This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014IR3235
Opinion of the Committee of the Regions — Long-term financing of the European economy
Regionsudvalgets udtalelse — Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi
Regionsudvalgets udtalelse — Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi
EUT C 415 af 20.11.2014, p. 1–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
20.11.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 415/1 |
Regionsudvalgets udtalelse — Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi
2014/C 415/01
Ordfører |
Witold Krochmal (PL/EA), medlem af by- og kommunalrådet i Wołów |
Basisdokument |
Meddelelse om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi COM(2014) 168 final |
I. POLITISKE ANBEFALINGER
1. |
Regionsudvalget bifalder Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi. Den er en anerkendelse af, at langfristet finansiering af den europæiske økonomi er en nødvendig forudsætning for at overvinde den økonomiske krise og bringe de europæiske virksomheder på rette kurs mod stabil og konkurrencedygtig vækst; |
2. |
mener, at de tiltag, der foreslås i Kommissionens meddelelse, vil bidrage til fastlæggelse af grundlæggende principper for finansiering af den europæiske økonomi og dermed stimulere jobskabelsen; |
3. |
langsigtet finansiering af den europæiske økonomi vil medvirke til at øge mulighederne for at afsætte midler til større infrastrukturinvesteringer, hvilket vil gøre det lettere for de lokale og regionale myndigheder at gennemføre disse projekter; |
4. |
de langfristede finansieringsmidler bør derfor målrettes mod økonomiske projekter, som er i overensstemmelse med EU's politiske mål og Europa 2020-strategien, og som samtidig tager hensyn til klima- og energipakken for 2030; |
5. |
er overbevist om, at en passende lovgivningsmæssig regulering af området for langsigtet finansiering af den europæiske økonomi vil overvinde potentielle investorers risikoaversion; |
6. |
opfordrer derfor til en EU-rammepolitik til at fremme kvaliteten af de offentlige investeringer på områder, der er omfattet af EU-foranstaltninger som beskrevet i Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2012, som opfordrede medlemsstaterne og EU-institutionerne til »(at udnytte) de muligheder, som EU's eksisterende finanspolitiske rammer giver for at finde balancen mellem behovene for produktive offentlige investeringer og målene vedrørende finanspolitisk disciplin (...) i den præventive del af stabilitets- og vækstpagten (1)«. |
7. |
understreger, at betingelserne for finansiering af realøkonomien er blevet væsentligt ændret af den igangværende finansielle, økonomiske og sociale krise. På denne baggrund supplerer de offentlige og private investeringer i stigende grad hinanden. Offentlige investeringer er således ikke kun et incitament for private investeringer, men er oftest en forudsætning for at skabe de relevante strukturelle betingelser i en regional økonomi og spiller rollen som en automatisk stabilisator, dvs. en kontracyklisk buffer i tider med dårlige økonomiske forhold. Offentlige investeringer handler også om at gennemføre målsætninger af almen interesse i områder (såsom uddannelse, forskning, infrastruktur, sundhed, miljø osv.), hvor offentlig indgriben er nødvendig, fordi de mere omfattende fordele for samfundet ikke matcher de private investeringsmønstre, og markedssvigt dermed sandsynligvis vil føre til, at der bruges for få penge; |
8. |
bemærker, at finansieringsmekanismer bør vurderes som en del af en gennemgribende reform af arbejdslivet. Passende bestemmelser vil kunne skabe forudsætningerne for en væsentlig reform af arbejdsliv og jobskabelse takket være digitalisering. Dette skridt vil desuden kunne øge evnen til at kanalisere opsparing gennem en åben, sikker og konkurrencedygtig finanssektor. Tilsammen ville dette styrke den europæiske økonomis og industris konkurrencedygtighed. |
Banksektoren
9. |
Regionsudvalget understreger, at der i alle regler om kapitalkrav i forbindelse med likviditetsstyring bør tages hensyn til den indvirkning, de kan have på bankernes evne til at yde langfristede lån; |
10. |
mener, at de regionale og lokale banker i nogle medlemsstater kan spille en særlig rolle i forbindelse med langsigtet finansiering, da de har bedst kendskab til regionens økonomi og ofte er i stand til at forfølge en effektiv økonomisk strategi for langsigtet finansiering af regionens økonomi; |
11. |
henleder også opmærksomheden på, at systemet til finansiel rapportering, navnlig for SMV'erne, bør være tilstrækkeligt gennemsigtigt og troværdigt til, at banker beliggende uden for den region, hvor virksomheden driver forretning, kan træffe velfunderede beslutninger om finansiel støtte; |
12. |
gentager sin støtte (2) til det fremsatte forslag om en reform af strukturen i EU's banksektor (3), som indebærer en adskillelse af hhv. de finansielle aktiviteter, der består i långivning til erhvervslivet, og de spekulative aktiviteter. En sådan regulering skal bidrage til at begrænse brugen af indlån til finansiering af spekulative aktiviteter, og til at kanalisere midler over i realøkonomien. |
Forsikringssektoren
13. |
