19.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 271/70

1.1

EØSU bifalder hovedindholdet i denne handlingsplan vedrørende virksomhedsledelse.

1.2

EØSU advarer mod risikoen for øgede administrative byrder i forbindelse med børsnoterede selskabers overholdelse af lovgivningen, og minder om, at det er livsvigtigt for virksomhederne, at man har et åbent finansmarked. Hvordan balancen bliver mellem lovgivning og »bløde« juridiske standarder - anbefalinger og kodekser om corporate governance - vil afhænge af detaljerne i gennemførelsen af hvert enkelt initiativ.

1.3

Navnlig vedrørende den innovative foranstaltning om virksomhedernes forpligtelse til gennemsigtighed i deres aflønningspolitik forventer EØSU, at Kommissionen fastsætter fornuftige krav for ikke at skade virksomhedernes udvikling ved at indføre øgede driftsomkostninger. Udvalget henviser til, at man med disse nye regler bør bestræbe sig på at bevare »forretningshemmeligheder«.

1.4

Om det afgørende punkt vedrørende en afstemning blandt aktionærerne om aflønningspolitikken, mener udvalget, at bestræbelserne for en europæisk harmonisering ikke kan være mere vidtgående end en rådgivende afstemning, uden at der sættes spørgsmålstegn ved grundlaget for selskabsretten.

1.5

Som led i den planlagte konsekvensanalyse opfordrer EØSU Kommissionen til en grundig undersøgelse af de enkelte initiativers berettigelse i SMV'ernes specifikke tilfælde.

1.6

Udover de nævnte initiativer mener EØSU, at det af hensyn til effektiv drift af virksomheden, navnlig i krisetider, vil være relevant at fremhæve behovet for større inddragelse af medarbejderne.

1.7

EØSU opfordrer desuden til at styrke uddannelsen af bestyrelsesmedlemmerne og understreger, at det er vigtigt at tilskynde til udveksling af god praksis på området.

1.8

Med hensyn til selskabsretten finder EØSU det nødvendigt at fokusere på forslaget om det europæiske private selskab (SPE-projektet) samt på foranstaltninger, der letter flytningen af hjemsted inden for EU. I alle tilfælde bør man sikre og styrke medarbejderindflydelsen navnlig med udgangspunkt i en særlig høring af arbejdsmarkedets parter i henhold til de europæiske traktater.

1.9

EØSU går ikke ind for anerkendelse af begrebet »koncerninteresse«, som i længden kan risikere at underminere uafhængighedsprincippet for juridiske personer inden for koncernen, navnlig når disse er ikke-europæiske. Udvalget er desuden bekymret over den tankegang, der går ud på at lægge større vægt på koncernens interesser frem for på datterselskabets.

2.1

I forlængelse af Europa 2020-meddelelsen, hvor Kommissionen opfordrede til en forbedring af erhvervsklimaet i EU, fremlægger den i nærværende handlingsplan en række initiativer, som har til formål at konsolidere rammen for corporate governance efter to hovedretningslinjer:

2.2

Derudover bebudes forskellige initiativer på området selskabsret, som per definition omfatter alle aktieselskaber og ikke kun børsnoterede selskaber: lettelse af grænseoverskridende operationer (grænseoverskridende fusioner og spaltninger og eventuelt flytning af hjemsted), opfølgning af forslaget om en statut for et europæisk privat selskab, informationskampagne om statutten for det europæiske selskab og statutten for det europæiske andelsselskab, målrettede initiativer vedrørende koncernforbundne selskaber (især anerkendelse af konceptet »gruppeinteresser«), kodifikation af EU's selskabsret. Alle disse initiativer vil blive underkastet forudgående konsekvensanalyser og kan følgelig undergå ændringer.

3.6.1

EØSU har tidligere påpeget, at formålet med corporate governance er at sikre, at virksomheden overlever og trives (4) ved at skabe forudsætninger for tillid mellem de forskellige aktører (5). Ligesom inden for den europæiske selskabsret bør initiativerne vedrørende governance bidrage til at gøre livet lettere for virksomhederne både med hensyn til deres drift og konkurrenceevne.

