This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012PC0731
Proposal for a COUNCIL REGULATION amending Implementing Regulation (EU) No 585/2012 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of certain seamless steel pipes, of iron or steel, originating, inter alia, in Russia, following a partial interim review pursuant to Article 11(3) of Regulation (EC) No 1225/2009
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i bl.a. Rusland efter en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i bl.a. Rusland efter en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009
/* COM/2012/0731 final - 2012/0345 (NLE) */
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i bl.a. Rusland efter en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 /* COM/2012/0731 final - 2012/0345 (NLE) */
BEGRUNDELSE Baggrund for forslaget || Begrundelse og formål Dette forslag vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ("grundforordningen"), i proceduren vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål, med oprindelse i bl.a. Rusland. || Generel baggrund Forslaget fremsættes som led i gennemførelsen af grundforordningen og som resultat af en undersøgelse, der blev gennemført i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen, særlig artikel 11, stk. 3. || Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører De foranstaltninger, der i øjeblikket er gældende, blev indført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Rusland og Ukraine, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 1225/2009, og om afslutning af udløbsundersøgelsesproceduren vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kroatien. || Overensstemmelse med EU's andre politikker og mål Ikke relevant. Resultat af høringer af interesserede parter og konsekvensanalyser || Høring af interesserede parter || De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningen. || Ekspertbistand || Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. || Konsekvensanalyse Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen. Grundforordningen foreskriver ikke en evaluering af de generelle virkninger, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der bør evalueres. Juridiske aspekter af forslaget || Resumé af forslaget Den 14. oktober 2011 indledte Kommissionen efter en anmodning fra en russisk producent, TMK, en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Rusland. Det vedlagte forslag til en rådsforordning er baseret på konklusioner om, at det nuværende antidumpingtoldniveau i forbindelse med importen af visse sømløse rør af jern eller stål fremstillet af virksomheden TMK bør forhøjes for at fjerne den skadevoldende dumping, og at de ændrede omstændigheder, der fører til den højere dumpingmargen, er af varig karakter. Det foreslås derfor, at Rådet vedtager det vedlagte forslag til en forordning om ændring af den nuværende antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål fra producenterne OAO Volzhsky Pipe Plant, OAO Taganrog Metallurgical Works, OAO Sinarsky Pipe Plant og OAO Seversky Tube Works, der hører til TMK-gruppen. || Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 11, stk. 3. || Nærhedsprincippet Forslaget henhører under Den Europæiske Unions enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse. || Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: || Foranstaltningen er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger. || Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Unionen, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål. || Reguleringsmiddel/reguleringsform || Foreslået middel: forordning. || Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Ovennævnte grundforordning foreskriver ikke alternative muligheder. Virkninger for budgettet || Forslaget har ingen virkning for EU's budget. 2012/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af gennemførelsesforordning (EU)
nr. 585/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse
sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i bl.a. Rusland efter en delvis
interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr.
1225/2009 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
— under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets forordning (EF)
nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande,
der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[1]
("grundforordningen"), særlig artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk.
3, 5 og 6, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen ("Kommissionen") efter høring af det rådgivende
udvalg, og ud fra følgende betragtninger: 1. SAGSFORLØB 1.1. Gældende foranstaltninger (1) Rådet indførte ved forordning
(EF) nr. 954/2006[2]
efter en undersøgelse ("den oprindelige undersøgelse") en endelig
antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med
oprindelse i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine. Foranstaltningerne bestod
i en antidumpingtold i form af en værditold på mellem 24,1 % på importen
af varer fra individuelt nævnte eksporterende producenter i Rusland og en
resttold på 35,8 % på importen af varer fra alle andre virksomheder i
Rusland. Den endelige antidumpingtold var på 35,8 %, dvs. resttolden, og
var blevet pålagt OAO TMK-gruppen, der er genstand for den fornyede
undersøgelse, ("TMK-gruppen" eller "ansøgeren"), som bestod
af OAO Volzhsky Pipe Plant, OAO Taganrog Metallurgical Works, OAO Sinarsky Pipe
Plant og OAO Seversky Tube Works. (2) Ved forordning (EF) nr.
