This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014PC0395
Proposal for a COUNCIL IMPLEMENTING DECISION authorising Italy to apply, in determined geographical areas, reduced rates of taxation on gas oil and LPG used for heating purposes in accordance with Article 19 of Directive 2003/96/EC
Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at bemyndige Italien til i bestemte geografiske områder at anvende reducerede afgiftssatser for dieselolie og LPG, der anvendes til opvarmning, i medfør af artikel 19 i direktiv 2003/96/EF
Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at bemyndige Italien til i bestemte geografiske områder at anvende reducerede afgiftssatser for dieselolie og LPG, der anvendes til opvarmning, i medfør af artikel 19 i direktiv 2003/96/EF
/* COM/2014/0395 final - 2014/0200 (NLE) */
Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at bemyndige Italien til i bestemte geografiske områder at anvende reducerede afgiftssatser for dieselolie og LPG, der anvendes til opvarmning, i medfør af artikel 19 i direktiv 2003/96/EF /* COM/2014/0395 final - 2014/0200 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET ·
Begrundelse og formål Reglerne for beskatning af energiprodukter og
elektricitet i EU er fastlagt i Rådets direktiv 2003/96/EF([1]) (i det følgende
benævnt "energibeskatningsdirektivet" eller "direktivet"). I medfør af direktivets artikel 19,
stk. 1, og i tilslutning til bestemmelserne i navnlig artikel 5, 15 og 17,
kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat
tilladelse til at indrømme yderligere fritagelser eller lempelser af punktafgifter,
hvis særlige politiske hensyn taler herfor. Dette forslags formål er at give Italien
tilladelse til i visse særligt ugunstigt stillede geografiske områder at
anvende reducerede afgiftssatser for dieselolie og LPG, der anvendes til
opvarmning, for delvist at kompensere for de høje varmeudgifter for indbyggere
i sådanne geografiske områder. De høje varmeudgifter skyldes enten meget hårde
eller hårde klimatiske forhold eller områdernes afsides beliggenhed kombineret
med vanskelige forsyningsforhold med hensyn til brændstof. ·
Generel baggrund De italienske myndigheder anmodede pr. brev af
31. maj 2012 om tilladelse til i visse særligt ugunstigt stillede områder at
anvende reducerede afgiftssatser for dieselolie og LPG, der anvendes til
opvarmning, via en fornyelse af Rådets beslutning 2008/318/EF af 7. april
2008 om at bemyndige Italien til i bestemte geografiske områder at anvende
reducerede afgiftssatser for dieselolie og LPG, der anvendes til opvarmning, i
medfør af artikel 19 i direktiv 2003/96/EF([2]).
I henhold til denne beslutning fik Italien tilladelse til at anvende reducerede
punkafgiftssatser for dieselolie og LPG til opvarmning i visse særlig dårligt
stillede områder indtil 31. december 2012. De italienske myndigheder anmodede
desuden om en udvidelse af bemyndigelsen til kommuner i provinser, hvor over
70 % af kommunerne er klassificeret i klimazone F, selvom disse kommuner
ikke selv falder ind under klimazone F. Yderligere oplysninger og præciseringer
blev fremlagt af de italienske myndigheder den 4. december 2012, 16.
juli 2013, 31. december 2013 og 22. januar 2014. De italienske
myndigheder meddelte pr. brev af 19. marts 2014 Kommissionen, at de anmoder om
en fornyelse af den bemyndigelse, som blev givet ved Rådets beslutning 2008/318/EF,
for en ny periode på seks år, uden at der tilføjes nye kommuner til listen,
sådan som der oprindeligt blev anmodet om. I begrundelsen af undtagelsesanmodningen har
Italien henvist til landets territoriale forskelligartethed med varierende
klimatiske og geografiske forhold. De nationale punktafgifter på dieselolie og
LPG, der anvendes til opvarmning i Italien, er relativt høje. For at undgå en
for hård belastning af visse forbrugere, der er særligt afhængige af
opvarmning, har Italien indført reducerede afgiftssatser i visse dele af
landet. Italien ønsker at fortsætte anvendelsen af samme nedsættelse, som blev
indført i 2006. Afgiftsnedsættelsen udgør 129,11 EUR pr. 1 000 liter
dieselolie (herved reduceres afgiftssatsen til 274,10 EUR
pr. 1 000 liter) og 159,07 EUR pr. 1 000 kg LPG (herved
reduceres afgiftssatsen til 30,87 EUR pr. 1 000 kg). De således gældende
afgiftssatser ligger over de minimumsafgiftssatser, som er fastsat i
direktivet. Afgiftsnedsættelsen anvendes i geografiske
områder, som opfylder følgende kriterier: I henhold til artikel 8, stk. 10, i
den italienske lov nr. 448/1998, gælder afgiftsfordelen også for leverancer af
de omhandlede brændsler (dieselolie og LPG), som anvendes i kommuner: ·
der er klassificeret i klimazone F, jf.
præsidentielt dekret nr. 412 af 26. august 1993 ·
der ikke har et gasforsyningsnet og er
klassificeret i klimazone E, jf. ovennævnte præsidentielle dekret nr.
