BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

1.1.        Fattigdom og materielle afsavn i Unionen

Den Europæiske Union har som led sin Europa 2020-strategi sat sig det mål at mindske antallet af personer, som lever i eller risikerer fattigdom eller social udstødelse, med mindst 20 millioner inden 2020. Den økonomiske krise har imidlertid ført til en forværring af fattigdom og social udstødelse, hvilket giver anledning til bekymring om de sociale konsekvenser for den enkelte og for samfundet som helhed.

I 2010 var næsten en fjerdedel af europæerne (116 millioner) i risiko for at blive fattige eller socialt udstødte. Det er omkring 2 millioner flere end det foregående år, og de første opgørelser for 2011 bekræfter denne tendens.

Selv om behovene hos de mennesker, som befinder sig i udkanten af samfundet, er stadig stigende, er medlemsstaternes evne til at støtte dem i mange tilfælde blevet ringere. Mere end nogensinde før er den sociale samhørighed under pres på grund af finanspolitiske begrænsninger. I mange medlemsstater er det en udbredt opfattelse, at beslutninger, som træffes på europæisk plan, er delvist skyld i denne udvikling.

Den voksende fattigdom påvirker de europæiske borgeres levevilkår i negativ retning, og omkring 40 millioner europæere lider store materielle afsavn. Selv om dette antal faldt markant i perioden mellem 2005 og 2008, begyndte det igen at stige mellem 2009 og 2010, og på bare ét år kunne det konstateres, at yderligere 342 000 personer oplever store materielle afsavn.

Et af de vigtigste tegn på materielt afsavn er manglende adgang til fødevarer af passende kvantitet og kvalitet. 8,7 % af EU's befolkning havde i 2010 ikke råd til et måltid mad indeholdende kød, kylling eller fisk (eller et tilsvarende vegetarisk indhold) hver anden dag – hvilket af Verdenssundhedsorganisationen betragtes som et grundlæggende behov – dvs. mere end 43 millioner personer, og de første opgørelser for 2011 tyder på, at dette antal er stigende.

En særlig alvorlig form for materiel forarmelse, som rækker langt videre end manglende adgang til fødevarer, er hjemløshed. Udbredelsen af hjemløshed er vanskelig at vurdere, men det anslås, at der i 2009/2010 var 4,1 millioner hjemløse i Europa. Den aktuelle stigning i udbredelsen af hjemløshed skyldes de sociale følger af lav og ustabil vækst og stigende arbejdsløshed. Endnu mere bekymrende er det imidlertid, at man blandt de hjemløse møder nye profiler, nemlig familier med børn, unge og personer med indvandrerbaggrund.

25,4 millioner børn lever i risiko for fattigdom eller social udstødelse i EU. Generelt set er børn mere udsat end resten af befolkningen for risikoen for fattigdom eller social udstødelse (27 % mod 23 %). Det betyder, at de er udsat for materielle afsavn, som går videre end problemer med (dårlig) ernæring. For eksempel går 5,7 millioner børn aldrig i nyt tøj (som ikke er genbrugstøj), og 4,7 millioner har ikke to par sko i den rigtige størrelse (herunder et par helårssko). Børn, som lider under disse former for materielle afsavn, har færre chancer end deres bedrestillede jævnaldrende for at klare sig godt i skolen, have et godt helbred og realisere deres fulde potentiale som voksne.

1.2.        Unionens svar på fattigdom og materielle afsavn

Det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelsesevnen, bekæmpelse af fattigdom og fremme af social inklusion er og vil fortsat være Den Europæiske Socialfond (ESF). Dette strukturelle instrument investerer direkte i mennesker og deres kompetencer og har til formål at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men nogle af de mest udsatte borgere, som lever i ekstreme former for fattigdom, befinder sig så langt væk fra arbejdsmarkedet, at de ikke kan drage fordel af ESF's foranstaltninger vedrørende social inklusion.

EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer har i mere end to årtier sørget for fødevarehjælp til disse mennesker. Programmet blev oprettet i 1987 for på en hensigtsmæssig måde at udnytte det landbrugsoverskud, som ellers ville være blevet tilintetgjort, ved at stille det til rådighed for medlemsstater, som måtte ønske at anvende det. Dette program er med tiden blevet en vigtig forsyningskilde for organisationer, der er i direkte kontakt med de mest uheldige medlemmer af samfundet, og som uddeler fødevarer til disse personer. På grund af den forventede reduktion af interventionslagrene og deres højst usikre fremtid i perioden 2011-2020 som følge af en række reformer af den fælles landbrugspolitik har programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer mistet sit oprindelige grundlag og vil blive afsluttet ved udgangen af 2013.

Problemerne med materielle afsavn er imidlertid stadig alvorlige, og der er fortsat behov for EU-støtte til de dårligst stillede i samfundet. I sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme har Kommissionen taget højde herfor og afsat et budget på 2,5 mia. EUR til et nyt instrument med henblik på bekæmpelse af ekstreme former for fattigdom og udstødelse.

På denne baggrund fastlægger forslaget til forordning et nyt instrument for perioden 2014-2020, som skal supplere de eksisterende samhørighedsinstrumenter og især Den Europæiske Socialfond ved at imødegå de værste og mest socialt belastende former for fattigdom, fødevaremangel samt hjemløshed og materielle afsavn hos børn, samtidig med at det understøtter ledsageforanstaltninger, der tager sigte på genintegrering af de socialt dårligst stillede personer i Unionen.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

2.1.        De berørte parters holdninger

Drøftelser i Rådet og Europa-Parlamentet og med civilsamfundet og lokale myndigheder om den nuværende hjælp under programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer har givet vigtige bidrag og idéer for fremtiden. Kommissionen har desuden været lydhør over for interesseparternes holdninger og konsulteret paraplyorganisationer, som på EU-plan repræsenterer både leverandørerne af fødevarehjælpen og de endelige modtagere.

Den potentielt omfattende nedskæring i 2012 af den støtte, der ydes under det nuværende program for uddeling af fødevarer, blev stærkt kritiseret af civilsamfundsorganisationer, og repræsentanter for de regionale og lokale myndigheder understregede betydningen af denne støtte og anmodede indtrængende om en videreførelse af programmet i en tid, hvor behovet er stadig stigende.

Store velgørenhedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer fødevarebanker, og organisationer, der arbejder med børn og hjemløse, har gentagne gange gjort opmærksom på behovet for offentlig støtte og særligt for EU-støtte.

Der blev afholdt to møder med paraplyorganisationer, som repræsenterer ikke blot støttemodtagerne, men også de endelige modtagere. Generelt set glædede organisationerne sig over den mulige udvidelse af instrumentets anvendelsesområde, så det ikke alene omfatter fødevarehjælp, og idéen om at placere mennesket i centrum.

Medlemsstaternes holdninger til instrumentet er delte. Syv medlemsstater har givet udtryk for deres modstand mod en videreførelse af programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer efter 2013. Andre medlemsstater har argumenteret kraftigt for en videreførelse af programmet. I december 2011 udsendte tretten medlemsstater en erklæring, hvormed de krævede en videreførelse af programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer efter 2013.

Europa-Parlamentet har gentagne gange udtrykt sin stærke støtte til videreførelsen af programmet for uddeling af fødevarer for at opnå større social samhørighed i Europa.

I december 2011 anmodede elleve paraplyorganisationer i en skrivelse til EU-kommissær László Andor og generaldirektøren for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion om fremskridt i retning af en EU-strategi for hjemløshed. Europa-Parlamentet opfordrede desuden til indførelse af en sådan strategi – først i en skriftlig erklæring (2010) og derefter i en beslutning (2011).

I den vækst- og beskæftigelsespagt, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 29. juni 2012, blev det bemærket, at "ved gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger vil medlemsstaterne lægge særlig vægt på […] effektiv håndtering af arbejdsløshed og de sociale konsekvenser af krisen […] og udvikling og gennemførelse af effektive politikker til at bekæmpe fattigdom og støtte sårbare grupper."

2.2.        Konsekvensanalyse

Det vigtigste spørgsmål, som undersøges i konsekvensanalysen, vedrører det nye instruments anvendelsesområde. De undersøgte modeller var 0) ingen finansiering, 1) et instrument til afløsning af det nuværende program for de socialt dårligst stillede personer, som er begrænset til uddeling af fødevarehjælp, 2) et instrument, hvor uddelingen af fødevarehjælp ville blive understøttet af ledsageforanstaltninger, der tager sigte på social inklusion af modtagerne af fødevarehjælpen, og 3) et omfattende instrument, som yder materiel bistand i form af fødevarer, varer til hjemløse og varer til børn med materielle afsavn, og som kombineres med ledsageforanstaltninger, der tager sigte på genintegrering af de socialt dårligst stillede personer.

Den samlede virkning af model 0 afhænger af, hvordan de midler, der stilles til rådighed, fordeles. Men denne model ville uden tvivl blive betragtet som et bevis på en udhuling af solidariteten i Europa i en tid, hvor fattigdommen er stadig stigende. I sammenligning med model 1 medfører model 2 og endnu mere model 3 en nedskæring af den uddelte fødevarehjælp, eftersom nogle af ressourcerne fordeles til andre typer aktioner. Ledsageforanstaltningerne bør imidlertid sikre en større holdbarhed af de opnåede resultater. Model 3 er at foretrække, da denne giver bedst mulighed for at tilpasse de støttede interventioner til de lokale behov.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Et EU-tiltag er berettiget på grundlag af artikel 174 (TEUF), som foreskriver, at Unionen "for at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed", og på grundlag af artikel 175 (TEUF), som fastslår, at EU's strukturfonde skal anvendes til at virkeliggøre dette mål, og indeholder en bestemmelse om vedtagelse af særlige aktioner ud over strukturfondene.

Det er nødvendigt med et tiltag på EU-plan i betragtning af udbredelsen af fattigdom og social udstødelse i Unionen og de uholdbare forskelle mellem medlemsstaterne, som er blevet yderligere forværret af den økonomiske og finansielle krise, som førte til en svækkelse af den sociale samhørighed og har mindsket chancerne for virkeliggørelsen af Europa 2020-strategiens mål for så vidt angår bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Den europæiske finansielle støtte skal bidrage til iværksættelse af aktioner på nationalt plan, samordning af indsatsen og udvikling og indførelse af instrumenter til fremme af social inklusion. Dette gør det muligt for Unionen at gå foran med et godt eksempel.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme omfatter et beløb på 2,5 mia. EUR under samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020.

I overensstemmelse med artikel 84, stk. 3, i forordning (EU) nr. … (CPR) skal støtten fra fonden til en medlemsstat anses for at udgøre en del af de strukturfondsmidler, der tildeles Den Europæiske Socialfond.

Foreslået budget 2014-2020 || Mia. EUR

Samhørighedspolitik (strukturfonde) heraf til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede || 339 2,5

*Alle tal er i faste 2011-priser

5.           Forordningens indhold

5.1.        Målsætninger og anvendelsesområde

Det overordnede mål med Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (fonden) er at fremme social samhørighed i Unionen ved at bidrage til virkeliggørelsen af Europa 2020-strategiens mål om at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse.

Dette omsættes til det specifikke mål at støtte nationale ordninger, som yder ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer via partnerorganisationer.

For så vidt angår anvendelsesområdet er fonden rettet mod afhjælpning af fødevaremangel, hjemløshed og materielle afsavn hos børn. Hver medlemsstat kan vælge at afhjælpe en eller flere af disse former for afsavn. Ledsageforanstaltninger, som supplerer den materielle bistand med henblik på at bidrage til genintegrering af de socialt dårligst stillede personer, kan ligeledes støttes.

5.2.        Støtteberettiget befolkning og målretning

Den befolkningsgruppe, som er berettiget til den materielle bistand, er de socialt dårligst stillede personer i Unionen. Fastlæggelsen af kriterierne for udpegning af de socialt dårligst stillede personer, som skal modtage bistand, henhører under medlemsstaternes eller partnerorganisationernes ansvar, da de er bedst egnede til at målrette bistanden under hensyntagen til de lokale behov.

Idet det fastslås, hvilken type varer der skal uddeles, nemlig fødevarer og elementære forbrugsgoder til personlig brug for hjemløse eller for børn, indeholder forordningen desuden en indirekte målretningsmekanisme.

5.3.        Partnerorganisationer

Partnerorganisationerne er de organisationer, som direkte eller indirekte uddeler fødevarerne eller varerne til de socialt dårligst stillede personer. For at sikre, at fonden bidrager til varig reduktion af fattigdom og forbedring af den sociale samhørighed, skal de partnerorganisationer, som direkte uddeler fødevarer eller varer, selv gennemføre aktiviteter, som supplerer den materielle bistand, og som tager sigte på genintegrering af de socialt dårligst stillede personer. Sådanne ledsageforanstaltninger kan også støttes af fonden.

De nationale myndigheder kan enten indkøbe fødevarer og varer og stille disse til rådighed for partnerorganisationerne eller yde økonomisk støtte til partnerorganisationerne med henblik på indkøb af fødevarer og varer. Hvis partnerorganisationen indkøber fødevarer og varer, kan den enten selv distribuere disse varer eller uddelegere distributionen til en anden partnerorganisation.

