This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52015DC0100
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Results of the public consultation on the Europe 2020 strategy for smart, sustainable and inclusive growth
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Resultater af den offentlige høring om Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Resultater af den offentlige høring om Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
/* COM/2015/0100 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Resultater af den offentlige høring om Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst /* COM/2015/0100 final */
Indledning Europa
2020-strategien blev iværksat i 2010 som EU’s integrerede langsigtede strategi
for beskæftigelse og vækst. For at nå sit mål om intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst for Europa bygger strategien på fem overordnede mål om
beskæftigelse, forskning og udvikling, klima og energi, uddannelse og
bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, som hver medlemsstat har omsat i
nationale mål. Strategien gennemføres og overvåges som led i det europæiske
semester. Den har endvidere fungeret som en overordnet ramme for en række
politikker på EU-plan og nationalt plan. Strategien har bl.a. fungeret som
rettesnor for udformningen og programmeringen af de europæiske struktur- og
investeringsfonde i perioden 2014-2020. Efter de første
års gennemførelse af strategien, halvvejs til horisonten 2020, iværksatte
Kommissionen en offentlig høring for at gøre status over opfyldelsen af
strategiens mål hidtil. Den omstændighed, at de første år af Europa
2020-strategien faldt sammen med en alvorlig finansiel og økonomisk krise,
påvirkede fremskridtene hen imod strategiens mål mærkbart. Dette har også
medført, at kortsigtede politiske hensyn ofte nødvendigvis fik forrang frem for
mere langsigtede tilgange. Resultaterne af den seneste
Eurobarometer-undersøgelse om Europa 2020-strategien[1] viser, at den
overordnede kurs, som EU har lagt for at imødegå krisen, støttes af
EU-borgerne. Antallet af respondenter, der mener, at EU er på rette vej for at
overvinde krisen og imødegå udfordringerne, er næsten dobbelt så stort som det
antal, der er uenige. I denne meddelelse redegøres der for hovedresultaterne af
den offentlige høring, som blev afholdt mellem maj og oktober 2014 for at
indhente interesserede parters synspunkter om udformningen og resultaterne af
Europa 2020-strategien. Den ledsages af en opdateret rapport om den aktuelle
situation med hensyn til Europa 2020-målene[2].
Sammenfatning
Den offentlige
høring om Europa 2020-strategien blev afholdt mellem den 5. maj 2014 og den 31.
oktober 2014. Formålet var at indsamle erfaringer fra interessenter for at
udnytte erfaringerne fra de første år af strategiens gennemførelse og lade
disse indgå i gennemgangen. Der blev
modtaget i alt 755 bidrag fra 29 lande. Arbejdsmarkedets parter,
interessegrupper og NGO'er er den mest repræsenterede gruppe af respondenter
efterfulgt af medlemsstaters regeringer og offentlige myndigheder, borgere,
tænketanke, den akademiske verden og fonde samt virksomheder. Den offentlige høring gav følgende hovedresultater: – Europa 2020 anses for en relevant overordnet ramme
til fremme af vækst og beskæftigelse på EU-plan og på nationalt plan. Mål og
prioriteter heri har relevans i lyset af de aktuelle og fremtidige
udfordringer. – De fem overordnede mål udgør centrale
katalysatorer for vækst og beskæftigelse og bidrager til at målrette
strategien. – De fleste af flagskibsinitiativerne har været
formålstjenlige, men de har ikke opnået tilstrækkelig synlighed. – Det er muligt og påkrævet at forbedre strategiens
gennemførelse ved at styrke samfundets ejerskabsfølelse og engagement. 1. Baggrund for den offentlige høring om
Europa 2020-strategien I marts 2014 offentliggjorde Kommissionen
en meddelelse om »status over Europa 2020-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst«[3],
som tog sigte på at vurdere, hvor EU og dens medlemsstater står mht.
gennemførelsen af strategien fire år efter iværksættelsen, og bane vej for
gennemgangen af strategien. Halvvejs til 2020-fristen er vækst- og
beskæftigelsesmålene kun opfyldt til dels – især på grund af krisens
virkninger. Krisens eftervirkninger mærkes stadig i
høj grad, navnlig på arbejdsmarkederne, hvor ledigheden fortsat er meget høj på
EU-plan, og situationen varierer betydeligt medlemsstaterne imellem.
