This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0429
Recommendation for a COUNCIL RECOMMENDATION on the United Kingdom's 2014 national reform programme and delivering a Council opinion on the United Kingdom's 2014 convergence programme
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2014 og med Rådets udtalelse om Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for 2014_x000b_
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2014 og med Rådets udtalelse om Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for 2014_x000b_
/* COM/2014/0429 final */
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2014_x000b__x000b_og med Rådets udtalelse om Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for 2014_x000b_ /* COM/2014/0429 final - 2014/ () */
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale
reformprogram for 2014
og med Rådets udtalelse om Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for 2014
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som henviser til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, som henviser til Rådets forordning (EF) nr.
1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt
overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 9, stk.
2, som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og
korrektion af makroøkonomiske ubalancer[2],
særlig artikel 6, stk. 1, som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen[3], som henviser til beslutninger fra
Europa-Parlamentet[4], som henviser til konklusionerne fra Det
Europæiske Råd, som henviser til udtalelse fra
Beskæftigelsesudvalget, som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske
og Finansielle Udvalg, som henviser til udtalelse fra Udvalget for
Social Beskyttelse, som henviser til udtalelse fra Udvalget for
Økonomisk Politik, og som tager følgende i betragtning: (1)
Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd
Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa
2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer
på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas
potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne. (2)
På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet
den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for
medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21.
oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker,
som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne
blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres
nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik. (3)
Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og
regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende
ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under
anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De
traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og
forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og
gennemføre de landespecifikke henstillinger. (4)
Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling om Det
Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om
Det Forenede Kongeriges opdaterede konvergensprogram for 2012/13 til 2017/18. (5)
Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den
årlige vækstundersøgelse[5],
som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de
økonomiske politikker. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af
forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen[6], hvori Det Forenede
Kongerige blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres
en dybdegående undersøgelse. (6)
Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske
Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet,
finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede
behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk
konsolidering, genetablere normale lånevilkår i økonomien, fremme vækst og
konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen
og modernisere den offentlige forvaltning. (7)
Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen
resultaterne af sin dybdegående undersøgelse af Det Forenede Kongerige[7], jf. artikel 5 i
forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den
konklusion, at Det Forenede Kongerige fortsat oplever makroøkonomiske
ubalancer, som kræver overvågning og politisk handling. Navnlig bør der rettes
fortsat opmærksomhed på udviklingen i husholdningernes gæld, som er relateret
til den høje realkreditgæld og boligmarkedets strukturelle kendetegn, samt den
ugunstige udvikling i eksportmarkedsandele. Risiciene i boligsektoren er
relateret til det fortsat manglende boligudbud, som skyldes strukturelle
årsager. De væsentlige forsyningsvanskeligheder, især i London, og den relativt
langsomme reaktion på den stigende efterspørgsel får boligpriserne til at
stige, især i London og det sydøstlige område, og får også køberne til at tage
højere realkreditlån. De faldende eksportmarkedsandele vil sandsynligvis ikke
medføre risici på kort sigt, men i kombination med det aktuelle underskud på de
løbende poster peger det stadig i retning af strukturelle vanskeligheder. Disse
kan bl.a. relateres til kompetencegab og infrastrukturelle mangler. For så vidt
angår de offentlige finanser, har Det Forenede Kongerige ikke opfyldt sine mål
for det offentlige underskud og den strukturelle tilpasning. (8)
Den 30. april 2014 afleverede Det Forenede
Kongerige sit konvergensprogram for 2014 og sit nationale reformprogram for
2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer
er de blevet vurderet sammen. (9)
I henhold til punkt 4 i protokollen (nr. 15) om
visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland finder forpligtelsen efter artikel 126, stk. 1, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde til at undgå uforholdsmæssigt store
offentlige underskud ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige. I henhold til
punkt 5 i protokollen bestræber Det Forenede Kongerige sig på at undgå et
uforholdsmæssigt stort offentligt underskud. Den 8. juli 2008 besluttede Rådet
i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, at der bestod et uforholdsmæssigt stort underskud i Det
Forenede Kongerige. (10)
Formålet med den budgetstrategi, der er beskrevet i
konvergensprogrammet for 2014, er at nå et konjunkturkorrigeret løbende budget
i balance i slutningen af en rullende periode på fem år, som i øjeblikket
udløber i 2018/19. Konvergensprogrammet indeholder ikke en mellemfristet
budgetmålsætning som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten. Det offentlige
underskud anslås til at udgøre 5,0 % af BNP i 2014/15 efter at være faldet
fra sit toppunkt på 11,4 % af BNP i 2009/10. Dette er ikke i
overensstemmelse med den frist, som Rådet har fastsat for korrektion af det
uforholdsmæssigt store underskud. Ifølge programmet vil korrektionen ske i
2016/17 med et underskud på 2,4 % af BNP, dvs. to år efter Rådets frist.
