Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013PC0812

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

/* COM/2013/0812 final - 2013/0398 (COD) */

52013PC0812

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande /* COM/2013/0812 final - 2013/0398 (COD) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Produktion og handel med landbrugsprodukter og landbrugsfødevarer er et stort plus for Den Europæiske Union. Med ca. 18 % af verdens eksport og 20 % af verdens import indtager Unionen - sammen med USA - førstepladsen som den største importør og eksportør af landbrugsprodukter. Inden for fremstillingsindustrien er fødevareproduktion den mest betydningsfulde med 13,5 % af de beskæftigede og 12,9 % af omsætningen. Fødevareindustrien består af 310 000 virksomheder, hvoraf 99,1 % er SMV'er[1]. I årenes løb har den europæiske produktion orienteret sig mod kvalitet og merværdi af forarbejdede produkter, der vinder stadig større indpas i Europa men også i resten af verden. Disse produkter udgør mere end to tredjedele af Unionens samlede landsbrugseksport og har endnu et betydeligt udviklingspotentiale.

Det er afgørende, at både det europæiske landbrug og den landbrugsbaserede fødevareindustri, som er dybt afhængig heraf, bevarer og øger deres konkurrenceevne og markedsandele, både på det indre marked og eksportmarkederne, i overensstemmelse med de forpligtelser, som EU har indgået inden for rammerne af sine internationale handelsforbindelser. Imidlertid befinder det europæiske landbrug befinder sig i dag i et meget mere konkurrenceorienteret miljø, hvilket først og fremmest skyldes markedernes globalisering. Tendensen vil formentlig fortsætte i de kommende år, hvor Doharunden muligvis vil blive afsluttet, og forhandlingerne om bilaterale og regionale aftaler fortsætter. Selvom de ofte mødes med skepsis, kan disse aftaler medføre store muligheder for landbrugssektoren.

På det indre marked er en forsvindende lille del af de europæiske forbrugere klar over den indsats, som de europæiske landbrugere yder for at levere kvalitetsprodukter, som er sunde og sikre. Kun 14 % af europæerne kender de logoer, der pryder produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller en beskyttet geografisk betegnelse (BGB), som ellers er de vigtigste europæiske kvalitetsordninger, Unionen har sat i værk. Det samme gælder eksporten, hvor investeringer i markedsføring og afsætning på fjerntliggende markeder er en udfordring for en sektor, som primært består af SMV'er og mikrovirksomheder.

Situationen er uden tvivl en udfordring for de europæiske landbrugere, men rummer også muligheder, der bør følges effektivt op på - navnlig ved hjælp af den fælles landbrugspolitiks instrumenter. De europæiske landbrugeres succes afhænger nemlig af deres evne til dels at øge markedsandele, dels at gøre det muligt for den yderst konkurrencedygtige fødevareindustri at fastholde sin vigtige position inden for europæisk økonomi og handel.

Forholdene kræver en moderne og ambitiøs salgsfremmende politik, der trækker på erfaringer fra tidligere programmer, og som udgør endnu et skridt mod modernisering af den fælles landbrugspolitik. Målet er at støtte landbrugssektoren, herunder især SMV'erne og de producentorganisationer, der er sektorens hjørnesten, så den kan yde et stærkt og dynamisk bidrag til den økonomiske vækst til gavn for Unionen som helhed og landdistrikterne i særdeleshed. Dette kræver en salgsfremmende politik, som er omstruktureret til fordel for dem, der er omfattet af den (producentorganisationer, erhvervsorganisationer og brancheorganisationer - nationale eller europæiske) med supplerende midler, og som har en klart integreret tilgang, dels til det indre marked, dels til tredjelandenes markeder.

Finansieringen af dette forslag, som tager højde for en gradvis men betydelig stigning af det budget, der er afsat til salgsfremmende foranstaltninger, vil komme fra de beløb, der allerede er afsat til den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Udgifterne er beregnet på grundlag af de muligheder, der er i tredjelandene takket være en stigende efterspørgsel i eksempelvis Asien, hvor der frem til 2050 alene i ASEAN-landene[2] forventes en vækst i importen af landbrugsprodukter på mere end 17 mia. USD[3].

Udover den voksende efterspørgsel på især vækstmarkederne, der allerede har et stort potentiale for EU's eksport af landbrugsvarer og landbrugsfødevarer, vil vores markedsadgang generelt blive bedre i takt med, at talrige forhandlinger om handelsaftaler falder på plads. De forhandlinger om frihandelsaftaler, der for øjeblikket er i gang, vedrører markeder, hvis aktuelle værdi for den europæiske landbrugs- og fødevaresektor er på ca. 35 mia. EUR årligt. Den stigende efterspørgsel og en liberalisering af den væsentlige del af samhandelen via disse forhandlinger sandsynliggør, at dette tal vil stige markant i fremtiden. Eksempelvis vil en ambitiøs frihandelsaftale med USA frem til 2027 kunne øge EU's eksport af landbrugsprodukter med 15 % (mere end 1,7 mia. EUR om året) og eksporten af forarbejdede landbrugsprodukter med 45 % (mere end 13,4 mia. EUR om året)[4]. Hvis der blev indgået en ambitiøs frihandelsaftale med Japan, ville eksporten af landbrugsvarer og landbrugsfødevarer på længere sigt vokse med 137 % (mere end 5,9 mia. EUR om året)[5].

Der er følgelig tale om en strategisk og strukturel udfordring for den europæiske landbrugs- og fødevaresektor, som bør håndteres via en ambitiøs og innovativ politik, der tager højde for de europæiske SMV'ers betydning for denne sektor. Disse virksomheder har behov for støtte, ekspertise og opmuntring for at udnytte denne enorme mulighed, og det kræver en vidtrækkende offentlig politik, der står mål med denne mulighed. De beløb, som forslaget indeholder, vil gøre det muligt at indføre en troværdig politik i de kommende år.

Generel baggrund

Den fælles landbrugspolitik gør det muligt at frigøre og fremhæve potentialet ved den europæiske landbrugs- og fødevaresektor. En reformproces er i gang, som efter 2013 vil gøre det muligt for denne politik at bidrage fuldt ud til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, idet den støtter et landbrug, som står for fødevaresikkerhed, bæredygtig anvendelse af naturressourcer og dynamik i landdistrikterne. Det er samtidig nødvendigt at reformere politikken for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter, som er et af den fælles landbrugspolitiks instrumenter.

Som et af den fælles landbrugspolitiks instrumenter skal den europæiske politik til fremme af landbrugsprodukter følge den fælles landbrugspolitiks reformmål i forbindelse med Horisont 2020, nærmere bestemt det mål at styrke det europæiske landbrugs konkurrencedygtighed, både på det indre marked og i tredjelande med følgende specifikke mål for øje:

– øge forbrugernes kendskab til ved de europæiske landbrugsprodukters egenskaber

– udvikle og åbne nye markeder for europæiske landbrugsprodukter, både på det indre marked og i tredjelande

– forbedre politikkens effektivitet.

Unionens støtte til oplysning om og fremme af landbrugsprodukter har udviklet sig inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Før 2000 foregik oplysningskampagnerne og salgsfremstødene på sektorielt niveau. I 2000 blev de sektorielle foranstaltninger lagt sammen i én horisontal ordning. Fra 2000 til 2007 blev aktiviteterne reguleret af to forskellige regelsæt, et for det indre marked og et for tredjelandene[6]. Siden 2008 har de to tilgange været samlet i én horisontal ordning (Rådets forordning (EF) nr. 3/2008[7] og Kommissionen forordning (EF) nr. 501/2008[8]) uden at indholdet dog er ændret væsentligt.

Formålet med forslaget

Dette forslag har til formål at muliggøre gennemførelsen af de nødvendige oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande, så landbrugssektoren kan imødegå de mange udfordringer, som voksende konkurrence og nye markedsåbninger skaber. Det europæiske landbrugs succes afhænger af dets evne til at øge sine markedsandele og give den meget konkurrencedygtige sektor for fødevareindustri (fødevarekæden udgør 6 % af Unionens BNP) mulighed for at bevare en central plads inden for Unionens økonomi og handel.

Foranstaltningerne vil følge en europæisk strategi for oplysningskampagner og salgsfremstød, som fastsætter prioriteterne for markederne og produkterne eller for de budskaber, der skal fremhæves (f.eks. produkter med høj merværdi), idet der tages hensyn til forhandlingerne om frihandelsaftaler og de vigtigste markeder, så midlerne ikke spredes. Det forventes også, at forslaget igen vil skabe ligevægt i de foranstaltninger, der er målrettet tredjelandene.

For at øge antallet af foranstaltninger og forbedre kvaliteten heraf er det hensigtsmæssigt - i overensstemmelse med reformen af den fælles landbrugspolitik, som opfordrer landbrugerne til at skabe mere struktur - at åbne ordningen for nye støttemodtagere som eksempelvis producentorganisationerne.

Det er ligeledes hensigtsmæssigt at stræbe efter det bedste afkast af investeringerne i disse foranstaltninger og fastsætte betingelser for, hvordan produkternes oprindelse eller varemærker fremhæves i det hovedbudskab, som skal promovere de europæiske landbrugsprodukters væsentlige egenskaber.

