52014DC0381

1. Indledning

EU's konjunkturstatistik beskriver den seneste udvikling i de europæiske økonomier på fire store områder: industri, bygge- og anlægsvirksomhed, detailhandel og tjenesteydelser (undtagen finansielle tjenesteydelser). For hvert område indeholder konjunkturstatistikken en række indikatorer som f.eks. produktion, omsætning, produktionspriser (kaldes ofte for producentpriser), antal beskæftigede, præsterede arbejdstimer, bruttolønninger mv. Retsgrundlaget for konjunkturstatistikken er Rådets forordning (EF) nr. 1165/1998[1] med senere ændringer (i det følgende benævnt "forordningen om konjunkturstatistik").

I forordningens artikel 14, stk. 2, hedder det:

Kommissionen forelægger senest den 11. august 2008 og derefter hvert tredje år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de statistikker, der er udarbejdet i medfør af denne forordning, og navnlig om deres relevans og kvalitet og om revision af indikatorer. Rapporten skal ligeledes indeholde specifikke oplysninger om omkostningerne ved det statistiske system og de byrder, erhvervslivet pålægges som følge af denne forordning, sammenholdt med de fordele, den giver. Den skal endvidere indeholde oplysninger om bedste praksis med hensyn til at mindske erhvervslivets byrder og om metoder hertil samt til reduktion af omkostninger.

Nærværende rapport følger op på de rapporter, som blev forelagt i juni 2008 og juni 2011 i henhold til ovennævnte artikel[2].

Det andet afsnit i denne rapport omhandler anvendelsen af konjunkturstatistik og dens relevans for centrale EU-politikker og forvaltningen af EU's monetære politik. Der gøres også rede for væsentlige forbedringer i konjunkturstatistikken siden sidste kvalitetsrapport i juni 2011.

Det tredje afsnit beskriver mere indgående konjunkturstatistikkens forskellige kvalitetsaspekter.

Fjerde afsnit omtaler de omkostninger og den byrde, der er forbundet med indsamlingen og bearbejdningen af data til brug for konjunkturstatistik med eksempler på, hvordan medlemsstaterne har været i stand til at reducere omkostningerne og byrden.

I sidste afsnit gives et overblik over den fremtidige udvikling inden for konjunkturstatistik.

Overblik over konjunkturstatistikken og den vigtigste udvikling

Udarbejdelsen af konjunkturstatistik var en vigtig faktor for etableringen af euroområdet og for overvågningen af EU's monetære politik[3]. Af de oprindelige 22 vigtigste europæiske økonomiske indikatorer (PEEI)[4], som er udarbejdet til overvågning af den økonomiske udvikling i Den Europæiske Union og dens medlemsstater, især til at varetage den monetære politik i euroområdet, hentes otte indikatorer fra konjunkturstatistikken: industriproduktionen, industriens produktionspriser på hjemmemarkedet, industriens importpriser, produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed, omfanget af detailhandel og reparation, omsætningen inden for (andre) tjenesteydelser, produktionspriser inden for tjenesteydelser samt byggetilladelser.

Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker er blandt de største brugere af konjunkturstatistik. Andre store brugere er Europa-Kommissionen, de nationale regeringer, forskningsinstitutter, virksomheder og erhvervssammenslutninger. Pressemeddelelser om konjunkturstatistik har almindeligvis stor bevågenhed hos medierne. Konjunkturstatistik leverer også et vigtigt input til andre statistikområder som f.eks. nationalregnskabet.

Konjunkturstatistik hører til blandt de vigtigste statistikker, som udarbejdes af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat). Den anvendes oftest til analyser af de økonomiske udviklingstendenser, udarbejdelse af prognoser og modeller, men den anvendes også til forberedelse af politikbeslutninger, udførelse af forskningsopgaver, kontrol og validering af data fra andre kilder og som grundlag for beslutninger i erhvervslivet (f.eks. i forbindelse med markedsundersøgelser). Konjunkturstatistik anvendes også i erhvervslivet til forskellige formål (f.eks. anvendelse af produktionsprisindekser til indekskontrakter).