Ungdomsledigheden er fortsat høj i flere medlemsstater, og langtidsledigheden
er steget, hvilket giver anledning til nogle af de største betænkeligheder. På
det sociale område har krisen ført til, at flere udsættes for fattigdom og
social udstødelse og voksende ulighed. Situationen er især vanskelig i visse
medlemsstater, hvor alvorlige materielle afsavn er tiltaget, og andelen af
husstande uden beskæftigelse er steget. Da krisen toppede, gjorde behovet for
at få de offentlige udgifter under kontrol, at udgifter til forskning og
udvikling måtte begrænses i en række medlemsstater. Nu, hvor fokus gradvist
ændres fra hasteindgreb for at afbøde krisen til opbygning af et solidt
grundlag for vækst og beskæftigelse, er det vigtigt for medlemsstaterne at
prioritere vækstfremmende udgifter såsom investering i forskning og udvikling.
En række langsigtede tendenser påvirker ligeledes fortsat væksten, f.eks. den
demografiske udvikling, globaliseringen og konkurrencen fra internationale
partnere, problemerne med produktivitet og digitalisering samt presset på
ressourcer og miljøproblemer. Krisen har også påvirket fremskridtene hen
imod opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål. Krisen har haft klare negative følger for beskæftigelse og fattigdom
og har begrænset fremskridtene hen imod nogle af de andre mål, når der ses bort
fra dens gavnlige indflydelse med hensyn til reduktionen af
drivhusgasemissioner. Trods krisen har der været mere gunstige strukturelle
tendenser, f.eks. med hensyn til uddannelsesniveauer, opbygning af et mere
bæredygtigt energimiks og reduktion af økonomiens CO2-intensitet.
Som følge heraf er EU overordnet set på rette kurs til at opfylde eller næsten
opfylde sine mål for uddannelse, klima og energi. Dette er ikke tilfældet for
beskæftigelse, forskning og udvikling samt fattigdomsbekæmpelse, hvor krisens
virkninger har været mest mærkbare. Indsatsen må opretholdes på alle områder
for at konsolidere de opnåede fremskridt og gøre yderligere fremskridt. Europa 2020-målene er politiske tilsagn[4]. Målenes politiske karakter er uløseligt
forbundet med denne strategi og afspejler den fremtrædende rolle, som nationale
regeringer i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør spille i forbindelse
med strategien. Dog er de nationale mål for de fleste områders vedkommende ikke
tilstrækkeligt ambitiøse, til at målene kumulativt kan opfyldes på EU-niveau.
Hvis alle medlemsstater eksempelvis opfyldte deres individuelle nationale mål,
ville de samlede investeringer i forskning og udvikling på EU-plan udgøre
2,6 % af BNP i 2020, hvilket er under målet på 3 %, der blev fastsat
af EU. Disse forskellige grader af engagement afspejles også i de betydelige
forskelle inden for EU med hensyn til politisk indsats og ambitioner. De blandede fremskridt med hensyn til
opfyldelsen af Europa 2020-målene kan også til dels tilskrives den
tidsforskydning, med hvilke strukturreformer slår igennem i økonomien. Selv om der er forskelle i tempoet og kvaliteten af strukturreformerne
fra medlemsstat til medlemsstat, har de fleste medlemsstater iværksat
betydelige strukturreformer af deres arbejdsmarkeder for at gøre dem mere
modstandsdygtige fremover, af markederne for varer og tjenesteydelser for at
forbedre deres funktionsmåde og effektivisere ressourceallokeringen og af
offentlige forvaltninger for at effektivisere disse. Disse reformer kræver dog
tid for at bære frugt og skabe synlige resultater, og derved får en hurtig og
gennemgribende gennemførelse afgørende betydning. De voksende forskelle mellem
medlemsstaterne og ofte også internt i medlemsstaterne har hindret fremskridt
mht. opfyldelsen af Europa 2020-målene. Krisen har
ført til et voksende gab mellem de medlemsstater, der klarer sig bedst og