5.4.        Gennemførelsesbestemmelser

Fonden gennemføres efter samme model som samhørighedspolitikken, dvs. ved delt forvaltning på grundlag af et syvårigt operationelt program for hver medlemsstat, som dækker perioden 2014-2020.

Forordningen følger strukturfondenes tilgang for så vidt angår gennemførelsesbestemmelser, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for, hvis de måtte ønske det, at anvende de strukturer, udpegede myndigheder og procedurer, der er etableret i forbindelse med Den Europæiske Socialfond, med henblik på at mindske den administrative byrde ved overgangen fra det nuværende program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer til den nye Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede. Bestemmelser vedrørende programmering, overvågning, evaluering og information og kommunikation er imidlertid blevet strømlinet og forenklet, så de svarer bedre til de særlige kendetegn ved fondens mål og målgrupper.

Reglerne for støtteberettigelse er desuden udformet med henblik på karakteren af fonden og de forskellige aktører, som er involveret i gennemførelsen heraf. Forordningen indeholder forenklede omkostningsmuligheder for størstedelen af udgiftskategorierne og giver også mulighed for at anvende disse for de øvrige kategorier.

Det økonomiske forvaltnings- og kontrolsystem er ligeledes baseret på logikken fra strukturfondene. Visse bestemmelser er desuden blevet tilpasset og forenklet, så de svarer fuldt ud til den type operationer, som støttes af fonden, navnlig for så vidt angår forfinansiering, indholdet af betalingsanmodninger til Kommissionen samt proportionalkontrol.

Partnerorganisationerne har begrænset kapacitet til at forudbetale de nødvendige beløb. Medlemsstaterne kan også have vanskeligt ved at mobilisere de nødvendige midler til forfinansiering af operationerne. De medlemsstater, som står over for de største finanspolitiske begrænsninger, er desuden oftest de medlemsstater, som har det højeste antal socialt dårligst stillede personer. For at imødegå denne situation, som kan bringe opfyldelsen af fondens mål i fare, fastsættes forfinansieringssatsen til 11 % af de samlede midler til en medlemsstat. Dette vil gøre det muligt at dække op til 90 % af omkostningerne i bistandsprogrammets første år, undtagen til teknisk bistand, administrative udgifter og ledsageforanstaltninger.

2012/0295 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[2],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       I overensstemmelse med konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, hvorved EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst blev vedtaget, har Unionen og medlemsstaterne sat sig som mål, at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse inden 2020.

(2)       Antallet af personer, som lider materielle eller endog alvorlige materielle afsavn i Unionen er stigende, og disse personer er ofte så udstødte, at de ikke kan drage fordel af aktiveringsforanstaltningerne under forordning (EU) nr. […CPR], og navnlig under forordning (EU) nr. […ESF].

(3)       Artikel 174 i traktaten foreskriver, at Unionen skal udvikle og fortsætte indsatsen for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed for at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed.

(4)       Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (i det følgende benævnt "fonden") bør styrke den sociale samhørighed og dermed bidrage til at reducere fattigdommen i Unionen ved at støtte nationale ordninger, som yder ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer med henblik på at afhjælpe fødevaremangel, hjemløshed og materielle afsavn hos børn.

(5)       Som led i princippet om delt forvaltning bør betingelserne for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser til at gennemføre Unionens almindelige budget, fastlægges, jf. traktatens artikel 317, og medlemsstaternes ansvar for så vidt angår samarbejde bør klarlægges. Kommissionen bør på baggrund af disse betingelser kunne få sikkerhed for, at medlemsstaterne bruger fonden lovligt og formelt rigtigt samt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. […] om finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget (i det følgende benævnt "finansforordningen)[3].

(6)       Disse bestemmelser sikrer endvidere, at de støttede operationer overholder bestemmelserne i gældende EU-ret og national lovgivning, navnlig for så vidt angår sikkerheden af de varer, som uddeles til de socialt dårligst stillede personer.

(7)       For at udstikke passende finansielle rammer bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge en årlig fordeling af de samlede ressourcer pr. medlemsstat efter en objektiv og gennemsigtig metode, som afspejler forskellene mellem medlemsstaterne for så vidt angår fattigdom og materielle afsavn.

(8)       Det bør i det operationelle program for hver medlemsstat udpeges og begrundes, hvilke former for materielle afsavn der skal afhjælpes, og der bør redegøres for, hvad der er målet med, og hvilke elementer der indgår i den bistand til de socialt dårligst stillede personer, som ydes gennem støtten til de nationale ordninger. Disse bør desuden omfatte elementer, som er nødvendige for at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af det operationelle program.

(9)       For at sikre at gennemførelsen af fonden får den størst mulig virkning, navnlig under hensyntagen til de nationale forhold, er det hensigtsmæssigt at fastlægge en procedure for eventuelle ændringer af det operationelle program.

(10)     Udveksling af erfaringer og bedste praksis er forbundet med betydelig merværdi, og Kommissionen bør fremme en sådan udveksling.

(11)     For at overvåge fremskridt i gennemførelsen af de operationelle programmer bør medlemsstaterne udarbejde årlige og endelige gennemførelsesrapporter, som forelægges Kommissionen for at sikre, at denne altid har væsentlige og ajourførte oplysninger til sin rådighed. Med samme mål for øje bør Kommissionen og hver medlemsstat hvert år mødes til et bilateralt statusmøde, medmindre andet aftales.

(12)     For at forbedre kvaliteten og udformningen af det enkelte operationelle program og evaluere fondens effektivitet og virkning bør der gennemføres forhåndsevalueringer og efterfølgende evalueringer. Disse evalueringer bør suppleres af undersøgelser om de socialt dårligst stillede personer, som har modtaget bistand under det operationelle program, og, hvis det er nødvendigt, af evalueringer, som gennemføres i løbet af programmeringsperioden. Medlemsstaternes og Kommissionens ansvar i denne henseende bør præciseres.

(13)     Borgerne har ret til at vide, hvordan Unionens finansielle midler investeres og med hvilken virkning. For at sikre en bred formidling af oplysninger om fondens resultater og sikre tilgængelighed og gennemsigtighed med hensyn til finansieringsmuligheder bør der fastsættes detaljerede bestemmelser om information og kommunikation, navnlig for så vidt angår medlemsstaternes og støttemodtagernes ansvar.

(14)     EU-lovgivning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[4], finder anvendelse.

(15)     Det er nødvendigt at fastsætte et maksimumsniveau for medfinansiering fra fonden til de operationelle programmer for at sikre, at EU-midlerne udøver en løftestangseffekt, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer.

(16)     Ensartede og rimelige regler for støtteberettigelsesperioden, operationerne og fondens udgifter bør finde anvendelse i hele Unionen. Kriterierne for støtteberettigelse bør afspejle den særlige karakter af fondens mål og målgrupper, bl.a. gennem fastsættelse af passende kriterier for, hvilke operationer og støtteformer der er berettigede til støtte, samt regler og betingelser for refusion.

(17)     [Forslag til] Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)[5] foreskriver, at produkter, der opkøbes ved offentlig intervention, kan stilles til rådighed for programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen, hvis det er tilladt under det pågældende program. I betragtning af at anvendelse, forarbejdning eller salg af varer fra disse lagre alt efter omstændighederne kan være den økonomiske mest fordelagtige mulighed for at tilvejebringe fødevarer, er det hensigtsmæssigt at åbne mulighed herfor i denne forordning. Beløbene fra transaktioner vedrørende lagrene bør anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede og må ikke føre til en svækkelse af medlemsstaternes forpligtelse til medfinansiering af programmet. For at sikre den mest effektive anvendelse af interventionslagrene og produkterne heri bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19, litra e), i forordning (EU) nr. [CMO] vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger procedurerne for anvendelse, forarbejdning og salg af produkterne i interventionslagrene med henblik på programmet for de socialt dårligst stillede.

(18)     Det er nødvendigt at fastlægge, hvilke typer foranstaltninger der kan træffes på Kommissionens og medlemsstaternes initiativ i form af teknisk bistand, som støttes fonden.

(19)     I overensstemmelse med princippet om delt forvaltning bør medlemsstaterne via deres forvaltnings- og kontrolsystemer have hovedansvaret for gennemførelsen af og kontrollen med deres operationelle program.

(20)     Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer oprettes og fungerer effektivt med henblik på at kunne give sikkerhed for, at anvendelsen af fonden er lovlig og formelt rigtig. Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til deres operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystemer samt forebyggelse, konstatering og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af EU-retten bør derfor fastlægges.

(21)     Medlemsstaterne bør udpege en forvaltningsmyndighed, en attesteringsmyndighed og en funktionelt uafhængig revisionsmyndighed for deres operationelle program. For at give medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til etablering af kontrolsystemer bør det være muligt at lade attesteringsmyndighedens funktioner blive varetaget af forvaltningsmyndigheden. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at udpege bemyndigede organer, der skal udføre visse af forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens opgaver. Medlemsstaterne bør i så tilfælde præcisere disses respektive ansvarsområder og funktioner.

(22)     Forvaltningsmyndigheden har hovedansvaret for en effektiv gennemførelse af fonden, og den varetager i den forbindelse en lang række funktioner vedrørende forvaltning og overvågning af det operationelle program, finansiel forvaltning og kontrol samt projektudvælgelse. Dens ansvarsområder og funktioner bør fastsættes.

(23)     Attesteringsmyndigheden bør udarbejde betalingsanmodninger og forelægge dem for Kommissionen. Den bør udarbejde årsregnskaberne, attestere, at årsregnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at udgifterne angivet i regnskaberne er i overensstemmelse med de gældende EU-regler og nationale regler. Dens ansvarsområder og funktioner bør fastsættes.

(24)     Revisionsmyndigheden bør sikre, at der foretages revision af forvaltnings- og kontrolsystemerne, af et passende udsnit af operationer og af årsregnskaberne. Dens ansvarsområder og funktioner bør fastsættes.

(25)     Uden at Kommissionens beføjelser vedrørende finanskontrol indskrænkes, bør der sikres samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for rammerne af denne forordning, og der bør fastsættes kriterier, som gør det muligt for Kommissionen som led i sin strategi for kontrol af nationale systemer at fastlægge, hvilket sikkerhedsniveau den kan opnå hos de nationale revisionsorganer.

(26)     Kommissionens beføjelser og ansvar med hensyn til at verificere, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, og til at kræve foranstaltninger fra medlemsstaternes side bør fastsættes. Kommissionen bør endvidere have beføjelse til at foretage revisioner, der fokuserer på emner vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at drage konklusioner om fondens resultater.

(27)     EU-budgetforpligtelserne bør indgås årligt. For at sikre effektiv programforvaltning skal der fastlægges fælles regler for anmodninger om mellemliggende betalinger, betaling af den årlige saldo og den endelige saldo.

(28)     Med henblik på at sikre en rimelig sikkerhed for Kommissionen bør anmodninger om mellemliggende betalinger refunderes med en sats på 90 % af de støtteberettigede udgifter inkluderet i betalingsanmodningen.

(29)     En forfinansiering ved starten af det operationelle program bør sikre, at medlemsstaten har midlerne til at yde støtte til støttemodtagerne i forbindelse med gennemførelsen af operationerne fra godkendelsen af det operationelle program. Denne forfinansiering bør udelukkende anvendes til dette formål, og støttemodtagerne bør modtage tilstrækkelige midler til at igangsætte en operation efter udvælgelsen.

(30)     For at beskytte Unionens finansielle interesser bør der kunne træffes midlertidige foranstaltninger, som gør det muligt for den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede at afbryde betalinger, hvis der er tegn på, at der er alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemets funktion, tegn på uregelmæssigheder i forbindelse med en betalingsanmodning eller manglende fremlæggelse af dokumenter i forbindelse med gennemgang og godkendelse af regnskaberne.

(31)     For at beskytte Unionens finansielle interesser og sørge for redskaber til at sikre en effektiv programgennemførelse bør der kunne træffes foranstaltninger, som gør det muligt for Kommissionen at suspendere betalinger.

(32)     Med henblik på at sikre, at udgifter, der finansieres af EU-budgettet i et givet finansår, anvendes i overensstemmelse med de gældende regler, bør der opstilles passende rammer for den årlige gennemgang og godkendelse af regnskaberne. I henhold til sådanne rammer bør de udpegede organer for hvert operationelt program forelægge Kommissionen en forvaltningserklæring ledsaget af et attesteret årsregnskab, en årlig oversigt over de endelige revisionsrapporter og udførte kontroller og en uafhængig revisionsudtalelse og kontrolrapport.

(33)     Det er nødvendigt at fastsætte den nærmere procedure for den årlige gennemgang og godkendelse af regnskaberne vedrørende fonden for at sikre et klart grundlag og retssikkerhed for disse ordninger. Det er vigtigt at give medlemsstaten en begrænset mulighed for at fastsætte en reserve i sit årsregnskab af en størrelse, der er omfattet af en løbende procedure med revisionsmyndigheden.

(34)     For at beskytte EU-budgettet og sikre retssikkerhed for medlemsstaterne bør det fastlægges, hvilke særlige ordninger og procedurer der gælder for medlemsstaternes og Kommissionens finansielle korrektioner, og navnlig under hvilke omstændigheder overtrædelser af gældende EU-ret eller national lovgivning kan føre til finansielle korrektioner.

