This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0941
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Preventing Radicalisation to Terrorism and Violent Extremism: Strengthening the EU's Response
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING, DER KAN MUNDE UD I TERRORISME OG VOLDELIG EKSTREMISME
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING, DER KAN MUNDE UD I TERRORISME OG VOLDELIG EKSTREMISME
/* COM/2013/0941 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING, DER KAN MUNDE UD I TERRORISME OG VOLDELIG EKSTREMISME /* COM/2013/0941 final */
Meddelelse fra Kommissionen til
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget Forebyggelse af radikalisering, der kan munde ud
i terrorisme og voldelig ekstremisme Styrkelse
af EU's indsats 1. Indledning 1.1
Tendenser
og udfordringer Efter den
seneste opdatering af EU's strategi for bekæmpelse af radikalisering og
rekruttering i 2008 har tendenserne, midlerne og mønstrene for radikalisering
udviklet og udvidet sig. For det første
udspringer terrorismen i Europa nu af flere forskellige ideologier, således som
det fremgår af Europols TE-SAT-rapport 2009. Disse ideologier omfatter
nationalistiske og separatistiske ideologier, ideologier inspireret af Al-Qaida
og voldelige venstreorienterede, anarkistiske, og højreorienterede
ideologier. For det andet er
terrorisme og voldelige ekstremistiske aktiviteter i EU ikke forbeholdt
centraliserede og hierarkisk opbyggede organisationer. Truslen har gradvis
udviklet sig til at omfatte mindre EU-baserede grupper, celler og enkeltaktører,
der opererer på en mere uafhængig og uforudsigelig måde. De planlægger angreb
med begrænset eller ingen anvisninger fra en organisation, hvilket gør
forebyggelsen endnu vanskeligere. Mange
terrorister, der planlæger angreb på europæisk område, er selv europæere.
Sådanne angreb forårsager mere end tab af menneskeliv og økonomiske skade; de
kan gøde jorden for splittelse mellem befolkningsgrupper i Europa og dermed
give anledning til stadig mere reaktionære og ekstremistiske synspunkter i
andre dele af samfundet. Dette bidrager til en yngleplads for ekstremisme,
hvilket giver næring til en ond cirkel af radikalisering, aggressioner og
voldelige reaktioner. Europa er også
direkte berørt af terroraktiviteter i resten af verden. Europæerne kan blive
ofre for angreb, hvilket de seneste uhyrligheder i Nairobi med al tydelighed
har vist. Men de kan også være ophavsmændene til disse angreb. Europæere, der
ofte ledes ind på vejen til radikalisering i Europa af ekstremistisk propaganda
eller af hververe, rejser til verdens brandpunkter for der at undergå militær
træning og deltage i væbnet kamp, hvorved de bliver endnu mere radikaliserede. Når disse
europæiske "udenlandske krigere" vender tilbage fra et kampområde,
kan de i kraft af deres nyerhvervede militære færdigheder udgøre en trussel mod
vores sikkerhed. De kan på længere sigt fungere som katalysatorer for
terrorisme. Fænomenet udenlandske krigere er ikke nyt, men da kampene i Syrien
fortsætter, er antallet af ekstremister, der tager afsted for at deltage i konflikten,
stigende. I takt med at antallet af europæiske "udenlandske krigere"
stiger, stiger truslen mod vores sikkerhed tilsvarende. Terroristgrupper
og ekstremister udnytter de teknologiske fremskridt til at finde nye måder,
hvorpå de kan komme i kontakt med oprørske unge, idet de benytter sig af
sociale netværkswebsteder, onlinevideokanaler og radikale chatrum. De udbreder
deres propaganda mere bredt, hurtigere og mere effektivt. De traditionelle
retshåndhævelsesteknikker er utilstrækkelige til at tage hånd om den løbende
radikalisering, hvorfor der er behov for en bredere tilgang til forebyggelse og
modvirkning af radikalisering. Denne bredere
tilgang til bekæmpelse af den løbende radikalisering skal inddrage hele
samfundet. Denne meddelelse
omhandler radikalisering i alle dens afskygninger og identificerer områder, som
omfatter et bredt spektrum af foranstaltninger til forebyggelse og modvirkning
af den radikalisering, der kan munde ud i terrorisme og voldelig ekstremisme. 1.2
Generel
fremgangsmåde og formål Medlemsstaterne
er ansvarlige for udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger med
henblik på at forhindre og modvirke radikalisering, og kerneaktiviteterne er og
bør forblive på nationalt og lokalt plan. Nogle medlemsstater har gjort en stor
indsats på dette område, og de kan dele deres erfaringer med andre
interesserede medlemsstater. Med den stigende
bekymring over onlineradikalisering og den betydelige stigning i åbent
ekstremistiske grupper i Europa står flere og flere medlemsstater over for