dårligst, i stedet for den tilstræbte konvergens i vores økonomier. Gabet
mellem regioner internt i og mellem medlemsstaterne er ligeledes vokset. I 2013
udgjorde forskellen mellem det højeste og det laveste resultat for så vidt
angår beskæftigelsesfrekvensen for befolkningen i alderen 20-64 år 26,9
procentpoint med beskæftigelsesfrekvenser, der varierer fra 52,9 % i
Grækenland til 79,8 % i Sverige. Det kan sammenlignes med situationen i
2000, hvor 22,7 procentpoint adskilte det laveste fra det højeste resultat,
idet erhvervsfrekvenserne varierede fra 55,3 % i Bulgarien til 78,0 %
i Danmark. EUROPA 2020-MÅLENE PÅ EU-PLAN || Nyeste data Forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen blandt de 20-64-årige til mindst 75 % || 68,4 % (2013) Forøgelse af investeringen i F&U til 3 % af BNP || 2,02 % (2013) Reduktion af drivhusgasemissioner med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauet || 17,9 % reduktion (2012) Forøgelse af de vedvarende energikilders andel i det endelige energiforbrug til 20 % || 14,1 % (2012) Der arbejdes på at opnå en stigning på 20 % i energieffektivitet (målt i primærenergiforbrug og det endelige energiforbrug) || Primærenergiforbrug: 11,9 % stigning i energieffektivitet (2013) Endeligt energiforbrug: 12,8 % stigning i energieffektivitet (2013) Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, nedbringes til mindre end 10 % || 12,0 % (2013) Forøgelse af den andel af befolkningen mellem 30-34 år, der afslutter en tertiær uddannelse, til mindst 40 % || 36,9 % (2013) Mindst 20 millioner mennesker bringes uden for risiko for fattigdom og social udstødelse (svarende til et mål på 96,6 mio. personer) || 121,6 mio. personer er i risiko for fattigdom eller social udstødelse (2013)[5] Kilde: Europa-Kommissionen På denne baggrund er et af formålene med
den offentlige høring om Europa 2020-strategien at få større viden om
strategiens praktiske resultater. Da strategien er et
partnerskab mellem EU og dens medlemsstater, afhænger dens succes i afgørende
grad af de nationale regeringers, parlamenters, lokale og regionale
myndigheders, arbejdsmarkedets parters, øvrige interessenters og
civilsamfundets engagement og medvirken. Det var derfor væsentligt at indsamle synspunkter
fra alle, der medvirker til strategiens gennemførelse, og lære af deres
erfaringer og bedste praksis. 2. Nøgletal om den offentlige høring om
Europa 2020-strategien Den offentlige høring om Europa
2020-strategien blev afholdt mellem den 5. maj 2014 og den 31. oktober 2014. En
række redskaber blev taget i brug for at optimere synligheden og fremme
deltagelsen. Foruden meddelelsen fra den offentlige
høring på Kom til orde i Europa blev der på et særligt websted[6] tilbudt en mulighed for
at udfylde et spørgeskema eller indgive holdningstilkendegivelser, og der blev
linket til de vigtigste dokumenter vedrørende Europa 2020-strategien.
Kommissionen har udarbejdet dette spørgeskema for at indsamle synspunkter om de
første år af strategiens løbetid og idéer til den yderligere udvikling af
strategien. Dette websted indeholder også en sektion, der er øremærket til at
offentliggøre de modtagne bidrag[7].
755 respondenter deltog i den offentlige
høring. Fordelingen på lande viser en overvægt af svar
fra Belgien, hvor interessegrupper på europæisk plan er etableret.
Deltagelsesprocenten var meget lav i de central- og østeuropæiske lande.
Deltagere fra tredjelande kom fra Norge, Schweiz, Canada og USA.
Deltagersammensætningen afspejler den brede vifte af interessenter i Europa
2020-strategien. Arbejdsmarkedets parter, interessegrupper og NGO'er udgør den
mest repræsenterede gruppe (41 %) efterfulgt af medlemsstaters regeringer og
offentlige myndigheder, herunder lokale og regionale myndigheder (20 %),
borgere (19 %) og tænketanke, den akademiske verden og fonde (14 %).