(35)     Hyppigheden af revisioner af operationer bør stå i et rimeligt forhold til størrelsen af EU-støtten fra fonden. Antallet af revisioner bør nedsættes, hvis de samlede støtteberettigede udgifter til en operation ikke overstiger 100 000 EUR. Det bør dog være muligt at foretage revisioner på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der er bevis for en uregelmæssighed eller svig eller som led i en revisionsstikprøve. For at sikre, at niveauet for Kommissionens revisioner står i et rimeligt forhold til risikoen, bør Kommissionen kunne reducere sin revisionsindsats vedrørende operationelle programmer, hvor der ikke er væsentlige mangler, eller hvor der ikke er tvivl om revisionsmyndighedens pålidelighed. Desuden bør omfanget af revisioner fuldt ud tage hensyn til fondens mål og målgruppers karakteristika.

(36)     For at sikre finansiel disciplin bør der fastlægges ordninger for frigørelse af en given del af budgetforpligtelsen under et operationelt program, navnlig hvis et beløb kan udelukkes fra frigørelsen, f.eks. når forsinkelserne i gennemførelsen skyldes omstændigheder, som er uafhængige af den berørte part, eller som er unormale eller uforudselige, og hvis følger ikke kan undgås på trods af den udviste omhu.

(37)     For at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten for så vidt angår medlemsstaternes forpligtelser vedrørende proceduren for indberetning af uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, nærmere bestemmelser om udveksling af oplysninger om operationer, ordningerne med henblik på et passende revisionsspor, betingelserne for nationale revisioner, kriterierne for udpegning af forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder, fastsættelse af, hvilke datamedier der kan betragtes som almindeligt anerkendte, og kriterierne for fastlæggelse af omfanget af finansielle korrektioner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(38)     Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(39)     Kommissionen bør have beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at vedtage afgørelser om fastsættelse af den årlige fordeling af de samlede midler til medlemsstaterne, afgørelser om de årlige finansielle tildelinger pr. medlemsstat, afgørelser om godkendelse af operationelle programmer, afgørelser om suspension af betalinger, afgørelser om finansielle korrektioner og i forbindelse med frigørelse afgørelser om ændring af afgørelser om godkendelse af programmer.

(40)                 For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør gennemførelsesbeføjelserne for så vidt angår modellen for årlige og endelige gennemførelsesrapporter og listen over indikatorer, modellen for den strukturerede undersøgelse af de endelige modtagere, systemet for elektronisk dataudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen, modellen for forvaltningserklæringen, modellerne for revisionsstrategien, revisionsudtalelsen og den årlige kontrolrapport samt metoden for stikprøveudtagning, reglerne for anvendelse af data indsamlet under revisioner samt modellen for betalingsanmodninger, udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[6].

(41)     Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder respekt for den menneskelige værdighed og for privatliv og familieliv, ret til beskyttelse af personoplysninger, børns rettigheder, ældres rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder og forbud mod forskelsbehandling. Denne forordning bør anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(42)     Målet for denne forordning, at fremme social samhørighed i Unionen og bidrage til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.           Ved denne forordning oprettes for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (i det følgende benævnt "fonden"), og fondens mål, anvendelsesområdet for dens støtte, de disponible finansielle midler og kriterierne for fordelingen af disse midler fastsættes, og der fastlægges regler, som er nødvendige for at sikre, at fonden fungerer effektivt.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1) "de socialt dårligst stillede personer": fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder vedtager, eller som er fastlagt af partnerorganisationerne og godkendt af myndighederne

(2) "partnerorganisationer": offentlige organer eller almennyttige organisationer, som direkte eller via partnerorganisationer uddeler fødevarer eller varer til de socialt dårligst stillede personer, og hvis operationer er blevet udvalgt af forvaltningsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 29, stk. 3, litra b)

(3) "nationale ordninger": enhver ordning, som i det mindste delvist har det samme formål som fonden, og som gennemføres på nationalt, regionalt eller lokalt plan enten af offentlige organer eller af almennyttige organisationer

(4) "operation": et projekt, en kontrakt eller en aktion, som er udvalgt af forvaltningsmyndigheden for det pågældende operationelle program eller under dens ansvar, og som bidrager til at opfylde målene for det operationelle program, som operationen vedrører

(5) "fuldført operation": en operation, der er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført, og for hvilken alle betalinger er blevet foretaget af støttemodtagerne, og bidraget fra det relevante operationelle program er blevet betalt til støttemodtagerne

(6) "støttemodtager": et offentligt eller privat organ, der har ansvaret for at iværksætte eller for at iværksætte og gennemføre operationer

(7) "endelige modtagere": de socialt dårligst stillede personer, som modtager fødevarerne eller varerne og/eller nyder godt af ledsageforanstaltningerne

(8) "offentlig støtte": enhver finansiel støtte til en operation, som hidrører fra nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget, EU-budgettet i forbindelse med fonden, budgettet for offentlige myndigheder eller sammenslutninger af offentlige myndigheder eller ethvert offentligretligt organ som defineret i artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF

(9) "bemyndiget organ": ethvert offentligt eller privat organ, der handler under en forvaltnings- eller attesteringsmyndigheds ansvar eller udfører opgaver på dennes vegne i forhold til støttemodtagere, som gennemfører operationer

(10) "regnskabsår": perioden fra den 1. juli til den 30. juni, undtagen for det første regnskabsår, hvor perioden regnes fra begyndelsesdatoen for udgifternes støtteberettigelse til den 30. juni 2015, og det sidste regnskabsår er perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023

(11) "finansår": perioden fra den 1. januar til den 31. december.

Artikel 3

Mål

Fonden fremmer social samhørighed i Unionen ved at bidrage til virkeliggørelsen af målet for bekæmpelse af fattigdom, nemlig at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Fonden bidrager til opfyldelsen af det specifikke mål at afhjælpe de værste former for fattigdom i Unionen ved at yde ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer. Opfyldelsen af dette mål vurderes på grundlag af antallet af personer, som modtager bistand fra fonden.

Artikel 4

Anvendelsesområde for støtten

1.           Fonden støtter nationale ordninger for uddeling af fødevarer og elementære forbrugsgoder til personlig brug for hjemløse eller for børn til de socialt dårligst stillede personer via partnerorganisationer, som er udvalgt af medlemsstaterne.

2.           Fonden kan støtte ledsageforanstaltninger, som supplerer uddelingen af fødevarer og varer, og som bidrager til social inklusion af de socialt dårligst stillede personer.

3.           Fonden fremmer gensidig læring, netværksarbejde og udbredelse af god praksis på området ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.

Artikel 5

Principper

1.           Den del af EU-budgettet, der er afsat til fonden, gennemføres ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til artikel 55, stk. 1, litra b), i finansforordningen, dog ikke hvad angår teknisk bistand på Kommissionens initiativ, som gennemføres ved direkte forvaltning i henhold til finansforordningens artikel 55, stk. 1, litra a).

2.           Kommissionen og medlemsstaterne sørger for sammenhæng mellem på den ene side fondens støtte og på den anden side Unionens politikker og prioriteter og komplementaritet med andre af Unionens instrumenter.

3.           Støtte fra fonden skal gennemføres i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

4.           Medlemsstaterne og de organer, de har udpeget i dette øjemed, er ansvarlige for gennemførelsen af de operationelle programmer og udfører deres opgaver i henhold til denne forordning i overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle, retlige og finansielle rammer og i overensstemmelse med denne forordning.

5.           Ordninger om gennemførelse og anvendelse af fonden, navnlig de økonomiske og administrative ressourcer, som er nødvendige i forbindelse med rapportering, evaluering, forvaltning og kontrol, skal tage højde for proportionalitetsprincippet under hensyntagen til det tildelte støtteniveau.

6.           Kommissionen og medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med deres respektive ansvar for koordination mellem fonden og Den Europæiske Socialfond og med andre EU-politikker og ‑instrumenter.

7.           Kommissionen og medlemsstaterne og støttemodtagerne anvender princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens artikel 26.

8.           Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en effektiv udnyttelse af fonden, bl.a. gennem overvågning, rapportering og evaluering.

9.           Kommissionen og medlemsstaterne varetager deres respektive funktioner i forbindelse med fonden med henblik på at reducere den administrative byrde for støttemodtagerne.

10.         Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af kønsaspektet fremmes i de forskellige gennemførelsesfaser i forbindelse med gennemførelsen af fonden. Kommissionen og medlemsstaterne tager passende skridt til at forhindre enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i forbindelse med adgang til fonden.

11.         Operationer, der finansieres af fonden, skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. Fonden anvendes kun til at støtte uddelingen af fødevarer og varer, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen vedrørende forbrugersikkerhed.

12.         Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og varerne på grundlag af objektive kriterier. Der tages hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold i udvælgelseskriterierne for fødevarer og varer, hvor det er relevant, navnlig med henblik på reduktion af fødevarespild.

AFSNIT II MIDLER OG PROGRAMMERING

Artikel 6

Samlede midler

1.           De samlede midler, der er til rådighed til fondenes budgetmæssige forpligtelser i perioden 2014-2020, er 2 500 000 000 EUR i 2011-priser i overensstemmelse med den årlige fordeling, der er fastlagt i bilag II.

2.           Med henblik på programmering og efterfølgende optagelse i Unionens almindelige budget indekseres beløbet med 2 % årligt.

3.           Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat i overensstemmelse med artikel 84, stk. 5, i forordning (EU) nr. … (CPR), jf. dog stk. 4 i nærværende artikel, under hensyntagen til følgende indikatorer, som er fastlagt af Eurostat:

(a) andel af befolkningen, som lider alvorlige materielle afsavn

(b) andel af befolkningen, som lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet.

4.           0,35 % af de samlede midler afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

Artikel 7

Operationelle programmer

1.           Alle medlemsstater forelægger et operationelt program for Kommissionen, som dækker perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning, og som indeholder følgende:

(a) en udpegning af og en begrundelse for udvælgelsen af, hvilke former for materielle afsavn det operationelle program skal afhjælpe, samt en beskrivelse af hver enkelt type behandlet materielt afsavn og de vigtigste karakteristika for og mål med uddelingen af fødevarer og varer og de ledsageforanstaltninger, der gennemføres, under hensyntagen til resultaterne af den forhåndsevaluering, som gennemføres i henhold til artikel 14

(b) en beskrivelse af de(n) modsvarende nationale ordning(er) for hver type behandlet materielt afsavn

(c) en beskrivelse af, hvilke mekanismer der anvendes til at fastlægge kriterierne for udpegning af de socialt dårligst stillede personer, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn

(d) kriterierne for udvælgelse af operationer og en beskrivelse af udvælgelsesmekanismerne, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn

(e) kriterierne for udvælgelse af partnerorganisationerne, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn

(f) en beskrivelse af mekanismerne til sikring af komplementaritet med Den Europæiske Socialfond

(g) en beskrivelse af det operationelle programs gennemførelsesbestemmelser, som indeholder udpegning af forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis en sådan findes, revisionsmyndigheden og det organ, hvortil betalinger foretages af Kommissionen, samt en beskrivelse af overvågningsproceduren

(h) en beskrivelse af de foranstaltninger, der træffes for at inddrage kompetente regionale, lokale og andre offentlige myndigheder og organer, som repræsenterer civilsamfundet, samt organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling, i udarbejdelsen af det operationelle program

(i) en beskrivelse af den planlagte anvendelse af teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, herunder foranstaltninger til styrkelse af støttemodtagernes administrative kapacitet i forbindelse med gennemførelsen af det operationelle program

(j) en finansieringsplan opstillet i to tabeller:

i)        en tabel med angivelse for hvert år, jf. artikel 18, af den bevilling, der påtænkes afsat som bidrag fra fonden og fra medfinansiering i overensstemmelse med artikel 18

ii)       en tabel med angivelse for hele programmeringsperioden af den samlede støttebevilling fra det operationelle program for hver type behandlet materielt afsavn samt de tilhørende ledsageforanstaltninger.

Partnerorganisationerne, der er omhandlet i litra e), og som direkte uddeler fødevarer eller varer, gennemfører selv aktiviteter, som supplerer den materielle bistand, og som tager sigte på social inklusion af de socialt dårligst stillede personer, uanset om disse aktiviteter støttes af fonden eller ej.

2.           Det operationelle program udarbejdes af medlemsstaten eller enhver anden myndighed, som er udpeget af denne, i samarbejde med kompetente regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder og organer, som repræsenterer civilsamfundet, samt organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling.

3.           Medlemsstaten udarbejder deres udkast til det operationelle program i henhold til den model, som er anført i bilag I.

Artikel 8

Godkendelse af operationelle programmer

1.           Kommissionen vurderer sammenhængen mellem det operationelle program og denne forordning og dets bidrag til fondens mål under hensyntagen til den forhåndsevaluering, som gennemføres i henhold til artikel 14.

2.           Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter forelæggelsen af det operationelle program. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, ændrer det foreslåede operationelle program.

3.           Kommissionen godkender ved en gennemførelsesretsakt, det operationelle program senest seks måneder efter, at medlemsstaten formelt har forelagt det, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2 er blevet taget i betragtning på tilfredsstillende vis, dog tidligst fra den 1. januar 2014.