trusler hidrørende fra radikalisering. I hele EU er risikoen for en
radikalisering, der kan føre til ekstremistisk vold, stigende, og
medlemsstaterne vil med fordel kunne styrke deres indsats for effektivt at
tackle disse udfordringer. Radikaliseringen
krydser nationale grænser på mange måder. F.eks. har chatrum, sociale medier og
andre onlineværktøjer ofte en international dimension. Den type trusler,
medlemsstaterne står over for, er ofte ens, så det kan være hensigtsmæssigt at
handle på EU-plan. Europa-Kommissionen
støtter allerede medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forebygge og
bekæmpe voldelig ekstremisme. I 2011 oprettede Kommissionen et EU-netværk til
bevidstgørelse om radikalisering (RAN), der samler over 700 eksperter og
fagfolk fra hele Europa. RAN samler ekspertise og letter udvekslingen af idéer
om emner lige fra indsættelse af lokale aktører til tilrettelæggelse af
internationale konferencer, som samler eksperter på alle niveauer. I denne
meddelelse redegøres der for, hvordan Europa-Kommissionen i samarbejde med
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
(den højtstående repræsentant) og med støtte fra EU's antiterrorkoordinator
(CTC) kan understøtte medlemsstaternes bestræbelser på at forebygge radikalisering.
Herved tager Kommissionen højde for Rådets konklusioner fra juni 2013 og
bidrager til det bredere projekt med en ajourføring af EU's strategi for
bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister. I det følgende
kapitel beskrives ti områder, hvor medlemsstaterne og EU kan tage flere
initiativer for at forebygge radikalisering såvel hjemme som i udlandet. De tiltag, der
foreslås i denne meddelelse, afspejler EU's vilje til at øge sikkerheden og
sikre respekten for de grundlæggende rettigheder og friheder, som er forankret
i EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder ytrings- og
informationsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed samt respekten for
sproglig, kulturel og religiøs mangfoldighed. 2.
Forebyggelse af radikalisering Kommissionen har
med støtte fra den højtstående repræsentant og CTC og med betydeligt input fra
RAN identificeret ti områder, som medlemsstaterne og EU kan lade indgå i deres
bestræbelser på at bekæmpe radikalisering hjemme og i udlandet. Dette afsnit
indeholder en kort fremstilling af, hvordan disse idéer kan forstærke
medlemsstaternes indsats for at forhindre radikalisering, og der redegøres i
hvert enkelt tilfælde for, hvordan Kommissionen kan støtte interesserede
medlemsstater. RAN har
udarbejdet en oversigt over metoder og bedste praksis i EU, som Kommissionen
opslår online i forbindelse med denne meddelelse. Denne oversigt indeholder en
bred vifte af mulige tiltag, der yderligere understøtter de initiativer, der
foreslås i denne meddelelse[1]. De foranstaltninger,
der er redegjort for i de følgende afsnit, skal gennemføres ved brug af midler,
der er afsat i de eksisterende programmer under den flerårige finansielle ramme
2014-2020. De finansieres inden for det planlagte budget og i overensstemmelse
med programmets mål. Skulle der opstå behov for ekstra menneskelige ressourcer,
vil det eksisterende personale blive forflyttet. Enhver opgave, som tildeles et
decentralt organ, vil falde inden for dette organs nuværende mandat og vil
blive dækket af dets midler for perioden 2014-2020. De foreslåede initiativer
medfører ikke yderligere omkostninger for EU-budgettet. 2.1
Medlemsstaterne
kan med fordel udarbejde nationale strategier for at forhindre radikalisering Selv om alle
medlemsstater ikke har været direkte konfronteret med terrorisme, er truslen
nærværende, og terrorangreb er uforudsigelige. Terrorister kan slå til hvor som
helst og når som helst. Det er derfor afgørende, at vi arbejder sammen om at
gøre, hvad vi kan, for at foregribe denne trussel. Flere medlemsstater
har allerede indført foranstaltninger til forebyggelse af radikalisering, både
internt og eksternt. Der finder dog ingen omfattende tiltag sted inden for
rammerne af EU's terrorbekæmpelsesstrategi, der har til formål at håndtere
problemet med radikalisering og rekruttering. Nogle medlemsstater har iværksat
sådanne tiltag, andre ikke. De strategier, der er iværksat, er baseret på
horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører på lokalt og internationalt
plan. En effektiv forebyggelse indebærer, at ikke-statslige organisationer,
berørte medarbejdere, sikkerhedstjenester og eksperter i marken involveres. Disse strategier
kræver, at der opbygges tillid inden for og imellem de forskellige
befolkningsgrupper, at man fremmer en bedre forståelse for hinandens
forudsætninger og problemer, inddrager forskellige samfundslag og meget mere.