Virksomheder tegner sig for 6 % af respondenterne – en forholdsvis lav
andel, der opvejes af den højere andel af interessegrupper, der repræsenterer
dem. Kilde:
Europa-Kommissionen Fordelingen mellem områderne afspejler
Europa 2020-strategiens bredde. Et flertal af
deltagerne behandlede alle områder i strategien i deres svar, herunder
økonomiske og finansielle anliggender, konkurrenceevne, industri, det indre
marked, beskæftigelse, forskning, udvikling og innovation, den digitale
økonomi, klima, energi og ressourceeffektivitet, uddannelse og
erhvervsuddannelse samt fattigdom og social udstødelse. Fordelingen mellem
bidrag, hvori der fokuseres på et specifikt område, er generelt
velafbalanceret. Ud over de formelle svar på den offentlige
høring har europæiske og nationale institutioner også bidraget til drøftelserne
om en gennemgang af strategien. På det italienske
rådsformandskabs initiativ blev gennemgangen drøftet i de fleste
sektorspecifikke rådssammensætninger. Ud fra resultatet af disse drøftelser
forelagde formandskabet et resumé på samlingen i Rådet for Almindelige
Anliggender i december 2014[8].
Europa-Parlamentet har spillet en vigtig rolle siden iværksættelsen af
strategien bl.a. ved at inddrage de nationale parlamenter. En række
udvekslinger af synspunkter med de nationale parlamenter om Europa
2020-strategien og dens yderligere udvikling har fundet sted i de seneste
måneder. Overvejelser i forbindelse med gennemgangen
af Europa 2020-strategien har skabt stor interesse og mobiliseret
interessenter, der medvirker til strategiens gennemførelse. Regionsudvalget, via arbejdet i sin overvågningsplatform, har tillige
med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg været særligt aktive og
tilrettelagt udvekslinger af synspunkter og drøftelser om emnerne i Europa
2020-strategien. Tilsvarende blev der holdt en række arrangementer i
medlemsstaterne med støtte fra ansvarlige for det europæiske semester fra
Kommissionen om strategien som helhed eller visse dele heraf. Disse
arrangementer har beriget dialogen med alle interesserede aktører, bygget broer
mellem de forskellige netværk af interessenter og høstet erfaringer og bedste
praksis fra græsrødderne, som vil indgå i gennemgangen af strategien. 3.
Hovedresultater fra den offentlige høring om Europa 2020-strategien 3.1
Europa 2020-strategiens anvendelsesområde og mål har stadig relevans Støtten til en EU-strategi til fordel for
vækst og beskæftigelse er overvældende. Et stort
flertal af respondenterne (86 %) finder, at Europa har behov for en samlet
og overordnet mellemfristet strategi for vækst og beskæftigelse for de kommende
år, mens et fåtal (14 %) har blandede eller negative synspunkter.
Sidstnævnte gruppe, primært individuelle borgere, finder, at EU bør fokusere på
at gennemføre eksisterende instrumenter, eller at social, økonomisk og
miljømæssig udvikling er vigtigere end væksten i sig selv, eller at
beslutningstagerne bør opgive idéen om ubegrænset vækst. Langt størstedelen af
deltagerne sætter strategien i forbindelse med deres aktivitetsområde og
påskønner dens overordnede kapacitet. Kombinationen af »intelligent, bæredygtig
og inklusiv vækst« opfattes som relevant. Europa 2020-strategien tager fat på dagens
og morgendagens udfordringer. Bidragene til den
offentlige høring viser en stærk sammenhæng mellem de områder, deltagerne har
udpeget som prioriteter, og dem, der omfattes af Europa 2020-strategien. 3.2 Europa 2020-strategiens fem
overordnede mål er relevante og forstærker hinanden gensidigt Respondenterne bifalder i meget høj grad
målene som et nyttigt instrument til at virkeliggøre strategien. De fleste (87 %) opfatter målene som et nyttigt redskab i
gennemførelsen og overvågningen af Europa 2020-strategien, da de fungerer som
benchmarks, der medvirker til at fokusere opmærksomheden på en række centrale
