This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013PC0817
Proposal for a COUNCIL IMPLEMENTING REGULATION imposing a definitive anti-dumping duty on imports of peroxosulphates (persulphates) originating in the People's Republic of China following an expiry review pursuant to Article 11(2) of Council Regulation (EC) No 1225/2009
Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af peroxosulfater (persulfater) med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009
Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af peroxosulfater (persulfater) med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009
/* COM/2013/0817 final - 2013/0404 (NLE) */
Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af peroxosulfater (persulfater) med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 /* COM/2013/0817 final - 2013/0404 (NLE) */
BEGRUNDELSE Baggrund for forslaget || Begrundelse og formål Forslaget vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ("grundforordningen"), i forbindelse med udløbsundersøgelsen vedrørende den gældende antidumpingtold på importen af persulfater med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina"). || || Generel baggrund Forslaget er fremsat som led i gennemførelsen af grundforordningen og som resultat af en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen. || Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Ved forordning (EF) nr. 1184/2007[1] indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse persulfater med oprindelse i Kina. Foranstaltningerne havde form af en værditold på 71,8 %. Der blev indrømmet individuelle antidumpingtoldsatser til to kinesiske eksportører (satser fra 0 % til 24,5 %). || Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke relevant. Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse || Høringer af interesserede parter || De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningen. || Ekspertbistand || Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. || Konsekvensanalyse Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen. Grundforordningen foreskriver ikke en generel konsekvensanalyse, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der skal vurderes. Juridiske aspekter af forslaget || Resumé af forslaget Den 10. oktober 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende[2] om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af persulfater med oprindelse i Kina. Den fornyede undersøgelse blev indledt efter en begrundet anmodning, der var blevet indgivet af to europæiske producenter (RheinPerChemie GmbH & Co. KG og United Initiators GmbH & Co. KG), der tegner sig for 100 % af den samlede produktion af persulfater i Unionen. Den fornyede undersøgelse viste, at der sandsynligvis vil finde fornyet dumping og skade sted, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves. Det blev yderligere fastslået, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke var imod Unionens interesse. Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 9. januar 2014, med det formål at forlænge de gældende foranstaltninger. || Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab. || Nærhedsprincippet Forslaget henhører under Den Europæiske Unions enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse. || Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager: || Foranstaltningens form er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger. || Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Unionen, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål. || Reguleringsmiddel/reguleringsform || Foreslåede instrumenter: forordning. || Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Grundforordningen foreskriver ikke alternative muligheder. VIRKNINGER FOR BUDGETTET || Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget. 2013/0404 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold
på importen af peroxosulfater (persulfater) med oprindelse i Folkerepublikken
Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i
Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets forordning (EF)
nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande,
der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab [3]
("grundforordningen"), særlig artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk.
2, stk. 5 og stk. 6, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen ("Kommissionen") efter høring af det rådgivende
udvalg, og ud fra følgende betragtninger: A. PROCEDURE 1. Gældende foranstaltninger (1) Ved forordning (EF) nr. 1184/2007[4] blev der
indført en endelig antidumpingtold på importen af persulfater med oprindelse i
Folkerepublikken Kina ("Kina"), Taiwan og Amerikas Forenede Stater
("den oprindelige undersøgelse" og "de oprindelige
foranstaltninger). Foranstaltningerne vedrørende Kina indførtes i form af en værditold
på 71,8 % for alle virksomheder med undtagelse af to kinesiske
eksporterende producenter, for hvilke der var indrømmet individuel told. 2. Indledning af en
udløbsundersøgelse (2) Den
10. oktober 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse
("indledningsmeddelelsen")[5] i Den
Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse af
antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af persulfater med oprindelse
i Kina. (3) Den fornyede undersøgelse
blev indledt efter en begrundet anmodning, der var blevet indgivet af to
europæiske producenter, RheinPerChemie GmbH & Co. KG og United Initiators
GmbH & Co. KG ("ansøgerne"), der tegner sig for 100 % af den
samlede produktion af persulfater i Unionen. (4) Anmodningen blev begrundet
med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og
skade for EU-erhvervsgrenen. 3. Undersøgelsen 3.1. Nuværende undersøgelsesperiode
og betragtet periode (5) Undersøgelsen af
sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1.