812/2008[3]
ændrede Rådet efter indledningen af en interimsundersøgelse, som TMK-gruppen
havde anmodet om i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3,
("den fornyede undersøgelse"), den endelige antidumpingtold på
importen af visse sømløse rør af jern eller stål, til 27,2 % for
TMK-gruppen. (3) Ved gennemførelsesforordning
(EU) nr. 585/2012[4]
opretholdt Rådet efter en udløbsundersøgelse ("udløbsundersøgelsen")
de foranstaltninger, der var blevet indført ved Rådets forordning (EF) nr.
954/2006 på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i
Rusland og Ukraine. (4) I overensstemmelse hermed er
de i øjeblikket gældende foranstaltninger de foranstaltninger, der indførtes
ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012. TMK-gruppen, der bestod af OAO
Volzhsky Pipe Plant, OAO Taganrog Metallurgical Works, OAO Sinarsky Pipe Plant
og OAO Seversky Tube Works, er underlagt en antidumpingtold på 27,2 %. 1.2. Indledning af en delvis
interimsundersøgelse (5) Den 14. oktober 2011
offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende
om indledning ("indledningsmeddelelsen")[5] af en
delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk.
3, af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse sømløse rør
af jern eller stål med oprindelse i Rusland. (6) Den fornyede undersøgelse,
som er begrænset til undersøgelsen af dumpingaspektet, blev indledt efter en
begrundet anmodning indsendt af TMK-gruppen. Ansøgeren fremlagde i sin
ansøgning umiddelbare beviser for, at det ikke længere er nødvendigt at
fastholde foranstaltningerne på det nuværende niveau for at modvirke den
skadevoldende dumping. 1.3. Berørte parter (7) Kommissionen underrettede
officielt ansøgeren, myndighederne i eksportlandet og EU-erhvervsgrenen om
indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik
lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om
at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. (8) For at indhente de
oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte
den et spørgeskema til ansøgeren, som besvarede det inden for fristen. (9) Kommissionen indhentede og
efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne fastsætte
dumpingens omfang. Der blev udført kontrolbesøg hos ansøgeren og hos dens
forbundne handelsvirksomheder ZAO TMK Trade House (Moskva), TMK Warehouse
Complex LLC (Lytkaryno), TMK Europe GmbH (Køln), TMK Italia s.r.l. (Lecco) og
TMK Global S.A. (Genève). 1.4. Den nuværende
undersøgelsesperiode (10) Undersøgelsen af dumpingens
omfang omfattede perioden fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011 ("den
nuværende undersøgelsesperiode" eller "NUP"). 2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME
VARE 2.1. Den
pågældende vare (11) Den pågældende vare er den
samme som i gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012, hvorved de nuværende
foranstaltninger blev indført, dvs. sømløse rør af jern eller stål, med
cirkulært tværsnit, med en udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en
kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser[6] foretaget
af International Institute of Welding og med oprindelse i Rusland ("den
pågældende vare"), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7304 11 00,
ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 22 00, ex 7304 23 00, ex 7304 24 00, ex
7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 80, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304
39 93, ex 7304 51 89, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93. 2.2. Samme vare (12) Som fastslået i den
oprindelige undersøgelse og i udløbsundersøgelsen bekræftede den nuværende
undersøgelse, at den vare, der fremstilles i Rusland og eksporteres til
Unionen, den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Rusland, og
den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenter, har de samme
grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål.
Disse varer anses således for at være identiske, jf. grundforordningens artikel
1, stk. 4. 3. DUMPING 3.1. Dumping af import i NUP 3.1.1. Normal
værdi (13) Hjemmemarkedssalget blev
foretaget via de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, ZAO TMK Trade House
og TMK Warehouse, som solgte den pågældende vare videre til uafhængige kunder i
Rusland. (14) I overensstemmelse med
grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først undersøgt, om den enkelte
eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige
kunder var repræsentativt sammenlignet med det samlede eksportsalg til Unionen,
dvs. om den samlede mængde af et sådant salg udgjorde mindst 5 % af det
samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. I undersøgelsen blev
det fastslået, at hjemmemarkedssalget var repræsentativt for alle eksporterende
producenter. (15) Det
blev desuden undersøgt, om den enkelte varetype af den samme vare, der solgtes
af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet, var tilstrækkeligt
repræsentativ i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2.
Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt
repræsentativt, hvis ansøgerens samlede salgsmængde på hjemmemarkedet af den
pågældende varetype til uafhængige kunder i NUP udgjorde mindst 5 % af den
samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der blev eksporteret til
Unionen. (16) I
henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4, blev det efterfølgende
undersøgt, om hjemmemarkedssalget af den enkelte varetype, som var blevet solgt
i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel.
Dette blev gjort ved at fastsætte, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget
til uafhængige kunder af hver af de eksporterede typer af den pågældende vare
der var fortjenstgivende i NUP. (17) For de varetyper, hvor mere
end 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af varetypen lå over
produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type
var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale
værdi pr. varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske
hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var
fortjenstgivende eller ej. (18) I de tilfælde, hvor mængden af
fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede
salgsmængde for denne varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris for denne
varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi
baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som en vejet
gennemsnitspris udelukkende af det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne
varetype i NUP. (19) Den normale værdi for
ikke-repræsentative varetyper (altså varer, hvor hjemmemarkedssalget udgjorde
under 5 % af eksportsalget til Unionen, eller varer som slet ikke blev
solgt på hjemmemarkedet) blev beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne
pr. varetype plus et beløb for salgs- og administrationsomkostninger og andre
generalomkostninger samt fortjeneste. For det eksisterende hjemmemarkedssalg
blev fortjenesten for transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet pr.
varetype anvendt for de pågældende varetyper. Hvor der ikke var noget
hjemmemarkedssalg, anvendtes en gennemsnitlig fortjeneste. (20) Med hensyn til
produktionsomkostningerne, herunder navnlig energiomkostningerne, blev det, for
så vidt angår gas, undersøgt, om de gaspriser, som blev betalt af de eksporterende
producenter, i tilstrækkelig grad afspejlede de omkostninger, der var forbundet
med gasproduktionen og -distributionen. (21) Det blev konstateret, at
hjemmemarkedsprisen på gas, som de eksporterende producenter betalte, var på
ca. en tredjedel af eksportprisen for naturgas fra Rusland. I den forbindelse
tyder alle tilgængelige oplysninger på, at hjemmemarkedspriserne på gas i
Rusland er regulerede priser, der ligger langt under markedspriserne på
uregulerede markeder for naturgas. Da gasomkostningerne således ikke i
tilstrækkelig grad var afspejlet i de eksporterende producenters regnskaber,
jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, måtte de justeres i overensstemmelse
hermed. Da der ikke forelå tilstrækkeligt repræsentative, ikke-fordrejede
gaspriser for det russiske hjemmemarked, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt
i medfør af artikel 2, stk. 5, at basere justeringen på information
fra andre repræsentative markeder. Den justerede pris var baseret på
gennemsnitsprisen for russisk gas, når den blev solgt til eksport ved den
tysk/tjekkiske grænse (Waidhaus), og justeret for lokale distributionsomkostninger.
Waidhaus, der er knudepunktet for det russiske salg af gas til Unionen, som er
det største marked for russisk gas, og hvis priser i rimeligt omfang afspejler
omkostningerne, kan anses for at være et repræsentativt marked, jf.
grundforordningens artikel 2, stk. 5. (22) Efter fremlæggelsen af
oplysninger gjorde TMK-gruppen gældende, at justeringen af gasprisen var i
modstrid med grundforordningens artikel 2, stk. 5, og artikel 2.2.1.1 i
WTO-antidumpingaftalen. Som nævnt i betragtning 21 blev det konstateret, at
hjemmemarkedsprisen på gas, som TMK-gruppen betalte, var på ca. en tredjedel af
eksportprisen for naturgas fra Rusland. Da gasomkostningerne således ikke i
tilstrækkelig grad var afspejlet i de eksporterende producenters regnskaber,
jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, måtte de derfor justeres i
overensstemmelse hermed. TMK-gruppens påstand blev anset for at være
udokumenteret og blev i mangel af beviser afvist. 3.1.2. Eksportpris (23) Det bør bemærkes, at en vis
eksportmængde af den pågældende vare ikke var blevet indberettet af
TMK-gruppen, da de mente, at den pågældende vare ikke var omfattet af
undersøgelsen. Prøver i form af tværsnit af den vare, der angiveligt ikke var
omfattet af varedækningen før og efter yderligere bearbejdning, blev forelagt
Kommissionens tjenestegrene under kontrolbesøgene, hvilket imidlertid ikke kan
anses for at være et afgørende bevis. (24) Kommissionen var efter at have
undersøgt sagen af den opfattelse, at den pågældende vare var omfattet af
varedækningen. De tilsvarende eksporttransaktioner blev derfor taget i
betragtning i beregningen af dumpingen. (25) Under en høring den 9.
