31.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 251/13

Ordfører:

Aurel Laurenţiu PLOSCEANU

Medordfører:

Enrico GIBELLIERI

1.1.

Fuldstændig fjernelse af al anvendt asbest og alle asbestholdige produkter må være en prioriteret målsætning for Den Europæiske Union. Handlingsplaner hører under medlemsstaternes kompetence, men bør koordineres af EU. I den forbindelse opfordrer EØSU EU til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter på europæisk, nationalt og regionalt plan for at udvikle og udveksle handlingsplaner for fjernelse og håndtering af asbest. Planerne bør omfatte: uddannelse og oplysning; kurser for offentlig ansatte; national og international efteruddannelse; finansieringsprogrammer for fjernelse af asbest; oplysningsaktiviteter om fjernelse af asbest og asbestholdige produkter (herunder i forbindelse med fjernelse fra bygninger) fra offentlige infrastrukturer og grunde, hvor der tidligere har ligget asbestfabrikker; rengøring af lokaler og installationer i bygninger til destruktion af asbest og asbestholdigt affald; overvågning af effektiviteten af gældende lovkrav; eksponeringsvurderinger af udsat personale og sundhedsbeskyttelse.

1.2.

Flere af EU's medlemsstater har etableret registre over bygninger indeholdende asbest. De øvrige medlemsstater bør tilskyndes til at etablere denne type registre, som giver arbejdstagere og arbejdsgivere relevante oplysninger om asbestrisici, inden der iværksættes renoveringsarbejde, og supplerer den sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse, der allerede er påkrævet i henhold til EU-lovgivningen. Registeringen kunne starte på lokalt plan af offentlige bygninger og offentlig infrastruktur.

I dag er det kun Polen, der har udformet en handlingsplan for fjernelse af alle eksisterende asbestkilder og øremærket midler dertil (1).

1.3.

Målet er, at al asbest skal være fjernet ved udgangen af 2032. Med udgangspunkt heri bør EU opfordre medlemsstaterne til at iværksætte specifikke handlingsplaner og køreplaner på forskellige niveauer: lokalt, regionalt og nationalt. I den forbindelse er fuldstændig håndhævelse af EU- og national asbestregulering ligeledes af stor betydning. Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC) og arbejdstilsynene kan henholdsvis på EU-niveau og i medlemsstaterne spille en vigtig rolle i at sikre, at dette sker.

1.4.

Læren af eksemplet fra Polen er, at det er altafgørende med tilstrækkelige offentlige midler til fjernelse af asbest. Udvalget opfatter desuden organiseret og struktureret fjernelse af asbest som en højnelse af den regionale udvikling og en forbedring af infrastrukturen i de pågældende regioner. Kommissionen bør overveje at stille midler fra strukturfondene specifikt til rådighed for planer for fjernelse af asbest.

1.5.

Kommissionen opfordres til at iværksætte en undersøgelse af de nuværende nationale tilgange til og systemer for registrering af asbest, og hvordan de finansieres.

1.6.

Deponeringsanlæg til asbestaffald udgør kun en midlertidig løsning på problemet, som på denne måde overlades til fremtidige generationer, da asbestfibre stort set ikke nedbrydes over tid. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at udbrede kendskabet til metoder til destruktion af asbestholdige produkter (plasmabrændere, pyrolyseforgasning osv.) ved at henvise til bedst tilgængelige praksis. Forskning og innovation bør fremmes med henblik på ibrugtagning af bæredygtige teknologier til behandling og inert destruktion af affald indeholdende asbest med henblik på sikker genanvendelse og genbrug og reduktion af mængden, der deponeres. Kommissionen bør træffe effektive foranstaltninger, der hindrer den farlige praksis med at deponere asbestaffald i anlæg, der er beregnet til almindeligt byggeaffald.

1.7.

EU's finansiering af og medlemsstaternes initiativer til energieffektiviseringer i bygninger bør sættes i sammenhæng med sikker fjernelse af asbest fra disse bygninger. Selv om EU har udarbejdet en ambitiøs politik for energieffektivitet, og det reviderede direktiv om energieffektivitet forventes at fastlægge en langsigtet strategi i de enkelte medlemsstater for renovering af bygninger, er politikken ikke kædet sammen med strategier for asbestfjernelse. Det anbefales kraftigt at foretage en sådan sammenkædning inden for rammerne af en sammenhængende EU-politik, hvori de relevante politikområder integreres.

