Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014IP0377

    Europa-Parlamentets beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse (COM(2013)0740 — 2013/0361(APP))

    EUT C 443 af 22.12.2017, p. 7–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.12.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 443/7


    P7_TA(2014)0377

    Socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse

    Europa-Parlamentets beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse (COM(2013)0740 — 2013/0361(APP))

    (2017/C 443/02)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2013)0740),

    der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 3,

    der henviser til interimsbetænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0136/2014),

    1.

    opfordrer Rådet til at tage hensyn til følgende modifikationer:

    Forslaget til Rådets forordning bør ændres som følger:

    Modifikation 1

    Forslag til Rådets afgørelse

    Betragtning 8

    Kommissionens forslag

    Modifikation

    (8)

    I sine konklusioner af 28. juni 2013 bemærkede Det Europæiske Råd, at ØMU'ens sociale dimension burde styrkes, og fremhævede i denne sammenhæng arbejdsmarkedsparternes og den sociale dialogs afgørende rolle. Derfor behandlede Kommissionen i sin meddelelse (COM(2013)0690) af 2. oktober 2013 om ØMU'ens sociale dimension spørgsmålet om fremme af den sociale dialog på nationalt plan og EU-plan og bebudede et forslag om revision af Rådets afgørelse fra 2003.

    (8)

    I sine konklusioner af 28. juni 2013 bemærkede Det Europæiske Råd, at ØMU'ens sociale dimension burde styrkes, og fremhævede i denne sammenhæng arbejdsmarkedsparternes og den sociale dialogs afgørende rolle. Derfor behandlede Kommissionen i sin meddelelse (COM(2013)0690) af 2. oktober 2013 om ØMU'ens sociale dimension spørgsmålet om fremme af den sociale dialog på nationalt plan og EU-plan og bebudede et forslag om revision af Rådets afgørelse fra 2003 og henviste til det sociale trepartstopmøde som en vigtig mulighed for at inddrage arbejdsmarkedets parter i den europæiske semesterproces .

    Modifikation 2

    Forslag til Rådets afgørelse

    Betragtning 9 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Modifikation

     

    (9a)

    I erklæringen fra de europæiske arbejdsmarkedsparter om inddragelse af arbejdsmarkedets parter i den europæiske økonomiske styring, som blev vedtaget den 24. oktober 2013, bekræftede EU-arbejdsmarkedsparterne deres støtte til det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse og opfordrede til en sammenhængende proces med høring af arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af det europæiske semester.

    Modifikation 3

    Forslag til Rådets afgørelse

    Artikel 1

    Kommissionens forslag

    Modifikation

    Det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse skal under overholdelse af traktaten og i fuld overensstemmelse med Unionens institutioners og organers kompetenceområder sikre løbende samråd mellem Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det vil give arbejdsmarkedets parter mulighed for på europæisk plan inden for rammerne af den sociale dialog at bidrage til de forskellige elementer i Unionens strategi for vækst og beskæftigelse. Til dette formål baserer topmødet sig på de forudgående forhandlinger og drøftelser mellem Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter i de forskellige samrådsfora om økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål.

    Det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse skal under overholdelse af traktaten og i fuld overensstemmelse med Unionens institutioners og organers kompetenceområder sikre løbende samråd mellem Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter samt koordinering af deres strategier for et højt niveau af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet . Det vil give arbejdsmarkedets parter mulighed for på europæisk plan inden for rammerne af den sociale dialog og deres ekspertise at bidrage til de forskellige elementer i Unionens strategi for vækst og beskæftigelse. Til dette formål baserer topmødet sig på de forudgående forhandlinger og drøftelser mellem Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter i de forskellige samrådsfora om økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål.

    Modifikation 4

    Forslag til Rådets afgørelse

    Artikel 2 — stk. 1

    Kommissionens forslag

    Modifikation

    1.   Topmødet består af repræsentanter på højeste plan for Det Europæiske Råds formand, Rådets formandskab og de to følgende formandskaber, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det sikres ligeledes, at ministrene fra disse tre formandskaber og kommissæren med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold deltager. Afhængigt af dagsordenen kan andre ministre fra disse tre formandskaber og andre kommissærer ligeledes anmodes om at deltage.

