This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013PC0920
Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on the reduction of national emissions of certain atmospheric pollutants and amending Directive 2003/35/EC
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer og om ændring af direktiv 2003/35/EF
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer og om ændring af direktiv 2003/35/EF
/* COM/2013/0920 final - 2013/0443 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer og om ændring af direktiv 2003/35/EF /* COM/2013/0920 final - 2013/0443 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Generel baggrund, begrundelse og formål Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/81/EF[1]
fastsætter de nationale emissionslofter, som hver medlemsstat skulle opfylde i
2010 for svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre
flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC) og ammoniak (NH3).
Emissionslofterne havde til formål at reducere luftforureningen og dens
skadevirkninger på sundhed og miljø for EU som helhed og at opfylde kravene i
Göteborgprotokollen[2].
Der er behov for at revurdere og ajourføre
disse krav for at afhjælpe de stadig meget betydelige sundhedsrisici og
miljøvirkninger, som luftforureningen i EU indebærer, og tilpasse
EU-lovgivningen til de nye internationale forpligtelser, der følger af en revision
af Göteborgprotokollen i 2012. Den påkrævede reduktion af virkningerne er
beskrevet i den reviderede temastrategi for luftforurening[3], som ajourfører
køreplanen for, hvordan EU opfylder det langsigtede mål, som er at opnå en
luftkvalitet, der ikke indvirker væsentligt på eller indebærer nogen risiko for
menneskers sundhed og miljøet. Det foreliggende forslag er en af grundpillerne
i den lovgivning, der skal tilvejebringe denne reduktion. Forslaget fastsætter ikke blot de yderligere
nedsættelser af emissionerne, der er påkrævet, men det afhjælper også nogle af
manglerne i implementeringen af EU's politik for luftkvalitet, og tilgodeser
behovet for bedre samordning mellem emissionsreduktion og luftkvalitet på den
ene side og klimaændringer og beskyttelse af biodiversiteten på den anden. På grund af arten og omfanget af de nødvendige
ændringer af direktiv 2001/81/EF og behovet for at skabe bedre sammenhæng og
større klarhed i lovgivningen, anses det for hensigtsmæssigt at ophæve direktiv
2001/81/EF og vedtage et nyt direktiv (dette direktiv). Overensstemmelse med andre EU-politikker og
-mål Målene
for dette initiativ er overensstemmende med og styrker Europa 2020-strategiens
mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De skulle stimulere innovation,
der medvirker til at understøtte grøn vækst og fastholde den europæiske
økonomi, men samtidig bane vej for overgangen til en lav-CO2-økonomi,
beskytte Europas naturkapital og udnytte Europas forspring inden for udvikling
af nye grønne teknologier[4].
Arbejdet på at forenkle og tydeliggøre eksisterende politikker med henblik på
bedre implementering af dem fortsætter i videst muligt omfang med tanke på mere
intelligent regulering[5].
Hvor der træffes foranstaltninger, er der lagt vægt på at tilgodese SMV'ernes
interesser ved at følge princippet om at "tænke småt først"[6]. Der er sikret
sammenhæng med de nært tilknyttede områder såsom transport, industri, landbrug
og klima samt ressourceeffektivitet. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
KONSEKVENSANALYSE Høring af interesserede parter Under revurderingen blev der trukket på den
ekspertviden, der gennem årtier er opbygget inden for vurdering af
luftkvalitet, forvaltning og revurdering i EU og internationalt. Blandt de
parter, der blev hørt, var de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige
for implementering af den nuværende politik på alle administrative niveauer.
Der blev holdt fem møder for de interesserede parter mellem juni 2011 og april
2013, hvilket sikrede gennemsigtighed og gav de interesserede parter mulighed
for at komme med kommentarer og andet input. For at give bredest mulig
deltagelse var der webstreaming fra alle møder. Sideløbende hermed blev der
gennemført to offentlige høringer. Den første fandt sted i slutningen af 2011
og fokuserede på en gennemgang af den eksisterende luftkvalitetspolitiks stærke
og svage sider. Den anden bestod i en online-høring i begyndelsen af 2013 af
alle interesserede parter om de vigtigste politikmuligheder, hvormed man kunne
komme videre med de bestående luftkvalitetsproblemer[7]. Der blev i 2012
gennemført en Eurobarometer-undersøgelse af offentlighedens syn på
luftforurening[8].
Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har endvidere gennemført et
Air Implementation Pilot-projekt, hvor man i samarbejde med tolv storbyer i EU
har vurderet de lokale erfaringer med implementering af luftkvalitetspolitikken[9]. Resultatet af konsekvensanalysen Fuld overholdelse af
luftkvalitetslovgivningen kan opnås på kort eller mellemlang sigt ved at
fokusere på implementering af den eksisterende politik og en indsats fra
medlemsstaternes side. Direktiv 2001/81/EF bør revideres, så det omfatter EU's
internationale tilsagn for 2020 i henhold til Göteborgprotokollen, men
yderligere stramninger inden 2020 er ikke hensigtsmæssigt. For perioden frem til
2030 forholder det sig anderledes. Det er nødvendigt at skærpe
emissionsreduktionstilsagnene betydeligt, hvis der skal gøres noget ved de
resterende sundheds- og miljøvirkninger. For 2030 bliver den foretrukne option
at opnå 70 % af den størst mulige reduktion af virkningerne for sundheden i
2030 og optimere dette yderligere med henblik på yderligere reduktion af
eutrofiering og ozon. Disse emissionsreduktionstilsagn repræsenterer en ubrudt
kurve med retning mod EU's langsigtede mål. Implementering af
Göteborg-reduktionstilsagnene for 2020 indebærer ingen yderligere udgifter for
EU i forhold til referencesituationen. De nye reduktionstilsagn for 2030 er
udformet til at implementere den reduktion af luftkvalitetens virkninger, der
er fastsat for 2030 i meddelelsen om programmet ren luft i Europa. I konsekvensanalysen
indgik der en model for, hvordan de ønskede reduktioner kan opnås optimalt, og
denne optimering førte til nationale reduktionstilsagn for de seks vigtigste
forurenende stoffer. Disse reduktionstilsagn vil reducere de samlede eksterne
omkostninger ved luftforureningen med 40 mia. EUR (det mest forsigtige skøn) i
forhold til basisscenariets 212 mia. EUR. Heri indgår en direkte økonomisk
gevinst på over 2,8 mia. EUR, nemlig 1,85 mia. EUR i form af mindre tab af
arbejdsproduktivitet, 600 mio. EUR lavere udgifter til sundhedsvæsenet, 230
mio. EUR mindre i afgrødeværditab og færre skader på bygninger og anlæg
svarende til 120 mio. EUR. Dette bør sammenlignes med omkostninger til
overholdelse på 3,3 mia. EUR, dvs. ca. en tolvtedel af besparelserne på de
eksterne omkostninger. I referencescenariet opnås der i 2030 en reduktion af
sundhedsbyrden på 40 % i forhold til 2005. Det foreliggende forslag giver
yderligere 12 %, så man når op på 52 % på den samlede sundhedsbyrde
sammenlignet med 2005. For eutrofiering giver forslaget 50 % oven i
basisscenariet. Lofter
for metan under EU's ordning med nationale emissionslofter ville muligvis
bringe emissionerne ned på omkostningseffektiv måde, men det ville være
nødvendigt, at politikken afstemmes efter Europa-Parlamentets og Rådets
beslutning nr. 406/2009/EF[10].
Der vil med ganske beskedne administrative omkostninger kunne indføres
bestemmelser om at forbedre forvaltningspraksis og bringe overvågning og
rapportering i overensstemmelse med de internationale forpligtelser (et
engangsbeløb på ca. 8 mio. EUR og årlige omkostninger på 3,5 mio. EUR for hele
EU). 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET Resumé af forslaget Forslaget ophæver og erstatter den nuværende
EU-ordning med årlige lofter for nationale emissioner af luftforurenende
stoffer som fastsat i direktiv 2001/81/EF. Derved sikres det, at de nationale
emissionslofter (NEC), der er fastsat i direktiv 2001/81/EF for 2010 og årene
derefter for SO2, NOx, NMVOC og NH3, fortsat
gælder indtil 2020, og at der fastsættes nye nationale
emissionsreduktionstilsagn (reduktionstilsagn) gældende fra 2020 og 2030 for SO2,
NOx, NMVOC, NH3, fine partikler (PM2,5) og metan
(CH4) samt mellemliggende emissionsniveauer for de samme forurenende
stoffer i 2025. De vigtigste artikler og bilagene er nærmere
beskrevet i det følgende. Artikel 1, 2 og 3
præciserer forslagets genstand og anvendelsesområde og definerer de vigtigste
udtryk i forslaget. Ifølge artikel 4 sammenholdt med bilag
II skal medlemsstaterne begrænse deres årlige emissioner af SO2,
NOx, NMVOC, NH3, PM2,5 og CH4 for
at opfylde deres reduktionstilsagn for 2020 og 2030. Desuden skal
medlemsstaterne i 2025 have reduceret deres årlige emissioner af disse
forurenende stoffer til et niveau, der fastlægges ved lineær interpolation,
medmindre det kræver foranstaltninger, der medfører uforholdsmæssigt store
udgifter. Det er i artikel 4 anført, hvilke emissionskilder der ikke skal
medregnes. Artikel 5 giver
medlemsstaterne en vis fleksibilitet, forudsat at Kommissionen ikke gør
indsigelse. De kan på visse betingelser medregne en del af de NOx-,
SO2- og PM2,5-emissionsreduktioner, der opnås inden for
international skibsfart, gennemføre deres emissionstilsagn for CH4 i
fællesskab og foreslå justering af deres emissionsopgørelser, hvis den
manglende overholdelse af reduktionstilsagnet (undtagen for CH4)
skyldes forbedrede opgørelsesmetoder. Artikel 6 pålægger
medlemsstaterne at vedtage, gennemføre og regelmæssigt ajourføre deres
nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening (NAPCP), hvori det
beskrives, hvordan deres reduktionstilsagn bliver opfyldt. NAPCP'er skal som
minimum indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag III (del 2), og
oplysninger om reduktion af emissionerne af sodpartikler. De kan desuden
foreskrive specifikke foranstaltninger, jf. bilag III (del 1), til
bekæmpelse af PM2,5- og NH3-emissionerne i landbruget.