november 2012 under ledelse af høringskonsulenten anførte TMK-gruppen, at den
hovedsageligt ønskede at beskæftige sig med klassificeringsspørgsmålet, som
var blevet fremsat i det dokument, hvor der blev fremlagt oplysninger, og som efter
TMK's mening førte til en stigning i dumpingmarginen på ca. 13-14 %.
TMK-gruppen udtrykte nogen forundring over, at disse varer blev anset for at være
omfattet af undersøgelsen og gentog, at de eksporterede mængder ikke var blevet
indberettet, da disse varer var "emner" (også kaldet "hule
produkter") og ikke rør, og dermed efter deres mening ikke hørte ind under
varedækningen. De fremførte yderligere, at dette anliggende allerede var blevet
behandlet meget indgående af Kommissionens tjenestegrene under kontrolbesøget.
I den henseende bør det bemærkes, at TMK-gruppen selv anførte i et indlæg af
31. august 2012, at "spørgsmålet om, hvorvidt "hule
produkter", der hører ind under KN-kode 7304 5910, bør være omfattet af
undersøgelsen, er blevet indgående behandlet under undersøgelsen".
Faktisk har både ESTA (European Steel Tube Association) og TMK-gruppen haft rig
mulighed til at kommentere dette anliggende ved flere lejligheder. Desuden bør
det bemærkes, at Kommissionens tjenestegrene anmodede TMK's forretningsmæssigt
forbundne importører om at udfylde bilaget til spørgeskemaet og kontrollerede
de modtagne oplysninger under et kontrolbesøg med henblik på at indsamle alle
relevante oplysninger. Udtalelsen om, at denne sag var blevet "indgående"
behandlet af Kommissionens tjenestegrene under undersøgelsen, og at disse varer
var blevet anset for at høre ind under varedækningen, var ikke korrekt og blev
derfor afvist. (26) TMK-gruppen
fremførte yderligere, at det var ulovligt og uberettiget at medregne disse
eksportmængder, da Kommissionens tjenestegrene ikke kunne påvise, at disse rør
ikke var "bearbejdede", og at konklusionen om, at disse emner var
halvfabrikata eller (delvist bearbejdede) varer, var dårligt begrundet. (27) For det første skal det
erindres, at de varer, der er omfattet af KN-kode 7304 3910 og 7304 5910, er
"rør og hule profiler", sømløse, af jern (bortset fra støbejern) og
stål, "ubearbejdede lige rør med ensartet godstykkelse, udelukkende
bestemt til fremstilling af rør med andet tværsnit eller anden godstykkelse".