At forene alle disse forskellige aspekter vil mindske risikoen for
radikalisering og øge sandsynligheden for, at denne proces hen imod ekstremisme
og vold kan standses. Som RAN har
gjort opmærksom på, er det en forudsætning for en effektiv forebyggelse, at
flere medlemsstater iværksætter strategier til forebyggelse af voldelig
ekstremisme og terrorisme, der er baseret på deres egen trusselsanalyse og
specifikationer, både inden for og uden for EU. De nationale strategier kunne
knyttes til EU's reviderede strategi, og det kunne overvejes at indføre et
samarbejde mellem medlemsstaterne og andre relevante aktører med henblik på at
identificere innovative metoder til forebyggelse og imødegåelse af
radikalisering og voldelig ekstremisme. Kommissionen vil
i samarbejde med den højtstående repræsentant og med støtte fra CTC også kunne
støtte medlemsstaterne med at udforme og gennemføre deres strategier, fremme
udviklingen af nye projekter og lette samarbejdet inden for og uden for EU. 2.2
Konsolidering
af ekspertise til forebyggelse af radikalisering Der er en
omfattende ekspertise og viden om bedste praksis inden for og uden for EU.
Politiske beslutningstagere og andre interessenter i medlemsstaterne bør have
adgang til denne videnbase og aktivt kunne trække på den. Oprettelsen af RAN
var et skridt i den retning. De strukturerede dialoger, som dette affødte, bør
fortsættes, og den fortegnelse over bedste praksis, der blev udarbejdet som et
resultat heraf, bør udvikles yderligere. EU bør fortsat bidrage til at uddybe
samarbejdet mellem de politiske beslutningstagere, sagkyndige, private partnere
og internationale fora. For at opnå
dette foreslår Kommissionen, at RAN-sekretariatets rolle styrkes, og at det i
højere grad omdannes til et knudepunkt for viden i 2015, idet ekspertise i
forebyggelse og imødegåelse af radikalisering hen imod terrorisme og voldelig
ekstremisme koncentreres dér. Ud over dens logistiske rolle vil de vigtigste
opgaver være følgende: -
primært
at besvare anmodninger om støtte fra medlemsstaterne og Kommissionen i deres
bestræbelser på at gennemføre forslagene til forebyggelse af radikalisering -
at
skabe forbindelser mellem eksperter i forebyggelse af radikalisering, herunder
at samle og formidle bedste praksis, og aktivt at medvirke til at forme
forskningsmålsætningen -
at
tjene som knudepunkt for koordinering af initiativer til forebyggelse i og uden
for EU. RAN-sekretariatet
skal drives på et tidsbegrænset grundlag efter en licitation. 2.3
En
bedre tilpasning af EU-netværket til bevidstgørelse om radikalisering til
medlemsstaternes behov RAN har haft
held til at udvikle redskaber til at tackle udfordringerne i relation til
radikalisering. Fortegnelsen over bedste praksis er et godt eksempel på dette
arbejde. Et andet eksempel er adgangen til e-læring, der giver mulighed for
langdistanceudveksling af oplysninger og idéer blandt medlemmerne af netværket.
RAN er også begyndt at behandle specifikke fænomener i særlige workshopper og projekter.
Det har for nylig afsluttet arbejdet med kontakt med udenlandske krigere med
særlig vægt på forebyggelse, opsøgende arbejde, rehabilitering og
reintegration. Dette emne er i stigende grad relevant, da konflikten i Syrien
ikke viser tegn på at aftage i styrke. I januar 2013
afholdt Kommissionen en konference på højt plan, hvor RAN-eksperterne mødtes
med de politiske beslutningstagere fra medlemsstaterne for at udarbejde
henstillinger til modvirkning af voldelig ekstremisme. Det var første skridt i processen
med at bygge bro over kløften mellem RAN og medlemsstaternes politiske
beslutningstagere, og Kommissionen vil fortsat arbejde på at lukke denne kløft.