Udarbejdelsen af NAPCP'erne skal indgå i den samlede luftkvalitetspolitik, og
programmerne skal indeholde oplysninger om de analyser, der ligger bag de
valgte foranstaltninger. Medlemsstaterne skal sende deres NAPCP'er i høring
inden de vedtages endeligt. Med det for øje ændres Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/35/EF[11]
ved artikel 16, således at det også omfatter NAPCP'er. Artikel 7
sammenholdt med bilag I pålægger medlemsstaterne at overvåge de
luftforurenende emissioner og i den forbindelse udarbejde og ajourføre
nationale emissionsopgørelser og -fremskrivninger ledsaget af en informerende
opgørelsesrapport (IIR). Dette er i tråd med de forpligtelser og
retningslinjer, der er indført ved LRTAP-konventionen og yderligere præciseret
i bilag IV. De medlemsstater, der anvender de fleksibilitetsmuligheder,
der åbnes for i artikel 5, skal anføre de relevante oplysninger i IIR'en eller
i en særskilt rapport. Artikel 8
foreskriver, at medlemsstaterne skal overvåge de skadelige virkninger af
luftforurening for vand- og landøkosystemer, hvis det er praktisk muligt. Det
skal ske efter anvisningerne i bilag V, idet medlemsstaterne dog kan
benytte overvågningssystemer, der er etableret i medfør af anden EU-lovgivning.
Artikel 9 pålægger
medlemsstaterne at indlevere deres NAPCP'er, ajourføringer heraf og alle
overvågningsoplysninger, der er frembragt i overensstemmelse med artikel 7 og
8, til Kommissionen på de datoer, der er anført i bilag I. Med bistand
fra Det Europæiske Miljøagentur og medlemsstaterne kontrollerer Kommissionen
regelmæssigt, at dataene i de indsendte nationale emissionsopgørelser er
korrekte og fuldstændige. Artikel 10
foreskriver, at Kommissionen hvert femte år aflægger rapport om gennemførelsen
af direktivet, herunder bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, vedrørende de mellemliggende
emissionsniveauer i 2025. Artikel 11
tilsigter systematisk og aktiv elektronisk formidling af de oplysninger, der er
indhentet og behandlet i medfør af direktivet, og henviser i den forbindelse
til kravene i EU-lovgivningen, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/4/EF[12].
Artikel 12
omhandler samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne på den ene side og
tredjelande og relevante internationale organisationer på den anden side om at
intensivere bekæmpelsen af luftforurenende emissioner på globalt plan. Artikel 13 fastsætter,
hvilken procedure der gælder for anvendelse af bestemmelserne i artikel 6, stk.
7, artikel 7, stk. 9, og artikel 8, stk. 3, på tilpasning af bilag I, III (del
1), IV og V til den videnskabelige og tekniske udvikling ved delegerede
retsakter. Artikel 14
omhandler den udvalgsprocedure, Kommissionen skal anvende til at vedtage
gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 5, stk. 6, og artikel 6, stk. 9,
og præciserer, at det eksisterende udvalg, der er nedsat ved artikel 29 i
direktiv 2008/35/EF, benyttes. Artikel 15, 17 og 19 indeholder bestemmelser om sanktioner, der skal anvendes ved
overtrædelser af den nationale lovgivning, der vedtages til gennemførelse af
direktivet, om direktivets ikrafttræden og om dets gennemførelse i national
lovgivning. Artikel 18
omhandler ophævelse af direktiv 2001/81/EF, idet det præciseres, at de
nationale emissionslofter deri fortsat gælder indtil den 31. december 2019. Bilag VI
indeholder sammenligningstabellen. Retsgrundlag Da hovedformålet med direktivet er at beskytte
miljøet, jf. artikel 191 i TEUF, er forslaget baseret på artikel 192, stk. 1, i
TEUF. Nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og reguleringsmiddel/reguleringsform Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet
forslaget ikke hører under EU's enekompetence. Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne. For at mindske de stadig meget betydelige
virkninger af luftkvaliteten i EU er hver medlemsstat nødt til at reducere sine
forurenende emissioner, og en omkostningseffektiv kombination af reduktioner
over hele Europa kan kun koordineres på EU-plan. De valgte reduktionstilsagn er
fastsat på grundlag af de nationale emissioners virkninger i ikke blot landene
selv, men også på den anden side af grænserne. Forslagets mål vil bedre kunne nås ved et
tiltag fra EU's side. Direktiv 2001/81/EF fastsætter reduktionsmål og
minimumskrav for deres gennemførelse, mens det overlades til medlemsstaterne at
finde den optimale kombination af foranstaltninger, hvormed disse reduktioner
kan opnås. Det princip er bibeholdt i det foreliggende forslag, som yderligere
harmoniserer kravene til nationale programmer og til overvågning og
indberetning af emissioner af luftforurenende stoffer, dels for at rette op på
mangler i direktiv 2001/81/EF, dels for at opfylde de internationale tilsagn,
der er givet i LRTAP-konventionen og protokollerne dertil. Selv om der i
forslaget kræves begrænsning af emissionerne ved kilden inden for landbruget,
har medlemsstaterne ret til ikke at gennemføre det, hvis det ikke er nødvendigt
for at opfylde de relevante reduktionstilsagn. Forslaget er derfor i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Der er valgt et direktiv som
reguleringsmiddel, idet forslaget fastlægger mål og forpligtelser, men giver
medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet med hensyn til, hvilke
foranstaltninger de vil benytte til at opfylde dem, og hvordan de skal
implementeres. Forslaget er derfor i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Direktivet bliver gennemført inden for det
eksisterende budget og får ingen virkninger for den flerårige finansielle
ramme. 5. FAKULTATIVE ELEMENTER Forklarende dokumenter Kommissionen finder det
nødvendigt, at medlemsstaterne forelægger forklarende dokumenter om gennemførelsen
af direktivet i national ret, af følgende årsager. Fuldstændig og korrekt gennemførelse af
direktivet er afgørende for at sikre, at dets mål (dvs. beskyttelse af
menneskers sundhed og miljøet) bliver nået. Da en række medlemsstater allerede
regulerer emissionen af forurenende stoffer, vil gennemførelse af dette
direktiv formentlig ikke bestå af en enkelt lov, men snarere forskellige
ændringer eller nye forslag på de relevante områder. Dertil
kommer, at gennemførelsen af direktivet ofte er stærkt decentraliseret, da det
er regionale og lokale myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af
direktivet og i visse medlemsstater endda for gennemførelsen af direktivet i
national ret. Disse faktorer vil sandsynligvis øge risikoen
for ukorrekt gennemførelse og anvendelse af direktivet og komplicere
Kommissionens opgave med at overvåge anvendelsen af EU-lovgivningen. Klar
information om gennemførelsen af direktivet i national ret vil medvirke til at
sikre, at de nationale bestemmelser er i overensstemmelse med direktivet. Kravet om
forklarende dokumentation kan indebære en ekstra byrde for de medlemsstater,
der ikke under alle omstændigheder forelægger den slags dokumentation. Den
eventuelle yderligere administrative byrde står imidlertid i rimeligt forhold til
det tilstræbte mål, som er at sikre effektiv gennemførelse af direktivet og
fuld opnåelse af dets mål. På denne baggrund
er det rimeligt at bede medlemsstaterne om at lade deres meddelelser om
gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der gør
rede for forholdet mellem direktivets bestemmelser og de tilsvarende dele af de
nationale gennemførelsesretsakter. 2013/0443 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om nedbringelse af nationale emissioner af
visse luftforurenende stoffer og om ændring af direktiv 2003/35/EF (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[13],
under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[14],
efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1) Der er i løbet af de seneste
20 år gjort betydelige fremskridt i Unionen med hensyn til menneskeskabt
luftforurening og luftkvaliteten, takket være en specifik EU-politik, som
Kommissionens meddelelse fra 2005 om en "Temastrategi for
luftforurening"[15]
er et led i. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF[16] har medvirket til
disse fremskridt ved at fastsætte lofter for medlemsstaternes samlede årlige
emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx),
ammoniak (NH3) og andre flygtige organiske forbindelser end metan
(NMVOC) i 2010. Resultatet er, at SO2‑emissionerne er
reduceret med 82 %, NOx‑emissionerne med 47 %, NMVOC‑emissionerne
med 56 % og NH3‑emissionerne med 28 % mellem 1990 og 2010. Alligevel
er miljøet og menneskers sundhed stadig udsat for betydelige skadelige
virkninger og risici, således som det er beskrevet i "Programmet ren luft
i Europa", den såkaldte reviderede temastrategi for luftforurening[17]. (2) Det bekræftes i syvende
miljøhandlingsprogram[18],
at Unionens langsigtede målsætning for luftkvalitetspolitikken er at nå
luftkvalitetsniveauer, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og
risici for menneskers sundhed og miljøet, og der opfordres med dette for øje til
fuld overholdelse af gældende EU-lovgivning om luftkvalitet, fastlæggelse af
strategiske mål og aktiviteter for tiden efter 2020, en forstærket indsats i
områder, hvor befolkningen og økosystemerne eksponeres for et højt
luftforureningsniveau, samt større synergi mellem luftkvalitetslovgivningen og
Unionens politiske mål inden for især klimaforandring og biodiversitet. (3) I den reviderede temastrategi
for luftforurening fastsættes der nye strategiske mål for perioden frem til
2030, således at Unionens langsigtede mål kan komme nærmere en realisering. (4) Medlemsstaterne og Unionen er
parter i FN/ECE-konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over
store afstande (i det følgende benævnt "LRTAP-konventionen")[19] og flere af protokollerne
dertil, herunder Göteborg-protokollen angående reduktion af forsuring,
eutrofiering og ozon ved jordoverfladen. (5) Hvad angår 2020 og årene
derefter fastsættes der i den reviderede Göteborg-protokol, som Rådet har
accepteret ved afgørelse [xxxx/xxxx/EU][20],
nye tilsagn fra parterne om reduktion af emissionerne af SO2, NOx,
NH3, NMVOC og fine partikler (PM2,5) i forhold til
basisåret 2005, og der opfordres til reduktion af emissionerne af sodpartikler,
til indsamling og opbevaring af information om de skadelige virkninger af
koncentrationer og deposition af luftforurenende stoffer for menneskers sundhed
og for miljøet og til deltagelse i de virkningsrelaterede programmer under
LRTAP-konventionen. (6) Den ordning med nationale
emissionslofter, som er oprettet ved direktiv 2001/81/EF, bør derfor revideres,
så den bringes på linje med Unionens og medlemsstaternes internationale
forpligtelser. (7) Medlemsstaterne bør
gennemføre dette direktiv på en sådan måde, at der bidrages mærkbart til
opfyldelse af Unionens langsigtede målsætning for luftkvaliteten, som
understøttet af WHO's retningslinjer, og Unionens mål for beskyttelse af
biodiversitet og økosystemer ved, at niveauet og depositionen af forsurende,
eutrofierende og ozondannende luftforurening bringes ned under de kritiske
belastninger og niveauer, der er fastsat i LRTAP-konventionen. (8) Dette direktiv ventes
ligeledes at bidrage til at nå de mål for luftkvalitet, der er fastsat i
EU-lovgivningen, afbøde virkningerne af klimaændringer ved at reducere
emissionerne af kortlivede klimakomponenter og forbedre luftkvaliteten globalt.