De programmer, som forskellige medlemsstaters aktører har fremlagt, bidrager væsentligt til at skabe europæisk merværdi. De fremhæver de europæiske landbrugsprodukters diversitet og skal støttes inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionens initiativer, såsom handelsbesøg på højt plan eller deltagelse i internationale messer, gør det lettere at åbne nye markeder for europæiske landbrugsprodukter,

Forslaget sørger for udvikling af nye tekniske støttetjenester for interessenterne, som skal fremme udveksling af informationer om oplysningskampagner og salgsfremstød eller god praksis, og gøre det muligt for interessenterne at øge deres ekspertise.

Forslaget sigter derudover mod at forenkle den politiske forvaltning af oplysningskampagner og salgsfremstød. Det foreslås, at Kommissionen kommer til at spille en mere aktiv rolle i forvaltningen af programmer, der omfatter flere lande, for at gøre det lettere at udvikle og gennemføre disse. Den relevante medlemsstats og Kommissionens respektive roller skal klarlægges med hensyn til opfølgning af og kontrol med foranstaltningerne for at undgå dobbeltarbejde og langvarige procedurer. Det foreslås, at det udelukkende er Kommissionen, der foretager udvælgelsen.

Endelig vil der blive foretaget en systematisk evaluering af hver foranstaltning, som skal bekræfte, at de mål, der er sat, også bliver nået. Der vil blive fastsat en evalueringsramme for at måle virkningerne af den salgsfremmende politik ved hjælp af et sæt fælles indikatorer, som er knyttet til de strategiske mål, i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitiks overvågnings- og evalueringsramme.

EU-merværdi

Landbrugspolitikken er en europæisk politik. I stedet for at have 28 individuelle landbrugspolitikker, forener medlemsstaterne deres ressourcer for at handle ud fra én europæiske politik med et fælles budget. Landbruget er den eneste sektor, der styres af en fælles politik, og hvor de fælles regler - herunder regler for salgsfremstød - er fastlagt i traktaten. Den igangværende reform af den fælles landbrugspolitik skal komme til udtryk i alle værktøjer under denne politik.

Særligt på et indre marked vil et tiltag på EU-niveau have en betydelig løftestangseffekt for a) at lette iværksættelsen af generiske oplysningskampagner, som af natur ikke særlig ofte bliver iværksat af medlemsstaterne eller virksomhederne selv – især ikke nu, hvor der er økonomisk krise, og b) at iværksætte programmer, der omfatter flere lande, hvor medlemsstaterne kan udveksle erfaringer og udnytte stordriftsfordele.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Høring af interesserede parter

Der er foretaget en bred høring af interesserede parter. Kommissionens grønbog, som blev offentliggjort den 14. juli 2011, startede en debat, hvis resultater blev fremlagt på en konference om salgsfremstød organiseret af det polske EU-formandsskab i november 2011. Rådet vedtog konklusioner om grønbogen på sit møde i december 2011. Efter at Kommissionen havde vedtaget en meddelelse om emnet, vedtog Europa-Parlamentet den 20. november 2012 en resolution. I marts 2012 fandt der ligeledes høringer sted i det rådgivende udvalg for salgsfremstød og i en ekspertgruppe om forenkling af den fælles landbrugspolitik.

Evaluering af den nuværende ordning

I januar 2012 blev en evaluering, som var blevet bestilt af Europa-Kommissionen og foretaget af en ekstern konsulent, offentliggjort. Evalueringen gav en overordnet og uafhængig analyse af den nuværende ordning. Den undersøgte betydningen og effektiviteten af Unionens politik vedrørende oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter i forhold til de mål, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 3/2008, og politikkens sammenhæng med andre foranstaltninger for salgsfremstød, der anvendes inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Den periode, der blev undersøgt, var årene 2002-2010.

Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen vurderer ud fra af en evaluering af den nuværende politikramme på den ene side og en analyse af de fremtidige udfordringer og behov på den anden side tre alternative scenarier og sammenligner deres virkninger. Reformscenarierne er udarbejdet på grundlag af tre forskellige elementer, der udspringer af den offentlige debat og de forskellige interessenters holdninger, nemlig: målmarkedet/målmarkederne, hvorvidt der findes en europæisk strategi for salgsfremstød eller ej, og regler for private mærker og produkters oprindelse. Der er derfor som del af beslutningsprocessen udarbejdet tre scenarier:

•           Et "forbedret status quo"-scenarie, som er en begrænset tilpasning af den eksisterende politik for salgsfremstød. Scenariet anerkender den salgsfremmende politiks merværdi og forsøger at udbedre de påpegede mangler med det formål at forenkle politikken og gøre den mere tilgængelig, sørge for at støttemodtagerne kan drage størst mulig nytte af de forhånd værende værktøjer og tilbyde dem passende teknisk støtte.

•           Et målrettet scenarie, der går skridtet videre end det forbedrede status quo-scenarie, idet det tilbyder mere målrettede salgsfremstød på de indre og eksterne markeder ved at lægge en strategi og føre den ud i livet. Strategien fremmer samarbejdet mellem aktørerne i de forskellige medlemsstater via programmer, der omfatter flere lande, og som forvaltes direkte. Strategien gør det desuden muligt at udvide den række af produkter og temaer, der er støtteberettigede under ordningen for fremme af landbrugsprodukter. Endelig giver scenariet en bedre udnyttelse af henvisninger til produkters oprindelse og varemærker (f.eks. mærker på reklamebannere).

•           Et scenarie udelukkende for tredjelande, der har samme politiske ambitioner som det målrettede scenarie, men som i salgsfremstødene kun koncentrerer sig om tredjelande, og forvaltes direkte af Kommissionen i henhold til en udvælgelsesstrategi. De forbedringer, der foreslås under det forbedrede status quo-scenarie, indgår også i dette scenarie. Udover de generiske salgsfremstød vil salgsforanstaltninger for individuelle, private mærker også være støtteberettigede under ordningen, ligesom listen over støtteberettigede produkter og temaer vil kunne udvides.

Mens det forbedrede status quo-scenarie ikke i tilstrækkelig grad er målrettet foranstaltninger af stor merværdi for Den Europæiske Union, og scenariet for tredjelandene er for risikabelt på grund af det ringe kendskab til europæiske landbrugsprodukter, vurderes det i konsekvensanalysen, at det målrettede scenarie er det mest afbalancerede med hensyn til at fastsætte rammerne for en salgsfremmende ordning, som i højere grad er rettet mod landbrugssektorernes og -markedernes behov for økonomisk vækst, og øger de europæiske forbrugeres viden om det stadigt større udvalg af produkter.

3.           Forvaltning af ordningen

Ordningen forvaltes for øjeblikket ved delt forvaltning (de primære udgifter er forbundet med programmernes gennemførelse) og ved direkte forvaltning (oplysningskampagner og salgsfremstød på Kommissionens initiativ). Nærværende forordning bør føre til en generel og markant forøgelse af antallet af gennemførte foranstaltninger og dermed til en forøgelse af de udgifter, der er til både delt forvaltning og direkte forvaltning. Der vil også ske en væsentlig forøgelse af foranstaltninger med direkte forvaltning, når flerlandeprogrammerne - med det formål at fremme deres gennemførelse - overgår til denne forvaltningsform.

Kommissionen kan på grundlag af en omkostnings-/effektivitetsanalyse beslutte at overdrage en eller flere forvaltningsopgaver i forbindelse med programmet til et gennemførelsesorgan, jf. artikel 62 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[9]. I sin meddelelse "Et budget for Europa 2020"[10] foreslår Kommissionen i højere grad at udnytte muligheden for at anvende eksisterende gennemførelsesorganer.

På baggrund heraf og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003[11] og i overensstemmelse med artikel 6, litra g), i forordning (EU) nr. XXX/XXXX om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik[12] [den horisontale forordning] har Kommissionen til hensigt at uddelegere visse opgaver, der er forbundet med den direkte forvaltning af oplysningskampagner og salgsfremstød - især hvad angår flerlandeprogrammerne - og evaluering af forslagene til enkeltlandsprogrammer, til et eksisterende gennemførelsesorgan med henblik på at yde en bedre service og styrke EU's synlighed inden for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter.

4.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 42 og 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

· Nærhedsprincippet

EU's politik for oplysningskampagner og salgsfremstød supplerer og understøtter med held medlemsstaternes tiltag ved at fremme produktimage over for forbrugerne i EU og i tredjelande, især med hensyn til fødevarernes kvalitet, næringsværdi og sikkerhed og de anvendte produktionsmetoder. Fordi den bidrager til at skabe nye afsætningsmuligheder i tredjelande, kan den også virke som multiplikator for nationale eller private initiativer.

Forslaget hører under EU's og medlemsstaternes delte kompetence, og det opfylder subsidiaritetsprincippet.

· Proportionalitetsprincippet

Som følge af den voksende handelsliberalisering, herunder handel med landbrugs- og fødevareprodukter, er handlen mellem EU-medlemsstaterne og tredjelande blevet stadig vigtigere. Forordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande er på den baggrund og med henblik på den fælles landbrugspolitiks markedsorientering derfor et væsentligt instrument, som er i overensstemmelse med de nye rammer for WTO-aftalen om landbrug.

Det er derfor EU's opgave at fremme EU-landbrugsprodukternes høje kvalitetsstandarder og at tilskynde til fælles fremstød, der involverer flere EU-lande eller landbrugssektorer.