    1.   Topmødet består af repræsentanter på højeste plan for Det Europæiske Råds formand, Rådets formandskab og de to følgende formandskaber, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det sikres ligeledes, at ministrene fra disse tre formandskaber og kommissæren med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold deltager. Afhængigt af dagsordenen kan andre ministre fra disse tre formandskaber, andre kommissærer og formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ligeledes anmodes om at deltage.

    Modifikation 5

    Forslag til Rådets afgørelse

    Artikel 2 — stk. 3 — afsnit 1

    Kommissionens forslag

    Modifikation

    Hver delegation består af repræsentanter for de europæiske tværfaglige organisationer enten af generel karakter eller de specielle organisationer på europæisk plan, der repræsenterer funktionærer og små og mellemstore virksomheder.

    Hver delegation består af repræsentanter for de europæiske tværfaglige organisationer enten af generel karakter eller de specielle organisationer på europæisk plan, der repræsenterer funktionærer , mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

    Modifikation 6

    Forslag til Rådets afgørelse

    Artikel 2 — stk. 3 — afsnit 2

    Kommissionens forslag

    Modifikation

    Den tekniske koordinering varetages for arbejdstagerdelegationens vedkommende af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og for arbejdsgiverdelegationens vedkommende af Den Europæiske Arbejdsgiverorganisation (BUSINESSEUROPE). EFS og BUSINESSEUROPE sikrer sig, at der i deres bidrag tages hensyn til synspunkter fra specifikke organisationer og sektororganisationer, og lader i relevante tilfælde repræsentanter for nogle af disse organisationer indgå i deres delegationer.

    Den tekniske koordinering varetages for arbejdstagerdelegationens vedkommende af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og for arbejdsgiverdelegationens vedkommende af Den Europæiske Arbejdsgiverorganisation (BUSINESSEUROPE). EFS og BUSINESSEUROPE sikrer sig, at der i deres bidrag tages hensyn til synspunkter fra specifikke organisationer og sektororganisationer, og lader i relevante tilfælde repræsentanter for nogle af disse organisationer med bemyndigelse til at tale indgå i deres delegationer.

    Modifikation 7

    Forslag til Rådets afgørelse

    Artikel 3 — stk. 1

    Kommissionens forslag

    Modifikation

    1.   Rådet, Kommissionen og de tværfaglige arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, der deltager i topmødet, fastsætter i fællesskab dagsordenen for topmødet. I den forbindelse finder forberedende møder mellem tjenestegrenene i Rådet og Kommissionen og EFS og BUSINESSEUROPE sted.

    1.   Rådet, Kommissionen og de tværfaglige arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, der deltager i topmødet, fastsætter i fællesskab og baseret på et ligeværdigt partnerskab dagsordenen for topmødet. I den forbindelse finder forberedende møder mellem tjenestegrenene i Rådet og Kommissionen og EFS og BUSINESSEUROPE sted.

    Modifikation 8

    Forslag til Rådets afgørelse

    Artikel 3 — stk. 2

    Kommissionens forslag

    Modifikation

    2.   Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) drøfter, hvilke emner der skal på dagsordenen.

    2.   Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) drøfter på baggrund af bidrag fra alle dets forberedende organer , hvilke emner der skal på dagsordenen.

    Modifikation 9

    Forslag til Rådets afgørelse

    Artikel 4 — stk. 1

    Kommissionens forslag

    Modifikation

    1.   Topmødet afholdes mindst to gange om året. Møderne afholdes før Det Europæiske Råds forårs- og efterårsmøde.

    1.   Topmødet afholdes mindst to gange om året. Møderne afholdes før Det Europæiske Råds forårs- og efterårsmøde , og topmøderesultatet forelægges det efterfølgende Europæiske Råd med henblik på beslutningstagning .

    Modifikation 10

    Forslag til Rådets afgørelse

    Artikel 5

    Kommissionens forslag

    Modifikation

    De to formænd sammenfatter i fællesskab topmødets drøftelser med henblik på underretning af de relevante rådssammensætninger og offentligheden herom.

    De to formænd sammenfatter i fællesskab topmødets drøftelser med henblik på underretning af de relevante rådssammensætninger, Europa-Parlamentet og offentligheden herom.

    2.

    pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


    Top