412/1993. I henhold til artikel 8, stk. 10, litra c), nr. 4, i
lov nr. 448/1998 vil afgiftsfordelen i dette tilfælde blive ophævet, så snart
kommunen bliver tilsluttet gasforsyningsnettet ·
i regionen Sardinien og på mindre øer, for så vidt
som naturgasnettet endnu ikke er tilgængeligt i den pågældende kommune. Denne
del af ordningen omfatter alle italienske øer bortset fra Sicilien. Afgiftsfordelen kan ikke kombineres med andre
punktafgiftslempelser. Ifølge de italienske myndigheder bygger de
differentierede afgifter på objektive kriterier og har til formål at sikre
geografisk kontinuitet i forhold til resten af det italienske territorium, dvs.
at stille befolkningen i de berettigede områder mere lige i forhold til den
øvrige befolkning ved at reducere deres uforholdsmæssigt høje varmeudgifter.
Afgiftsnedsættelsen er af samme størrelse for alle brugere. Den skal kun
delvist kompensere for de ekstra varmeudgifter i de berettigede områder, som
skyldes et koldt klima eller vanskelige forsyningsforhold for brændstof. Ifølge de italienske myndigheder er
omkostningerne til transport af LPG og dieselolie i bjergområder henholdsvis
120 % og 132 % højere end i resten af landet. Ifølge de italienske myndigheder svarer
afgiftsnedsættelsen i klimazone E og F til gennemsnitlig 11-12 % af prisen
på dieselolie og LPG til opvarmning. Tallene skal sammenholdes med de
gennemsnitlige varmeudgifter, der som følge af klimaforholdene er 90 %
højere end landsgennemsnittet i klimazone E og 170 % højere end
landsgennemsnittet i klimazone F. Øernes særlige situation hænger sammen med, at
deres særlige geografiske forhold begrænser brændstofforsyningen og derfor
medfører højere brændstofpriser end på det italienske fastland på grund af de
ekstra transportomkostninger. De italienske myndigheder har bekræftet, at
afgiftsnedsættelsen ikke medfører overkompensation og ikke resulterer i lavere
priser på LPG og dieselolie end på fastlandet. Med hensyn til støtten til de
små øer vil logistikkæden på de pågældende lokaliteter uundgåeligt bidrage til
en fordyrelse i forhold til det italienske fastland. De højere omkostninger
skyldes manglen på den centrale logistik, hvilket medfører højere
distributionsomkostninger. Højere omkostninger er ofte også en konsekvens af
dårlige vejforbindelser, højere omkostninger til motorbrændstof end på
fastlandet og de transportomkostninger, der er forbundet med adgang til de små
øer, samt den begrænsede størrelse af de enkelte leverancer. De italienske
myndigheder har vurderet, at disse omkostninger er ca. 10-15 % højere end
på fastlandet. De italienske myndigheder forklarer, at
foranstaltningen de seneste tre år har reduceret den endelige pris på LPG og
dieselolie til opvarmning med ca. 10 %. De italienske myndigheder forklarer derudover,
at der ikke er noget naturgasnet i disse områder, hvilket yderligere er med til
at stille bjergkommunerne og kommunerne på Sardinien og de små øer dårligere. De årlige budgetomkostninger forbundet med denne foranstaltning er
230 mio. EUR. ·
Gældende bestemmelser på det område, som
forslaget vedrører Rådets direktiv
2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet og Rådets beslutning 2008/318/EF
af 7. april 2008 om at bemyndige Italien til i bestemte geografiske områder at
anvende reducerede afgiftssatser for dieselolie og LPG, der anvendes til
opvarmning, i medfør af artikel 19 i direktiv 2003/96/EF. Overensstemmelse med andre EU-politikker og
-mål Alle anmodninger om undtagelser i medfør af
energibeskatningsdirektivets artikel 19 behandles af Kommissionen, som tager
hensyn til behovet for at sikre et velfungerende indre marked, behovet for at
sikre loyal konkurrence samt EU's sundheds-, miljø-, energi- og
transportpolitik. De differentierede afgifter afbøder delvist de
ekstra varmeudgifter, som afholdes af indbyggerne i visse geografiske områder
af Italien, der sammenlignet med resten af landet er særligt ugunstigt
stillede. For disse indbygger ville den almindelige afgiftssats for LPG og
dieselolie udgøre en uforholdsmæssigt stor afgiftsbyrde. Den geografisk
ugunstige stilling medfører yderligere varmeudgifter, som skyldes disse zoners
hårde klimatiske forhold eller deres isolation fra omverdenen kombineret med
den manglende tilgængelighed af alternative opvarmningsressourcer, især den
manglende adgang til naturgasnettet. De reducerede afgiftssatser for både
dieselolie og LPG er fortsat højere end EU’s minimumsafgiftssatser, der er
fastsat i energibeskatningsdirektivet, og de afbøder kun delvist de ekstra
varmeudgifter i de pågældende geografiske områder. Afgiftsnedsættelsen er derfor forenelig med
målsætningen om at skabe et afgiftsmæssigt incitament til energieffektivitet.