(9) Medlemsstaterne bør opfylde
de tilsagn om emissionsreduktion, som er fastsat i dette direktiv for 2020 og
2030. For at sikre påviselige fremskridt mod 2030-tilsagnene bør
medlemsstaterne i 2025 overholde mellemliggende emissionsniveauer, som
fastsættes ved lineær interpolation mellem deres emissionsniveauer i 2020 og de
emissionsniveauer, der svarer til emissionsreduktionstilsagnene for 2030,
medmindre der derved påføres uforholdsmæssigt store udgifter. Hvis emissionerne
i 2025 ikke kan begrænses på denne måde, bør medlemsstaterne gøre rede for
årsagerne dertil i deres indberetninger i henhold til direktivet. (10) Nogle af medlemsstaterne har i
henhold til LRTAP-konventionen valgt at fastsætte emissionslofter på grundlag
af det anvendte brændstof i transportsektoren. Det har medført manglende
sammenhæng med deres og hele Unionens samlede energiforbrug og statistikker.
For at sikre et fælles og sammenhængende grundlag for alle medlemsstaterne og
Unionens som helhed fastsættes der derfor i dette direktiv indberetningskrav og
emissionsreduktionstilsagn, som bygger på det nationale energiforbrug og
brændstofsalg, hvilket yderligere sikrer sammenhæng med Unionens lovgivning på
klima‑ og energiområdet. (11) For at fremme
omkostningseffektiv opfyldelse af de nationale emissionsreduktionstilsagn og
overholdelse af de mellemliggende emissionsniveauer bør medlemsstaterne have
ret til at medregne emissionsreduktioner fra international skibsfart, hvis
emissionerne derfra er lavere end de emissionsniveauer, der ville følge af
overholdelse af EU-lovgivningens krav, herunder grænserne for brændstoffers
svovlindhold i Rådets direktiv 1999/32/EF[21].
Medlemsstaterne bør ligeledes have mulighed for fælles opfyldelse af tilsagn og
overholdelse af mellemliggende emissionsniveauer vedrørende metan (CH4)
og for at gøre brug af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF[22] i dette øjemed.
Medlemsstaterne kan i forbindelse med kontrollen af opfyldelsen af deres
nationale emissionslofter og emissionsreduktionstilsagn og overholdelsen af
deres mellemliggende emissionsniveauer justere deres nationale
emissionsopgørelser i takt med, at den videnskabelige viden og metoder
vedrørende emissioner forbedres. Kommissionen kan gøre indsigelse mod en
medlemsstats brug af denne fleksibilitet, hvis betingelserne i direktivet ikke
er opfyldt. (12) Hver medlemsstat bør vedtage
og gennemføre et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening, hvormed
den kan opfylde kravene til emissionsreduktion, overholde de mellemliggende
emissionsniveauer og medvirke effektivt til virkeliggørelse af Unionens
luftkvalitetsmålsætninger. I den forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn
til behovet for at reducere emissionerne i zoner og bymæssige områder, hvor
koncentrationen af luftforurenende stoffer er særligt høj, og/eller som
bidrager væsentligt til luftforureningen i andre zoner og bymæssige områder,
eventuelt i nabolandene. Med dette for øje bør nationale programmer for
bekæmpelse af luftforurening medvirke til, at de luftkvalitetsplaner, der er
omhandlet i artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF[23], bliver gennemført med
godt resultat. (13) De nationale programmer for
bekæmpelse af luftforurening bør indeholde foranstaltninger, der gælder for
landbruget, således at NH3‑ og PM2,5‑emissionerne
til luften fra de største bidragydere reduceres. Medlemsstaterne bør have ret
til at træffe andre foranstaltninger end dem, der er fastsat i dette direktiv,
forudsat at der under de specifikke nationale omstændigheder opnås de samme
miljøresultater. (14) Nationale programmer for
bekæmpelse af luftforurening, herunder den analyse, som politikker og
foranstaltninger bygger på, bør ajourføres regelmæssigt. (15) For at kunne udarbejde
veldokumenterede nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening og
større ajourføringer heraf bør medlemsstaterne fremlægge sådanne programmer og
ajourføringer til høring blandt offentligheden og de kompetente myndigheder på alle
niveauer, så længe alle politik‑ og foranstaltningsmuligheder står åbne.
Hvis gennemførelsen af en medlemsstats program kan indvirke på luftkvaliteten i
et andet land, bør medlemsstaten indlede høringer på tværs af grænserne i
overensstemmelse med kravene i EU-lovgivningen og folkeretten, herunder
konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne
(Espoo, 1991) og protokollen hertil om strategisk miljøvurdering (Kiev, 2003)
som godkendt af Rådet[24].
(16) Medlemsstaterne bør udarbejde
og indberette emissionsopgørelser og ‑fremskrivninger samt informerende
opgørelsesrapporter for alle de luftforurenende stoffer, dette direktiv
omfatter, således at Unionen kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser i
henhold til LRTAP-konventionen og protokollerne dertil. (17) For at bevare fuld sammenhæng
for Unionen som helhed bør medlemsstaterne sikre, at de nationale
emissionsopgørelser og ‑fremskrivninger samt informerende
opgørelsesrapporter, som de indberetter til Kommissionen, stemmer helt overens
med, hvad de indberetter i henhold til LRTAP-konventionen. (18) For at vurdere, om de
nationale reduktionstilsagn i dette direktiv er virkningsfulde, bør
medlemsstaterne ligeledes - når det er praktisk muligt - måle disse
reduktioners virkninger for land‑ og vandøkosystemer ifølge
internationalt anerkendte retningslinjer og aflægge rapport om disse
virkninger. (19) I overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF[25] bør medlemsstaterne
sikre, at der aktivt og systematisk formidles oplysninger ad elektronisk vej. (20) Der er behov for at ændre
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF[26] for at sikre
overensstemmelse mellem nærværende direktiv og Århuskonventionen af 1998 om
adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang
til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. (21) For at tage højde for den
tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af retningslinjerne for
indberetning i bilag I samt tilpasning af bilag III, del 1, og bilag IV og V
til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede
retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af
relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. (22) For at sikre ensartede
betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tildeles
gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011[27]. (23) Medlemsstaterne bør fastsætte
regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de
nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og sikre, at
de iværksættes. Sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning. (24) Henseende til arten og
omfanget af de ændringer, der bør foretages i direktiv 2001/81/EF, bør nævnte
direktiv erstattes, hvilket vil forbedre retssikkerheden, øge klarheden og
gennemsigtigheden og forenkle lovgivningen. For at sikre kontinuitet i
forbedringen af luftkvaliteten bør medlemsstaterne opfylde de nationale
emissionslofter i direktiv 2001/81/EF, indtil de nye nationale
emissionsreduktionstilsagn i nærværende direktiv bliver gældende i 2020. (25) Målet for dette direktiv,
nemlig at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet,
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af luftforureningens grænseoverskridende karakter bedre nås på EU-plan; Unionen
kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
jf. EU-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (26) I henhold til den fælles
politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og
Kommissionen om forklarende dokumenter[28]
har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at
lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de
tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med
dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er
berettiget — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Artikel 1 Genstand I dette direktiv fastsættes grænserne for
medlemsstaternes emissioner af forsurende og eutrofierende forurenende stoffer,
ozonprækursorer, primære partikler og prækursorer for sekundære partikler samt
andre forurenende stoffer til luften, og det kræves, at der udarbejdes,
vedtages og gennemføres nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening,
og at emissionerne af forurenende stoffer og deres virkninger overvåges og
indberettes. Artikel 2 Anvendelsesområde Dette direktiv finder anvendelse på emissioner
af de forurenende stoffer, som er omhandlet i bilag I, fra alle kilder på
medlemsstaternes område og i deres eksklusive økonomiske zone og
forureningskontrolzone. Artikel 3 Definitioner I dette direktiv forstås ved: 1. "emission":
udledning af et stof til atmosfæren fra en punktkilde eller en diffus kilde 2. "ozonprækursorer":
nitrogenoxider, andre flygtige organiske forbindelser end metan, metan og
carbonmonoxid 3. "luftkvalitetsmålsætninger":
de grænseværdier, målværdier og eksponeringskoncentrationer, der er fastsat for
luftkvaliteten i direktiv 2008/50/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/107/EF[29] 4. "nitrogenoxider"
(NOx): nitrogenoxid og nitrogendioxid udtrykt som nitrogendioxid 5. "andre flygtige
organiske forbindelser end metan" (NMVOC): alle organiske forbindelser af
menneskeskabt karakter, bortset fra metan, som kan danne fotokemiske oxidanter
ved at reagere med nitrogenoxider under påvirkning af sollys 6. "PM2,5":
de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i
referencemetoden til prøvetagning og måling af PM2,5, EN 14907, med
50 % effektiv afskæring ved 2,5 µm aerodynamisk diameter 7. "nationale
emissionsreduktionstilsagn": en reduktion af emissionerne af et stof
udtrykt som en procentvis emissionsreduktion fra den samlede emission i
basisåret (2005) til den samlede emission i det pågældende kalenderår, som
medlemsstaten ikke må overskride 8. "start- og
landingscyklus": den cyklus, som omfatter taxi efter landing og før start,
start, stigning, indflyvning, landing og alle andre flymanøvrer, som finder