Det forventes, at det (genberegnede) offentlige strukturelle underskud vil
blive forbedret med 0,3 procentpoint til 4,4 % af BNP i løbet af året
frem til 2014/15. Budgetplanerne bidrager ikke tilstrækkeligt til at nå den
årlige gennemsnitlige finanspolitiske indsats, der anbefales for at korrigere
det uforholdsmæssigt store underskud. Derefter forventes en årlig forbedring af
den (genberegnede) strukturelle saldo med 0,8 procentpoint i 2015/16 og med 1,3 procentpoint
i 2016/17. Programmet er generelt kun delvist i overensstemmelse med
bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Indtil videre har der i
forbindelse med konsolideringen været stort fokus på udgiftsnedskæringer,
hvorfor det kunne være en fordel at se på de potentielle indtægter ved at
udvide skattegrundlaget. Det Forenede Kongerige har mange tabte
skatteindtægter, navnlig med hensyn til de indirekte skatter. Ifølge
konvergensprogrammet forventes gældskvoten at stige til 93,1 % i 2015/16,
før den atter aftager til 86,6 % i 2018/19. Det makroøkonomiske scenarie,
der danner grundlag for programmets budgetmæssige fremskrivninger, er
realistisk. Der er potentielle risici for budgetfremskrivningerne, f.eks. at
væksten bliver lavere end ventet som følge af lavere lønninger, som sætter en
dæmper på det private forbrug, eller at usikkerheden hæmmer investeringerne.
Ikke desto mindre stemmer fremskrivningerne overens med Kommissionens
forårsprognose fra 2014, som heller ikke indeholder forventninger til, at der
vil være foretaget en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden
for den frist, som Rådet har fastsat. Desuden vil den (genberegnede) ændring af
den strukturelle saldo i perioden 2010-2014 ifølge Kommissionens prognose være
0,6 % af BNP lavere om året i forhold til den påkrævede tilpasning, og den
forventes også at være for svag i 2015. På baggrund af sin vurdering af
konvergensprogrammet og Kommissionens prognose finder Rådet i henhold til
Rådets forordning (EF) nr. 1466/97, at der er behov for yderligere
foranstaltninger for at sikre overholdelsen af de henstillinger, der er fremsat
som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. (11)
Det Forenede Kongerige har truffet foranstaltninger
på boligmarkedet både på udbudssiden og efterspørgselssiden. Til trods for, at
udbuddet af nye boliger er steget, er det fortsat for lavt og langt fra
tilstrækkeligt til at imødekomme efterspørgslen. Dette har sammen med den lave
rente og lettere adgang til realkreditlån (f.eks. en højere belåningsgrad)
skubbet boligpriserne i vejret i visse dele af landet, især i London. Det
manglende udbud har længe været et strukturelt kendetegn og vil sandsynligvis
vare ved på mellemlang sigt. Der er behov for at øge boligudbuddet ved at skabe
de incitamenter, der skal til for at øge udbuddet på lokalt plan. Myndighederne
bør fortsat holde øje med boligpriserne og realkreditgælden og være klar til at
træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder tilpasse "Help2Buy"‑ordningen
(en lånegaranti), hvis der bliver behov herfor. Anvendelsen og virkningerne af
den makroprudentielle regulering, som finansrådet har vedtaget for
boligsektoren, bør gøres mere gennemsigtig med henblik på at tackle de
uforholdsmæssigt store stigninger i boligpriserne og realkreditgælden. Der bør
også overvejes reformer af beskatningen af jord og fast ejendom for at afhjælpe
forvridningerne på boligmarkedet. De stigende ejendomspriser udmønter sig i
øjeblikket ikke i højere ejendomsskatter, eftersom beregningsgrundlagt ikke er
blevet ajourført siden 1991, og i relative termer er skatten på dyrere boliger lavere
end på billigere boliger som følge af kommunernes (council tax) aktuelle
skattesatsers og ‑marginers degressive karakter. (12)
