13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/8

(1)

Afgørelsen gør de tilsagn, der er afgivet af Air Canada (AC), United Airlines, Inc. (UA) (2) og Deutsche Lufthansa AG (LH) (tilsammen »parterne«), retligt bindende i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr 1/2003 i en procedure efter traktatens artikel 101. Denne afgørelse vedrører den aftale (A++-aftale), der blev indgået mellem parterne i forbindelse med oprettelsen af et joint venture med indtægtsdeling (A++-joint venture), som bl.a. omfatter alle parternes passagerflyvninger på ruter mellem Europa og Nordamerika.

(2)

Den 8. april 2009 indledte Kommissionen en formel procedure med henblik på at træffe en afgørelse efter kapitel III i forordning (EF) nr. 1/2003. Den 10. oktober 2012 vedtog Kommissionen en foreløbig vurdering.

(3)

Den 11. december 2012 afgav parterne en række tilsagn for at afhjælpe de problemer på det relevante marked, der var anført i Kommissionens foreløbige vurdering. Den 21. december 2012 blev der i Den Europæiske Unions Tidende i medfør af artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 offentliggjort en meddelelse med et kort resumé af sagen og de afgivne tilsagn sammen med en opfordring til interesserede tredjeparter til at fremsætte bemærkninger. Efter at der var modtaget bemærkninger fra tredjeparter, forelagde parterne den 15. maj 2013 det undertegnede eksemplar af de endelige tilsagn.

(4)

Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål blev hørt den 7. maj 2013 og afgav positiv udtalelse. Høringskonsulentens endelige rapport blev afgivet den 8. maj 2013.

(5)

Kommissionen anførte i sin foreløbige vurdering af 10. oktober 2012 visse problemer med hensyn til, at parterne kan have begrænset konkurrencen på premium markedet (3) på ruten mellem Frankfurt og New York, både hvad angår formål og virkning, gennem deres samarbejde under A++-aftalen.

(6)

Kommissionen indtog det foreløbige standpunkt, at A++-aftalen i kraft af sin art tog sigte på og havde potentiale til at begrænse konkurrencen. Dette skyldes, at parternes samarbejde under A++-joint venturet fuldstændigt fjernede konkurrencen mellem parterne om de vigtigste konkurrenceparametre som f.eks. pris og kapacitet. Inden for rammerne af det pågældende joint venture med indtægtsdeling og selskabsneutralt billetsalg erstattes de enkelte luftfartsselskabers incitamenter på transatlantiske ruter af fælles interesser og fordele for det pågældende joint venture.

(7)

Kommissionen indtog også det foreløbige standpunkt, at parternes samarbejde under A++-aftalen førte til mærkbare negative virkninger for premium passagerer på ruten mellem Frankfurt og New York, da den konkurrence, der eksisterede mellem LH og CO før samarbejdet under A++-joint venturet, sandsynligvis ikke vil blive erstattet af konkurrence fra parternes konkurrenter på grund af væsentlige hindringer for markedsadgang og ekspansion.

(8)

Kommissionen indtog derfor det foreløbige standpunkt, at samarbejdet mellem parterne under A++-aftalen på ruten mellem Frankfurt og New York, for så vidt angår premium passagerer, var uforeneligt med artikel 101, stk. 1, i traktaten.

(9)

Parterne fremførte, at A++-aftalen giver effektivitetsgevinster for både passagerer, som rejser på den pågældende rute, og passagerer, som rejser på tilknyttede ruter. Kommissionen besluttede at udvide testen til også at omfatte de effektivitetsgevinster uden for markedet, der er anført i punkt 43 i retningslinjerne for anvendelsen af traktatens artikel 101, stk. 3. Under denne udvidede test kan effektivitetsgevinster på beslægtede markeder tages i betragtning i den konkurrencemæssige vurdering, hvis de gavner de forbrugere, som samarbejdet også er til skade for. Ved denne vurdering foretages der således ikke en opvejning af skadelige virkninger for en kundegruppe i forhold til fordele for en anden kundegruppe.