sted i en højde under 3000 fod 9. "international
skibsfart": sejlads på havet og i kystfarvande med ethvert fartøj under
ethvert flag, undtagen fiskeskibe, med afgang fra ét lands område og ankomst
til et andet lands område 10. "emissionskontrolområde":
et særligt område, der er fastlagt i overensstemmelse med bilag VI til den
internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL-konventionen) 11. "forureningskontrolområde":
et havområde, der strækker sig ud til højst 200 sømil fra de basislinjer,
hvorfra territorialfarvandets bredde måles, og som en medlemsstat har fastlagt
for at forebygge, reducere og bekæmpe forurening fra skibe i overensstemmelse
med gældende internationale regler og standarder 12. "sodpartikler":
kulstofholdige partikler, der absorberer lys. Artikel 4 Nationale emissionsreduktionstilsagn 1. Medlemsstaterne begrænser som
minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2),
nitrogenoxider (NOx), andre flygtige organiske forbindelser end
metan (NMVOC), ammoniak (NH3), partikler (PM2,5) og metan
(CH4) i overensstemmelse med de nationale
emissionsreduktionstilsagn, der gælder fra 2020 og 2030, jf. bilag II. 2. Uanset stk. 1 træffer
medlemsstaterne alle fornødne foranstaltninger for at begrænse deres
menneskeskabte emissioner af SO2, NOx, NMVOC, NH3,
PM2,5 og CH4 i 2025, for så vidt det ikke medfører
uforholdsmæssigt store udgifter. Disse emissioner beregnes ud fra det solgte
brændstof ved lineær interpolation mellem emissionsniveauerne i 2020 og de
emissionsniveauer, der svarer til emissionsreduktionstilsagnene for 2030. Hvis emissionerne i 2025 ikke kan begrænses til
det niveau, som er beregnet ved interpolationen, gør medlemsstaterne rede for
årsagerne dertil i deres indberetninger til Kommissionen i henhold til artikel
9. 3. Følgende emissioner medregnes
ikke til overholdelsen af stk. 1 og 2: a) emissioner fra luftfartøjer, bortset fra
start- og landingscyklus b) emissioner på De Kanariske Øer, i
Frankrigs oversøiske departementer, på Madeira og på Azorerne c) emissioner fra national skibsfart til og
fra områderne i litra b) d) emissioner fra international skibsfart,
jf. dog artikel 5, stk. 1. Artikel 5 Fleksibilitet 1. Når en medlemsstat skal
overholde de mellemliggende emissionsniveauer, der er fastsat for 2025 ifølge
artikel 4, stk. 2, og opfylde de nationale emissionsreduktionstilsagn i bilag
II, som gælder fra 2030 og årene derefter, for NOx, SO2
og PM2,5, kan den modregne NOx‑, SO2‑
og PM2,5‑emissionsreduktioner, der er opnået inden for
international skibsfart, i NOx‑, SO2‑ og PM2,5‑emissionerne
fra andre kilder i samme år, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Emissionsreduktionerne skal være opnået i
havområder, der ligger inden for medlemsstatens territorialfarvande, eksklusive
økonomiske zone eller forureningskontrolområde, hvis der er fastlagt et sådant
område. b) Medlemsstaten skal sikre, at denne
fleksibilitet fungerer efter hensigten, ved at indføre og anvende
virkningsfulde overvågnings‑ og inspektionsforanstaltninger. c) Medlemsstaten skal have indført
foranstaltninger til at opnå lavere NOx‑, SO2‑
og PM2,5‑emissioner fra international skibsfart end de
emissionsniveauer, der ville være opnået ved opfyldelse af EU-kravene til
emissioner af NOx, SO2 og PM2,5, og på
tilfredsstillende måde kvantificere den yderligere emissionsreduktion, disse
foranstaltninger har medført. d) Medlemsstaten kan ikke modregne mere end
20 % af de NOx‑, SO2‑ og PM2,5‑emissionsreduktioner,
der er beregnet efter litra c), forudsat at modregningen ikke fører til, at de
nationale emissionsreduktionstilsagn for 2020-2024 i bilag II ikke opfyldes. 2. Medlemsstaterne kan
gennemføre deres metanemissionsreduktionstilsagn og mellemliggende
metanemissionsniveauer i bilag II i fællesskab, hvis følgende betingelser er
opfyldt; a) De skal opfylde alle gældende krav og
vilkår i EU-lovgivningen, herunder dem, der er indført ved Europa-Parlamentets
og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF. b) Medlemsstaterne skal sikre, at denne
fælles gennemførelse fungerer efter hensigten, ved at indføre og anvende
virkningsfulde bestemmelser. 3. Medlemsstaterne kan justere
deres årlige nationale emissionsopgørelser for SO2, NOx,
NMVOC, NH3 og PM2,5 i overensstemmelse med bilag IV, hvis
anvendelse af forbedrede emissionsopgørelsesmetoder, der er ajour med den
videnskabelige viden, vil medføre, at de nationale emissionsreduktionstilsagn
eller mellemliggende emissionsniveauer ikke overholdes. 4. Hvis en medlemsstat ønsker at
anvende bestemmelserne i stk. 1, 2 eller 3, underretter den Kommissionen herom
senest den 30. september i året før det pågældende rapporteringsår. Der skal
bl.a. gives oplysning om, hvilke forurenende stoffer og sektorer der er tale
om, og om omfanget af virkningerne for de nationale emissionsopgørelser, hvis
dette kan oplyses. 5. Kommissionen vurderer med
bistand fra Det Europæiske Miljøagentur, om anvendelsen af den ønskede
fleksibilitet i det pågældende år opfylder de relevante krav og kriterier. Har Kommissionen ikke gjort indsigelse inden ni
måneder efter datoen for modtagelse af den i artikel 7, stk. 4, 5 og 6,
omhandlede rapport, kan medlemsstaten anse den anvendte fleksibilitet i det
pågældende år for godkendt. Finder Kommissionen, at den anvendte fleksibilitet
ikke opfylder de gældende krav og kriterier, vedtager den en afgørelse om, at
fleksibiliteten ikke er godkendt, og underretter medlemsstaten herom. 6. Kommissionen kan efter
undersøgelsesproceduren i artikel 14 vedtage gennemførelsesretsakter med
nærmere regler for anvendelse af den i stk. 1, 2 og 3 omhandlede fleksibilitet. Artikel 6 Nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening
1. Medlemsstaterne udarbejder og
vedtager et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening i
overensstemmelse med bilag III, del 2, for at begrænse deres årlige
menneskeskabte emissioner, jf. artikel 4. 2. Når en medlemsstat
udarbejder, vedtager og gennemfører programmet i stk. 1, skal den a) vurdere, i hvilket omfang de nationale
emissionskilder kan forventes at indvirke på luftkvaliteten på dens eget og de
tilstødende medlemsstaters område, og dertil skal den i de relevante tilfælde
anvende data og metoder, der er udviklet af det europæiske program for
overvågning og vurdering (EMEP) b) tage hensyn til, hvilket behov der er for
at reducere emissionerne af luftforurenende stoffer for at opfylde
luftkvalitetsmålene på dens eget område og i påkommende tilfælde de tilstødende
medlemsstaters område c) opprioritere foranstaltninger til
reduktion af emissionen af sodpartikler, når den træffer foranstaltninger til
at opfylde sine nationale reduktionstilsagn for PM2,5 d) sikre sammenhæng med andre relevante
planer og programmer, der udarbejdes i medfør af krav i national lovgivning
eller EU-lovgivning. Medlemsstaterne medtager i det nødvendige omfang
de emissionsreducerende foranstaltninger i bilag III, del 1, eller
foranstaltninger med tilsvarende miljøvirkninger med henblik på at opfylde de
pågældende nationale emissionsreduktionstilsagn. 3. De nationale programmer for
bekæmpelse af luftforurening ajourføres hvert andet år. 4. Uanset stk. 3 skal
emissionsreduktionspolitikker og ‑foranstaltninger i det nationale
program for bekæmpelse af luftforurening ajourføres senest efter 12 måneder,
hvis: a) tilsagnene i artikel 4 ikke opfyldes
eller der er risiko for, at de ikke opfyldes b) medlemsstaten beslutter at benytte
fleksibiliteten i artikel 5. 5. Medlemsstaterne hører i
overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning de kompetente offentlige
myndigheder, som i kraft af deres specifikke ansvar for miljøaspekterne af
luftforurening, luftkvalitet og forvaltning på ethvert niveau må forventes at
blive berørt af gennemførelsen af de nationale programmer for bekæmpelse af
luftforurening, om deres udkast til nationale programmer for bekæmpelse af
luftforurening og alle væsentlige ajourføringer, inden de bliver endelige. Når
det er relevant, skal der sikres grænseoverskridende høringer i
overensstemmelse med relevant EU-lovgivning. 6. Kommissionen støtter
udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne, i påkommende tilfælde via
udveksling af god praksis. 7. Kommissionen tillægges
beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13
med henblik på tilpasning af bilag III, del 1, til den tekniske udvikling. 8. Kommissionen kan fastlægge
retningslinjer for udarbejdelse og gennemførelse af nationale programmer for
bekæmpelse af luftforurening. 9. Kommissionen kan også
præcisere formatet af medlemsstaternes nationale programmer for bekæmpelse af
luftforurening og de nødvendige oplysninger heri ved gennemførelsesretsakter.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 14. Artikel 7 Emissionsopgørelser og -fremskrivninger 1. Medlemsstaterne udarbejder og
ajourfører årligt nationale emissionsopgørelser for de forurenende stoffer i
tabel A i bilag I under overholdelse af kravene deri. Medlemsstaterne bør årligt udarbejde og ajourføre
nationale emissionsopgørelser for de forurenende stoffer i tabel B i bilag I
under overholdelse af kravene deri. 2. Medlemsstaterne udarbejder og
ajourfører hvert andet år lokalitetsmæssigt disaggregerede emissionsopgørelser,
opgørelser over store punktkilder og emissionsfremskrivninger for de forurenende
stoffer i tabel C i bilag I under overholdelse af kravene deri. 3. Emissionsopgørelserne og ‑fremskrivningerne
i stk. 1 og 2 skal være ledsaget af en informerende opgørelsesrapport, der
opfylder kravene i tabel D i bilag I. 4. Den informerende opgørelsesrapport
fra medlemsstater, der benytter fleksibiliteten i artikel 5, stk. 1, skal for
det pågældende år indeholde følgende oplysninger: a) størrelsen af emissionerne af NOx,
SO2 og PM2,5, hvis der ikke havde været et
emissionskontrolområde b) den emissionsreduktion, der er opnået i
medlemsstatens del af emissionskontrolområdet ved anvendelse af artikel 5, stk.
