Help Print this page 

Document 32013D0927(02)

Title and reference
Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger — afgørelse nr. S9 af 20. juni 2013 om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i forordning (EF) nr. 883/2004 Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen

OJ C 279, 27.9.2013, p. 8–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Languages, formats and link to OJ
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html BG html ES html CS html DA html DE html ET html EL html EN html FR html HR html IT html LV html LT html HU html MT html NL html PL html PT html RO html SK html SL html FI html SV
PDF pdf BG pdf ES pdf CS pdf DA pdf DE pdf ET pdf EL pdf EN pdf FR pdf HR pdf IT pdf LV pdf LT pdf HU pdf MT pdf NL pdf PL pdf PT pdf RO pdf SK pdf SL pdf FI pdf SV
Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal
 To see if this document has been published in an e-OJ with legal value, click on the icon above (For OJs published before 1st July 2013, only the paper version has legal value).
Multilingual display
Text

27.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/8


DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER

AFGØRELSE Nr. S9

af 20. juni 2013

om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i forordning (EF) nr. 883/2004

(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)

2013/C 279/05

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER HAR —

under henvisning til artikel 72, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1), i henhold til hvilken den administrative kommission har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 (2),

under henvisning til artikel 35 og 41 i forordning (EF) nr. 883/2004,

under henvisning til artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009, og

Beslutningen i sagen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser —

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Udgifterne til de naturalydelser, der udredes af en medlemsstats institution for en anden medlemsstats institutions regning, refunderes fuldt ud.

(2)

Medmindre andet er aftalt, foretages refusionerne mellem institutionerne hurtigt og effektivt for at forhindre en akkumulering af fordringer, som forbliver uafregnede i lang tid.

(3)

En akkumulering af fordringer kan forhindre en effektiv funktion af EU's system og skade de enkeltes rettigheder.

(4)

I den administrative kommissions afgørelse nr. S1 er det fastsat, at institutionen på opholdsstedet skal have refunderet de udgifter til sygehjælp, som ydes på grundlag af et gyldigt europæisk sygesikringskort.

(5)

Alment accepteret bedste praksis vil kunne bidrage til en hurtig og effektiv afregning af refusioner mellem institutionerne.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

A.   Refusion af ydelser på grundlag af faktiske udgifter (artikel 62 i forordning (EF) nr. 987/2009)

Artikel 1

Den institution, som anmoder om refusion på grundlag af faktiske udgifter, indsender fordringen senest inden for fristen i artikel 67, stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009 (i det følgende benævnt »gennemførelsesforordningen«). Den institution, som modtager en fordring, skal sikre betalingen af fordringen inden for tidsfristen i artikel 67, stk. 5, i gennemførelsesforordningen, men inden udløbet af denne frist så hurtigt, som den er i stand til det.

Artikel 2

1.   Krav om refusion af ydelser, som er blevet leveret på grundlag af det europæiske sygesikringskort, et dokument, der erstatter sygesikringskortet, eller ethvert andet rettighedsdokument, kan afvises, og fordringen sendes retur til kreditorinstitutionen, hvis den f.eks.:

er ufuldstændig og/eller ikke udfyldt korrekt

vedrører ydelser, som ikke er blevet leveret inden for det europæiske sygesikringskorts gyldighedsperiode eller gyldighedsperioden for det rettighedsdokument, ydelsesmodtageren har anvendt.

2.   En fordring kan ikke afvises med henvisning til, at personen ikke længere er forsikret hos den institution, der har udstedt det europæiske sygesikringskort eller rettighedsdokumentet, såfremt ydelserne blev leveret til modtageren inden udløbet af det anvendte dokuments gyldighedsperiode.

3.   En institution, der er forpligtet til at refundere udgifterne til ydelser, der er leveret på grundlag af det europæiske sygesikringskort, kan anmode om, at den institution, hos hvilken personen var behørigt registreret på tidspunktet for tildelingen af ydelserne, refunderer udgifterne til disse ydelser til den første institution, eller, hvis personen ikke var berettiget til at anvende det europæiske sygesikringskort, afgør sagen med den pågældende person.

Artikel 3

Debitorinstitutionen kan ikke undersøge, om en fordring er i overensstemmelse med artikel 19 og artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004, medmindre der er en begrundet mistanke om misbrug som fastlagt af EU-Domstolens praksis (3). Debitorinstitutionen er følgelig forpligtet til at godkende de oplysninger, som fordringen bygger på, og betale fordringen. Hvis der er mistanke om misbrug, kan debitorinstitutionen af relevante årsager afvise fordringen i henhold til artikel 67, stk. 5, i gennemførelsesforordningen.