oktober 2011 til 30. september 2012 ("den nuværende
undersøgelsesperiode" eller "NUP"). Undersøgelsen af tendenser,
der var relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet
skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2009 til udløbet af NUP ("den
betragtede periode"). 3.2. Parter, som er berørt af
undersøgelsen (6) Kommissionen underrettede
officielt ansøgerne, de eksporterende producenter i Kina, de ikke
forretningsmæssigt forbundne importører og de brugere, som den vidste, var
berørt af sagen, producenterne i de potentielle referencelande og
repræsentanterne for Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede
parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at
anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i
indledningsmeddelelsen. (7) I betragtning af det
potentielt store antal eksporterende producenter i Kina og de ikke
forretningsmæssigt forbundne EU-importører, der var involveret i undersøgelsen,
anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende
stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at
sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende
stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i
henhold til grundforordningens artikel 17 anmodet om at give sig til kende
senest 15 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen om indledning af
undersøgelsen og om at forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet
om i indledningsmeddelelsen. (8) Ingen af importørerne gav sig
til kende. (9) Kun én eksporterende
producent fra Kina besvarede spørgeskemaet. Af den grund var det ikke
nødvendigt at udtage en stikprøve af eksporterende producenter. (10) Kommissionen sendte
spørgeskemaer til alle parter, som den vidste, var berørt af sagen, og til de
parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i
indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra to EU-producenter, én
eksporterende producent i Kina og én producent i Tyrkiet, der betragtes som et
potentielt referenceland. (11) Kommissionen indhentede og
efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at
fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf
følgende skade og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt
kontrolbesøg hos følgende virksomheder: (a)
EU-producenter –
RheinPerChemie GmbH & Co. KG, Tyskland –
United Initiators GmbH & Co. KG, Tyskland (b)
Eksporterende producent i Kina United Initiators (Shanghai) Co. Ltd., Shanghai[6]. B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME
VARE (12) Den pågældende vare er den
samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig peroxosulfater (persulfater),
herunder kaliumperoxomonosulfat, på nuværende tidspunkt henhørende under
KN-kode 2833 40 00 og ex 2842 90 80. (13) Den pågældende vare anvendes
som initiator eller oxideringsmiddel i en række sammenhænge. Blandt eksemplerne
på disse anvendelser kan nævnes varens anvendelse som polymerisationsinitiator
ved fremstilling af polymerer, som ætsemiddel ved fremstilling af trykte
kredsløb, i hårkosmetik, ved krympning af tekstiler, ved papirfremstilling, ved
rensning af tandproteser og som desinficeringsmiddel. (14) Undersøgelsen bekræftede, at
den pågældende vare og varer, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i
Kina, og varer, som EU-erhvervsgrenen fremstiller og sælger på EU-markedet, har
de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som
i den oprindelige undersøgelse og derfor anses for at være samme vare i henhold
til grundforordningens artikel 1, stk. 4. C.
SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING 1. Generelle bemærkninger (15) I overensstemmelse med
grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der for
nærværende fandt dumping sted, og om det var sandsynligt, at dumpingen ville
fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger vedrørende
visse varer, der importeres fra Kina, skulle udløbe.
(16) Som anført i betragtning 9, var der kun én eksporterende
producent fra Kina, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og denne
eksporterede ikke det pågældende produkt til Unionen i NUP. Som anført nedenfor
i betragtning 22, og som det beskrives mere indgående i betragtning 51 til 53,
viste undersøgelsen, at stort set al import fra Kina i NUP blev foretaget af én
eksportør, som konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige
undersøgelse, og som ikke er omfattet af nærværende undersøgelse. Af den grund
kunne der ikke foretages nogen dumpinganalyse i denne sag. 2. Udviklingen i importen hvis
foranstaltningerne ophæves (17) Med henblik på at vurdere
sandsynligheden for fornyet dumping blev der taget hensyn til de oplysninger,
som den samarbejdsvillige eksporterende producent i Kina havde indgivet, de oplysninger,
som var blevet indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 18, og de
foreliggende faktiske oplysninger, for så vidt angår de ikke samarbejdsvillige
eksporterende producenter. De foreliggende faktiske oplysninger stammer fra
anmodningen om udløbsundersøgelsen, fra de oplysninger, som blev offentliggjort
som led i en udløbsundersøgelse, som Amerikas Forenede Stater indledte i marts
2013[7], fra statistikker, som
Kommissionen er i besiddelse af, f.eks. de månedlige oplysninger, som
medlemsstaterne indsender i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6
("14.6-databasen"), og fra importoplysninger fra Eurostat. a) Priser og mængden af varer, der
importeres til Unionen fra Kina og andre tredjelande (18) De oplysninger, der var til
rådighed i forbindelse med undersøgelsen, viste, at stort set al import fra
Kina i NUP blev foretaget af én kinesisk eksportør, som konstateredes ikke at
foretage dumping i den oprindelige undersøgelse[8]. Denne
import er derfor ikke omfattet af antidumpingforanstaltningerne. Priserne på disse varer lå under EU-erhvervsgrenens priser i den
periode. (19) Selv om priserne på import fra
Kina til Unionen steg med 29 % i den betragtede periode, var de stadig lave og
lå under EU-erhvervsgrenens pris i NUP. EU-erhvervsgrenens salgspriser på
EU-markedet steg også, men mindre markant, dvs. 7 %. (20) Den
eneste samarbejdsvillige kinesiske eksportør, som er omfattet af de nuværende
antidumpingforanstaltninger, eksporterede ikke det pågældende produkt til
Unionen i NUP. Undersøgelsen viste dog, at denne eksportør foretog eksport til
dumpingpriser til markeder i tredjelande, og at dens priser endda var lavere
end priserne på den nuværende import fra Kina til Unionen. Dette er et tegn på,
at eksportører fra Kina fortsat foretager dumping, og at deres priser er lave. (21) EU-markedet består stort set
kun af import fra tre lande: Kina, Tyrkiet og USA, der hver tegner sig for
mellem 8 % og 10 % af markedsandelen, og to EU-producenter med en markedsandel
på mellem 65 % og 75 %. Undersøgelsen viste, at USA fortsat er til stede på
EU-markedet, og at landet tegner sig for ca. en tredjedel af den samlede import
i NUP. De amerikanske importpriser lå i gennemsnit 10 % over de kinesiske priser.
