This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0233
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL on Member States' efforts during 2012 to achieve a sustainable balance between fishing capacity and fishing opportunities
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL on Member States' efforts during 2012 to achieve a sustainable balance between fishing capacity and fishing opportunities
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL on Member States' efforts during 2012 to achieve a sustainable balance between fishing capacity and fishing opportunities
/* COM/2014/0233 final */
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL on Member States' efforts during 2012 to achieve a sustainable balance between fishing capacity and fishing opportunities /* COM/2014/0233 final */
RAPPORT
FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om
medlemsstaternes bestræbelser i 2012 på at opnå en bæredygtig ligevægt mellem
fiskerikapacitet og fiskerimuligheder
1.
Indledning Medlemsstaterne
er ansvarlige for at opnå en stabil og varig ligevægt mellem deres
fiskerflåders fiskerikapacitet og deres fiskerimuligheder samt for at træffe
passende foranstaltninger for at sikre denne ligevægt. Dette har været et krav
i den fælles fiskeripolitik[1]
siden 2002, og det er fortsat et krav i den nye fælles fiskeripolitik[2],
der blev vedtaget i december 2013. En sådan ligevægt bidrager til at nå målene
i fiskeripolitikken, særlig målet om at opnå det maksimale bæredygtige udbytte
og dermed sikre, at fiskeriet er miljømæssigt bæredygtigt på længere sigt og ved
sin udøvelse medfører økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele. Denne rapport er
baseret på om medlemsstaternes rapporter om deres bestræbelser på at opnå en
bæredygtig ligevægt mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder. Det
forventes, at medlemsstaterne anvender Kommissionens retningslinjer[3],
når de udarbejder deres rapporter. Der anvendes også data, der er indsamlet i
henhold til rammen for dataindsamling[4]
(bilag I). Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (i det
følgende benævnt "STECF") har vurderet medlemsstaternes rapporter[5].
Analysen af
medlemsstaternes flådekapacitet viser et vist fremskridt mod ligevægt med de
disponible fiskerimuligheder, men der er stadig behov for at gøre mere for at
sikre, at bestandene forvaltes i overensstemmelse med målet om maksimalt
bæredygtigt udbytte (i det følgende benævnt "MSY"). I
sin rapport om medlemsstaternes bestræbelser i 2011 på at opnå ligevægt
indførte Kommissionen nogle nye elementer, der skulle forbedre analysen af ligevægten.
I rapporten blev der anført en række indikatorer vedrørende bæredygtig og
rentabel drift af fiskerflåderne[6],
herunder om flåderne: -
er afhængige af bestande, som befiskes over MSY-niveauet -
ligger på break-even -
er økonomisk bæredygtige -
er underudnyttede -
er inaktive Disse
indikatorer anvendes igen til denne rapport. Desuden er der tilføjet en
indikator for bestande, der er udsat for høj biologisk risiko, og som bliver
påvirket af en fartøjskategori, idet der herskede bekymring over, at dette
aspekt var blevet forsømt. Kapacitetslofter Hver
medlemsstat skal sørge for, at dens fiskerikapacitet i tonnage (bruttotonnage -
BT) og maskineffekt (kW) til enhver tid er lig med eller mindre end de lofter
for kapacitet og maskineffekt, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013[7].
De nuværende oplysninger i fiskerfartøjsregistret viser, at alle
medlemsstaterne har overholdt disse niveauer. EU-fiskerflådens fiskerikapacitet
var samlet set 16,4 % under kapacitetsloftets for tonnage og 10,4 %
under loftet for maskineffekt (bilag 2). Ifølge
EU's fiskerfartøjsregister bestod flåden den 31. december 2012 af 76 023
fartøjer med en samlet fiskerikapacitet på 1 578 015 BT og
5 807 827 kW. Flåderne var blevet skåret ned med 1,6 % i antal
fartøjer, mens tonnagen og maskineffekten var faldet med henholdsvis 2 %
og 1 % (herunder fartøjer registreret i den yderste periferi (bilag 3)). I
2012 var udtagning med offentlig støtte det mest anvendte forvaltningsredskab
til at reducere fiskerikapaciteten (bilag 4). Fra den 1. januar 2007 til den
31. juli 2012 blev der tildelt 464 mio. EUR i EFF-betalinger, svarende til
at ~3700 fartøjer ophørte med at fiske (bilag 5). Fuldstændighed
og kvalitet af medlemsstaternes rapporter og kapacitetsindikatorer Kommissionen
har modtaget alle 22 medlemsstaters rapporter. Generelt bemærkede STECF, at der
fortsat sker forbedringer, hvad angår sammenhængen, fuldstændigheden og
kvaliteten af rapporterne, sammenlignet med tidligere år (bilag 1A og 1B).
Flere medlemsstater anvender Kommissionens retningslinjer til analysen, omend
der stadig er nogle medlemsstater, der endnu ikke anvender disse
retningslinjer. Det
Fælles Forskningscenter har efter STECF's instrukser beregnet de tekniske,
økonomiske og biologiske indikatorer, der er relevante for ligevægten mellem
flådekapaciteten og fiskerimulighederne, på grundlag af de data,
medlemsstaterne har fremsendt under rammen for dataindsamling (bilag 6).
