til en værdi af under 10 mio. EUR bør også være berettiget til midler fra den gratis tildeling. Den berørte medlemsstat bør udvælge sådanne investeringer på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier. Resultaterne af denne udvælgelsesproces bør være genstand for en offentlig høring. Offentligheden bør være behørigt informeret på tidspunktet for udvælgelsen af investeringsprojekter samt deres gennemførelse.

(13)EU ETS-midler bør ses i sammenhæng med andre EU-støtteprogrammer, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde, for at sikre, at offentlige midler anvendes på en effektiv måde.

(14)De nuværende bestemmelser, som gælder for små anlæg, der udelukkes fra EU ETS, gør det muligt for udelukkede anlæg fortsat at være det, og det bør være muligt for medlemsstaterne at ajourføre deres liste over udelukkede anlæg, og for medlemsstater, som i øjeblikket ikke udnytter denne mulighed, at gøre dette ved begyndelsen af hver kvoteperiode.

(15)Det Europæiske Råds møde i oktober 2014 nåede til enighed om, at 10 % af de EU ETS-kvoter, som medlemsstaterne auktionerer, skal fordeles mellem visse medlemsstater for at skabe solidaritet, vækst og sammenkoblinger, mens resten af kvoterne fordeles mellem alle medlemsstaterne i form af andele, som er identiske med de gældende andele i 2013-20, også for medlemsstater, der tiltrådte Unionen i denne periode. Medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 90 % af EU-gennemsnittet i 2013 bør nyde godt af denne solidaritet, og det relevante bilag til dette direktiv bør ajourføres i overensstemmelse hermed. Undtagelsen fra at bidrage til denne fordeling i 2013-20 for visse medlemsstater med en gennemsnitsindkomst pr. indbygger mere end 20 % højere end EU-gennemsnittet bør udløbe.

(16)Afgørelse (EU) 2015/... indfører en markedsstabilitetsreserve for EU ETS for at gøre auktionsudbuddet mere fleksibelt og gøre systemet mere robust. Denne afgørelse indeholder også bestemmelser om, at kvoter, der ikke er tildelt nytilkomne anlæg frem til 2020 og ikke er tildelt som følge af aktivitetsophør og delvist ophør, skal placeres i markedsstabilitetsreserven.

(17)Med sigte på at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i retsakten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår artikel 3d, stk. 3, artikel 10, stk. 4, artikel 10a, stk. 1, og 8, artikel 10b, artikel 10d, artikel 14, stk. 1, artikel 15, artikel 19, stk. 3, artikel 22, artikel 24, artikel 24a og artikel 25a i direktiv 2003/87/EF. For at reducere delegationerne til et minimum udgår de eksisterende beføjelser for så vidt angår driften af den særlige reserve, for tildeling af mængder af internationale kreditter, der kan udveksles, og indførsel af yderligere standarder for, hvad der kan udveksles, samt yderligere regler om dobbelttælling i artikel 3f, stk. 9, artikel 11a, stk. 9, og artikel 11b, stk. 7, i direktiv 2003/87/EF. Retsakter vedtaget i henhold til disse bestemmelser finder fortsat anvendelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør ved forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sikre en samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. For så vidt angår delegationen i henhold til artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF kan de medlemsstater, som ikke anvender den fælles platform for auktioner, fortsat undlade at gøre det.

(18)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 10a, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 16, stk. 12, i direktiv 2003/87/EF bør gennemførelsesbeføjelserne overdrages til Kommissionen. Disse nødvendige gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 20 . For at reducere gennemførelsesretsakter mest muligt bør den eksisterende hjemmel i artikel 11a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF vedrørende yderligere specificering af mængder af internationale kreditter til udveksling udgå. Retsakter, der er vedtaget i henhold til denne bestemmelse, finder fortsat anvendelse.

(19)I overensstemmelse med medlemsstaternes og Kommissionens fælles politiske erklæring af 28. september 2011 om forklarende dokumenter 21 har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs elementer og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelsen af sådanne dokumenter i givet fald er begrundet.

(20)Dette direktiv har til formål at bidrage til målet om et højt niveau for miljøbeskyttelse i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling på den økonomisk mest efficiente måde og samtidig sikre anlæg, tilstrækkelig tid til at tilpasse sig samt indføre en mere gunstig behandling af specielt berørte i rimeligt omfang i den udstrækning, det er foreneligt med de andre målsætninger i dette direktiv.