I Den Forklarende Bemærkning til underpositionerne 7304 3910 og 7304 5910
anføres det, at de omfatter "sømløse stålrør, som hovedsagelig er
fremstillet ved gennemboring og varmtvalsning eller ved gennemboring og varmtrækning
eller varmstrengpresning; de betegnes almindeligvis som "emner". De
er bestemt til forarbejdning til rør med andet tværsnit og anden godstykkelse
og med mindre dimensionstolerancer end udgangsproduktet. De foreligger med
afklippede og afgratede ender, men uden anden bearbejdning. Deres udvendige og
indvendige overflade er rå og med påsiddende glødeskæl. De er hverken olierede,
forzinkede eller lakerede." Efter at have overvejet de argumenter, som
TMK-gruppen og ESTA har fremført, er det opfattelsen, at ud fra de forskellige
dokumenter, der er blevet indsamlet under kontrolbesøgt (kundens købsordre og
specifikationer, kontrakter mellem virksomheder, fakturaer udstedt af
forretningsmæssigt forbundne importører, beskrivelse af ISO-standard 9809-1),
er disse rør reelt set "halvfabrikata" i den forstand, at de skal
opfylde visse krav og specifikationer, f.eks. "varmebehandlede rør af
topkvalitet uden svejsning til cylindere, af ståltype 34CrMo4, i henhold til
UNI EN 10083-1 og DIN 1629, med "grovkornsglødning" og"afglattede
ender", af de dimensioner, der er angivet i købsordren." Desuden
peger andre krav, som er anført i kundens købsorder og i specifikationerne,
f.eks. "ultralydstest med henblik på at finde defekter, kontrollere
godstykkelse, urundhed samt om emnet er lige", på, at der sker yderligere bearbejdning
af disse rør, hvilket ikke er tilfældet for de såkaldte "emner". (28) TMK-gruppen hævdede, at de
træk, der gør sig gældende ved "grovkornsglødning" og
"afglattede ender" ikke hører til de kriterier, der er opført i
teksten med de relevante KN-koder og Den Forklarende Bemærkning, og hvis formål
er at fastslå, om et rør er bearbejdet. I den forbindelse skal det bemærkes, at
teksten til positionerne og den relevante forklarende bemærkning ikke altid
indeholder en udtømmende liste over alle de kendetegn, der gør sig gældende for
de omfattede varer. I forbindelse med sådanne varer som de nævnte, der har de
samme karakteristika som andre former for varer, afhænger klassifikationen af
de vigtigste kendetegn for de importerede varer. Ganske vist hører disse
kendetegn ikke til blandt de kriterier, der er opført i teksten for de
relevante KN-koder og Den Forklarende Bemærkning, men de er fortsat vigtige
elementer med hensyn til vurderingen af, hvorvidt varetyper kan betragtes som
"ubearbejdede" og dermed henhørende under anvendelsesområdet for
KN-kode 7304 39 10 og 7304 59 10. (29) TMK-gruppen hævdede også, at
disse rør ikke var udglødet, da de ikke var blevet varmebehandlet som anført i valseværkscertifikaterne.
Det bør i den forbindelse bemærkes, at kundens købsspecifikationer indeholder
modstridende oplysninger, idet de nævner produktets varmebehandling. Der
henvises i andre dokumenter til disse købsspecifikationer, som f.eks.
producentens erklæring udstedt af TMK-gruppen og specifikationen til de
kontrakter, som TMK-gruppen og dens ikke forretningsmæssigt forbundne kunde
havde underskrevet. (30) Det blev desuden bemærket, at
i de ovennævnte kontrakter mellem virksomheder, som blev fremlagt af
TMK-gruppen under kontrolbesøget, var disse varer oprindeligt klassificeret
under en anden KN-kode (i forbindelse med foranstaltninger) og blev ændret til
en KN-kode, der ikke var i forbindelse med foranstaltninger (også under UP),
selv om der i henhold til de tilgængelige oplysninger ikke var ændringer af
kundens købsordre og varespecifikationer. TMK-gruppen fremførte, at denne
ændring i KN-koden var irrelevant, da det afgørende i henhold til
bestemmelserne for den gældende toldposition er varernes objektive
karakteristika på det tidspunkt, hvor de blev importeret til Unionen. Selv om
varernes objektive karakteristika på det tidspunkt, hvor de blev importeret til
Unionen, er et vigtigt element, afviser TMK-gruppen ikke, at de klassificerede
varetyperne under foranstaltninger, inden de ændrede denne klassificering endog
uden at ændre i varespecifikationerne. Det anses for at være et af de
elementer, der fører til konklusionen om, at de pågældende varetyper er
omfattet af denne undersøgelse. (31) Det blev også bemærket, at den
ikke-forretningsmæssigt forbundne kundes købsspecifikationer klart henviste