Foranstaltningen er ikke blevet vurderet som uforenelig med de relevante
EU-politikker vedrørende miljø og energi. Endvidere kan foranstaltningen godtages ud fra
hensynet til et velfungerende indre marked og behovet for at sikre loyal konkurrence.
Dens formål er begrænset til delvist at opveje de ekstra varmeudgifter, som
skyldes objektive forhold i de berørte områder. Afgiftsnedsættelsen kumuleres
ikke med andre afgiftsnedsættelser, og den gælder ikke anvendelse af opvarmningsbrændslet
til andre formål end opvarmning. I energibeskatningsdirektivets artikel 19,
stk. 2, er det endvidere fastsat, at foranstaltninger, der vedtages i
henhold til direktivets bestemmelser, skal være tidsbegrænsede og højst må være
gældende i en periode på seks år med mulighed for forlængelse. Eftersom dette
er en afgiftsforanstaltning af midlertidig karakter, er det Kommissionens
opfattelse, at dens forlængelse bør give Italien tilstrækkelig tid til at
foretage en vurdering af foranstaltningens miljømæssige virkning, men også til at
skabe incitamenter til at forbedre energieffektiviteten og evaluere disse
incitamenter. Forlængelsen af foranstaltningen bør give de italienske
myndigheder tilstrækkelig tid til at indsamle de oplysninger, der er nødvendige
for at kunne foretage en sådan vurdering. Derved vil det også blive signaleret,
at fokus i fremtiden vil være på mere målrettede energibesparende
foranstaltninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten og opnå en
positiv indvirkning på miljøet. På den baggrund synes det på nuværende
tidspunkt passende at give tilladelsen for en periode på tre år. Statsstøtteregler De reducerede afgiftssatser på 274,10 EUR pr.
1 000 l for gas til opvarmning og 30,87 EUR pr.
1 000 kg for LPG til opvarmning, som de italienske myndigheder ønsker
indført, ligger over EU's minimumsafgiftssatser, jf. artikel 9 i direktiv
2003/96/EF. Foranstaltningen er derfor omfattet af artikel 25 i forordning
800/2008/EF([3])
(den generelle gruppefritagelsesforordning) og vil således være forenelig med
det indre marked og fritaget for anmeldelsespligten. Gyldighedsperioden for den
generelle gruppefritagelsesforordning var oprindelig begrænset til den 31.
december 2013, men den blev forlænget til 30. juni 2014 ved Kommissionens forordning
1224/2013/EU([4]).