1, litra c) c) i hvilket omfang medlemsstaten anvender
denne fleksibilitet d) alle øvrige data, som medlemsstaten anser
for egnede til at sætte Kommissionen i stand til med bistand fra Det Europæiske
Miljøagentur at foretage en fuldstændig vurdering af de betingelser, der har
været gældende for anvendelsen af fleksibiliteten. 5. Medlemsstater, der anvender
fleksibiliteten i artikel 5, stk. 2, skal forelægge en særskilt rapport,
således at Kommissionen kan undersøge og vurdere, om kravene i bestemmelsen er
opfyldt. 6. Den informerende
opgørelsesrapport fra medlemsstater, der benytter fleksibiliteten i artikel 5,
stk. 3, skal for det pågældende år indeholde de oplysninger, der er opregnet i
del 4 i bilag IV, således at Kommissionen kan undersøge og vurdere, om kravene
i bestemmelsen er opfyldt. 7. Medlemsstaterne udarbejder
emissionsopgørelserne, herunder justerede emissionsopgørelser, emissionsfremskrivningerne
og den informerende opgørelsesrapport i overensstemmelse med bilag IV. 8. Hvert år udarbejder og
ajourfører Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur EU-dækkende
emissionsopgørelser og ‑fremskrivninger og en informerende opgørelsesrapport
for alle de forurenende stoffer, der er opregnet i bilag I, på grundlag af de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3. 9. Kommissionen tillægges
beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13
med henblik på tilpasning af bilag I for så vidt angår indberetningsfrister og
bilag IV til den tekniske og videnskabelige udvikling. Artikel 8 Overvågning af virkningerne af luftforurening 1. Medlemsstaterne sikrer i det
omfang, det er praktisk muligt, at skadelige virkninger af luftforurening for
økosystemer overvåges i overensstemmelse med kravene i bilag V. 2. Medlemsstaterne koordinerer i
behørigt omfang overvågningen af virkningerne af luftforurening med andre
overvågningsprogrammer, der er opstillet med hjemmel i EU-lovgivningen,
herunder direktiv 2008/50/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF[30]. 3. Kommissionen tillægges
beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13
med henblik på tilpasning af bilag V til den tekniske udvikling. Artikel 9 Indberetning fra medlemsstaterne 1. Medlemsstaterne leverer deres
nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening til Kommissionen [inden
tre måneder efter datoen i artikel 17, indsættes af OPOCE] og derefter
ajourføringer hvert andet år. Hvis et nationalt program for bekæmpelse af
luftforurening ajourføres ifølge artikel 6, stk. 4, underretter den pågældende
medlemsstat Kommissionen herom inden to måneder. 2. Fra 2017 sender
medlemsstaterne deres nationale emissionsopgørelser, emissionsfremskrivninger,
lokalitetsmæssigt disaggregerede emissionsopgørelser, opgørelser over store
punktkilder og rapporter, jf. artikel 7, stk. 1, 2 og 3, og i givet fald
artikel 7, stk. 4, 5 og 6, til Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur
ifølge indberetningsdatoerne i bilag I. Oplysningerne heri skal stemme overens med, hvad
der indberettes til LRTAP-konventionens sekretariat. 3. Medlemsstaterne indberetter
deres nationale emissioner af CH4 og fremskrivninger for CH4
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
525/2013[31]. 4. Kommissionen gennemgår med
bistand fra Det Europæiske Miljøagentur og medlemsstaterne dataene i de
nationale emissionsopgørelser. Gennemgangen består i følgende: a) kontroller af de rapporterede
oplysningers gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og
fuldstændighed b) kontroller med henblik på at
identificere tilfælde, hvor opgørelsesdata udarbejdes på en måde, der er
uforenelig med kravene i folkeretten, særlig LRTAP-konventionen c) beregning af eventuelle resulterende
nødvendige tekniske ændringer i samråd med medlemsstaterne. 5. Medlemsstaterne indberetter
følgende oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, til Kommissionen og Det
Europæiske Miljøagentur: a) overvågningsstedernes beliggenhed og de
tilsvarende overvågningsindikatorer [senest datoen i artikel 17, indsættes af
OPOCE] b) de målte værdier for de obligatoriske
indikatorer [senest et år efter datoen i artikel 17, indsættes af OPOCE] og
derefter hvert fjerde år. Artikel 10 Rapporter fra Kommissionen 1. Mindst hvert femte år
aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan
gennemførelsen af dette direktiv skrider frem, herunder en vurdering af,
hvorledes direktivets gennemførelse bidrager til opfyldelsen af dets mål. Under alle omstændigheder aflægger Kommissionen
rapport som ovenfor beskrevet om året 2025; rapporten skal desuden indeholde
oplysninger om overholdelsen af de mellemliggende emissionsniveauer som
omhandlet i artikel 4, stk. 2, og om årsagerne til en eventuel manglende
overholdelse. Rapporten skal beskrive, om der er behov for yderligere tiltag,
også under hensyntagen til implementeringens følger for de enkelte sektorer. 2. Rapporten i stk. 1 kan
indeholde er vurdering af direktivets virkninger for miljøet og socioøkonomiske
virkninger. Artikel 11 Adgang til oplysninger 1. Medlemsstaterne sikrer i
overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF aktiv og systematisk formidling af
følgende oplysninger ved at offentliggøre dem på et offentligt tilgængeligt
websted: a) de nationale programmer for bekæmpelse af
luftforurening og ajourføringer heraf b) de nationale emissionsopgørelser,
herunder eventuelle justerede emissionsopgørelser, de nationale
emissionsfremskrivninger og de informerende opgørelsesrapporter og
tillægsrapporter, som sendes til Kommissionen i medfør af artikel 9. 2. Kommissionen sikrer i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1367/2006[32]
aktiv og systematisk formidling til offentligheden ved at offentliggøre
EU-dækkende emissionsopgørelser og ‑fremskrivninger og informerende
opgørelsesrapporter på et offentligt tilgængeligt websted. Artikel 12 Samarbejde med tredjelande og samordning inden for internationale
organisationer Unionen og medlemsstaterne deltager i
bilateralt og multilateralt samarbejde med tredjelande og samordning inden for
relevante internationale organisationer, såsom FN's Økonomiske Kommission for
Europa (FN/ECE), Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og Organisationen
for International Civil Luftfart (ICAO), bl.a. gennem udveksling af
oplysninger, om teknisk og videnskabelig forskning og udvikling med sigte på en
forbedring af grundlaget for emissionsreduktioner. Artikel 13 Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 7, artikel 7, stk. 9, og artikel 8,
stk. 3 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra dette direktivs
ikrafttræden. 3. Den i artikel 6, stk. 7,
artikel 7, stk. 9, og artikel 8, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser
kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En
afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er
angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et
senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af
delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen
vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget
i henhold til artikel 6, stk. 7, artikel 7, stk. 9, eller artikel 8,
stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet
har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den
pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet
og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at
de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på
Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. Artikel 14 Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af
luftkvalitetsudvalget, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 2008/50/EF.
Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Artikel 15 Sanktioner Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om
sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i
medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at
sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og
have afskrækkende virkning. Artikel 16 Ændring af direktiv 2003/35/EF I bilag I til direktiv 2003/35/EF tilføjes
følgende litra g): "g) Artikel 6, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv XXXX/XX/EU om nedbringelse af
nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer og om ændring af direktiv
2003/35/EF* * EUT L XX af XX.XX.XXXX, s. X)" Artikel 17 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest den [18 måneder efter dets ikrafttræden, indsættes af OPOCE]. De tilsender straks Kommissionen disse love og
bestemmelser. Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen
ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes
af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler
Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 18 Ophævelse og overgangsbestemmelser 1. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/81/EF ophæves med virkning fra [datoen i artikel 17 i nærværende
direktiv, indsættes af OPOCE]. Nogle af bestemmelserne i det ophævede direktiv
finder dog stadig anvendelse som følger: a) artikel 1 og bilag I til den 31.
december 2019 b) artikel 7, stk. 1 og 2, og artikel 8,
stk. 1, til [datoen i artikel 17 i nærværende direktiv, indsættes af OPOCE]. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som
henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i
bilag VI. 2. Indtil den 31. december 2019
kan medlemsstaterne anvende artikel 5, stk. 3, i nærværende direktiv i
forbindelse med emissionslofterne i artikel 4 og bilag I i direktiv 2001/81/EF.
Artikel 19 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 20 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand [1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23.
oktober 2001 om nationale emissionslofter (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22). [2] Protokollen til De Forenede Nationers Økonomiske
Kommission for Europas (FN/ECE's) konvention om grænseoverskridende
luftforurening over store afstande med henblik på at nedbringe forsuring,
eutrofiering og ozon ved jordoverfladen (1999). [3] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og
Europa-Parlamentet - "Programmet ren luft i Europa", COM(2013) [xxx].
[4] Meddelelse fra Kommissionen "EUROPA 2020 - En
strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", KOM(2010) 2020
endelig af 3.3.2010. [5] Meddelelse fra Kommissionen ”Smart regulering i Den
Europæiske Union", KOM(2010) 543 endelig af 8.10.2010. [6] Meddelelse fra Kommissionen "Tænk småt først - En
"Small Business Act" for Europa", KOM(2008) 394 endelig af
25.6.2008. [7] Ved høringen blev der brugt to spørgeskemaer. Det
mindste af dem, som var rettet til almindelige borgere, blev besvaret af i alt
1934 enkeltpersoner, mens der indkom 371 besvarelser af det andet, som var
længere og beregnet for eksperter og interessenter. Se http://ec.europa.eu/environment/consultations/air_pollution_en.htm
[8] Resultaterne findes i Eurobarometer 2013. [9] De fuldstændige resultater findes i EEA's rapport
7/2013. [10] Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF
af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres
drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til
at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s.
136). [11] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26.
maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af
visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17). [12] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28.
januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/313/EØF (EFT L 41 af 14.2.2003, s. 26). [13] EUT C […] af ]…], s. […]. [14] EUT C […] af ]…], s. […]. [15] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og
Europa-Parlamentet af 21. september 2005 - Temastrategi for luftforurening,
KOM(2005) 446 endelig. [16] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23.
oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer
(EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22). [17] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og
Europa-Parlamentet - "Programmet ren luft i Europa", COM(2013) [xxx]. [18] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et
generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en
ressourcebegrænset verden", COM(2012) 710 af 29.11.2012. [19] Rådets afgørelse af 13. juni 2003 om Det Europæiske
Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til 1979-konventionen om
grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående reduktion af
forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen (EFT L 179 af 17.7.2003, s.
1). [20] Rådets afgørelse 2013/xxxx/EU om accept af ændringerne i
1999-protokollen til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening
over store afstande angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved
jordoverfladen (EUT L ..., s. ). [21] Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om
begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af
direktiv 93/12/EØF (EFT L 121 af 11.5.1999, s. 13). [22] Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF
af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres
drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til
at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s.
136). [23] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21.
maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s.