Enhver handlingsplan for fjernelse af asbest må tage højde for kvalifikationerne hos alle de aktører, der deltager i arbejdet/indsatsen. Det gælder arbejdstagere, virksomheder, arbejdsmiljøkoordinatorer, arbejdstilsynsinspektører, rådgivere, undervisere, arbejdsgivere m.fl. Attestering af kompetencerne hos de virksomheder, der er omfattet af handlingsplanerne, er i høj grad påkrævet og anbefales kraftigt.

1.8.

Sikker fjernelse beror i høj grad på, at der er faguddannede arbejdstagere inden for to kategorier: Dem, der arbejder i specialiserede virksomheder, og dem, der er beskæftiget inden for fag og erhverv, hvor de utilsigtet kommer i kontakt med asbest.

EØSU opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale myndigheder at yde den nødvendige støtte til aktioner og initiativer rettet mod at garantere beskyttelse af den samlede arbejdsstyrke i EU, i betragtning af at små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger størstedelen af den europæiske arbejdsstyrke, er særligt sårbare, når det gælder håndhævelsen af arbejdsmiljølovgivningen. Ordentlig uddannelse er af afgørende betydning i denne sammenhæng.

1.9.

EØSU opfordrer Kommissionen til sammen med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter at udarbejde programmer og oplysningsaktiviteter om asbestrelaterede risici og behovet for den rigtige uddannelse af alle ansatte, som kan komme i berøring med asbestholdige materialer, i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2009/148/EF, og til at forbedre informationen, herunder af EU-borgerne, om den allerede eksisterende asbestlovgivning og give praktiske retningslinjer om, hvordan den kan overholdes.

1.10.

EU-lovgivningen bør endvidere afspejle og lægge sig op ad de seneste videnskabelige og medicinske forskningsresultater. Nyere forskning viser, at selv meget lav eksponering og en meget lang latenstid kan medføre mesoteliom (lungehindekræft) og lungekræft. EØSU opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at ændre henstilling 2003/670/EF, så den kommer til at afspejle udviklingen i den medicinske forskning og medregner kræft i strubehovedet og æggestokkene som asbestrelateret.

1.11.

Det bør sikres, at medlemsstaterne registrerer alle tilfælde af asbestose, mesoteliom og andre asbestrelaterede sygdomme ved hjælp af systematisk indsamling af data om arbejdsbetingede og ikkearbejdsbetingede asbestsygdomme, at lungehindepletter kategoriseres og officielt registreres som en asbestrelateret sygdom, og at der med bistand fra særlige observatorier udarbejdes en troværdig kortlægning af forekomsten af asbest. Lægepersonalet må uddannes, så de er i stand til at opfylde deres forpligtelse til at stille den rigtige diagnose.

1.12.

Derudover bør EU-institutionerne formidle eller støtte formidlingen af bedste praksis vedrørende nationale retningslinjer og praksisser for nationale procedurer for anerkendelse af asbestrelaterede sygdomme.

1.12.1.

Især er der behov for at forbedre de sygdomsramtes aktive inddragelse i anerkendelsesproceduren. For at give dem adgang til de nødvendige oplysninger, og for at de kan komme til orde, må der stilles juridisk, økonomisk og personlig støtte til rådighed. Der må oprettes foreninger for asbestofre. Dette kan lette den personlige belastning, de udsættes for i forbindelse med disse anerkendelsesprocedurer, som i hvert eneste tilfælde forværrer den personlige lidelse som følge af sygdommen.

EØSU

1.12.2.

Endelig opfordrer EØSU Kommissionen til i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), tredjelande og andre internationale organisationer at fremme høje standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på verdensplan ved bl.a. at pege på de problemer, som asbest forårsager, og fremme sundhedsvenlige løsninger, og efterlyser bedre orientering af og støtte til asbestofre.

1.12.3.

I lyset af spørgsmålets store betydning agter EØSU/CCMI at fremlægge denne udtalelse på en konference, der arrangeres i fællesskab med Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Kommissionen.

