This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014PC0028
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Regulations (EC) No 715/2007 and (EC) No 595/2009 as regards the reduction of pollutant emissions from road vehicles
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og forordning (EF) nr. 595/2009 for så vidt angår nedbringelse af forurenende emissioner fra vejkøretøjer
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og forordning (EF) nr. 595/2009 for så vidt angår nedbringelse af forurenende emissioner fra vejkøretøjer
/* COM/2014/028 final - 2014/0012 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og forordning (EF) nr. 595/2009 for så vidt angår nedbringelse af forurenende emissioner fra vejkøretøjer /* COM/2014/028 final - 2014/0012 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Formålet med dette forslag er at indføre en
række ændringer af forordning (EF) nr. 715/2007 og forordning (EF)
nr. 595/2009 for så vidt angår nedbringelse af forurenende emissioner fra
vejkøretøjer. I dette udkast fokuseres der på de områder, hvor markedssvigt og
reguleringsmæssige problemer hindrer en indsats over for de overordnede
udfordringer, der ligger inden for rammerne af EU’s målsætninger for luftkvalitet
og dagsordenen for bedre lovgivning. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Foranstaltningerne er afbalancerede med hensyn
til deres miljømæssige virkning og byrde for virksomhederne. Foranstaltningernes
omkostningseffektivitet bekræftes af den ledsagende konsekvensanalyse. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Formålet med dette forslag er at indføre en
række ændringer af forordning (EF) nr. 715/2007 og forordning (EF)
nr. 595/2009 for så vidt angår nedbringelse af forurenende emissioner fra
vejkøretøjer. 2014/0012 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og
forordning (EF) nr. 595/2009 for så vidt angår nedbringelse af forurenende
emissioner fra vejkøretøjer (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR – under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) For at begrænse omfanget af
unødvendige byrder for køretøjsfabrikanterne i forbindelse med typegodkendelse
af køretøjsplatforme, der eventuelt er omfattet af lovgivningen for både lette
og tunge køretøjer, bør det være muligt at godkende visse tunge køretøjer i
overensstemmelse med kravene for lette køretøjer for så vidt angår forurenende
emissioner uden at sænke miljøbeskyttelsesniveauet i Unionen. (2) Selv om emissioner af methan
ikke vides at have skadelige virkninger for menneskers sundhed, er methan en
kraftig drivhusgas. Derfor bør Kommissionen i overensstemmelse med sin
meddelelse om gennemførelsen og den fremtidige udvikling af
fællesskabslovgivningen om lette køretøjers emissionsniveau og om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (Euro 5 og
Euro 6)[2]
og med artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
715/2007[3]
overveje at lade methanemissioner indgå i beregningen af CO2-emissioner.
(3) For at lette indførelsen af
naturgasdrevne køretøjer bør den nuværende emissionsgrænse for de samlede carbonhydrider
(THC) hæves, og virkningen af methanemissioner bør tages i betragtning og
udtrykkes som CO2-ækvivalenter med henblik på lovgivning og
forbrugerinformation. (4) Den store og stadigt stigende
mængde emissioner fra moderne dieselkøretøjer af NO2 som andel af de
samlede NOx-emissioner blev ikke taget i betragtning, da forordning (EF) nr.
715/2007 blev vedtaget. De fleste luftkvalitetsproblemer i byområder synes
relateret direkte til NO2-emissioner. Derfor bør der indføres en
passende emissionsgrænse. (5) De nuværende emissionsgrænser
for CO og for de samlede carbonhydrider (THC) efter koldstart ved lav
temperatur er overført fra Euro 3-kravene, der er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/69/EF[4],
som synes at være forældede på baggrund af eksisterende køretøjsteknologi og
luftkvalitetsbehov. Desuden tyder luftkvalitetsproblemer og målinger af
køretøjsemissioner på, at der er behov for at indføre en passende grænse for
NOx/NO2-emissioner. Derfor bør der indføres ændrede emissionsgrænser
i henhold til artikel 14, stk. 5, i forordning (EF)
nr. 715/2007. (6) Den emissionsgrænse, der er
fastsat for NH3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
595/2009[5],
er et krav, der skal begrænse ammoniakudslippet fra
NOx-efterbehandlingsteknologier, der anvender urea som reagens til begrænsning
af NOx. NH3-grænseværdien bør derfor kun anvendes på disse
teknologier, og ikke på motorer med styret tænding. (7) For at nå EU's mål for
luftkvalitet og for at sikre en kontinuerlig indsats til nedbringelse af
køretøjsemissioner bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) under hensyntagen til de detaljerede regler for
anvendelse af forordning (EF) nr. 715/2007 på køretøjer i klasse M1,
M2, N1 og N2 med en referencemasse på over 2
610 kg og en tilladt totalmasse på højst 5 000 kg, de særlige procedurer,
prøvninger og forskrifter for typegodkendelser, forskrifterne for gennemførelse
af forbuddet mod anvendelse af manipulationsanordninger, som reducerer
emissionsbegrænsningssystemernes effektivitet, de foranstaltninger, der er
nødvendige for gennemførelsen af fabrikantens forpligtelse til at give adgang
til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, erstatningen af
information om CO2-emissioners masse i typeattesten med information
om CO2-emissionækvivalenters samlede masse, hævningen eller
fjernelsen af grænseværdien for de samlede carbonhydridemissioner for køretøjer
med styret tænding, ændringen af forordning (EF) nr. 715/2007 med henblik på
justering af de partikelmassebaserede grænseværdier og indførelse af
partikelantalbaserede grænseværdier, som i store træk korrelerer med
massegrænseværdierne for benzin- og dieselmotorer, vedtagelsen af en ændret
måleprocedure for partikler og en partikelantalgrænseværdi, en grænseværdi for
NO2-emissioner og grænseværdier for udstødningsemissioner ved lave
temperaturer for køretøjer, der er godkendt som værende i overensstemmelse med
Euro 6-emissionsgrænserne. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og
hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet. (8) Lissabontraktaten gav
mulighed for, at lovgiveren kan delegere beføjelser til Kommissionen til at
vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der supplerer eller
ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt. De
foranstaltninger, der kan være omfattet af delegeringer af beføjelser som omhandlet
i artikel 290, stk. 1, i TEUF, svarer i princippet til dem, der er
omfattet af forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i Rådets
afgørelse 1999/468/EF[6].