Denne konklusion sammenholdt med det observerede underbud af EU-erhvervsgrenens
priser er et tegn på, at den kinesiske import fortsat medfører et pres på
salgspriserne i Unionen. (22) Som anført ovenfor i
betragtning 18 blev kinesisk import i NUP kun foretaget af én eksportør, som
konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. Mellem 2009 og NUP steg mængden af denne import med 24 %, og den
tilsvarende markedsandel steg fra 8 % til 9,6 % af det samlede EU-forbrug i
samme periode. (23) Det er
vigtigt at huske på, at der i årene 1995 til 2001 blev indført
antidumpingforanstaltninger mod persulfater fra Kina. Da disse foranstaltninger
blev ophævet, steg importmængden fra Kina fra mindre end 200 ton i 2001 til
over 4 000 ton i 2003, og den mere end fordobledes i 2006 til næsten 9 000 ton.
Med andre ord overtog den kinesiske import over 20 % af EU-markedet inden for
få år. I perioden 2003-2006, mens forbruget steg med 7 %, blev Kinas
markedsandel fordoblet. Dette viser, at kinesiske eksportører kan tage betydelige
markedsandele på EU-markedet, hvis der ikke indføres
antidumpingforanstaltninger. (24) I lyset af ovenstående
kendsgerninger og overvejelser, særligt Kinas reaktion på ophævelsen af
foranstaltningerne på EU-markedet i 2001, det kinesiske prisniveau i NUP og den
fortsatte dumping på tredjelandes markeder, anses det for sandsynligt, at den
billige kinesiske import til EU-markedet på kort sigt vil blive genoptaget i
store mængder, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves. b) De kinesiske producenters prispolitik på
andre eksportmarkeder (25) Som anført i betragtning 16
ovenfor, eksporterede den samarbejdsvillige kinesiske virksomhed ikke til
Unionen i NUP, og det var ikke muligt at sammenligne virksomhedens normale
værdier på hjemmemarkedet med eksportpriserne til Unionen. Det blev dog
vurderet, som nævnt ovenfor i betragtning 24, at virksomhedens eksport til
tredjelande foregik til dumpingpriser i NUP. Eftersom virksomheden blev
indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse, blev der
fastsat normale værdier ud fra denne virksomheds oplysninger. (26) For de tre pågældende
varetyper, for hvilke hjemmemarkedssalget var repræsentativt og havde fundet
sted i normal handel, blev de normale gennemsnitsværdier fastsat ud fra de
priser, som uafhængige kunder betalte på hjemmemarkedet. For én varetypes
vedkommende var det nødvendigt at beregne den normale værdi ud fra
produktionsomkostningerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den
normale værdi for denne type blev fastsat på baggrund af virksomhedens
produktionsomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger og andre
generalomkostninger ("SAG-omkostninger") og fortjenesten på
hjemmemarkedssalget i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2,
stk. 6. (27) Sammenligningen mellem den
vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris ab
fabrik til tredjelande, som var blevet fastlagt på grundlag af de indsendte og
verificerede data, viste en vejet gennemsnitlig dumpingmargen på 9,4. (28) For så vidt angår prispolitikken, er de gældende antidumpingforanstaltninger
i USA og Indien også et klart tegn på de kinesiske eksporterende producenters
dumping på andre markeder. c) EU-markedets tiltrækningskraft (29) Undersøgelsen viste, at den samarbejdsvillige
kinesiske virksomhed eksporterede til en lang række tredjelande som Brasilien,
Indonesien, Malaysia, Sydafrika, Sydkorea, Taiwan, Thailand og De Forenende
Arabiske Emirater. Den kinesiske virksomheds eksportpriser til markeder i
tredjelande blev derfor sammenlignet med EU-erhvervsgrenens salgspriser og
priserne på den kinesiske import i NUP på EU-markedet. Sammenligningen viste,
at priserne fra den samarbejdsvillige kinesiske eksportør lå langt, op til 40
%, under EU-erhvervsgrenens priser i NUP. (30) Analysen viste på den ene side,
at priserne på EU-markedet er højere og derfor har en stor tiltrækningskraft,
og på den anden side, at de priser, som andre kinesiske eksportører tilbyder, er
lavere end den nuværende kinesiske importpris på EU-markedet. (31) Det er også værd at nævne, at
de normale værdier for den samarbejdsvillige virksomhed i NUP generelt var
lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser. Dette bekræfter EU-markedets
tiltrækningskraft, da det tydeligvis skaber større fortjeneste for kinesiske
producenter. Det lave prisniveau i Kina synes ikke at have andet grundlag end
den store kapacitet og det betydelige udbud af den pågældende vare. (32) Som nævnt ovenfor i betragtning
28, er visse markeder i tredjelande, som USA og Indien, blevet mindre
attraktive for kinesiske eksportører grundet de gældende
antidumpingforanstaltninger. Endvidere viste det sig, at andre tredjelandes
markeder, relativt set, opererede med lavere priser end EU-markedet. Med hensyn
til markeder i andre tredjelande, som ikke er genstand