3.6.2

I lyset af den nedgang, der har været i antallet af virksomheder, der optages på børserne, og det stigende antal, som forlader børserne, vil EØSU gerne minde om, at virksomhederne, og SMV'erne især, har et vitalt behov for at få adgang til kapitalmarkederne. De nuværende finansieringsvanskeligheder, som mange virksomheder slås med, er en væsentlig stopklods for deres udvikling. For at sikre et åbent kapitalmarked er det efter EØSU's mening afgørende ikke at skærpe de i forvejen meget stramme krav til de børsnoterede virksomheder, og især SMV'erne, om corporate governance, da man ellers vil afskrække endnu flere fra at lade sig børsnotere. Udvalget peger også på faren for at skabe endnu større konkurrenceskævhed mellem børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder. Sidstnævnte er nemlig ikke underlagt de samme krav om gennemsigtighed som de børsnoterede virksomheder, og desuden kommer de oplysninger, som disse skal offentliggøre, især de ikke-børsnoterede virksomheder til gode.

3.6.3

EØSU beklager, at Kommissionens erklærede vilje til at tage hensyn til SMV'ernes særlige karakter – i henseende til størrelse, men også aktionærernes sammensætning – ikke er formuleret i særligt positive vendinger og ikke udmøntes i konkrete tiltag under hvert af de bebudede initiativer.

3.6.4

EØSU understreger i denne forbindelse behovet for at ændre EU's definition af SMV'er for at tage bedre hensyn til de karakteristika, der kendetegner henholdsvis små og mellemstore virksomheder.

3.6.5

EØSU går ind for, at der i stedet for en lovgivningsmæssig tilgang så vidt muligt anlægges en tilgang, hvor principperne fastlægges, og det derefter overdrages til medlemsstaterne at tilpasse dem bedst muligt til den nationale situation. Allerede i 2003 (6) fremhævede Kommissionen den bemærkelsesværdige konvergens mellem de nationale regelsæt for corporate governance. EØSU bemærker med tilfredshed, at det tilsyneladende er denne tilgang, Kommissionen har valgt i forbindelse med handlingsplanens centrale punkter, især hvad angår kvaliteten af de redegørelser, selskaberne skal give, hvis de afviger fra kodekserne vedrørende corporate governance.

3.6.6

Med hensyn til det overordnede mål om gennemsigtighed støtter EØSU Kommissionens initiativ til at gøre visse regler, der allerede findes i nogle medlemsstater – især dem, som skal fremme virksomhedernes stræben efter langsigtede resultater – til generelle EU-regler. Vanskeligheden ligger efter udvalgets mening i at finde en balance mellem de legitime krav om gennemsigtighed og behovet for ikke at bremse virksomhedernes vækst gennem administrative meromkostninger og offentliggørelse af konkurrencemæssigt følsomme oplysninger.

3.6.7

EØSU anser kravet om »at følge eller forklare« for at være et grundlæggende princip i corporate governance og er derfor enigt i, at der er brug for en strengere gennemførelse heraf. Det glæder sig over, at Kommissionen har taget et initiativ i denne retning.

3.6.8

EØSU noterer sig Kommissionens vilje til at styrke aktionærernes rolle for at finde en tilfredsstillende balance mellem de forskellige aktører. Udvalget er klar over, at de bebudede rettigheder for aktionærerne, som skal give dem mulighed for større medindflydelse, også indebærer pligter, som de vil skulle opfylde.

3.6.9

EØSU anser det for nødvendigt i dette øjemed at fremme dialogen mellem aktionærer og udstedere. Derfor lægger udvalget særlig vægt på det initiativ, som skal gøre det lettere for virksomhederne at kende deres aktionærer, hvilket er en nødvendig forudsætning for dialog. Det fremtidige EU-instrument på området bør tage højde for de eksisterende forskelle mellem reglerne om persondatabeskyttelse.

3.6.10

EØSU støtter ligeledes forslaget om at forpligte institutionelle investorer til at offentliggøre deres afstemningspolitik og engagement, og i særdeleshed horisonten for deres investeringer i et givet selskab.

3.6.11

Om det afgørende punkt vedrørende aktionærernes ret til at stemme om aflønningspolitik og aflønningsrapport, mener udvalget, at tilstræbelsen af en europæisk harmonisering ikke bør være mere vidtgående end en rådgivende afstemning.