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

5.           BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Med hensyn til den aktuelle situation sigter forslaget mod en gradvis men væsentlig forhøjelse af budgettet for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter fra 61,5 mio. EUR i 2013 til op mod 200 mio. EUR i 2020. De detaljerede oplysninger om forslagets budgetmæssige konsekvenser fremgår af finansieringsoversigten. Forslaget til den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 omfatter hvad angår den første søjle i den fælles landbrugspolitik direkte betalinger og udgifter forbundet med markedsforanstaltninger. Kommissionen har som sikkerhedsforanstaltning taget hensyn til Rådets konklusioner af 8. februar 2013 om FFR. Med forbehold for vedtagelsen af forordningen om FFR vil finansieringen af oplysningskampagner salgsfremstød ske inden for rammerne af det beløb, som Det Europæiske Råd er nået til enighed om.

2013/0398 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[13],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[14], og

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008[15] kan Unionen iværksætte oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og de metoder, de produceres efter, og landbrugsfødevarer på det indre marked og i tredjelande.

(2)       Målet med disse foranstaltninger er at styrke det europæiske landbrugs konkurrenceevne på både det indre marked og i tredjelande ved at øge forbrugernes kendskab til egenskaberne ved Unionens landbrugsprodukter og landbrugsfødevarer og åbne og udvikle nye markeder. Foranstaltningerne supplerer og styrker med held medlemsstaternes egne tiltag.

(3)       Under hensyntagen til hidtidige erfaringer på den ene side og udsigterne til udvikling for landbrugssektoren og markederne i og uden for EU på den anden side bør den ordning, som er fastsat ved forordning (EF) nr. 3/2008, revideres og gøres mere effektiv og sammenhængende. Forordning (EF) nr. 3/2008 bør derfor ophæves og afløses af en ny forordning.

(4)       De foranstaltninger, der er målrettet det indre marked skal under overholdelse af konkurrencereglerne begrænses til oplysningskampagner vedrørende de særlige kendetegn ved det europæiske landbrugs produktionsmetoder eller om temaer af interesse for Unionen såsom de europæiske kvalitetsordninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012[16].

(5)       Der bør ligeledes fastsættes foranstaltninger, der skal fremhæve europæiske produkters ægthed, med det formål at øge forbrugernes kendskab til de autentiske produkters kvaliteter sammenlignet med pirat- og kopiprodukter. Dette vil både i Unionen og i tredjelande bidrage væsentligt til at øge kendskabet til de symboler, angivelser og forkortelser, som viser, at produkterne er omfattet af de i forordning (EU) nr. 1151/2012 fastsatte kvalitetsordninger.

(6)       Unionen eksporterer først og fremmest færdige landbrugsprodukter, herunder landbrugsprodukter uden for bilag I til traktaten om Den Europæiske Unionens funktionsmåde ("traktaten"). Ordningen for oplysningskampagner og salgsfremstød bør derfor åbnes for visse landbrugsfødevarer i overensstemmelse med andre ordninger under den fælles landbrugspolitik som eksempelvis de europæiske kvalitetsordninger, der allerede indeholder bestemmelser for disse produkter.

(7)       Unionens oplysningskampagner og salgsfremstød for vin er at af fyrtårnene i den fælles landbrugspolitiks støtteprogram for vinsektoren. Støtte til oplysningskampagner og salgsfremstød for vin under nærværende forordning bør følgelig begrænses med undtagelse af de tilfælde, hvor vin er knyttet til et andet landbrugsprodukt eller en anden landbrugsfødevare.

(8)       I perioden 2001-2011 var ikke engang 30 % af budgettet til oplysningskampagner og salgsfremstød under forordning (EF) nr. 3/2008 målrettet tredjelandene på trods af, at der er et betydeligt vækstpotentiale på disse markeder. Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for at fremme iværksættelsen af flest mulige oplysningskampagner og salgsfremstød for europæiske landbrugsprodukter i tredjelande med det mål at nå 75 % af de anslåede udgifter. Det skal især ske via øget finansiel støtte.

(9)       For at sikre, at de iværksatte oplysningskampagner og salgsfremstød har en virkning, skal disse tilrettelægges i henhold til programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød. Disse programmer er indtil videre blevet fremlagt af erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer. For at øge antallet og kvaliteten af de foreslåede foranstaltninger bør kredsen af støtteberettigede udvides til også at omfatte producentorganisationer. Derudover skal Kommissionen supplere programmerne ved at gennemføre foranstaltninger på eget initiativ, især med det formål at medvirke til åbning af nye markeder.

(10)     De oplysningskampagner og salgsfremstød, der samfinansieres af Unionen, skal have en særlig europæisk dimension. Med dette mål for øje og for at undgå spredning af midlerne og øge Europas synlighed gennem disse oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter bør der udarbejdes et arbejdsprogram, der fastsætter foranstaltningernes strategiske prioriteter med hensyn til målgruppe, produkter og de temaer eller markeder, som foranstaltningerne skal målrettes mod, samt kendetegn ved budskaberne i oplysningskampagner og salgsfremstød. Hvad angår foranstaltninger målrettet tredjelande tager Kommissionen især hensyn til de små og mellemstore virksomheders fremtrædende rolle i sektoren for landbrugsfødevarer, til de sektorer, der nyder fordel af de ekstraordinære foranstaltninger, der er nævnt i artikel 154-156 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/20XX [af ... om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (KOM(2011) 626)], og til frihandelsaftalerne inden for rammerne af Den Europæiske Unions handelspolitik.

(11)     For at sikre en effektiv gennemførelse af oplysningskampagnerne og salgsfremstødene bør gennemførelsen overlades til behørigt udvalgte gennemførelsesorganer.

(12)     Udover oplysningskampagner og salgsfremstød er det nødvendigt at Kommissionen udvikler og koordinerer tekniske støttetjenester på europæisk niveau med henblik på at hjælpe aktørerne med at deltage i samfinansierede programmer, gennemføre effektive kampagner eller udvikle deres eksportaktiviteter.

(13)     Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter, som er samfinansieret af Unionen, er ikke rettet mod varemærker eller produkternes særlige oprindelse. Ikke desto mindre kan varemærker eller oprindelsesbetegnelser have en løftestangseffekt for salgsfremstødene især i tredjelande. Det bør derfor være muligt, under opfyldelse af visse betingelser, der endnu skal fastsættes, og især under overholdelse af reglerne om beskyttelse af industriel ejendomsret, at give varemærker og oprindelsesbetegnelser større synlighed, idet der opretholdes en balance med hensyn til fremhævelse af de generelle budskaber om de europæiske landbrugsprodukter og landbrugsfødevarers væsentlige egenskaber.

(14)     Unionen bestræber sig på at forenkle den fælles landbrugspolitiks lovrammer - en tilgang, der ligeledes bør anvendes på forordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter. Især bør principperne for administrativ forvaltning af programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød revideres med henblik på forenkling, ligesom det skal gøres muligt for Kommissionen at fastsætte regler og procedurer for indgivelse og udvælgelse af programforslag.

(15)     Samarbejdet mellem de økonomiske aktører i forskellige medlemsstater bidrager i væsentlig grad til at øge den europæiske merværdi og synliggøre diversiteten i den europæiske landbrugsproduktion. På trods af, at de programmer, som er udviklet i fællesskab mellem forslagsstillende organisationer i forskellige medlemsstater, er blevet prioriteret, udgjorde disse i perioden 2001-2011 blot 16 % af budgettet for oplysningskampagner og salgsfremstød under forordning (EF) nr. 3/2008. Der bør på baggrund af denne kendsgerning fastsættes nye bestemmelser, især med hensyn til budgetforvaltning, for at fjerne de nuværende forhindringer for gennemførelsen.

(16)     Kriterierne for finansiering af foranstaltningerne bør fastsættes. Unionen bør som hovedregel kun dække en del af omkostningerne ved programmerne med henblik på at pålægge de forslagsstillende enheder et ansvar. Visse udgifter til administration og personale, der ikke er relateret til gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, udgør en integreret del af oplysningskampagnerne og salgsfremstødene og er derfor berettigede til finansiel støtte fra Unionen.

(17)     Hver enkelt foranstaltning bør gøres til genstand for overvågning og evaluering for at forbedre kvaliteten og påvise resultater. Der bør i den forbindelse opstilles en liste over indikatorer, og indvirkningen af den salgsfremmende politik bør vurderes af Kommissionen i forhold til dennes politiske mål. Kommissionen bør fastsætte en overvågnings- og evalueringsramme for den salgsfremmende politik i overensstemmelse med den fælles landsbrugspolitiks overvågnings- og evalueringsramme.

(18)     For at sikre, at de i nærværende forordning fastsatte foranstaltninger er sammenhængende og effektive, og at Unionens midler forvaltes og anvendes effektivt, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 hvad angår de specifikke betingelser for varemærkers synlighed og produkters oprindelsesbetegnelser, kriterier for støtteberettigelse for de forslagsstillende enheder, betingelser for udbudsprocedurer for gennemførelsesorganerne og de betingelser, på hvilke de forslagsstillende enheder kan godkendes til selv at udføre visse dele af programmerne, og endelig de særlige betingelser for støtteberettigelse for enkeltlandsprogrammer vedrørende omkostninger til oplysningskampagner og salgsfremstød. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(19)     For at lette overgangen fra den ordning, der blev indført ved forordning (EF) nr. 3/2008, til den ordning, som fastsættes ved denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelse af overgangsbestemmelser mellem bestemmelserne i forordning (EF) nr. 3/2008 og bestemmelserne i nærværende forordning.

(20)     For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af gennemførelsesretsakter vedrørende de arbejdsprogrammer, som fastlægger de strategiske prioriteter, udvælgelsen af enkeltlandsprogrammerne, gennemførelsesbestemmelserne, overvågning og kontrol af enkeltlandsprogrammerne, regler for indgåelse af kontrakter om gennemførelse af de udvalgte enkeltlandsprogrammer i henhold til nærværende forordning såvel som den fælles ramme for vurdering af programmernes virkninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011[17].

