ÆNDRINGSSKRIVELSE NR. 2 TIL FORSLAGET TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2014

OVERSIGT OVER UDGIFTER EFTER SEKTION Almindelig oversigt over indtægter Sektion I – Parlamentet Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet Sektion III – Kommissionen Sektion IV – Den Europæiske Unions Domstol Sektion V – Revisionsretten Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Sektion VII – Regionsudvalget Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Under henvisning til:

– traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget[1], særlig artikel 39,

– forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, forelagt af Kommissionen den 28. juni 2013[2],

– ændringsskrivelse nr. 1 til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, forelagt af Kommissionen den 18. september 2013[3],

forelægger Europa-Kommissionen hermed budgetmyndigheden ændringsskrivelse nr. 2 til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014 af de grunde, der er anført i nedenstående begrundelse.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1      Indledning... 5

2      Ajourføring af traditionelle egne indtægter.. 5

2.1      Manko i de hidtil modtagne traditionelle egne indtægter i 2013.. Error! Bookmark not defined.

2.2      Indvirkning på indtægtsprognoser for 2014.. Error! Bookmark not defined.

3      Landbrug og fiskeri. 6

3.1      Vigtigste foreslåede ændringer. 6

3.2      Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) – markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger. 7

3.2.1      Oversigt.. 7

3.2.2      Særlige bemærkninger... 9

3.3      Internationale fiskeriaftaler. 13

3.4      Ændringer til budgetanmærkninger. 13

4      Uddelegering af udgiftsprogrammer til forvaltningsorganer.. 14

4.1      Årsager til uddelegering.. 14

4.1.1      Bedst mulig udnyttelse af forvaltningsorganer... 14

4.1.2      Cost-benefit-analyse: det valgte uddelegeringsscenario... 14

4.1.3      Finjustering af cost-benefit-analysen... 16

4.1.4      Tilpasning af "ligevægtstilstanden" i BF 2014.. 16

4.2      Foreslået uddelegering af programmer efter FFR-udgiftsområde.. 16

4.3      Indvirkning på menneskelige og finansielle ressourcer i forvaltningsorganerne.. 17

4.4      Indvirkning på menneskelige og finansielle ressourcer i Kommissionen.. 18

4.4.1      Overførsel af opgaver til forvaltningsorganer: besparelser i Kommissionen... 18

4.4.2      Sikring af overordnet budgetneutralitet.. 19

4.4.3      Uændrede finansieringsrammer for programmerne... 20

4.5      Uddelegeringen: næste skridt. 21

5      Oprettelse af ansættelsesgruppen AST/SC... 21

5.1      Gennemgang af tjenestemandsvedtægten: oprettelse af den nye ansættelsesgruppe AST/SC    21

5.2      Indvirkning på stillingsfortegnelser. 22

6      Konklusion... 22

7      Oversigtstabel efter udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme   23

OVERSIGT OVER OMKOSTNINGER EFTER SEKTION

Ændringerne af oversigten over indtægter og udgifter efter sektion kan findes på EUR-Lex (http://eur-lex.europa.eu/budget/www/index-da.htm). En engelsk udgave af ændringerne af denne oversigt vedlægges til orientering som et budgetbilag.

1 Indledning

Ændringsskrivelse nr. 2 (ÆS 2) til budgetforslaget for 2014 (BF 2014) dækker følgende:

- en revision af overslaget over traditionelle egne indtægter (dvs. told og sukkerafgifter) i 2014 for at tage højde for de konstaterede tendenser i de hidtil indgåede traditionelle egne indtægter i 2013

- en opdatering for hver enkelt budgetpost af de anslåede bevillingsbehov til landbrugsudgifter. Udover ændrede markedsfaktorer tager ÆS 2/2014 også højde for virkningen af de beslutninger, der er truffet i landbrugssektoren siden udarbejdelsen af BF 2014, de reviderede skøn over behovene til visse direkte betalinger såvel som alle forslag, der forventes at få en væsentlig virkning i det kommende budgetår

- en opdatering af situationen for internationale fiskeriaftaler

- konsekvenserne, hvad angår menneskelige og finansielle ressourcer, af den påtænkte uddelegering af forvaltningen af operationelle programmer under den nye flerårige finansielle ramme (FFR) til forvaltningsorganer

- integration af den nye ansættelsesgruppe AST/SC i EU's institutioners og organers stillingsfortegnelser.

Nettovirkningen af disse tilpasninger er en reduktion af såvel forpligtelses- som betalingsbevillinger på 4,9 mio. EUR i forhold til budgetforslaget for 2014 (inkl. ÆS 1/2014).

Endelig gør Kommissionen i denne ændringsskrivelse Europa-Parlamentet og Rådet opmærksom på nødvendigheden af at træffe visse foranstaltninger i tilfælde af forsinkelser i vedtagelsen af visse nye retsgrundlag i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 og de foreslåede afhjælpende foranstaltninger, som kan blive nødvendige, inden det nye retsgrundlag træder i kraft.

Den politiske aftale om den nye FFR blev indgået i juni 2013, og der arbejdes stadigvæk på at få vedtaget retsgrundlaget for visse af programmerne for 2014-2020. Hvis nogle af disse programmer ikke vedtages før udgangen af 2013, vil der opstå et juridisk tomrum, navnlig for de aktuelle programmer, som udløber ved udgangen af 2013, og som skal konsolideres i nye programmer og instrumenter. For at sikre kontinuiteten i gennemførelsen af de aktuelle programmer (som allerede er godkendt) og i lyset af den underliggende politiske aftale, som blev indgået under FFR-forhandlingerne om de nye programmer og de relevante finansieringsrammer, agter Kommissionen fortsat at gøre brug af de bevillinger til teknisk bistand og administrativ støtte, der er nødvendige for programmernes gennemførelse, også i tilfælde af, at der bliver tale om en overgangsfase, indtil de nye retsgrundlag er endeligt vedtaget.

2 Opdatering af traditionelle egne indtægter

I september 2013 vedtog Kommissionen en ændringsskrivelse til forslaget til ændringsbudget nr. 6/2013[4] for at revidere sine overslag over de traditionelle egne indtægter (dvs. told og sukkerafgifter), som vil blive indbetalt i 2013. I overensstemmelse med artikel 16 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 var denne revision nødvendig for at tage højde for en betydelig manko i den faktiske tilgang af toldindtægter til EU's budget frem til august 2013 i forhold til det budgetterede beløb frem til denne dato.

Kommissionen foreslog på den baggrund at udligne den yderligere manko i traditionelle egne indtægter på 1,8 mia. EUR (eller minus 11 %) i forhold til det budgetterede beløb i FÆB 6/2013 med en tilsvarende forhøjelse af medlemsstaternes BNI-bidrag i 2013.

Udover den foreslåede ændring for 2013 i ændringsskrivelsen til FÆB 6/2013 foreslår Kommissionen at tilpasse det overslag over traditionelle egne indtægter, der var indeholdt i BF 2014 (18 086 mio. EUR), ved at revidere skønnet for 2014 til 16 186 mio. EUR på grundlag af følgende antagelser:

- I overensstemmelse med ændringsskrivelsen til FÆB 6/2013 vil det ekstrapolerede resultat for traditionelle egne indtægter ultimo 2013 udgøre 14 984 mio. EUR.

- Den prognose for udviklingen i importen fra lande uden for EU i 2014, viser en vækst på 8 %, som skal indregnes i det ekstrapolerede resultat for 2013.

Den deraf følgende manko i traditionelle egne indtægter på 1,9 mia. EUR (eller minus 11 %), sammenlignet med den indledende prognose i BF 2014 må udlignes med en tilsvarende stigning i medlemsstaternes BNI-bidrag i 2014. Hvilken virkning det får for de enkelte medlemsstater, fremgår af budgetbilaget.

3 Landbrug og fiskeri

3.1         Vigtigste foreslåede ændringer

I denne ÆS 2/2014 anslås det samlede bevillingsbehov til udgiftsområde 2 i 2014 til 59 247,7 mio. EUR. Dette giver en margen på 55,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger under loftet herfor i den flerårige finansielle ramme. De foreslåede ændringer i ÆS 2/2014 er neutrale med hensyn til bevillinger sammenlignet med budgetforslaget for 2014, både for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og for internationale fiskeriaftaler.