1). [24] Rådets afgørelse af 20. oktober 2008 om godkendelse på Det
Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen om strategisk miljøvurdering til
FN/ECE-Espookonventionen af 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på
tværs af landegrænserne (EUT L 308 af 19.11.2008, s. 33). [25] Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger
(EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26). [26] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26.
maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af
visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17). [27] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). [28] EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14. [29] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15.
december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske
kulbrinter i luften (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3). [30] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). [31] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og
rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger
vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af
beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13). [32] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens
bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet
på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13). BILAG I
Overvågning og indberetning af emissioner af luftforurenende stoffer A. Krav til indberetning af
årlige emissioner, jf. artikel 7, stk. 1, første afsnit Element || Forurenende stof || Tidsserie || Indberetningsdato Samlede nationale emissioner, opdelt på kildekategorier ifølge indberetningsnomenklaturen(1), inklusive p.m.-poster || - SO2, NOx, NMVOC, NH3, CO - tungmetaller (Cd, Hg, Pb)* - POP** (PAH i alt samt benzo(a)pyren, benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, indeno(1,2,3-cd)pyren, dioxiner/furaner, PCB, HCB) || Årligt, fra 1990 til indberetningsåret minus 2 (X-2) || 15/2**** Samlede nationale emissioner, opdelt på kildekategorier ifølge indberetningsnomenklaturen || - PM2,5, PM10*** og sodpartikler || Årligt, fra 2000 til indberetningsåret minus 2 (X-2) || 15/2**** Samlede nationale emissioner, opdelt på kildekategorier || - CH4 || Årligt, fra 2005 til indberetningsåret minus 2 (X-2) || 15/2**** Foreløbige nationale emissioner, ifølge aggregeret indberetningsnomenklatur(2) || - SO2, NOx, NH3, NMVOC, PM2,5 || Årligt, for indberetningsåret minus 1 (X-1) || 30/9 1) Indberetningsnomenklatur
i henhold til LRTAP-konventionen. 2) Aggregeret i
sektorer som fastsat i bilag IV til retningslinjerne for indberetning til
LRTAP-konventionen. * Cd (cadmium),
Hg (kviksølv), Pb (bly) ** POP (persistente
organiske miljøgifte) *** Ved "PM10"
forstås de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som
defineret i referencemetoden til prøvetagning og måling af PM10, EN
12341, med 50 % effektiv afskæring ved 10 µm aerodynamisk diameter. **** Genfremsendelse
efter fejlretning skal ske senest inden fire uger, og der skal gøres tydeligt
rede for ændringerne. B. Krav til indberetning af
årlige emissioner, jf. artikel 7, stk. 1, andet afsnit Element || Forurenende stof || Tidsserie || Indberetningsdato Samlede nationale emissioner, opdelt på kildekategorier ifølge indberetningsnomenklaturen || - tungmetaller (As, Cr, Cu, Ni, Se og Zn samt forbindelser heraf)* - total partikelkoncentration (TSP)** || Årligt, fra 1990 (2000 for TSP) til indberetningsåret minus 2 (X-2) || 15/2 * As (arsen), Cr
(chrom), Cu (kobber), Ni (nikkel), Se (selen), Zn (zink) ** TSP (total
partikelkoncentration) C. Krav til indberetning af
emissioner og fremskrivninger, jf. artikel 7, stk. 2, hvert andet år Element || Forurenende stof || Tidsserie/målår || Indberetningsdato Nationale kvadratnetsaggregerede data for emissioner, opdelt på kildekategorier (GNFR) || - SO2, NOx, NMVOC, CO, NH3, PM10, PM2,5 - tungmetaller (Cd, Hg, Pb) - POP (PAH i alt, HCB, PCB, dioxiner/furaner) - sodpartikler (hvis data foreligger) || Hvert andet år, for indberetningsåret minus 2 (X-2) || 1/5 * Store punktkilder (LPS), opdelt på kildekategorier (GNFR) || - SO2, NOx, NMVOC, CO, NH3, PM10, PM2,5 - tungmetaller (Cd, Hg, Pb) - POP (PAH i alt, HCB, PCB, dioxiner/furaner) - sodpartikler (hvis data foreligger) || Hvert andet år, for indberetningsåret minus 2 (X-2) || 1/5 * Fremskrevne emissioner, ifølge aggregeret indberetningsnomenklatur || - SO2, NOx, NH3, NMVOC, PM2,5 og sodpartikler || Hvert andet år, for hvert år fra år X til 2030, om muligt til 2040 og 2050 || 15/3 Fremskrevne emissioner, opdelt på aggregerede kildekategorier || - CH4 || 15/3 * Genfremsendelse
efter fejlretning skal ske inden for fire uger, og der skal gøres tydeligt rede
for ændringerne. D. Årlig indsendelse af
informerende opgørelsesrapport, jf. artikel 7, stk. 3 Element || Forurenende stof || Tidsserie/målår || Indberetningsdato Informerende opgørelsesrapport (IIR) || - SO2, NOx, NMVOC, NH3, CO, TSP, PM2,5, PM10 og sodpartikler - tungmetaller (Cd, Hg, Pb, As, Cr, Cu, Ni, Se, Zn) - POP (PAH i alt samt benzo(a)pyren, benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, indeno(1,2,3-cd)pyren, dioxiner/furaner, PCB, HCB) || Alle år (som anført i tabel A, B og C) || 15/3 BILAG II
Nationale emissionsreduktionstilsagn Tabel a: Emissionsreduktionstilsagn
for svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx) og andre
flygtige organiske forbindelser end methan (NMVOC). Solgt brændstof, basisår
2005. Medlemsstat || SO2-reduktion sammenlignet med 2005 || NOx-reduktion sammenlignet med 2005 || NMVOC-reduktion sammenlignet med 2005 Hvert enkelt år i perioden 2020-2029 || || Hvert enkelt år fra 2030 || Hvert enkelt år i perioden 2020-2029 || || Hvert enkelt år fra 2030 || Hvert enkelt år i perioden 2020-2029 || || Hvert enkelt år fra 2030 Belgien || 43% || || 68% || 41% || || 63% || 21% || || 44% Bulgarien || 78% || || 94% || 41% || || 65% || 21% || || 62% Tjekkiet || 45% || || 72% || 35% || || 66% || 18% || || 57% Danmark || 35% || || 58% || 56% || || 69% || 35% || || 59% Tyskland || 21% || || 53% || 39% || || 69% || 13% || || 43% Estland || 32% || || 71% || 18% || || 61% || 10% || || 37% Grækenland || 74% || || 92% || 31% || || 72% || 54% || || 67% Spanien || 67% || || 89% || 41% || || 75% || 22% || || 48% Frankrig || 55% || || 78% || 50% || || 70% || 43% || || 50% Kroatien || 55% || || 87% || 31% || || 66% || 34% || || 48% Irland || 65% || || 83% || 49% || || 75% || 25% || || 32% Italien || 35% || || 75% || 40% || || 69% || 35% || || 54% Cypern || 83% || || 95% || 44% || || 70% || 45% || || 54% Letland || 8% || || 46% || 32% || || 44% || 27% || || 49% Litauen || 55% || || 72% || 48% || || 55% || 32% || || 57% Luxembourg || 34% || || 44% || 43% || || 79% || 29% || || 58% Ungarn || 46% || || 88% || 34% || || 69% || 30% || || 59% Μalta || 77% || || 98% || 42% || || 89% || 23% || || 31% Nederlandene || 28% || || 59% || 45% || || 68% || 8% || || 34% Østrig || 26% || || 50% || 37% || || 72% || 21% || || 48% Polen || 59% || || 78% || 30% || || 55% || 25% || || 56% Portugal || 63% || || 77% || 36% || || 71% || 18% || || 46% Rumænien || 77% || || 93% || 45% || || 67% || 25% || || 64% Slovenien || 63% || || 89% || 39% || || 71% || 23% || || 63% Slovakiet || 57% || || 79% || 36% || || 59% || 18% || || 40% Finland || 30% || || 30% || 35% || || 51% || 35% || || 46% Sverige || 22% || || 22% || 36% || || 65% || 25% || || 38% Det Forenede Kongerige || 59% || || 84% || 55% || || 73% || 32% || || 49% EU-28 || 59% || || 81% || 42% || || 69% || 28% || || 50% Tabel b: Emissionsreduktionstilsagn
for ammoniak (NH3), fine partikler (PM2,5) og methan (CH4).
Solgt brændstof, basisår 2005. Medlemsstat || NH3-reduktion sammenlignet med 2005 || PM2,5-reduktion sammenlignet med 2005 || CH4-reduktion sammenlignet med 2005 Hvert enkelt år i perioden 2020-2029 || || Hvert enkelt år fra 2030 || Hvert enkelt år i perioden 2020-2029 || || Hvert enkelt år fra 2030 || || Hvert enkelt år fra 2030 Belgien || 2% || || 16% || 20% || || 47% || || 26% Bulgarien || 3% || || 10% || 20% || || 64% || || 53% Tjekkiet || 7% || || 35% || 17% || || 51% || || 31% Danmark || 24% || || 37% || 33% || || 64% || || 24% Tyskland || 5% || || 39% || 26% || || 43% || || 39% Estland || 1% || || 8% || 15% || || 52% || || 23% Grækenland || 7% || || 26% || 35% || || 72% || || 40% Spanien || 3% || || 29% || 15% || || 61% || || 34% Frankrig || 4% || || 29% || 27% || || 48% || || 25% Kroatien || 1% || || 24% || 18% || || 66% || || 31% Irland || 1% || || 7% || 18% || || 35% || || 7% Italien || 5% || || 26% || 10% || || 45% || || 40% Cypern || 10% || || 18% || 46% || || 72% || || 18% Letland || 1% || || 1% || 16% || || 45% || || 37% Litauen || 10% || || 10% || 20% || || 54% || || 42% Luxembourg || 1% || || 24% || 15% || || 48% || || 27% Ungarn || 10% || || 34% || 13% || || 63% || || 55% Μalta || 4% || || 24% || 25% || || 80% || || 32% Nederlandene || 13% || || 25% || 37% || || 38% || || 33% Østrig || 1% || || 19% || 20% || || 55% || || 20% Polen || 1% || || 26% || 16% || || 40% || || 34% Portugal || 7% || || 16% || 15% || || 70% || || 29% Rumænien || 13% || || 24% || 28% || || 65% || || 26% Slovenien || 1% || || 24% || 25% || || 70% || || 28% Slovakiet || 15% || || 37% || 36% || || 64% || || 41% Finland || 20% || || 20% || 30% || || 39% || || 15% Sverige || 15% || || 17% || 19% || || 30% || || 18% Det Forenede Kongerige || 8% || || 21% || 30% || || 47% || || 41% EU-28 || 6% || || 27% || 22% || || 51% || || 33% BILAG III
Indholdet i nationale
programmer for bekæmpelse af luftforurening Del 1 Foranstaltninger, der kan indgå i de
nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening Når medlemsstaterne gennemfører
foranstaltningerne i del 1, skal de i de relevante tilfælde følge
retningslinjerne i Guidance Document for Preventing and Abating Ammonia
Emissions[1]
(vejledning om ammoniak) og anvende den bedste tilgængelige teknik som fastlagt
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU[2]. A. Foranstaltninger til
bekæmpelse af emissionen af ammoniak 1.