Artikel 9

Ændringer af operationelle programmer

1.           Medlemsstaten kan forelægge en anmodning om ændring af det operationelle program. Denne anmodning ledsages af det ændrede operationelle program og en begrundelse for ændringen.

2.           Kommissionen vurderer oplysningerne i henhold til stk. 1 under hensyntagen til den begrundelse, som medlemsstaten forelægger. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger, og medlemsstaten skal give Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger.

3.           Kommissionen godkender ved en gennemførelsesretsakt anmodningen om ændring af det operationelle program senest fem måneder efter, at medlemsstaten formelt har forelagt den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på tilfredsstillende vis.

Artikel 10

Platform

Kommissionen etablerer en EU-platform med henblik på at lette erfaringsudveksling, kapacitetsopbygning og netværksarbejde samt formidling af relevante resultater på området ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.

Desuden hører Kommissionen mindst en gang om året de organisationer, som repræsenterer partnerorganisationerne på EU-plan, om gennemførelsen af fondens støtte.

AFSNIT III OVERVÅGNING OG EVALUERING, INFORMATION OG KOMMUNIKATION

Artikel 11

Gennemførelsesrapporter og -indikatorer

1.           Inden den 30. juni hvert år fra 2015 til 2022 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af det operationelle program i det foregående finansår.

2.           Medlemsstaterne udarbejder den årlige gennemførelsesrapport i henhold til den model, som Kommissionen vedtager, og listen over fælles input- og resultatindikatorer.

3.           Den årlige gennemførelsesrapport betragtes som tilfredsstillende, hvis den indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til den i stk. 2 omhandlede model og de fælles indikatorer. Senest 15 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af den årlige gennemførelsesrapport underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat, hvis rapporten ikke er tilfredsstillende. Hvis Kommissionen inden den anførte frist ikke har fremsendt denne oplysning, betragtes rapporten som tilfredsstillende.

4.           Kommissionen behandler den årlige gennemførelsesrapport og underretter medlemsstaten om sine bemærkninger senest to måneder efter modtagelsen af den årlige gennemførelsesrapport.

Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden den anførte frist, anses rapporten for at være godkendt.

5.           Medlemsstaterne forelægger en endelig gennemførelsesrapport om det operationelle program senest den 30. september 2023.

Medlemsstaterne udarbejder den endelige gennemførelsesrapport i henhold til den model, som Kommissionen vedtager.

Kommissionen behandler den endelige gennemførelsesrapport og underretter medlemsstaten om sine bemærkninger senest fem måneder efter modtagelsen af den endelige gennemførelsesrapport.

Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden den anførte frist, anses rapporten for at være godkendt.

6.           Kommissionen vedtager modellen for den årlige gennemførelsesrapport og listen over fælles indikatorer samt modellen for den endelige gennemførelsesrapport ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 60, stk. 2.

7.           Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til en medlemsstat vedrørende gennemførelsen af det operationelle program. Forvaltningsmyndigheden underretter inden for tre måneder Kommissionen om de korrigerende foranstaltninger, der er truffet.

8.           Forvaltningsmyndigheden offentliggør et resumé af indholdet af alle årlige og endelige gennemførelsesrapporter.

Artikel 12

Bilaterale statusmøder

1.           Kommissionen og hver enkelt medlemsstat mødes hvert år fra 2014 til 2022, medmindre andet aftales, for at behandle fremskridt i gennemførelsen af det operationelle program under hensyntagen til den årlige gennemførelsesrapport og Kommissionens bemærkninger i henhold til artikel 11, stk. 7, hvor det er relevant.

2.           De bilaterale årlige statusmøder ledes af Kommissionen.

3.           Medlemsstaterne sikrer en passende opfølgning på eventuelle bemærkninger fra Kommissionen efter mødet.

Artikel 13

Generelle bestemmelser for evaluering

1.           Medlemsstaterne tilvejebringer de midler, der er nødvendige for gennemførelsen af evalueringer, og sikrer, at der er indført procedurer til at fremstille og indsamle de oplysninger, der er nødvendige for evalueringerne, herunder oplysninger vedrørende fælles indikatorer i henhold til artikel 11.

2.           Evalueringer skal foretages af eksperter, der er funktionelt uafhængige af de myndigheder, der har ansvaret for gennemførelsen af det operationelle program. Alle evalueringer offentliggøres i deres helhed.

Artikel 14

Forhåndsevaluering

1.           Medlemsstaten foretager en forhåndsevaluering af det operationelle program.

2.           Forhåndsevalueringen foretages under ansvar af den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen af det operationelle program. Den forelægges for Kommissionen samtidig med det operationelle program sammen med et resumé.

3.           Ved forhåndsevalueringer bedømmes følgende elementer:

(a) bidraget til Unionens mål om inden 2020 at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse for så vidt angår det udvalgte materielle afsavn, som skal afhjælpes, under hensyntagen til de nationale forhold for så vidt angår fattigdom og social udstødelse og materielle afsavn

(b) det foreslåede operationelle programs indre sammenhæng og tilknytning til andre relevante finansielle instrumenter

(c) sammenhængen mellem tildelingen af budgetmidler og målene for det operationelle program

(d) hvordan de forventede output bidrager til resultaterne

(e) om procedurerne for overvågning af det operationelle program og for indsamling af de oplysninger, der er nødvendige for at foretage evalueringer, er formålstjenlige.

Artikel 15

Evaluering i programmeringsperioden

1.           Forvaltningsmyndigheden kan foretage evalueringer i programmeringsperioden med henblik på at vurdere det operationelle programs effektivitet og virkninger.

2.           Forvaltningsmyndigheden gennemfører en struktureret undersøgelse af de endelige modtagere i 2017 og i 2021 i henhold til den metodologi, som udarbejdes af Kommissionen. Kommissionen vedtager denne metodologi ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 60, stk. 2.

3.           Kommissionen kan på eget initiativ foretage evalueringer af operationelle programmer.

Artikel 16

Efterfølgende evaluering

På eget initiativ og i tæt samarbejde med medlemsstaterne gennemfører Kommissionen med bistand fra eksterne eksperter en efterfølgende evaluering af effektiviteten og holdbarheden af de opnåede resultater og med henblik på at måle fondes merværdi. Den efterfølgende evaluering skal være afsluttet den 31. december 2023.

Artikel 17

Information og kommunikation

1.           Medlemsstaterne fremlægger information om og fremmer foranstaltninger, som støttes af fonden. Informationerne skal være rettet mod de socialt dårligst stillede personer, medierne og den brede offentlighed. De skal fokusere på EU's rolle og sikre, at støtten fra fonden synliggøres.

2.           Forvaltningsmyndigheden skal for at sikre gennemsigtighed i støtten fra fonden føre en liste over operationer, som støttes af fonden, i csv- eller xml-format, som skal være tilgængelig via et websted. Listen skal mindst indeholde informationer om støttemodtagerens navn, adresse og støttebeløbet fra EU, samt hvilken type materielt afsavn der behandles.

Listen over operationer ajourføres mindst hver tolvte måned.

3.           Under gennemførelsen af en operation informerer støttemodtagerne og partnerorganisationerne offentligheden om den støtte, der er opnået fra fonden ved at opsætte mindst én plakat med information om operationen (minimumsstørrelse A3) med omtale af den finansielle støtte fra EU på et sted, som er umiddelbart synligt for offentligheden, på alle steder, hvor der uddeles fødevarer, varer og gennemføres ledsageforanstaltninger, undtagen hvis dette ikke kan lade sig gøre på grund af særlige forhold ved distributionen.

De støttemodtagere og partnerorganisationer, som har et websted, giver desuden en kort beskrivelse af operationen og dens mål og resultater og fremhæver den finansielle støtte fra EU.

4.           Støttemodtagerne og partnerorganisationerne anerkender i alle deres informations- og kommunikationsforanstaltninger fondens støtte til operationen ved at vise EU-symbolet og henvise til EU og fonden.

5.           Forvaltningsmyndigheden underretter støttemodtagerne om offentliggørelsen af listen over operationer i henhold til stk. 2. Forvaltningsmyndigheden sørger for information og pr-materiale, herunder elektroniske skabeloner, for at hjælpe støttemodtagerne og partnerorganisationerne med at opfylde deres forpligtelser i henhold til stk. 3.

6.           Forvaltningsmyndigheden og støttemodtagerne og partnerorganisationerne overholder bestemmelserne i direktiv 95/46/EF i forbindelse med behandling af personoplysninger i medfør af denne artikel.

AFSNIT IV FINANSIEL STØTTE FRA FONDEN

Artikel 18

Medfinansiering

1.           Medfinansieringssatsen for hvert operationelt program må højst udgøre 85 % af de støtteberettigede offentlige udgifter.

2.           Kommissionens afgørelse om godkendelse af et operationelt program fastsætter den medfinansieringssats, som finder anvendelse på det operationelle program, og den maksimale støtte fra fonden.

3.           Foranstaltninger vedrørende teknisk bistand, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen, kan finansieres med en sats på 100 %.

Artikel 19

Forhøjelse af betalinger til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer

1.           Efter anmodning fra en medlemsstat kan mellemliggende betalinger og betalinger af den endelige saldo forhøjes med 10 procentpoint over den medfinansieringssats, der finder anvendelse på det operationelle program. Den forhøjede sats, som højst kan udgøre 100 %, finder anvendelse på betalinger, der vedrører det regnskabsår, hvor medlemsstaten har forelagt sin anmodning, og i efterfølgende regnskabsår, hvor medlemsstaten opfylder en af følgende betingelser:

(a) Hvis den pågældende medlemsstat har indført euroen, skal den modtage makrofinansiel støtte fra Unionen i henhold Rådets forordning (EU) nr. 407/2010[7].

(b) Hvis den pågældende medlemsstat ikke har indført euroen, skal den modtage mellemfristet finansiel støtte i henhold Rådets forordning (EF) nr. 332/2002[8].

(c) Medlemsstaten får stillet finansiel støtte til rådighed i henhold til traktaten om oprettelse af den europæiske stabiliseringsmekanisme.

2.           Uanset stk. 1 må EU-støtten i form af de mellemliggende betalinger og betalinger af den endelige saldo dog ikke være højere end det offentlige bidrag og den maksimale støtte fra fonden som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle program.

Artikel 20

Støtteberettiget periode

1.           Udgifter er berettiget til støtte fra det operationelle program, hvis de er afholdt og betalt af en støttemodtager mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2022.

2.           Operationer udvælges ikke til at modtage støtte fra det operationelle program, hvis de fysisk er afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om støtte under det operationelle program er forelagt af støttemodtageren for forvaltningsmyndigheden, uanset om alle tilhørende betalinger er blevet foretaget af støttemodtageren.

3.           Denne artikel tilsidesætter ikke bestemmelserne om støtteberettigelse for teknisk bistand på Kommissionen initiativ, jf. artikel 25.

4.           Hvis et operationelt program ændres, er udgifter, der bliver støtteberettigede som følge af ændringen af det operationelle program, først støtteberettigede fra datoen for forelæggelsen for Kommissionen af anmodningen om ændring.

Artikel 21

Operationers støtteberettigelse

1.           Operationer med støtte fra det operationelle program skal gennemføres i den medlemsstat, som er omfattet af det operationelle program.

2.           Operationer kan modtage støtte fra det operationelle program, hvis de er blevet udvalgt efter en rimelig og gennemsigtig procedure på grundlag af kriterierne i det operationelle program.

3.           Fødevarer og varer til hjemløse eller til børn kan indkøbes af partnerorganisationerne selv.

De kan også indkøbes af et offentligt organ og stilles gratis til rådighed for partnerorganisationerne. I dette tilfælde kan fødevarerne tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer fra interventionslagrene, som stilles til rådighed i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. [CMO], forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige mulighed og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til partnerorganisationerne. Ethvert beløb fra transaktioner vedrørende disse lagre skal anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer og må ikke svække medlemsstaternes forpligtelse til medfinansiering af programmet i henhold til denne forordnings artikel 18.

Kommissionen anvender procedurerne i artikel 19, litra e), i forordning (EU) nr. [CMO], i henhold til hvilke varerne fra interventionslagrene kan anvendes, forarbejdes eller sælges med henblik på denne forordning for at sikre den mest effektive anvendelse af interventionslagrene og produkterne heri.

4.           Den materielle bistand uddeles gratis til de socialt dårligst stillede personer.

5.           En operation, som støttes af fonden, kan ikke modtage støtte fra andre EU-instrumenter.

Artikel 22

Støtteformer

Fonden anvendes af medlemsstaterne til at yde støtte i form af tilskud, offentlige indkøb eller en kombination heraf.

Artikel 23

Former for tilskud

1.           Tilskud kan omfatte følgende:

(a) refusion af faktisk afholdte og betalte støtteberettigede udgifter

(b) refusion på grundlag af enhedsomkostninger

(c) faste beløb, der ikke overstiger 100 000 EUR i offentligt bidrag

(d) finansiering efter en fast takst bestemt ved anvendelse af en procentsats på en eller flere nærmere afgrænsede udgiftskategorier.

2.           De muligheder, der er omhandlet i stk. 1, må kun kombineres, hvis de hver især dækker forskellige udgiftskategorier, eller hvis de anvendes til flere på hinanden følgende faser af en operation.