Ligesom i budgetforslaget for 2014 budgetteres der i ÆS 2/2014 med, at landbrugsudgifter finansieret under EGFL når op på nettounderloftet for 2014, dvs. 43 778,1 mio. EUR[5]. Ved direkte støtte skal mekanismen til sikring af finansiel disciplin fortsat anvendes, eftersom prognoserne for markedsrelaterede udgifter og direkte støtte overstiger dette nettounderloft. Prognosen for udgifter, der overstiger loftet, er imidlertid lavere end i budgetforslaget for 2014, så beløbet til sikring af finansiel disciplin kan nedjusteres tilsvarende. Dette er nettoresultatet af de højere formålsbestemte indtægter, som blev anslået at være til rådighed i 2014 (primært som følge af en stigning i de beløb, der er disponible i 2013 og overføres til 2014), og reviderede skøn af behovene til dækning af EGFL-udgifter. EGFL-betalingsbevillingerne i ÆS 2/2014 er ligeledes uændrede sammenlignet med budgetforslaget for 2014, dvs. 43 777 mio. EUR.

Med hensyn til internationale fiskeriaftaler foreslås det i ÆS 2/2014 at øge forpligtelsesbevillingerne med 7,3 mio. EUR og betalingsbevillingerne med 10,3 mio. EUR under artikel 11 03 01 - Bæredygtige fiskeriaftaler, med en tilsvarende reduktion på reserveposten.

Nedenstående tabel viser virkningen af ÆS 2/2014 inden for udgiftsområde 2:

 (mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

|| Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1/2014) || Ændringsskrivelse nr. 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1 til 2/2014)

Forpligtelser || Betalinger || Forpligtelser || Betalinger || Forpligtelser || Betalinger

— || Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) || 43 778,1 || 43 777,0 || || || 43 778,1 || 43 777,0

— || Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) || 13 991,0 || 11 655,1 || || || 13 991,0 || 11 655,1

— || Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og aftaler om bæredygtigt fiskeri, heraf: || 1 017,3 || 765,7 || || || 1 017,3 || 765,7

|| — || aftaler om bæredygtigt fiskeri – aktionspost (11 03 01) || 22,4 || 22,4 || + 7,3 || + 10,3 || 29,7 || 32,7

|| — || aftaler om bæredygtigt fiskeri – reserve (40 02 41) || 122,7 || 122,7 || - 7,3 || - 10,3 || 115,3 || 112,3

— || Miljø og klimaindsats (Life) || 404,6 || 263,0 || || || 404,6 || 263,0

— || Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen || 6,3 || 3,0 || || || 6,3 || 3,0

— || Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger || p.m. || 18,3 || || || p.m. || 18,3

— || Decentrale organer || 50,4 || 50,4 || || || 50,4 || 50,4

I alt || 59 247,7 || 56 532,5 || 0,0 || 0,0 || 59 247,7 || 56 532,5

Loft || 59 303,0 || || || || 59 303,0 ||

Margen || 55,3 || || || || 55,3 ||

Heraf EGFL || 43 778,1 || 43 777,0 || 0,0 || 0,0 || 43 778,1 || 43 777,0

Underloft || 44 130,0 || || || || 44 130,0 ||

Nettooverførsel mellem EGFL og ELFUL || 351,9 || || || || 351,9 ||

Undermargen || 0,0 || || || || 0,0 ||

3.2         Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) – markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

3.2.1      Oversigt

Formålet med ÆS 2/2014 er at sikre, at landbrugsbudgettet er baseret på de seneste økonomiske data og lovgivningsrammer. I september får Kommissionen det første fingerpeg om produktionsniveauet i 2013 og udsigterne for landbrugsmarkederne, som danner udgangspunkt for opdateringen af overslaget over budgetbehovene i 2014. I denne ÆS 2/2014 er der ikke blot taget hensyn til markedsfaktorerne, men også til virkningen af de lovgivningsmæssige beslutninger, som er blevet truffet inden for landbrugssektoren siden udarbejdelsen af BF 2014, de forslag, Kommissionen har fremsat, og resultatet af de politiske forhandlinger om de nye retsgrundlag på landbrugsområdet for 2014-2020.

Samlet set anslås EGFL-behovet for 2014 (inden anvendelsen af mekanismen til sikring af finansiel disciplin) i ÆS 2/2014 til 45 720 mio. EUR sammenlignet med 45 653 mio. EUR i BF 2014. Dette er nettoresultatet af de noget lavere behov under kapitel 05 02 "Intervention i landbrugsmarkeder" (- 27 mio. EUR) og yderligere behov under kapitel 05 03 "Direkte støtte" (+ 38 mio. EUR), under kapitel 05 07 "Revision af landbrugsudgifter" (+ 53 mio. EUR) samt under kapitel 05 08 "Politisk strategi og koordination" (+ 3 mio. EUR).

Med hensyn til formålsbestemte indtægter er der tale om en betydelig stigning, nemlig fra de 828 mio. EUR, der blev budgetteret med i BF 2014, til de 1 464 mio. EUR, der nu budgetteres med i ÆS 2/2014 (+ 636 mio. EUR). Denne stigning skyldes hovedsagelig en overførsel af formålsbestemte indtægter fra 2013 til 2014:

- Ved opstillingen af BF 2014 var det endnu for tidligt på året at opstille et overslag over bevillingsudnyttelsen inden for EGFL i 2013

- Rent faktisk kan en del af 2013-udgifterne dækkes af en højere end forventet fremførsel af formålsbestemte indtægter fra 2012 og yderligere formålsbestemte indtægter som følge af regnskabsafslutningsbeslutninger truffet i 2013. Det betyder, at der er et beløb i formålsbestemte indtægter for 2013 på 615 mio. EUR, som der ikke er brug for til dækning af udgifterne i samme år.

- Denne ÆS 2/2014 indeholder derfor en fremførsel af disse 615 mio. EUR fra 2013 til 2014, hvorved det bevillingsbeløb, som der anmodes om i BF 2014, reduceres tilsvarende.

- Desuden forventer Kommissionen en mindre stigning i de nye formålsbestemte indtægter i 2014 (+ 21 mio. EUR) som følge af den forventede "mælketillægsafgift" på basis af de tal, som medlemsstaterne har indsendt inden for den lovpligtige frist.

Som følge af disse opdateringer vil der være behov for forpligtelsesbevillinger på 44 681 mio. EUR til dækning af EGFL-behov i 2014, herunder et beløb på 424,5 mio. EUR til oprettelse af "Reserve til kriser i landbruget". Ligesom i BF 2014 overstiger dette samlede beløb EGFL-nettounderloftet på 43 778,1 mio. EUR, hvilket betyder, at bevillingerne til direkte støtte skal reduceres ved hjælp af mekanismen til sikring af finansiel disciplin. Beløbet i forbindelse med finansiel disciplin i ÆS 2/2014 (902,9 mio. EUR) er imidlertid mindre end først anslået i budgetforslaget for 2014 (1 471,4 mio. EUR). Kommissionen vil derfor foreslå en ny tilpasningssats for de direkte betalinger, som ligger betydeligt lavere end det niveau, som blev fastslået på grundlag af BF 2014 (‑ 2,453658 % sammenlignet med -4,001079 %)[6].

Efter anvendelse af mekanismen til sikring af finansiel disciplin er det EGFL-behov, som skal dækkes i 2014, i ÆS 2/2014 sat til 45 242,1 mio. EUR sammenlignet med 44 606,1 mio. EUR i BF 2014. Under hensyntagen til de formålsbestemte indtægter på 1 464 mio. EUR forbliver de EGFL-forpligtelsesbevillinger, som der anmodes om for 2014 i ÆS 2/2014, (ligesom i BF 2014) på samme niveau som nettounderloftet, dvs. 43 778,1 mio. EUR. De betalingsbevillinger, som der anmodes om til EGFL i 2014, er ligeledes uændrede sammenlignet med BF 2014, dvs. 43 777 mio. EUR.