(21)I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(22)Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1
Ændring af direktiv 2003/87/EF

I direktiv 2003/87/EF foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 3d, stk. 3, andet afsnit, affattes således:

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23."

(2)Artikel 3f, stk. 9, udgår.

(3)Artikel 9, andet og tredje afsnit, affattes således:

"Fra 2021 er den lineære faktor 2,2 %."

(4)I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 tilføjes følgende tre nye afsnit:

"Fra og med 2021 er den andel af kvoter, der skal auktioneres af medlemsstaterne, 57 %.

2 % af den samlede mængde kvoter, mellem 2021 og 2030 bortauktioneres for at oprette en fond, der har til formål at forbedre energieffektiviteten og modernisere energisystemerne i visse medlemsstater, jf. dette direktivs artikel 10d ("moderniseringsfonden").

Den samlede resterende mængde af kvoter, der skal auktioneres af medlemsstaterne, fordeles i overensstemmelse med stk. 2."

b) I stk. 2, litra b), foretages følgende ændringer:

   i) i litra a) erstattes "88 %" med "90 %".

ii) litra b) affattes således:

"b) 10 % af den samlede mængde kvoter, der skal auktioneres, fordeles til visse medlemsstater for at skabe solidaritet og vækst i Fællesskabet, hvorved den kvotemængde, som de pågældende medlemsstater auktionerer i medfør af litra a), øges med de procentsatser, der er anført i bilag IIa." og

iii) litra c) udgår

iv) tredje afsnit, affattes således:

"Om nødvendigt tilpasses den procentsats, der er omhandlet i litra b), forholdsmæssigt for at sikre, at fordelingen udgør 10 %."

c) I stk. 3 indsættes følgende som litra j), k) og l):

"j)til at finansiere økonomiske foranstaltninger til fordel for sektorer eller delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage på grund af betydelige indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der videregives i elpriserne, forudsat at disse foranstaltninger opfylder betingelserne i artikel 10a, stk. 6

k)til klimafinansieringstiltag i sårbare tredjelande, herunder tilpasning til virkningerne af klimaændringerne

l)til at fremme færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der er berørt af overgangen til job i en mere kulstoffattig økonomi i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter."

d) Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23.".

(5)I artikel 10a foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23. Denne retsakt skal også omfatte bestemmelser vedrørende supplerende tildeling fra reserven for nytilkomne til store produktionstilvækster ved at anvende de samme tærskler og tildelingstilpasninger, som gælder for delvis driftsophør."

b) I stk. 2 indsættes et nyt tredje afsnit som følger:

"Benchmarkværdierne for gratis tildeling skal justeres for at undgå ekstraordinære gevinster og afspejle det teknologiske fremskridt i perioden mellem 2007-8 og hver efterfølgende periode, hvor gratis tildelinger fastsættes i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1. Ved justeringen begrænses de benchmarkværdier, der er fastsat i den retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 10a med 1 % af den værdi, som blev fastsat på grundlag af data for 2007-8 for hvert år mellem 2008 og midten af den relevante periode med gratis tildeling, bortset fra i følgende tilfælde:

i) Kommissionen fastslår på grundlag af de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 11, om værdierne for hvert benchmark, beregnet efter principperne i artikel 10a, afviger fra den årlige nedsættelse, der er nævnt i det foregående, med mere end 0,5 % højere eller lavere om året i forhold til 2007-8-værdierne. Hvis det er tilfældet, justeres benchmarkværdien enten 0,5 % eller 1,5 % for hvert år mellem 2008 og midten af den periode, for hvilken den gratis tildeling indrømmes

ii) Som en undtagelse for så vidt angår benchmarkværdier for aromater, hydrogen og syntesegas, justeres disse benchmarkværdier med den samme procentsats som procentsatsen for raffinaderibenchmarks for at sikre lige konkurrencevilkår for producenterne af disse produkter.

Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt med henblik herpå i overensstemmelse med artikel 22a."

c) Stk. 5 affattes således:

"For at overholde den auktioneringsandel, der er fastsat i artikel 10, skal for så vidt angår summen af gratis tildelinger i hvert år, hvor summen af gratis tildelinger ikke når op på det maksimale niveau, der svarer til en medlemsstats auktioneringsandel, de resterende kvoter op til dette niveau anvendes til at forhindre eller begrænse reduktionen af gratis tildelinger, således at medlemsstatens auktioneringsandel overholdes i senere år. Hvis det maksimale niveau ikke desto mindre er nået, justeres de gratis tildelinger i overensstemmelse hermed. En sådan justering skal foretages på en ensartet måde."

d) Stk. 6, første afsnit, affattes således:

"Medlemsstaterne bør vedtage finansielle foranstaltninger til fordel for sektorer eller delsektorer, der er udsat for en reel risiko for carbon leakage på grund af betydelige indirekte omkostninger, som faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der videregives i elpriserne, under hensyntagen til eventuelle virkninger på det indre marked. Sådanne finansielle foranstaltninger, som delvis skal kompensere omkostningerne, skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne. "

e) I stk. 7 foretages følgende ændringer:

i) Første afsnit, første og andet punktum affattes således:

"Kvoter fra den maksimale kvotemængde, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 5, i dette direktiv, som ikke tildeles gratis indtil 2020, sættes til side til nytilkomne og betydelig produktionstilvækst, sammen med 250 mio. kvoter, der overføres til markedsstabilitetsreserven i henhold til artikel 1, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/...(*).

Fra 2021, lægges kvoter, der ikke er tildelt anlæg på grund af anvendelsen af stk. 19 og 20, til reserven."

___

(*) [indsæt fuld titel og EUT-henvisning]."

ii) Femte afsnit udgår.

f) Stk. 8, første, andet og tredje afsnit, affattes således:

"400 mio. kvoter stilles til rådighed til støtte for innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer i de industrisektorer, der er opført i bilag I, og som hjælp til at fremme opførelsen og driften af kommercielle demonstrationsprojekter vedrørende miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring (CCS) af CO2 samt demonstrationsprojekter inden for innovative teknologier for vedvarende energi på EU’s område.

Kvoterne stilles til rådighed til innovation inden for industrielle lavemissionsteknologier og -processer og til støtte til demonstrationsprojekter med sigte på udvikling af en bred vifte af teknologi til kulstofopsamling og -lagring og innovativ teknologi vedrørende vedvarende energi, som endnu ikke er kommercielt rentable, med en ligelig geografisk fordeling. Med henblik på at fremme innovative projekter kan op til 60 % af de relevante omkostninger for projekter støttes, hvoraf op til 40 % ikke behøver at afhænge af dokumenteret undgåelse af drivhusgasemissioner, forudsat at de forud fastlagte milepæle nås, under hensyntagen til den anvendte teknologi.

Derudover skal 50 mio. ikke-tildelte kvoter fra den markedsstabilitetsreserve, der er oprettet ved afgørelse (EU) 2015/..., supplere eventuelle eksisterende ressourcer, som forbliver under dette stykke, til projekter, der er omhandlet i det foregående, med projekter i alle medlemsstater, herunder også mindre projekter, inden 2021. Projekterne udvælges på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23."

g) Stk. 9 og 10 udgår.

h) I stk. 11 udgår udtrykket "med henblik på at bringe den ned på nul i 2027".

i) Stk. 12 til 18 udgår.

(6)Artikel 10b og 10c affattes således:

"Artikel 10b

Foranstaltninger til støtte for visse energiintensive industrisektorer i tilfælde af carbon leakage

1.Sektorer og delsektorer anses for at være udsat for risiko for carbon leakage, hvis det produkt, der fremkommer ved at gange deres handelsintensitet med tredjelande, defineret som forholdet mellem den samlede værdi af eksporten til tredjelande plus værdien af importen fra tredjelande og den samlede markedsstørrelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (årlig omsætning plus samlet import fra tredjelande), med deres emissionsintensitet, målt i kg CO2 og divideret med deres bruttoværditilvækst (i EUR), overstiger 0,2. Sådanne sektorer og delsektorer skal tildeles gratis kvoter for perioden frem til 2030 på 100 % af den mængde, der er fastlagt i overensstemmelse med foranstaltningerne vedtaget i henhold til artikel 10a.