områder. Nogle bidrag (10 %) anfører muligheder for at gøre det bedre, men
samtidig anerkendes det, at mål er et værdifuldt instrument. En række
bidragydere understreger betydningen af at undgå for mange mål for derigennem
at holde strategien målrettet. Målene anses for unyttige af et fåtal af
respondenterne (3 %). Desuden har nogle respondenter fremhævet betydningen
af at supplere enhver kvantitativ vurdering af fremskridt mod målene med en kvalitativ
analyse. Betydningen af en kvalitativ analyse og evaluering deles af
Kommissionen og er navnlig gennemført inden for rammerne af det europæiske
semester. Der er stærk opbakning til at opretholde de
nuværende fem overordnede mål uændret. Et stort flertal
af respondenterne (78 %) finder de nuværende mål tilstrækkelige. Nogle
respondenter foreslår, at der tilføjes nye mål, mens andre rejser tvivl om
relevansen af målet vedrørende videregående uddannelse, og betydningen af at
tilpasse færdighederne til arbejdsmarkedets behov for at undgå diskrepanser
understreges. Det er vigtigt at erindre, at målene er ikke udformet til at
afspejle samtlige EU’s politikker eller ambitioner – de er repræsentative
målinger af den type ændringer, der anbefales i Europa 2020-strategien. Nogle
af de mål, bidragydere har foreslået, såsom vejledende mål for
ressourceeffektivitet og industriens andel af BNP, er allerede integreret i
andre EU-politikker. Endelig findes der ikke et klart hierarki mellem de mål,
der munder ud af den offentlige høring. Ca. halvdelen af respondenterne
indtager det standpunkt, at målene er lige vigtige og indbyrdes afhængige, at
de forstærker hinanden gensidigt, og at de tilsammen bidrager til vækst og
beskæftigelse. 3.3 Flagskibsinitiativerne har været formålstjenlige Flagskibsinitiativerne har stort set tjent
deres formål, og tiltagene på deres respektive områder må videreføres på anden
vis. Generelt finder deltagerne, at
flagskibsinitiativerne har til formål at forbedre EU’s indsats for at nå Europa
2020-målene. Men et betydeligt antal respondenter (32 %), også regeringer
og repræsentative organisationer, gav udtryk for en blandet vurdering:
Flagskibsinitiativerne blev anset for at have opfyldt deres formål ved at sætte
skub i en række prioriterede foranstaltninger. Men deres merværdi er blevet
overskygget af manglende bevågenhed og overlappende politiske tiltag, hvilket
har gjort dem overflødige. Nogle respondenter påpeger, at
flagskibsinitiativerne ikke hænger sammen med deres respektive bredere politikområder,
og andre opfatter dem som uoverskuelige på grund af overlapninger mellem og
manglende prioritering af flagskibsinitiativerne. Derfor argumenterer nogle
respondenter for, at disse nu bør erstattes af mere sammenhængende og
overordnede politiske programmer. 3.4 En forbedring af strategiens
resultater og gennemførelse tillægges stor betydning Der er plads til at forbedre Europa
2020-strategiens resultater. Adspurgt, om Europa 2020
har gjort en forskel, svarer et flertal (60 %) bekræftende, men mange (40 %)
reagerer negativt og understreger adskillige mangler i gennemførelsen tillige
med muligheder for at afhjælpe dem. Gennemførelsen af strategien er blevet
mindre vellykket på grund af svagheder med hensyn til bevidstgørelse,
deltagelse og håndhævelse. For det første peger
bidragene til den offentlige høring i retning af manglende viden om strategien,
dels direkte når respondenterne angiver, at de ikke kan besvare nogle
spørgsmål, eller indirekte, når svarene misfortolker indholdet af eller
formålet med strategien. For det andet giver færre end halvdelen af
respondenterne (46 %) udtryk for, at de er inddraget i strategien, og tre
fjerdedele (77 %) erklærer sig villige til at blive mere inddraget i
strategien. Nogle bidrag afdækker også nyttige tips om bedste praksis, såsom
kontaktudvalget, der er nedsat af den danske regering og samler ca. 30