3.2.2      Særlige bemærkninger

05 02 ¾ Interventioner på landbrugsmarkeder (-263 mio. EUR i bevillinger)

(mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

Interventioner på landbrugsmarkeder || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1/2014) || Ændringsskrivelse nr. 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1 til 2/2014)

Behov || 2 724 || - 27 || 2 697

Skønnede formålsbestemte indtægter til rådighed i 2014 || 228 || + 236 || 464

Bevillinger, der anmodes om || 2 496 || - 263 || 2 233

Generelt bekræfter de hypoteser, som ligger til grund for ÆS 2/2014, den vurdering, som blev foretaget ved udarbejdelsen af BF 2014, ifølge hvilken udsigterne for de fleste landbrugsmarkeder er gunstige. De ændringer, der foreslås i denne ÆS 2/2014, er for størstedelens vedkommende af teknisk art og vedrører kun mindre beløb. Samlet set falder bevillingsbehovet til interventionsforanstaltninger på landbrugsmarkederne med 27 mio. EUR sammenlignet med BF 2014. Det anslås desuden, at der vil være 236 mio. EUR i yderligere formålsbestemte indtægter til rådighed under kapitel 05 02, således at der kan anmodes om 263 mio. EUR mindre end i BF for 2014.

De vigtigste ændringer forklares kort nedenfor.

Hvad angår frugt og grøntsager, er det anslåede bevillingsbehov til producentorganisationers operationelle programmer (budgetpost 05 02 08 03) noget lavere (- 5 mio. EUR) end anslået i BF 2014. Dette skyldes en ny vurdering af den faktiske udnyttelse af midlerne til disse foranstaltninger og lettere reviderede tal i de nationale planer for 2013 og 2014 samt den anslåede finansielle virkning af EU-budgettets eventuelle delvise dækning af den finansielle støtte, som nogle medlemsstater yder i henhold til artikel 103e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007. De bevillinger, der foreslås afsat i ÆS 2/2014, er dog faktisk lavere end i BF 2014 (- 241 mio. EUR) på grund af en stigning i de formålsbestemte indtægter inden for frugt og grøntsager på 236 mio. EUR.

I vinsektoren er tallene i BF 2014 blevet opdateret med resultatet af forhandlingerne om den nye forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik, hvor det samlede beløb til nationale støtteprogrammer er øget med 5,6 mio. EUR[7], samt med de nyeste tal for gennemførelsen af disse programmer. I ÆS 2/2014 foreslås der derfor 8 mio. EUR mere til budgetpost 05 02 09 08.

Ændringerne i forbindelse med andre vegetabilske produkter/foranstaltninger (artikel 05 02 11) vedrører Posei-programmerne og støtte til producentorganisationer vedrørende humle. Overslagene i BF 2014 over udnyttelsen af de ændrede lofter for Posei-regionerne[8] er blevet ajourført, hvilket har medført en mindre yderligere forhøjelse af bevillingerne (+ 2 mio. EUR) til markedsstøtteforanstaltninger, som finansieres under budgetpost 05 02 11 04, mens behovet for direkte støtte i disse regioner (finansieret under både budgetpost 05 03 02 50 og 05 03 02 52) er blevet nedjusteret. For humle anmodes der om 2,3 mio. EUR mere end i BF 2014, eftersom støtteordningen for producentorganisationerne ifølge udfaldet af forhandlingerne om den nye fusionsmarkedsordningsforordning vil fortsætte med at bestå.

Med hensyn til mælk og mejeriprodukter foreslås det i ÆS 2/2014 at reducere bevillingerne til skolemælksordningen (budgetpost 05 02 12 08) med 3 mio. EUR, hvilket svarer til de foreløbige gennemførelsesresultater for 2013, som tyder på en noget lavere udnyttelse af ordningen i medlemsstaterne end hidtil forventet. Overslagene i BF 2014 er følgelig blevet revideret, og der foreslås nu afsat et lavere beløb. Endvidere er bevillingerne i 2014 til interventionsoplagring af smør (budgetpost 05 02 12 04) reduceret med 3 mio. EUR som følge af, at der i 2013 er anmodet om støtte til mindre mængder.

Bevillingerne til artikel 05 02 15 (svinekød, æg og fjerkrækød, biavl og andre animalske produkter) foreslås nedsat med 27 mio. EUR som følge af det ændrede behov for bevillinger til eksportrestitutioner for fjerkrækød (budgetpost 05 02 15 05), efter at restitutionssatserne blev sat til nul.

05 03 ¾ Direkte støtte (+ 206 mio. EUR i bevillinger)

(mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

Direkte støtte || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1/2014) || Ændringsskrivelse nr. 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1 til 2/2014)

Inden finansiel disciplin (uden "Reserve til kriser i landbruget")

Behov || 42 888 || + 38 || 42 926

Skønnede formålsbestemte indtægter til rådighed i 2014 || 600 || + 400 || 1 000

Bevillinger, der anmodes om || 42 288 || - 362 || 41 926

Efter finansiel disciplin (med "Reserve til kriser i landbruget")

Behov || 41 841 || + 606 || 42 447

Skønnede formålsbestemte indtægter til rådighed i 2014 || 600 || + 400 || 1 000

Finansiel disciplin || 1 471 || - 569 || 903

Bevillinger, der anmodes om || 41 241 || +206 || 41 447

Sammenholdt med BF 2014 er de bevillinger, der anmodes om til kapitel 05 03, blevet opjusteret med 206 mio. EUR. Denne ændring skyldes en kombination af noget højere behov inden finansiel disciplin (+ 38 mio. EUR) og et lavere beløb for den finansielle disciplin (569 mio. EUR), som delvist kompenseres af en stigning i de formålsbestemte indtægter (400 mio. EUR). De største ændringer drejer sig om enkeltbetalingsordningen (SPS), den generelle arealbetalingsordning (SAPS) og specifikke støtteforanstaltninger efter artikel 68 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.

Med ÆS 2/2014 reduceres bevillingerne til SPS (budgetpost 05 03 01 01) med 24 mio. EUR sammenlignet med BF 2014. Bevillingsbehovene til denne ordning (inden finansiel disciplin) er blevet reduceret med omkring 79 mio. EUR svarende til visse medlemsstaters overgang til koblede foranstaltninger efter artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009. Endvidere er beløbet for den finansielle disciplin under denne budgetpost reduceret med 455 mio. EUR, mens de formålsbestemte indtægter er øget med 400 mio. EUR.

Med hensyn til SAPS (budgetpost 05 03 01 02) foreslås det i ÆS 2/2014 at øge budgetbevillingerne med 80 mio. EUR, heraf 23 mio. EUR til dækning af større behov end forudset i BF 2014, og 57 mio. EUR til ændring af beløbet for den finansielle disciplin. De øgede behov skyldes fortrinsvis en ændring af SAPS-landbrugsområdet i én medlemsstat, en anden medlemsstats beslutning om at overføre 7 mio. EUR til koblet støtte efter artikel 68 i forordning (EC) nr. 73/2009 samt den forventede udvikling i gennemførelsen i 2014 under hensyntagen til de nyeste tal fra 2013.

(mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

Afkoblet direkte støtte[9] || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1/2014) || Ændringsskrivelse nr. 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1 til 2/2014)

05 03 01 01 ¾ Enkeltbetalingsordning (SPS) || 30 107 || - 24 || 30 083

05 03 01 02 ¾ Generel arealbetalingsordning (SAPS) || 7 302 || + 80 || 7 382

I alt || 37 409 || + 56 || 37 465

I ÆS 2/2014 foreslås budgetbevillingerne til den særskilte støtte i henhold til artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009 øget med 14 mio. EUR til afkoblet støtte (budgetpost 05 03 01 05) og med 102 mio. EUR til koblet støtte (budgetpost 05 03 02 44). Mens bevillingsbehovet til afkoblede særskilte støtteforanstaltninger kun stiger ganske lidt sammenlignet med BF 2014 (+ 5 mio. EUR), er der sket en langt større ændring i behovet til koblede specifikke foranstaltninger (+ 88 mio. EUR). Dette skyldes fortrinsvis visse medlemsstaters overgang fra SPS og SAPS til den afkoblede støtte efter artikel 68 som nævnt ovenfor, kombineret med en tilpasning af den forventede gennemførelsessats.

(mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

Direkte støtte[10] || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1/2014) || Ændringsskrivelse nr. 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1 til 2/2014)

05 03 01 05 ¾ Afkoblet støtte || 473 || + 14 || 487

05 03 02 44 ¾ Koblet støtte || 987 || + 102 || 1 089

I alt || 1 460 || + 116 || 1 576

Der er desuden visse andre ændringer under budgetposterne i kapitel 05 03, men forskellene er meget små, især for de poster, der drejer sig om koblet direkte støtte. I forhold til BF 2014 skyldes disse forskelle primært ændringer i beløbet for den finansielle disciplin under de enkelte budgetposter:

(mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

Direkte støtte[11] || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1/2014) || Ændringsskrivelse nr. 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1 til 2/2014)

05 03 01 03 ¾ Særskilt sukkerbetaling || 274,0 || + 3,0 || 277,0

05 03 02 06 ¾ Ammekopræmier || 882,0 || + 20,0 || 902,0

05 03 02 07 ¾ Supplerende ammekopræmier || 47,0 || + 2,0 || 49,0

05 03 02 13 ¾ Fåre- og gedepræmie || 21,0 || + 2,0 || 23,0

05 03 02 39 ¾ Supplerende betaling til sukkerroe- og sukkerrørsproducenter || 20,0 || + 1,0 || 21,0

05 03 02 40 ¾ Arealstøtte for bomuld || 230,0 || + 9,0 || 239,0

05 03 02 50 ¾ Posei – Den Europæiske Unions støtteprogrammer || 406,0 || + 1,0 || 407,0

05 03 02 52 ¾ Posei – Øerne i Det Ægæiske Hav || 19,0 || - 1,0 || 18,0

05 03 02 99 ¾ Andet (direkte støtte) || 12,2 || - 2,5 || 9,7

I alt || 1 911,2 || +35,5 || 1 946,7

05 07 Revision af landbrugsudgifter (+ 53,4 mio. EUR i bevillinger)

(mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

Revision af landbrugsudgifter || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1/2014) || Ændringsskrivelse nr. 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1 til 2/2014)

05 07 02 ¾ Bilæggelse af tvister || 6,8 || + 53,4 || 60,2

I alt || 6,8 || + 53,4 || 60,2

Bevillingerne til artikel 05 07 02 (Bilæggelse af tvister) må forhøjes med 53,4 mio. EUR for at dække den eventuelle refusion af udligningsrenter i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning efter Domstolens dom i sag C-113/10 - Jülich m. fl., hvorved Kommissionens forordninger om fastsættelse af produktionsafgifterne for sukker for produktionsårene 2002/03 til 2005/06 blev erklæret ugyldige.

05 08 Politisk strategi og koordination (+ 3 mio. EUR i bevillinger)

(mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

Politisk strategi og koordinering || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1/2014) || Ændringsskrivelse nr. 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1 til 2/2014)

05 08 06 ¾ Oplysning om den fælles landbrugspolitik || 32,6 || + 3,0 || 35,6

I alt || 32,6 || + 3,0 || 35,6

Bevillingerne til artikel 05 08 06 (Oplysning om den fælles landbrugspolitik) foreslås forøget med 3 mio. EUR til finansiering af oplysningskampagner med særligt fokus på de erhvervsmæssige aspekter af EU's politik i programmeringsperioden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 med hensyn til målene for den fælles landbrugspolitik.

3.3         Internationale fiskeriaftaler

Som fastsat i punkt C i bilag II til den interinstitutionelle aftale (IIA)[12] har Kommissionen set på de senest tilgængelige oplysninger om fiskeriaftaler. For at afspejle den seneste udvikling, dvs. den nylige indgåelse af bilaterale aftaler med Elfenbenskysten[13], Gabon[14], Comorerne og Seychellerne[15], foreslår Kommissionen at flytte 7,3 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra reserveartikel 40 02 41 til budgetartikel 11 03 01 - Fastsættelse af en reguleringsramme for EU-fiskerfartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande. Til dækning af betalingsbehovet til sektorstøttekomponenten i aftalen med Mauretanien i det andet år foreslås det endvidere at overføre et yderligere beløb på 3 mio. EUR i betalingsbevillinger fra den samme reserveartikel til aktionspost 11 03 01.

(mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

Bæredygtige fiskeriaftaler || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1/2014) || Ændringsskrivelse nr. 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1 til 2/2014)

Forpligtelser || Betalinger || Forpligtelser || Betalinger || Forpligtelser || Betalinger

Aktionspost (11 03 01) || 22,4 || 22,4 || +7,3 || +10,3 || 29,7 || 32,7

Reserve (40 02 41) || 122,7 || 122,7 || -7,3 || -10,3 || 115,3 || 112,3

I alt || 145,0 || 145,0 || 0,0 || 0,0 || 145,0 || 145,0

3.4         Ændringer af budgetanmærkninger

Anmærkningerne til de følgende kapitler, artikler og konti er blevet ajourført:

Udgiftsområde || Forklaring

Udgifter

05 02 || Interventioner på landbrugsmarkeder || Tal for formålsbestemte indtægter

05 02 11 03 || Humle – Støtte til producentorganisationer || Budgetanmærkninger

05 03 || Direkte støtte || Tal for formålsbestemte indtægter

11 03 01 || Internationale fiskeriaftaler || Ændringer til budgetanmærkninger: tabel

Indtægter

6 7 0 1 || Regnskabsafslutning inden for Den Europæiske Garantifond for Landbruget – formålsbestemte indtægter || Tal for formålsbestemte indtægter

6 7 0 2 || Uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Garantifond for Landbruget – formålsbestemte indtægter || Tal for formålsbestemte indtægter

6 7 0 3 || Tillægsafgift for mælkeproducenter – formålsbestemte indtægter || Tal for formålsbestemte indtægter

4 Uddelegering af udgiftsprogrammer til forvaltningsorganer

4.1         Årsager til uddelegering

4.1.1      Bedst mulig udnyttelse af forvaltningsorganerne

Et vigtigt element i Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 var at forenkle og rationalisere forvaltningen af EU's institutioner, agenturer og organer yderligere for at skabe en moderne, effektiv og dynamisk organisation og samtidig reducere personalet med 5 % over 5 år[16]. Denne forpligtelse er nu indarbejdet i forslaget til den interinstitutionelle aftale (IIA) om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning[17], som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er nået til politisk enighed om.

På baggrund heraf må Kommissionen udnytte sine reducerede personaleressourcer bedst muligt og mere end nogensinde før koncentrere sig om sine vigtigste institutionelle opgaver såsom politikudformning, gennemførelse og overvågning af anvendelsen af EU's lovgivning og strategisk styring, samtidig med at den må sikre den mest effektive og virkningsfulde gennemførelse af de udgiftsprogrammer, som den fortsat har ansvaret for i sidste ende.

I lyset af de positive erfaringer med forvaltningsorganernes forvaltning af EU's programmer, som også Revisionsretten[18] har bekræftet, omfattede Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 også en øget brug af de eksisterende forvaltningsorganer til gennemførelse af visse nye programmer.

Aktuelt findes der seks forvaltningsorganer, som er oprettet i henhold til Rådets forordning nr. 58/2003[19]: Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI), Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA), Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC), Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet (TEN-T EA), Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) og Forvaltningsorganet for Forskning (REA).

Forordningen indeholder en klar fordeling af programforvaltningsopgaverne mellem Kommissionen og forvaltningsorganerne. Kommissionens tjenestegrene udfører opgaver, som indebærer vidtgående skønsbeføjelser angående politikvalg, navnlig: fastlæggelse af mål og prioriteter, vedtagelse af arbejdsprogrammer (herunder finansieringsafgørelser), repræsentation af Kommissionen i programudvalget og vedtagelse af tilskudsafgørelser efter udvalgsproceduren. Forvaltningsorganerne er ansvarlige for gennemførelsesopgaver såsom iværksættelse af tildelings- og udbudsprocedurer, vedtagelse af tilskudsafgørelser, overvågning af projekter, finanskontrol og regnskab, bidrag til programevaluering og forskellige støtteopgaver.