2.Sektorer og delsektorer, hvor produktet, der fremkommer ved at multiplicere deres handelsintensitet med tredjelande med deres emissionsintensitet, overstiger 0,18, kan omfattes af den i stk. 1 omhandlede gruppe på basis af en kvalitativ vurdering baseret på følgende kriterier:

a)    hvorvidt de enkelte anlæg i den berørte sektor eller delsektor kan reducere emissionsniveauerne eller elforbruget

b)    nuværende og fremtidige markedskendetegn

c)    fortjenstmargenerne som en mulig indikator for langsigtede investeringer eller beslutninger om flytning.

3.Andre sektorer og delsektorer anses for at være i stand til at videregive en større del af kvoteomkostningerne i produktpriserne og vil få tildelt gratis kvoter i perioden frem til 2030 svarende til 30 % af den mængde, der er fastlagt i overensstemmelse med foranstaltningerne vedtaget i henhold til artikel 10a.

4.Senest den 31. december 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i henhold til artikel 23 for de foregående stykker for aktiviteter på et 4-cifret niveau (NACE- 4-kode) for så vidt angår stk. 1, baseret på data for de seneste tre kalenderår, som der foreligger data for.

Artikel 10c

Mulighed for midlertidige gratistildelinger til modernisering af energisektoren

1.Som undtagelse fra artikel 10a, stk. 1 til 5, kan medlemsstater, der i 2013 havde et BNP pr. indbygger i EUR i markedspriser på under 60 % af EU-gennemsnittet, midlertidigt tildele gratiskvoter til anlæg for elproduktion med sigte på modernisering af energisektoren.

2.Den pågældende medlemsstat skal arrangere en udbudsprocedure for projekter med en samlet investering på over 10 mio. EUR med henblik på at udvælge de investeringer, der skal finansieres med gratis tildeling. Dette udbud skal:

a)    overholde principperne om gennemsigtighed, ikke-diskrimination, ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning

b)    sikre, at kun projekter, der bidrager til en diversificering af deres energimix og forsyningskilder, den nødvendige omstrukturering, genopretning af miljøet og modernisering af infrastrukturen, rene teknologier og modernisering af energiproduktionen, transmissions- og distributionssektorerne, er berettigede til at byde

c)    fastsætte klare, objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for rangordningen af projekter for at sikre, at der bliver udvalgt projekter, som:

i) på grundlag af en cost-benefit-analyse sikrer en positiv nettogevinst, når det gælder emissionsreduktion, og når forud fastsatte betydelige CO2-reduktioner

ii) er af supplerende art, klart modsvares af udskiftnings- og moderniseringsbehov og ikke giver en markedsstyret stigning i energiefterspørgslen

iii) giver mest værdi for pengene.

Senest den 30. juni 2019 skal en medlemsstat, der agter at gøre brug af fakultative gratiskvoter, offentliggøre en detaljeret national ramme med udbudsproceduren og udvælgelseskriterier, så offentligheden har mulighed for at fremsætte bemærkninger.

Når investeringer til en værdi af under 10 mio. EUR støttes med gratis tildeling, skal medlemsstaterne udvælge projekterne på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier. Resultatet af udvælgelsen offentliggøres, så offentligheden har mulighed for at fremsætte bemærkninger. På dette grundlag udarbejder den pågældende medlemsstat en liste over investeringer og forelægger den for Kommissionen senest den 30. juni 2019.

3.Værdien af de påtænkte investeringer skal mindst svare til markedsværdien af den gratis tildeling af kvoter, men under hensyntagen til behovet for at begrænse hermed direkte forbundne prisstigninger. Markedsværdien er den gennemsnitlige pris for kvoter på den fælles auktionsplatform i det foregående kalenderår.

4.Midlertidige gratistildelinger fratrækkes den kvotemængde, som den pågældende medlemsstat ellers ville have auktioneret. Den samlede gratis tildeling må ikke udgøre mere end 40 % af de kvoter, som den pågældende medlemsstat modtager i perioden 2021-30 i medfør af artikel 10, stk. 2, litra a), fordelt på lige store årlige mængder i perioden fra 2021-30.

5.Tildelinger til driftsledere foretages, når det konstateres, at en investering, der er udvalgt i henhold til reglerne for udbudsprocedurer, er gennemført.

