This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014PC0102
Proposal for a COUNCIL DECISION on the signing, on behalf of the European Union and its Member States, and provisional application, of the Protocol to the Partnership and Cooperation Agreement establishing a partnership between the European Communities and their Member States, of the one part, and the Russian Federation, of the other part, to take account of the accession of the Republic of Croatia to the European Union
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne og midlertidig anvendelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne og midlertidig anvendelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.
/* COM/2014/0102 final - 2014/0053 (NLE) */
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne og midlertidig anvendelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union. /* COM/2014/0102 final - 2014/0053 (NLE) */
BEGRUNDELSE Vedlagte forslag udgør det retlige instrument
for undertegnelsen af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om
oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres
medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side for
at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union: i) Forslag til Rådets afgørelse om
undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen på Den Europæiske Unions
og dens medlemsstaters vegne; forslaget forelægges sammen med: ii) Forslag til Rådets afgørelse om
indgåelse af protokollen på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne iii) Henstilling til Rådets afgørelse om
godkendelse af Europa-Kommissionens indgåelse af protokollen på Det Europæiske
Atomenergifællesskabs vegne. I henhold til akten om
Republikken Kroatiens tiltrædelse skal Republikken Kroatien tiltræde de
internationale aftaler, der er undertegnet eller indgået af Den Europæiske
Union og dens medlemsstater ved indgåelse af en protokol til disse aftaler. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen om
oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres
medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side blev
undertegnet den 24. juni 1994. Aftalen trådte i kraft den 1. december 1997. Ved Rådets afgørelse af
14. september 2012[1]
blev Kommissionen bemyndiget til at indlede forhandlinger med de pågældende
tredjelande med henblik på indgåelse af de relevante protokoller.
Forhandlingerne med Den Russiske Føderation er nu afsluttet. Den Russiske
Føderation godkendte protokollen i sin verbalnote af 4. september og
EU-Udenrigstjenesten i sin verbalnote af 24. september. Denne udveksling af
verbalnoter, som Den Russiske Føderation har anmodet om, erstattede
paraferingen af protokollen. Den foreslåede protokol
gør Republikken Kroatien til kontraherende part i aftalen og forpligter EU til
at fremlægge den autentiske udgave af aftalen på det nye officielle EU-sprog. Protokollerne indeholder en klausul, der præciserer,
at aftalen ændres som følge af ikrafttrædelsen af traktaten om Republikken
Kroatiens tiltrædelse af Unionen den 1. juli 2013. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Den
Russiske Føderation tager navnlig sigte på at fremme handel og investeringer, herunder
handel med transporttjenester, og fastlægger en ramme for samarbejde inden for
forskellige sektorer, som er begrænset til et generelt økonomisk, finansielt og
teknisk samarbejde. Derfor bør protokollen i henhold til de relevante
proceduremæssige retsgrundlag undertegnes og indgås af Den Europæiske Union på
grundlag af dels artikel 6, stk. 2, i akten om Republikken Kroatiens
tiltrædelse, dels artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207 og artikel 212 i
TEUF. Kommissionen skønner, at forhandlingsresultaterne
er tilfredsstillende og anmoder Rådet om: –
at give bemyndigelse til undertegnelsen på Den
Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne og den midlertidige anvendelse
af en tiltrædelsesprotokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse
af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på
den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side for at tage hensyn
til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union. Europa-Parlamentet vil blive anmodet om at
give sit samtykke til denne protokol. 2014/0053 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions og
dens medlemsstaters vegne og midlertidig anvendelse af protokollen til
partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De
Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske
Føderation på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens
tiltrædelse af Den Europæiske Union. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2,
artikel 207 og artikel 212, sammenholdt med artikel 218, stk. 5, under henvisning til akten om Republikken
Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2, andet afsnit, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til artikel 6,
stk. 2, i akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse skal Republikken
Kroatiens tiltrædelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et
partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene
side og Den Russiske Føderation på den anden side[2] ("aftalen")
godkendes ved indgåelse af en protokol til aftalen. I henhold til
artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten skal der anvendes en forenklet
procedure for en sådan tiltrædelse, hvorefter en protokol indgås af Rådet, der
træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og af det
pågældende tredjeland. (2) Den 14. september 2012 bemyndigede
Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med de pågældende tredjelande[3]. Forhandlingerne med
Den Russiske Føderation blev afsluttet med godt resultat. Dette blev bekræftet
i en brevveksling den 24. september 2013. (3) Protokollen bør undertegnes
på Unionens og dens medlemsstaters vegne med forbehold af senere indgåelse. (4) Indgåelsen af protokollen er
omfattet af en særskilt procedure for så vidt angår anliggender henhørende
under Det Europæiske Atomenergifællesskab. (5) I betragtning af Kroatiens
tiltrædelse af Unionen den 1. juli 2013 bør protokollen anvendes
midlertidigt fra den pågældende dato — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Undertegnelsen af protokollen til
partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De
Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske
Føderation på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens
tiltrædelse af Den Europæiske Union godkendes herved på Unionens og dens
medlemsstaters vegne med forbehold af indgåelsen af nævnte protokol. Teksten til protokollen er knyttet til denne
afgørelse. Artikel 2 Generalsekretariatet for Rådet udarbejder det
relevante fuldmagtsinstrument til undertegnelse af protokollen, med forbehold
af dens indgåelse, til den eller de personer, som forhandlerne af protokollen
har udpeget. Artikel 3 Protokollen anvendes midlertidigt i
overensstemmelse med artikel 4 deri fra den 1. juli 2013, indtil procedurerne
for dens indgåelse afsluttes. Artikel 4 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for
vedtagelsen. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand [1] Rådets afgørelse om bemyndigelse til indledning af
forhandlinger for at tilpasse aftaler, der er undertegnet eller indgået mellem
Den Europæiske Union, eller Den Europæiske Union og dens medlemsstater, og et
eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer, med
henblik på Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
(rådsdokument 13351/12 LIMITED). [2] EFT L 327 af 28.11.1997, s. 3. [3] Rådets afgørelse om bemyndigelse til indledning af
forhandlinger for at tilpasse aftaler, der er undertegnet eller indgået mellem
Den Europæiske Union, eller Den Europæiske Union og dens medlemsstater, og et
eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer, med
henblik på Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
(rådsdokument 13351/12 LIMITED). PROTOKOL
til
PARTNERSKABS- OG SAMARBEJDSAFTALEN
om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres
medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side
for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN, DEN FRANSKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN KROATIEN, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN LETLAND, REPUBLIKKEN LITAUEN, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG, UNGARN, REPUBLIKKEN MALTA, KONGERIGET NEDERLANDENE, REPUBLIKKEN ØSTRIG, REPUBLIKKEN POLEN, DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, RUMÆNIEN, REPUBLIKKEN SLOVENIEN, DEN SLOVAKISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGE, DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG
NORDIRLAND, som er kontraherende parter i traktaten om Den
Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, i det følgende benævnt
"medlemsstaterne", DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt
"Unionen", og DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB, på den
ene side, OG DEN RUSSISKE FØDERATION, på den
anden side, i det følgende tilsammen benævnt
"parterne", SOM TAGER I BETRAGTNING, at partnerskabs- og
samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske
Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation
på den anden side, i det følgende benævnt "aftalen", blev undertegnet
på Korfu den 24. juni 1994, traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse
af Den Europæiske Union blev undertegnet i Bruxelles den 9. december 2011, i henhold til artikel 6, stk. 2, i akten om
Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af traktaten om Den
Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, skal Republikken
Kroatiens tiltrædelse af aftalen godkendes ved indgåelse af en protokol til
aftalen, SOM HENVISER TIL Republikken Kroatiens
tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. juli 2013, ER BLEVET
ENIGE OM FØLGENDE: ARTIKEL
1 Republikken Kroatien tiltræder herved som part
i aftalen. Republikken Kroatien vedtager og noterer sig også på samme måde som
de øvrige medlemsstater de tekster, der er indeholdt i aftalen, de fælles
erklæringer, de erklæringer og de brevvekslinger, der er knyttet som bilag til
slutakten undertegnet den samme dag og protokollen til aftalen af 21. maj
1997, som trådte i kraft den 1. december 2000, og protokollen til aftalen af
27. april 2004, som trådte i kraft den 1. marts 2005, og protokollen til
aftalen af 23. april 2007, som trådte i kraft den 1. maj 2008. ARTIKEL
2 Efter undertegnelsen af denne protokol
meddeler Unionen den kroatiske sprogudgave af aftalen, slutakten og alle dertil
knyttede dokumenter samt protokollerne til aftalen af 21. maj 1997, 27.
april 2004 og 23. april 2007 til medlemsstaterne og Den Russiske Føderation.
Fra datoen for den midlertidige anvendelse af denne protokol er den
sprogudgave, der er omhandlet i første punktum i denne artikel, autentisk på
samme vilkår som for den bulgarske, tjekkiske, danske, nederlandske, engelske,
estiske, finske, franske, tyske, græske, ungarske, italienske, lettiske,
litauiske, maltesiske, polske, portugisiske, rumænske, russiske, slovakiske,
slovenske, spanske og svenske sprogudgave af aftalen. ARTIKEL
3 Denne protokol udgør en integrerende del af
aftalen. ARTIKEL
4 1. Denne protokol skal godkendes af
parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer. Parterne giver hinanden
notifikation om afslutningen af de med henblik herpå nødvendige procedurer.
Godkendelsesinstrumenterne deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den
Europæiske Union. 2. Denne protokol træder i kraft på den
første dag i den første måned efter datoen for deponeringen af det sidste
godkendelsesinstrument. 3. Denne protokol anvendes midlertidigt
efter 15 dage fra datoen for dens undertegnelse. 4. Denne protokol finder anvendelse på
forbindelserne mellem parterne inden for rammerne af aftalen fra datoen for
Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union. ARTIKEL
5 Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer
på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk,
lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk,
russisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet
hver af disse tekster har samme gyldighed. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede
befuldmægtigede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol. Udfærdiget i …, den … FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE
ATOMENERGIFÆLLESSKAB OG DERES MEDLEMSSTATER FOR DEN RUSSISKE FØDERATION