3.           De beløb, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), fastlægges på grundlag af:

(a) en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode baseret på et af følgende datasæt:

i) statistiske data eller andre objektive oplysninger eller

ii) verificerede historiske data for individuelle støttemodtagere eller anvendelse af deres sædvanlige driftsbogholderipraksis

(b) metoder og tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der anvendes under tilskudsordninger, som finansieres fuldt ud af den pågældende medlemsstat for en lignende type operation og støttemodtager

(c) satser, der er fastsat ved denne forordning

(d) en konkret og individuel vurdering på grundlag af et budgetforslag, som er vedtaget af forvaltningsmyndigheden på forhånd, hvor den offentlige støtte ikke overstiger 100 000 EUR.

4.           Med henblik på anvendelse af afsnit VI betragtes beløb beregnet i henhold til de i stk. 1, litra b), c) og d), omtalte støtteformer som støtteberettigede udgifter, som er afholdt og betalt af støttemodtageren.

5.           Det dokument, der fastlægger støttebetingelserne for hver enkelt operation, skal foreskrive, hvilken metode der anvendes til at bestemme operationens omkostninger og betingelserne for udbetaling af tilskuddet.

Artikel 24

Udgifters støtteberettigelse

1.           Følgende udgifter er berettiget til støtte fra det operationelle program:

(a) udgifter til indkøb af fødevarer og elementære forbrugsgoder til personlig brug for hjemløse eller for børn

(b) udgifter til transport af fødevarer eller varer til partnerorganisationernes lagre, hvis det er et offentligt organ, som indkøber fødevarerne eller de elementære forbrugsgoder til personlig brug for hjemløse eller for børn og stiller disse til rådighed for partnerorganisationer, som en fast takst på 1 % af udgifterne i litra a)

(c) administrative udgifter, transport- og lagerudgifter, som bæres af partnerorganisationerne som en fast takst på 5 % af udgifterne i litra a)

(d) udgifter til aktiviteter med henblik på social inklusion, som gennemføres og anmeldes af de partnerorganisationer, der direkte yder materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer som en fast takst på 5 % af udgifterne i litra a)

(e) udgifter i medfør af artikel 25.

2.           Følgende udgifter er ikke berettiget til støtte fra det operationelle program:

(a) renter af gæld

(b) udgifter til genbrugsvarer

(c) moms. Momsbeløb er dog støtteberettigede, når de ikke kan blive tilbagebetalt i henhold til national momslovgivning og er betalt af andre støttemodtagere end en ikke-afgiftspligtig person, som defineret i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF[9].

Artikel 25

Teknisk bistand

1.           Fonden kan på Kommissionens initiativ eller på dens vegne anvendes inden for et loft på 0,35 % af sin årlige tildeling til at finansiere den forberedelse, overvågning, administrative og tekniske bistand, revision, information, kontrol og evaluering, der er nødvendig for at gennemføre denne forordning, samt aktiviteter i forbindelse med EU-platformen i medfør af artikel 10.

2.           Det operationelle program kan på initiativ af medlemsstaten anvendes inden for et loft på 4 % af tildelingen fra fonden til at finansiere den forberedelse, forvaltning, overvågning, administrative og tekniske bistand, revision, information, kontrol og evaluering, der er nødvendig for at gennemføre denne forordning. Den kan også anvendes til at finansiere teknisk bistand til og kapacitetsopbygning af partnerorganisationerne.

AFSNIT V FORVALTNING OG KONTROL

Artikel 26

Generelle principper for medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer

Forvaltnings- og kontrolsystemer skal omfatte:

(a) en beskrivelse af de funktioner, der udføres af de enkelte forvaltnings- og kontrolorganer, og fordeling af funktionerne inden for hvert organ

(b) overholdelse af princippet om adskillelse af funktioner mellem og inden for sådanne organer

(c) procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes, er korrekte og formelt rigtige

(d) edb-systemer til regnskabsføring, oplagring og overførsel af finansielle data og data om indikatorer med henblik på overvågning og rapportering

(e) rapporterings- og overvågningssystemer, når det ansvarlige organ uddelegerer udførelse af opgaver til et andet organ

(f) ordninger for revision af forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion

(g) systemer og procedurer til sikring af et passende revisionsspor

(h) forebyggelse, afsløring og korrigering af uregelmæssigheder, herunder svig, og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle renter.

Artikel 27

Medlemsstaternes ansvarsområder

1.           Medlemsstaterne opfylder deres forvaltnings-, kontrol- og revisionsforpligtelser og påtager sig det deraf følgende ansvar som fastsat i reglerne om delt forvaltning i finansforordningen og denne forordning. I overensstemmelse med princippet om delt forvaltning har medlemsstaterne ansvaret for forvaltningen og kontrollen af de operationelle programmer.

2.           Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssigheder og inddriver uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle morarenter. De giver Kommissionen meddelelse om sådanne uregelmæssigheder og holder den underrettet om udviklingen med hensyn til administrative og retlige skridt i den forbindelse.

Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en støttemodtager, ikke kan inddrives, og det ikke kan tilskrives fejl eller forsømmelse fra en medlemsstats side, er medlemsstaten ansvarlig for, at de pågældende beløb tilbagebetales til Den Europæiske Unions almindelige budget.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 59 vedrørende nærmere bestemmelser om de medlemsstatsforpligtelser, der er fastsat i dette stykke.

3.           Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører en procedure for uafhængig undersøgelse og tvistbilæggelse vedrørende udvælgelsen og gennemførelsen af operationer, der medfinansieres af fonden. Medlemsstaterne indberetter resultaterne af sådanne undersøgelser til Kommissionen efter anmodning.

4.           Al officiel udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen foregår ved brug af et elektronisk dataudvekslingssystem, som er oprettet i overensstemmelse med vilkår og betingelser, som Kommissionen har fastlagt ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 60, stk. 3.

Artikel 28

Udpegning og organisering af forvaltnings- og kontrolorganer

1.           Medlemsstaten udpeger en national offentlig myndighed eller et tilsvarende organ til forvaltningsmyndighed.

2.           Medlemsstaten udpeger en national offentlig myndighed eller et tilsvarende organ til attesteringsmyndighed, jf. dog stk. 3.

3.           Medlemsstaten kan udpege en forvaltningsmyndighed, som også udfører attesteringsmyndighedens funktioner.

4.           Medlemsstaten udpeger en national, regional eller lokal offentlig myndighed eller et tilsvarende organ, der fungerer uafhængigt af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden, til revisionsmyndighed.

5.           Forudsat at princippet om adskillelse af funktionerne er overholdt, kan forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis en sådan findes, og revisionsmyndigheden være en del af samme offentlige myndighed eller organ.

6.           Medlemsstaten kan udpege et eller flere bemyndigede organer til at udføre nogle af forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens opgaver under denne myndigheds ansvar. De relevante ordninger mellem forvaltningsmyndigheden eller attesteringsmyndigheden og de bemyndigede organer registreres formelt og skriftligt.

7.           Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan overdrage forvaltningen af en del af det operationelle program til et bemyndiget organ ved en skriftlig aftale mellem det bemyndigede organ og medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden. Det bemyndigede organ giver garantier for sin solvens og sin kompetence på det pågældende område samt med hensyn til administrativ og finansiel forvaltning.

8.           Medlemsstaten fastsætter skriftligt bestemmelser om sine forbindelser med forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden og revisionsmyndigheden, de indbyrdes forbindelser mellem disse myndigheder og forbindelserne mellem disse myndigheder og Kommissionen.

Artikel 29

Forvaltningsmyndighedens funktioner

1.           Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for forvaltning af det operationelle program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.           Hvad angår det operationelle programs forvaltning skal forvaltningsmyndigheden:

(a) udarbejde og forelægge Kommissionen årlige og endelige gennemførelsesrapporter

(b) give de bemyndigede organer og støttemodtagerne adgang til oplysninger, som er relevante for henholdsvis udførelsen af deres opgaver og gennemførelsen af operationer

(c) etablere et system til registrering og lagring i edb-form af data, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision

(d) sikre, at de data, der er nævnt i litra c), indsamles, indlæses og lagres i systemet i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 95/46/EF.

3.           Hvad angår udvælgelse af operationer skal forvaltningsmyndigheden:

(a) udarbejde og anvende relevante udvælgelsesprocedurer og -kriterier, som er ikke-diskriminerende og gennemsigtige

(b) sikre, at den udvalgte operation:

i)        falder ind under fondens og det operationelle programs anvendelsesområde

ii)       opfylder de kriterier, der er fastlagt i det operationelle program og i artikel 20, 21 og 24

iii)      tager hensyn til principperne i artikel 5, stk. 10, 11 og 12.

(c) give støttemodtageren et dokument, der fastlægger betingelserne for støtte til hver enkelt operation, herunder specifikke krav vedrørende de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til operationen, finansieringsplanen og fristen for gennemførelse

(d) sikre sig, at støttemodtageren har administrativ, finansiel og operationel kapacitet til at opfylde de betingelser, der er fastsat i litra c), før operationen godkendes

(e) sikre sig, at hvis operationen er påbegyndt før indgivelse til forvaltningsmyndigheden af en støtteanmodning, er EU-regler og nationale regler for operationen blevet overholdt

(f) bestemme, hvilken type materiel bistand udgifterne under en operation skal afsættes til.

4.           Hvad angår den finansielle forvaltning og kontrol af det operationelle program skal forvaltningsmyndigheden:

(a) verificere, at medfinansierede varer og tjenesteydelser er blevet leveret, og at de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt, er blevet betalt af dem og er i overensstemmelse med EU-reglerne og de nationale regler, det operationelle program og betingelserne for støtte til operationen

(b) sikre, at støttemodtagere, der medvirker ved gennemførelsen af operationer, der refunderes i henhold til artikel 23, stk. 1, litra a), enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til en operation

(c) indføre effektive og proportionale foranstaltninger til bekæmpelse af svig under hensyntagen til de identificerede risici

(d) etablere procedurer til sikring af, at alle udgifts- og revisionsbilag, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 26, litra g)

(e) udarbejde forvaltningserklæringen og den årlige oversigt, jf. finansforordningens artikel 56, stk. 5, litra a) og b).

5.           Verificering i henhold til stk. 4, litra a), skal omfatte følgende procedurer:

(a) administrativ verificering af alle støttemodtageres anmodninger om refusion

(b) verificering på stedet af operationer.

Hyppighed og dækning af verificeringen på stedet skal stå i et rimeligt forhold til størrelsen af den offentlige støtte til en operation og det risikoniveau, der efter denne verificering og revisionsmyndighedens revisioner er konstateret for forvaltnings- og kontrolsystemet som helhed.

6.           Verificering på stedet af individuelle operationer i henhold til stk. 5, litra b), kan udføres på grundlag af stikprøver.

7.           Hvis forvaltningsmyndigheden også er støttemodtager under det operationelle program, skal særlige ordninger for den i stk. 4, litra a), omhandlede verificering sikre den fornødne adskillelse af funktionerne.

8.           Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 59 vedrørende nærmere bestemmelser om udveksling af oplysninger som omhandlet i stk. 2, litra c).

9.           Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 59 vedrørende bestemmelserne om revisionssporet, der er omhandlet i stk. 4, litra d).

10.         Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modellen for den forvaltningserklæring, der er omhandlet i stk. 4, litra e). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 60, stk. 2.

Artikel 30

Attesteringsmyndighedens funktioner

Attesteringsmyndigheden har navnlig til opgave at:

1.           udarbejde og forelægge Kommissionen betalingsanmodninger og at attestere, at disse resultater følger af pålidelige regnskabssystemer, er baseret på kontrollerbare bilag og er verificeret af forvaltningsmyndigheden

2.           udfærdige årsregnskaberne, jf. finansforordningens artikel 56, stk. 5, litra a)

3.           attestere, at årsregnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at udgifterne angivet i regnskaberne er i overensstemmelse med de gældende EU-regler og nationale regler og er afholdt i forbindelse med operationer, der er udvalgt til finansiering i overensstemmelse med de gældende kriterier for det operationelle program og EU-reglerne og de nationale regler

4.           sikre, at der findes et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsregistreringer for hver operation, og som understøtter alle data, som kræves til udarbejdelse af betalingsanmodninger og årsregnskaber, herunder registreringer af beløb, som skønnes at kunne inddrives, inddrevne beløb og beløb, der trækkes tilbage efter hel eller delvis annullering af bidraget til en operation eller det operationelle program

5.           sikre, at den med henblik på udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger har modtaget relevante oplysninger fra forvaltningsmyndigheden om procedurer og verificering, der er gennemført i forbindelse med udgifterne

6.           tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar, når den udarbejder og forelægger betalingsanmodninger

7.           opbevare regnskabsregistreringer i elektronisk form for så vidt angår de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen, og den modsvarende offentlige støtte, som er udbetalt til støttemodtagerne

8.           føre regnskab over beløb, som skønnes at kunne inddrives, og beløb, der trækkes tilbage efter hel eller delvis annullering af bidraget til en operation. Inddrevne beløb betales tilbage til Den Europæiske Unions almindelige budget, inden det operationelle program afsluttes, ved at trække dem fra i den næste udgiftsoversigt.