Det er derfor nødvendigt at tilpasse bestemmelserne i forordning (EF)
nr. 715/2007, som foreskriver benyttelse af forskriftsproceduren med
kontrol, til artikel 290 i TEUF. (9) Tilpasning til
artikel 290 i TEUF af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 715/2007,
som indeholdt bestemmelser om anvendelsen af forskriftsproceduren med kontrol
gennemført ved nævnte forordning, bør ikke berøre igangværende procedurer, hvor
udvalget allerede har afgivet sin udtalelse i henhold til artikel 5a i
afgørelse 1999/468/EF, inden ikrafttrædelsen af nærværende forordning. (10) For at sikre ensartede vilkår
for gennemførelsen af artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 715/2007
bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør
udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/2011[7]. (11) Forordning (EF) nr. 715/2007
og forordning (EF) nr. 595/2009 bør derfor ændres — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 715/2007 foretages
følgende ændringer: 1) Artikel 2, stk. 2, affattes således:
"2. Efter offentliggørelsen af de delegerede
retsakter, der er vedtaget i overensstemmelse med andet afsnit, og på
fabrikantens anmodning finder denne forordning anvendelse på køretøjer i klasse
M1, M2, N1 og N2 som defineret i
bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF* med en
referencemasse på over 2 610 kg og en tilladt totalmasse på højst 5 000 kg. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i henhold til artikel 14a om de nærmere regler for
anvendelsen af denne forordning på køretøjer i klasse M1, M2,
N1 og N2 som defineret i bilag II til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/46/EF med en referencemasse på over 2 610 kg og en
tilladt totalmasse på højst 5 000 kg. De delegerede retsakter skal navnlig
sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til køretøjets faktiske operationelle
masse ved prøvninger på chassisdynamometer ved bestemmelsen af ækvivalent
inerti og andre standardparametre vedrørende effekt og belastning. ____________________________ * EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.". 2) Artikel 4, stk. 4, affattes således: "Kommissionen fastlægger de specifikke
procedurer og forskrifter for gennemførelsen af stk. 2 og 3. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med den
undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2." 3) Artikel 5, stk. 3, første punktum
affattes således: "Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 14a med henblik på at
udvikle de specifikke procedurer, prøvninger og forskrifter for
typegodkendelsen, der er fastsat i dette stykke, såvel som forskrifterne for
gennemførelsen af stk. 2.". 4) Artikel 8 affattes således: "Artikel
8 Delegerede
retsakter om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i henhold til artikel 14a med henblik på gennemførelse af
artikel 6 og 7. Dette omfatter definition og opdatering af de tekniske
specifikationer for, hvordan OBD-systemer samt reparations- og
vedligeholdelsesinformationer om køretøjer skal stilles til rådighed, under
særlig hensyntagen til SMV'ers specifikke behov.". 5) I artikel 14 foretages følgende
ændringer: a) Stk. 1, 2 og 3 affattes således: "1. Uden at sænke miljøbeskyttelsesniveauet i
Unionen bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter i henhold til artikel 14a om: a) erstatning af informationen om CO2-emissioners
masse i typeattesten som omhandlet i artikel 18 i direktiv 2007/46/EF med
information om CO2-emissionsækvivalenters samlede masse, som skal
være summen af massen af CO2-emissioner og methanemissioner, udtrykt
som massen af CO2-ækvivalente emissioner for så vidt angår
drivhusvirkninger b) hævning eller fjernelse af grænseværdien
for emissioner af de samlede carbonhydrider (THC) for køretøjer med styret
tænding. 2. Når FN/ECE's program om partikelmåling, som
gennemføres i regi af Verdensforum for Harmonisering af Køretøjsforskrifter, er
afsluttet, og senest ved ikrafttrædelsen af Euro 6, tillægges Kommissionen
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 14a med
henblik på vedtagelsen af følgende foranstaltninger uden at sænke
miljøbeskyttelsesniveauet i Unionen: a) ændring af denne forordning med henblik
på justering af de partikelmassebaserede grænseværdier, som er angivet bilag I,
og indførelse af partikelantalbaserede grænseværdier i nævnte bilag, således at
de i store træk korrelerer med massegrænseværdierne for benzin- og
dieselkøretøjer b) vedtagelse af en ændret procedure for
måling af partikler og en grænseværdi for partikelantal. 3. Kommissionen vurderer løbende de procedurer,
prøvninger og forskrifter, som er nævnt i artikel 5, stk. 3, samt de
prøvningscyklusser, der anvendes til emissionsmåling. Hvis det af denne
vurdering fremgår, at disse procedurer, prøvninger, forskrifter og
prøvningscyklusser ikke længere er tilstrækkelige eller ikke længere afspejler