Der er sket en række ændringer, siden den sidste kvalitetsrapport om konjunkturstatistik blev vedtaget i juni 2011. Med Kommissionens forordning (EU) nr. 461/2012 af 31. maj 2012[5] ophørte indsamlingen af data om industriens ordretilgang, og den sidste pressemeddelelse om ordretilgangen blev offentliggjort den 22. februar 2012 med data for december 2011. Disse data havde oprindeligt til formål at fungere som en ledende indikator og en tidlig indikation af udviklingen inden for industriproduktionen. Da det ved hjælp af disse variabler kun i begrænset omfang har været muligt at forudsige udviklingstendenser på europæisk plan, besluttede Udvalget for det Europæiske Statistiske System, at obligatorisk indsamling af data om variablerne for ordreindgang i industrien burde ophøre på europæisk plan.

I marts 2012 blev der indført en ny sæsonkorrektionsmetode for europæisk konjunkturstatistik. Formålet med sæsonkorrektion er at gøre data for forskellige måneder eller kvartaler direkte sammenlignelige ved at fjerne sæsonbetingede udsving som f.eks. et fald i industriproduktionen i sommerferien eller en stigning i omsætningen i detailhandelen før jul. Fra og med referenceåret 2012 gik Eurostat over til en indirekte sæsonkorrektionsmetode, som indebærer, at nationale dataserier først sæsonkorrigeres og dernæst anvendes, som vægtede gennemsnit, til udarbejdelse af europæiske aggregater. Eurostat anvendte tidligere en direkte tilgang i forbindelse med konjunkturstatistik, dvs. ukorrigerede nationale data blev aggregeret på europæisk niveau, som derefter blev sæsonkorrigeret. Den nye metode sikrer konsistens mellem europæiske og nationale aggregater og er også i overensstemmelse med retningslinjerne for sæsonkorrektion i Det Europæiske Statistiske System (ESS).

I oktober 2012 blev konjunkturstatistikken omfattet af ESS-retningslinjerne for revisionspolitik. Europæiske aggregater af de otte kortfristede PEEI og vedrørende detailhandelen bliver nu kun revideret og offentliggjort en gang om måneden. Disse datoer bekendtgøres i forvejen i kalenderen over konjunkturstatistik[6]. Nationale data opdateres fortsat, lige så snart der foreligger nye oplysninger.

I begyndelsen af 2013 blev konjunkturindeksenes basisår ændret fra 2005 til 2010. Dette indebar en opdatering af de vægte, der anvendes til at beregne de europæiske aggregater, for at afspejle den økonomiske struktur i 2010 (ændring af basisår) og en aritmetisk ændring af referenceåret (gennemsnit på 100 i 2010 i stedet for 2005).

Fra og med 2013 har kvartalsdata for præsterede arbejdstimer og bruttolønninger for detailhandel og reparation og for andre tjenesteydelser været tilgængelige. Retsgrundlaget for dette er Kommissionens forordning (EF) nr. 329/2009[7].

Konjunkturindikatorernes dækningsområde og kvalitet

Indikatorernes dækningsområde og overensstemmelse med forordningen om konjunkturstatistik

Hver sjette måned kontrollerer Eurostat medlemsstaternes overholdelse af bestemmelserne i forordningen om konjunkturstatistik for så vidt angår pålidelighed, aktualitet, kohærens og sammenlignelighed. Det fremgår heraf, at der er en høj grad af overholdelse, og niveauet forbedres løbende. På grundlag af de forskellige kvalitetsaspekter, der er beskrevet i adfærdskodeksen for europæiske statistikker[8], beregnes den samlede overholdelse for alle indikatorer for hvert land. Pr. 1. oktober 2013 var gennemsnittet for EU-28 9,6 (ud af 10) – det samme som pr. 1. april 2013. Flere medlemsstater overholder fuldt ud forordningen eller er tæt på at gøre det.

Nøjagtighed, pålidelighed, kohærens og sammenlignelighed

Ved forordningen om konjunkturstatistik og tilhørende retsakter indførtes en række fælles definitioner for konjunkturstatistik, som anvendes af alle medlemsstater. Eurostat og de nationale statistiske kontorer samarbejder om at sikre stor nøjagtighed, pålidelighed og kohærens i konjunkturindikatorerne. De ved forordningen etablerede metodologiske rammer forbedres løbende gennem konsultationer af tekniske eksperter og særlige tematiske taskforcer.