Baseret
på erfaringerne fra RAN vil Kommissionen: -
organisere
endnu en konference på højt niveau i midten af 2014 -
give
RAN instrukser om at fokusere på at støtte medlemsstaterne ved gennemførelsen
af de foranstaltninger, som er foreslået i denne meddelelse -
se
positivt på medlemsstaternes tiltag til oprettelse af nationale platforme –
baseret på RAN's model, hvor det er hensigtsmæssigt – med henblik på at forsyne
nationale eller lokale beslutningstagere og frivillige aktører med mere
detaljerede retningslinjer -
støtte
en konference om udenlandske krigere i Syrien, der forventes afholdt i
begyndelsen af 2014 under ledelse af RAN. Konferencen vil samle repræsentanter
for alle relevante sektorer (retshåndhævende myndigheder, sundhedsmyndigheder)
fra byer i EU, hvor udenlandske krigere giver anledning til størst bekymring.
Lokale fagfolk og nationale eksperter vil oplyse om hinandens praksis og
udveksle ideer til, hvordan det kan forhindres, at potentielle krigere tager
til Syrien, og hvordan man kan kontakte udenlandske krigere, efter at de er
vendt tilbage. 2.4
Uddannelse
af fagfolk for at forhindre radikalisering På
baggrund af erfaringerne fra RAN er det nødvendigt, at lokale aktører råder
over den indsigt, der skal til for at kunne genkende radikaliseret adfærd.
Dette gælder især for dem, der er i direkte kontakt med personer, der er i
risiko for radikalisering. Disse frontlinjearbejdere omfatter socialarbejdere,
undervisere, sundhedspersonale, politi, fængselspersonale og personer, der
behandler sager om prøveløsladelse. Selv om disse fagfolk ikke alle er
sikkerhedspersonale, indebærer deres uddannelse og kendskab til de behov, som
personer i risikozonen har, at de ofte er bedst egnet til at identificere disse
personer, der er på vej til at blive radikaliserede. De berørte medarbejdere
har imidlertid ikke altid en god forståelse for radikaliseringsprocessen eller
viden om, hvordan man skal tackle den. De har derfor brug for at få træning i,
hvordan man genkender og fortolker tegn på radikalisering og vurderer, om en
indgriben er hensigtsmæssig eller ej. I
hele Europa er der allerede gennemført kurser og træning for at øge
frontlinjearbejderes opmærksomhed på og forståelse for enkeltpersoner eller
grupper, der er i fare. Da truslen imidlertid fortsat udvikler sig, er det
blevet klart, at en mere omfattende tilgang i og mellem sektorer er nødvendig.
En sådan tilgang bør bygge på eksisterende uddannelser og indarbejde den nyeste
viden. Nogle medlemsstater har arrangeret uddannelsesprogrammer for en række
sektorer, mens andre begrænser deres uddannelsesprogrammer til de mere
traditionelle målgrupper, såsom de retshåndhævende myndigheders personale og
fængselspersonale. Den seneste udvikling med hensyn til radikalisering kræver
træningsmoduler, der kan udvides til andre sektorer, f.eks. socialforsorg,
sundhedspleje og uddannelse. Kommissionen vil: -
med input fra medlemsstaterne give RAN til opgave
at udforme et europæisk program til "oplæring af lærerne", der
omfatter både sektorspecifik og sektoroverskridende uddannelse -
give RAN til opgave, hvor det er hensigtsmæssigt,
at forestå de uddannelseskurser, det udarbejder -
med støtte fra RAN og sammen med Det Europæiske
Politiakademi (Cepol) udvikle et uddannelsesmodul for personalet ved de
retshåndhævende myndigheder, så de kan identificere og forebygge
radikaliseringsprocessen. 2.5
Medlemsstaterne
kan med fordel udarbejde "exit-strategier" for at hjælpe personer ud
af miljøer præget af voldelig ekstremisme Selv en person,
som er undergået en radikaliseringsproces, der er mundet ud i voldelig
ekstremisme og terrorisme, kan opgive den voldelige adfærd og den underliggende
ideologi. "Exit-strategier" kan hjælpe yderligtgående personer til at
løsrive sig (afstå fra vold uden at tage afstand fra den underliggende
ideologi) og "afradikalisere" (både afstå fra vold og opgive den
underliggende ideologi). Disse strategier kan være mere eller mindre ambitiøse:
De kan tage sigte på udelukkende at afskrække ekstremister fra at bruge vold
eller på at hjælpe den tidligere yderligtgående person tilbage i samfundet.