Det Forenede Kongerige arbejder fortsat på at
håndtere udfordringerne i forbindelse med arbejdsløshed og underbeskæftigelse
samt de særlige problemer med ungdomsarbejdsløshed. Der er store udfordringer
med hensyn til at udstyre de unge med de kvalifikationer og den
erhvervserfaring, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og med at øge antallet
af praktikpladser. Det kan bl.a. forklare, hvorfor de løntilskud, der tilbydes
gennem ungdomsgarantien ("youth contract"), ikke anvendes i nær så
høj grad som forventet. Der er et stort kvalifikationsmismatch på
arbejdsmarkedet, og myndighederne forsøger at opkvalificere arbejdskraften for
både at tackle arbejdsløsheden og manglen på højt kvalificerede faglige og
tekniske kvalifikationer. Der er gjort en indsats for at forbedre kvaliteten af
praktik- og lærlingeprogrammerne, men der er behov for en endnu større indsats.
Kvalifikationssystemet er fortsat meget komplekst og bør i højere grad
strømlines for at fremme en generel anerkendelse af kvalifikationer og et
større engagement fra arbejdsgivernes side. (13)
Myndighederne har truffet foranstaltninger til at
tackle det ringe incitament til at arbejde, navnlig blandt modtagere af sociale
ydelser, ved at indføre en "Universal Credit", som gør det muligt for
personer at beholde nogle af deres overførselsindkomster, når de begynder at
arbejde. "Universal Credit" kan have positive virkninger for
beskæftigelsen, men det afhænger i høj grad af en effektiv implementering, god
vejledning og samspillet med de øvrige sociale ydelser. Den store indsats for
at få folk tilbage i arbejde afspejler sig også ved, at den årlige tilpasning
af de sociale ydelser til personer i den arbejdsdygtige alder og skattefradrag
er begrænset til 1 % frem til 2016. (14)
Det Forende Kongerige arbejder fortsat på at øge
beskæftigelsen blandt forældre ved at sørge for bedre adgang til billig
børnepasning af høj kvalitet. Der indføres ordninger for at skabe billigere
børnepasningstilbud til deltids- og fuldtidsansatte forældre, idet der tages
hensyn til forskellige indkomstniveauer. Udgifterne til børnepasning ligger dog
stadig blandt de højeste i EU og er fortsat et problem for især sekundære
forsørgere og enlige forældre. (15)
Selv om betingelserne på kreditmarkederne med
hensyn til at optage lån er blevet forbedret i 2013, er kreditvæksten stadig
lav, og de eksisterende tiltag vil først med tiden vise, om de har været en
succes. SMV står stadig over for særlige udfordringer med hensyn til at få
adgang til kredit. Mens de store firmaer selv kan rejse finansiering på
engrosmarkederne og drage nytte af Det Forenede Kongeriges store udbud af
højtudviklede finansielle tjenesteydelser, er SMV overvejende afhængige af
bankerne for ekstern finansiering. Der er gjort gode fremskridt med at imødekomme
sidste års henstilling om konkurrence i banksektoren, idet der er oprettet nye
banker, såkaldte "challenger banks" (f.eks. TSB, som dog endnu ikke
er fuldt uafhængig). (16)
I december 2013 offentliggjorde Det Forenede
Kongerige en opdateret national plan for infrastrukturen - en langsigtet og
strategisk tilgang til planlægning, offentlig og privat finansiering og
opførelse af infrastruktur. Planen omfatter en række programmer med
fremadrettede kapitalinvesteringer frem til 2020 og derefter på i alt 375 mia. GBP
(ca. 460 mia. EUR). En stor del af budgettet (340 mia. GBP,
dvs. ca. 420 mia. EUR) består af investeringer i energi- og
transportsektoren. Godt tre fjerdedele af midlerne forventes at komme fra
private kilder, mens resten vil være offentligt finansieret. Selv om planen er
et godt initiativ, er der stadig visse bekymringer med hensyn til den private
finansiering, den reguleringsmæssige usikkerhed og rettidige projekttilladelse.