Analysen omfatter 434 fartøjskategorier, for hvilke der foreligger data for
mindst en indikator. Fartøjskategorierne dækker 97 % af den rapporterede
værdi af landinger i 2011. STECF har vejledt Kommissionen om, hvordan disse
indikatorværdier, der er baseret på rammen for dataindsamling, skal fortolkes. Flådekapacitet
pr. medlemsstat I
dette afsnit gives der en oversigt over flådesituationen i hver medlemsstat,
baseret på medlemsstaternes rapporter og resultaterne af STECF's vurdering på
grundlag af de data, der er fremsendt under rammen for dataindsamling. Belgien
rapporterede, at landets flådes kapacitet siden 2003 er faldet med 30 % i
kW og 38 % i BT. Flådekapaciteten synes at være i ligevægt med
fiskerimulighederne. Der er en lille uudnyttet kapacitet og få uudnyttede
fiskerimuligheder. STECF's
vurdering peger på, at bomtrawlere, trawlere til bundfiskeri og notfartøjer,
alle på 18-40 m, var afhængige af bestande, som blev befisket over
MSY-niveauerne. Bomtrawlerne på 24-40 m berørte to bestande, der er udsat
for biologisk risiko. Trawlerne på 18-24 m til bundfiskeri, samt
notfartøjerne og bomtrawlerne på 12-18 m var ikke økonomisk bæredygtige i
2011. Bulgarien
rapporterede, at fiskerflåden siden Bulgariens tiltrædelse er blevet reduceret
i antal fartøjer (-7 %), i tonnage (-14 %) og i maskineffekt
(-6 %). Kapacitetsudnyttelsen, der er særdeles lav for fartøjer under
12 m, blev i 2012 øget i alle fartøjskategorier. De enkelte fartøjers
aktivitet blev øget med samlet 220 %. Den nationale
myndighed har allerede truffet foranstaltninger til at reducere antallet af
inaktive fartøjer og er i gang med at tage dem ud af det nationale register. Små fartøjer
(under 12 m) var ikke økonomisk rentable, og det er hensigten fortsat at
tage sådanne fartøjer ud og erstatte dem med større fartøjer til fiskeri efter
pelagiske fisk. Bulgarien
konkluderede, at landets flådekapacitet ligger noget over dets
fiskerimuligheder. STECF's
vurdering peger på, at fartøjer på 12-18 m med drivgarn og faststående
garn samt fartøjer, som anvender aktive og passive redskaber, ikke er økonomisk
rentable. Der er stadig en meget stor inaktiv flåde (næsten 1200 fartøjer), og
aktivitetsniveauerne er meget lave for flåden med aktive og passive redskaber.
Afkastet af materielle anlægsaktiver for 2011 forekommer usædvanligt lavt. Der
foreligger ingen biologiske indikatorer. Cypern har siden
2004 reduceret sin flådes kapacitet (med 65 % i BT og 20 % i kW).
Fartøjsudnyttelsen var lav (under 53 %) for alle flåder undtagen trawlere
til bundfiskeri i internationalt farvand. Analysen af de økonomiske data for
2011 var ikke afsluttet, men dataene for 2010 viste overkapitalisering. Flåden af
trawlere til bundfiskeri i cypriotisk territorialfarvand er for nylig blevet
reduceret, og Cypern kunne ikke udføre en fuldstændig vurdering, men
konkluderede, at det kystnære fiskeri af mindre omfang synes at være i
uligevægt, og at flåden af fartøjer på 12-24 m med polyvalente passive
redskaber muligvis er omtrent i ligevægt. Cypern
fremsendte ingen data under rammen for dataindsamling, og der foreligger
således ingen vurdering fra STECF. Tyskland
rapporterede en tydelig nedadgående tendens i antallet af fartøjer fra 2315
fartøjer i 2000 til 1549 i 2012. Nedgangen er aftagende. I sammenligning med
året før er den tyske fiskerflåde blevet reduceret i fire kategorier. Flåden
blev reduceret med 31 fartøjer i 2012 - et fald i kapacitet på 598 BT
(0,93 %) og 2 242 kW (1,51 %). Udtagningen af 16
fiskerfartøjer på under 12 m med hildingsnet udgjorde den største
reduktion i absolutte tal. Flåderne af bomtrawlere og trawlere (indtil
40 m) blev reduceret med mere end 4 % hver. Tyskland
konkluderer, at der er ligevægt mellem landets kapacitet og fiskerimuligheder,
selv om nogle aktivitetsindikatorer er lave grundet deltidsfiskeri. De
økonomiske indikatorer er negative, men Tyskland vurderer, at de faktiske
omkostninger til afskrivninger er lavere end de officielle
afskrivningsomkostninger, og at beregningen af, at flåden på længere sigt er i
økonomisk uligevægt, derfor ikke er berettiget. STECF's
vurdering peger på, at de fleste fartøjskategorier er afhængige af overfiskede
bestande, men de biologiske indikatorer viser, at kun trawlere til bundfiskeri
og notfartøjer, begge på 24-40 m, indvirker på en bestand, der er udsat.
Fartøjer på 10-12 m med passive redskaber, trawlere til bundfiskeri og
notfartøjer, begge på 12-18 m, fartøjer med faststående net på 24-40 m samt
trawlere og notfartøjer på under 40 m synes ikke at være økonomisk bæredygtige.
Der forekommer at være underudnyttelse af fartøjer på under 12 m, der anvender
passive redskaber, og af flåden af bomtrawlere på 18-24. Denne underudnyttelse
kan ikke forklares ved sæsonudsving i de berørte fiskerier. For 2011 var det
tilsvarende tal 65 %. Danmark forvalter
fiskerimulighederne med individuelle omsættelige kvoter og fartøjskvoteandele,
hvilket har ført til et fald i antallet af fartøjer, tonnage og maskineffekt.