for foranstaltninger, forsynes de allerede af de virksomheder, der er til stede
på disse markeder, hvorfor enhver overskydende kapacitet i Kina sandsynligvis
vil blive anvendt som eksport til EU-markedet. (33) På baggrund af ovenstående
forventes det, at importen fra Kina vil fortsætte i større mængder og medføre
et større pres på EU-markedets priser, såfremt de nuværende foranstaltninger
ophæves. d) Produktionskapacitet og overskydende
kapacitet, der kan eksporteres (34) I
overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 var analysen af den
overskydende kapacitet i Kina, i mangel på andre oplysninger, baseret på de
foreliggende faktiske oplysninger nemlig de begrænsede oplysninger om
markedssituationen i Kina, som den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende
producent gav, oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen og de offentlig tilgængelige
oplysninger om 5 hovedproducenter, der blev identificeret i Kina, og data
indsamlet i indledningsfasen. Oplysningerne fra disse kilder var kohærente. (35) På
baggrund af disse oplysninger antages det, at den uudnyttede
produktionskapacitet i Kina udgør mere end 100 000 ton, hvilket svarer til en
mængde, der er tre gange så stor som EU-forbruget i NUP. (36) Ud fra den samarbejdsvillige
producents kapacitetsudnyttelse konkluderedes det, at der muligvis er
omfattende uudnyttet kapacitet i Kina, som kan anvendes til at øge produktionen
og omdirigeres til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at
udløbe. e) Konklusion om sandsynligheden for fornyet
dumping (37) I
betragtning af ovenstående anses det for sandsynligt, at fornyet dumping vil
finde sted, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe. Særligt
størrelsen på de i Kina beregnede normale værdier, den samarbejdsvillige
producents dumpingadfærd på markeder i tredjelande, de i Indien og USA gældende
antidumpingforanstaltninger mod kinesiske eksportører, EU-markedets
tiltrækningskraft sammenlignet med andre markeder og den betydelige uudnyttede
produktionskapacitet i Kina peger på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis
de nuværende foranstaltninger ophæves. D. SITUATION PÅ EU-MARKEDET 1. Definition af
EU-erhvervsgrenen (38) Denne
undersøgelse bekræftede, at persulfater kun fremstilles af to producenter i
Unionen. De tegner sig for 100 % af EU-produktionen i NUP. Begge producenter
støttede anmodningen om en fornyet undersøgelse og samarbejdede i forbindelse med
undersøgelsen. (39) Disse virksomheder anses
derfor for at udgøre erhvervsgrenen i EU, jf. grundforordningens artikel
4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og vil herefter blive omtalt som
"EU-erhvervsgrenen". 2. Indledende bemærkning (40) For at
sikre en fortrolig behandling af oplysninger, jf. grundforordningens artikel
19, vises oplysningerne om de to EU-producenter i indekseret form eller i form
af intervaller. (41) Analysen er blevet udført på
baggrund af importoplysninger registreret under KN-koder for tre hovedtyper af
samme produkt, ammoniumpersulfat, natriumpersulfat og kaliumpersulfat, og under
Taric-koder for den fjerde type, kaliumperoxomonosulfat. Analysen af importen
blev suppleret med data, der var blevet indsamlet i medfør af
grundforordningens artikel 14, stk. 6. 3. EU-forbruget (42) EU-forbruget blev fastlagt ud
fra EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importoplysninger fra Eurostat på KN-kodeniveau og Taric-kodeniveau. (43) EU-forbruget i NUP var en
smule højere end i begyndelsen af den betragtede periode. Der blev noteret en
stigning på 22 % mellem 2009 og 2010, men senere faldt
forbruget støt med ca. 18 %. Tabel 1 Forbrug || 2009 || 2010 || 2011 || NUP Forbrug (ton) || 25 000 – 35 000 || 35 000 – 45 000 || 35 000 – 45 000 || 25 000 – 35 000 Indeks (2009=100) || 100 || 122 || 114 || 103 Kilde: Spørgeskemabesvarelser, Eurostat, database jf. artikel 14, stk. 6 4. Mængde, priser og
markedsandel for importen fra Kina (44) Mængderne
og markedsandelene for importen fra Kina blev analyseret ud fra Eurostats
oplysninger og de oplysninger, der var indsamlet i overensstemmelse med
grundforordningens artikel 14, stk. 6. (45) Sammenligningen
af ovennævnte databaser viser, at al import fra Kina hidrører fra den ene
virksomhed, der konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige
undersøgelse. Som konsekvens heraf kan markedsandelene for den kinesiske
dumpingimport og dens prisudvikling ikke analyseres. (46) Endvidere, eftersom den kinesiske eksporterende producent, der
er omfattet af antidumpingforanstaltningerne, ikke eksporterede det pågældende
produkt til Unionen i NUP, var det ikke muligt at beregne prisunderbuddet fra
Kina. 5. Import fra andre tredjelande (47) Importmængden, priserne og markedsandele fra andre lande i den
betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. De blev fastlagt på basis af
statistiske oplysninger, som blev angivet på KN-kodeniveau og Taric-kodeniveau.