Medlemsstaterne udarbejder en national vejledning
med en kodeks for god landbrugspraksis for bekæmpelse af emissionen af
ammoniak, som bygger på 2001 UNECE Framework Code for Good Agricultural
Practice for Reducing Ammonia Emissions[3]
og indeholder mindst følgende punkter: a) kvælstofforvaltning under hensyntagen til
hele kvælstofkredsløbet b) strategier for fodring af husdyr c) lavemissionstilgange til udbringning af
staldgødning d) lavemissionssystemer til oplagring af
staldgødning e) lavemissionssystemer til forarbejdning og
kompostering af staldgødning f) lavemissionsstaldsystemer g) lavemissionstilgange til udbringning af
mineralsk gødning. 2.
Medlemsstaterne udarbejder med udgangspunkt i
principperne i UNECE Guidance Document on Nitrogen Budgets[4] et nationalt
kvælstofbudget, hvorved det bliver muligt at overvåge det samlede tab af
reaktivt kvælstof fra landbruget, dvs. ammoniak, dinitrogenoxid samt
ammoniumnitrat og -nitrit. 3.
Medlemsstaterne benytter følgende tilgange til at
bekæmpe emissionen af ammoniak fra uorganiske gødninger: a) brug af ammoniumcarbonatgødninger
forbydes b) ureabaserede gødninger erstattes i videst
muligt omfang af ammoniumnitratbaserede gødninger c) hvor der fortsat anvendes ureabaserede
gødninger, skal der benyttes metoder, som det er påvist reducerer
ammoniakemissionen med mindst 30 % i forhold til brug af referencemetoden i
vejledningen om ammoniak d) uorganiske gødninger udbringes i takt med
afgrødens eller græsarealets forventede behov for kvælstof og fosfor, idet der
samtidig tages hensyn til den mængde næringsstoffer, der allerede findes i
jorden og tilføres med andre gødninger. 4.
Medlemsstaterne benytter inden den 1. januar 2022
følgende tilgange til at bekæmpe emissionen af ammoniak fra staldgødning: a) emissionerne fra udbringning af gylle og
fast staldgødning på dyrkede arealer og græsarealer reduceres ved metoder, der
reducerer emissionerne med mindst 30 % i forhold til referencemetoden i
vejledningen om ammoniak, under overholdelse af følgende betingelser: i) gylle og staldgødning udbringes i takt
med afgrødens eller græsarealets forventede behov for kvælstof og fosfor, idet
der samtidig tages hensyn til den mængde næringsstoffer, der allerede findes i
jorden og tilføres med anden gødning ii) der udbringes ikke gylle og
staldgødning, når det pågældende areal er vandmættet, oversvømmet, frosset
eller snedækket iii) på græsarealer udbringes gylle gennem
slanger eller ved nedfældning i jorden iv) gylle og staldgødning, der udbringes på
agerjord, arbejdes ned i jorden inden fire timer efter udbringningen b) emissionerne fra udendørs opbevaring af
staldgødning reduceres ved følgende tilgange: i) for gylletanke, der opføres efter den 1.
januar 2022, anvendes der lavemissionslagersystemer eller ‑teknikker, som
det er påvist reducerer ammoniakemissionen med mindst 60 % i forhold til
referencemetoden i vejledningen om ammoniak, og for bestående gylletanke med
mindst 40 % ii) møddinger er overdækket iii) bedrifterne har tilstrækkelig møddingkapacitet
til, at udbringning af staldgødning kan begrænses til de perioder, hvor det er
hensigtsmæssigt for afgrøderne c) emissionerne fra stalde reduceres ved
hjælp af systemer, som det er påvist reducerer ammoniakemissionerne med mindst
20 % i forhold til referencemetoden i vejledningen om ammoniak d) emissionerne fra staldgødning reduceres
ved hjælp af lavproteinfodringsstrategier, som det er påvist reducerer
ammoniakemissionerne med mindst 10 % i forhold til referencemetoden i
vejledningen om ammoniak. B. Emissionsreducerende
foranstaltninger til bekæmpelse af emissionen af partikler og sodpartikler 1.
Medlemsstaterne forbyder afbrænding af høstaffald
og hugstaffald i det fri, overvåger overholdelsen af forbuddet og håndhæver
forbuddet. Alle undtagelser fra forbuddet skal indgå i forebyggende programmer,
der tilsigter at undgå ukontrollerede skovbrande, bekæmpe skadedyr eller
beskytte biodiversiteten. 2.
Medlemsstaterne udarbejder en national vejledning
med en kodeks for god landbrugspraksis for korrekt forvaltning af høstaffald,
og den skal bygge på følgende tilgange: a) forbedring af jordens struktur ved
nedpløjning af høstaffald b) bedre teknikker til nedpløjning af
høstaffald c) alternative anvendelser af høstaffald d) forbedring af jordens næringsstofstatus
og struktur ved nedpløjning af staldgødning svarende til den optimale
plantevækst, således at afbrænding af staldgødning (møg og halmstrøelse)
undgås. C. Forebyggelse af indvirkning
på små landbrug 1.
Når medlemsstaterne træffer foranstaltningerne i
punkt A og B, bør de sikre, at deres indvirkning på små landbrug og
mikrolandbrug tages i betragtning i fuldt omfang. Medlemsstaterne kan
eksempelvis undtage dem fra foranstaltningerne, hvis det er muligt og
hensigtsmæssigt på baggrund af de gældende reduktionstilsagn. Del 2 Mindste indhold i nationale programmer for
bekæmpelse af luftforurening 1.
Det første nationale program for bekæmpelse af
luftforurening, der er omhandlet i artikel 6 og 9, skal mindst indeholde
følgende: a) den nationale politiske ramme for
luftkvalitet og luftforurening, som programmet er udarbejdet inden for,
herunder i) de politiske prioriteter og deres
sammenhæng med prioriteterne på andre relevante politikområder, bl.a.
klimaområdet ii) ansvarsfordelingen mellem nationale,
regionale og lokale myndigheder iii) de fremskridt, som de aktuelle
politikker og foranstaltninger har ført til med hensyn til at reducere
emissioner og forbedre luftkvaliteten, og det omfang, hvori landets egne og
EU's forpligtelser er indfriet iv) den forventede videre udvikling, forudsat
at eksisterende politikker og foranstaltninger videreføres uændret b) de politikmuligheder, der har været under
overvejelse med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene for 2020,
2030 og perioden derefter, at overholde de mellemliggende emissionsniveauer for
2025 og at bidrage til en yderligere forbedring af luftkvaliteten, samt en
analyse af disse muligheder og analysemetoden; disse politikkers og
foranstaltningers indvirkning, enkeltvis eller tilsammen, på emissionsreduktion,
luftkvalitet og miljø; den dertil knyttede usikkerhed c) de foranstaltninger og politikker, der
agtes vedtaget, herunder en tidsplan for gennemførelse og revurdering, samt de
kompetente myndigheder d) hvis det er relevant, en redegørelse for
årsagerne til, at de mellemliggende emissionsniveauer for 2025 ikke kan
overholdes uden foranstaltninger, der medfører uforholdsmæssigt store udgifter
e) en vurdering af, hvordan bestemte
politikker og foranstaltninger sikrer sammenhæng med planer og programmer på
andre relevante politikområder. 2.
Ajourføringerne af det nationale program for
bekæmpelse af luftforurening, der er omhandlet i artikel 6 og 9, skal mindst
indeholde følgende: a) en vurdering af de fremskridt, der er
gjort med gennemførelsen af programmet, reduktion af emissioner og reduktion af
koncentrationer b) alle væsentlige ændringer i den politiske
baggrund, vurderingerne, programmet og tidsplanen for gennemførelsen. BILAG IV
Metoder til udarbejdelse og ajourføring af nationale emissionopgørelser,
emissionsfremskrivninger, informerende opgørelsesrapporter og justerede
emissionsopgørelser For alle andre forurenende stoffer i bilag I
end CH4 skal medlemsstaterne udarbejde emissionsopgørelser,
justerede emissionsopgørelser, emissionsfremskrivninger og informerende
opgørelsesrapporter ved hjælp af de metoder, parterne i LRTAP-konventionen har
fastlagt (EMEP-retningslinjerne for indberetning - "EMEP Reporting
Guidelines"), og de bedes følge den EMEP/EEA-vejledning, der henvises til
deri. Derudover skal de supplerende oplysninger, især aktivitetsdata, som er
nødvendige for vurdering af opgørelser og fremskrivninger, udfærdiges i
overensstemmelse med samme retningslinjer. Anvendelsen af EMEP-retningslinjerne for
indberetning indskrænker ikke gyldigheden af de nærmere bestemmelser, der er
fastsat i dette bilag, og heller ikke kravene til indberetningsnomenklatur,
tidsserier og indberetningsdatoer i bilag I. Del 1 Årlige nationale emissionsopgørelser 1.
Nationale emissionsopgørelser skal være
transparente, sammenhængende, sammenlignelige, fuldstændige og nøjagtige. 2.
Emissioner fra forud fastlage hovedkategorier skal
beregnes ifølge metoderne i EMEP/EEA-vejledningen og med det formål at anvende
en metode på niveau 2 eller bedre (mere detaljeret). Medlemsstaterne kan benytte andre videnskabeligt
funderede og forenelige metoder til at udarbejde nationale emissionsopgørelser,
hvis de fører til mere nøjagtige skøn end standardmetoderne i
EMEP/EEA-vejledningen. 3.
For så vidt angår emissioner fra transport beregner
og indberetter medlemsstaterne emissioner, som er i overensstemmelse med
nationale energibalancer, der indberettes til Eurostat. 4.
Emissioner fra vejtransport beregnes og indberettes
på grundlag af salget af brændstof i den pågældende medlemsstat. Derudover kan
medlemsstaten indberette emissioner fra køretøjer baseret på den anvendte
mængde brændstof eller antallet af tilbagelagte kilometer i medlemsstaten. 5.
Medlemsstaterne indberetter deres årlige nationale
emissioner i den enhed, der er præciseret i LRTAP-konventionens
NFR-indberetningsskema. Del 2 Emissionsfremskrivninger 1.
Emissionsfremskrivningerne skal være transparente,
sammenhængende, sammenlignelige, fuldstændige og nøjagtige, og blandt de
indberettede oplysninger skal der mindst være følgende: a) en klar angivelse af de vedtagne og
planlagte politikker og foranstaltninger, der indgår i fremskrivningerne b) resultaterne af følsomhedsanalyser udført
i forbindelse med fremskrivningerne c) en beskrivelse af metoder, modeller,
udgangshypoteser og centrale input- og output-parametre. 2.