til "halvfabrikata" fremfor "emner" og "hule
produkter". TMK-gruppen gjorde vedrørende det sidste punkt gældende, at
det er totalt irrelevant for toldpositionen, hvordan varen beskrives af en
køber. Hertil anføres det, at køberens beskrivelse af varen har en vis værdi,
da køberen tydeligvis er klar over kravene i forbindelse med varen på tidspunktet
for ordrens afgivelse. Påstanden om, at køberens beskrivelse er "totalt
irrelevant", er derfor tvivlsom. (32) Som konklusion kan anføres, at
de sømløse rør af stål, der er halvfabrikata, fremstillet ved varmebehandling
og indkøbt med det formål at producere sådanne cylindere, skal opfylde meget
detaljerede krav af teknisk, kvalitetsmæssig og størrelsesmæssig art. Disse
kendetegn svarer klart ikke til begrebet "ubearbejdet" jf. de
forklarende bemærkninger til KN-kode 7304 3910 og 7304 5910, og derfor må de
kommentarer, som TMK-gruppen har fremsat om Kommissionens angiveligt forkerte
fortolkning af begrebet "ubearbejdet", afvises. (33) I modsætning til en række
tidligere erklæringer fremførte TMK-gruppen også, at disse varer, der blev
solgt til en ikke-forretningsmæssigt forbunden kunde, ikke kun var beregnet til
den samme anvendelse, dvs. fremstillingen af cylindere, men kunne også omdannes
til såkaldte "præcisionsrør". Gruppen anførte, at den
ikke-forretningsmæssigt forbundne kunde først omdanner emner til koldvalsede
rør (eller præcisionsrør), som derefter forarbejdes til gascylindere. Det bør
bemærkes, at dette element ikke kun er i strid med det, som TMK-gruppen anførte
i tidligere indlæg, men også med det, der blev konstateret i de dokumenter, der
blev indsamlet under kontrolbesøgene. Trods det ovenfor anførte, bør det
bemærkes, at denne supplerende påstand var ny, den blev fremsat sent, og den
var udokumenteret. Desuden fremlagde gruppen dokumentation, som angiveligt
viste, at den ikke-forretningsmæssigt forbundne kunde også solgte
præcisionsrør. Det blev anført, at denne dokumentation blev fremsat meget sent
i undersøgelsen, men det blev også bemærket, at dokumentationen vedrørte en
periode lang tid efter afslutningen af NUP, og at dokumenterne vedrørte et
eventuelt salg af enhver form (eller profil) af de koldvalsede varer (rør).
Disse argumenter blev derfor afvist. (34) Størstedelen af eksporten af
den pågældende vare foretaget af de eksporterende producenter til Unionen fandt
sted til uafhængige kunder i Unionen gennem to forretningsmæssigt forbundne
handelsvirksomheder, nemlig TMK Europe GmbH med hjemsted i Tyskland og TMK
Italia s.r.l. med hjemsted i Italien. Eksportprisen for ovennævnte eksport blev
fastsat ud fra de eksportpriser, der faktisk var blevet betalt eller skulle
betales i henhold til grund¬forordningens artikel 2, stk. 9, dvs. på grundlag
af den videresalgspris, der faktisk var blevet betalt eller skulle betales af
den første uafhængige køber i Unionen til den forretningsmæssigt forbundne
virksomhed i undersøgelsesperioden, justeret for alle udgifter påløbet mellem
importen og videresalget og justeret for fortjeneste. (35) En begrænset mængde blev
eksporteret direkte til uafhængige købere i Unionen. Eksportprisen for denne
mængde blev fastsat ud fra de eksportpriser, der faktisk var blevet betalt
eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. 3.1.3. Sammenligning (36) Den normale værdi og
eksportprisen for de eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik. For
at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen
blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer
taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prisernes
sammenlignelighed. På det grundlag blev der foretaget justeringer for
emballering, transportomkostninger, kreditomkostninger og antidumpingtold. (37) TMK-gruppen anmodede om, at
visse karakteristika vedrørende stålsort, udvendig gevindskæring og
overfladebelægning i forbindelse med den pågældende vare skulle tages i
betragtning for at sikre en rimelig sammenligning mellem den pågældende vare
solgt på hjemmemarkedet og solgt til eksport. (38) Defence Committee of the
Seamless Steel Tubes Industry of the European Union ("ESTA") hævdede,
at enhver anmodning om at ændre den varedefinition eller metode, som var blevet
anvendt i den oprindelige undersøgelse eller den efterfølgende fornyede
undersøgelse, var en overtrædelse af grundforordningens artikel 11, stk. 9, og
ikke burde tages i betragtning. (39) I den