Der synes at forekomme underudnyttelse i de fleste fartøjskategorier i 2011,
med undtagelse af bomtrawlere på 12-24 m og trawlere til bundfiskeri og
notfartøjer på under 40 m. De fleste
fartøjer på under 12 m var konstant i en situation med økonomisk
overkapitalisering. De fleste andre fartøjer var i en situation med omtrentlig
økonomisk ligevægt. Fra 2005 til 2011 viste mange flåder løbende indtægter, der
vedvarende var lavere end break-even, og det er uklart, hvordan disse fartøjer
forsat kunne være aktive. Økonomiske
indikatorer og indikatorer vedrørende fartøjsudnyttelse peger i retning af
uligevægt, særlig for fartøjer under 12 m, der fisker i Nordsøen. Trawlere til
bundfiskeri og notfartøjer, begge på under 10 m, fartøjer på 10-12 m, der
anvender polyvalente passive redskaber, og bomtrawlere på 12-18 m var ikke
økonomisk bæredygtige og var afhængige af overfiskede bestande. Trods
betragtelige nedskæring af kapaciteten i de foregående år rapporterede Estland
om uligevægt, hovedsageligt for trawlere med en længde overalt på over 12 m. I
2012 blev flåden reduceret med fire fartøjer. Kategoriens maskineffekt og
bruttotonnage faldt begge med 6 %. Der er mange (~1300) mindre fartøjer,
der fisker nær kysten efter sild, aborre og skrubbe, men der er uklart, om
disse fartøjer er i en situation med ligevægt. Estland anvendte
ikke fiskerflåderegistrets opdeling i kategorier i sin indberetning. Estland
har indført et system med individuelle omsættelige kvoter, som forventes at
forbedre ligevægten. Den estiske økonomiske analyse viser, at alle
længdeklasser har fisket økonomisk bæredygtigt siden 2010. STECF's
vurdering peger på, at flåden af fartøjer på 10-12 m, der benytter
polyvalente passive redskaber, var afhængige af bestande, som blev befisket
over MSY-niveauerne. Grækenland har
ikke fremsendt en vurdering af ligevægten og heller ikke vurderet landets
flådepolitik eller fremsendt data under rammen for dataindsamling. Grækenland
rapporterede, at fiskeriet og situationen for de biologiske bestande, som kan
befiskes, var uændret i forhold til de foregående år. En sammenligning af data
i rapporterne fra 2011 og 2012 viser en reduktion på 632 fartøjer. Mellem den
1. januar 2003 og den 31. december 2012 blev flåden reduceret med 3019 fartøjer
(15,4 %), og kapaciteten blev reduceret med 21,57 % for så vidt angår
bruttotonnage (BT) og 21,71 % for så vidt angår maskineffekt (kW). Grækenland
fremsendte ingen data under rammen for dataindsamling, og STECF og Det Fælles
Forskningscenter kunne således ikke beregne de tilsvarende indikatorer. Spanien
fortsatte med at reducere sin fiskerikapacitet i 2012. Der blev registreret 429
permanente udtagninger af registret i 2012. Heraf modtog 147 statsstøtte. I
2013 var ca. 85 % af flåden aktiv. Spanien vurderer, at der forekommer
nogen uligevægt i de små fiskerflåder, der driver kystfiskeri i indenlandske
farvande (1280 inaktive fartøjer), men den fiskerflåde, der fisker i
internationale farvande (32 inaktive fartøjer), er i ligevægt eller har en
lavere kapacitet, end hvad der er nødvendigt for at udnytte de disponible
fiskerimuligheder. STECF's
vurdering viser, at de eneste data fra Spanien, der er indgivet i henhold til
rammen for dataindsamling, var de økonomiske data for 2011. Dette viste
forskellige situationer med mange flåder med dårlige økonomiske forhold, nogle
med gode økonomiske forhold og nogle med middelgode økonomiske forhold. Finlands flåde
er blevet reduceret støt mellem 1995 og 2012. I 2012 var der en stigning i
tonnagen (hovedsageligt i kategorien havgående fiskeri), men et fald i
maskineffekten. Finland vurderer, at landets flåde er i en acceptabel
ligevægt med dets fiskerimuligheder. I sin rapport anvendte Finland ikke
STECF's retningslinjer, og der blev heller ikke inddraget andre indikatorer til
at vurdere kapaciteten i forhold til fiskerimulighederne. STECF fandt
ingen tydelige tendenser i de økonomiske indikatorer. Den tekniske indikator
viser en lav eller meget lav gennemsnitlig fartøjsudnyttelse. Der forelå ingen
biologiske indikatorer. Frankrig
vurderer, at flåderne for de fleste af landets fiskerier er stabile og i
ligevægt med fiskerimulighederne. Dette er opnået efter adskillige på hinanden
følgende år med tilpasning af flåderne. Mange fartøjer fisker efter
ikke-kvoterede arter, for hvilke der ikke foreligger en biologisk vurdering, og
for hvilke de biologiske indikatorer og den tekniske indikator heller ikke
kunne beregnes. Frankrig udtog 192 fartøjer i 2012, heraf 74 i Frankrigs
oversøiske territorier. Ud af de 192 fartøjer blev 46 udtaget med offentlige
midler (heraf 6 i Fransk Guyana). For de fleste
flåder i Middelhavet forelå der ingen tilgængelige biologiske indikatorer. I
Atlanterhavet viste de fleste flåder sig at være afhængige af overfiskede
bestande med undtagelse af pelagiske trawlere på over 40 m. De økonomiske data
var for en stor dels vedkommende utilgængelige eller ufyldestgørende. Irland rapporterede,
at fiskerikapaciteten i sammenligning med det foregående år blev øget med
1,29 % i BT og 2,25 % i kW, men flåden er forblevet inden for sit
referenceniveau. De økonomiske indikatorer peger på, at flåderne har stadig
bedre økonomiske resultater i de seneste år, at de nu er bæredygtige både på
kort og lang sigt, og at de ikke er overkapitaliserede. STECF's vurdering viser, at flåden af
langlinefartøjer (10-18 m), trawlere til bundfiskeri og notfartøjer, begge
over 18 m, og pelagiske trawlere over 24 m var afhængige af overfiskede
bestande og påvirkede indtil seks bestande, der var udsat for biologisk risiko.