4.1.2      Cost-benefit-analyse: det valgte uddelegeringsscenario

Der er igennem det seneste år gennemført en cost-benefit-analyse som krævet i forordningen, inden programmerne uddelegeres til forvaltningsorganerne, hvori der er taget højde for den politiske aftale, som Parlamentet og Rådet indgik i juni 2013 om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020[20]. Cost-benefit-analysen viser navnlig følgende komparative fordele ved at uddelegere visse programmer for 2014-2020 til forvaltningsorganerne:

- Som følge af deres erfaring med og specialisering i nærmere definerede opgaver kan disse organer sikre en programforvaltning af høj kvalitet og større effektivitet i form af hurtigere indgåelse af kontrakter, hurtigere godkendelsesprocedurer for tekniske rapporter og regnskaber samt hurtigere betalinger.

- Når organerne får sammenhængende programporteføljer, skabes der synergier mellem nært forbundne politikområder og større videnafsmitning. En sammenlægning af alle aspekter af det SMV-instrument, som hører under rammeprogrammet for forskning og innovation (Horisont 2020), ventes f.eks. at medføre skalafordele, bedre koordinering og større konsekvens i programforvaltningen. Samtidig kommer forvaltningsorganet til at fungere som ét centralt kontaktpunkt for alle potentielle modtagere.

- De nye programmer kan nyde godt af organernes eksisterende kommunikations- og formidlingskanaler, som har udviklet sig i takt med tiden, og som hele tiden er tæt på modtagerne og kan forbedre EU's synlighed som initiativtager til programmerne. Desuden kan organerne fremme de direkte kontakter med modtagerne gennem "infodage", kick-off-møder for store og flerårige projekter samt overvågningsbesøg.

- Løbende forenkling af processer og procedurer (f.eks. forenklede tilskudsformer, målrettede kontroller og elektroniske ansøgningsskemaer) medfører højere produktivitet, som bør øges yderligere med mere enkle procedurer for de nye programmer.

- Det lavere antal fuldtidsbeskæftigede, som kræves for at forvalte programmerne, og mulighederne for at ansætte en større andel af kontraktansatte i forvaltningsorganerne end i Kommissionen giver en betydelig besparelse sammenlignet med det interne scenario.

I cost-benefit-analysen blev fire scenarier for uddelegering af programmer på forskellige niveauer sammenlignet: et internt scenario – hvor nye programmer forvaltes af Kommissionen, mens forvaltningsorganerne fortsat er ansvarlige for programmerne for 2007-2013, et udgangsscenario, hvor uddelegering fastlægges af Kommissionen, og to alternative scenarier, hvor mulighederne for en anden uddelegering end i udgangsscenariet undersøges.

Cost-benefit-analysen pegede på det "alternative scenario 2"[21] som det mest effektive med hensyn til omkostningsbesparelser og kvalitative fordele i forhold til de andre overvejede scenarier. Eftersom forvaltningsorganerne vil kunne opnå skalafordele i takt med, at de bliver større, vil dette scenario give største effektivitetsgevinster (som anslås til 509 mio. EUR i nutidsværdi[22] i perioden 2014-2020) i forhold til det interne scenario.

4.1.3      Finjustering af cost-benefit-analysen

På grundlag af cost-benefit-analysen har Kommissionen defineret en overordnet tilgang til at uddelegere forvaltningen af de operationelle programmer til forvaltningsorganerne for perioden 2014-2020. Ud over at tage højde for den seneste udvikling i de fortsatte forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet om retsakterne for de programmer, som skal uddelegeres, har Kommissionen navnlig lagt vægt på at sikre to vigtige mål i uddelegeringsprocessen:

- Produktivitet: For at sikre en bæredygtig eller større underliggende produktivitet i hvert enkelt organ i forhold til 2013 er personaleantallet i alle organer blevet gennemgået.

- Personalereduktion på 5 %: For at afstemme personaleniveauet i forvaltningsorganerne efter den overordnede personalereduktion på 5 % i alle EU's institutioner og organer er der indregnet en personalereduktion på 5 % i forhold til 2013 i alle forvaltningsorganer, som fordeles ligeligt over perioden 2014-2020, i forhold til den indledende vurdering af de ressourcer, de enkelte organer skal have tildelt. Ligesom for alle EU-institutioners og -organers vedkommende ledsages personalereduktionen af en forlængelse af den ugentlige arbejdstid fra 37,5 til 40 timer.

4.1.4      Tilpasning af "stabilitetstilgangen" i BF 2014

Budgetforslaget for 2014 var baseret på en "stabilitetstilgang", hvor personale og tilskud til de enkelte forvaltningsorganer blev holdt på et konstant 2013-niveau, mens man afventede resultaterne af cost-benefit-analysen og den efterfølgende gennemgang af analyseresultaterne som led i Kommissionens forslag til uddelegering af udgiftsprogrammerne. Tilpasningerne i denne ændringsskrivelse tager højde for de ressourcemæssige konsekvenser af den påtænkte uddelegering i programmerne for 2014-2020, både for forvaltningsorganerne og for Kommissionen som beskrevet nedenfor.

4.2         Foreslået uddelegering af programmer efter FFR-udgiftsområde

De aktionsbevillinger, som forvaltningsorganerne kommer til at forvalte for de relevante programmer, vil stige betydeligt over den næste FFR-periode, samtidig med at organerne også fortsat vil være ansvarlige for forvaltningen af udestående forpligtelser i forbindelse med de programmer, som allerede er uddelegeret. Den stadigt større arbejdsbyrde i forbindelse med programmerne i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 bør ses i forbindelse med den gradvist faldende arbejdsbyrde med forvaltningen af programmerne for 2007-2013. De udgiftsprogrammer, som foreslås uddelegeret til forvaltningsorganerne, er anført nedenfor efter FFR-udgiftsområde.

Alle oplysninger om bevillingsrammerne for de aktionsbevillinger, som foreslås forvaltet af forvaltningsorganerne, findes i finansieringsoversigterne til Kommissionens forslag om at genoprette de seks forvaltningsorganer og udvide og forlænge deres mandat (se afsnit 4.5 nedenfor).

- Udgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Adskillige nye programmer under udgiftsområde 1a foreslås uddelegeret til forvaltningsorganer, herunder ikt- og energi-delen af Connecting Europe-faciliteten. Endvidere skal en række programmer, som aktuelt er uddelegeret til EACI, EACEA, TEN-T EA, ERCEA og REA, videreføres i forvaltningsorganerne. Der er navnlig tale om (betydelige dele af) Horisont 2020, COSME, Erasmus+ og transport under Connecting Europe-faciliteten.

- Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

To nye programmer under udgiftsområde 2 skal fra og med 2014 uddelegeres til forvaltningsorganer: LIFE – miljø og klimaindsats og visse aktiviteter under EHFF – fiskerikontrol, integreret havpolitik og videnskabelig rådgivning.

- Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og unionsborgerskab

Fem programmer under udgiftsområde 3 vil blive uddelegeret til forvaltningsorganer. Det drejer sig om en fortsættelse af de programmer, som aktuelt er uddelegeret til EACEA og EAHC: Et kreativt Europa, Europa for borgerne, Forbrugerbeskyttelse, Folkesundhed og Bedre uddannelse – større fødevaresikkerhed (overført fra udgiftsområde 2 i FFR for 2007-2013).

- Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

To programmer under udgiftsområde 4 vil blive uddelegeret til forvaltningsorganer: Projekterne inden for videregående uddannelse, som aktuelt er uddelegeret til EACEA, samt det nye program for EU Aid Volunteers.

4.3         Indvirkning på menneskelige og finansielle ressourcer i forvaltningsorganerne

Kommissionen agter at beholde det samme antal forvaltningsorganer. Den foreslår imidlertid at tilpasse navnene på tre af de seks nuværende organer, så de afspejler deres udvidede mandat, nemlig:

- Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI) bliver til Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME).

- Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC) bliver til Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer (CHAFEA).

- Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet (TEN-T EA) bliver til Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA).

Oversigtstabellen nedenfor indeholder for hvert enkelt organ en sammenligning af de samlede aktionsbevillinger, som forvaltes af organerne, antallet af menneskelige ressourcer (omregnet til fuldtidsbeskæftigede (FTE)) og det tilsvarende EU-bidrag til dækning af organernes driftsomkostninger. Tabellen viser situationen i 2013, "stabilitetstilgangen" som oprindeligt foreslået i BF 2014, og de foreslåede ændringer i denne ændringsskrivelse.