Artikel 31

Revisionsmyndighedens funktioner

1.           Revisionsmyndigheden sikrer, at der foretages revision af forvaltnings- og kontrolsystemer, af et passende udsnit af operationer og af årsregnskaberne.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 59 med henblik på at fastsætte, hvilke betingelser sådanne revisioner skal opfylde.

2.           Hvis revisionerne foretages af et andet organ end revisionsmyndigheden, sikrer revisionsmyndigheden, at de pågældende organer besidder den nødvendige funktionelle uafhængighed.

3.           Revisionsmyndigheden sikrer, at der i revisionsarbejdet tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder.

4.           Revisionsmyndigheden skal senest seks måneder efter vedtagelsen af det operationelle program udarbejde en revisionsstrategi for gennemførelsen af revisioner. I revisionsstrategien fastlægges revisionsmetodologien, stikprøvemetoden vedrørende revisioner af operationer og planlægning af revisioner i forbindelse med det aktuelle regnskabsår og de efterfølgende to regnskabsår. Revisionsstrategien ajourføres årligt fra 2016 til og med 2022. Revisionsmyndigheden forelægger revisionsstrategien for Kommissionen efter anmodning.

5.           Revisionsmyndigheden udarbejder:

(a) en revisionsudtalelse i overensstemmelse med artikel finansforordningens 56, stk. 5

(b) en årlig kontrolrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget i løbet af det foregående regnskabsår.

Rapporten omhandlet i litra b) skal beskrive de mangler, der er konstateret ved forvaltnings- og kontrolsystemet, og eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller foreslås truffet.

6.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modellerne for revisionsstrategien, revisionsudtalelsen og den årlige kontrolrapport samt metodologien for den stikprøvemetode, der er omhandlet i stk. 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 60, stk. 3.

7.           Kommissionen vedtager efter undersøgelsesproceduren i artikel 60, stk. 3, gennemførelsesbestemmelser om anvendelsen af data indsamlet under revisioner foretaget af tjenestemænd ved Kommissionen eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter.

Artikel 32

Procedure for udpegning af forvaltnings- og attesteringsmyndigheder

1.           Medlemsstaterne underretter Kommissionen om datoen og formen for udpegning af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden, hvis en sådan findes, senest seks måneder efter vedtagelsen af afgørelsen om godkendelse af det operationelle program.

2.           Udpegningen omhandlet i stk. 1 skal være baseret på en rapport og en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der vurderer forvaltnings- og kontrolsystemet, herunder den rolle, de bemyndigede organer har i den forbindelse, og dets overensstemmelse med artikel 26, 27, 29 og 30 i henhold til de kriterier vedrørende interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvågning, som Kommissionen fastlægger ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 59.

3.           Det uafhængige revisionsorgan udfører sit arbejde i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.

4.           Medlemsstater kan beslutte, at en forvaltningsmyndighed eller en attesteringsmyndighed, som er blevet udpeget i forbindelse med et operationelt program, som medfinansieres af ESF, jf. forordning (EU) nr. [CPR], betragtes som udpeget med henblik på denne forordning.

Kommissionen kan inden to måneder efter modtagelsen af den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, anmode om rapporten og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan og beskrivelsen af forvaltnings- og kontrolsystemet.

Kommissionen kan fremsætte bemærkninger inden to måneder efter modtagelsen af disse dokumenter.

5.           Medlemsstaten superviserer det udpegede organ og trækker udpegningen tilbage ved en formel afgørelse, hvis et eller flere af de kriterier, der er omhandlet i stk. 2, ikke længere er opfyldt, medmindre organet træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger inden for en undersøgelsesperiode, der fastlægges af medlemsstaten på grundlag af problemets omfang. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om fastsættelse af en undersøgelsesperiode for et udpeget organ og om en eventuel afgørelse om tilbagetrækning.

Artikel 33

Kommissionens beføjelser og ansvarsområder

1.           Kommissionen sikrer sig på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne om udpegning af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden, den årlige forvaltningserklæring, de årlige kontrolrapporter, den årlige revisionsudtalelse, den årlige gennemførelsesrapport og revisioner foretaget af nationale organer og EU-organer, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med denne forordning, og at disse systemer fungerer effektivt under gennemførelsen af operationelle programmer.

2.           Uden at dette berører medlemsstaternes revisioner, kan tjenestemænd ved Kommissionen eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter efter at have givet et passende varsel herom foretage revisioner eller kontrol på stedet. Sådanne revisioner eller kontroller kan bl.a. omfatte verificering af, om forvaltnings- og kontrolsystemerne i et operationelt program eller en del heraf og operationer fungerer effektivt, og en vurdering af, om den finansielle forvaltning af operationer eller operationelle programmer er forsvarlig. Medlemsstatens embedsmænd eller bemyndigede repræsentanter kan deltage i sådanne revisioner.

Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter, der har den behørige beføjelse til at foretage revision på stedet, skal have adgang til alle fortegnelser, dokumenter og metadata, uanset hvilket medium de er lagret på, vedrørende operationer støttet af fonden eller forvaltnings- og kontrolsystemerne. Medlemsstaterne udleverer genparter af disse fortegnelser, dokumenter og metadata til Kommissionen efter anmodning.

Beføjelserne fastsat i dette stykke berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser, ifølge hvilke visse handlinger er forbeholdt myndighedspersoner, der er specifikt udpeget efter national lov. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter deltager bl.a. ikke i besøg på privat bopæl eller formel udspørgning af personer inden for rammerne af national lovgivning. De skal dog have adgang til de oplysninger, der således tilvejebringes.

3.           Kommissionen kan kræve, at en medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, eller at udgifterne er korrekte, i overensstemmelse med denne forordning.

4.           Kommissionen kan kræve, at en medlemsstat undersøger en klage indgivet til Kommissionen vedrørende gennemførelsen af operationer, der medfinansieres af fonden, eller forvaltnings- og kontrolsystemets funktionsmåde.

Artikel 34

Samarbejde med revisionsmyndigheder

1.           Kommissionen samarbejder med revisionsmyndighederne med henblik på at samordne deres respektive revisionsplaner og -metoder og udveksler omgående resultaterne af de revisioner, der er foretaget af forvaltnings- og kontrolsystemerne.

2.           Kommissionen og revisionsmyndigheden mødes regelmæssigt og mindst én gang om året, medmindre andet er aftalt, for at gennemgå den årlige kontrolrapport, revisionsudtalelsen og revisionsstrategien og for at udveksle synspunkter om spørgsmål vedrørende forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne.

Afsnit VI Finansiel forvaltning, gennemgang og godkendelse af regnskaber, finansielle korrektioner, frigørelse

Kapitel 1. Finansiel forvaltning

Artikel 35

Budgetforpligtelser

Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med hvert operationelt program indgås i årlige rater i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020. Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle program udgør en finansieringsafgørelse, jf. finansforordningens artikel 81, stk. 2, og når den er meddelt den pågældende medlemsstat, udgør den en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand.

Budgetforpligtelsen vedrørende den første rate følger efter Kommissionens godkendelse af det operationelle program.

Budgetforpligtelserne vedrørende de efterfølgende rater indgås af Kommissionen inden den 1. maj hvert år på grundlag af den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, undtagen hvis finansforordningens artikel 13 finder anvendelse.

Artikel 36

Kommissionens betalinger

1.           Kommissionens betalinger af fondsbidraget til hvert enkelt operationelt program foretages i overensstemmelse med budgetbevillingerne, forudsat at der er midler til rådighed. Hver betaling opføres under den tidligst indgåede budgetforpligtelse for fonden.

2.           Betalingerne tager form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og betaling af den årlige saldo, hvis det er relevant, og den endelige saldo.

Artikel 37

Kommissionens mellemliggende betalinger, betaling af den årlige saldo og betaling af den endelige saldo

1.           Kommissionen refunderer som mellemliggende betalinger 90 % af det beløb, der fremkommer ved at anvende medfinansieringssatsen, der er fastsat i afgørelsen om godkendelse af det operationelle program, svarende til de støtteberettigede offentlige udgifter inkluderet i betalingsanmodningen. Den fastsætter den årlige saldo i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2.

2.           Uanset artikel 19 må EU-støtten i form af de mellemliggende betalinger og betalingen af den endelige saldo dog ikke være højere end den maksimale støtte fra fonden som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle program.

3.           Kommissionens forfinansiering og mellemliggende betalinger og den årlige saldo må sammenlagt ikke overstige 95 % af bidraget fra fonden til det operationelle program.

4.           Når loftet på 95 % er nået, fortsætter medlemsstaterne med at sende betalingsanmodninger til Kommissionen.

Artikel 38

Betalingsanmodninger til Kommissionen

1.           Betalingsanmodninger, der skal indsendes til Kommissionen, skal give alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan opstille et regnskab, jf. finansforordningens artikel 65, stk. 1.

2.           Betalingsanmodninger skal for det operationelle program generelt og for teknisk bistand i henhold til artikel 25, stk. 2, indeholde:

(a) de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har afholdt og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab

(b) de samlede støtteberettigede offentlige udgifter afholdt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab

(c) den modsvarende støtteberettigede offentlige støtte, som er udbetalt til støttemodtagerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab.

3.           Udgifter medtaget i en betalingsanmodning skal dokumenteres ved hjælp af kvitterede fakturaer eller regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi. For de tilskudsformer, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra b) og c) og d), skal beløbene i en betalingsanmodning være de beløb, som er udbetalt til støttemodtagerne af forvaltningsmyndigheden.

4.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modellen for betalingsanmodninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 60, stk. 2.

Artikel 39

Betalinger til støttemodtagere

1.           Forvaltningsmyndigheden sikrer, at støttemodtagerne i forbindelse med tilskud til partnerorganisationer modtager en pengestrøm, der er tilstrækkelig til at sikre en korrekt gennemførelse af operationerne.

2.           Forvaltningsmyndigheden sikrer, at støttemodtagerne modtager det fulde offentlige støttebeløb så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder, før de modsvarende udgifter medtages i betalingsanmodningen. Der foretages ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbene til støttemodtagerne.

Artikel 40

Anvendelse af euro

1.           Beløbene i medlemsstaternes fremlagte operationelle programmer, udgiftsoversigter, betalingsanmodninger, årsregnskaber og udgifter angivet i de årlige og endelige gennemførelsesrapporter udtrykkes i euro.

2.           De medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta på datoen for betalingsanmodningen, omregner udgifterne i national valuta til euro. Beløbet omregnes til euro til Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er registreret i forvaltningsmyndighedens regnskab. Kommissionen offentliggør hver måned denne kurs ad elektronisk vej.

3.           Når en medlemsstat indfører euroen som national valuta, finder omregningsproceduren i stk. 1 fortsat anvendelse på alle udgifter, der er opført i forvaltningsmyndighedens regnskab inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste omregningskurs mellem den nationale valuta og euroen.

Artikel 41

Betaling og udligning af forfinansiering

1.           Efter at Kommissionen har truffet afgørelse om godkendelse af det operationelle program, udbetaler Kommissionen et forfinansieringsbeløb på 11 % af fondens samlede bidrag til det pågældende operationelle program.

2.           Forfinansieringen må kun anvendes til at foretage betalinger til støttemodtagerne som led i gennemførelsen af det operationelle program. Den stilles straks til rådighed for det ansvarlige organ til dette formål.

3.           Det samlede beløb, der betales som forfinansiering, tilbagebetales til Kommissionen, hvis der ikke indsendes nogen betalingsanmodning for det pågældende operationelle program senest 24 måneder efter den dato, hvor Kommissionen udbetaler det første forfinansieringsbeløb. Fællesskabets bidrag til det pågældende operationelle program påvirkes ikke af en sådan tilbagebetaling.

4.           Det beløb, der er udbetalt som forfinansiering, skal være udlignet fuldstændigt i Kommissionens regnskab, senest når det operationelle program afsluttes.

Artikel 42

Frister for indgivelse af de mellemliggende betalingsanmodninger og for betaling heraf

1.           Attesteringsmyndigheden sender regelmæssigt en anmodning om mellemliggende betaling, som dækker beløb opført på dens regnskab som offentlig støtte, der er udbetalt til støttemodtagerne i det regnskabsår, der slutter den 30. juni.

2.           Attesteringsmyndigheden fremlægger den endelige anmodning om mellemliggende betaling senest den 31. juli efter afslutningen af det foregående regnskabsår og under alle omstændigheder inden den første mellemliggende betalingsanmodning for det næste regnskabsår.

3.           Den første anmodning om mellemliggende betaling kan ikke fremlægges inden Kommissionen får meddelelse om udpegning af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1.

4.           Der må ikke foretages mellemliggende betalinger til et operationelt program, hvis den årlige gennemførelsesrapport ikke er blevet tilsendt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11.

5.           Forudsat at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen de mellemliggende betalinger senest 60 dage efter, at betalingsanmodningen er registreret hos Kommissionen.

Artikel 43

Afbrydelse af betalingsfrister

1.           Betalingsfristen for en mellemliggende betalingsanmodning kan afbrydes af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som omhandlet i finansforordningen i en periode på højst ni måneder, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

(a) Ifølge oplysningerne fra et nationalt revisionsorgan eller et EU-revisionsorgan er der begrundet mistanke om, at der er alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet.

(b) Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede skal foretage supplerende verificering som følge af oplysninger, han modtager, og hvorved han bliver opmærksom på, at der til udgifterne i en betalingsanmodning knytter sig en uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser.