6.Medlemsstaterne skal forlange, at elproducenter og netdriftsledere, der modtager kvoter, hvert år inden den 28. februar aflægger beretning om gennemførelsen af de udvalgte investeringer. Medlemsstaterne skal aflægge rapport herom til Kommissionen, og Kommissionen skal offentliggøre rapporterne."

(7)Som artikel 10d indsættes:

"Artikel 10d

Moderniseringsfonden

1.Der etableres en fond for perioden 2021-2030, som skal støtte investeringer i modernisering af energisystemer og forbedring af energieffektiviteten i medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 60 % af EU-gennemsnittet i 2013, og denne fond finansieres som fastsat i artikel 10.

De investeringer, der støttes, skal være i overensstemmelse med dette direktivs mål og målene for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

2.Fonden skal også finansiere mindre investeringer i modernisering af energisystemer og energieffektivitet. Med henblik herpå udarbejder fondens bestyrelse retningslinjer og udvælgelseskriterier specifikt for sådanne projekter.

3.Midlerne fordeles på grundlag af en kombination af en andel på 50 % af verificerede emissioner og en andel på 50 % af BNP-kriterier, hvilket giver den fordeling, der er fastsat i bilag IIb.

4.Fonden forvaltes af en bestyrelse og et direktion, der er sammensat af repræsentanter fra de støttemodtagende medlemsstater, Kommissionen, EIB og tre repræsentanter, der vælges af de øvrige medlemsstater for en periode på 5 år. Bestyrelsen er ansvarlig for at fastlægge en investeringspolitik på EU-niveau, passende finansieringsinstrumenter og kriterier for udvælgelse af investeringer. Direktionen er ansvarlig for den daglige forvaltning af fonden.

Bestyrelsen vælger en repræsentant fra Kommissionen som formand. Bestyrelsen tilstræber at træffe beslutninger ved konsensus. Hvis bestyrelsen ikke er i stand til at træffe afgørelse ved konsensus inden for en frist fastsat af formanden, træffer den afgørelsen med simpelt flertal.

Direktionen sammensættes af repræsentanter udpeget af bestyrelsen. Direktionens afgørelser træffes med simpelt flertal.

Hvis EIB anbefaler ikke at finansiere en investering og begrunder denne anbefaling, vedtages en afgørelse kun, hvis et flertal på to tredjedele af alle medlemmerne stemmer for. Den medlemsstat, hvor investeringen vil finde sted, og EIB har ikke ret til at afgive stemme i denne sag. For små projekter finder de to foregående punktummer ikke anvendelse, hvis disse projekter finansieres via lån ydet af en national støttebank eller via tilskud, der bidrager til gennemførelsen af et nationalt program rettet mod specifikke mål, som er i overensstemmelse med målene for moderniseringsfonden, forudsat at højst 10 % af medlemsstaternes andel, jf. bilag IIb, anvendes under programmet.

5.De medlemsstater, der modtager støtte, skal årligt aflægge rapport til direktionen om de investeringer, der finansieres af fonden. Rapporten offentliggøres og skal omfatte:

(a)oplysninger om de finansierede investeringer for hver støttemodtagende medlemsstat

(b)en vurdering af den merværdi, der skabes i form af energieffektivitet eller modernisering af energisystemet gennem investeringer.

6.Hvert år skal direktionen aflægge rapport til Kommissionen om erfaringerne med evaluering og udvælgelse af investeringer. Kommissionen reviderer det grundlag, hvorpå projekter udvælges, senest den 31. december 2024 og fremsætter i givet fald forslag til direktionen.

7.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at gennemføre denne artikel."

(8)I artikel 11, stk. 1, indsættes som andet afsnit:

"En liste over anlæg, der er omfattet af dette direktiv, for de fem år fra den 1. januar 2021 skal være indsendt senest den 30. september 2018, og lister for de efterfølgende fem år forelægges hvert femte år derefter. Hver liste skal indeholde oplysninger om produktion, overførsler af varme og gasser, elproduktion og emissioner på delanlægsniveau i løbet af de fem år, der går forud for indgivelsen af listen. Gratis tildelinger gives kun til anlæg, for hvilke sådanne oplysninger foreligger."