Enhver yderligtgående person er et individ med sin egen motivation og sit eget
ræsonnement, så exit-programmer må skræddersys til de individuelle behov. Exit-strategier
er generelt baseret på et individuelt forløb bestående af psykologisk støtte og
rådgivning. Dette kombineres med social og økonomisk støtte for at lette
genindslusningen i samfundet. Mentorer skal være i besiddelse af specifikke
erhvervsmæssige kompetencer, have tilstrækkelig uddannelse og modtage støtte
fra andre fagfolk. Exit-strategierne
skal indgå i en bredere samfundsmæssig kontekst. Sådanne strategier bør integreres
i familier og indvandrersamfund, der ofte har de bedste forudsætninger for at
bidrage til afradikalisering, idet de kan fremme en drøftelse af vanskelige
spørgsmål, sikre hjælp fra et bredere fællesskab og være opmærksomme på
bekymrende adfærdsændringer. RAN's erfaringer
har vist, at nationale og lokale myndigheder kan drage fordel af i højere grad
at involvere de berørte familier, idet man hjælper dem til at forstå og gå i
rette med radikaliseringen af deres pårørende eller, hvor det er muligt, hindre
en sådan radikalisering. Rådgivning, hotlines og lokale støttenetværk kan yde
afgørende støtte under vanskelige omstændigheder. Med en sådan
tilgang til problemet må exit-strategierne udformes og gennemføres i samarbejde
med en bred vifte af statslige og ikke-statslige aktører. Dette kaldes en
tværfaglig tilgang. Bestræbelserne på at fremme exit-strategier kan bygge på et
tværgående samarbejde mellem relevante myndigheder som politiet,
kriminalforsorgen, socialforvaltningen og skolerne mv. Der bør anlægges et
langsigtet perspektiv, hvorved der tages hensyn til underliggende
socioøkonomiske faktorer, og der bør være øremærkede midler til rådighed. For at hjælpe
medlemsstaterne med at udforme sådanne exit-programmer vil Kommissionen i tæt
samarbejde med dem pålægge RAN at samle viden og ekspertise for efter anmodning
at større dem i forbindelse med udarbejdelsen af effektive afradikaliserings-
og tilbagetrækningsprogrammer. Denne støtte vil omfatte: -
tilrettelæggelse
af EU-dækkende workshops med medlemsstaterne med henblik på at gennemgå
forskellige afradikaliserings- og tilbagetrækningsprogrammer og at drøfte
henvisningsmekanismer for familier, indvandrersamfund og frontlinjearbejdere -
undervisning
af lokale fagfolk, der hjælper enkeltpersoner med at trække sig ud og
afradikalisere -
et
samarbejde efter hver enkelt medlemsstats anmodning med dets
centraladministration og lokale myndigheder for at støtte udarbejdelsen af
effektive afradikaliserings- og tilbagetrækningsprogrammer. 2.6
Tættere
samarbejde med civilsamfundet og den private sektor for at tackle udfordringer
i forbindelse med onlineaktiviteter Moderne kommunikationsteknologi giver hidtil uset
adgang til oplysninger. Yderligtgående grupperinger drager fordel heraf, idet
de benytter sig af onlineværktøjer til at sprede deres hadske budskaber mere
effektivt end nogensinde før. Nutidens internetbrugere kan endvidere få adgang
til ekstremistisk materiale i deres eget hjem. Yderligtgående individer kan
desuden nemt kommunikere med folk, der er i fare for radikalisering.
Tidsskrifter som Inspire, der af Al-Qaida på Den Arabiske Halvø
offentliggøres online, giver et fordrejet billede af livet som terrorist.
Reklamevideoer for grupper som al-Shabab er lette at finde. Og selv grafiske
videoer, som gengiver terrorhandlinger, kan findes på populære
internetplatforme. Der kan gøres mere for at forhindre denne farlige
propaganda i at sprede sig og nå sin målgruppe og for at imødegå den.