Det bør nævnes, at metodologierne ikke behøver at være identiske på tværs af medlemsstaterne. I overensstemmelse med nærhedsprincippet og for at tage højde for nationale forskelle, f.eks. størrelse, økonomisk struktur og tilgængeligheden af administrative data, kan medlemsstaterne ifølge forordningen om konjunkturstatistik frit vælge de mest effektive metoder til indsamling og bearbejdning af data.

Eurostat samarbejder også med andre internationale organisationer, især OECD, for at øge sammenligneligheden af data og metoder med lande uden for Den Europæiske Union.

Aktualitet og punktlighed

Det er af afgørende betydning for konjunkturstatistikken, at dataene foreligger hurtigt. Derfor er der i forordningen om konjunkturstatistik fastsat relativt korte tidsfrister for indberetning af nationale data til Eurostat[9]. Tabel 1 viser de nuværende frister for indberetning af data til Eurostat (tredje kolonne) og de måldatoer, som er fastsat i Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs (EFC) situationsrapport for 2013 om oplysningskrav i forbindelse med ØMU'en. Den sidste kolonne viser de aktuelle frister for offentliggørelse (f.eks. via pressemeddelelser).

Generelt kan konjunkturstatistikkens aktualitet betragtes som særdeles god. Eventuelle forsinkelser skyldes oftest, at det fastsatte leveringstidspunkt falder på en weekend eller en helligdag.

Offentliggørelseskalenderen på Eurostats websted oplyser brugerne i god tid før offentliggørelsen af pressemeddelelserne[10]. I de seneste år er alle datoer i kalenderen overholdt.

Tabel 1: Aktualitet – målt som dage mellem udløbet af referenceperioden og den fastsatte leveringsfrist, forordningen om konjunkturstatistik, Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs mål samt faktisk offentliggørelse af EU-aggregater (situation i maj 2013)

Indikator || Frekvens || Frister iht. forord­ningen om konjunktur­statistika) || EFC's målfrister for 2013b) || Offentliggørelse af EU-totalerc)

Industriproduktion || Månedlig || 40 || 40 || 44

Industriens produktionspriser på hjemmemarkedet || Månedlig || 35 || 35 || 33

Industriens importpriser || Månedlig || 45 || 45 || 37

Produktion i bygge- og anlægssektoren || Månedlig || 45 || 45 || 47

Byggetilladelser || Kvartalsvis || 90 || 90 || 89

Omsætning inden for detailhandel og reparation || Månedlig || 30 || 30 || 36

Omsætning inden for (andre) tjenesteydelser || Kvartalsvis || 60 || 60 || 65

Produktionspriser i servicesektoren || Kvartalsvis || 90 || 90 || 91

a)   Tidsfrister for indberetning af data til Eurostat i henhold til forordningen om konjunkturstatistik. Mindre lande har ofte længere tidsfrister.

b)   Målfrister fastsat i Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs (EFC) situationsrapport for 2013 om oplysningskrav i forbindelse med ØMU'en.

c)   Antal dage mellem udløbet af referenceperioden og offentliggørelsen (f.eks. pressemeddelelse, offentliggørelse af data). Nogle forsinkelser skyldes helligdage i maj (referencemåneden).

Revision af konjunkturindikatorer

De første resultater vedrørende konjunkturindikatorer er delvist baseret på foreløbige, estimerede og ufuldstændige data. Efter den første offentliggørelse af data bliver undersøgelsesresultaterne ofte bedre, fordi sent modtagne data er blevet inkorporeret. Der er mange andre begrundelser for revision af data, f.eks. sæsonkorrektion, benchmarking, nye og/eller bedre datakilder og korrektion af fejl eller metodologiske ændringer, men omfanget af revisionerne er almindeligvis ret begrænset, især på det aggregerede EU-niveau og for euroområdet.

Med det formål at vurdere kvaliteten af de første resultater af de fire konjunkturindikatorer, som offentliggøres på månedsbasis i en pressemeddelelse, blev der foretaget en analyse af ændringerne mellem første og anden offentliggørelse af de månedlige vækstrater for 2011-2013.