organisationer fra erhvervsorganisationer og fagforeninger til kommuner og
ikke-statslige organisationer. Respondenterne bifalder en styrkelse af de
retshåndhævende rammer for at sikre, at strategien giver resultater i kraft af
det rette ambitionsniveau og håndhævelsesværktøjer. Selv om over halvdelen af
respondenterne (58 %) er af den opfattelse, at det er vigtigt og
hensigtsmæssigt at have nationale mål, understreger næsten en tredjedel
(28 %), at målene bør være tilstrækkeligt ambitiøse, og at EU bør øge
medlemsstaternes engagement ved at styrke sin overvågningsproces. Respondenterne fremhæver mulighederne for
at forbedre Europa 2020-strategiens resultater. Blandt
de vigtigste muligheder, som deltagerne påpeger, er mere målrettet
kommunikation og information, øget udveksling af erfaringer og bedste praksis
medlemsstaterne imellem, inddragelse af alle relevante niveauer af
interessenter, en tæt overvågning af fremskridt og indførelse af incitamenter
for at fremme tilslutning til strategiens mål. 3.5 Sammenfatning af de væsentligste
erfaringer På grundlag af de modtagne bidrag har
Kommissionen afdækket følgende styrker, svagheder, muligheder og trusler for
Europa 2020-strategien. STYRKER • Overvældende støtte til en EU-dækkende strategi for vækst og beskæftigelse. • Sammenhæng mellem de områder, der er omfattet af Europa 2020, og de udfordringer, der skal imødegås • Relevante og gensidigt forstærkende mål. • Der findes allerede håndgribelige fremskridt: EU er overordnet set på rette kurs til at opfylde eller næsten opfylde målene for uddannelse, klima og energi. || SVAGHEDER • Flagskibsinitiativerne mangler synlighed. • Der er behov for at forbedre strategiens resultater og gennemførelse. • De relevante interessenter inddrages ikke tilstrækkeligt. • Målene vedrørende beskæftigelse, forskning og udvikling og fattigdomsbekæmpelse er langt fra opfyldt. MULIGHEDER • Aktører er villige til at spille en aktiv rolle i strategien. • Strategien overvåges nøje via det europæiske semester. • Tilpasning af Europa 2020 til Kommissionens prioriteter (beskæftigelse, vækst og investeringer). || TRUSLER • Krisen har øget forskellene mellem og inden for medlemsstaterne. • Målenes politiske karakter og manglende ambitioner fra medlemsstaternes side. Konklusion Kommissionen vil tage resultaterne af den
offentlige høring i betragtning, når det overvejes yderligere, hvordan Europa
2020-strategien bør videreføres. Foruden resultaterne af den offentlige høring
vil Kommissionen også overveje de bidrag, der er modtaget fra
Europa-Parlamentet, Rådet, de nationale parlamenter, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Kommissionen vil også sikre, at ethvert
forslag vil være i fuld overensstemmelse med det igangværende arbejde med
henblik på at uddybe Den Økonomiske og Monetære Union. I overensstemmelse med Kommissionens arbejdsprogram for 2015 vil
Kommissionen forelægge forslag til gennemgang af Europa 2020-strategien inden
årets udgang. [1] Standard Eurobarometer 81 fra foråret 2014 – Europa 2020-rapport. [2] »Smarter, greener, more inclusive? Indicators to support the Europe
2020 strategy«, 2015 edition, Eurostat. [3] KOM(2014) 130 endelig. [4] Målene for reduktion af drivhusgasemissioner og for anvendelsen af
vedvarende energi, som bygger på en juridisk bindende ramme på EU-niveau,
herunder fastsættelsen af de værdier, der skal nås på nationalt niveau, udgør
en bemærkelsesværdig undtagelse. [5] Målopfyldelsen er verificeret for EU27, da der ikke findes data for Kroatien
i 2008, dvs. basisåret for beregningen af målet. [6] http://ec.europa.eu/europe2020/public-consultation/index_en.htm, der
hostes på Europa 2020- strategiens generelle websted . [7] http://ec.europa.eu/europe2020/public-consultation/contributions/index_da.htm. [8] http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-16559-2014-INIT/da/pdf