Medlemsstaterne og tjenesteudbyderne samarbejder rent faktisk på ad hoc-basis
for at fjerne ulovligt materiale. Dette er imidlertid en vanskelig opgave,
eftersom mange ekstremistiske websteder er placeret uden for EU. Direktivet om
audiovisuelle medietjenester pålægger allerede myndighederne i alle EU-lande at
sikre, at audiovisuelle tjenester ikke på nogen måde tilskynder til had på
grund af race, køn, religion eller nationalitet. Alle foranstaltninger, der
træffes i henhold til dette direktiv, skal respektere de grundlæggende
rettigheder, herunder retten til ytringsfrihed. Imødegåelse af ekstremistisk propaganda indebærer
mere end blot at forbyde eller fjerne ulovligt indhold. Et positivt og
omhyggeligt målrettet budskab skal udspredes, og det skal udspredes bredt nok
til, at sårbare internetbrugere har et let tilgængeligt alternativ til terrorpropaganda. Kommissionen er indstillet på at yde støtte til
medlemsstater, tredjelande, den private sektor, civilsamfundet og
enkeltpersoner i deres bestræbelser på at skabe positive modsatrettede
budskaber online og på at hindre offentlig adgang til ulovligt indhold. For
at opnå dette vil Kommissionen træffe følgende foranstaltninger: -
oprette
et forum med centrale aktører i erhvervslivet for at drøfte problemets omfang,
de skridt, som de berørte parter tager, samt mulighederne for et tættere samarbejde.
Deltagerne vil drøfte en bred vifte af emner, herunder metoder til at gøre det
lettere for offentligheden at indberette krænkende eller potentielt ulovligt
materiale, metoder til at fremme udarbejdelsen af online modfortællinger og
metoder til at give adgang til lettilgængelige alternative budskaber, som
stimulerer kritisk tænkning. Dette forum vil afholde regelmæssige møder på højt
plan og tekniske møder og vil aflægge rapport om sine aktiviteter -
fortsætte
med at tilskynde indvandrersamfund, borgere, ofre og tidligere ekstremister til
at udvikle modfortællinger. Som led i denne indsats vil Kommissionen pålægge
RAN at udvikle innovative online modfortællinger, der omhandler tidligere
terrorister og ofre for terrorisme. Målet er at udarbejde en række online
videoer og budskaber rettet mod personer, der er i farezonen. Rækkevidden og
virkningen af disse videoer vil blive målt, og en rapport bør forelægges for
Kommissionen og medlemsstaterne om effektive online modfortællinger. 2.7
Adgang
for ofre til at hjælpe med at forhindre radikalisering Ofre for
ekstremistisk vold lider stor skade og skal støttes i forbindelse med deres
retablering. Med den rigtige form for støtte vil de måske vælge at protestere
mod voldelig ekstremisme og terrorisme. Netop fordi deres lidelser er så
personlige og direkte, er de meget troværdige vidner, og deres indflydelse på
andre er langt større end nogen offentlig organisation kan håbe at opnå. De kan
gøre de faktiske konsekvenser af terrorisme og voldelig ekstremisme synlige og
udgøre en mere effektiv modvægt til ekstremisternes ensidige propaganda. Kommissionen
tillægger det stor vægt at hjælpe ofre for terrorisme og ekstremisters
voldshandlinger og vil: -
fortsat
styrke ofrenes rettigheder og støtte grupper og netværk både i og uden for EU; -
finansiere
projekter, som giver ofrene mulighed for at fortælle deres historier, dels som
led i deres personlige retablering, dels som led i indsatsen for at udarbejde
nye modfortællinger -
øge
offentlighedens bevidsthed om ofrenes situation ved at mindes ofrene den
11. marts hvert år (den europæiske mindedag for ofre for terrorisme) og
ved at organisere udstillinger, der fortæller ofrenes historier. 2.8
Der
kan gøres mere for at anspore unge til at have en kritisk indstilling til
ekstremistiske budskaber Mennesker er
nemmest at påvirke i ungdomsårene og den tidlige voksenalder, og mange af de
værdier og holdninger, de udvikler på dette stadium, beholder de en stor del af
deres liv. Det er derfor ikke overraskende, at det er teenagere og unge voksne,
der er mest udsatte for yderligtgående propaganda. Tidligere kunne adgangen til
ekstremt materiale bedre kontrolleres af forældre, lærere og ledere af
indvandrersamfund. Med de nye teknologier og spredningen af dette materiale er
dette imidlertid ikke længere tilfældet. Unge bruger ofte
internettet alene, når der ikke er andre til stede, der kan kritisere skadeligt
materiale. Dette øger risikoen for, at budskabet slår rod og tilskynder unge
