This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014PC0447
Proposal for a COUNCIL REGULATION amending Regulation (EC) No 2866/98 as regards the conversion rate to the euro for Lithuania
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98 med hensyn til euro-omregningskursen for Litauen
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98 med hensyn til euro-omregningskursen for Litauen
/* COM/2014/0447 final - 2014/0208 (NLE) */
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98 med hensyn til euro-omregningskursen for Litauen /* COM/2014/0447 final - 2014/0208 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Den 4. juni 2014 vedtog Kommissionen et
forslag til Rådets afgørelse i henhold til artikel 140, stk. 2, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt
"traktaten") om, at Litauen skal anses for at opfylde de nødvendige
betingelser for at indføre euroen, og at Litauens dispensation skal ophæves med
virkning fra den 1. januar 2014. Hvis Rådet vedtager denne afgørelse, skal det
efterfølgende fastsætte omregningskursen mellem euroen og den litauiske litas,
som skal gælde fra 1. januar 2015. I Rådets forordning
(EF) nr. 2866/98 om omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de
medlemsstater, der indfører euroen[1],
fastsættes de uigenkaldeligt fastlåste omregningskurser for de
18 medlemsstater, der allerede deltager i euroen (Belgien, Tyskland,
Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Cypern, Luxembourg,
Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Finland). For at
udvide denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte den litauiske litas
skal der tilføjes en henvisning til denne valuta i forordningen. Det er
formålet med dette forslag. 2. Resultat af høringer af
interesserede parter og konsekvensanalyser Den formelle procedure, der finder anvendelse
efter et forslag fra Kommissionen til en rådsforordning, omfatter en høring af
ECB. Medlemsstaterne drøfter regelmæssigt forskellige emner vedrørende deres
finanspolitiske udfordringer i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og i
Eurogruppen, herunder uformelle drøftelser om emner, der er af særlig relevans
for forberedelsen af en eventuel indtræden i euroområdet (herunder
valutakurspolitikker). Der finder en dialog sted med akademikere og andre
interesserede grupper i forbindelse med konferencer/seminarer og på ad
hoc-basis. Den økonomiske udvikling i euroområdet og i
medlemsstaterne vurderes inden for rammerne af de forskellige procedurer for
samordning af de økonomiske politikker og overvågning (navnlig inden for
rammerne af traktatens artikel 121) samt i forbindelse med Kommissionens
regelmæssige overvågning og analyse af den landespecifikke og områderelaterede
udvikling (herunder prognoser, regelmæssige publikationsserier, input til EFC,
ECOFIN og Eurogruppen). I henhold til proportionalitetsprincippet og i overensstemmelse
med hidtidig praksis er det ikke nødvendigt at udarbejde en formel
konsekvensanalyse. 3. Juridiske aspekter af
forslaget 3.1. Retsgrundlag Retsgrundlaget for dette forslag er traktatens
artikel 140, stk. 3, i henhold til hvilken Rådet skal vedtage den
omregningskurs, til hvilken euroen træder i stedet for valutaen i en
medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet i medfør af traktatens
artikel 140, stk. 2. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed blandt de
medlemmer, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, og den
berørte medlemsstat på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB. 3.2. Nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet Forslaget henhører under Den Europæiske Unions
enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse. Dette forslag går ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at opfylde dets formål, og er derfor i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet. 3.3. Reguleringsmiddel/reguleringsform En forordning er det eneste egnede retlige
instrument til at ændre Rådets forordning (EF) nr. 2866/98 om
omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører
euroen. 4. Virkninger for budgettet Forslaget har ingen konsekvenser for Unionens
budget. 5. Bemærkninger til de enkelte
artikler 5.1. Artikel 1 Den kurs, der foreslås, er den litauiske litas' nuværende
centralkurs i valutamekanismen (ERM II). Som for de andre valutaers vedkommende og i
overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1103/97[2] om visse bestemmelser
vedrørende indførelsen af euroen fastsættes kursen med seks betydende cifre. 5.2. Artikel 2 I denne artikel fastsættes forordningens
ikrafttrædelsesdato til den 1. januar 2015, så den får virkning samtidig
med Rådets øvrige retsakter vedrørende Litauens indførelse af euroen, dvs. på
datoen for ophævelsen af Litauens dispensation og på datoen for ikrafttrædelsen
af de andre foranstaltninger, som er nødvendige for indførelse af euroen i
Litauen. 2014/0208 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98 med
hensyn til euro-omregningskursen for Litauen RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 140, stk. 3, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen[3], under henvisning til udtalelse fra Den
Europæiske Centralbank[4],
og ud fra følgende betragtninger: (1) I Rådets forordning (EF)
nr. 2866/98[5]
fastsættes omregningskurserne for euroen fra 1. januar 1999. (2) I henhold til artikel 4
i tiltrædelsesakten fra 2003 er Litauen en medlemsstat med dispensation som
defineret i traktatens artikel 139, stk. 1. (3) I henhold til Rådets
afgørelse 2014/…/EU af …[6]
opfylder Litauen de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og
dispensationen til fordel for Litauen ophæves med virkning fra den
1. januar 2015. (4) Indførelsen af euroen i
Litauen er betinget af, at der vedtages en omregningskurs mellem euroen og den
litauiske litas. Denne omregningskurs fastsættes til 3.45280 litas pr. 1 EUR,
hvilket svarer til litas' nuværende centralkurs i valutamekanismen (ERM II). (5) Forordning (EF) nr. 2866/98
bør ændres i overensstemmelse hermed — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I artikel 1 i forordning (EF)
nr. 2866/98 indsættes følgende linje mellem omregningskurserne for den
lettiske lats og den luxembourgske franc: "=
3.45280 litauiske litas". Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den
1. januar 2015. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Strasbourg, den […]. På
Rådets vegne
Formand [1] EFT L 359 af 31.12.1998, s. 1. [2] EFT L 162 af 19.6.1997, s. 1 [3] EUT C … af … , s. … [4] EUT C … af … , s. … [5] Rådets forordning (EF) nr. 2866/98 af 31. december
1998 om omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der
indfører euroen (EFT L 359 af 31.12.1998, s. 1). [6] Rådets afgørelse 2014/.../EU om Litauens indførelse af
euroen den 1. januar 2015 [....].