(21)     Med henblik på den bedste sammenhæng mellem de forskellige salgsfremmende foranstaltninger under den fælles landbrugspolitiks første søjle bør de eksisterende oplysningskampagner og salgsfremstød under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/20XX [KOM(2011)626][18] være forenelige med de strategiske prioriteter, som skal fastlægges på horisontalt niveau på grundlag af nærværende forordning.

(22)     De eksisterende forbindelser mellem politikken for salgsfremstød og den fælles landbrugspolitiks andre instrumenter taget i betragtning kan målene med nærværende forordning nås mere effektivt på EU-niveau takket være den flerårige garanterede finansiering fra Unionen og det faktum, at denne finansiering er fokuseret på klart definerede prioriteter. Denne forordning er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union. Da anvendelsesområdet for denne forordning er begrænset til det, der er nødvendigt for at nå dens mål, overholder den ligeledes proportionalitetsprincippet i artikel 5, stk. 4, i førnævnte traktat —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og visse landbrugsfødevarer (i det følgende benævnt "oplysningskampagner og salgsfremstød"), som gennemføres på det indre marked og i tredjelande, kan finansieres - helt eller delvist - over Unionens budget på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 2

Foranstaltninger på det indre marked

1.           Støtteberettigede foranstaltninger på det indre marked er:

a)      oplysningskampagner, der har til formål at fremhæve de særlige kendetegn ved de landbrugsproduktionsmetoder, der anvendes i Unionen, herunder fødevaresikkerhed, pålidelighed, ernærings- og sundhedsmæssige aspekter, dyrevelfærd og hensyntagen til miljøet

b)      oplysningskampagner om de temaer, der er omtalt i artikel 5, stk. 4.

Artikel 3

Foranstaltninger i tredjelande

Støtteberettigede foranstaltninger i tredjelande er:

a)      oplysningskampagner, der har til formål at fremhæve de særlige kendetegn ved landbrugsprodukterne og landbrugsfødevarerne og de temaer, der er omtalt i artikel 5, stk. 4

b)      de salgsfremstød, som har til formål at fremme salget af landbrugsprodukter og landbrugsfødevarer, som stammer fra EU.

Artikel 4

Foranstaltningernes kendetegn

1.           Oplysningskampagner og salgsfremstød er ikke rettet mod varemærker. Ikke desto mindre kan varemærker være synlige i forbindelse med demonstrationer eller uddeling af smagsprøver på produkter og på oplysnings- og reklamematerialer på de betingelser, der er fastsat i artikel 6, litra a).

2.           Oplysningskampagner skal ikke incitere til forbrug af et produkt på grund af dets oprindelse. Ikke desto mindre kan produkternes oprindelse være synlig på oplysnings- og reklamematerialer på de betingelser, der er fastsat i artikel 6, litra b).

3.           Oplysningskampagner og salgsfremstød iværksættes inden for rammerne af:

a)      programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød (i det følgende benævnt "programmer"), som med en række sammenhængende foranstaltninger har til formål at skabe større kendskab til de pågældende temaer eller produkter, og sælge sidstnævnte

b)      Kommissionens initiativer.

Artikel 5

Støtteberettigede produkter og temaer

1.           Følgende produkter kan være genstand for de i artikel 3 nævnte oplysningskampagner og salgsfremstød og fungere som eksempler på de produktionsmetoder og temaer, der er omtalt i artikel 3, litra a):

a)      de landbrugsprodukter, der er opført på listen i bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "traktaten"), med undtagelse af de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er opført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [KOM(2011) 416][19] samt tobak

b)      fødevarer, der er baseret på landbrugsprodukter, som er opført under punkt 1 i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012

c)      spiritus med beskyttet geografisk betegnelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008[20].

2.           Vin kan være genstand for oplysningskampagner og salgsfremstød på den betingelse, at andre produkter nævnt i stk. 1, litra a) eller b) også er omfattet af det pågældende program.

3.           Hvad angår den i stk. 1, litra c) omhandlede spiritus og den i stk. 2 omhandlede vin, er de foranstaltninger, som er målrettet det indre marked, begrænset til oplysning af forbrugerne om de europæiske kvalitetsordninger for geografiske betegnelser.

4.           De temaer, der er nævnt i artikel 2, litra b), og artikel 3, litra a), er følgende:

a)      de kvalitetsordninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1151/2012, forordning (EF) nr. 110/2008 og i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/20XX [af ... om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (KOM(2011) 626)]

b)      den økologiske produktionsmetode, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007[21]

c)      det grafiske symbol for kvalitetslandbrugsprodukter fra fjernområder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013[22].

Artikel 6

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 hvad angår:

a)           særlige betingelser for varemærkernes synlighed i forbindelse med demonstrationer eller uddeling af smagsprøver på produkter og materiale til oplysningskampagner og salgsfremstød, jf. artikel 4, stk. 1.

b)           betingelser vedrørende produkternes oprindelse, jf. artikel 4, stk. 2.

Kapitel II

GENNEMFØRELSE af OPLYSNINGSKAMPAGNER OG SALGSFREMSTØD

Afsnit 1

Fælles bestemmelser

Artikel 7

Forslagsstillende enheder

Programmet kan fremlægges af:

a)           nationale erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer

b)           erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer fra Unionen

c)           de producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der er nævnt i artikel 106 og 107 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/20XX [af ... om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (KOM(2011) 626)].

Artikel 8

Arbejdsprogram

1.           Oplysningskampagner og salgsfremstød bidrager til at styrke det europæiske landbrugs konkurrenceevne både på det indre marked og i tredjelande. De mål, der skal nås, er fastsat i det i stk. 2 omtalte arbejdsprogram.

2.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter et arbejdsprogram med de mål, der forfølges, de prioriterede områder, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og de samlede omkostninger. Det indeholder endvidere de vigtigste udvælgelseskriterier, en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb samt en vejledende tidsplan for gennemførelsen og - hvad angår tilskuddene - den maksimale samfinansiering.

De i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 24, stk. 3.

3.           Det i stk. 1 omtalte arbejdsprogram iværksættes ved Kommissionens offentliggørelse af:

a)           for enkeltlandsprogrammernes vedkommende en indkaldelse af forslag med især betingelserne for deltagelse og de vigtigste evalueringskriterier

b)           for flerlandeprogrammernes vedkommende en indkaldelse af forslag i overensstemmelse med del I, afsnit VI, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[23].

Artikel 9

Programmerne

I denne forordning forstås ved:

a)           "enkeltlandsprogram": et program, som kan fremlægges af en eller flere forslagsstillende enheder, jf. artikel 7, litra a) eller c), fra én medlemsstat

b)           "flerlandeprogram": et program, som kan fremlægges enten af flere forslagsstillende enheder, jf. artikel 7, litra a) eller c), fra flere forskellige medlemsstater eller af en eller flere europæiske organisationer, jf. artikel 7, litra b).

Artikel 10

Foranstaltninger, der iværksættes på Kommissionens initiativ

1.           Kommissionen kan iværksætte oplysnings- og salgsforanstaltninger som beskrevet i artikel 2 og 3. Der kan især være tale om deltagelse i internationale messer og udstillinger, med anvendelse af stande eller tiltag, der skal fremhæve EU-produkternes image,

2.           Kommissionen udvikler tekniske støttetjenester for især at fremme kendskabet til de forskellige markeder, bevare et dynamisk professionelt netværk i forbindelse med politikken for oplysningskampagner og salgsfremstød og forbedre kendskabet til de lovbestemmelser, der gælder for udvikling og iværksættelse af programmerne.

Artikel 11

Ingen dobbeltfinansiering

De oplysningskampagner og salgsfremstød, der modtager anden finansiel støtte fra Unionen, jf. især Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXXX/20XX [af ... om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (KOM(2011)627)][24] eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/20XX [af ... om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (KOM(2011) 626)], kan ikke modtage et finansielt bidrag fra Unionen i henhold til nærværende forordning.

Afsnit 2

gennemførelse og forvaltning af enkeltlandsprogrammer

Artikel 12

Udvælgelse af enkeltlandsprogrammer

1.           Efter den i artikel 8, stk. 3, nævnte indkaldelse af forslag vurderer og udvælger Kommissionen forslagene til enkeltlandsprogrammer.

2.           Kommissionen træffer ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelse om de udvalgte enkeltlandsprogrammer, eventuelle ændringer heraf og de tilhørende budgetter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.

Artikel 13

Organer med ansvar for gennemførelse af enkeltlandsprogrammer

Efter behørig indkaldelse af bud udvælger den forslagsstillende enhed de organer, der skal gennemføre enkeltlandsprogrammerne, især med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltningerne.

Artikel 14

Gennemførelse, opfølgning og kontrol af enkeltlandsprogrammer

1.           De berørte medlemsstater er ansvarlige for at gennemføre de enkeltlandsprogrammer, der er udvalgt i henhold til artikel 12, og for betalingerne i forbindelse hermed. Medlemsstaterne sørger for, at oplysnings- og reklamemateriale, der fremstilles i forbindelse med de nævnte programmer, er i overensstemmelse med EU‑forskrifterne.

2.           Gennemførelse, opfølgning og kontrol af enkeltlandsprogrammerne udføres af medlemsstaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning [af … om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (KOM(2011) 628)] og følger de bestemmelser, der skal vedtages i henhold til artikel 22, første afsnit, litra a).