Grundet den fortrolige karakter, jf. betragtning 40,
er tallene for markedsandelen fremlagt i indekseret form. Tabel 2 Import fra andre tredjelande || 2009 || 2010 || 2011 || NUP || Tyrkiet || || || || || Importmængde (ton) || 2 326 || 3 002 || 2 360 || 3 026 || Indeks (2009 = 100) || 100 || 129 || 101 || 130 || Pris, EUR/ton || 1 137 || 1 010 || 1 130 || 1 158 || Indeks (2009=100) || 100 || 89 || 99 || 102 || Markedsandel Indeks || 100 || 106 || 89 || 126 || USA || || || || || Importmængde (ton) || 3 662 || 3 951 || 4 156 || 2 556 || Indeks (2009=100) || 100 || 108 || 114 || 70 || Pris, EUR/ton || 1 053 || 1 170 || 1 201 || 1 099 || Indeks (2009=100) || 100 || 111 || 114 || 104 || Markedsandel Indeks || 100 || 88 || 100 || 68 || Andre tredjelande || || || || || Importmængde (ton) || 1 652 || 1 605 || 1 420 || 1 105 || Indeks (2009=100) || 100 || 97 || 86 || 67 || Pris, EUR/ton || 1 443 || 1 518 || 1 605 || 1 738 || Indeks (2009=100) || 100 || 105 || 111 || 120 || Markedsandel Indeks || 100 || 80 || 76 || 65 || Tredjelande i alt || || || || || Importmængde (ton) || 7 640 || 8 558 || 7 936 || 6 687 || Indeks (2009=100) || 100 || 112 || 104 || 88 || Pris, EUR/ton || 1 163 || 1 179 || 1 252 || 1 231 || Indeks (2009=100) || 100 || 101 || 108 || 106 || Markedsandel Indeks || 100 || 92 || 91 || 85 || Kilde: Eurostat og Taric || (48) Importmængden fra andre tredjelande til EU-markedet faldt med ca. 12 % i den betragtede periode, og i samme periode steg den gennemsnitlige pris med 6 %. Den markedsandel, som andre tredjelande tabte, blev dels overtaget af kinesiske importører og dels af EU-erhvervsgrenen. I samme periode øgede EU-erhvervsgrenen i gennemsnit sine priser med 7 % som anført i betragtning 64 nedenfor. 6. EU-erhvervsgrenens økonomiske
situation 6.1. Indledende
bemærkninger (49) I overensstemmelse med
grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske
faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation. 6.2. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse (50) EU-erhvervsgrenens produktion steg
betydeligt i den betragtede periode. Stigningen var særlig markant mellem 2009
og 2010, hvor produktionen steg med 32 procentpoint. Herefter var den stabil
med et lille fald mellem 2011 og NUP. Tabel 3 Den samlede EU-produktion || 2009 || 2010 || 2011 || NUP Produktion (ton) || 20 000 – 30 000 || 25 000 – 35 000 || 25 000 – 35 000 || 25 000 – 35 000 Indeks (2009=100) || 100 || 132 || 135 || 125 Kilde: Spørgeskemabesvarelser (51) Produktionskapaciteten
var stabil i den betragtede periode. I takt med at produktionen voksede i
perioden 2009-2011, udviste kapacitetsudnyttelsen en samlet vækst på 34 %.
Denne tendens ændrede sig i NUP, fordi faldet i produktionen også resulterede
i, at kapacitetsudnyttelsen faldt med 6 procentpoint som vist nedenfor: Tabel 4 Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse || 2009 || 2010 || 2011 || NUP Produktionskapacitet (ton) || 35 000 – 45 000 || 35 000 – 45 000 || 35 000 – 45 000 || 35 000 – 45 000 Indeks (2009=100) || 100 || 101 || 101 || 101 Kapacitetsudnyttelse || 60 % || 79 % || 81 % || 75 % Indeks (2009=100) || 100 || 131 || 134 || 124 Kilde: Spørgeskemabesvarelser 6.3. Lagerbeholdninger (52) Selv om EU-erhvervsgrenens
slutlagre voksede markant mellem 2009 og NUP, forblev niveauet relativt lavt
sammenlignet med produktionsniveauet. Tabel 5 Slutlagre || 2009 || 2010 || 2011 || NUP Slutlagre (ton) || 500 – 1 500 || 1 000 – 2 000 || 2 000 – 3 000 || 1 500 – 2 500 Indeks (2009=100) || 100 || 144 || 227 || 184 Kilde: Spørgeskemabesvarelser 6.4. Salgsmængde (53) EU-erhvervsgrenens
salgsmængde på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder fulgte forbrugstendensen med et højdepunkt i
2010, hvorefter den viste en faldende tendens de følgende år indtil slutningen
af NUP. I den betragtede periode steg den med 6 %. Tabel 6 Salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder || 2009 || 2010 || 2011 || NUP Mængde (ton) || 15 000 – 25 000 || 20 000 – 30 000 || 20 000 – 30 000 || 15 000 – 25 000 Indeks (2009=100) || 100 || 122 || 113 || 106 Kilde: Spørgeskemabesvarelser 6.5. Markedsandel (54) Da
salgsmængden til Unionen fulgte forbrugstendensen, forblev EU-erhvervsgrenens
markedsandel relativ stabil i den betragtede periode. Tabel 7 EU-erhvervsgrenens markedsandel || 2009 || 2010 || 2011 || NUP EU-erhvervsgrenens markedsandel || 65 % - 75 % || 65 % - 75 % || 65 % - 75 % || 65 % - 75 % Indeks (2009=100) || 100 || 100 || 100 || 103 Kilde: Spørgeskemabesvarelser, Eurostat og Taric 6.6. Vækst (55) Som forklaret ovenfor, var EU-forbrugets vækst begrænset til 3
procentpoint i den betragtede periode. I samme periode formåede
EU-erhvervsgrenen at øge sin salgsmængde og markedsandel en smule. 6.7. Beskæftigelse og produktivitet (56) Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen var stabil mellem 2009 og NUP.