2.1.

Trods forbuddet mod asbest i hele EU (2) (fra 1999 og gennemført i 2005) dræber asbest stadig mennesker i Europa. Selv om alle typer asbest er farlige, og dets skadelige virkninger er blevet dokumenteret og underlagt regulering og trods forbuddet mod brugen af asbest, findes det stadig i mange skibe, tog, maskiner, bunkere, tunneller, vandledninger i offentlige og private forsyningsnet og især i bygninger, herunder mange offentlige og private bygninger.

2.2.

Ifølge WHO registreres der alene i EU hvert år mellem 20  000 og 30  000 tilfælde af asbestrelaterede sygdomme, og flere end 3 00  000 EU-borgere forventes at dø af mesoteliom inden 2030 (3). Det anslås endvidere, at der på verdensplan hvert år dør 1 12  000 personer af asbestrelaterede sygdomme (4).

2.3.

Forbuddet mod asbest i hele Europa (5) (fra 1999 og gennemført i 2005) og den eksisterende markedsovervågning garanterer ikke mod import af asbestholdige produkter til det europæiske marked. Det gælder en lang række produkter såsom byggematerialer, husholdningsapparater, belægninger på bilbremser og termoflasker. På grundlag af den nye tilgang til EU-markedsovervågning (6) kan EU træffe foranstaltninger mod asbestholdige produkter.

2.4.

På EU-niveau er der omfattende lovgivning om asbest, som omhandler forbud, grænseværdier og arbejdstagerbeskyttelse. Ud over forbuddet mod brug og markedsføring af asbest er der fastlagt grænseværdier, og et særligt EU-direktiv regulerer arbejdsvilkårene (7), hvortil kommer, at certificering af virksomheder og information og uddannelse af arbejdstagerne er obligatorisk. EU-bestemmelserne er imidlertid ofte meget generelle og fører til forskelle i gennemførelsen. Endvidere mangler der stadig specifikke bestemmelser om uddannelsesniveau for de forskellige funktioner og bestemmelser om registrering af asbestkilder.

2.5.

Det skal her nævnes, at en initiativbetænkning fra Europa-Parlamentet vedtaget i marts 2013 (8) indeholder en udførlig beskrivelse af de forskellige problemer og politikområder, der knytter sig til asbest, og 62 specifikke opfordringer til de europæiske og nationale politikere.

2.6.

I dag er vi nødt til at se i øjnene, at den årlige produktion af asbest i verden ligger på samme høje niveau som tidligere, trods mange landes forbud mod brugen af asbest. Handelen med og brugen af asbest er blot flyttet fra de industrialiserede lande til vækstlandene. Verdenshandelen med asbest går strygende og understøttes af en yderst effektiv international asbestlobby, som bl.a. anvender visse forskeres ukritiske forskning i sin propaganda. Det skal i den forbindelse også bemærkes, at der fra Europa stadig foretages finansielle investeringer i den globale asbestindustri. Desuden fortsætter Europa sin eksport af asbest ved at sende skibe til ophugning i andre dele af verden. Vi er også nødt til at være opmærksomme på, at skibe, der transporterer asbest i transit, stadig lægger til kaj og benytter sig af havnefaciliteter eller midlertidig lagring inden for EU.

2.7.

Lige vilkår på verdensplan for så vidt angår asbest er altafgørende, og i den henseende bør EU spille en udslagsgivende rolle i at få indført et forbud mod brug af enhver form for asbest i hele verden. Med henblik derpå kan Europa stille sin viden om de sundhedsmæssige virkninger af asbest, om hvordan det kan erstattes af andre materialer, og om hvordan det fjernes forsvarligt, til rådighed for andre regioner rundt om i verden. Det, der kræves, er, at EU i internationale institutioner gør en langt større indsats for at sætte gang i udviklingen af instrumenter, der stempler asbestmarkedet som handel med gift, og giver højeste prioritet til at få chrysotilasbest opført på listen i bilag III til Rotterdamkonventionen (9).

3.1.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i 2011 (10) er en betragtelig andel af de eksisterende bygninger i EU mere end 50 år gamle. Mere end 40 % af beboelsesejendommene er fra før 1960. Der var et stort byggeboom i perioden fra 1961 til 1990, hvor boligmassen fordobledes i næsten alle medlemsstater, og brugen af asbest var helt almindelig.