(c) Et af de dokumenter, der kræves i henhold til artikel 45, stk. 1, er ikke forelagt.

2.           Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan lade afbrydelsen omfatte kun den del af udgifterne, som er omfattet af den betalingsanmodning, der er berørt af de i stk. 1 omhandlede elementer. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede underretter straks medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden om årsagen til afbrydelsen og beder dem rette op på situationen. Afbrydelsen bringes til ophør af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, så snart de fornødne foranstaltninger er truffet.

Artikel 44

Suspension af betalinger

1.           Alle eller en del af de mellemliggende betalinger kan suspenderes af Kommissionen, når:

(a) der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for det operationelle program, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger herfor

(b) udgifterne i en udgiftsoversigt er behæftet med en uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser, der ikke er korrigeret

(c) medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den situation, der gav anledning til en afbrydelse i henhold til artikel 43

(d) der er en alvorlig mangel i kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet eller i dataene om indikatorer.

2.           Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter beslutte at suspendere alle eller en del af de mellemliggende betalinger efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.           Kommissionen bringer suspensionen af alle eller en del af de mellemliggende betalinger til ophør, når medlemsstaten har truffet de nødvendige foranstaltninger, som gør det muligt at ophæve suspensionen.

Kapitel 2 Gennemgang og godkendelse af regnskaber

Artikel 45

Fremlæggelse af oplysninger

1.           Hvert år fra 2015 til og med 2022 forelægger de udpegede organer senest den 15. februar i året efter afslutningen af et regnskabsår Kommissionen følgende dokumenter og oplysninger i overensstemmelse med finansforordningens artikel 56:

(a) de attesterede årsregnskaber fra de relevante organer udpeget i henhold til artikel 32, jf. finansforordningens artikel 56, stk. 5

(b) forvaltningserklæringen, jf. finansforordningens artikel 56, stk. 5

(c) en årligt oversigt over de endelige revisionsrapporter og udførte kontroller, herunder en analyse af fejl og svagheder og deres art og omfang samt de korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt

(d) en revisionsudtalelse fra det udpegede uafhængige revisionsorgan, jf. finansforordningens artikel 56, stk. 5, ledsaget af en kontrolrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget vedrørende det regnskabsår, udtalelsen vedrører.

2.           Efter anmodning fra Kommissionen skal medlemsstaten give Kommissionen yderligere oplysninger. Hvis en medlemsstat ikke forelægger de ønskede oplysninger inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan Kommissionen træffe sin afgørelse om godkendelse af regnskaberne på grundlag af de oplysninger, den er i besiddelse af.

Artikel 46

Indhold af regnskaberne

1.           Det attesterede regnskab for hvert operationelt program dækker regnskabsåret og skal for det operationelle program i sin helhed og for udgifter til teknisk bistand i henhold til artikel 25, stk. 2, indeholde:

(a) de samlede støtteberettigede udgifter, der er opført i attesteringsmyndighedens regnskab som beløb, støttemodtagerne har afholdt og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer, og de samlede støtteberettigede offentlige udgifter, som er afholdt i forbindelse med gennemførelsen af operationer, og den modsvarende offentlige støtte, som er betalt til støttemodtagerne

(b) de beløb, som er trukket tilbage eller inddrevet i løbet af regnskabsåret, de beløb, der skal inddrives ved udgangen af regnskabsåret, og de uinddrivelige beløb

(c) en afstemning mellem de udgifter, der er angivet i henhold til litra a), og de udgifter, der er anmeldt for samme regnskabsår i betalingsanmodninger, ledsaget af en redegørelse for eventuelle divergenser.

2.           Attesteringsmyndigheden kan i regnskabet fastlægge en reserve, der ikke må overstige 5 % af de samlede udgifter i de betalingsanmodninger, der er indgivet for et givent regnskabsår, hvor vurderingen af lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne er genstand for en igangværende procedure med revisionsmyndigheden. Det pågældende beløb medregnes ikke i det samlede beløb for støtteberettigede udgifter, der er omhandlet i stk. 1, litra a). Disse beløb medregnes endeligt i eller udelades endeligt fra årsregnskabet for det følgende år.

Artikel 47

Gennemgang og godkendelse af regnskaber

1.           Senest den 30. april i året efter afslutningen af et regnskabsår træffer Kommissionen afgørelse om godkendelse af regnskaberne for de relevante organer udpeget i henhold til artikel 28 for det operationelle program. I afgørelsen om godkendelse af regnskaberne tages der hensyn til, om de forelagte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, hvilket dog ikke er til hinder for eventuelle senere finansielle korrektioner.

2.           Ved beregningen af beløb med udgiftsvirkning for fonden for et regnskabsår tager Kommissionen følgende i betragtning:

(a) de støtteberettigede offentlige udgifter afholdt i forbindelse med gennemførelsen af operationer, som er opført i regnskaberne omhandlet i artikel 46, stk. 1, litra a), og for hvilke medfinansieringssatsen i artikel 18 finder anvendelse

(b) de samlede betalinger foretaget af Kommissionen i løbet af det pågældende regnskabsår bestående af mellemliggende betalinger foretaget af Kommissionen i henhold til artikel 37, stk. 1, og artikel 19.

3.           Den årlige saldo, der som et resultat af godkendelsen af regnskaberne skal inddrives fra medlemsstaten, gøres til genstand for en indtægtsordre fra Kommissionen. Den årlige saldo, der skal udbetales til medlemsstaten, lægges til den følgende mellemliggende betaling fra Kommissionen efter gennemgangen og godkendelsen af regnskaberne.

4.           Hvis Kommissionen af årsager, der kan tilskrives en medlemsstat, ikke er i stand til at godkende regnskaberne senest den 30. april i året efter afslutningen af et regnskabsår, underretter Kommissionen medlemsstaten om de foranstaltninger, der skal træffes af forvaltningsmyndigheden eller revisionsmyndigheden, eller om de supplerende undersøgelser, Kommissionen foreslår at foretage i henhold til artikel 33, stk. 2 og 3.

5.           Kommissionens betaling af den årlige saldo skal være baseret på de udgifter, der er anmeldt i regnskaberne, eksklusive eventuelle reserver, der er opbygget i forbindelse med udgifter, der er anmeldt til Kommissionen, og som er genstand for en kontradiktorisk procedure med revisionsmyndigheden.

Artikel 48

Adgang til bilag

1.           Forvaltningsmyndigheden sikrer, at alle bilag vedrørende operationer efter anmodning stilles til rådighed for Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret i en periode på tre år. Denne periode på tre år løber fra den 31. december i det år, hvor Kommissionens afgørelse om godkendelse af regnskaberne, jf. artikel 47, er vedtaget, eller senest fra datoen for betaling af den endelige saldo.

Denne periode på tre år afbrydes, hvis der indledes retlige eller administrative procedurer, eller hvis Kommissionen fremsætter begrundet anmodning herom.

2.           Bilagene opbevares enten i de originale udgaver eller i udgaver, der er attesteret som værende i overensstemmelse med de originale udgaver, eller på almindeligt anerkendte datamedier, herunder elektroniske udgaver af originaldokumenter eller dokumenter, der kun findes i elektronisk udgave.

3.           Alle bilagene skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne indsamles, eller de formål, hvortil de senere behandles.

4.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 59 med henblik på at fastsætte, hvilke datamedier der kan betragtes som almindeligt anerkendte.

5.           Proceduren til attestering af, at dokumenter på almindeligt anerkendte datamedier stemmer overens med de originale udgaver, fastlægges af de nationale myndigheder og skal sikre, at de udgaver, der opbevares, opfylder nationale lovkrav og kan anvendes til revisionsformål.

6.           Hvis dokumenter kun foreligger i elektronisk udgave, skal de anvendte edb-systemer opfylde anerkendte sikkerhedsstandarder, som sikrer, at de dokumenter, der opbevares, opfylder nationale lovkrav og kan anvendes til revisionsformål.

Artikel 49

Fremlæggelse af afslutningsdokumenterne og betaling af den endelige saldo

1.           Medlemsstaterne fremlægger senest den 30. september 2023 følgende dokumenter:

(a) en anmodning om udbetaling af den endelige saldo

(b) en endelig rapport om gennemførelsen af det operationelle program og

(c) de bilag, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, for det sidste regnskabsår, der løber fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023.

2.           Den endelige saldo udbetales på det seneste af følgende tidspunkter: senest tre måneder efter datoen for godkendelse af regnskaberne for det sidste regnskabsår eller senest en måned efter datoen for godkendelsen af den endelige gennemførelsesrapport.

Kapitel 3 Finansielle korrektioner og inddrivelser

Artikel 50

Medlemsstaternes finansielle korrektioner

1.           Medlemsstaterne har i første række ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder, for at foretage de nødvendige finansielle korrektioner og for at søge inddrivelse. Hvis der er tale om systembetingede uregelmæssigheder, udvider medlemsstaten sine undersøgelser til at omfatte alle operationer, som kan tænkes at være berørt.

2.           Medlemsstaten foretager de finansielle korrektioner, der er nødvendige i forbindelse med enkeltstående eller systembetingede uregelmæssigheder, som afsløres i forbindelse med aktiviteter eller det operationelle program. Finansielle korrektioner består i helt eller delvis at annullere det offentlige bidrag til en operation eller et operationelt program. Medlemsstaten tager hensyn til uregelmæssighedernes art og betydning og det økonomiske tab for fonden og foretager en forholdsmæssig korrektion. De finansielle korrektioner registreres i årsregnskabet af forvaltningsmyndigheden for det regnskabsår, i hvilket annulleringen besluttes.

3.           De fondsbidrag, der annulleres i henhold til stk. 2, kan genanvendes af medlemsstaten inden for det pågældende operationelle program, jf. dog stk. 4.

4.           Et bidrag, som er annulleret i henhold til stk. 2, kan ikke genanvendes til nogen af de operationer, som var genstand for korrektionen, eller, hvis der foretages en finansiel korrektion i forbindelse med en systembetinget uregelmæssighed, til nogen af de operationer, der er berørt af den systembetingede uregelmæssighed.

5.           En finansiel korrektion foretaget af Kommissionen berører ikke medlemsstatens forpligtelse til at foretage inddrivelser i henhold til denne artikel.

Artikel 51

Kommissionens finansielle korrektioner

1.           Kommissionen foretager ved en gennemførelsesretsakt finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af EU-bidraget til et operationelt program og foretage inddrivelse fra medlemsstaten for at udelukke udgifter, som overtræder gældende EU-ret og national ret, fra EU-finansiering, idet dette også omfatter mangler ved medlemsstaterne forvaltnings- og kontrolsystemer, der er konstateret af Kommissionen eller Den Europæiske Revisionsret.

2.           En overtrædelse af gældende EU-ret eller national ret medfører kun en finansiel korrektion, når en af følgende betingelser er opfyldt:

(a) Overtrædelsen har eller kunne have påvirket forvaltningsmyndighedens valg af en operation til at modtage støtte fra fonden.

(b) Overtrædelsen har eller kunne have påvirket størrelsen af de udgifter, som er anmeldt med henblik på refusion fra EU-budgettet.

Artikel 52

Betingelser for Kommissionens finansielle korrektioner

1.           Kommissionen foretager finansielle korrektioner, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:

(a) der er alvorlige mangler ved det operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystem, som har bragt det EU-bidrag, der allerede er betalt til programmet, i fare

(b) en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 50 før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke

(c) udgifterne i en betalingsanmodning er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke.

Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på konstaterede individuelle uregelmæssigheder og tager hensyn til, om en uregelmæssighed er systembetinget. Hvis det ikke er muligt præcist at fastslå størrelsen af uregelmæssighederne med udgiftsvirkning for fonden, anvender Kommissionen en fast takst eller en ekstrapoleret finansiel korrektion.

2.           Når Kommissionen fastsætter korrektionens størrelse, jf. stk. 1, tager den hensyn til uregelmæssighedens art og betydning og omfanget og de finansielle virkninger af de mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne, der er konstateret ved det operationelle program.

3.           Hvis Kommissionen baserer sin holdning på rapporter fra andre revisorer end revisorerne i sine egne tjenestegrene, drager den sine egne konklusioner om de finansielle følger efter at have undersøgt de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 50, stk. 2, de meddelelser, der er forelagt i henhold til artikel 27, stk. 2, og medlemsstatens eventuelle svar.

4.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 59 vedrørende kriterierne for at fastlægge, hvilket niveau af finansiel korrektion der skal anvendes.

Artikel 53

Procedure for Kommissionens finansielle korrektioner

1.           Inden Kommissionen træffer afgørelse om finansiel korrektion, indleder den proceduren ved at meddele medlemsstaten de foreløbige konklusioner af sin undersøgelse og anmode den om at fremsætte sine bemærkninger inden to måneder.

2.           Hvis Kommissionen foreslår en finansiel korrektion på grundlag af en ekstrapolation eller til en fast takst, skal medlemsstaten have mulighed for via en gennemgang af de pågældende dokumenter at påvise, at uregelmæssighedens faktiske omfang er mindre end det, der fremgår af Kommissionens vurdering. Efter aftale med Kommissionen kan medlemsstaten begrænse omfanget af denne gennemgang til en passende andel eller stikprøve af de pågældende dokumenter. Medmindre det drejer sig om behørigt begrundede tilfælde, må den tid, der anvendes til denne gennemgang, ikke overstige en yderligere periode på to måneder efter den i stk. 1 nævnte periode på to måneder.