forbindelse fremgik det af undersøgelsen, at TMK-gruppens anmodning ikke havde
indflydelse på varedefinitionen, men snarere gjorde det muligt at udpege
yderligere karakteristika, hvilket sikrer en retfærdig sammenligning af den
pågældende vare med samme egenskaber. Desuden blev det konstateret, at disse
yderligere karakteristika påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed. (40) Ud fra
ovenstående blev anmodningen anset for berettiget, og de ovennævnte
karakteristika blev derfor taget i betragtning. (41) TMK-gruppen hævdede, at i
overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 10, burde den told,
der var betalt for DDP-transaktioner ("leveret fortoldet") ikke
fratrækkes for at beregne eksportprisen. Den hævdede, at sammenlignet med den
seneste 12-måneders periode inden indførelsen af antidumpingtolden på TMK’s
eksport af den pågældende vare til Unionen (1.7.2005 – 30.6.2006 eller
"referenceperioden") var tolden behørigt afspejlet i de priser, der
blev opkrævet i NUP og i de efterfølgende salgspriser i Unionen. (42) I den forbindelse var det
opfattelsen, at DDP-priserne over for de første uafhængige kunder hverken omfattede
omkostninger eller antidumpingtold; med andre ord var disse transaktioner
generelt tabsgivende. Det bemærkes yderligere, at selv om prisen på
råmaterialer for lignende varer var steget med ca. 30 % siden
referenceperioden, steg prisen på råvarer, som i gennemsnit udgør mere end
50 % af fremstillingsomkostningerne, med mere end 70 % i samme
periode. Ud fra ovenstående var det ikke opfattelsen, at der var et afgørende
bevis for, at tolden var korrekt afspejlet i videresalgspriserne og de
efterfølgende salgspriser, der blev opkrævet. (43) Det bemærkes også, at selv
hvis det accepteredes, at tolden var afspejlet i de efterfølgende salgspriser
(hvilket ikke er tilfældet), kræver grundforordningens artikel 11, stk. 10, at
videresalgspriserne og de efterfølgende salgspriser begge skal afspejle tolden. (44) Efter fremlæggelsen af
oplysninger fortsatte TMK-gruppen med at gøre indsigelse mod, at tolden trækkes
fra eksportpriserne, og gjorde yderligere gældende, at den foretagne justering
af gasomkostningerne medførte tab, hvilket efter TMK's opfattelse bestemt var
af et mindre omfang, dog uden at der blev fremlagt beviser herfor. TMK-gruppen
fastholdt sit synspunkt om, at det forhold, at eksportpriserne ab fabrik burde ligge
over produktionsomkostningerne, retligt var fejlagtigt, og gentog, at de
kriterier, der skulle undersøges, kun var, hvorvidt den betalte antidumpingtold
var behørigt afspejlet i den videresalgspris, som skulle betales af dens
ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder, som købte på DDP-basis. Da de
DDP-priser, der skulle betales af de første ikke-forretningsmæssigt forbundne
kunder, ikke dækker omkostningerne, og slet ikke antidumpingtolden, selv ikke
uden en justering af gasprisen, og da prisen på råvarer, der tegner sig for et
gennemsnit på mere end 50 % af produktionsomkostningerne, steg med mere
end 70 % i den samme periode, jf. betragtning 41, er det imidlertid
opfattelsen, at TMK-gruppen ikke har fremlagt afgørende beviser for, at tolden
var behørigt afspejlet i de priser, der blev opkrævet, eller i de senere
salgspriser. (45) På baggrund af ovenstående
måtte dette argument afvises. 3.1.4. Dumpingmargen (46) I overensstemmelse med
grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev det vejede gennemsnit af den
normale værdi sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportprisen for hver
enkelt varetype ab fabrik for hver af de to eksporterende producenter. Der
fastsættes en fælles dumpingmargen for TMK-gruppen ved at beregne en enkelt
vejet gennemsnitlig dumpingsats for de eksporterende producenter inden for
TMK-gruppen. (47) På dette grundlag udgjorde
dumpingmargenen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet,
29,6 %. Efter fremlæggelsen af oplysninger påpegede TMK-gruppen nogle fejl i
dumpingberegningerne for to af gruppens produktionsenheder. Disse fejl blev
rettet, og den gennemsnitlige vægtede dumpingmargen for TMK-gruppen er på 28,7 %
i stedet for 29,6 %. (48) Det bemærkes, at denne
dumpingmargen i modsætning til det, der oplyses i den umiddelbare
dokumentation, som blev fremlagt i forbindelse med anmodningen om fornyet
undersøgelse, er højere end den nuværende told på importen fra TMK-gruppen.