(9)Artikel 11a, stk. 8 og 9, udgår.

(10)Artikel 11b, stk. 7, udgår.

(11)Artikel 13 affattes således:

"Artikel 13

Kvoternes gyldighed

Kvoter, som udstedes fra den 1. januar 2013, gælder på ubestemt tid. Kvoter udstedt fra 1. januar 2021 og fremefter skal indeholde en angivelse, der viser, i hvilken tiårsperiode fra den 1. januar 2021 de blev udstedt, og være gyldige for emissioner fra det første år af denne periode."

(12)Artikel 14, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23.".

(13)Artikel 15, femte afsnit, affattes således:

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23.".

(14)Artikel 16, stk. 12, affattes således:

"12.Der fastsættes i givet fald nærmere regler for de procedurer, der er omhandlet i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 22a.".

(15)Artikel 19, stk. 3, tredje punktum, affattes således:

"Det skal ligeledes indeholde bestemmelser til at gennemføre regler om gensidig anerkendelse af kvoter i aftaler om sammenkobling af emissionshandelsordninger. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23.".

(16)Artikel 22, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23."

(17)Som artikel 22a indsættes:

"Artikel 22a
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 beslutning 93/389/EØF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes."

(18)Artikel 23 affattes således:

"Artikel 23
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3d, stk. 3, artikel 10, stk. 4, artikel 10a, stk. 1 og 8, artikel 10b, artikel 10d, artikel 14, stk. 1, artikel 15, artikel 19, stk. 3, artikel 22, artikel 24, artikel 24a og artikel 25a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den (*).

(*) dato for ikrafttræden af den grundlæggende lovgivningsmæssige retsakt.

3. Den i stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til de foregående stykker træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.".

(19)I artikel 24 foretages følgende ændringer:

a) stk. 1 affattes således:

"Fra 2008 kan medlemsstaterne anvende handel med emissionskvoter i overensstemmelse med dette direktiv på aktiviteter og drivhusgasser, der ikke er anført i bilag I, idet der skal tages hensyn til alle relevante kriterier, herunder navnlig virkningerne for det indre marked, mulig konkurrenceforvridning, fællesskabsordningens miljømæssige integritet og pålideligheden af det planlagte overvågnings- og rapporteringssystem, forudsat at inddragelse af sådanne aktiviteter og drivhusgasser godkendes af Kommissionen.

I overensstemmelse med de delegerede retsakter, som Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage i overensstemmelse med artikel 23, hvis inddragelsen vedrører aktiviteter og drivhusgasser, der ikke er anført i bilag I."

b) stk. 3, andet afsnit, affattes således:

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for en sådan forordning om overvågning og rapportering af emissioner og aktivitetsdata i henhold til artikel 23.".

(20)I artikel 24a foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med retsakter, der er vedtaget i medfør af artikel 11b, stk. 7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23."

b) Stk. 2 udgår.

(21)Artikel 25, stk. 2, udgår.

(22)Artikel 25a, stk. 1, affattes således:

"Hvis et tredjeland træffer foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningen fra flyvninger, der afgår fra det pågældende tredjeland og ankommer til Fællesskabet, overvejer Kommissionen, efter at have ført samråd med det pågældende tredjeland og med medlemsstaterne i det udvalg, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, hvilke muligheder der er for at skabe optimalt samspil mellem fællesskabsordningen og det pågældende lands foranstaltninger.

Kommissionen kan om nødvendigt vedtage ændringer med henblik på, at flyvninger fra det pågældende tredjeland udelukkes fra luftfartsaktiviteterne i bilag I, eller med henblik på andre ændringer af de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter, som kræves ved en aftale i henhold til afsnit 4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage sådanne ændringer i overensstemmelse med artikel 23."

(23)Bilag IIa ændres i overensstemmelse med bilag I til dette direktiv.

(24)Bilag IIb ændres i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv.

(25)Bilag IV ændres i overensstemmelse med bilag III til nærværende direktiv.