Tabel 2: Revisionsomfanget for de fire vigtigste konjunkturindikatorer, 2011-2013 a)

1 || 2 || 3 || 4 || 5

|| Gen­nemsnit­lig revi­sionb) || Gen­nemsnit­lig absolut revi­sionc) || Gen­nemsnit­lig absolut vækst­rate || Relativ gennem­snitlig revi­siond)

Industriproduktion || 0,1 || 0,2 || 0,7 || 0,2

Industriens produktionspriser på hjemmemarkedet || 0,0 || 0,0 || 0,4 || 0,1

Produktion i bygge- og anlægssektoren || 0,0 || 0,7 || 1,5 || 0,4

Detailhandelens omfang || 0,0 || 0,2 || 0,6 || 0,4

a)   Sæsonkorrigerede vækstrater for indikatorer for euroområdet.

b)   Forskelle mellem vækstraterne ved anden og første offentliggørelse, gennemsnit for 2011-2013.

c)   Absolutte forskelle mellem vækstraterne ved anden og første offentliggørelse, gennemsnit for 2011-2013.

d)   Forhold mellem absolut revision (tredje kolonne) og absolut vækstrate ved anden offentliggørelse (fjerde kolonne), gennemsnit for 2011-13. Forskelle skyldes afrundingsfejl.

Tabel 2 viser for euroområdeaggregaterne for de fire indikatorer, der offentliggøres i en pressemeddelelse, det gennemsnitlige omfang af revisioner af vækstrater mellem den første og anden offentliggørelse (en måned senere) (anden kolonne). Det ligger tæt på nul, hvilket betyder, at opjusteringer og nedjusteringer af vækstraterne næsten ophæver hinanden, dvs. at der ikke er systematisk bias mod over- eller underestimering af resultater.

I absolutte tal (tredje kolonne) varierer de gennemsnitlige revisioner mellem næsten nul for industriens produktionspriser og 0,7 procentpoint for produktion i bygge- og anlægssektoren. Forskellene mellem indikatorerne skyldes primært metodologiske faktorer. Industriens produktionspriser revideres ofte slet ikke, og revisioner af indikatoren for industriproduktionen kan forekomme flere år efter deres første offentliggørelse.

Gennemsnitlige vækstrater (i absolutte tal ved anden offentliggørelse) er angivet i fjerde kolonne. Sidste kolonne viser forholdet mellem revisionen af vækstraten og vækstraten selv (på tidspunktet for anden offentliggørelse). Dette er en hjælp til en mere præcis vurdering af omfanget af revisionerne, idet det gør en forskel, om en revision på f.eks. 0,2 procentpoint anvendes på en relativt høj eller en relativt lav vækstrate.

Metadataenes tilgængelighed og klarhed

Alle konjunkturstatistiske data er frit tilgængelige på Eurostats websted. Det særlige afsnit om konjunkturstatistik kan findes under "Industry, trade and services" eller via søgefunktionen[11].

Eurostat offentliggør 48 pressemeddelelser om året vedrørende konjunkturstatistik, dvs. en pressemeddelelse hver måned for fire vigtige indikatorer (industriproduktionen, industriens produktionspriser, produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed og detailhandelens omfang). I de seneste år er alle pressemeddelelser blevet offentliggjort i henhold til tidsplanen. Siden den sidste kvalitetsrapport om konjunkturstatistik i 2011 er der desuden blevet offentliggjort syv publikationer i serien Statistics in focus, som ud over at indeholde kvantitative data behandler udvalgte metodologiske spørgsmål og analyserer løbende økonomiske tendenser.

Omfattende, målrettede og detaljerede forklaringer af metodologiske spørgsmål (metadata) findes i et vist omfang også i Statistics in focus (se ovenfor) og på Eurostats websted. Koncise forklaringer af statistiske begreber er offentliggjort i Statistics Explained, som er en wikilignende onlineordbog. Databasen "STS sources" indeholder detaljerede oplysninger om statistiske processer, juridiske spørgsmål, fortrolighedsregler, datakvalitet og nationale dataindsamlingsmetoder. For en række nøgleindikatorer findes der også yderligere detaljerede metodologiske forklaringer (PEEIs in focus)[12].