Artikel 4

Med henblik på anvendelsen af artikel 2 og 3 påhviler det kreditorinstitutionen, hvis debitorinstitutionen udtrykker tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som ligger til grund for en fordring, at undersøge, om den var fremsat korrekt og eventuelt trække den tilbage eller beregne den på ny.

Artikel 5

En fordring, der fremsættes efter udløbet af fristen i artikel 67, stk. 1, i gennemførelsesforordningen, tages ikke i betragtning.

B.   Refusion på grundlag af faste beløb (artikel 63 i gennemførelsesforordningen)

Artikel 6

Den fortegnelse, der er omtalt i artikel 64, stk. 4, i gennemførelsesforordningen, forelægges forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten ved udgangen af det år, der følger efter referenceåret, og de fordringer, der baseres på denne fortegnelse, forelægges det samme organ så hurtigt som muligt efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af de årligt fastsatte beløb pr. person, men inden for tidsfristen i artikel 67, stk. 2, i gennemførelsesforordningen.

Artikel 7

Kreditorinstitutionen skal så vidt muligt samtidigt fremsætte alle de fordringer, som vedrører et bestemt kalenderår, samtidigt over for debitorinstitutionen.

Artikel 8

Debitorinstitutionen, som modtager et krav om refusion, der er fastsat på grundlag af faste beløb, skal sikre betalingen af fordringen inden for tidsfristen i artikel 67, stk. 5, i gennemførelsesforordningen, men inden udløbet af denne frist, så hurtigt som den er i stand til det.

Artikel 9

En fordring, der fremsættes efter udløbet af fristen i artikel 67, stk. 2, i gennemførelsesforordningen, tages ikke i betragtning.

Artikel 10

En fordring, der fastsættes på grundlag af faste beløb, kan afvises og returneres til kreditorinstitutionen, hvis den f.eks.

er ufuldstændig og/eller ikke udfyldt korrekt

henviser til en tidsperiode, som ikke er omfattet af registrering på grundlag af et gyldigt rettighedsdokument.

Artikel 11

Hvis debitorinstitutionen udtrykker tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som ligger til grund for en fordring, påhviler det kreditorinstitutionen at undersøge, om fakturaen var udstedt korrekt og eventuelt trække den tilbage og beregne den på ny.

C.   Betaling af fordringer (artikel 67 i gennemførelsesforordningen)

Artikel 12

1.   I overensstemmelse med artikel 67, stk. 5, i gennemførelsesforordningen kan der ikke gøres indsigelser vedrørende en fordring efter 18 måneder efter udgangen af den måned, hvor den blev forelagt forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten.

2.   Hvis forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten ikke har svaret på en indsigelse eller fremlagt den dokumentation, som der anmodes om, inden for 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten modtog indsigelsen, anses indsigelsen for at være godkendt af kreditormedlemsstaten, og fordringen eller de relevante dele af fordringen kan afvises.

D.   Morarenter og acontobetalinger (artikel 68 i gennemførelsesforordningen)

Artikel 13

I tilfælde af en acontobetaling i henhold til artikel 68 i gennemførelsesforordningen fastsættes det beløb, der skal betales, separat for fordringer på grundlag af faktiske udgifter (artikel 67, stk. 1, i gennemførelsesforordningen) og fordringer på grundlag af faste beløb (artikel 67, stk. 2, i gennemførelsesforordningen).

Artikel 14

1.   En acontobetaling i henhold til artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordningen skal udgøre mindst 90 % af den samlede fordring som oprindelig fremsat af forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten.

2.   Hvis kreditormedlemsstaten har fremsat en generel erklæring om, at den godkender acontobetalinger, anses sådanne betalinger for at være accepterede. Revisionsudvalget opretter en liste over medlemsstater, som har erklæret, at de accepterer acontobetalinger.

3.   Medlemsstater, som ikke har erklæret, at de accepterer acontobetalinger, skal inden for seks måneder efter udgangen af den måned, hvor fordringen blev fremsat, besvare specifikke tilbud om acontobetalinger. Hvis der inden for den anførte tidsfrist ikke foreligger en besvarelse, anses acontobetalingen for at være accepteret, og den kan gennemføres.

Artikel 15

1.   Når en fordring, for hvilken der er gennemført en acontobetaling, skal betales, er debitormedlemsstaten udelukkende forpligtet til at betale forskellen mellem den samlede fordring og acontobetalingen.