Artikel 15

Finansielle bestemmelser for enkeltlandsprogrammer

1.           Unionens finansielle tilskud til enkeltlandsprogrammer må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter. Resten af omkostningerne afholdes udelukkende af de forslagsstillende enheder.

2.           Den i stk. 1 nævnte procentdel hæves til 60 %, hvis:

a)      et enkeltlandsprogram er rettet mod et eller flere tredjelande

b)      der er tale om oplysningskampagner og salgsfremstød for frugt og grøntsager, der er særligt rettet mod skolebørn i Unionen.

3.           Evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningskampagner og salgsfremstød, som foretages i overensstemmelse med artikel 26, er berettigede til EU-støtte på de betingelser, der også gælder for enkeltlandsprogrammerne.

4.           Unionen finansierer de ekspertiseomkostninger, der er forbundet med udvælgelsen af programmer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXXX/20XX [af … om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (KOM(2011) 628)].

5.           De forslagsstillende enheder stiller sikkerhed med henblik på at sikre korrekt iværksættelse af enkeltlandsprogrammerne.

6.           Unionens finansiering af oplysningskampagner og salgsfremstød, der iværksættes via enkeltlandsprogrammer, gennemføres i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra c) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/20XX [af ... om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (KOM(2011) 628)].

Afsnit 3

gennemførelse og forvaltning af flerlandeprogrammer og foranstaltninger på Kommissionens initiativ

Artikel 16

Finansieringsformer

1.           Finansieringen kan have en eller flere former, som er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og primært bestå i:

a)      tilskud til flerlandeprogrammerne

b)      offentlige indkøb i forbindelse med foranstaltninger på Kommissionens initiativ.

2.           Unionens finansiering af oplysningskampagner og salgsfremstød, der iværksættes via flerlandeprogrammer eller via foranstaltninger på Kommissionens initiativ, gennemføres i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra c) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/20XX [af ... om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (KOM(2011) 628)].

Artikel 17

Evaluering af flerlandeprogrammerne

Forslagene til flerlandeprogrammerne evalueres og udvælges på baggrund af de kriterier, der offentliggøres sammen med indkaldelsen af forslag, jf. artikel 8, stk. 3, litra b).

Artikel 18

Finansielle bestemmelser for flerlandeprogrammerne

Den maksimale samfinansiering fastsættes til 60 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for flerlandeprogrammerne. Resten af omkostningerne afholdes udelukkende af de forslagsstillende enheder.

Artikel 19

Indgåelse af indkøbskontrakter i forbindelse med foranstaltninger på Kommissionens initiativ

Enhver indkøbskontrakt, som indgås af Kommissionen på egne vegne eller i samarbejde med medlemsstaterne, er underlagt reglerne for indgåelse af indkøbskontrakter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 966/2012 og den delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012.

Artikel 20

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.           Kommissionen træffer egnede foranstaltninger for at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet ved gennemførelse af foranstaltninger, som finansieres i henhold til denne afgørelse. Det sker ved anvendelse af foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og finansielle sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.           Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler.

3.           Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013[25] og Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96[26] foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der påvirker Unionens finansielle interesser i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt vedrørende Unionens midler.

4.           Samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om ydelse af tilskud og afgørelser om tilskud som følge af gennemførelsen af dette program skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at dette griber ind i stk. 1, 2 og 3.

Afsnit 4

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser

Artikel 21

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 vedrørende:

a)           de særlige betingelser, hvorpå de forslagsstillende enheder omtalt i artikel 7 kan fremlægge et program, for især at sikre, at programmet er repræsentativt og af et vist omfang

b)           de betingelser, hvorpå den forslagsstillende enhed som undtagelse fra artikel 13 kan opnå tilladelse til selv at udføre visse dele af programmet

c)           de betingelser for udbudsprocedurer for gennemførende organer, som er fastsat i artikel 13

d)           de særlige betingelser for enkeltlandsprogrammers støtteberettigelse, omkostningerne ved oplysningskampagnerne og salgsfremstødene og, hvis det er nødvendigt, administrations- og personaleomkostninger.

Artikel 22

Gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter:

a)           bestemmelserne for gennemførelse, opfølgning og kontrol, jf. artikel 14, stk. 2

b)           bestemmelser for indgåelsen af kontrakter for gennemførelse af de enkeltlandsprogrammer, der er godkendt under nærværende forordning.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.

Kapitel III

DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Afsnit 1

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Artikel 23

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.           Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordning, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

3.           Den i denne forordning omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.           En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning træder kun i kraft, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis både Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 24

Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter, der er nedsat ved artikel 162 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/20.. [af ... om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)].

Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afdeling 2

Høring, evaluering og rapportering

Artikel 25 Høring

Kommissionen kan som led i gennemførelsen af nærværende forordning konsultere den rådgivende gruppe for salgsfremmende foranstaltninger, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/391/EF[27].

Artikel 26

Evaluering af foranstaltningernes virkning

I overensstemmelse med den fælles ramme for opfølgning og evaluering af den fælles landbrugspolitik, der er fastsat i artikel 110 i forordning (EU) nr. ..../20.. [KOM(2011) 628], fastsætter Kommissionen i henhold til artikel 24, stk. 2, den fælles ramme for evaluering af virkningen af de oplysningskampagner og salgsfremstød, der finansieres under nærværende forordning, og et indikatorsystem.

Alle de berørte parter meddeler Kommissionen alle de data og oplysninger, som er nødvendige for at foretage en evaluering af foranstaltningernes virkning.

Artikel 27 Rapport

Senest den 31. december [2020] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, eventuelt ledsaget af passende forslag.

Afdeling 3

Ændrings- og overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 28 Ændring af forordning (EU) nr. .../20.. [KOM(2011) 626].

I forordning (EU) nr. .../20.. [KOM(2011) 626] foretages følgende ændringer:

a)           I artikel 34, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

"Den nationale strategi skal være forenelig med de strategiske prioriteter, der er fastsat i arbejdsprogrammet, jf. artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX*.

*        Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX af ... om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L ....)."

b)           I artikel 43 indsættes som stk. 5:

"5.     De i stk. 1 nævnte foranstaltninger stemmer overens med de strategiske prioriteter i arbejdsprogrammet, jf. artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX."

Artikel 29

Statsstøtte

Uanset artikel 146 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning* (EU) nr. XXXX/20XX [af ... om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (KOM(2011) 626)] og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006[28] og i henhold til artikel 42, stk. 1, i traktaten finder artikel 107, 108 og 109 i traktaten gælder ikke for de betalinger, som medlemsstaterne foretager i overensstemmelse med nærværende forordning, eller for tilskud, der stammer fra skattelignende indtægter eller obligatoriske bidrag fra medlemsstaterne til programmer, hvortil der kan ydes EU-støtte i henhold til traktatens artikel 42, stk. 2, og som Kommissionen har udvalgt i overensstemmelse med nærværende forordning.

Artikel 30 Ophævelse

Forordning (EF) nr. 3/2008 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellerne i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 31

Overgangsbestemmelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at lette overgangen mellem bestemmelserne i forordning (EF) nr. 3/2008 og bestemmelserne i nærværende forordning.

Artikel 32

Ikrafttrædelse og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den ….

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG

SAMMENLIGNINGSTABEL, jf. artikel 27

Forordning (EF) nr. 3/2008 || Denne forordning

Artikel 1, stk. 1, første afsnit Artikel 1, stk. 1, andet afsnit Artikel 1, stk. 2 Artikel 2 Artikel 3 og 4 Artikel 5 Artikel 6, stk. 1 Artikel 6, stk. 2 Artikel 7 Artikel 8 Artikel 9 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 12, stk. 1 Artikel 12, stk. 2 Artikel 13, stk. 1 Artikel 13, stk. 2, første afsnit Artikel 13, stk. 2, andet afsnit Artikel 13, stk. 2, tredje afsnit Artikel 13, stk. 3, 4 og 5 Artikel 13, stk. 6 Artikel 14 Artikel 15 og 16 Artikel 17 Artikel 18 Artikel 19 Artikel 20 || Artikel 1 Artikel 4, stk. 3, litra a) Artikel 4, stk. 1 og 2 Artikel 2 og 3 Artikel 5 Artikel 8, stk. 2 Artikel 7 --- --- Artikel 12 og 17 --- Artikel 10 Artikel 13 --- Artikel 14 Artikel 16, stk. 1, litra b) Artikel 15, stk. 1 Artikel 15, stk. 2 --- --- Artikel 29 Artikel 15, stk. 6, og artikel 16, stk. 2 Artikel 23 og 24 Artikel 25 Artikel 27 Artikel 30 Artikel 32

Forordning (EF) nr. 3/2008 er i overensstemmelse med bestemmelserne i Lissabontraktaten i henhold til forslag til forordning (EU) nr. XXX/20XX KOM(2011)663 || Denne forordning

Artikel 1, stk. 1, første afsnit Artikel 1, stk. 1, andet og tredje afsnit Artikel 1, stk. 2 Artikel 1, stk. 3 Artikel 1, stk. 4 Artikel 2 Artikel 3 og 4 Artikel 5 Artikel 6, stk. 1 Artikel 6, stk. 2 Artikel 7 Artikel 8 Artikel 9 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 12, stk. 1 Artikel 12, stk. 2 og 3 Artikel 13, stk. 1 Artikel 13, stk. 2, første afsnit Artikel 13, stk. 2, andet afsnit Artikel 13, stk. 2, tredje afsnit Artikel 13, stk. 3, 4 og 5 Artikel 13, stk. 6 Artikel 13, stk. 7 Artikel 13, stk. 8 Artikel 13, stk. 9 Artikel 14 Artikel 15a Artikel 16a Artikel 6b Artikel 17 Artikel 18 Artikel 19 Artikel 20 || Artikel 1 Artikel 4, stk. 3, og artikel 8, stk. 2 Artikel 4, stk. 1 og 2 Artikel 8, stk. 2 --- Artikel 2 og 3 Artikel 5 Artikel 8, stk. 2 Artikel 7 --- --- Artikel 12, 17 og 18 --- Artikel 10 Artikel 13, 19 og 21, litra b) --- Artikel 14 Artikel 16, stk. 1, litra b) Artikel 15, stk. 1 Artikel 15, stk. 2 --- --- Artikel 29 Artikel 11 Artikel 15, stk. 5 Artikel 22 Artikel 15, stk. 6, og artikel 16, stk. 2 --- Artikel 23 Artikel 24 Artikel 25 Artikel 27 Artikel 30 Artikel 32

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets betegnelse

Forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[29]

Politikområde 05 under udgiftsområde 2.