3.7.1

Hvad angår de forskellige bebudede initiativer har EØSU en anden prioritering end den, som Kommissionen foreslår.

3.7.2

EØSU mener til forskel fra Kommissionen, at det er vigtigt at fortsætte arbejdet med forslaget om det europæiske private selskab og søge at finde en løsning, som der kan opnås bred tilslutning til.

3.7.3

EØSU anser det ligeledes for vigtigt at gøre det lettere at flytte hjemsted inden for EU. Det initiativ, som udvalget efterlyser på dette område, bør på sin side også skabe bedre forudsætninger for aktiv inddragelse af medarbejderne.

4.1.1

EØSU erkender, at der er et behov for, at virksomheder forbedrer kvaliteten af de indberetninger, de er forpligtet til at give, når de afviger fra kodeksen for corporate governance. Disse indberetninger minder til tider om ren og skær retorik, selvom de snarere burde være udførlige og i givet fald redegøre for det iværksatte alternativ.

4.1.2

EØSU bemærker med tilfredshed, at Kommissionen overlader det til de enkelte lande og de nationale kodekser at præcisere, hvorledes indberetningerne om corporate governance-praksis kan forbedres.

4.1.3

Som det allerede er blevet fremhævet (7) er det først og fremmest i virksomhedens egen interesse, at indberetningerne er af høj kvalitet, da utilstrækkelige redegørelser vil blive straffet af markedet.

4.1.4

Hvis Kommissionen skulle fremsætte et ønske om kontrol eller endog certificering af kvaliteten af de oplysninger om corporate governance, der formidles videre til markederne, vil EØSU gerne understrege, at man ikke går ind for en hård tilgang. Udvalget fremhæver desuden de tekniske problemer forbundet med en sådan tilgang, som i lighed med revisionsdirektivet, hvor der nedsættes et revisionsudvalg, forudsætter, at der på EU-plan fastsættes ensartede kriterier, der skal gælde for alle virksomheder.

4.1.5

Den foranstaltning, der kan skabe en markant øget administrativ byrde for virksomhederne, er kravet om gennemsigtighed i forbindelse med aflønningspolitik og detaljer om enkelte bestyrelsesmedlemmers lønforhold, som for øjeblikket er underlagt forskellige nationale retningslinjer og kodekser om coporate governance, og for hvilke Kommissionen i sin handlingsplan foreslår en bindende retsakt på EU-niveau. EØSU kunne eventuelt gå med til en sådan foranstaltning, hvis den konkrete iværksættelse ikke medfører en alt for stor lovgivningsmæssig byrde for virksomhederne. Dette bør undersøges meget nøje i forbindelse med den forudgående konsekvensanalyse. EØSU påpeger tillige, at der er risiko for, at offentliggørelse af kriterierne for den variable del af de ledende bestyrelsesmedlemmers lønninger kan gå ud over »forretningshemmeligheder«. EØSU understreger også, at det er vigtigt at give aktionærerne klare og udtømmende oplysninger, ikke blot om lønningernes størrelsesorden, men også om hvordan de udregnes og hvilke kriterier, de fastsættes efter.

4.1.6

Set ud fra EØSU's synspunkt er et af de vanskeligste punkter idéen om at give aktionærer ret til at stemme om aflønningspolitik og aflønningsrapport, og udvalget opfordrer til, at man udviser særlig årvågenhed overfor betingelserne herfor. EØSU bemærker, at Kommissionen ikke forholder sig særlig konkret til spørgsmålet og ikke præciserer omfanget af en sådan stemmeret - eller hvorvidt den er vejledende eller bindende.

4.1.7

Ud over de juridiske og tekniske vanskeligheder ved at indføre bindende afstemning, medfører det, at der vil skulle overdrages beføjelser fra bestyrelsen til aktionærerne. EØSU kan ikke tilslutte sig en sådan ændring, der ville betyde en gennemgribende forandring af selskabsretten, også selvom hver enkelt medlemsstat – set med udvalgets øjne – selv bør kunne beslutte, hvorvidt afstemningen skal være vejledende eller bindende.