til voldelig adfærd. Men mens unge kan blive eksponeret for skadeligt materiale
online, kan de også finde positive modfortællinger. Der skal tages skridt til
at tilskynde unge til ikke at forholde sig passivt, men til at tænke kritisk,
anfægte ekstremistiske synspunkter og tage afstand fra dem. RAN har udpeget
interkulturel dialog og personlig udveksling af synspunkter mellem unge som en
vigtig metode til at skabe større modstandskraft over for ekstremistisk
propaganda. Aktivt medborgerskab og deltagelse i fællesskaber bidrager også til
at opbygge positive indstillinger. RAN har erkendt,
at sektorer, der beskæftiger sig med uddannelse, erhvervsuddannelse og
ungdomsarbejde, ofte har de bedste forudsætninger for at give unge mulighed for
at udvikle deres evner til kritisk tænkning. For at maksimere effekten af
anti-radikaliseringsbestræbelser kunne medlemsstaternes beslutningstagere inden
for områderne uddannelse, ikke-formelle ungdomsaktiviteter og sikkerhed indlede
et nærmere samarbejde for at udvikle mere effektive programmer. For
at opnå dette vil Kommissionen træffe følgende foranstaltninger: -
bistå
medlemsstaterne med at identificere og distribuere programmer, der tager sigte
på at udvikle evnen til kritisk tænkning. Udstille svaghederne i ekstremistisk
propaganda og terrorpropaganda for at tilskynde unge til at anfægte de synspunkter,
der kommer til udtryk. Kommissionens indsats vedrørende mediekendskab inden for
rammerne af Kreativt Europa-programmet giver medlemsstaterne og eksperter
mulighed for at drøfte og udvikle effektive redskaber på dette område -
bruge
Erasmus, EU's finansieringsprogram for samarbejde inden for almen uddannelse,
erhvervsuddannelse, ungdom og sport til at give betydelige muligheder i
2014-2020 for mobilitet blandt studerende og lærere og til at støtte
partnerskaber mellem de berørte parter. Dette vil øge kvalifikationsniveauet,
forbedre undervisningskvaliteten, modernisere uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemerne og i sidste ende hjælpe de unge med at udvikle
deres modstandsdygtighed over for ekstremistiske synspunkter -
støtte
lokale grupper og indvandrergrupper, der arbejder med tidligere voldelige
ekstremister og med ofre for ekstremistisk vold, for at vise unge, at der er en
anden side af medaljen. Kommissionen vil også pålægge RAN at sammensætte en
gruppe af fagfolk, ofre for terrorisme og tidligere terrorister til brug for
skoler, der er interesserede i at behandle disse spørgsmål mere indgående. 2.9
Yderligere
forskning i radikaliseringens udvikling og evaluering af eksisterende praksis
bør gennemføres Vi kan ikke
udvikle et målrettet svar på nye udfordringer i relation til voldelig
ekstremisme, medmindre vi forstår, hvad der driver processen. Forskning, der
udføres på EU-plan, kan tilføre en ekstra værdi, når formålet er at kortlægge
og analysere brede tendenser med hensyn til radikalisering. Kommissionen
finansierer allerede forskning i enlige aktørers motivationer, når de griber
til vold, i overgangen fra moderat til voldelig ekstremisme, og i udarbejdelsen
af en række værktøjer til evaluering af virkningen af programmer til
modvirkning af radikalisering. Mere forskning er nødvendig for at forstå,
hvordan og hvorfor mennesker radikaliserer eller afradikaliserer. Denne
forskning bør omfatte de roller, der spilles af ideologi, nye internetbaserede
rekrutteringsteknikker og rollemodeller. For
at støtte yderligere forskning vil Kommissionen: -
bruge
Horisont 2020-programmet til finansiering af forskning i sikre samfund i form
af en samordnet indsats, der indbefatter forskning i radikalisering og
rekruttering -
anvende
midler afsat til modstandsdygtighed mod katastrofer og bekæmpelse af
kriminalitet og terrorisme (den fremtidige fond for indre sikkerhed) til at
finansiere yderligere forskning i, hvordan man kan håndtere problemet med
radikalisering -
samarbejde
med de nationale politiske beslutningstagere, RAN og forskere for at sikre, at
forskningen forbliver målrettet. 2.10
Tættere
samarbejde med partnerlandene for at forebygge og imødegå radikalisering både i
og uden for EU Sideløbende med
foranstaltninger truffet internt bør EU og medlemsstaterne fremme initiativer i
tredjelande med særlig vægt på sårbare eller konfliktramte lande, lande med
overgangsøkonomi eller lande præget af en svag forvaltningsstruktur. Sårbarhed
over for radikalisering standser ikke ved EU's grænser; det er velkendt, at