Omkostninger for det statistiske system og byrden for virksomhederne

Omkostningerne (for de statistiske systemer ved at indsamle, bearbejde og offentliggøre data) og byrden (for virksomheder ved at levere data) i forbindelse med konjunkturstatistik kan ikke måles med fuldstændighed. Stikprøver udformes forskelligt i medlemsstaterne, hvilket gør det vanskeligt at foretage sammenligninger. Konjunkturstatistik kan ikke helt og fuldt udskilles fra andre statistikker, og ofte er der ikke nogen klar metode til fordeling af omkostninger og byrde på specifikke typer statistikker (f.eks. vil data, der indsamles via en undersøgelse med henblik på udarbejdelse af konjunkturstatistik, også blive anvendt til nationalregnskaber). Endelig vil de metoder, der anvendes til at indsamle data om omkostninger og byrde (f.eks. via en separat undersøgelse i kombination med eksisterende undersøgelser eller anvendelse af ekspertskøn), være forskellige fra medlemsstat til medlemsstat.

I tabel 3 er der for de vigtigste otte PEEI forsøgsvis foretaget en beregning af byrden (som fortrinsvis følger af besvarelsen af spørgeskemaer vedrørende konjunkturstatistik) for en gennemsnitsvirksomhed. For at gøre det lettere at foretage sammenligninger er byrden beregnet som minutter pr. måned, og det gælder også for kvartalsindikatorerne.

Som tabel 3 viser, er der betydelige forskelle mellem landene, idet byrden, som følger af at udfylde et spørgeskema, går fra at være næsten ikkeeksisterende til to timer om måneden. En byrde på nul er udtryk for, at der ikke er indsamlet data ved hjælp af et spørgeskema, men at de er hentet fra andre kilder (ofte administrative momskilder) eller udarbejdet ved hjælp af andre metoder (f.eks. ved at kombinere andre statistikker).

Tabel 3: Gennemsnitlige, højeste og laveste nationale værdier for byrden (minutter pr. måned) for en virksomhed, som besvarer et spørgeskema i 2012 (EU-27)

|| Byrde 2012 (minutter pr. måned)

|| Gennemsnit uvægtet || Maksimum || Minimum

Industriproduktion || 20 || 76 || 0

Industriens produktionspriser || 19 || 120 || 1

Industriens importpriser || 16 || 65 || 3

Produktion i bygge- og anlægssektoren || 21 || 115 || 0

Byggetilladelser || 7 || 40 || 0

Detailsalgets omfang || 8 || 15 || 0

Omsætning inden for (andre) tjenesteydelser || 5 || 13 || 0

Produktionspriser i servicesektoren || 12 || 47 || 2

Tabel 4: Udviklingen i den statistiske byrde for virksomheder og i nationale statistiske kontorers omkostninger (2009‑2012)

|| Antal medlemsstater, hvor

|| byrden steg || byrden faldt || byrden ikke ændrede sig || sammenlig­ning ikke er mulig

Industriproduktion || 6 || 10 || 3 || 8

Industriens produktionspriser || 8 || 11 || 4 || 4

Industriens importpriser || 4 || 4 || 2 || 17

Produktion i bygge- og anlægssektoren || 3 || 13 || 6 || 5

Byggetilladelser || 3 || 5 || 10 || 9

Detailsalgets omfang || 3 || 6 || 3 || 15

Omsætning inden for (andre) tjenesteydelser || 5 || 13 || 4 || 5

Produktionspriser i servicesektoren || 5 || 14 || 3 || 5

|| Antal medlemsstater, hvor

|| omkostning­erne steg || omkostning­erne faldt || omkostning­erne ikke ændrede sig || sammenlig­ning ikke er mulig