1.3.        Forslagets art

X Forslaget vedrører en ny foranstaltning

¨ Forslaget drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[30]

X Forslaget drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

Forslaget drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning men med nye aspekter.

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget vedrører

Forslaget har til formål at fremme effektiv anvendelse af ressourcerne med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for EU's landbrug i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

Den europæiske politik til fremme af landbrugsprodukter er et af den fælles landbrugspolitiks instrumenter og følger den fælles landbrugspolitiks reformmål inden for rammerne af Horisont 2020, nærmere bestemt det mål at styrke landbrugssektorens konkurrencedygtighed, både på det indre marked og i tredjelandene.

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Mål

At forbedre landbrugssektorens konkurrenceevne og øge dets andel af værditilvæksten i fødevarekæden.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

05 02 "Interventioner på landbrugsmarkeder"

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Ifølge forslaget har den salgsfremmende politik en global strategi, som vil gøre det muligt på målrettet og effektiv vis at favne de økonomiske muligheder i tredjelandene, f.eks. i forbindelse med frihandelsaftaler, og efterkomme behovet for at oplyse om de europæiske landbrugsprodukters egenskaber.

Den salgsfremmende strategi vil fastsætte de budskaber, som især skal fremhæve den fælles landbrugspolitiks særlige kendetegn, herunder de bæredygtige produktionsmetoder og kvalitetsordningerne.

Beskæftigelseseffekten vil være forbundet med de forventede økonomiske følgevirkninger, men forslaget bør kunne bidrage til at bevare beskæftigelsen inden for landbrugs- og fødevaresektoren, især i SMV'erne (da SMV'erne er en af strategiens prioriteter), som udgør 99 % af fødevarevirksomhederne og 63 % af beskæftigelsen i sektoren.

Som følge af en forenkling af udvælgelse og forvaltning af programmer, der for fremtiden vil blive varetaget af Kommissionen uden medlemsstaterne som mellemled, forventes der en stigning af antallet af programmer, som involverer organisationer fra forskellige medlemsstater (flerlandeprogrammer), og som har en markant europæisk merværdi.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Der er, alt efter målsætningerne, opstillet tre indikatorniveauer:

Virkningsindikatorer:

-        Handelsbalancen for det europæiske landbrug

-        Landbrugsindkomst

Resultatindikatorer:

-        Europæisk landbrugseksport

-        Værdien af produkter med europæiske kvalitetsbetegnelser og vigtigheden af det økologiske landbrug (indikatorer, der indirekte måler strategiens succes, de prioriterede temaer osv.)

-        Forbrugernes opfattelse af produkterne (undersøgelser, Eurobarometer‑rapporter)

Outputindikatorer:

-        Antal programmer (på det indre marked/ i tredjelande)

-        Nye støttemodtagere (andel af nye forslagsstillende organisationer sammenlignet med det samlede antal forslagsstillende organisationer)

-        Antal flerlandeprogrammer

1.5.        Forslagets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Det største problem er det øgede pres på landbrugssektorens konkurrenceevne, som har tre forskellige aspekter:

-        Europæiske landbrugsprodukter er i skarp konkurrence med produkter fra tredjelande

-        Der stilles større krav til landbrugerne, og omkostningerne til landbruget i EU vokser. F.eks. steg priserne for landbrugsprodukter på verdensplan med 82 % i perioden 2000-2012, mens prisen på energi steg med hele 261 % og prisen på gødningsstoffer med 286 %. Landbrugssektoren har derfor de seneste tre årtier været præget af stor usikkerhed.

-        Begrænset kendskab til de europæiske landbrugsprodukters egenskaber - især på det indre marked. Eksempelvis mener de fleste europæere, at Den Europæiske Unions vigtigste prioritet for landbrugspolitik og udvikling af landdistrikter er at sikre, at landbrugsprodukterne er af god kvalitet, sunde og sikre. Samtidig kender blot 14 % af europæerne BOB[31]- og BGB[32]-logoerne, der ellers er et af de vigtigste europæiske kvalitetsordninger, som Unionen har iværksat.

1.5.2.     Merværdien af en indsats fra EU's side

Den fælles landbrugspolitik er en ægte europæisk politik. I stedet for at have 28 individuelle landbrugspolitikker forener medlemsstaterne deres ressourcer for at handle ud fra én europæisk politik med et fælles budget og fælles regler, herunder regler for salgsfremstød. Særligt på et indre marked vil et tiltag på EU-niveau have en betydelig løftestangseffekt for a) at lette iværksættelsen af generiske oplysningskampagner, der af natur ikke særlig ofte bliver gennemført af medlemsstaterne eller virksomhederne selv – især ikke nu, hvor der er økonomisk krise, og b) at iværksætte programmer, der omfatter flere lande, hvor medlemsstaterne kan udveksle erfaringer og udnytte stordriftsfordele.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Oplysningskampagner og salgsfremstød har altid været en del af den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik har siden 1999 særlig støttet oplysningskampagner og salgsfremstød for den europæiske landbrugs- og fødevaresektor på det indre marked og i tredjelande gennem en horisontal ordning vedrørende oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter.

Meget tyder på, at en europæisk salgsfremmende politik spiller en positiv rolle og betyder i sidste ende, at de europæiske landbrugere bliver belønnet for den indsats de yder, når de producerer deres varer under overholdelse af den fælles landbrugspolitiks høje standarder:

-        I 2009 foretog Den Europæiske Revisionsret en revision af ordningen, som var fokuseret på effektiviteten ved oplysningskampagnerne og salgsfremstødene og på retmæssigheden af de afholdte udgifter. Revisionsretten gav ordningen en positiv bedømmelse, om end det er vanskeligt at kvantificere dens virkning[33].

-        Konklusionerne af evalueringsundersøgelsen af ordningen har ligeledes gjort det muligt at gøre status over den nuværende ordning[34].

-        Selvom den ganske vist gælder en anden offentlig politik, viser en costbenefitundersøgelse af udviklingsprogrammerne for markeder forvaltet af det amerikanske landbrugsministerium, at den amerikanske landbrugseksport vokser med 35 USD for hver yderligere USD, der anvendes gennem salgsfremmende programmer, og at en nedskæring med 50 % af det offentlige budget for salgsfremme vil betyde et fald i landbrugseksporten svarende til 9 mia. USD. Uden at der er nogen garanti for disse tal, er det interessant at bemærke, at tallene klart er positive, hvilket bekræfter den positive værdi af politikker for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter[35].

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Forslaget sigter, idet det tager højde for de forskellige sektorers særlige karakter, mod at styrke synergierne mellem den horisontale ordning for salgsfremstød og de eksisterende sektorspecifikke ordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Det sker via strategien for salgsfremstød og udvikling af en fælles identitet med form og indhold, der gælder alle salgsfremmende foranstaltninger.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

¨ Forslag af begrænset varighed

– ¨  Forslag gældende fra ... til ...

– ¨  Finansielle virkninger fra ... til ...

X Forslag af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ... (Se nedenstående afsnit 3.2.1)

– derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[36]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

– ¨ ved dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i Unionens delegationer

– X  ved gennemførelsesorganer

X Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Indirekte forvaltning ved uddelegering af budgetgennemførelsesopgaver til:

– ¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– ¨ internationale organisationer og deres agenturer (angiv nærmere)

– ¨ EIB og Den Europæiske Investeringsfond

– ¨ organer omhandlet i finansforordningens artikel 208 og artikel 209

– ¨ offentligretlige organer

– ¨ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger inden for FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den relevante basisretsakt.

– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Ordningen forvaltes for øjeblikket ved delt forvaltning (de primære udgifter er forbundet med programmernes gennemførelse) og ved central forvaltning varetaget direkte af Kommissionen (oplysningskampagner og salgsfremstød på Kommissionens initiativ).

De forvaltningsmetoder, der er berørt af forslaget, er delt forvaltning og direkte forvaltning.

Kommissionen har, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 58/2003, til hensigt at uddelegere visse opgaver i forbindelse med den direkte forvaltning af programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød, især hvad angår flerlandeprogrammerne, til et eksisterende gennemførelsesorgan med henblik på at yde en bedre service og styrke EU's synlighed i oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter.

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

Programmerne skal evalueres i henhold til bestemmelserne. Disse evalueringer finder for øjeblikket sted hvert år og suppleres af en samlet evaluering ved programmets afslutning. Der vil blive fastsat en fælles ramme for evaluering af foranstaltningernes virkning i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitiks fælles ramme for overvågning og evaluering.