(mio. EUR, afrundede beløb i løbende priser)

Forvaltningsorgan || Budget 2013 || Budgetforslag 2014 || Ændringsskrivelse 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 2)

Forvaltet ramme || Drifts-omkost-ninger || Perso-nale (FTE) || Forvaltet ramme || Drifts-omkost-ninger || Perso-nale (FTE) || Forvaltet ramme || Drifts-omkost-ninger || Perso-nale (FTE) || Forvaltet ramme || Drifts-omkost-ninger || Perso-nale (FTE)

EASME (tidligere EACI) || 583 || 15,680 || 159 || p.m. || 15,827 || 144 || 1 194 || + 15,321 || + 164,5 || 1 193,5 || 31,148 || 308,5

EACEA || 847 || 48,012 || 431 || p.m. || 47,546 || 431 || 543 || - 0,004 || + 4,9 || 543,3 || 47,542 || 435,9

CHAFEA (tidligere EAHC) || 68 || 7,070 || 50 || p.m. || 7,070 || 50 || 76 || - || - || 76,3 || 7,070 || 50,0

INEA (tidligere TEN-T EA) || 1 470 || 9,805 || 100 || p.m. || 9,805 || 115[23] || 2 395 || + 4,371 || + 47,0 || 2 395,2 || 14,176 || 162,0

ERCEA || 1 707 || 39,000 || 389 || p.m. || 39,415 || 389 || 1 451 || - || - || 1 451,0 || 39,415 || 389,0

REA || 1 171 || 49,300 || 558 || p.m. || 50,298 || 558 || 1 603 || + 6,071 || + 22,4 || 1 603,0 || 56,369 || 580,4

I alt || 5 846 || 168,867 || 1 687 || p.m. || 169,961 || 1 687 || 7 262 || + 25,759 || + 238,8 || 7 262 || 195,720 || 1 925,8

Som det fremgår af tabellen, stiger den samlede bevillingsramme, der skal forvaltes af forvaltningsorganerne som helhed i 2014 med 24,2 % sammenlignet med 2013. Den samlede personaleforøgelse i 2014 (+ 14,2 %) ses primært i EASME (tidligere EACI) og i mindre omfang i INEA (tidligere TEN-T EA) og REA, hvorimod der ikke påtænkes nogen personaleforøgelse i CHAFEA (tidligere EAHC) og ERCEA.

Denne personaleforøgelse i EASME, INEA og REA vil medføre en stigning i EU's bidrag til dækning af driftsomkostningerne. De tilsvarende lønudgifter til det ekstra personale i forvaltningsorganerne er beregnet på grundlag af otte måneder for at tage højde for den tid, ansættelserne ventes at tage. Organernes øgede udgifter opvejes imidlertid af det tilsvarende fald i administrationsudgifter i budgettet, jf. nedenfor.

4.4         Indvirkning på menneskelige og finansielle ressourcer i Kommissionen

4.4.1      Overførsel af opgaver til forvaltningsorganer: besparelser i Kommissionen

En del af den øgede arbejdsbyrde i forvaltningsorganerne vil bero på den yderligere uddelegering af programmer, som Kommissionens tjenestegrene er i gang med. Overførslen af disse gennemførelsesopgaver vil spare menneskelige ressourcer i Kommissionen (se nedenfor), eftersom de ikke længere udføres i Kommissionen.

For 2014 vil der ifølge vurderingen i cost-benefit-analysen blive tale om udstationering af højst 28 yderligere tjenestemænd til forvaltningsorganerne ("indefrosne" stillinger), mens det samlede antal stillinger, som "frigøres" i Kommissionen, anslås til 30 fuldtidsbeskæftigede[24].

Disse "frigjorte" stillinger blev tidligere overført til andre opgaver i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003. I lyset af Kommissionens tilsagn om overordnet at reducere personalet og sikre budgetneutralitet i administrationsudgifterne vil de "frigjorte" menneskelige ressourcer i Kommissionen som følge af uddelegeringen af programmer føre til en reduktion i antallet af stillinger i stillingsfortegnelsen (udover den samlede personalereduktion på 5 % i Kommissionen i perioden 2013-2017) og de dermed forbundne udgifter, hvilket vil udligne udgifterne til de ekstra fuldtidsbeskæftigede i forvaltningsorganerne.

På samme måde reduceres udgifterne til de stillinger, der er "indefrosne" til udstationeringer i forvaltningsorganerne, tilsvarende. Nedenstående tabeller indeholder yderligere oplysninger om frigjorte og indefrosne stillinger fordelt på de enkelte forvaltningsorganer.

"Indefrosne" stillinger i Kommissionens stillingsfortegnelser

Forvaltningsorgan || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1/2014) || Ændringsskrivelse nr. 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1 til 2/2014)

EASME (tidligere EACI) || 9 || 14 || 23

EACEA || 34 || - || 34

CHAFEA (tidligere EAHC) || 6 || - || 6

INEA (tidligere TEN-T EA) || 7 || 9 || 16

ERCEA || 14 || - || 14

REA || 24 || 5 || 29

I alt || 94 || 28 || 122

"Frigjorte" stillinger i Kommissionens stillingsfortegnelser

Forvaltningsorgan || Frigjorte stillinger i 2014 || Frigjorte stillinger i 2014-2020*

Stillinger i stillings-fortegnelsen || Kontrakt-ansatte (FTE) || Stillinger i stillings-fortegnelsen || Kontrakt-ansatte (FTE)

EASME (tidligere EACI) || - || 8,0 || 93 || 52,2

EACEA || - || 1,1 || - || 1,1

CHAFEA (tidligere EAHC) || - || - || 6 || 3,2

INEA (tidligere TEN-T EA) || - || 6,0 || 95 || 46,9

ERCEA || - || - || 20 || -

REA || 9 || 5,8 || 104 || 52,2

I alt || 9 || 20,9 || 318 || 155,6

                                    * Ifølge overslaget i cost-benefit-analysen

4.4.2      Sikring af overordnet budgetneutralitet

De forventede effektivitetsgevinster ved det valgte uddelegeringsscenario og de ressourcer, som frigøres i Kommissionens tjenestegrene ved at uddelegere opgaver til forvaltningsorganer, giver mulighed for at forvalte et større budget med færre ressourcer i forhold til det interne scenario og vil samtidig sikre en høj kvalitet i programforvaltningen. Kommissionen foreslår derfor, at disse opgaver uddelegeres til forvaltningsorganerne. De besparelser i Kommissionen, der opnås i kraft af de i cost-benefit-analysen identificerede "frigjorte" og "indefrosne" stillinger, jf. tabellerne i afsnit 4.4.1, er imidlertid ikke tilstrækkelige til helt at udligne merudgifterne til driften af forvaltningsorganerne. For at opnå budgetneutralitet i perioden vil Kommissionen udligne de øgede udgifter til yderligere menneskelige ressourcer i forvaltningsorganerne gennem en yderligere reduktion af sine egne menneskelige ressourcer (tjenestemænd og kontraktansatte) ud over de "frigjorte" og "indefrosne" stillinger, som blev identificeret i cost-benefit-analysen.

Med dette formål har Kommissionen gennemgået sin egen interne organisation for at øge antallet af stillinger/kontraktansatte, som skal frigøres for at udligne omkostningerne ved de yderligere menneskelige ressourcer i forvaltningsorganerne. Efter denne gennemgang foreslår Kommissionen nu, at der i 2014 frigøres yderligere 114 fuldtidsstillinger ud over de 58 fuldtidsbeskæftigede, som blev identificeret i cost-benefit-analysen til frigørelse (30 fuldtidsbeskæftigede) og indefrysning (28 fuldtidsbeskæftigede). Det samlede antal "frigjorte" og "indefrosne" stillinger fremgår af nedenstående tabel:

"Frigjorte" og "indefrosne" stillinger til sikring af budgetneutralitet || Samlet antal frigjorte og indefrosne stillinger i 2014 || Samlet antal frigjorte og indefrosne stillinger i 2014-2020

Stillinger i stillingsfortegnelsen || Kontraktansatte || Stillinger i stillingsfortegnelsen || Kontraktansatte

Frigjorte stillinger i alt || 120 || 24 || 484 || 165

Indefrosne stillinger i alt || 28 || - || 64 || -

I alt || 148 || 24 || 548 || 165

Som nævnt ovenfor, skal den foreslåede reduktion af antallet af stillinger i Kommissionens stillingsfortegnelse svarende til de frigjorte stillinger lægges til den generelle personalenedskæring på 5 % i Kommissionen i årene 2013-2017.