Produktiviteten pr. ansat, målt som produktion i ton pr. ansat, steg dog
betydeligt i denne periode på linje med produktionstendensen. De nærmere tal er
som følger: Tabel 8 Den samlede EU-beskæftigelse og -produktivitet || 2009 || 2010 || 2011 || NUP Medarbejderindeks || 100 || 100 || 103 || 101 Produktivitetsindeks || 100 || 132 || 131 || 124 Kilde:
Spørgeskemabesvarelser 6.8. Enhedssalgspriser (57) EU-erhvervsgrenens
enhedssalgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg
med 7 % mellem 2009 og NUP. Denne stigning på 7 % i EU-erhvervsgrenens
gennemsnitlige salgspris skyldtes ændringer i det varesortiment, som den solgte
i den betragtede periode. Under hensyntagen til den potentielle forskel i
varesortimentet var denne pris betydeligt højere end den pris, som den
samarbejdsvillige kinesiske producent forlangte for eksport til tredjelande. Tabel 9 Enhedspris for EU-salg || 2009 || 2010 || 2011 || NUP Enhedspris ved salg i Unionen (EUR/ton) || 1 100 – 1 300 || 1 100 – 1 300 || 1 200 – 1 400 || 1 200 – 1 400 Indeks (2009=100) || 100 || 100 || 105 || 107 Kilde:
Spørgeskemabesvarelser 6.9. Rentabilitet (58) I 2009
nåede EU-erhvervsgrenens rentabilitet næsten break-even. Efterfølgende, i
perioden 2010 - NUP, lå rentabiliteten på over 10 %. Den pludselige stigning i
rentabilitetsindekset mellem 2009 og 2010 skyldtes således et meget lavt
basisniveau i 2009, som var et kritisk år for EU-erhvervsgrenen. I 2011 var den
høje rentabilitet resultatet af en særlig omkostningsbesparende begivenhed, der
ikke vil finde sted igen i fremtiden. Dette afspejler sig allerede i rentabilitetens
fald i NUP, hvilket fortsat er tendensen. Tabel 10 Rentabilitet || 2009 || 2010 || 2011 || NUP Rentabilitet for EU-salg Indeks (2009=100) || 100 || 2 400 || 3 336 || 1 854 Kilde:
Spørgeskemabesvarelser 6.10. Investeringer og investeringsafkast (59) Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen formåede at bibeholde et højt
investeringsniveau i den betragtede periode. (60) Investeringsafkastet fulgte
rentabilitetstendensen i 2009 og 2010 tæt, hvorfor denne tendens ikke var
repræsentativ, jf. betragtning 58. Tabel 11 Investeringer og investeringsafkast Indeks (2009=100) || 2009 || 2010 || 2011 || NUP Investeringer || 100 || 71 || 110 || 99 Investeringsafkast || 100 || 3 166 || 4 647 || 2 455 Kilde:
Spørgeskemabesvarelser 6.11. Likviditet og evne til at rejse
kapital (61) Likviditeten, som påvirker
erhvervsgrenens evne til selv at finansiere sine aktiviteter, udtrykt som en
procentdel af omsætningen af den pågældende vare, fulgte en tendens, der
lignede rentabilitetstendensen. Den voksede betydeligt frem til 2011 og faldt i
NUP. Tabel 12 Likviditet || 2009 || 2010 || 2011 || NUP Likviditet Indeks (2009=100) || 100 || 288 || 381 || 172 Kilde:
Spørgeskemabesvarelser 6.12. Lønninger (62) Mens
antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen forblev stabilt, steg deres lønninger
med 12 % i den betragtede periode. 6.13. Dumpingmargenens størrelse (63) Som beskrevet ovenfor foretog
Kina ikke dumping i den betragtede periode, hvorfor dumpingmargenens størrelse
ikke kunne bestemmes. 6.14. Genrejsning efter tidligere
dumping (64) I betragtning af fraværet af
dumpingimport til lave priser fra Kina, EU-erhvervsgrenens relative høje
kapacitetsudnyttelse og dens erobring af markedsandele, dens
rentabilitetsniveau og visse finansielle indikatorers positive udvikling,
konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode har genrejst sig
efter virkningerne af den tidligere dumping. Genrejsningen er dog sket for
nylig, og der er blevet observeret et vist fald inden for forskellige skadesindikatorer
som rentabilitet, likviditet, investeringsafkast og investering på EU-markedet
i NUP. 7. Konklusion om
EU-erhvervsgrenens situation (65) Undersøgelsen
viste, at importen af billige dumpingvarer fra Kina ophørte på EU-markedet,
lige efter de oprindelige foranstaltninger blev indført i 2007, og den fandt
ikke sted i den betragtede periode eller NUP. Den import fra Kina, der er til
stede på EU-markedet, stammer fra den ene kinesiske producent, der
konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. Hermed
kunne EU-erhvervsgrenen opnå et højt produktionsniveau, øge sin salgsmængde, gennemsnitlige
salgspris, markedsandele og rentabilitet samt forbedre sin overordnede
finansielle situation. (66) Det konkluderes derfor, at
EU-erhvervsgrenen ikke har lidt nogen væsentlig skade i NUP. I betragtning af nedgangen
i forbruget og svækkelsen af visse skadesindikatorer i NUP, som beskrevet
ovenfor, er EU-erhvervsgrenens situation stadig sårbar. E. SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE 1. Indledende bemærkninger (67) For at
kunne bestemme sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får
lov at udløbe, blev den kinesiske imports potentielle indvirkning på
EU-markedet og EU-erhvervsgrenen analyseret i henhold
til grundforordningens artikel 11, stk. 2. (68) I analysen blev der fokuseret
på den uudnyttede kapacitet i Kina og de kinesiske eksportørers adfærd på markeder
i tredjelande og på EU-markedet. 2. Uudnyttet kapacitet i Kina (69) Ud fra de oplysninger, som er
blevet indsamlet og verificeret i løbet af undersøgelsen, vurderes det, at der
forefindes ca. 100 000 ton uudnyttet produktionskapacitet for det pågældende
produkt i Kina. Desuden er der en række mindre producenter fordelt over hele
landet, hvilket betyder, at dette tal er endnu højere. (70) Grundet manglende samarbejde
fra kinesiske eksportører foreligger der ingen data, der angiver det præcise procenttal
for den kapacitet, som er uudnyttet, og som kan anvendes til eksport af det
pågældende produkt til EU-markedet. Undersøgelsen viste dog, at den ene
samarbejdsvillige kinesiske producent har en uudnyttet kapacitet på ca. 30 %.