4.1.8

EØSU har allerede forholdt sig positivt til spørgsmålet om at give aktionærer stemmeret, men slår fast, at det forslag om aflønningspolitik, som aktionærerne skal stemme om på deres generalforsamling, først skal debatteres og godkendes af den samlede bestyrelse, som det allerede er tilfældet i Tyskland (8).

4.1.9

EØSU påpeger, at når aktionærerne på generalforsamlingen godkender den variable del af lønningerne for de bestyrelsesmedlemmer, der indgår i ledelsen, skal deres godkendelse ikke bare omfatte selve beløbet, men også ordningen og de regler (på forhånd fastsatte og målbare kriterier), der er anvendt til at beregne det udbetalte beløb (9).

4.1.10

Med hensyn til stedfortrædende rådgiveres aktivitet, anerkender EØSU, at der er behov for bedre regulering. Udvalget anbefaler navnlig, at disse forpligtes til: offentliggørelse af deres afstemningspolitik (med begrundelse for deres henstillinger), formidling af deres udkast til analyserapport til selskabet, inden det forelægges aktionærerne (så selskabet kan fremsætte sine bemærkninger), oplysning om interessekonflikter, der kan risikere at påvirke deres aktiviteter navnlig som følge af forbindelser, de måtte have med selskabet og aktionærerne, samt information om foranstaltninger, der iværksættes for at forebygge sådanne konflikter.

4.2.1

EØSU mener, det er vigtigt at fortsætte projektet om det europæiske private selskab (SPE-projektet), og at dets gennemførelse bør ske i henhold til traktatens bestemmelser og den selskabsret, der finder anvendelse. Udover en harmonisering af de nationale love vil et ensartet instrument som det europæiske private selskab efter udvalgets mening have en vigtig løftestangseffekt for SMV'ernes aktiviteter på tværs af grænserne. Aktiv inddragelse af medarbejderne i det europæiske private selskab efter samme regler, som dem, der gælder for det europæiske selskab og det europæiske andelsselskab, er et krav, der ifølge EØSU ikke kan sættes spørgsmålstegn ved uden at projektet fordrejes, og det udgør et hovedelement i den aftale, som EØSU opfordrer til, at man når frem til.

4.2.2

For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke europæiske regler der skal indføres for at lette flytning af hjemsted inden for EU, kunne EØSU ligeledes godt have ønsket sig større beslutsomhed fra Kommissionen, som jo anerkender, at der er et reelt behov herfor. Det initiativ, som udvalget efterlyser på området, bør fortsat sikre og styrke de forudsætninger, der kræves for medarbejderindflydelse. Medarbejderne bør informeres og høres om den foreslåede flytning i henhold til artikel 4 i direktiv 2002/14/EF og direktivet om europæiske samarbejdsudvalg.

4.2.3

EØSU er derimod meget forbeholden over for ethvert EU-initiativ, der går i retning af at anerkende begrebet »koncerninteresse«, som i længden ikke kan undgå at underminere uafhængighedsprincippet for juridiske personer inden for koncernen, navnlig når disse er ikke-europæiske. Trods Kommissionens forsigtige og tilbageholdende indstilling er udvalget bekymret over den tankegang, der går ud på at lægge større vægt på koncernens interesse end datterselskabets. Selvom Kommissionen vælger at fortsætte i denne retning, forudsætter det imidlertid, at man når frem til en fælles juridisk definition på europæisk plan af begrebet »koncern«, hvilket bliver en særlig vanskelig og tung opgave, da medlemsstaternes opfattelser er meget forskellige på dette område.

4.2.4

Da der er tale om en meget bred handlingsplan, mener EØSU ikke, at man bør prioritere en kodificering af EU's selskabsret før årsskiftet, da dette pr. definition er en meget tidskrævende proces.

4.2.5

EØSU tvivler for øvrigt på, at dette kan ske på det nuværende retsgrundlag, eftersom Kommissionen har udtrykt ønske om at ville rette op på det juridiske tomrum og utilsigtede overlapninger i direktiverne.

4.2.6

Endelig fremhæver EØSU vanskeligheden ved en sådan opgave, da de fleste af de berørte direktiver, som indeholder en række valgmuligheder, allerede er blevet omsat i national lovgivning.