Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014XG0529(02)

    Bekendtgørelse til de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

    EUT C 164 af 29.5.2014, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    29.5.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 164/2


    Bekendtgørelse til de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

    (2014/C 164/02)

    Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og enheder, der er opført i bilag I til Rådets afgørelse 2013/255/FUSP (1) som ændret ved Rådets afgørelse 2014/309/FUSP (2) og i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 578/2014 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien.

    Efter at have gennemgået listen over personer og enheder i ovennævnte bilag har Rådet for Den Europæiske Union besluttet, at de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelse 2013/255/FUSP og forordning (EU) nr. 36/2012, fortsat bør finde anvendelse på de pågældende personer og enheder.

    De berørte personer og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag IIa til forordning (EU) nr. 36/2012, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 16 i forordningen).

    De berørte personer og enheder kan inden den 31. marts 2015 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation til Rådet om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse. Sådanne anmodninger stiles til følgende adresse:

    Rådet for Den Europæiske Union

    Generalsekretariatet

    GD C 1C

    Rue de la Loi/Wetstraat 175

    1048 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN

    E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

    I overensstemmelse med artikel 34 i afgørelse 2013/255/FUSP og artikel 32, stk. 4, i forordning (EU) nr. 36/2012 tages eventuelle modtagne bemærkninger i betragtning i forbindelse med Rådets næste revision af listen over personer og enheder.


    (1)  EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14.

    (2)  EUT L 160 af 29.5.2014, s. 38.

    (3)  EUT L 16 af 19.1.2012, s. 1.

    (4)  EUT L 160 af 29.5.2014, s. 11.


    Top