Industriproduktion || 5 || 13 || 3 || 6

Industriens produktionspriser || 8 || 12 || 4 || 3

Industriens importpriser || 8 || 4 || 3 || 12

Produktion i bygge- og anlægssektoren || 8 || 11 || 4 || 4

Byggetilladelser || 7 || 10 || 4 || 6

Detailsalgets omfang || 4 || 7 || 4 || 12

Omsætning inden for (andre) tjenesteydelser || 6 || 13 || 3 || 5

Produktionspriser i servicesektoren || 13 || 8 || 2 || 4

For et antal medlemsstater foreligger der skøn over byrden for 2009 og 2012. I tabel 4 angives det antal lande, hvor den gennemsnitlige månedlige indberetningsbyrde for virksomhederne steg, faldt eller forblev uændret (den sidste kolonne viser antallet af lande, for hvilke der ikke foreligger data for 2009 og/eller 2012). Den nederste del af tabellen viser de samme oplysninger for de statistiske kontorers omkostninger ved at udarbejde de forskellige indikatorer). De gennemsnitlige reduceringer af byrden og omkostningerne opvejede generelt stigningerne. Det bør også bemærkes, at det indberettede omfang af faldet i byrden og omkostningerne i mange tilfælde var større end stigningen i byrden og omkostningerne. Derfor kan det antages, at situationen med hensyn til byrden og omkostningerne er blevet forbedret i EU som helhed.

Det generelle fald i virksomhedernes statiske byrde kan forklares med, at stikprøvernes størrelse er mindre i størstedelen af medlemsstaterne for de fleste konjunkturindikatorer. Endvidere indsamles statistiske data nu om dage oftere via elektroniske undersøgelser og internettet, hvilket også medfører lavere udgifter og mindre byrde sammenlignet med traditionelle indsamlingsmetoder som f.eks. spørgeskemaer sendt pr. post. De statistiske kontorer synes desuden også i højere grad at benytte sig af administrative data, dvs. data, der allerede er tilgængelige fra skatte- eller beskæftigelsesmyndigheder, sociale sikringsmyndigheder eller byggemyndigheder.

Anvendelsen af eksisterende administrative kilder i statistisk øjemed mindsker virksomhedernes byrde, men kan medføre større omkostninger for statistiske kontorer, da det kan være nødvendigt at justere dataene. Da administrative data ofte ikke direkte er i overensstemmelse med konjunkturstatistikkens begreber, er det nødvendigt at foretage tilpasninger, som kan påvirke datakvaliteten. Anvendelsen af administrative data kræver også løbende koordinering, især i lande med decentraliseret forvaltning.

Endelig udgør anvendelsen af administrative data som input for konjunkturstatistik en udfordring, specielt for månedlige indikatorer, hvor der er meget strenge krav til aktualitet og korte tidsfrister. Administrative data indsamles ofte mindre hyppigt, end det kræves for konjunkturstatistik, og/eller de foreligger for sent. I henhold til et projekt under programmet for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets)[13] blev der ydet finansiel støtte til at analysere og forbedre anvendelsen af administrative data til statistiske formål, herunder virksomhedsregnskaber, således at medlemsstaterne blev hjulpet med at omstille sig fra statistiske undersøgelser til anvendelse af administrative data samtidig med, at den høje datakvalitet bevaredes. Projektet blev afsluttet i midten af 2013[14].

Den fremtidige udvikling inden for konjunkturstatistik

Mellem 2000 og 2012 faldt industriens og bygge- og anlægssektorens andel af den samlede økonomiske aktivitet fra 27,3 % til 24,7 %. I samme periode steg de markedsmæssige tjenesters andel (undtagen bank- og forsikringstjenester) fra 43,2 % til 45,5 %[15]. Servicesektorens store og voksende økonomiske betydning afspejles imidlertid ikke i tilstrækkelig grad i den aktuelle konjunkturstatistik. Generelt har indikatorerne for tjenesteydelser en mere begrænset dækning, de er mindre detaljerede og offentliggøres ikke så tit som data for industri og bygge- og anlægssektoren (se bilag).

For at sikre sammenhæng mellem de forskellige europæiske erhvervsstatistikker og optimere forholdet mellem fordelene og omkostningerne og byrden ved deres udarbejdelse er det hensigten, at disse statistiske områder skal harmoniseres og knyttes tættere sammen ved hjælp af rammeforordningen om integration af erhvervsstatistikker (FRIBS). Det er planen, at der i den forbindelse skal ske en grundig revision af konjunkturstatistikken.