de faktiske emissioner i praksis, skal Kommissionen træffe dispositioner i
henhold til artikel 5, stk. 3, med henblik på tilpasning af disse, så de reelt afspejler
de emissioner, der frembringes ved faktisk kørsel på vej." b) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit: "Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 14a med henblik på ud over
den eksisterende grænseværdi for de samlede NOx-emissioner at
fastsætte en grænseværdi for NO2-emissioner for køretøjer, der er
godkendt som værende i overensstemmelse med Euro 6-emissionsgrænserne i tabel 2
i bilag I. NO2-emissionsgrænsen skal fastsættes på grundlag af en
konsekvensanalyse, tage hensyn til, hvad der er teknisk muligt, og afspejle de
mål for luftkvalitet, der er opstillet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EF) nr. 2008/50*. __________________ * Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT
L 152 af 11.6.2008, s. 1)." c) Stk. 5 affattes således: "5. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a for at
ændre og supplere tabel 4 i bilag I med henblik på at fastsætte grænser for
udstødningsemissioner ved lave temperaturer for køretøjer, der er godkendt som
værende i overensstemmelse med Euro 6-emissionsgrænserne i tabel 2 i bilag I.
Emissionsgrænserne for NOx og NO2 skal fastsættes på grundlag af en
konsekvensanalyse, skal tage hensyn til, hvad der er teknisk muligt, og skal
afspejle de mål for luftkvalitet, der er opstillet i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EF) nr. 2008/50.". 6) Som artikel 14a indsættes: "Artikel
14a Udøvelse
af delegationen 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede
retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede
retsakter, jf. artikel 2, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 8 og artikel 14,
stk. 1-5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den […][Publications Office, please insert the exact date of
entry into force]. 3. Den i artikel 2, stk. 2, artikel 5, stk.
3, artikel 8 og artikel 14, stk. 1-5, omhandlede delegation af beføjelser kan
til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den
pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen
af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede
retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en
delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse
herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold
til artikel 2, stk. 2, andet afsnit, artikel 5, stk. 3, artikel 8 og artikel
14, stk. 1-5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet
har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den
pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.". 7) Artikel 15 affattes således: "Artikel
15 Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et
udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager
Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4,
tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.". Artikel 2 I forordning (EF) nr. 595/2009 foretages
følgende ændringer: 1) Artikel 2, stk. 2, affattes således: "Denne forordning finder ikke anvendelse på
køretøjer, på hvilke fabrikanten har valgt at anvende forordning (EF)
nr. 715/2007 i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, første
afsnit, i nævnte forordning.". 2) I bilag I, i tabellen "Euro
VI-emissionsgrænser", affattes linjen for indgangen "WHTC (PI)"
således: "WHTC (PI) || 4 000 || || 160 || 500 || 460 || - || 10 || ( 3 ) ". Artikel 3 Denne forordning berører ikke igangværende
procedurer i henhold til artikel 5, stk. 3, artikel 8 og
artikel 14, stk. 2, og 3, i forordning (EF) nr. 715/2007, hvor
et udvalg allerede har afgivet sin udtalelse i overensstemmelse med
artikel 5a i afgørelse nr. 1999/468/EF. Artikel 4 Denne forordning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne […] […]
Formand Formand [1] EUT C af , , s. . [2] EUT C 182 af 19.7.2008, s. 17. [3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
715/2007 af 20.6.2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til
emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6),
om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L
171 af 29.6.2007, s. 1). [4] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/69/EF af 13.
oktober 1998 om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner
fra motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/220/EØF (EFT L 350
af 28.12.1998, s. 1). [5] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med
hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af
forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv
80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1). [6] Rådets afgørelse 1999/468/EØF af 28. juni 1999 om
fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser,
der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23). [7] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).