3.2.

Ifølge ovennævnte undersøgelse stammer ca. 40 % af det samlede endelige energibehov i Europa fra bygninger. De udgør sektoren med det største forbrug, efterfulgt af transport med 33 %. Samtidig har EU bundet sig til en mindskelse af drivhusgasudledningen på 80-95 % inden 2050 som led i køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 (11).

3.3.

Renoveringen af bygningsmassen rummer således et betydeligt potentiale for at forbedre bygningernes energieffektivitet og dermed opnå målene i EU's køreplan for 2050 og er samtidig en unik lejlighed til at få fjernet asbest.

3.4.

Det forudsætter dog en koordineret tilgang og tæt samarbejde på såvel EU-niveau som i medlemsstaterne med hensyn til politikker og finansieringsordninger. Der er også behov for innovative finansieringsinstrumenter for at tiltrække private investeringer.

3.5.

EU-niveauet forventes i den sammenhæng at have en støttende og koordinerende funktion. Derudover skal politikområder som uddannelse af arbejdsstyrken samt registrering og anerkendelse af asbestrelaterede sygdomme koordineres bedre.

4.1.

Der findes trods forbuddet stadig flere millioner ton asbest i bygninger, og det er endnu ikke alle medlemsstater, som har indført registre over, hvor asbesten er placeret, og hvor meget der skal fjernes. Vi har derfor ikke et egnet udgangspunkt for den korrekte behandling af alle de tilbageværende asbestkilder i Europa.

4.2.

Polen er i dag det eneste land i EU, som har oprettet et landsdækkende program for fjernelse af al eksisterende asbest, der anslås at ville koste 10 milliarder EUR frem til 2030, med en klar tidsramme og finansieret med en blanding af offentlige (stat, EU-programmer) og private (ejere, lokale/regionale sammenslutninger osv.) midler. Der er behov for denne type initiativer i alle EU-lande (12).

4.3.

I Frankrig har man kortlagt, at der i en social boligmasse på 15 millioner er problemer som følge af asbest i 3 millioner boligenheder, og udgifterne til den nødvendige sanering anslås at beløbe sig til 15 milliarder EUR. Den anslåede udgift pr. enhed er på mellem 15  000 og 20  000 EUR. Udviklingsarbejdet som følge af asbest i Paris' ikoniske Montparnasse tårn bør følges nøje.

4.4.

I Storbritannien er der lanceret en kampagne for at få fjernet asbest i alle skoler. En af årsagerne til kampagnen er en øget forekomst af mesoteliom blandt lærere i Storbritannien (13).

4.5.

I Litauen påbegyndtes et program for udskiftning af asbesttag i 2012, som forestås af landbrugsministeriet. Ansøgerne er landsbyboere, som kan modtage økonomisk støtte til et projekt på op til 6  000 LTL (1  740 EUR). Indtil 50 % af de samlede udgifter til støtteberettigede projekter dækkes af EU og det nationale budget.

5.1.

Et meget stort problem er viden — og mangel på viden — om asbest. Mange arbejdstagere udsættes for asbest på deres arbejde. Dette er især et problem i sektorerne for vedligeholdelse og dekontaminering, men mange andre er potentielt udsatte (tagdækkere, elektrikere, varmeinstallatører, arbejdstagere inden for genanvendelse, arbejdsmiljøkoordinatorer, arbejdstilsynsinspektører og mange andre). I henhold til den gældende lovgivning er arbejdsgivere allerede nu forpligtet til at sørge for den rette uddannelse af alle arbejdstagere, som udsættes for eller kan forventes at blive udsat for støv fra asbest eller materialer indeholdende asbest. Men med forbuddet mod brugen af forskellige typer materiale går viden om farerne, karakteristika og udseende gradvist tabt. Mange medlemsstater har udformet kurser for nedrivnings-, bygnings- og vedligeholdelsesarbejdere og andre, som arbejder med fjernelse af asbestholdige materialer, men der mangler stadig fyldestgørende standarder, der er gældende i hele EU.

5.2.