Hvis nye statsstøtteregler vedtages af Kommissionen forud for Rådets afgørelse
om nærværende forslag skal anmeldelsespligten revurderes i henhold til de nye
regler. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER · Høring af interesserede parter Forslaget vedrører kun Italien. · Ekspertbistand Der var ikke behov for ekstern ekspertbistand. · Konsekvensanalyse Forslaget vedrører en tilladelse til en enkelt medlemsstat, som denne selv har anmodet om. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Forslaget tager sigte på at bemyndige Italien
til at fravige de generelle bestemmelser i Rådets direktiv 2003/96/EF og at
anvende reducerede afgiftssatser for dieselolie og LPG til opvarmning. Retsgrundlag Artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF. Nærhedsprincippet Indirekte beskatning som omfattet af
artikel 113 i TEUF er ikke i sig selv et område, der falder ind under EU's
enekompetence i den i artikel 3 i TEUF fastlagte betydning. Medlemsstaternes udøvelse af deres kompetence
på dette område er imidlertid nøje reguleret og begrænset af den gældende
EU-ret. Ifølge artikel 19 i direktiv 2003/96/EF har Rådet enekompetence til at
give en medlemsstat tilladelse til at indføre yderligere fritagelser eller
lempelser med hjemmel i denne artikel. Medlemsstaterne kan ikke sætte sig i
stedet for Rådet. Forslaget er derfor i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet. Afgiftsreduktionen overstiger ikke, hvad der er
nødvendigt for at nå det pågældende mål (jf. ovennævnte betragtninger om det
indre marked og loyal konkurrence). Reguleringsmiddel/reguleringsform Foreslået instrument: Gennemførelsesafgørelse
vedtaget af Rådet. Artikel 19 i direktiv 2003/96 åbner kun
mulighed for denne type bestemmelse. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Foranstaltningen indebærer ikke nogen
finansiel eller administrativ byrde for EU. Forslaget har derfor ingen
konsekvenser for EU's budget. 2014/0200 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at bemyndige Italien til i bestemte
geografiske områder at anvende reducerede afgiftssatser for dieselolie og LPG,
der anvendes til opvarmning, i medfør af artikel 19 i direktiv 2003/96/EF RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets direktiv
2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, særlig
artikel 19, stk. 1([5]), under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) I medfør af artikel 19,
stk. 1, i direktiv 2003/96/EF fik Italien tilladelse til i visse særligt
ugunstigt stillede områder at anvende reducerede punkafgiftssatser for dieselolie
og LPG, der anvendes til opvarmning. Tilladelsen blev givet indtil
31. december 2012 ved Rådets beslutning 2008/318/EF af 7. april 2008 om at
bemyndige Italien til i bestemte geografiske områder at anvende reducerede
afgiftssatser for dieselolie og LPG, der anvendes til opvarmning, i medfør af
artikel 19 i direktiv 2003/96/EF([6]). (2) Ved brev af 31. maj 2012
anmodede de italienske myndigheder om tilladelse til i visse særligt ugunstigt
stillede områder at anvende reducerede afgiftssatser for dieselolie og LPG, der
anvendes til opvarmning, gennem forlængelse af den ordning, der blev indført
for visse områder ved ovennævnte rådsbeslutning, inden dennes udløb. De
italienske myndigheder afleverede supplerende oplysninger og forklaringer
den 4. december 2012, 16. juli 2013,
31. december 2013 og 22. januar 2014. Ved brev af
19. marts 2014 anmodede de italienske myndigheder om en fornyelse af den
tilladelse, som blev givet ved Rådets forordning 2008/318/EF, uden ændringer af
det geografiske anvendelsesområde. Tilladelsen ønskedes bevilget for perioden
1. januar 2013 til 31. december 2018. (3) Italiens territorium er meget
varieret med skiftende klimatiske og geografiske forhold. Under hensyntagen til
de særlige territoriale forhold har Italien indført reducerede afgiftssatser
for dieselolie og LPG med henblik på delvist at kompensere for de
uforholdsmæssigt høje varmeudgifter for indbyggerne i visse geografiske
områder. (4) De differentierede afgifter
bygger på objektive kriterier og har til formål at stille befolkningen i de
berettigede områder på mere lige fod med resten af den italienske befolkning
ved at reducere deres uforholdsmæssigt høje varmeudgifter, som skyldes hårde
klimatiske forhold eller vanskelige forsyningsforhold med hensyn til brændstof
sammenlignet med resten af Italien. (5) Afgiftsnedsættelsen anvendes
i geografiske områder, som opfylder et af følgende kriterier: de har de
hårdeste klimabetingelser inden for det italienske territorium (kommuner, der
er omfattet af zone F som defineret i præsidentielt dekret nr. 412 af 1993([7])), de har hårde