Den tekniske indikator viser lav udnyttelse af fartøjerne. Der er mange
inaktive fartøjer (13 % til 40 %). Italien rapporterede,
at landets flåde blev reduceret med 2,23 % i antal fartøjer i 2012, og
dets kapacitet blev reduceret med 5,8 % i BT og 3,5 % i kW. Italien
anvendte ikke retningslinjerne i sin rapport, ej heller andre indikatorer til
at vurdere kapaciteten i forhold til fiskerimulighederne. Grundet manglende
data kunne Italien ikke vurdere ligevægten for sine flåder. STECF's vurdering viser, at bomtrawlere på 12-14 m,
trawlere til bundfiskeri og notfartøjer, begge på 24-40 m, og notfartøjer
på over 40 m ikke var økonomisk bæredygtige, men andre flåder viste god
rentabilitet. Indikatorerne for fartøjsudnyttelse peger på situationer, der
ikke er i ligevægt. De biologiske indikatorer var i mange tilfælde ikke
tilgængelige. I de tilfælde, hvor de var tilgængelige, viste de overfiskeri. Litauens flåde
blev reduceret med tre fartøjer i 2012. Kapaciteten faldt med 18 025 BT
(55 %) og 19 982 kW (53,9 %). Flåderne fiskede for det
meste efter bestande, der ikke er overfiskede, og de er i ligevægt med torske-,
silde‑ og brislingbestandene i den østlige del af Østersøen. I 2011 var
flåderne generelt rentable. STECF's
vurdering viser lav udnyttelse af fartøjerne for alle flåder undtagen pelagiske
trawlere på 24-40 m. De pelagiske trawlere på over 40 m påvirkede to
bestande, der var udsat for biologisk risiko. Letland har
reduceret sin kapacitet med 20 % i antal fartøjer, 24 % i BT og
31 % i kW siden 2004. Ifølge Letlands vurdering viser indikatorerne for
kapacitetsudnyttelse for alle fartøjskategorier, at der ikke er nogen væsentlig
uligevægt, og at fiskerierne er rentable. STECF's
vurdering viser, at flåden af fartøjer på under 10 m, der anvender
polyvalente passive redskaber, og de pelagiske trawlere på 12-18 m er
afhængige af overfiskede bestande. Disse flåder har også en lav
fartøjsudnyttelse. Malta
rapporterede om utilfredsstillende resultater for sin flåde i 2011. For 2012
blev der ikke beregnet et endeligt resultat, idet der manglede økonomiske og
sociale data. De maltesiske myndigheder gennemgår i øjeblikket nøjagtigheden af
oplysningerne i fiskerfartøjsregistret. STECF's
vurdering viser, at de fleste flåder, for hvilke der var tilgængelige data,
ikke var økonomisk bæredygtige, med undtagelse af notfartøjer på 12-18 m og
flåden af fartøjer, der anvender andre aktive redskaber, på 18-24 m.
Fartøjsudnyttelsen var lav for alle flåder. Der var generelt ingen biologiske
indikatorer til rådighed. Nederlandene
rapporterede, at landets flådekapacitet omtrent er i ligevægt med
fiskerimulighederne, og at de biologiske indikatorer viser, at fiskeriet
udnytter bestande, der ikke er overfiskede. De økonomiske indikatorer viser,
at den nederlandske pelagiske flåde er urentabel. Flåden af fartøjer til
bundfiskeri på under 24 m har været rentabel, og den er blevet stadig mere
rentabel. STECF's
vurdering viser, at alle flåder, for hvilke der forelå biologiske indikatorer,
generelt var afhængige af overfiskede bestande. Pelagiske trawlere på over
40 m og bomtrawlere på 18-24 m forekom ikke at være økonomiske
bæredygtige, mens andre flåder viste gode resultater. Polen
rapporterede, at otte fartøjer (250 BT og 980 kW) forlod flåden i 2012.
Polen kunne ikke fastslå, om der var opnået ligevægt. Polen vurderer, at alle
landets flåder er økonomisk bæredygtige, undtagen flåden af langlinefartøjer på
12-18 m. STECF's
vurdering viser, at fartøjer på 12-18 m, der anvender krogredskaber, ikke
er økonomisk rentable. Alle flåderne havde en lav udnyttelsesgrad, undtagen
trawlere til bundfiskeri og notfartøjer samt kategorien pelagiske trawlere,
alle på over 40 m. Der forelå ingen biologiske indikatorer. Portugal
konkluderede, at landets flådes fiskerikapacitet er i ligevægt med dets
fiskerimuligheder. Dog viser de tekniske indikatorer for flåderne af
notfartøjer en relativt lav fartøjsudnyttelse. I de fleste
tilfælde forelå der ingen biologiske indikatorer. STECF's vurdering viser, at
langlinefartøjer på under 12 m, opmudringsfartøjer på under 12 m og fartøjer på
10-12, der anvender aktive og passive redskaber, ikke er økonomiske rentable.
Mange flåder har stadig en lav udnyttelsesgrad. Rumænien rapporterede
om en meget lav fartøjsudnyttelse og om afhængighed af overfiskede bestande. Der er kun
biologiske og økonomiske data til rådighed. STECF konkluderede, at der er lave
fartøjsudnyttelsesgrader. Sverige
rapporterede et fald på 12 % i antallet af fartøjer 2008 til 2012.
Flåderne er afhængige af bestande, der befiskes på bæredygtig vis, og de
forekommer økonomiske bæredygtige. Der bemærkes stadig nogen uligevægt i visse
fartøjskategorier. STECF vurderede,
at fartøjer på under 18 m med faststående net ikke var økonomisk bæredygtige.