(10)

Under den udvidede test skulle parterne først påvise, at den pågældende rute og de tilknyttede ruter er beslægtede. Det er nødvendigt at påvise, at der er en betydelig ensartethed i de grupper af forbrugere, som rejser på den pågældende rute og de pågældende tilknyttede ruter, og at der er effektivitetsgevinster i begge retninger mellem disse ruter. For det andet skulle parterne kvantificere de effektivitetsgevinster på de tilknyttede ruter, der gavner de forbrugere, som også rejser på den pågældende rute. Endelig skal det kontrolleres, at de påståede effektivitetsgevinster (såvel på som uden for markedet) opfylder alle de øvrige betingelser i traktatens artikel 101, stk. 3, om effektivitetsgevinster, en rimelig andel til forbrugerne, begrænsningernes nødvendighed og ingen mulighed for at udelukke konkurrencen.

(11)

Efter vurderingen af de effektivitetsgevinster, parterne angav under den udvidede test, blev det imidlertid konkluderet, at i henhold til traktatens artikel 101, stk. 3, ville de påviste effektivitetsgevinster (både på og uden for markedet) sandsynligvis være utilstrækkelige til at opveje de forventede betydelige negative virkninger som følge af begrænsningen af konkurrencen efter artikel 101, stk. 1, i traktaten.

(12)

Den 11. december 2012 afgav parterne en række tilsagn for at afhjælpe de problemer, der var anført i Kommissionens foreløbige vurdering, for premium passagerer på ruten mellem Frankfurt og New York. Parterne tilbød:

(13)

Parterne tilbyder at give en trustee beføjelse til at overvåge, at tilsagnene overholdes. I tilfælde af uenighed mellem parterne og en ny konkurrent om tilsagnene foreslår parterne en tvistbilæggelsesmekanisme, hvor en voldgiftsdomstol i sidste ende tager stilling til sagen.

(14)

Som svar på bemærkningerne fra markedstesten forelagde parterne den 15. maj 2013 det underskrevne eksemplar af de endelige tilsagn. Bortset fra nogle få tekniske ændringer og præciseringer afviger de reviderede tilsagn især fra de oprindeligt afgivne tilsagn i forhold til anvendelsesområdet for tilsagnet under den særlige pro rata-aftale. Tilsagnets anvendelsesområde er blevet udvidet fra 15 til 20 ruter, hvor parterne vil tilbyde konkurrenterne adgang til deres tilsluttende trafik på visse betingelser.

(15)

De endelige tilsagn er tilstrækkelige til at løse de problemer, som Kommissionen påpegede i sin foreløbige vurdering, uden at være urimelige. Tilsagnene letter adgangen til eller ekspansionen på ruten mellem Frankfurt og New York for premium passagerer ved at mindske hindringerne for adgang eller ekspansion og styrker samtidig konkurrenternes eksisterende tjenester. De har til formål at give konkurrenter bedre adgang til tilsluttende trafik og mulighed for at indgå billetkombinationsaftaler og samarbejdsaftaler om bonusprogrammer med parterne.

(16)

Kommissionen finder, at anvendelsesområdet for de endelige tilsagn med hensyn til slots er tilstrækkeligt og passende til at gøre dem effektive og attraktive nok til at anspore den faktiske udnyttelse. Dette gælder navnlig i kombination med de andre elementer i de endelige tilsagn som f.eks. billetkombinationsaftalerne og de særlige pro rata-aftaler. Billetkombinationstilsagnet vil mindske konkurrenternes ulempe i forhold til parterne for så vidt angår antallet af flyvninger, i og med at konkurrenterne kan tilbyde flere kombinerede flyvninger. Det vil gøre konkurrenternes tjenester mere attraktive for premium passagerer og vil derfor både styrke de eksisterende konkurrenters levedygtighed på lang sigt og mindske adgangshindringerne for nye konkurrenter. Tilsagnet vedrørende særlige pro rata-aftaler vil gøre det muligt for en ny markedsdeltager at have den nødvendige adgang til parternes tilsluttende trafik på fordelagtige vilkår i begge ender af ruten. Det vil mindske parternes hovedlufthavnsfordele i forhold til nye markedsdeltagere og vil derfor fremme konkurrenternes adgang.

(17)

Afgørelsen gør de tilsagn, som de pågældende virksomheder har afgivet, juridisk bindende for dem.

(18)

På baggrund af de endelige tilsagn, der er afgivet af parterne, mener Kommissionen, at der ikke længere er nogen grund til, at den griber ind. Afgørelsen er fra datoen for vedtagelsen bindende i en periode på ti år.