klimatiske betingelser kombineret med vanskelige forsyningsforhold med hensyn
til brændstof (kommuner, der er omfattet af Zone E som defineret i
præsidentielt dekret nr. 412 af 1993, for så vidt som naturgasnettet endnu ikke
er tilgængeligt i den pågældende kommune), de er geografisk isolerede
kombineret med vanskelig og dyr forsyning med brændsel: Sardinien og mindre
øer. Da udviklingen af naturgasnettet i betydelig grad vil mindske de ekstra
udgifter til opvarmning og, hvor det er relevant, føre til større mangfoldighed
i brændselsforsyningen, skal anvendelsen af de reducerede satser ophøre, når
naturgasnettet bliver udbygget til at omfatte de pågældende kommuner. (6) Foranstaltningen er blevet
undersøgt af Kommissionen og anses ikke for at fordreje konkurrencen eller
hindre det indre markeds funktion, og den anses heller ikke for at være
uforenelig med EU's miljø-, energi- og transportpolitik. De reducerede
afgiftssatser for både dieselolie og LPG er fortsat højere end EU’s
minimumsafgiftssatser, der er fastsat ved direktiv 2003/96/EF, og de afbøder
kun delvist de ekstra varmeudgifter i de pågældende geografiske områder. (7) Foranstaltningen gælder kun
rumopvarmning (hos private såvel som i virksomheder). Den omfatter ikke
virksomheders øvrige anvendelser af de nævnte brændselsprodukter. Ifølge de
italienske myndigheder er størrelsen af afgiftslempelsen for virksomheder i
hvert enkelt tilfælde omfattet af Kommissionens forordning (EU)
nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte([8]). Hvis lempelsen for en
virksomhed overstiger det i den nævnte forordning fastsatte loft, bør den
imidlertid anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med Rådets forordning
(EU) nr. 734/2013 af 22. juli 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 659/1999
om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93([9]). (8) I betragtning af
foranstaltningens potentielle miljømæssige virkninger er det passende at give
tilladelsen for tre år. Denne anvendelsesperiode vil give de italienske
myndigheder tilstrækkelig tid til at vurdere foranstaltningens miljømæssige
virkning, og den vil samtidig signalere, at der i fremtiden er behov for mere
målrettede energibesparende foranstaltninger med henblik på at forbedre
energieffektiviteten og opnå en positiv virkning på miljøet — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Italien bemyndiges til at anvende reducerede
afgiftssatser for dieselolie og LPG, der anvendes til opvarmning, i følgende
ugunstigt stillede geografiske områder: 1.
kommuner, der er omfattet af klimazone F, som
defineret i præsidentielt dekret nr. 412 af 26. august 1993 2.
kommuner, der er omfattet af klimazone E, som
defineret i præsidentielt dekret nr. 412 af 26. august 1993 3.
Kommuner på Sardinien og på mindre øer([10]). For at undgå overkompensation må nedsættelsen
ikke overstige de ekstra varmeudgifter i de pågældende områder. I tilfældet
Sardinien og mindre øer må afgiftsnedsættelsen ikke føre til brændstofpriser,
der er lavere end de tilsvarende brændstofpriser på det italienske fastland. Den reducerede afgift skal være i
overensstemmelse med kravene i Rådets direktiv 2003/96/EF, især med de i
direktivets artikel 9 fastsatte minimumsafgiftssatser. Artikel 2 Berettigelsen til afgiftsnedsættelse i de
geografiske områder, der er omhandlet i stk. 2 og 3, er betinget af manglende
adgang til naturgasnettet i kommunen. Artikel 3 Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen. Den udløber tre
år derefter. Artikel 4 Denne afgørelse er rettet til Den Italienske
Republik. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand ([1]) Rådets
direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT
L 283 af 31.10.2003, s. 51); senest ændret ved direktiv 2004/74/EF og
2004/75/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 87 og s. 100). ([2]) EUT
L 109 af 19.4.2008, s. 27-29. ([3]) Kommissionens
forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes
forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88, EUT
L 214 af 9.8.2008, s. 3. ([4]) EUT
L 320 af 30.11.2013. ([5]) EUT
L 283 af 31.10.2003, s. 51. Senest ændret ved direktiv 2004/75/EF (EUT L 157 af
30.4.2004, s. 100). ([6]) EUT
L 109 af 19.4.2008, s. 27-29. ([7]) Det
præsidentielle dekretet nr. 412 af 1993 opdeler det italienske område i seks
klimazoner (A til F). Klassificeringen er baseret på enheden "grader pr.
dag", som er udtryk for det antal dage om året, hvor udendørstemperaturen
er forskellig fra de optimale 20 °C, og der derfor er behov for
opvarmning. ([8]) EUT
L 352 af 24.12.2013, s. 1. ([9]) EUT
L 204 af 31.7.2013, s. 15. ([10]) Alle
italienske øer bortset fra Sicilien.