At ekstrapolere denne oplysning til alle kinesiske virksomheder ville betyde,
at Kina på nuværende tidspunkt har en uudnyttet kapacitet på over 30 000 ton. (71) På baggrund af ovenstående
ville 20-25 000 ton af det pågældende produkt være til rådighed til eksport i
Kina, også hvis kinesiske virksomheder ikke udnytter deres kapacitet fuldt ud.
I betragtning af undersøgelsesresultaterne og konklusionerne i betragtning 22
til 44, står det klart, at hvis foranstaltningerne ikke forlænges, vil man forsøge
at eksportere den uudnyttede kapacitet i Kina til EU-markedet. Denne
potentielle ekstra eksportmængde skal ses i sammenhæng med et EU-forbrug på ca.
25 000 til 35 000 ton i NUP. 3. Eksporten fra Kina (72) Som anført ovenfor i betragtning
20 viste undersøgelsen, at kinesisk eksport til tredjelande foregår til
dumpingpriser. Endvidere førte resultaterne af udløbsundersøgelsen, som de
relevante myndigheder i USA og Indien gennemførte, til den anbefaling, at de
gældende antidumpingforanstaltninger, for så vidt angår persulfater fra Kina,
bør forlænges. I denne situation forventes det, at de kinesiske eksportørers
uudnyttede produktionskapacitet hovedsageligt vil blive anvendt til at
producere eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.
Som beskrevet i betragtning 32 ovenfor og i betragtning af, at leveringen til markeder
i andre tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger, allerede
foretages af virksomheder, som befinder sig på disse markeder, vil enhver uudnyttet
kapacitet i Kina sandsynligvis blive anvendt til eksport af det pågældende
produkt til EU-markedet. (73) Under hensyntagen til
tidligere dumping fra kinesiske eksportører, der førte til indførelsen af de
gældende foranstaltninger, samt deres nuværende dumpingadfærd i tredjelande kan
det konkluderes, at denne eksport til Unionen vil blive foretaget til
dumpingpriser. (74) Som anført i betragtning 23 ovenfor
skal det desuden erindres, at der i årene 1995 til 2001 blev indført
antidumpingforanstaltninger mod eksport af persulfater fra Kina. Da disse
foranstaltninger ikke blev forlænget, steg importen fra Kina fra mindre end 200
ton i 2001 til næsten 10 000 ton i 2006, og den tegnede sig dermed for mere end
20 % af EU-markedet. 4. Konklusion (75) I lyset af
undersøgelsesresultaterne, nemlig den uudnyttede kapacitet i Kina, Kinas
fortsatte dumping til tredjelande, kinesiske eksportørers begrænsede muligheder
for salg på markeder i de andre vigtigste tredjelande og deres dokumenterede
evne til at omdirigere eksportmængder til EU-markedet vurderes det, at hvis
foranstaltningerne ophæves, vil det svække EU-erhvervsgrenens position på dens
kernemarked, og der vil ske fornyet skade grundet sandsynligheden for kinesisk
import til dumpingpriser. Der er ingen grund til at tro, at den forbedring af
EU-erhvervsgrenens resultater, der er sket som følge af de gældende
foranstaltninger, vil vare ved eller styrkes, hvis foranstaltningerne ophæves.
Betingelserne er tværtimod gunstige for, at import fra Kina omdirigeres til
EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder, og det vil sandsynligvis
underminere den positive udvikling på EU-markedet, som er opnået i den
betragtede periode. Den sandsynlige dumpingimport fra Kina vil medføre et pres
på EU-erhvervsgrenens salgspriser og bevirke, at den mister markedsandele. Som
en konsekvens heraf vil den kinesiske dumpingimport have en negativ indflydelse
på EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater, der stadig er sårbare, jf.
betragtning 66. F. UNIONENS INTERESSER 1. Indledning (76) I overensstemmelse med
grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om det ville være imod
Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende foranstaltninger.
Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige
involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og
brugernes interesser. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte
bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2. (77) Eftersom denne undersøgelse er
en fornyet undersøgelse af de gældende foranstaltninger, tillod den en
vurdering af enhver uønsket negativ virkning, som de gældende
antidumpingforanstaltninger måtte have på de interesserede parter. 2. EU-erhvervsgrenens interesser (78) I betragtning 70 konkluderedes
det, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af
dens situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. Af den
grund ville det gavne EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningernes opretholdes,
da EU-producenterne bør kunne opretholde EU-erhvervsgrenens salgsmængde,
markedsandel, rentabilitet og dens overordnede økonomiske situation. Derimod
ville det være en alvorlig trussel mod EU-erhvervsgrenens levedygtighed, hvis
foranstaltningerne ikke opretholdes, da der er grund til at forvente, at det
vil forårsage fornyet skade, hvis importen fra Kina flyttes til EU-markedet til
dumpingpriser og i betydelige mængder. 3. Brugernes interesser (79) Ingen af de 44 brugere, som
var blevet kontaktet, besvarede spørgeskemaet eller samarbejdede. Der var
heller ingen brugere, der samarbejdede i forbindelse med den oprindelige
undersøgelse. På grund af brugernes manglende interesse konkluderedes det, at det
ikke ville være imod deres interesse at opretholde foranstaltningerne. Af
undersøgelsen fremgik tillige, at det pågældende produkts indvirkning på
omkostningerne til yderligt forarbejdede varer kun er marginal, og at det ikke
har nogen negativ virkning på brugerindustrien, hvis foranstaltningerne
opretholdes. Undersøgelsen viste også, at brugerne grundet produkttypen samt forskellige
leveringskilder på markedet nemt kan skifte leverandør. 4. Importørernes interesser (80) Ingen af de 14 importører, som
var blevet kontaktet, besvarede spørgeskemaet eller samarbejdede. Der var
heller ingen importører, der samarbejdede i forbindelse med den oprindelige
undersøgelse. På grund af importørernes manglende interesse konkluderedes det, at
det ikke ville være imod deres interesse at opretholde foranstaltningerne. Af
undersøgelsen fremgik det, at importører nemt kan foretage indkøb fra
forskellige kilder på markedet, særligt fra EU-erhvervsgrenen, amerikanske
eksportører og eksportører fra Kina, der sælger til dumpingpriser. 5. Konklusion (81) I lyset af ovenstående
konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med EU's interesser
til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. G. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER (82) Alle parter blev underrettet
om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at
anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en
frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger.
Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning. (83) Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne
vedrørende importen af visse peroxosulfater (persulfater) med oprindelse i
Kina, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 1184/2007, bør
opretholdes, som fastlagt i grundforordningens artikel 11, stk. 2. (84) For at minimere risikoen for
omgåelse, som følge af den store forskel i toldsatser, er det opfattelsen, at
det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en
korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger, der
kun gælder for virksomheder, for hvilke der er indført individuel toldsats,
omfatter forelæggelse for toldmyndighederne i medlemsstaterne af en gyldig
handelsfaktura, som skal være i overensstemmelse med kravene i bilaget til
denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet
af den restantidumpingtold, som gælder for alle andre producenter. — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 1. Der indføres en endelig
antidumpingtold på import af peroxosulfater (persulfater), herunder
kaliumperoxomonosulfat, på nuværende tidspunkt henhørende under KN-kode 2833 40
00 og ex 2842 90 80 (Taric-kode 2842 90 80 20) og med oprindelse i Kina. 2. Den endelige antidumpingtold
fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for
den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder: Virksomhed || Antidumpingtold || Taric-tillægskode ABC Chemicals (Shanghai) Co., Ltd., Shanghai || 0,0 % || A820 United Initiators Shanghai Co., Ltd || 24,5 % || A821 Alle andre virksomheder || 71,8 % || A999 3. Anvendelsen af de
individuelle toldsatser, der er fastsat for de virksomheder, der er nævnt i
stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder
fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget. Hvis der
ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for "alle andre
virksomheder". 4. De gældende bestemmelser
vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning
er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i
hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand [1] EUT L 265 af 11.10.2007, s. 1. [2] EUT C 305 af 10.10.2012, s. 15. [3] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51. [4] EUT L 265 af 11.10.2007, s. 1. [5] EUT C 305 af 10.10.2012, s. 15. [6] Der mindes om, at navnet på virksomheden United
Initiators Shanghai Co. Ltd. var Degussa-AJ (Shanghai) Initiators Co., Ltd.,
Shanghai i forbindelse med forordning (EF) nr. 1184/2007 (EUT L 265 af
11.10.2007, s. 1), ved hvilken der blev indført en endelig antidumpingtold på
importen af peroxosulfater med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Taiwan og
Amerikas Forenede Stater. Ændringen af navnet skyldtes en ændring i ejerskabet
i 2008. [7] Nr. A-570-847 (Review). [8] Den
virksomhed, som er omhandlet i nærværende betragtning, tages ikke op til
fornyet behandling i den nuværende udløbsundersøgelse, eftersom der ved den
oprindelige undersøgelse blev fastsat en nultold for denne virksomhed (Rådets
forordning nr. 1184/2007). BILAG til Forslag til RÅDETS
GENNEMFØRELSESFORORDNING om indførelse af en endelig
antidumpingtold på importen af peroxosulfater (persulfater) med oprindelse i
Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11,
stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009
Den gyldige handelsfaktura, der er
omhandlet i artikel 1, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en
dertil bemyndiget person i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og være
udformet på følgende måde: (1) Navn
og stilling på den ansatte i enheden, der er bemyndiget til at udstede
handelsfakturaen. (2) Følgende
erklæring: "Undertegnede bekræfter, at de [mængde] peroxosulfater, der er solgt til eksport
til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet
af [selskabets navn og adresse] [Taric-tillægskode] i Folkerepublikken Kina.
Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og
korrekte." Dato og underskrift