Målt i administrationsudgifter svarer antallet af frigjorte og indefrosne stillinger i 2014 til 14,0 mio. EUR i besparelser i Kommissionen, heraf 4,9 mio. EUR under udgiftsområde 5. De resterende administrative besparelser er spredt ud over de andre aktionsudgiftsområder, fortrinsvis i forbindelse med forskningspersonale og kontraktansatte finansieret under Horisont 2020. Det er en konsekvens af den foreslåede uddelegering af gennemførelsesopgaver fra Kommissionen til forvaltningsorganerne.

4.4.3      Uændrede finansieringsrammer for programmerne

For at holde finansieringsrammerne for udgiftsprogrammerne uændrede skal stigningen i forvaltningsorganernes driftsudgifter, udlignes af en tilsvarende reduktion i Kommissionens administrationsudgifter, enten under udgiftsområde 5 eller under andre udgiftsområder, bl.a. administrationsudgifter til forskning under udgiftsområde 1a.

Hvilken nettovirkning det yderligere personale og tilsvarende administrationsudgifter, der kræves til forvaltning af de øgede aktionsbevillinger i forvaltningsorganerne, vil få for de pågældende programmers finansieringsrammer, afhænger af, hvordan denne udligning sker i Kommissionen:

- Overførslen af opgaver, som tidligere blev udført af Kommissionens personale under udgiftsområde 5, til forvaltningsorganerne medfører "frigjorte" og "indefrosne" stillinger og tilsvarende besparelser på 4,9 mio. EUR i administrationsudgifter under udgiftsområde 5.

- For de udgifter til administrativ støtte, som afholdes over finansieringsrammen for udgiftsprogrammer under andre udgiftsområder, vil forvaltningsorganernes driftsudgifter blive dækket af de midler, som var afsat til de udgifter, Kommissionen afholdt direkte før uddelegeringen. Det gælder også visse andre udgifter til administrativ støtte i direkte tilknytning til programgennemførelse, som efter uddelegeringen skal afholdes i forvaltningsorganerne, bl.a. udvikling af it-systemer. Denne ændring har ikke nogen indvirkning på programmernes finansieringsramme: Balancen mellem administrations- og aktionsbevillinger inden for rammen forbliver uændret.

- Generelt er reduktionen i udgifterne til administrativ støtte under aktionsudgiftsområderne tilstrækkelig til at finansiere forvaltningsorganernes øgede driftsudgifter, uden at dette påvirker aktionsbevillingerne inden for de pågældende programmers finansieringsramme. For tre programmer under udgiftsområde 4 er der behov for at øge udgifterne til administrativ støtte i Kommissionen med en tilsvarende reduktion i det tidligere budgetterede bidrag til EACEA[25]. I tre tilfælde er der imidlertid behov for et relativt begrænset bidrag fra det relevante program til dækning af forvaltningsorganets driftsudgifter fra programmernes aktionsbevillinger for at sikre, at de gennemføres korrekt[26].

Nedenstående tabel viser, hvordan de øgede udgifter til dækning af forvaltningsorganernes driftsudgifter vil blive udlignet på de ovennævnte tre måder:

Udligning af forvaltningsorganernes øgede driftsudgifter med uændrede finansieringsrammer || I mio. EUR.

Øgede udgifter til dækning af driftsudgifterne i seks forvaltningsorganer som følge af yderligere uddelegering || + 25,759

Reduktion af administrationsudgifterne under udgiftsområde 5 efter uddelegering af opgaver, som aktuelt forvaltes af Kommissionen: || - 4,851

Reduktion af administrations- og støtteudgifterne under andre udgiftsområder efter uddelegering af opgaver, som aktuelt forvaltes af Kommissionen: || -23,013

Andre udligninger i programmernes finansieringsrammer || -2,747

I alt || -4,851

Den øgede uddelegering til forvaltningsorganer medfører en reduktion i de samlede administrationsudgifter, som afspejles i besparelserne under udgiftsområde 5 (4,9 mio. EUR).

Yderligere oplysninger om den foreslåede uddelegerings indvirkning på de menneskelige og finansielle ressourcer findes i budgetbilaget.

4.5         Uddelegeringen: næste skridt

Den 4. oktober 2013 sendte Kommissionen et fuldt sæt uddelegeringsdokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet bestående af en orienterende note med de vigtigste elementer i den påtænkte uddelegeringspakke samt seks udkast til uddelegeringsforslag om genoprettelse af forvaltningsorganerne og udvidelse og forlængelse af deres mandat.

I overensstemmelse med proceduren i forordning 58/2003 opfordres Forvaltningsorganudvalget til at afgive udtalelse om hvert af de seks individuelle udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelser. Forudsat at udvalget giver en positiv udtalelse om hvert af de seks individuelle forslag til uddelegering, at ingen af budgetmyndighedens parter har rejst indsigelser, og at retsgrundlaget for programmerne for 2014-2020 vedtages rettidigt af lovgivningsmyndigheden, agter Kommissionen at vedtage dem inden udgangen af november 2013.

5 Oprettelse af ansættelsesgruppen AST/SC

5.1         Reform af tjenestemandsvedtægten: oprettelse af den nye ansættelsesgruppe AST/SC

I forlængelse af Kommissionens forslag om at ændre vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union ("tjenestemandsvedtægten")[27] nåede Europa-Parlamentet og Rådet i juni 2013 til politisk enighed om en revision af tjenestemandsvedtægten. Den reviderede vedtægt træder i kraft den 1. januar 2014.

Som led i den politiske aftale godkendte Europa-Parlamentet og Rådet Kommissionens forslag om at ændre artikel 5 i tjenestemandsvedtægten ved at oprette en ny ansættelsesgruppe for sekretærer og kontorpersonale med seks lønklasser (AST/SC 1-6) ud over de eksisterende ansættelsesgrupper for administratorer (AD) og assistenter (AST).

5.2         Indvirkning på stillingsfortegnelser

Denne ændringsskrivelse indeholder de ændringer til stillingsfortegnelserne, som er nødvendige for at oprette den nye struktur for ansættelsesgruppen AST/SC, både i institutionerne og i organerne og andre agenturer. De reviderede stillingsfortegnelser findes i budgetbilaget.

Kommissionen foreslår at oprette strukturen for den nye ansættelsesgruppe AST/SC i stillingsfortegnelsen for alle EU's institutioner og organer fra den 1. januar 2014. Det faktiske antal stillinger i den nye ansættelsesgruppe AST/SC beror imidlertid på en omdannelse af de eksisterende AST-stillinger for sekretærer og kontorpersonale. Antallet af berørte medarbejdere afhænger derfor af, hvor mange af de nuværende AST-medarbejder, der fratræder, f.eks. på grund af pension, og erstattes af nyt personale, der har bestået en udvælgelsesprøve til SC-ansættelsesgruppen.

Indtil der foreligger et pålideligt skøn over det nødvendige antal AST/SC-stillinger i 2014, foreslår Kommissionen at oprette den nye AST/SC-ansættelsesgruppe uden på dette stadium at angive det præcise antal i hver lønklasse, medmindre de enkelte institutioner allerede har identificeret det forventede antal AST-stillinger, som skal omdannes til AST/SC-stillinger[28]. Den nye struktur besættes gradvist fra 2014 i overensstemmelse med artikel 50 i finansforordningen, som under visse omstændigheder tillader de enkelte institutioner og organer at ændre stillingsfortegnelsen med op til 10 % af de godkendte stillinger.

6 Konklusion

Denne ændringsskrivelse nr. 2/2014 er Kommissionens anden og sidste opdatering af budgetforslaget for 2014 inden starten af budgetsamrådet. Europa-Parlamentet og Rådet forventes at tage hensyn til de reviderede skøn i forhandlingerne om budgettet for 2014 inden for de frister, som er fastlagt i traktaten.