radikaliseringsprocessen også finder sted uden for EU, i træningslejre og
konfliktområder. Sideløbende med disse interne foranstaltninger bør EU og
medlemsstaterne derfor opfordre partnerlandene til at træffe deres egne
foranstaltninger. Da
der er en klar forbindelse mellem interne og eksterne dimensioner, vil
Kommissionen arbejde tæt sammen med den højtstående repræsentant og
antiterrorkoordinatoren for at sikre, at de interne og eksterne aspekter af den
europæiske indsats for at forebygge radikalisering er behørigt tilpasset
hinanden. Disse aspekter skal omfatte de rigtige prioriteter, og der skal
sikres et højt informationsniveau ved hjælp af gennemførte risikoanalyser eller
andre konfliktvurderingsværktøjer, der anvendes i tredjelande. Samtidig bør de
tværnationale og de transkontinentale dimensioner af programmer og projekter
til modvirkning af radikalisering vies særlig opmærksomhed. I
dette øjemed vil Kommissionen og den højtstående repræsentant træffe følgende
foranstaltninger: -
øge eksterne kapacitetsopbygningstiltag, der er
rettet mod forebyggelse og imødegåelse af radikalisering, og sikre sig, at
dette arbejde er integreret i handlingsplanerne og de politiske dialoger mellem
EU og dets partnerlande. Eksternt arbejde, der er udført for at forhindre
radikalisering, er blevet et stadig vigtigere element i EU's samarbejde om
terrorbekæmpelse, og der er planlagt yderligere investeringer på dette område,
navnlig under stabilitetsinstrumentet. EU vil støtte projekter om bekæmpelse af
voldelig ekstremisme på Afrikas Horn og i Sydasien. Yderligere finansiering af
disse aktiviteter i Vestafrika er planlagt. EU har også til hensigt at
iværksætte projekter med bistand fra det Internationale Ekspertisecenter til
Imødegåelse af Voldelig Ekstremisme i Abu Dhabi (Hedaya-centret) med henblik på
bl.a. at udvikle interne uddannelsesprogrammer til udveksling af
sektorspecifikke færdigheder med frontlinjearbejdere i partnerlandene -
understrege forbindelsen mellem uddannelses- og
sikkerhedsprogrammer, der finansieres via eksterne bistandsinstrumenter,
således at børn og unge mennesker i tredjelande tilskyndes til at udvikle
kritisk tænkning fra starten af deres uddannelse og således hindres i at blive
ofre for radikalisering, ekstremistisk vold og terrorisme -
støtte medierne, idet de er vigtige aktører i
forbindelse med udvikling af dialogen med civilsamfundets organisationer,
lokale myndigheder, aktører i den private sektor, akademikere, regionale eller
internationale organisationer i tredjelande i relation til forebyggelse og
imødegåelse af radikalisering -
hjælpe med udformningen af den globale fond til
inddragelse af samfundsgrupper, som for nylig blev lanceret af det globale
forum for terrorbekæmpelse. Fonden støtter
græsrodsinitiativer til modvirkning af radikalisering og drives delvis med private
midler -
indarbejde strategier til forebyggelse af
radikalisering og voldelig ekstremisme i de traditionelle redskaber og
instrumenter til udviklingssamarbejde, navnlig i skrøbelige stater, der er
udsat for voldelig ekstremisme -
oprette eksterne netværk for at fremme forebyggende
strategier mellem EU's delegationer og medlemsstaternes ambassader i
prioriterede regioner og sikre, at delegationerne kan identificere muligheder
for at støtte civilsamfundets engagement og CVE-projekter. Kommissionen og den
højtstående repræsentant vil også støtte EU-delegationer i deres arbejde med at
overvåge holdningerne til EU og vurdere, hvordan EU's budskaber modtages i
prioriterede lande. 3. Vejen frem I
denne meddelelse er der udpeget foranstaltninger, som medlemsstaterne og EU kan træffe for at forebygge og imødegå radikalisering mere effektivt. Kommissionen vil
i samarbejde med den højtstående repræsentant og med støtte fra
antiterrorkoordinatoren give medlemsstaterne redskaber og støtte til deres
arbejde. Denne meddelelse
er også bestemt til at give inspiration til Kommissionens synspunkter i
forbindelse med den ajourføring af EU's strategi for bekæmpelse af
radikalisering og rekruttering af terrorister, der skal iværksættes i 2014. Kommissionen vil
i samarbejde med den højtstående repræsentant og antiterrorkoordinatoren
forelægge en rapport om gennemførelsen af de forskellige tiltag, som er nævnt i
denne meddelelse, i slutningen af 2015. * * * [1] http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/networks/radicalisation_awareness_network/index_en.htm.