Der skal oprettes stramme mekanismer til at forhindre risici i forbindelse med
finansiering og gennemførelse, samtidig med at de forventede og faktiske
udgifter til infrastruktur skal være gennemskuelige. (17)
Som led i det europæiske semester har Kommissionen
gennemført en omfattende analyse af Det Forenede Kongeriges økonomiske politik.
Den har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram.
Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar
finanspolitik og socioøkonomisk politik i Det Forenede Kongerige, men også til,
i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da
der er behov for at styrke Unionens samlede styring ved fra EU-plan at give
input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det
europæiske semester er afspejlet i henstilling 1 til 6 nedenfor. (18)
På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået
Det Forenede Kongeriges konvergensprogram, og Rådets udtalelse[8] afspejles især i
henstilling 1 nedenfor. (19)
På baggrund af resultaterne af Kommissionens
dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale
reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel
6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 2, 3, 5 og 6
nedenfor, HENSTILLER, at Det Forenede Kongerige i
perioden 2014-2015 træffer foranstaltninger med henblik på følgende: 1. Styrke
budgetstrategien og tilstræbe en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt
store underskud i overensstemmelse med Rådets henstilling som led i proceduren
i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Føre en differentieret,
vækstfremmende tilgang til budgetstramning ved at koncentrere sig om
kapitaludgifter. For at støtte den finanspolitiske konsolidering bør det
overvejes at øge indtægterne ved at udvide beskatningsgrundlaget. Løsne op for
de strukturelle flaskehalse i forbindelse med infrastruktur,
kvalifikationsmismatch og adgang til finansiering, som SMV konfronteres med,
for at sætte gang i eksportvæksten for både varer og tjenester. 2. Gøre finansrådets (under Bank
of England) anvendelse af makroprudentiel regulering på boligmarkedet og
virkningerne heraf mere gennemsigtig. Iværksætte de rette foranstaltninger til
at håndtere de kraftige stigninger i ejendomspriserne i de områder i landet,
der bidrager væsentligt til den økonomiske vækst, især London, eksempelvis ved
at tilpasse "Help2Buy"-ordningen og begrænse risiciene i forbindelse
med den høje realkreditgæld. Fjerne skatteforvridningerne i boligsektoren ved
løbende at ajourføre ejendomsvurderingerne og mindske de degressive elementer
ved skattesatserne og -marginerne i kommuneskatten (council tax). Fortsætte
indsatsen med at øge boligudbuddet. 3. Videreføre indsatsen med
"youth contract", især ved at koncentrere sig om de færdigheder, der
efterspørges på arbejdsmarkedet. Sørge for at involvere arbejdsgiverne ved at
lægge mest vægt på at rette op på kvalifikationsmismatchene og udstyre folk med
bedre kompetencer og udvide udbuddet af praktikpladser. Nedbringe antallet af
unge med ringe grundlæggende færdigheder. 4. Fortsætte indsatsen med at
reducere børnefattigdom i husholdninger med lave indkomster ved at sikre, at
"universal credit" og andre velfærdsreformer giver de rette
resultater med klare beskæftigelsesincitamenter og støttetjenester. Udbrede
mulighederne for billig børnepasning af høj kvalitet. 5. Fortsætte indsatsen med at
øge adgangen til bankfinansiering og anden finansiering for SMV. Sikre, at
Business Bank fungerer effektivt og støtte udbredelsen og oprettelsen af
"challenger banks". 6. Følge op på den nationale plan
for infrastruktur ved at øge forudsigeligheden af planprocesserne samt skabe
større klarhed om finansieringstilsagn. Sikre dens gennemsigtighed og
ansvarlighed ved løbende og rettidigt at offentliggøre oplysninger om planens
gennemførelse. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand [1] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. [2] EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25. [3] COM(2014) 429 final. [4] P7_TA(2014)0128 og P7_TA(2014)0129. [5] COM(2013) 800 final. [6] COM(2013) 790 final. [7] SWD(2014) 91 final. [8] I henhold til artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning
(EF) nr. 1466/97.