Fysisk integritet er en grundlæggende menneskerettighed, der er fastlagt i bl.a. EU's Charter om grundlæggende rettigheder. EU-politikker skal udformes, så de værner om denne rettighed. Her er der i første række tale om politikker vedrørende folkesundheden og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, men også andre politikker, der regulerer potentiel eksponering for asbest, og hvordan asbest skal behandles.

5.3.

Et andet kritisk område er tilstrækkelig viden hos civilingeniører, arkitekter og ansatte i virksomheder, der ikke er specialiseret i asbestfjernelse. EØSU opfordrer Kommissionen til at nedsætte en arbejdsgruppe, der sammen med medlemsstaterne skal udarbejde minimumskrav til asbestspecifikke kvalifikationer og opstille asbestspecifikke kvalifikationer med henblik på efteruddannelse af disse faggrupper/arbejdstagere.

5.4.

De europæiske arbejdsmarkedsparter inden for byggeriet (FIEC og EFBT) har løst dette problem ved at udvikle asbestinformationsmoduler (14) for den sidstnævnte kategori af arbejdstagere. Uden for arbejdsmarkedsdialogens rammer er der under et andet EU-finansieret projekt (ABClean — Leonardo Da Vinci-projekt) ved at blive udformet materiale til kurser for uddannelse af undervisere (15).

6.1.

Alt for mange mennesker i Europa lider af sygdomme forårsaget af asbest. De fleste af disse sygdomme, men langt fra alle, er arbejdsrelaterede. Hjemmegående kvinder, som førhen vaskede deres mænds arbejdstøj, blev også udsat for asbestfibre, og det samme gjorde deres børn. En kampagne i Storbritannien har afdækket, at omkring 80 % af alle skoler stadig er forurenet af asbest. Dette kan nemt blive til endnu en generation af asbestofre, ikke mindst i lyset af den seneste videnskabelige forskning i eksponeringsniveauer/latenstid og sygdommes udvikling. Endvidere kan eksponering for meget lave doser kombineret med en lang latenstid udvikle sig til en række asbestrelaterede sygdomme. Eksponering for asbest er derfor en trussel mod befolkningen generelt i flere medlemsstater.

6.2.

Dertil kommer, at de ramte på grund af den meget lange latenstid og lægepersonalets mangelfulde viden mange gange ikke får rettidig og rigtig støtte og information fra sundhedstjenesteyderne.

6.3.

Sikker bortskaffelse er et vigtigt aspekt af enhver plan for asbestfjernelse. Tages der ikke højde for dette, vil der forekomme uventet eksponering. I Schweiz er den højeste eksponering for asbest således blevet målt i genanvendelsessektoren.

6.4.

Med henblik på at beskytte borgerne og arbejdstagerne er velfungerende markedsovervågning en forudsætning for at hindre, at nyt asbestholdigt materiale finder vej til det europæiske marked.

6.5.

Med hensyn til den dødelige karakter af alle former for asbest handler EU på et solidt fælles grundlag. Direktiv 1999/77/EF slår fast: »der er ikke hidtil identificeret nogen tærskelværdier for eksponering, under hvilken chrysotilasbest ikke indebærer nogen fare for kræft«, og »et effektivt middel til at beskytte menneskers sundhed er at forbyde anvendelsen af chrysotilasbest og produkter, der indeholder chrysotil«.

6.6.

Asbestrelaterede sygdomme kan være og er ofte ensbetydende med en særlig smertefuld og langtrukken død. En rapport fra Eurogrip (16) og rapporten om et fælles projekt fra EFTB, EFS og IBAS afdækker, hvordan lovgivningen i medlemsstaterne i Central- og Østeuropa er med hensyn til anerkendelse af og erstatning for asbestrelaterede sygdomme (17). Selv om de hyppigst forekommende asbestrelaterede sygdomme i princippet anerkendes i de fleste medlemsstater, sker det alt for ofte, at ofrene kæmper forgæves for at få deres sygdom anerkendt.

Det fremgår endvidere af de ovennævnte rapporter, at de nationale bestemmelser og procedurer vedrørende anerkendelse og erstatning er meget forskellige. Ofte findes der slet ikke den støtte og vejledning, som asbestofrene har behov for.