7 Oversigtstabel efter udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Udgiftsområde || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1/2014) || Ændringsskrivelse 2/2014 || Budgetforslag 2014 (inkl. ÆS 1 til 2/2014)

FB || BB || FB || BB || FB || BB

1. || Intelligent og inklusiv vækst || 63 924 732 827 || 62 788 667 818 || || || 63 924 732 827 || 62 788 667 818

Loft || 63 973 000 000 || || || || 63 973 000 000 ||

Margen || 126 647 173 || || || || 126 647 173 ||

1a || Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse || 16 433 352 827 || 11 694 938 804 || || || 16 433 352 827 || 11 694 938 804

Loft || 16 560 000 000 || || || || 16 560 000 000 ||

Margen || 126 647 173 || || || || 126 647 173 ||

1b || Økonomisk, social og territorial samhørighed || 47 491 380 000 || 51 093 729 014 || || || 47 491 380 000 || 51 093 729 014

Loft || 47 413 000 000 || || || || 47 413 000 000 ||

Margen || 21 620 000 || || || || 21 620 000 ||

Fleksibilitetsinstrumentet || 78 380 000 || || || || 78 380 000 ||

Margen || 0 || || || || 0 ||

2. || Bæredygtig vækst: naturressourcer || 59 247 714 684 || 56 532 492 046 || || || 59 247 714 684 || 56 532 492 046

Loft || 59 303 000 000 || || || || 59 303 000 000 ||

Margen || 55 285 316 || || || || 55 285 316 ||

heraf: Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) – markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger || 43 778 100 000 || 43 776 956 403 || || || 43 778 100 000 || 43 776 956 403

Underloft || 44 130 000 000 || || || || 44 130 000 000 ||

Nettooverførsel mellem EGFL og ELFUL || 351 900 000 || || || || 351 900 000 ||

Margen || 0 || || || || 0 ||

3. || Sikkerhed og medborgerskab || 2 139 460 732 || 1 668 006 729 || || || 2 139 460 732 || 1 668 006 729

Loft || 2 179 000 000 || || || || 2 179 000 000 ||

Margen || 39 539 268 || || || || 39 539 268 ||

4. || Et Globalt Europa || 8 175 802 134 || 6 251 299 380 || || || 8 175 802 134 || 6 251 299 380

Loft || 8 335 000 000 || || || || 8 335 000 000 ||

Margen || 159 197 866 || || || || 159 197 866 ||

5. || Administration || 8 595 115 307 || 8 596 738 107 || -4 851 000 || -4 851 000 || 8 590 264 307 || 8 591 887 107

Loft || 8 721 000 000 || || || || 8 721 000 000 ||

Margen || 125 884 693 || || || || 130 735 693 ||

heraf: institutionernes administrationsudgifter || 6 936 293 672 || 6 937 916 472 || -4 851 000 || -4 851 000 || 6 931 442 672 || 6 933 065 472

Underloft || 7 056 000 000 || || || || 7 056 000 000 ||

Margen || 119 706 328 || || || || 124 557 328 ||

6. || Kompensationer || 28 600 000 || 28 600 000 || || || 28 600 000 || 28 600 000

Loft || 29 000 000 || || || || 29 000 000 ||

Margen || 400 000 || || || || 400 000 ||

I alt || 142 111 425 684 || 135 865 804 080 || -4 851 000 || -4 851 000 || 142 106 574 684 || 135 860 953 080

Loft || 142 540 000 000 || 135 866 000 000 || || || 142 540 000 000 || 135 866 000 000

Fleksibilitetsinstrumentet || 78 380 000 || || || || 78 380 000 ||

Margen || 506 954 316 || 195 920 || || || 511 805 316 || 5 046 920

|| Uden for den flerårige finansielle ramme (FFR) || 456 181 000 || 200 000 000 || || || 456 181 000 || 200 000 000

Tilsammen i alt || 142 567 606 684 || 136 065 804 080 || -4 851 000 || -4 851 000 || 142 562 755 684 || 136 060 953 080

[1]               EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

[2]               COM(2013) 450.

[3]               COM(2013) 644.

[4]               COM(2013) 655 af 18.9.2013.

[5]               Underloftet for EGFL for 2014 udgør 44 130 mio. EUR. Efter indregning af et beløb på 351,9 mio. EUR, som skal overføres til udvikling af landdistrikter, og som allerede er indarbejdet i BF 2014, udgør det nettobeløb, der er til rådighed til EGFL (nettounderloftet) 43 778,1 mio. EUR. EGFL's behov for 2014 er vurderet i forhold til dette nettobeløb.

[6]               Satsen er fastlagt i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 964/2013 af 9. oktober 2013 om fastlæggelse af en tilpasningssats for direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår kalenderåret 2013. Med ÆS 2/2014 reduceres tilpasningssatsen fra den oprindelige sats på 4,981759 % i BF 2014 til 4,001079 % under hensyntagen til, at tærsklen i overensstemmelse med aftalen om reformen af den fælles landbrugspolitik er reduceret fra  5 000 EUR til 2 000 EUR.

[7]               Artikel 41 og bilag IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. xx/xxxx om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen), som endnu ikke er formelt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012) 535).

[8]                      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006.

[9]               I bevillinger, efter anvendelse af finansiel disciplin.

[10] Efter finansiel disciplin.

[11] Efter finansiel disciplin.

[12]             Forslag til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning.

[13]             Foreløbig anvendelse af protokollen efter vedtagelsen af Rådets afgørelse 2013/303/EU (EUT L 170 af 22.6.2013, s. 1).

[14]             Rådets afgørelse om den foreløbige anvendelse (fra den 24. juli 2013) af protokollen blev vedtaget den 16. juli 2013, men er endnu ikke offentliggjort i EUT.

[15]             Kommissionen forventer, at Rådets afgørelser om den foreløbige anvendelse af protokollerne vedrørende disse to aftaler vil træde i kraft den 1. januar 2014.

[16]             Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020", s. 21, KOM(2011) 500 af 29.6.2011.

[17]             Punkt [23] i forslaget til den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning.

[18]                             Særberetning nr. 13/2009 – Uddelegering af gennemførelsesopgaver til forvaltningsorganer: en vellykket løsning?

[19]             Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1).

[20]             Udkast til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2014-2020.

[21]             Inden for de "rammebetingelser", som Kommissionen opstillede om et uændret antal forvaltningsorganer med stort set samme størrelse (med hensyn til personale), udviklede kontrahenten et scenario, hvor visse programmer forvaltes af andre organer end i "udgangsscenariet": Det nye rumprogram og samfundsudfordringen Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi under Horisont 2020 uddelegeres til REA, mens EACI forvalter anden og tredje generation af programmet om intelligent økonomi, hele SMV-instrumentet under Horisont 2020 samt aktionerne om integreret havpolitik, kontrol og videnskabelig rådgivning under EHFF.

[22]             Beregnet på grundlag af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse af politikforslag (SEK(2009) 92), med et standardfradrag på 4 % til afspejling af nutidsværdien af fremtidige gevinster.

[23] I dette personaletal tages der højde for den foreslåede overførsel af Marco Polo-programmet fra EACI til INEA, eftersom dette vil blive en del af programmet CEF – Transport.

[24]             Den faktiske fordeling mellem frigjorte og indefrosne stillinger finjusteres under de fremtidige årlige budgetbehandlinger, så den kommer til at svare til de faktiske udstationeringer.

[25]             Dette vedrører IPA (0,1 mio. EUR), ENI (1,0 mio. EUR) og DCI (1,0 mio. EUR) med henblik på at finjustere balancen mellem de opgaver, der udføres af Kommissionen og af forvaltningsorganet.

[26]             Dette vedrører CEF-Energy (0,8 mio. EUR), EMFF (1,4 mio. EUR) og EU Aid Volunteers (0,5 mio. EUR), for hvilke udgifterne til administrativ støtte, som der blev anmodet om i budgetforslaget for 2014, ikke (fuldt ud) afspejlede det faktiske behov i 2014.

[27]             KOM(2011) 890 af 13.12.2011.

[28]             Følgende institutioner har fremlagt et detaljeret skøn over den lønklassestruktur, som skal indgå i stillingsfortegnelsen for den nye ansættelsesgruppe SC: Europa-Parlamentet (sektion I): 5 SC 1 og 25 SC 2, Rådet og Det Europæiske Råd (sektion II): 15 SC 1 og Revisionsretten (sektion V): 2 SC 2.