Regionsudvalget opfordrer til, at der skabes de rette betingelser for, at forsikringsselskaber kan deltage i den langsigtede finansiering af økonomien. Dette kan bl.a. omfatte investeringer i infrastruktur, SMV'er og sociale virksomheder; |
14. |
mener, at pensionskasser er mest disponerede for at investere deres midler på lang sigt, da de har langsigtede forpligtelser at overholde. Udvalget opfordrer EU-institutionerne og de nationale og regionale myndigheder til at etablere garantiordninger for at mindske risiciene og dermed tilskynde investorerne til at anvende midler fra pensions- og forsikringsordninger til langsigtet finansiering; |
15. |
beder på baggrund af det ringe årlige afkast af pensionsfonde og langsigtede forsikringsordninger, der især skyldes en national fragmentering af markederne, Kommissionen om at undersøge muligheden for at udvikle et nyt europæisk overførbart opsparingsprodukt, der attesteres med et europæisk pas for pensionsopsparingsprodukter efter samme model som investeringsselskaber med variabel kapital. Et sådant system skal sikre, at personlige pensionsprodukter er i stand til at garantere sikker og effektiv finansiering af langsigtede investeringer; |
16. |
mener, at de offentlige midler endnu ikke udnyttes tilstrækkeligt, hvilket afspejles i det alt for lave afkast af de offentlige investeringer og den ringe evne til at mobilisere private investeringer, hvilket mindsker deres bidrag til den økonomiske vækst. |
Kapitalmarkeder
17. |
Regionsudvalget mener, at der som led i bestræbelserne på at diversificere kilderne til finansiering af den europæiske økonomi bør skabes de bedst mulige betingelser for at udvikle de europæiske kapitalmarkeder med finansielle instrumenter, der er udformet således, at de giver mulighed for at investere i børsnoterede SMV'er; |
18. |
mener, at det er nødvendigt at øge kendskabet til, hvordan kapitalmarkederne fungerer, blandt både iværksættere og potentielle investorer. EU-institutioner og agenturer vil i den forbindelse skulle samarbejde med nationale og regionale institutioner om løbende foranstaltninger for at øge mulighederne for finansiel understøtning af økonomien, herunder SMV'erne; |
19. |
henleder opmærksomheden på udviklingen af markeder for private investeringer i visse EU-lande og det stigende antal europæiske udstedere på det amerikanske marked for private investeringer. Udvalget opfordrer EU-institutionerne til at vedtage regler, der fjerner de barrierer, som hæmmer udviklingen af sådanne markeder, specielt hvad angår oplysninger om udstederne; |
20. |
opfordrer Kommissionen til at fremskynde arbejdet med at fastsætte EU-regler om kreditvurdering og undersøge muligheden for at harmonisere/øge sammenligneligheden af oplysninger om SMV'er på tværs af EU. |
Finansiering af infrastrukturen
21. |
Eftersom de gængse kilder til finansiering af infrastrukturinvesteringer er ved at være brugt op, mener Regionsudvalget, at der er behov for en ny tilgang til finansiering, som tager hensyn til alle de politikker, der for øjeblikket gennemføres af EU. Denne tilgang bør tage højde for forskellige finansieringskilder, herunder private kilder, og hvor langt de forskellige medlemsstater er kommet med udviklingen af infrastrukturen; |
22. |
beklager, at Kommissionen ikke har større ambitioner om indførelse af en EU-opsparingskonto, eftersom den nøjes med at bebude følgende: »Kommissionens tjenestegrene vil inden udgangen af 2014 foretage en undersøgelse af mulige markedssvigt og andre mangler vedrørende grænseoverskridende opsparinger, herunder en oversigt over nationale opsparingskontomodeller og en vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indføre en opsparingskonto på EU-plan« (4); |
23. |
opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at gennemføre strukturelle investeringer, der giver et så højt afkast, at det gør samarbejde om gennemførelse af infrastrukturprojekter tiltrækkende for infrastrukturinvesteringsmidler; |
24. |
mener, at det er afgørende at udbrede gode eksempler på investering af privat kapital i infrastruktur blandt både offentlige myndigheder og potentielle investorer. Gode eksempler kan bruges til at udvikle metoder til at forenkle infrastrukturfinansieringen; |
25. |
finder det vigtigt at støtte alle lokale og regionale investeringsinitiativer, der har til formål at finansiere infrastruktur med privat kapital, som har tilknytning til det område, hvor denne infrastruktur benyttes, hvilket i høj grad hjælper både investorer og befolkning til at identificere sig med og tage ansvar for projektet; |
26. |
er helt enigt i udsagnet om, at tiltrækning af kapital til langsigtet finansiering af den europæiske økonomi i vid udstrækning er afhængig af de erhvervs- og lovgivningsmæssige rammer i den europæiske økonomi og i EU-medlemsstaternes nationale økonomier. |
Afsluttende bemærkninger
27. |
Regionsudvalget mener, at nedenstående tiltag fra EU-institutionernes side, der er beskrevet i meddelelsen, har stor betydning:
|
Bruxelles, den 7. oktober 2014
Michel LEBRUN
Formand for Regionsudvalget
(1) Konklusioner fra Det Europæiske Råd den 14. december 2012 om fuldførelse af ØMU'en, punkt 2.
(2) Se Regionsudvalgets udtalelse af 26. juni 2014 (ECOS-V-055).
(3) COM(2014) 043.
(4) Kommissionens meddelelse, s. 7.