Evalueringen af oplysningskampagner og salgsfremstød vil blive suppleret med regelmæssige eksterne evalueringer af ordningen.

Kommissionen vil senest den 31. december [2020] fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af ordningen.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

Den horisontale ordning for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter har eksisteret siden 2000. Ordningen er genstand for regelmæssige kontroller og deraf følgende tilpasninger af overvågnings- og kontrolprocedurerne, når det er nødvendigt. På grundlag af GD AGRI's konformitetskontrol og Den Europæiske Revisionsrets revisioner er de største konstaterede risici for oplysningskampagnerne og salgsfremstødene forbundet med visse udgifters immaterielle beskaffenhed og gennemførelsen af foranstaltninger uden for Unionens grænser.

2.2.2.     Oplysninger om det indførte interne kontrolsystem

For at begrænse risiciene er der fastsat bestemmelser for udvælgelse, iværksættelse, overvågning, kontrol og evaluering.

Kommissionen vil især fastsætte procedurer for udvælgelse af de bedste programmer og omsætte dem til retlige instrumenter. Den vil ligeledes fastsætte særlige betingelser for, hvornår foranstaltningernes omkostninger er støtteberettigede, og vil alt efter udgifternes art kunne gøre brug af faste tilskudsbeløb, tariffer etc. Kommissionen holder øje med de specialiserede gennemførelsesorganers gennemførelse af programmerne, som nogle gange finder sted uden for Unionen. Kontrolbestemmelserne vil blive fastsat for hver enkelt metode for den budgetmæssige forvaltning af udgifterne.

Ved delt forvaltning vil kontrollen være baseret på de fælles bestemmelser for kontrol under den fælles landbrugspolitik, som er revideret i forbindelse med reformen (KOM(2011) 626), og den revisionserklæring, der skal fremlægges hvert år af den ansvarlige for hvert betalingsorgan.

Ved direkte forvaltning vil kontrollen med tilskuddene være baseret på bestemmelserne i finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012 og især på anvendelsen af Kommissionens interne kontrolstandarder, forudgående kontroller af alle revisionserklæringer og forudgående attestering af regnskabsmetode samt efterfølgende revision af udvalgte revisionserklæringer.

Hvad angår eksternalisering af forvaltningsopgaverne i forbindelse med salgsfremmende programmer anvender Kommissionen ligeledes de kontrolforanstaltninger, der er påkrævet for gennemførelsesorganerne i henhold til artikel 65 i finansforordningen. Kommissionen vil overvåge gennemførelsesorganet og sørge for, at dette når passende kontrolmål for de foranstaltninger, som det får ansvaret for at forvalte. Denne overvågning er fastsat i reglerne for samarbejdet mellem det ansvarlige generaldirektorat og organet.

Kommissionens vil i sin kontrol anvende en risikobaseret metode, således at revisionerne bliver rettet mod de områder, hvor risiciene er størst.

2.2.3.     Vurdering af omkostninger og fordele ved kontrol og evaluering af den forventede fejlrisiko

Oplysningskampagnerne og salgsfremstødene vil til enhver tid være omfattet af EGFL's gældende forvaltnings- og kontrolsystem for udgifter.

Hvad angår medlemsstaternes kontroludgifter er disse analyseret i bilag 8 til den konsekvensanalyse, der ledsager lovforslagene vedrørende en reform af den fælles landbrugspolitik (KOM(2011) 626).

Hvad angår Kommissionens udgifter vil disse vokse sammenlignet med den aktuelle situation, fordi udgifterne vokser på verdensplan (herunder en fordobling af de aktuelle udgifter til delt forvaltning) - især udgifter forbundet med programmer med direkte forvaltning.

Direkte forvaltning af flerlandeprogrammer vil være en nyhed i denne ordning. Det vil derfor kun være muligt at foretage et skøn ud fra udgifterne til kontrol for lignende programmer. Som eksempel kan nævnes programmerne for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (KOM(2011) 834).

Det vurderes, at forslaget ikke vil føre til en højere fejlprocent for EGFL.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Lovgivningspakken for en reform af den fælles landbrugspolitik, især forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, sigter mod at videreføre og styrke de nuværende detaljerede kontrolsystemer og sanktioner, som betalingsorganerne kan anvende, idet de både skal indeholde fælles regler og særregler tilpasset den enkelte ordning. Forordningen om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik vil også gælde for den fremtidige forordning om den salgsfremmende politik.

Generelt indebærer kontrolsystemerne fuldstændig administrativ kontrol af samtlige støtteansøgninger, krydskontrol med andre databaser, hvis det anses for hensigtsmæssigt, samt kontrol på stedet af et minimum af transaktioner, som afhænger af den risiko, den pågældende ordning er behæftet med. Påvises der ved kontrol på stedet mange uregelmæssigheder, skal der foretages yderligere kontrol.

Ifølge lovgivningspakken for reformen af den fælles landbrugspolitik skal medlemsstaterne forebygge, afsløre og korrigere uregelmæssigheder og svig, pålægge sanktioner, som er effektive, virker afskrækkende og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, samt inddrive uberettiget udbetalte beløb med renter. Pakken indebærer en mekanisme for automatisk afslutning af sager om uregelmæssigheder, hvor ikke inddrevne beløb skal dækkes af medlemsstaten, hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen, dog otte år, hvis anmodningen er indbragt for retten. En sådan mekanisme vil være et stærkt incitament for medlemsstaterne til at opkræve uretmæssigt udbetalte beløb hurtigst muligt. Hvad angår de opgaver, der er uddelegeret til forvaltning af den kommende politik for salgsfremstød, er gennemførelsesorganet desuden ansvarlig for at meddele Kommissionen om svig og mulige uregelmæssigheder, både fra sag til sag og i de rapporter, som organet regelmæssigt offentliggør.

Et stringent kontrolsystem er så meget desto vigtigere, når gennemførelsen af de salgsfremmende foranstaltninger uddelegeres til gennemførelsesorganer, med hvem det kun er støttemodtagerne, der har en kontraktlig forbindelse. Eftersom gennemførelsesorganerne er kommercielle enheder, som har ret til profit, er det utrolig vigtigt at sikre, at gennemførelsen af foranstaltningerne er regelmæssig.

3.           FORSLAGETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) udgiftspost(er)

· Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgifternes art || Deltagelse

Nummer [Tekst .....................................................................] || OB/IOB ([37]) || fra EFTA-lande[38] || fra kandidat-lande[39] || fra tredje-lande || i henhold til artikel 18, stk.1, litra aa) i finansforordnin-gen

2 || 05 02 10 01 – Salgsfremmende foranstaltninger — betalinger fra medlemsstaterne 05 02 10 02 – Salgsfremmende foranstaltninger — direkte betalinger fra Unionen || IOB OB || NEJ NEJ || NEJ NEJ || NEJ NEJ || NEJ NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgifternes art || Deltagelse

Nummer [Tekst .....................................................................] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje-lande || i henhold til artikel 18, stk.1, litra aa) i finansforordningen

2 || 05 01 04 XX – Gennemførelsesorgan || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

Bemærkninger:

Kommissionen har til hensigt at uddelegere en del af gennemførelsen til et gennemførelsesorgan. I så tilfælde skal budgetposterne opføres under afsnit 05.

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 2 || Bæredygtig vækst: Naturressourcer Delloft "markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger"

GD: AGRI (*) || || || 2014[40] || 2015[41] || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

05 02 10 01 || Forpligtelser || 1) || 0,0 || 0,0 || 4,0 || 5,0 || 9,0 || 36,0 || 36,0 || 90,0

Betalinger || 2) || 0,0 || 0,0 || 4,0 || 5,0 || 9,0 || 36,0 || 36,0 || 90,0

05 02 10 02 || Forpligtelser || 1a) || 0,5 || 0,5 || 15,0 || 54,0 || 90,0 || 103,0 || 103,0 || 366,0

Betalinger || 2 a) || 0,2 || 0,2 || 0,5 || 12,7 || 31,1 || 58,6 || 84,2 || 187,5

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[42] || || || || || || || ||

05 01 04 xx || || 3) || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Bevillinger I ALT til GD AGRI || Forpligtelser || =1+1a +3 || 0,5 || 0,5 || 19,0 || 59,0 || 99,0 || 139,0 || 139,0 || 456, 0

Betalinger || =2+2a +3 || 0,2 || 0,2 || 4,5 || 17,7 || 40,1 || 94.6 || 120,2 || 277,5

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || 4) || 0,5 || 0,5 || 19,0 || 59,0 || 99,0 || 139,0 || 139,0 || 456,0

Betalinger || 5) || 0,2 || 0,2 || 4,5 || 17,7 || 40,1 || 94,6 || 120,2 || 277,5

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || 6) || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Bevillinger I ALT for UDGIFTSOMRÅDE 2 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 0,5 || 0,5 || 19,0 || 59,0 || 99,0 || 139,0 || 139,0 || 456,0

Betalinger || =5+ 6 || 0,2 || 0,2 || 4,5 || 17,7 || 40,1 || 94,6 || 120,2 || 277,5

(*) Bemærkninger:

- De angivne beløb er et overslag over de yderligere økonomiske virkninger i forhold til budgettet for 2013. Opdelingen af beløbene på budgetposterne vil kunne tilpasses afhængig af programmernes gennemførelse.

- Kommissionen har til hensigt fra 2016 at uddelegere en del af gennemførelsen til et gennemførelsesorgan. Beløb og fordeling af anslåede omkostninger skal muligvis justeres, afhængigt af graden af uddelegering.

