EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013PC0435

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om godkendelse af opdateringen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram for Irland

/* COM/2013/0435 final - 2013/0206 (NLE) */

52013PC0435

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om godkendelse af opdateringen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram for Irland /* COM/2013/0435 final - 2013/0206 (NLE) */


BEGRUNDELSE

Efter anmodning fra Irland tildelte Rådet den 7. december 2010 finansiel støtte til Irland (gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU). Den finansielle støtte skulle gå til et stærkt økonomisk og finansielt reformprogram, som kan genoprette tilliden, muliggøre en tilbagevenden til holdbar økonomisk vækst og sikre den finansielle stabilitet i Irland, euroområdet og EU.

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 9, i afgørelse 2011/77/EU har Kommissionen sammen med IMF og i samråd med ECB foretaget den tiende gennemgang af de irske myndigheders fremskridt med gennemførelsen af de aftalte foranstaltninger og af disses effektivitet og økonomiske og sociale virkninger.

For at tage hensyn til indkomne oplysninger foreslår Kommissionen i sit forslag [henvisning indsættes], at afgørelse 2011/77/EU ændres.

Det er nødvendigt med en ny afgørelse efter ikrafttrædelsen af "twopack’en” (navnlig forordning (EU) nr. 472/2013), hvor det også fastlægges, hvordan de politiske betingelser, der er knyttet til et økonomisk tilpasningsprogram, skal ændres. Forordning (EU) nr. 472/2013 anvendes på de på tidspunktet for dens ikrafttræden eksisterende makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, hvorfor det er nødvendigt at tilpasninger følger proceduren i artikel 7, stk. 5.

2013/0206 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af opdateringen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram for Irland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, særlig artikel 7, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Forordning (EU) nr. 472/2013 finder anvendelse på medlemsstater, der allerede på tidspunktet for forordningens ikrafttræden modtager finansiel bistand, herunder bistand fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) og/eller Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF).

(2)       Forordning (EU) nr. 472/2013 indeholder regler for godkendelse af makroøkonomiske tilpasningsprogrammer for medlemsstater, der modtager sådan finansiel bistand, og disse regler skal afstemmes efter bestemmelserne i forordning (EU) nr. 407/2010 om oprettelsen af EFSM, når den pågældende medlemsstat modtager bistand fra både EFSM og fra andre kilder.

(3)       Irland har fået tildelt finansiel bistand fra både EFSM ved gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Irland og fra EFSF.

(4)       For at opnå sammenhæng bør godkendelsen af opdateringen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram for Irland efter forordning (EU) nr. 472/2013 ske under henvisning til de relevante bestemmelser i gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU.

(5)       I overensstemmelse med artikel 3, stk. 9, i gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU har Kommissionen sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) og i samråd med Den Europæiske Centralbank (ECB) foretaget den tiende gennemgang af de irske myndigheders fremskridt med gennemførelsen af de aftalte foranstaltninger og af disse foranstaltningers effektivitet og økonomiske og sociale virkninger. Af denne gennemgang fremgår det, at det er nødvendigt at foretage visse ændringer i det nuværende makroøkonomiske tilpasningsprogram.

(6)       Disse ændringer er indeholdt i afgørelse nr. [henvisning indsættes] om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De i artikel 3, stk. 10, i gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU anførte foranstaltninger, som skal træffes af Irland i løbet af 2013 som led i dets makroøkonomiske tilpasningsprogram, godkendes herved.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Irland.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

Top