Fremskrivninger af emissioner skal estimeres og
aggregeres i relevante kildesektorer. Medlemsstaterne skal levere en
fremskrivning "med foranstaltninger" (vedtagne foranstaltninger) og,
hvis det er relevant, en "med supplerende foranstaltninger"
(planlagte foranstaltninger) for hvert forurenende stof i overensstemmelse med
EMEP/EEA-vejledningen. 3.
Fremskrivningerne skal stemme overens med den
seneste årlige nationale emissionsopgørelse og med fremskrivninger, der er
indgivet i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013. Del 3 Informerende opgørelsesrapport De informerende opgørelsesrapporter udarbejdes
i overensstemmelse med EMEP-retningslinjerne for indberetning og under
anvendelse af skemaet for opgørelsesrapporter deri. Opgørelsesrapporterne skal
mindst indeholde følgende oplysninger: a) beskrivelser, henvisninger og
kildeinformation for specifikke metoder, hypoteser, emissionsfaktorer og
aktivitetsdata samt begrundelse for valget af dem b) en beskrivelse af de nationale
hovedkategorier af emissionskilder c) oplysninger om usikkerheder,
kvalitetssikring og kontrol d) en beskrivelse af de institutionelle
rammer for udarbejdelse af opgørelser e) nyberegninger og planlagte
forbedringer f) oplysninger om en eventuel
anvendelse af den fleksibilitet, der er mulighed for i henhold til artikel 5,
stk. 1 og 3 g) et resumé. Del 4 Justering af nationale opgørelser 1.
Når en medlemsstat ønsker at justere sin nationale
emissionsopgørelse i henhold til artikel 5, stk. 3, skal dens meddelelse herom
til Kommissionen mindst indeholde følgende dokumentation: a) bevis for, at det eller de pågældende
nationale emissionsreduktionstilsagn er overskredet b) bevis for, hvor meget justeringen af
emissionopgørelsen mindsker overskridelsen og bidrager til opfyldelse af de
pågældende nationale emissionsreduktionstilsagn c) et skøn over, om og hvornår de pågældende
nationale emissionsreduktionstilsagn ventes at blive opfyldt, når der tages
udgangspunkt i emissionsfremskrivningerne inden justeringen d) bevis for, at justeringen kan henregnes
til ét af nedenstående tilfælde. Der kan henvises til eventuelle tidligere
justeringer: i) for nye kategorier af emissionskilder: –
bevis for, at den nye kategori af emissionskilder
er anerkendt i den videnskabelige litteratur og/eller i EMEP/EEA-vejledningen –
bevis for, at kildekategorien ikke fandtes i den
relevante oprindelige nationale emissionsopgørelse på det tidspunkt, hvor
emissionsreduktionstilsagnet blev fastsat –
bevis for, at emissionerne fra en ny kildekategori
er medvirkende til, at medlemsstaten ikke kan opfylde sine
emissionsreduktionstilsagn, understøttet af en detaljeret beskrivelse af den
metode, de data og de emissionsfaktorer, der har ført til denne konklusion ii) for brug af væsentligt anderledes
emissionsfaktorer til at bestemme emissionerne fra specifikke kildekategorier –
en beskrivelse af de oprindelige emissionsfaktorer,
herunder en detaljeret beskrivelse af det videnskabelige grundlag, som
emissionsfaktorerne var afledt ud fra –
bevis for, at de oprindelige emissionsfaktorer blev
anvendt på det tidspunkt, hvor emissionsreduktionerne blev fastsat –
en beskrivelse af de ajourførte emissionsfaktorer,
herunder detaljerede oplysninger om det videnskabelige grundlag, som
emissionsfaktorerne er afledt ud fra –
en sammenligning af skøn over emissionerne, dels
med de oprindelige, dels de ajourførte emissionsfaktorer, således at det
påvises, at ændringen i emissionsfaktorerne er medvirkende til, at
medlemsstaten ikke kan opfylde sine reduktionstilsagn –
den logiske begrundelse for beslutningen om, at
ændringen i emissionsfaktorerne er væsentlig Fra 2025 kan emissionsfaktorer, der afviger
væsentligt fra, hvad der forventes ved anvendelsen af en given norm eller
standard, ikke give anledning til justering iii) for brug af væsentligt anderledes
metoder til at bestemme emissionerne fra specifikke kildekategorier –
en beskrivelse af den oprindelige metode, herunder
detaljerede oplysninger om det videnskabelige grundlag, som emissionsfaktorerne
var afledt ud fra –
bevis for, at den oprindelige metode blev anvendt
på det tidspunkt, hvor emissionsreduktionerne blev fastsat –
en beskrivelse af den ajourførte metode, herunder
en detaljeret beskrivelse af det videnskabelige grundlag eller den
videnskabelige reference, den er afledt ud fra –
en sammenligning af skøn over emissionerne,
beregnet dels med den oprindelige, dels den ajourførte metode, således at det
påvises, at ændringen af metode er medvirkende til, at medlemsstaten ikke kan
opfylde sit reduktionstilsagn –
den logiske begrundelse for beslutningen om, at
ændringen af metode er væsentlig. 2.
Medlemsstaterne kan forelægge den samme
dokumentation for justeringsprocedurer, der bygger på lignende forudsætninger,
dog skal hver medlemsstat forelægge de landespecifikke oplysninger, som er
beskrevet i punkt 1. 3.
Medlemsstaterne skal genberegne justerede
emissioner for at sikre sammenhæng i tidsserierne i alle de år, hvor
justeringen er foretaget. BILAG V
Overvågning af forurenende stoffers virkninger på miljøet 1.
Medlemsstaterne sikrer, at deres net af
overvågningssteder er repræsentativt for deres typer af ferskvandsøkosystemer,
naturlige og seminaturlige økosystemer og skovøkosystemer. 2.
Medlemsstaterne sikrer, at overvågningen baseres på
følgende obligatoriske indikatorer alle steder i det i punkt 1 omhandlede net: a) for ferskvandsøkosystemer: konstatering
af de biologiske skaders omfang, herunder skader på følsomme receptorer (mikro-
og makrofyter og diatoméer), samt tab af fiskebestande eller hvirvelløse dyr: hovedindikatoren syreneutraliserende evne (ANC) og
de supplerende indikatorer surhedsgrad (pH), opløst sulfat (SO4),
nitrat (NO3) og opløst organisk kulstof, med en
prøvetagningshyppighed fra årligt (i søer om efteråret, når springlaget
destabiliseres) til månedligt (vandløb). b) for terrestriske økosystemer: vurdering
af jordens surhedsgrad, næringsstoftab fra jorden, jordens kvælstofstatus og ‑balance
samt tab af biodiversitet: i) hovedindikatoren jordens surhedsgrad:
andelen af ombyttelige basekationer (basemætningen) og ombyttelig aluminium i
jorden hvert tiende år og de supplerende indikatorer pH samt jordens
koncentration af sulfat, nitrat, basekationer og aluminium hvert år (hvis
relevant) ii) hovedindikatoren udvaskning af nitrat
fra jorden (NO3,leach) hvert år iii) hovedindikatoren
kulstof-kvælstofforholdet (C/N-forholdet) og den supplerende indikator kvælstof
i alt i jorden (Ntot) hvert tiende år iv) hovedindikatoren næringsstofbalancen i
nåle/blade (N/P, N/K, N/Mg) hvert fjerde år c) for terrestriske økosystemer: vurdering
af ozonens negative indvirkning på vegetationens vækst og biodiversiteten: i) hovedindikatoren vegetationens vækst og
skader på nåle/blade og den supplerende indikator kulstofflux (Cflux)
årligt ii) hovedindikatoren overskridelse af
fluxbaserede kritiske niveauer årligt i vækstsæsonen. 3.
Når medlemsstaterne indsamler og indberetter[5] oplysningerne i punkt
2, skal de benytte metoderne i konventionen om grænseoverskridende
luftforurening over store afstande og dens manualer for de internationale
samarbejdsprogrammer (ICP). BILAG VI
Sammenligningstabel Dette direktiv || Direktiv 2001/81/EF Artikel 1 || Artikel 1 Artikel 2 || Artikel 2 (stk. 1) Artikel 3, nr. 1 || Artikel 3, litra e) Artikel 3, nr. 2, 3, 6, 7 og 9-12 || - Artikel 3, nr. 4 || Artikel 3, litra j) Artikel 3, nr. 5 || Artikel 3, litra k) Artikel 3, nr. 8 || Artikel 3, litra g) Artikel 4, stk. 1 og 2 || Artikel 4, stk. 1 Artikel 4, stk. 3 || Artikel 2 (stk. 2) Artikel 5 || - Artikel 6, stk. 1 || Artikel 6, stk. 1 og 2 Artikel 6, stk. 2 og 5-9 || - Artikel 6, stk. 3 og 4 || Artikel 6, stk. 3 Artikel 7, stk. 1 (første afsnit) || Artikel 7, stk. 1 Artikel 7, stk. 1 (andet afsnit) og stk. 3-6 || - Artikel 7, stk. 2 || - Artikel 7, stk. 7 || Artikel 7, stk. 2 Artikel 7, stk. 8 || Artikel 7, stk. 3 Artikel 7, stk. 9 || Artikel 7, stk. 4 Artikel 8 || - Artikel 9, stk. 1 || Artikel 8, stk. 2 Artikel 9, stk. 2 (første afsnit) || Artikel 8, stk. 1 Artikel 9, stk. 2 (andet afsnit) og stk. 3-5 || - Artikel 10 || Artikel 9 og 10 Artikel 11, stk. 1 || Artikel 6, stk. 4 Artikel 11, stk. 2 || Artikel 7, stk. 3 Artikel 12 || Artikel 11 Artikel 13 || Artikel 13, stk. 3 Artikel 14 || Artikel 13, stk. 1 og 2 Artikel 15 || Artikel 14 Artikel 16 || - Artikel 17 || Artikel 15 Artikel 18 || - Artikel 19 || Artikel 16 Artikel 20 || Artikel 17 Bilag I || Artikel 8, stk. 1, og bilag III Bilag II || Bilag I Bilag III, V og VI || - Bilag IV || Bilag III [1] Beslutning 2012/11, ECE/EB/AIR/113/Add. 1 [2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24.
november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse
af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17). [3] Beslutning ECE/EB.AIR/75, punkt 28a [4] Beslutning 2012/10, ECE/EB.AIR/113/Add.1 [5] Beslutning 2008/1, ECE/EB.AIR/wg.1/2008/16