2.   Hvis fordringen viser sig at være mindre end acontobetalingen som fastsat på grundlag af den oprindelige fordring, skal kreditormedlemsstaten enten:

a)

tilbagebetale det overskydende beløb til debitormedlemsstaten. Forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten foretager straks og senest seks måneder efter udgangen af den måned, hvor fordringen blev fastsat, denne betalingsoverførsel, eller

b)

aftale med debitormedlemsstaten, at det overskydende beløb tilbagebetales ved modregning i en senere fordring. Det overskydende beløb, som modregnes i en senere fordring, skal tydeligt fremgå af betalingsoverførslen.

3.   Renter af acontobetalinger nedbringer ikke debitormedlemsstatens gæld og forbliver et aktiv for kreditormedlemsstaten.

Artikel 16

1.   Morarenter, som pålægges i medfør af artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordningen, beregnes på månedsbasis i overensstemmelse med følgende formel:

Formula

hvor:

I repræsenterer morarenter

PV (aktuel værdi (»present value«)) repræsenterer værdien af den forsinkede betaling; værdien fastsættes som det beløb af den uindfriede fordring, som ikke er betalt inden for tidsfristerne i artikel 67, stk. 5 og 6, i gennemførelsesforordningen, og som ikke er omfattet af en acontobetaling i henhold til artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordningen. Den aktuelle værdi omfatter udelukkende fordringen og de dele af fordringen, der er blevet anerkendt som gyldige af både debitor- og kreditormedlemsstaten, selv i tilfælde hvor der er gjort indsigelser mod hele eller dele af fordringen

i repræsenterer den årlige rentesats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank i forbindelse med dens væsentligste refinansieringstranskationer den første kalenderdag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling

n repræsenterer perioden (i måneder) fra den første måned efter udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordningen, og til og med en måned før den måned, hvor betalingen modtages. Denne periode afbrydes ikke i løbet af proceduren i medfør af artikel 67, stk. 7, i gennemførelsesforordningen.

2.   Kravet om morarenter skal fremsættes af forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten over for forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten inden for seks måneder efter den måned, hvor den forsinkede betaling blev gennemført.

3.   Krav om morarenter, der fremsættes efter udløbet af fristen i stk. 2, tages ikke i betragtning,.

Artikel 17

1.   Morarenter betales til forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten inden for 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor kravet blev fremsat over for forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten.

2.   Revisionsudvalget letter den endelige afslutning af regnskaberne i tilfælde, hvor betalingen af morarenterne ikke gennemføres inden for den periode, der er anført i stk. 1, efter begrundet begæring fra en af parterne. Revisionsudvalgets begrundede udtalelse fremsættes senest seks måneder efter den måned, hvor sagen blev rejst over for udvalget.

E.   Diverse bestemmelser

Artikel 18

1.   For så vidt angår betalingerne omhandlet i denne afgørelse er betalingsdatoen transaktionens valørdato som fastsat af banken for forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten.

2.   Forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten skal kvittere for modtagelsen af en indsendt fordring senest to måneder efter modtagelsesdatoen. Datoen for modtagelsen af fordringen skal fremgå af kvitteringen.

3.   To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder eller forbindelsesorganer kan indgå en aftale om afkald på eller andre metoder for de af denne afgørelse omfattede betalinger.

4.   Revisionsudvalgets udtalelse, som fremsættes i henhold til artikel 67, stk. 7, i gennemførelsesforordningen, kan fritage parterne eller indføre andre metoder for de af denne afgørelse omfattede betalinger under hensyntagen til princippet om godt samarbejde mellem myndighederne og institutionerne i medlemsstaterne.

F.   Afsluttende bestemmelser

Artikel 19

1.   Institutionerne bør sikre godt samarbejde og optræde, som om de gennemførte deres egen lovgivning.

2.   Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra dagen efter offentliggørelsen på alle fordringer på grundlag af faktiske udgifter, der er registreret i kreditormedlemsstatens regnskaber efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009, og på alle fordringer på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.

3.   Denne afgørelse afløser afgørelse nr. S4 af 2. oktober 2009.

4.   Uanset stk. 2 finder artikel 12, stk. 2, og artikel 18, stk. 2, anvendelse på de i stk. 2 omhandlede fordringer, som er fremsat af forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten efter offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Formand for den administrative kommission

Anne McMANUS


(1)  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.

(3)  Dom af 12. april 2005 i sag C-145/03 »Annette Kellers arvinger mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) og Instituto Nacional de Gestión Sanitaria (Ingesa)«, Sml. 2005 I, side 2529.


Top