I 2011 iværksatte Eurostat en intensiv høring af alle nøglebrugere og nationale producenter af konjunkturstatistik for at vurdere, på hvilke måder man kan forbedre konjunkturindikatorerne vedrørende serviceindustrien. Til trods for visse forbehold med hensyn til eventuelle stigende omkostninger og byrder viste høringen, at der var bred enighed om behovet for forbedringer på dette område. På baggrund af brugernes og producenternes kommentarer planlægger Kommissionen at foreslå ændringer af den nuværende forordning for at sikre relevansen af konjunkturstatistikken set i lyset af den stigende betydning, som tjenesteydelser har i de europæiske økonomier, samtidig med at der tages fuldt hensyn til betænkelighederne ved de stigende omkostninger og byrder i forbindelse med deres udarbejdelse.

[1]               EFT L 162 af 5.6.1998, s. 1.

[2]               KOM(2008) 340 endelig af 9.6.2008 og KOM(2011) 329 endelig af 8.6.2011. Der blev også forelagt en kvalitetsrapport i 2003: KOM(2003) 36 endelig af 29.1.2003.

[3]               Statistical requirements of the European Central Bank in the field of General Economic Statistics, European Central Bank, august 2000.

[4]               Den oprindelige liste med PEEI blev udarbejdet i 2002 (Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om statistikker for euroområdet af 27.11.2002, KOM(2002) 661 endelig).

[5]               EUT L 142 af 1.6.2012, s. 26.

[6]               Kalenderen over offentliggørelsen af konjunkturstatistik kan downloades på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/short_term_business_statistics/introduction.

[7]               EUT L 103 af 23.4.2009, s. 3.

[8]               Adfærdskodeksen for europæiske statistikker findes på:

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/quality/code_of_practice.

[9]               De oprindelige frister i forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik blev yderligere afkortet ved for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1158/2005 af 6. juli 2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 1).

[10]             http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/release_calendars/news_releases. Det bemærkes, at kalenderen dækker en lang række europæiske indikatorer, og ikke blot inden for konjunkturstatistik.

[11]             http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/short_term_business_statistics/introduction.

[12]             "STS sources" og rapporterne vedrørende PEEIs in focus findes på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/short_term_business_statistics/methodology.

[13]             Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1297/2008/EF af 16. december 2008 om et program for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets) (EUT L 340 af 19.12.2008, s. 76).

[14]             Projektresultaterne findes på http://www.cros-portal.eu/content/admindata-sga-3.

[15]             Bruttoværditilvækst i basispriser, Eurostat, nationalregnskabet, datakode: [nama_nace10_k].

Bilag: Konjunkturindikatorer (de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer med fede typer), Q – kvartalsindikator, M – månedlig indikator

Industri               || Bygge- og anlægsvirksomhed || Detailhandel og reparation || Andre tjenesteydelser

Industriproduktion (M) || Produktion inden for bygge- og anlægsvirksomhed (M/Q) Byggearbejder Anlægsarbejder || - || -

Industriens omsætning (M) Industriens omsætning på hjemmemarkedet Industriens omsætning uden for hjemmemarkedet (i og uden for euroområdet) || - || Omsætning inden for detailhandel og reparation (M) || Omsætning inden for (andre) tjenesteydelser (Q)

- || Byggetilladelser (Q) Antal boliger m2 etageareal || - || -

Antal beskæftigede (Q) || Antal beskæftigede (Q) || Antal beskæftigede (Q) || Antal beskæftigede (Q)

Præsterede arbejdstimer (Q) || Præsterede arbejdstimer (Q) || Præsterede arbejdstimer (Q) || Præsterede arbejdstimer (Q)

Bruttolønninger (Q) || Bruttolønninger (Q) || Bruttolønninger (Q) || Bruttolønninger (Q)

Industriens produktionspriser (M) Produktionspriser på hjemmemarkedet Produktionspriser uden for hjemmemarkedet (i og uden for euroområdet) || Produktionspriser inden for bygge- og anlægsvirksomhed / byggeomkostninger (Q) || Detailhandelens omfang (M) || Produktionspriser inden for (andre) tjenesteydelser (Q)

Industriens importpriser (M) (i og uden for euroområdet) || - || - || -