Ni flåder var afhængige af overfiskede bestande, men indikatoren for bestande,
der er udsat for risiko, var ikke tilgængelig. For mange flåder var der ikke
tilstrækkelige mængder data til rådighed. Slovenien
rapporterede om lav fartøjsudnyttelse i mange fartøjskategorier, hvilket
Slovenien tilskrev afhængighed af vandrende bestande og deltidsarbejde snarere
end uligevægt. I 2012 blev den slovenske flåde reduceret med 35 % i BT og
16,83 % i kW. De samlede landinger faldt med 54 % fra 2011 til 2012.
Fartøjer på under 6 m med drivgarn og faststående garn var ikke økonomisk
bæredygtige, men andre fartøjskategorier forekom at være bæredygtige. STECF vurderede,
at flåderne af fartøjer på under 12 m med faststående garn til bundfiskeri samt
pelagiske trawlere på 24-40 m ikke var økonomiske rentable, men at flåden af
notfartøjer på 12-18 m var rentabel og bæredygtig. Fartøjsudnyttelsen var
lav. Der forelå ingen biologiske indikatorer. Det
Forenede Kongerige rapporterede om en forøgelse af
kapaciteten for fartøjer, der fisker efter skaldyr (særlig kammuslinger), mens
der generelt var et fald i flådekapaciteten for trawlere til bundfiskeri. Det
Forenede Kongerige beregnede ingen indikatorer og drog heller ingen
konklusioner vedrørende ligevægten mellem flåden og dens fiskerimuligheder. STECF's
vurdering viser, at de fleste flåder var økonomisk bæredygtige, med undtagelse
af bomtrawlere på under 10 m og på 12-18 m samt flåderne af
langlinefartøjer på under 10 m. De biologiske indikatorer var i de fleste
tilfælde ikke tilgængelige, men trawlere til bundfiskeri og notfartøjer, begge
på 18-40 m, påvirkede fem bestande, der var udsat for høj biologisk
risiko. Mange mindre fartøjer (på under 18 m) viste en lav grad af
fartøjsudnyttelse. Flåden af
notfartøjer på 40 m var afhængig af bestande, som blev befisket over
MSY-niveauerne. Konklusioner Selv
om der er behov for at gøre mere, er der sket fremskridt siden 2002, når det
drejer sig om at udjævne forskellen flådekapaciteten og fiskerimulighederne.
Blandingen af forskellige tendenser blandt fartøjskategorierne gør det umuligt
at fremsætte generelle kommentarer om tendenserne i ligevægten mellem kapacitet
og muligheder for EU som helhed. Nogle
bestande befiskes over MSY-niveauet, og nogle fartøjskategorier er økonomisk
afhængige af disse bestande. Mange medlemsstater har lav fartøjsudnyttelse.
Efter en vurdering af resultaterne af STECF's analyse finder Kommissionen, at
der stadig er behov for, at medlemsstaterne gennemfører aktive foranstaltninger
til tilpasning af flådekapaciteten, så det bliver muligt at nå det mål om det
maksimale bæredygtige udbytte, der er fastsat i den nye fælles fiskeripolitik. Medlemsstaternes
forpligtelse til efterhånden at tilpasse deres flåders fiskerikapacitet til
deres fiskerimuligheder bibeholdes og styrkes under den nye fælles fiskeripolitik.
Udover at opfylde de gældende forpligtelser skal medlemsstaterne også medtage
en handlingsplan for de fartøjskategorier, for hvilke der er konstateret
strukturel uligevægt, i deres rapport. I handlingsplanen skal medlemsstaterne
fastsætte målene for tilpasningen og midlerne til at opnå ligevægt.
Handlingsplanen skal desuden indeholde en tydelig tidsramme for gennemførelsen. Denne
yderligere forpligtelse kan bidrage til (en hurtigere) opnåelse af ligevægt.
Handlingsplanen vil resultere i mere gennemsigtighed i medlemsstaternes mål og
indsats for at modvirke uligevægt, og tidsrammen for at opnå ligevægt muliggør
en tæt overvågning af medlemsstaternes fremskridt i gennemførelsen af
handlingsplanen. Hvis
der viser sig at være manglende vilje i medlemsstaterne til at skabe ligevægt
mellem flådekapacitet og fiskerimuligheder, kan det under den nye fælles
fiskeripolitik føre til suspension eller afbrydelse af den relevante
finansielle EU-støtte, der ydes til en medlemsstat for visse udgifter, under den
nye europæiske hav- og fiskerifond. I den forbindelse bliver fremtidige
rapporter og handlingsplaner fra medlemsstaterne afgørende for at overvåge
situationen. Kombinationen
af styrkede forpligtelser for medlemsstaterne og de deraf følgende betingelser for
finansiel støtte skulle efterhånden sikre en gradvis tilpasning af flåden til
fiskerimulighederne. Kommissionen vil fortsat nøje overvåge fremskridtet i
lyset af målene i den fælles fiskeripolitik i almindelighed og af forvaltningen
af fiskerikapaciteten i særdeleshed. Bilag 1 A: Oplysningernes
kvalitet: 1
Kvalitative og beskrivende oplysninger Nedenstående tabel viser afsnittene af rapporterne fra de
medlemsstater, der har fremsendt begrænsede oplysninger. De relevante afsnit er
markeret med (X). || Forholdet mellem flåderne og fiskeriet || Flådeudvikling || Redegørelse for indsatsbegrænsningsordninger || Virkning af indsatsbegrænsnings-ordninger || Vurdering af flådeforvaltningsordning || Planer for forbedring af flådeforvaltningsordningen || Redegørelse for overholdelse af tilgangs- og afgangsordninger || Ændringer i administrative procedurer || Vurdering af ligevægt DE || || || || || || || || || X FI || || || || || || X || || || X IE || || || || || || X || || || IT || X || X || X || X || || X || || X || X LT || || || || X || || X || || || PO || || || || || X || || || || SE || || || || || || X || || || UK || || || || || || || || || X Kilde:
Tabel 3.2 i rapporten STECF-13-11 Review of national reports on Member States
efforts to achieve balance between fleet capacity and fishing opportunities. 2.