Stigningen skyldes en række faktorer: For det første vedrørte den umiddelbare
dokumentation, som blev fremlagt i forbindelse med anmodningen om fornyet
undersøgelse, kun visse transaktioner hos en af de tre eksporterende
producenter. Det blev konstateret, at nogle af disse transaktioner ikke
vedrørte den pågældende vare. For det andet var nogle af eksporttransaktionerne
vedrørende den pågældende vare ikke blevet indberettet af gruppen i løbet af
undersøgelsen som anført i betragtning 22. Endelig blev gruppens påstand med
hensyn til, at tolden var en omkostning, afvist (jf. betragtning 30–33).
Kombinationen af disse elementer sammen med andre elementer, der var blevet
kontrolleret under undersøgelsen, førte til en stigning i dumpingmargenen. 4. DE ÆNDREDE OMSTÆNDIGHEDERS
VARIGE KARAKTER (49) I
overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det undersøgt,
om de ændrede omstændigheder med hensyn til dumping med rimelighed kunne anses
for at være af varig karakter. (50) TMK-gruppen anførte i sin
anmodning om fornyet undersøgelse, at der var ændrede omstændigheder af varig
karakter, da man havde foretaget betydelige ændringer i den interne struktur og
væsentlige forbedringer i produktionsudstyret, hvilket havde haft direkte
indflydelse på gruppens omkostningsstruktur. (51) Det fremgik af undersøgelsen,
at TMK-gruppen faktisk havde foretaget betydelige investeringer, som havde
medført effektivitetsgevinster og øget kapacitet. Imidlertid kunne man ikke
konstatere, at der var sket et fald i produktionsomkostningerne på grund af de
stigende råvarepriser og udviklingen af varesortimentet i retning af varer med
mere merværdi. De forbedringer, der er nævnt i betragtning 38, blev anset for
at være af strukturel art, og det blev anset for usandsynligt, at de ville
ændre sig i den nærmeste fremtid. (52) Desuden blev udviklingen i
eksportpriserne med salg til lande uden for Unionen i NUP og til Unionen efter
NUP også taget i betragtning. Det blev fastslået, at eksporten til lande uden
for Unionen af identiske varer skete til sammenlignelige priser ligesom
eksportsalget til Unionen i samme periode. For så vidt angik perioden efter NUP,
blev det fastslået, at eksporten fandt sted til lidt højere priser end i NUP,
hvilket er i tråd med den internationale prisudvikling. Der var således intet
tegn på, at eksportpriserne ville svinge betydeligt i den nærmeste fremtid. 5. ÆNDRING AF ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGERNE (53) På baggrund af resultaterne af
undersøgelsen anses det for hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på
importen af den pågældende vare fra TMK til 28,7 %. Den ændrede
antidumpingtold bør fastsættes til niveauet for den konstaterede dumpingmargen,
da denne er lavere end den skadesmargen, der blev konstateret i forbindelse med
den oprindelige undersøgelse. (54) De
berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og
betragtninger, som ligger til grund for, at det anbefales at ændre Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012, og fik lejlighed til at fremsætte
bemærkninger — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Punktet vedrørende OAO Volzhsky Pipe Plant,
OAO Taganrog Metallurgical Works,
OAO Sinarsky Pipe Plant og OAO Seversky Tube Works i tabellen i artikel 1, stk.
2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012 affattes således: OAO Volzhsky Pipe Plant, OAO Taganrog Metallurgical Works, OAO Sinarsky Pipe Plant og OAO Seversky Tube Works || 28,7 % || A859 Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne
Formand [1] EUT L 343
af 22.12. 2009, s. 51. [2] EUT L 175 af 29.6.2006, s. 4. [3] EUT L 220
af 15.8.2008, s. 1. [4] EUT L 174
af 4.7.2012, s. 5. [5] EUT C 303
af 14.10.2011, s. 11. [6] Kulstofværdien
fastlægges i henhold til Technical Report, 1967, IIW dokumentnr. IX-555-67,
udgivet af International Institute of Welding (IIW).