Til orientering: overslag over de samlede udgifter || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || i mio. EUR

Regnskabsår || || || || || || Budget 2013 || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || 2014-2020 i alt

|| || || || || || || || || || || || || || ||

05 02 10 01 - Salgsfremmende foranstaltninger - betalinger fra medlemsstaterne || || 60,0 || 60,0 || 60,0 || 64,0 || 65,0 || 69,0 || 96,0 || 96,0 || 510,0

05 02 10 02 - Salgsfremmende foranstaltninger - direkte betalinger fra Unionen || Forpligtelser || 1,0 || 1,5 || 1,5 || 16,0 || 55,0 || 91,0 || 104,0 || 104,0 || 373,0

|| || || || || || Betalinger || 1,1 || 1,4 || 1,4 || 1,6 || 13,9 || 32,2 || 59,8 || 85,4 || 195,5

|| || || || || || || || || || || || || || ||

05 01 04 XX – Gennemførelsesorgan || || || || || || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

|| || || || || || || || || || || || || || ||

I ALT || || || || || || Forpligtelser || 61,0 || 61,5 || 61,5 || 80,0 || 120,0 || 160,0 || 200,0 || 200,0 || 883,0

|| || || || || || Betalinger || 61,1 || 61,4 || 61,4 || 65,6 || 78,9 || 101,2 || 155,8 || 181,4 || 705,5

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 || "Administrative udgifter" (i forhold til budgettet for 2013)

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

GD: AGRI ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0 019 || 0 099 || -0 499 || -0 147 || 0.188 || 0.675 || 0 922 || 1 257

Ÿ Andre administrative udgifter || 0 000 || 0 000 || 0 002 || 0 006 || 0 003 || -0 001 || -0 001 || 0 009

I ALT GD AGRI || 0 019 || 0 099 || -0 497 || -0 141 || 0 191 || 0 674 || 0 921 || 1 266 || 1 141

Bevillinger I ALT for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0 019 || 0 099 || -0 497 || -0 141 || 0 191 || 0 674 || 0 921 || 1 266

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Bevillinger I ALT for UDGIFTSOMRÅDE 1 til 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0 519 || 0 559 || 18 501 || 58 583 || 99 188 || 139 675 || 139 922 || 457 266

Betalinger || 0 219 || 0 299 || 4 003 || 17 559 || 40 291 || 95 274 || 121 122 || 278 766

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– X  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR

Der angives mål og resultater || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

RESULTATER

Type resultater[43] || Gen. snit. omkostninger || An-tal || Omkostninger || An-tal || Omkostninger || An-tal || Omkostninger || An-tal || Omkostninger || An-tal || Omkostninger || An-tal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal i alt || Omkostninger i alt

SPECIFIKT FORMÅL[44] || At forbedre landbrugssektorens konkurrenceevne og øge dets andel af værditilvæksten i fødevarekæden

Resultat[45] || Antal programmer (det indre marked/tredjelande) || || || || || || || || || || || || || || || ||

Resultat45 || Nye støttemodtagere (andel af nye forslagsstillende organisationer sammenlignet med det samlede antal forslagsstillende organisationer) || || || || || || || || || || || || || || || ||

Resultat45 || Antal flerlandeprogrammer || || || || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– X  Forslaget medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 2 508 || 2 588 || 1 990 || 2 342 || 2 677 || 3 164 || 3 411 || 18 680

Andre administrative udgifter || 0 110 || 0 110 || 0 111 || 0 116 || 0 113 || 0 109 || 0 109 || 0 778

Subtotal for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 2 618 || 2 698 || 2 101 || 2 458 || 2 790 || 3 273 || 3 520 || 19 458

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[46] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administrative udgifter || || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

I ALT (*) || 2 618 || 2 698 || 2 101 || 2 458 || 2 790 || 3 273 || 3 520 || 19 458

Disse tal kan blive justeret som følge af den påregnede eksternaliseringsprocedure.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– X  Forslaget medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

|| || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 ||

|| Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

|| XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 19 || 19,5 || 13,7 || 15,3 || 17,1 || 20,1 || 21,6 ||

|| XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || ||

|| XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || ||

|| 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)[47]

|| XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || 0 || 0,2 || 2,6 || 4,6 || 6,0 || 7,3 || 8,0 ||

|| XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || ||

|| XX 01 04 yy [48] || - i hovedsædet || || || || || || || ||

|| - i delegationerne || || || || || || || ||

|| XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning) || || || || || || || ||

|| 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || || ||

|| Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || ||

|| I ALT (*) || 19 || 19,7 || 16,3 || 19,9 || 23,1 || 27,4 || 29,6 ||

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

(*) Forslaget er en del af de programmer, som kan uddelegeres til et gennemførelsesorgan. Tallene kan derfor blive justeret som følge af den endeligt vedtagne uddelegering.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Gennemførelse af politikken til fremme af landbrugsprodukter.

Eksternt personale ||

3.2.4.     Forenelighed med den flerårige finansielle ramme

– X  Forslaget er foreneligt med forslagene til den flerårige finansielle ramme 2014-2020.

– ¨  Forslaget kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

Bemærkninger:

Forslaget til den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020[49] omfatter for den første søjle i den fælles landbrugspolitik direkte betalinger og udgifter forbundet med markedsforanstaltninger. Kommissionen har som sikkerhedsforanstaltning taget hensyn til Rådets konklusioner af 8. februar 2013 om FFR. Med forbehold for vedtagelsen af forordningen om FFR vil finansieringen af salgsfremstødene ske inden for rammerne af det delloft for EGFL, som Det Europæiske Råd nåede til enighed om den 8. februar 2013.

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– X Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Unionens finansielle bidrag til programmets foranstaltninger er fastsat i artikel 11 i udkastet til forordning. Det er på grund af bidragenes forskellige størrelse, jf. artikel 11, i øjeblikket ikke muligt at fastsætte det samlede støttebeløb fra tredjemand.

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– X  Forslaget har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– ¨  Forslaget har følgende finansielle virkninger:

– ¨            for egne indtægter

– ¨            for diverse indtægter

[1]               Kilde: CIAA's årlige rapport, 2010.

[2]               ASEAN: Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien.

[3]               "What Asia wants Long-term food consumption trends in Asia", rapport fra Australian Bureau of Agricultural and Resource Economics and Sciences, oktober 2013.

[4]               Kilde: "Reducing Transatlantic Barriers to Trade and Investement – An Economic Assessment" (udarbejdet af Centre for Economic Policy Research for GD for Handel), London, 2013.

[5]               Kilde: "Assessment of Barriers to Trade and Investment between the EU and Japan" (endelig rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for GD for Handel), 2010.

[6]               Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 af 19. december 2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked (EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2) og Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 af 14. december 1999 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter i tredjelande (EFT L 327 af 21.12.1999, s. 7).

[7]               Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1).

[8]               Kommissionens forordning (EF) nr. 501/2008 af 5. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 147 af 6.6.2008, s. 3).

[9]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298, af 26.10.2012, s. 1).

[10]             KOM(2011) 500 (punkt 6.1.3).

[11]             Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1).

[12]             Forordning (EU) nr. …/….

[13]             EUT C […] af […], s. […].

[14]             EUT C […] af […], s. […].

[15]             Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1).

[16]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

[17]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

[18]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXXX/20XX af ... om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L ...).

[19]             Rådets forordning (EU) nr. [KOM(2011)416] af ... om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUT ...).

[20]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16).

[21]             Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

[22]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).

[23]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

[24]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L ...).

[25]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1-22).

[26]             Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2-5).

[27]             Kommissionens afgørelse 2004/391/EF af 23. april 2004 om de rådgivende komitéer inden for den fælles landbrugspolitik og deres virkemåde(EUT L 120 af 24.4.2004, s. 50).

[28]             Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer, (EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7).

[29]             ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[30]             Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.

[31]             Beskyttet oprindelsesbetegnelse.

[32]             Beskyttet geografisk betegnelse.

[33]             Punkt V i Den Europæiske Revisionsrets rapport nr. 10/2009 "Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter".

[34]             http://ec.europa.eu/agriculture/eval/reports/promotion/index_en.htm.

[35]             http://www.wheatworld.org/wp-content/uploads/trade-global-insight-map-report-march2010-20100423.pdf.

[36]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[37]             OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[38]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[39]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[40]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder. Overslagene er baseret på antagelsen om, at gennemførelsen påbegyndes i 2016.

[41]             Beløbene for 2015, som hører under ordningen før reformen, gengives - kun til orientering - uændret i forhold til 2014 og berører ikke de detaljerede overslag for 2015, som vil blive udarbejdet i forbindelse med budgetforslaget for 2015.

[42]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[43]             Resultaterne er udtryk for de produkter og tjenesteydelser, der leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[44]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål…".

[45]             I overensstemmelse med den fælles landsbrugspolitiks overvågnings- og evalueringsramme, som er fastsat i artikel 110 i forordning (EU) nr. XXX/20XX, vedrørende finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik [den horisontale forordning om den fælles landbrugspolitik], vil der blive etableret en fælles ramme for overvågning og evaluering, og tabellerne over indikatorer vil senere blive udfyldt på passende vis.

[46]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[47]             KA = kontraktansat, LA = lokalt ansat, UNE = udstationeret national ekspert, V = vikar, SNE = ung ekspert i en delegation. 

[48]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[49]             KOM(2011) 500 af 29.6.2011.

Top