Kvantitative oplysninger For
at kunne vurdere, hvorvidt en flåde er afhængig af bestande, som befiskes over
MSY-niveauet, skal der foreligge kvantitative vurderinger af fiskebestandene. I
Middelhavet og Sortehavet er der i de fleste tilfælde endnu ikke tilstrækkelig
dækning med biologiske vurderinger til, at der kan foretages en flådebaseret
analyse af den biologiske bæredygtighed. Dette er også tilfældet for mange
flåder, der fisker efter bestande i ICES-område VI, VII, VIII og IX. For
nogle medlemsstater manglede der enten oplysninger om afkast af materielle
anlægsaktiver og forholdet mellem løbende indkomst og break-even([8]),
eller oplysningerne var ufuldstændige. De fleste medlemsstater fremlagde
oplysninger om antallet af inaktive fartøjer, men oplysningerne var ikke
fuldstændige. De
fleste af medlemsstaternes nationale rapporter indeholder den tekniske
indikator (et fartøjs gennemsnitlige antal havdage divideret med flådens
maksimale antal havdage), men oplysningerne var ikke fuldstændige. Syv
medlemsstater fremlagde ikke værdier for den tekniske indikator i deres
nationale rapporter. Bilag 1 B: Oplysningernes
kvalitet ([9]) Årlig
udvikling i medlemsstaternes samlede pointtal angivet i procent af det
maksimale antal point. Kilde:
Tabel 3.1 i rapporten STECF-13-11 Review of national reports on Member States
efforts to achieve balance between fleet capacity and fishing opportunities. Ovenstående
tabel viser, at medlemsstaternes årlige flåderapport siden 2008 er forbedret,
både hvad angår fuldstændighed og datakvalitet. Bilag 2: Tabel
2.1: Overholdelse af loftet over til- og afgange pr. 31. december 2012
(undtagen regioner i den yderste periferi) || BT || kW BT || MAKSIMAL BT || A/B || kW || MAKSIMAKT ANTAL kW || C/D A || B || C || D pr. 31/12/2012 || pr. 31/12/2012 BEL BGR CYP DEU DNK ESP EST FIN FRA GRC IRL ITA LTU LVA MLT NLD POL PRT ROM SVN SWE UK || 15 053 7 071 4 248 63 618 64 348 364 354 15 149 16 146 152 452 80 693 60 141 165 370 27 186 33 797 7 998 128 886 25 573 86 840 628 653 30 652 201 092 || 18 962 7 517 11 021 71 117 88 762 391 602 21 713 18 290 178 261 85 688 77 568 173 717 73 529 46 627 14 965 166 859 39 139 95 077 1913 728 43 386 231 106 || 79,39 % 94,07 % 38,54 % 89,46 % 72,49 % 93,04 % 69,77 % 88,28 % 85,52 % 94,17 % 77,53 % 95,20 % 36,97 % 72,48 % 53,44 % 77,24 % 65,34 % 91,34 % 32,83 % 89,70 % 70,65 % 87,01 % || 47 794 60 950 45 782 146 086 228 563 822 115 46 325 169 972 695 496 468 894 183 820 1 020 785 34 389 51 231 76 660 276 357 75 865 297 913 6 185 9 188 173 440 805 930 || 51 586 60 654 47 803 167 078 313 333 886 578 52 641 182 334 769 739 478 398 210 083 1 071 389 73 484 58 759 95 776 350 736 90 583 315 650 6 410 9 503 210 829 909 141 || 92,65 % 100,49 % 95,77 % 87,44 % 72,95 % 92,73 % 88,00 % 93,22 % 90,35 % 98,01 % 87,50 % 95,28 % 46,80 % 87,19 % 80,04 % 78,79 % 83,75 % 94,38 % 96,49 % 96,69 % 82,27 % 88,65 % Σ 31/12/2012 || 1 551 948 || 1 857 547 || 83,55 % || 5 743 740 || 6 412 487 || 89,57 % Kilde:
EU's fiskerfartøjsregister – Flådeforvaltning – Tilgangs- og afgangsordninger -
Statistik, 15. oktober 2013. Bilag
3:
Tabel
3.1. Sammenfatning af udviklingen i medlemsstaternes flåder i løbet af 2012
(undtagen regioner i den yderste periferi) || BT || kW || || || N || BT || kW || N || BT || kW || Δ N(%) || Δ BT (%) || Δ kW (%) 31/12/2011 || 31/12/2012 || Δ 2011-2012 BEL BGR CYP DEU DNK ESP EST FIN FRA GRC IRL ITA LTU LVA MLT NLD POL PRT ROM SVN SWE UK || 86 2 336 1 080 1 580 2 786 9 571 923 3 332 4 640 16 658 2 092 13 063 151 731 1 054 740 790 7 110 502 184 1 368 6 453 || 15 326 7 373 4 213 64 294 64 503 373 465 14 281 16 028 153 998 83 807 59 571 175 393 45 216 34 725 7 996 135 585 33 379 86 826 934 1 002 29 642 202 317 || 49 135 61 307 45 329 148 277 232 469 841 788 38 915 171 167 701 022 483 390 182 307 1 056 757 54 357 52 684 77 489 288 415 82 890 299 565 7 714 10 763 170 472 810 306 || 83 2 366 1 074 1 550 2 743 9 257 1 360 3 241 4 571 16 006 2 249 12 736 147 715 1 043 848 798 7 048 195 174 1 392 6 427 || 15 059 7 061 4 247 64 236 65 177 362 781 15 157 16 386 151 972 79 638 65 173 164 668 27 186 33 789 7 998 145 271 33 399 85 992 628 623 30 637 200 937 || 47 554 61 336 45 664 147 292 230 131 819 429 46 570 170 681 694 670 461 531 197 648 1 019 161 34 389 51 203 76 660 331 306 81 944 296 196 6 153 8 812 173 377 806 120 || -3,5 % 1,3 % -0,6 % -1,9 % -1,5 % -3,3 % 47,3 % -2,7 % -1,5 % -3,9 % 7,5 % -2,5 % - 2,6 % -2,2 % -1,0 % 14,6 % 1,0 % -0,9 % -61,2 % -5,4 % 1,8 % -0,4 % || -1,7 % -4,2 % 0,8 % -0,1 % 1,0 % -2,9 % 6,1 % 2,2 % -1,3 % -5,0 % 9,4 % -6,1 % -39,9 % -2,7 % 0,0 % 7,1 % 0,1 % -1,0 % -32,8 % -37,8 % 3,4 % -0,7 % || -3,2 % 0,0 % 0,7 % -0,7 % -1,0 % -2,7 % 19,7 % -0,3 % -0,9 % -4,5 % 8,4 % -3,6 % -36,7 % -2,8 % -1,1 % 14,9 % -1,1 % -1,1 % -20,2 % -18,1 % 1,7 % -0,5 % Σ || 77 230 || 1 609 874 || 5 866 515 || 76 023 || 1 578 015 || 5 807 827 || -1,6 % || -2,0 % || -1,0 % Kilde:
EU's fiskerfartøjsregister – Avanceret søgning, 15. oktober 2013. Bilag
4 Tabel
4.1. EFF-støtte til endeligt ophør (2007 – 31. maj 2013). || % S || NS || % R || NR || % (S+R) || (S+R) BE || 30,3 % || 9 || 0,0 % || 0 || 30,3 % || 9 BG || 5,2 % || 57 || 0,0 % || 0 || 5,2 % || 57 CY || 42,3 % || 14 || 0,0 % || 0 || 42,3 % || 14 DE || 0,0 % || 0 || 0,0 % || 0 || 0,0 % || 0 DK || 31,9 % || 69 || 0,0 % || 0 || 31,9 % || 69 EE || 4,1 % || 16 || 6,4 % || 10 || 10,5 % || 26 EL || 44,0 % || 1011 || 0,0 % || 0 || 44,0 % || 1011 ES || 21,7 % || 755 || 0,1 % || 2 || 21,8 % || 757 FI || 0,0 % || 0 || 0,0 % || 0 || 0,0 % || 0 FR || 23,4 % || 534 || 0,2 % || 1 || 23,6 % || 535 IE || 80,8 % || 46 || 0,0 % || 0 || 80,8 % || 46 IT || 50,3 % || 958 || 3,8 % || 10 || 54,1 % || 968 LT || 9,7 % || 32 || 0,3 % || 1 || 10,0 % || 33 LV || 41,8 % || 149 || 3,0 % || 10 || 44,9 % || 159 MT || 35,2 % || 20 || 0,0 % || 0 || 35,2 % || 20 NL || 22,1 % || 23 || 0,0 % || 0 || 22,1 % || 23 PL || 3,7 % || 73 || 0,1 % || 5 || 3,9 % || 78 PT || 10,8 % || 68 || 0,0 % || 0 || 10,8 % || 68 RO || 0,3 % || 5 || 0,3 % || 8 || 0,7 % || 13 SE || 22,9 % || 30 || 0,5 % || 1 || 23,4 % || 31 SI || 10,4 % || 10 || 0,6 % || 1 || 11,0 % || 11 UK || 7,5 % || 97 || 0,0 % || 0 || 7,5 % || 97 EU i alt || 17,6 % || 3976 || 0,5 % || 0 || 18,1 % || 3976 Kilde:
Medlemsstaternes oplysninger fremsendt på formel anmodning fra GD MARE om
samlede EFF-data for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. maj 2013. % s: EFF's
hidtidige støtte til ophugning i procent NS: Antal
ophugninger (fartøjer) R %: EFF's
støtte til overførsel af fartøjer i procent NR: Antal
overførsler af fartøjer % S
+
% R: Ophugning + overførsel i alt i procent Bilag
5 EFF's støtte i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. juli
2012 Foranstaltning || Antal operationer || Udgifter i alt || Nationale offentlige tilskud || EFF-tilskud || % EFF-støtte i forhold til medlemsstaternes samlede støtte || % EFF-støtte i forhold EFF's samlede bevillinger 1.1: Endeligt ophør med fiskeri || 3 691 || 840 586 705 || 364 754 604 || 475 112 883 || 19,61 % || 11,04 % Tiltag 1: Ophugning || 3 653 || 822 180 366 || 357 863 531 || 463 597 617 || 19,13 % || 10,78 % Tiltag 2: Genanvendelse til andre formål end fiskeri || 38 || 18 406 340 || 6 891 074 || 11 515 266 || 0,48 % || 0,27 % 1.2: Midlertidigt ophør med fiskeri || 47 809 || 303 379 641 || 118 971 042 || 184 404 717 || 7,61 % || 4,29 % Tiltag 1: Data 1: Antal fiskere/dag || 41 450 || 264 640 631 || 101 271 726 || 163 365 023 || 6,74 % || 3,80 % Tiltag 1: Data 2: Berørte fartøjer, hvis det er relevant || 6'359 || 38'739'010 || 17'699'317 || 21'039'694 || 0,87 % || 0,49 % 1.3: Investeringer om bord på fiskerfartøjer og selektivitet || 2 052 || 83 147 676 || 12 234 523 || 20 304 471 || 0,84 % || 0,47 % Tiltag 5: Forbedring af energieffektiviteten || 490 || 50 508 625 || 7 403 213 || 12 447 674 || 0,51 % || 0,29 % Tiltag 6: Forbedring af selektiviteten || 264 || 7 647 446 || 1 143 544 || 1 840 787 || 0,08 % || 0,04 % Tiltag 7: Udskiftning af motor || 523 || 17'053'672 || 2'668'272 || 4'180'453 || 0,17 % || 0,10 % Tiltag 8: Udskiftning af redskaber || 777 || 7 937 932 || 1 019 495 || 1 835 557 || 0,08 % || 0,04 % 1.4: Kystfiskeri af mindre omfang || - || - || - || - || 0,00 % || 0,00 % 1.5: Socioøkonomiske kompensationer i forbindelse med flådeforvaltning || 2 709 || 90 568 443 || 23 412 874 || 40 487 961 || 1,67 % || 0,94 % Data 3: Samlet antal fiskere, der berøres af tidlig afgang fra fiskeriet || 2 709 || 90 568 443 || 23 412 874 || 40 487 961 || 1,67 % || 0,94 % Medlemsstaternes samlede EFF-støtte || 60 818,00 || 2 823 214 370,52 || 762 634 778 || 1 157 287 915 || 47,77 % || 26,90 % Manglende medlemsstater: BE
(medtaget indtil den 1. juni 2012), FR (Der foreligger kun samlede oplysninger) Samlede
EFF-bevillinger: 4 302 229 775,00.