Artikel 2
Gennemførelse

1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2018. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3
Overgangsbestemmelse

Når de opfylder deres forpligtelse som fastsat i artikel 2, stk. 1, første afsnit, i dette direktiv, skal medlemsstaterne sikre, at deres nationale lovgivning til gennemførelse af artikel 10, artikel 10a, stk. 5 til 7, artikel 10a, stk. 8, første og andet afsnit, artikel 10a, stk. 12 til 18, artikel 10c og artikel 11a, stk. 8 og 9, og bilag IIa og bilag IIb til direktiv 2003/87/EF som senest ændret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/..., fortsat anvendes indtil den 31. december 2020.

Artikel 4
Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5
Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt (e) politikområde (r) inden for ABM/ABB-strukturen 22  

1.3.Forslagets/initiativets art

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 23  

◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

✓ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU’s side

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed

–◻    Forslag/initiativ gældende fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–◻    Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

✓Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–Derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 24  

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–✓ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

✓ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–✓EIB og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger inden for FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet »Bemærkninger«.

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

2.2.2.Oplysninger om det indførte interne kontrolsystem

2.2.3.Vurdering af omkostninger og fordele ved kontrol og evaluering af den forventede fejlrisiko

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Nye budgetposter, som der er søgt om: Ikke relevant.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

Mio. EUR (3 decimaler)

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

Mio. EUR (3 decimaler)

Mio. EUR (3 decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻    (Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes driftsbevillinger.

–✓    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger 31 som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Sammendrag

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–✓    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

Mio. EUR (3 decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–✓    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–✓    Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

–◻    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

–◻    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet samfinansieres som anslået nedenfor:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–✓    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    på egne indtægter

–◻    for diverse indtægter

Mio. EUR (3 decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/145397.pdf.

(2) Forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011.

(3) Et resumé af resultaterne og de individuelle bidrag kan findes på GD Klimas websted http://ec.europa.eu/clima/consultations/articles/0023_en.htm .

(4) Mødereferater og præsentationen kan findes på GD Klimas websted: http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/cap/leakage/documentation_en.htm

(5) SEC(2015)XXX.

(6) ICF International, Umweltbundesamt, SQ Consult, Ecologic Institut, Vivid Economics and ZEW – on-going work.

(7) 'Study on different pass-through factors to assess the impact of the EU ETS carbon cost' – on-going work. 

(8) 'Assessment of the first years of the functioning of the new allocation system based on benchmarks' – on-going work.

(9) Carbon Leakage and Competitiveness Assessment, Ecorys, 2014 ( http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/cap/leakage/docs/cl_evidence_factsheets_en.pdf ).

(10) SWD(2014) 15 final.

(11) EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.

(12) EUT C […] af […], s. […].

(13) EUT C […] af […], s. […].

(14) EUT C […] af […], s. […].

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(16) http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx. 

(17) COM(2015)80, En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer.

(18) SEC(2015)XX.

(19) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/... om oprettelse og virkemåde af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L [...] af [...], s. [...]).

(20) Forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(21) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(22) ABM: Aktivitetsbaseret forvaltning ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(23) Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.

(24) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html .

(25) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(26) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(27) Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(28) År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(29) År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(30) År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(31) Artikel 22 Life 2014-2020, forordning (EF) nr. 1293/2013, offentliggjort i EUT L 347/185 af 20. december 2013.

(32) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. Antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(33) Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål..."

(34) År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(35) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU’s programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(36) År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(37) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(38) Med hensyn til EU’s traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.7.2015

COM(2015) 337 final

BILAG

til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer

{SWD(2015) 135 final}
{SWD(2015) 136 final}

BILAG

til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer

Bilag I

Bilag IIa til direktiv 2003/87/EF affattes således:

 "BILAG IIa

Stigninger i den andel af kvoter, som medlemsstaterne skal sælge på auktion i medfør af artikel 10, stk. 2, litra a), af hensyn til solidariteten og væksten, for at reducere emissionerne og for at tilpasse sig klimaforandringer

Bilag II

Bilag IIb til direktiv 2003/87/EF affattes således:

 "BILAG IIb

Fordeling af midler fra moderniseringsfonden indtil 31. december 2030

Bilag III

I Bilag IV, del A, til direktiv 2003/87/EF affattes afsnittet under den fjerde overskrift "Overvågning af emissioner af andre drivhusgasser" således:

Der anvendes standardiserede eller anerkendte metoder, som udvikles af Kommissionen i samarbejde med samtlige relevante interessenter og vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 1."