This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014PC0267
Proposal for a COUNCIL DECISION establishing the position to be adopted on behalf of the European Union with regard to proposals for amendment of the Appendices of the Convention on the conservation of migratory species of wild animals with a view to the eleventh meeting of the Conference of the Parties
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne med hensyn til forslag om ændring af listerne til konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr på partskonferencens ellevte møde
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne med hensyn til forslag om ændring af listerne til konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr på partskonferencens ellevte møde
/* COM/2014/0267 final - 2014/0139 (NLE) */
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne med hensyn til forslag om ændring af listerne til konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr på partskonferencens ellevte møde /* COM/2014/0267 final - 2014/0139 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. Formålet med konventionen om beskyttelse af
migrerende arter af vilde dyr (også kaldet CMS eller Bonnkonventionen) er at
beskytte migrerende arter af landdyr, vanddyr og fugle i hele deres
udbredelsesområde. Det er en mellemstatslig traktat, der er indgået under De
Forenede Nationers miljøprogram, og som sigter mod at beskytte vilde dyr og
planter samt naturlige levesteder i hele verden. Den Europæiske Union har været
part i CMS siden den 1. november 1983[1]. 2. De migrerende arter, der skal beskyttes, er
opført på liste I (truede arter) og liste II (arter, hvorom der skal indgås
aftaler) til konventionen. 3. Partskonferencen er konventionens
besluttende organ, der er bemyndiget til at bedømme migrerende arters
bevaringsstatus og dernæst til at foretage ændringer i liste I og II til
konventionen. 4. I henhold til konventionens artikel XI kan
alle parter fremsætte forslag om ændringer. En ændring af listerne træder i
kraft for alle parter halvfems dage efter den partskonference, hvor den blev vedtaget,
undtagen for de parter, som tager forbehold. 5. Partskonferencen under konventionen
afholder sit ellevte møde i Quito (Ecuador) fra den 4. til den 9. november
2014. Med henblik på dette møde foreslås det, at Unionen fremsætter et forslag
om at ændre liste I til konventionen for at øge beskyttelsen af en hvalart,
nemlig Middelhavets delpopulation af Ziphius cavirostris, og fuglearten Coracias
garrulus overalt i deres udbredelsesområde, herunder uden for Unionen,
baseret på følgende betragtninger: 1) opførelsen af disse arter er
videnskabeligt velfunderet, 2) opførelsen er i overensstemmelse med
EU-lovgivningen, og 3) Unionen er forpligtet til at samarbejde internationalt
om beskyttelse af artsmangfoldigheden. Forslaget vil ikke kræve nogen ændring af
EU-lovgivningen, da det vedrører arter, der allerede er omfattet af en passende
beskyttelse under EU-lovgivningen, bl.a. fugle-[2]
og habitatdirektivet[3]. 6. Med henblik på mødet foreslås det
yderligere, at Unionen fremsætter et forslag om at ændre liste I til
konventionen for at øge beskyttelsen af tre arter rævehaj, nemlig Alopias
superciliosus, Alopias vulpinus og Alopias pelagicus, overalt i
deres udbredelsesområde, herunder uden for Unionen, baseret på følgende
betragtninger: 1) opførelsen af disse arter er videnskabeligt velfunderet, 2)
opførelsen er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og 3) Unionen er
forpligtet til at samarbejde internationalt om beskyttelse af
artsmangfoldigheden. Uden at kræve nogen ændring af EU-lovgivningen vil
forslaget bidrage med yderligere støtte til indførelsen af fælles håndtering af
disse artsbestande via selve CMS og via en eventuel opførelse af arterne i det
globale aftalememorandum om beskyttelse af migrerende hajer under CMS, som EU
er part i. Forslaget vil også supplere og give tilskyndelse til at forbedre
fiskeriforvaltningsbestræbelserne inden for de regionale fiskeriorganisationer. 7. Rådet skal derfor træffe afgørelse om EU's
holdning, for så vidt angår ændringsforslagene på den ellevte partskonference. 8. Konventionens sekretariat har i
overensstemmelse med artikel XI, stk. 3, fastsat fristen for forelæggelse af
ændringsforslag til den 6. juni 2014. 9. Inden den ellevte partskonference kan
konventionens sekretariat meddele forslag fra andre parter om ændring af liste
I og II til konventionen, der også måtte kræve en afgørelse om EU's holdning
til disse forslag. 2014/0139 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den
Europæiske Unions vegne med hensyn til forslag om ændring af listerne til
konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr på
partskonferencens ellevte møde RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel
218, stk. 9, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Som part i konventionen om
beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr ("konventionen"), som
Rådet har godkendt ved afgørelse 82/461/EØF[4],
kan Den Europæiske Union fremsætte forslag til ændringer af konventionens
lister over de arter, der skal beskyttes. (2) Partskonferencen er
konventionens besluttende organ, og den er bemyndiget til at bedømme migrerende
arters bevaringsstatus og dernæst til at foretage ændringer i konventionens
liste I og II. (3) Det ser ud til, at opførelsen
af arten Coracias garrulus og Middelhavets delpopulation af arten
Ziphius cavirostris i liste I vil være videnskabelig velfunderet og i
overensstemmelse med Unionens lovgivning og dens forpligtelse til
internationalt samarbejde om beskyttelse af artsmangfoldigheden. (4) Det ser ud til, at opførelsen
af arterne Alopias superciliosus, Alopias vulpinus og Alopias
pelagicus i liste II vil være videnskabelig velfunderet og i overensstemmelse
med Unionens lovgivning og dens forpligtelse til internationalt samarbejde om
beskyttelse af artsmangfoldigheden. (5) Med henblik på den ellevte
partskonference, som finder sted i Quito (Ecuador) fra den 4. til den 9.
november 2014 bør Unionen foreslå en ændring af liste I for deri at opføre
arten Coracias garrulus og Middelhavets delpopulation af arten Ziphius
cavirostris og en ændring af liste II for deri at opføre arterne Alopias
superciliosus, Alopias vulpinus og Alopias pelagicus. (6) Disse forslag vil blive
meddelt konventionens sekretariat — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Eneste artikel Med henblik på den ellevte partskonference for
parterne i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr
bemyndiges Kommissionen hermed til på vegne af Unionen at fremsætte et forslag
om en ændring af liste I til konventionen om beskyttelse af migrerende arter af
vilde dyr for deri at opføre arten Coracias garrulus og Middelhavets
delpopulation af arten Ziphius cavirostris og et forslag om en ændring
af liste II til konventionen for deri at opføre arterne Alopias
superciliosus, Alopias vulpinus og Alopias pelagicus. Kommissionen meddeler disse forslag til
konventionens sekretariat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand [1] Rådets
afgørelse 82/461/EØF af 24. juni 1982 om afslutning af konventionen om
beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (EFT L 210 af 24.6.1982, s. 10). [2] Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om
beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1). [3] Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). [4] Rådets afgørelse 82/461/EØF af 24. juni 1982 om
afslutning af konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (EFT
L 210 af 24.6.1982, s. 10).