Samlet EFF-støtte, som medlemsstaterne har indgået forpligtelser for:
2 422 797 726,39. Bilag
6 Indikatorer
anvendt af STECF Indikatoren
for bæredygtig fangst skal måle, i hvor høj grad en fartøjskategori er afhængig
af overfiskede bestande. Der tages her ikke højde for det faktum, at visse
bestande i blandede fangster kan være mere eller mindre alvorligt overfiskede
eller nedfiskede, ej heller for betydningen af andre flåders udnyttelse af
ressourcerne. Der
anvendes to "indikatorer for økonomisk bæredygtighed". Afkast af
materielle anlægsaktiver (dvs. afkast af investeringer) er målestokken for
langsigtet økonomisk sundhed. Den måler nettooverskuddet divideret med værdien
af kapitalinvesteringerne. Hvis værdien er højere end den risikofrie rentesats
andre steder, er flåden økonomisk sund og i stand til at kunne foretage store
kapitalinvesteringer, når det er nødvendigt. Hvis afkastet af de materielle
investeringer er under denne sats, betyder det, at disse investeringer
finansielt ikke er attraktive, fordi det vil give større afkast at investere
midlerne andetsteds. De risikofrie rentesatser, der er anvendt til denne
beregning, er angivet i tabel 4.3 i rapporten fra STECF's ekspertgruppe
(STECF-13-28). Forholdet
"løbende indkomst/break-even" er målestokken for kortsigtet økonomisk
levedygtighed. Hvis værdien er mindre end 1, kan fartøjerne ikke dække deres
driftsomkostninger og er nødt at stoppe fiskeriet, når de løber tør for penge.
Er værdien over 1, kan fartøjerne dække deres driftsomkostninger, men det
betyder dog ikke, at de kan generere tilstrækkelig indkomst til at kunne
foretage store kapitalinvesteringer. Der
anvendes to indikatorer til vurdering af, hvorvidt fartøjer er "fuldt
udnyttede". Den tekniske indikator defineres som forholdet mellem det
gennemsnitlige antal havdage divideret med den pågældende aktivitets maksimale
fisketid. Indikatoren er 1, når alle fartøjer fisker så meget som muligt,
selvom fiskesæsonen er kort. Værdier på under 1 viser, at dele af flåden fisker
mindre, end de er i stand til. En tærskelværdi på 70 % er som regel tegn
på markant underudnyttelse. Der er imidlertid nogle fartøjer, der slet ikke fisker
hele året, og som derfor er inaktive. Hvis der er mange inaktive fartøjer i en
fiskerflåde, er det tegn på, at flåden ikke er i ligevægt med ressourcerne. [1] Artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002. [2] Se artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1380/2013. [3] Se Retningslinjer for en forbedret analyse af ligevægten
mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder, version af 1. marts 2008. [4] I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 om
fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i
fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles
fiskeripolitik, EUT L 60 af 5.3.2008, s.1. [5] STECF's vurdering af ligevægtsindikatorer for de
væsentligste fartøjskategorier og gennemgang af de nationale rapporter om
medlemsstaternes bestræbelser på at opnå ligevægt mellem flådekapacitet og
fiskerimuligheder (STECF-13-28) findes på webstedet
http://stecf.jrc.ec.europa.eu/reports/balance. [6] Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet
om medlemsstaternes bestræbelser i 2008 på at opnå en bæredygtig ligevægt
mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder, COM(2013) 85 final af 18. februar
2012, kapitel 3. [7] Se bilag II til forordning (EU) nr. 1380/2013 om lofter
for fiskerikapacitet, EUT L 354 af. 28.12.2013, s. 58. [8] Nulpunktsomsætningen er de indtægter, der er nødvendige
for at dække både faste og variable omkostninger, således at der hverken lides
tab eller skabes afkast. De løbende indtægter er fartøjskategoriens samlede
driftsindtægter, som består af indtægter fra landinger og andre aktiviteter end
fiskeri. Se også bilag VI. [9] Kilde: Vurdering af ligevægtsindikatorer foretager af
Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), øverst
s. 85.