3.           Kommissionen tager hensyn til alle beviser, som medlemsstaten forelægger inden for fristerne i stk. 1 og 2.

4.           Hvis medlemsstaten ikke godtager Kommissionens foreløbige konklusioner, indbyder Kommissionen medlemsstaten til en høring for at sikre, at alle relevante oplysninger og bemærkninger foreligger som grundlag for Kommissionens konklusioner om anvendelsen af den finansielle korrektion.

5.           For at anvende finansielle korrektioner træffer Kommissionen en afgørelse i form af gennemførelsesretsakter senest seks måneder efter høringsdatoen eller efter datoen for modtagelse af supplerende oplysninger, når medlemsstaten indvilliger i at fremlægge sådanne yderligere oplysninger efter høringen. Kommissionen tager hensyn til alle de oplysninger og bemærkninger, der er fremkommet under proceduren. Hvis der ikke finder nogen høring sted, begynder fristen på seks måneder to måneder efter modtagelsen af Kommissionens indbydelse til høringen.

6.           Hvis Kommissionen eller Den Europæiske Revisionsret konstaterer uregelmæssigheder, der påvirker det årsregnskab, Kommissionen har fået tilsendt, skal den deraf følgende finansielle korrektion reducere støtten fra fonden til det operationelle program.

Artikel 54

Tilbagebetaling til EU-budgettet – inddrivelser

1.           Enhver skyldig tilbagebetaling til Den Europæiske Unions almindelige budget foretages før den forfaldsdato, der er anført i indtægtsordren, som er udstedt i henhold til finansforordningens artikel 77. Forfaldsdatoen er den sidste dag i den anden måned efter indtægtsordrens udstedelse.

2.           Enhver forsinkelse i tilbagebetalingen giver anledning til morarenter fra forfaldsdatoen indtil datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender i sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første arbejdsdag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling, forhøjet med 1 1/2 procentpoint.

Artikel 55

Proportional kontrol af operationelle programmer

1.           Operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger 100 000 EUR, må ikke underkastes mere end én revision af enten revisionsmyndigheden eller Kommissionen før gennemgangen af alle udgifter i henhold til artikel 47. Andre operationer må ikke underkastes mere end én revision pr. regnskabsår af revisionsmyndigheden og Kommissionen forud for gennemgangen af alle udgifter i henhold til artikel 47. Disse bestemmelser tilsidesætter ikke stk. 5 og 6.

2.           Revision af en operation kan omfatte alle gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden undtagen kontrol af de endelige modtagere, medmindre en risikovurdering viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig.

3.           Hvis den seneste revisionsudtalelse om det operationelle program viser, at der ikke er nogen væsentlige mangler, kan Kommissionen på det efterfølgende møde, der er omhandlet i artikel 34, stk. 2, aftale med revisionsmyndigheden, at niveauet for det krævede revisionsarbejde kan nedsættes, således at det står i forhold til den konstaterede risiko. I sådanne tilfælde vil Kommissionen ikke foretage egne revisioner på stedet, medmindre der er tegn på mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemet, som påvirker udgifter, der er anmeldt til Kommissionen i et regnskabsår, for hvilket regnskaberne er blevet godkendt.

4.           For et operationelt program, hvorom Kommissionen konkluderer, at revisionsmyndighedens udtalelse er pålidelig, kan Kommissionen aftale med revisionsmyndigheden at begrænse sine egne revisioner på stedet til en revision af revisionsmyndighedens arbejde, medmindre der er beviser på mangler i revisionsmyndighedens arbejde vedrørende et regnskabsår, for hvilket regnskaberne er blevet godkendt.

5.           Revisionsmyndigheden og Kommissionen kan til enhver tid foretage revisioner af operationer, hvis en risikovurdering viser, at der er en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig, i tilfælde af dokumentation for alvorlige mangler ved det operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystem og i de tre år, der følger efter godkendelsen af alle udgifterne til en operation i henhold til artikel 47, som led i en revisionsstikprøve.

6.           Kommissionen kan til enhver tid foretage revisioner af operationer for at vurdere det arbejde, der er foretaget af en revisionsmyndighed, ved en gentagelse af dens revisionsvirksomhed.

Kapitel 4 Frigørelse

Artikel 56

Bestemmelser om frigørelse

1.           Kommissionen frigør enhver del af det beløb, der er beregnet i henhold til andet afsnit, i forbindelse med et operationelt program, og som ikke er blevet anvendt til betaling af forfinansiering, mellemliggende betalinger og den årlige saldo, senest den 31. december i det andet finansår efter året for indgåelsen af budgetforpligtelsen under det operationelle program, eller for hvilken der ikke i overensstemmelse med artikel 42 er fremlagt en betalingsanmodning udfærdiget i overensstemmelse med artikel 38.

Med henblik på frigørelsen beregner Kommissionen beløbet ved at tilføje en sjettedel af den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2014 til hver af budgetforpligtelserne for 2015-2020.

2.           Uanset stk. 1, første afsnit, finder fristen for frigørelse ikke anvendelse på den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2014.

3.           Hvis den første årlige budgetforpligtelse vedrører det samlede årlige bidrag for 2015, finder fristen for frigørelse, uanset stk. 1, ikke anvendelse på den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2015. I sådanne tilfælde beregner Kommissionen beløbet i stk. 1, første afsnit, ved at tilføje en femtedel af den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2015 til hver af budgetforpligtelserne for 2016-2020.

4.           Den del af forpligtelserne, som stadig ikke er indgået den 31. december 2022, frigøres, hvis nogen af de dokumenter, der kræves i henhold til artikel 47, stk. 2, ikke er forelagt for Kommissionen senest den 30. september 2023.

Artikel 57

Undtagelse fra frigørelsen

1.           Det beløb, frigørelsen berører, nedsættes med de beløb, som det ansvarlige organ ikke har været i stand til at anmelde til Kommissionen på grund af:

(a) operationer, der er suspenderet af en retlig procedure eller en administrativ klage med opsættende virkning, eller

(b) force majeure, der i væsentlig grad berører gennemførelsen af hele eller en del af det operationelle program. De nationale myndigheder, som påberåber sig force majeure, skal påvise dens direkte konsekvenser for gennemførelsen af hele eller en del af det operationelle program

(c) Der kan anmodes om nedsættelse én gang, hvis suspensionen eller force majeure-forholdet har varet indtil et år, eller flere gange svarende til varigheden af force majeure-forholdet eller antallet af år mellem datoen for den retlige eller administrative beslutning om at suspendere gennemførelsen af operationen og datoen for den endelige retlige eller administrative beslutning.

2.           Senest den 31. januar sender medlemsstaten Kommissionen oplysninger om de undtagelser, der er omhandlet i stk. 1, for det beløb, der anmeldes ved udgangen af foregående år.

Artikel 58

Procedure for frigørelse

1.           Kommissionen underretter medlemsstaten og forvaltningsyndigheden i god tid, når der er risiko for frigørelse i overensstemmelse med artikel 56.

2.           På grundlag af de oplysninger, Kommissionen har pr. 31. januar, underretter den medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden om frigørelsesbeløbet på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af.

3.           Medlemsstaten har to måneder til at godkende frigørelsesbeløbet eller fremsætte sine bemærkninger.

4.           Senest den 30. juni forelægger medlemsstaten Kommissionen en revideret finansieringsplan, der afspejler det nedsatte støttebeløb til det operationelle program for det pågældende finansår. Hvis en sådan forelæggelse ikke finder sted, reviderer Kommissionen finansieringsplanen ved at reducere bidraget fra fonden for det pågældende finansår.

5.           Kommissionen ændrer ved hjælp af en gennemførelsesretsakt afgørelsen om godkendelse af det operationelle program senest den 30. september.

Afsnit VII. DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 59

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.           De delegerede beføjelser omhandlet i denne forordning tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

3.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

4.           Den delegerede retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat deri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, angiver begrundelsen for sin indsigelse.

Artikel 60

Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når udvalgets udtalelse, jf. stk. 2 og 3, indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller (… [antal medlemmer] udvalgsmedlemmer) (et flertal på … [flertallets karakter anføres: f.eks. to tredjedele] af udvalgsmedlemmerne/et … [flertallets karakter anføres: f.eks. simpelt] flertal af udvalgsmedlemmerne) anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 61

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

Bilag I Model for operationelt program

Kapitel Afsnit Underafsnit || Beskrivelse/Bemærkninger || Størrelse (anslag)

1 Identifikation || Formålet med dette afsnit er udelukkende at identificere det pågældende program. Af afsnittet skal følgende tydeligt fremgå: Medlemsstat Titlen på det operationelle program CCI || 200

2 Program-formulering || ||

2.1 Situationen || Udpegning af og begrundelse for, hvilke former for materielle afsavn der skal afhjælpes. || 4000

|| Angivelse af type materielt afsavn, der skal afhjælpes af det operationelle program. || 200

2.x.Behandlet materielt afsavn X || Ét afsnit (og tilhørende underafsnit) for hver type materielt afsavn, der skal afhjælpes. ||

2.x.1 Beskrivelse || Beskrivelse af de vigtigste karakteristika for og mål med den ydede materielle bistand og de tilhørende ledsageforanstaltninger. || 4000

2.x.2. Nationale ordninger || Beskrivelse af de nationale ordninger, som skal støttes. || 2000

2.4 Andet || Øvrige oplysninger, som anses for nødvendige. || 4000

3 Gennemførelse || ||

3.1. Udpegning af de socialt dårligst stillede || Beskrivelse af, hvilke mekanismer der anvendes til at fastlægge kriterierne for udpegning af de socialt dårligst stillede personer, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn. || 2000

3.2 Udvælgelse af operationer || Kriterier for udvælgelsen af operationer og en beskrivelse af udvælgelsesmekanismerne, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn. || 2000

3.3. Udvælgelse af partnerorganisationer || Kriterier for udvælgelse af partnerorganisationerne, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn. || 2000

3.4. Komplementaritet med ESF || Beskrivelse af mekanismerne til sikring af komplementaritet med Den Europæiske Socialfond. || 4000

3.5. Institutionel opbygning || Beskrivelse af det operationelle programs gennemførelsesbestemmelser, som indeholder udpegning af forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis det er relevant, revisionsmyndigheden og det organ, hvortil betalinger foretages af Kommissionen. || 4000

3.6. Overvågning og evaluering || I dette underafsnit skal det beskrives, hvordan programgennemførelsen overvåges. Det er bl.a. nødvendigt at forklare, hvordan indikatorer vil blive anvendt til at følge programgennemførelsen. Indikatorerne skal omfatte finansielle indikatorer vedrørende udgifterne og indikatorer for output vedrørende de operationer, der støttes. || 4000

3.7. Teknisk bistand || Beskrivelse af den planlagte anvendelse af teknisk bistand i medfør af artikel X, stk. 2, herunder foranstaltninger til styrkelse af støttemodtagernes administrative kapacitet i forbindelse med en forsvarlig økonomisk forvaltning af operationerne. || 4000

4. FINANSIERINGSPLAN || Dette afsnit skal indeholde: 1)         en tabel med angivelse for hvert år, jf. artikel 18, af den bevilling, der påtænkes afsat som bidrag fra fonden og fra medfinansiering 2)         en tabel med angivelse for hele programmeringsperioden af den samlede støttebevilling fra det operationelle program for hver type behandlet materielt afsavn og hver type tilhørende ledsageforanstaltning. || Tekst: 1000 Data i csv- eller xls-format

|| ||

|| ||

Format af finansielle data (afsnit 4):

4.1 .1. Finansieringsplan for det operationelle program med angivelse af fondens årlige forpligtelsesbevillinger og den modsvarende nationale medfinansiering af det operationelle program (i EUR)

|| I alt || 2014 || 2015 || …. || 2020

Fond (a) || || || || ||

National medfinansiering (b) || || || || ||

Offentlige støtteberettigede udgifter (c) = (a) + (b) || || || || ||

Medfinansieringsrate* (d) = (a) / (c) || ||

* Denne rate kan i tabellen afrundes til det nærmeste hele tal. Den præcise rate for refusion af udgifter er værdien (d).

4.1.2. Finansieringsplan med angivelse af den samlede støttebevilling fra det operationelle program for hver type behandlet materielt afsavn og hver type tilhørende ledsageforanstaltning (i EUR)

Indsatsområde || Offentlige støtteberettigede udgifter || || || ||

I alt || || || || ||

Teknisk bistand || || || || ||

Fødevaremangel || || || || ||

heraf ledsageforanstalt­ninger || || || || ||

Hjemløse || || || || ||

heraf ledsageforanstalt­ninger || || || || ||

Børns materielle afsavn || || || || ||

heraf ledsageforanstalt­ninger || || || || ||

BILAG II

Årlig fordeling af forpligtelsesbevillinger for 2014 til 2020

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjeparts bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[10]

4 Beskæftigelse og arbejdsmarked

0406 De socialt dårligst stillede personer

1.3.        Forslagets/initiativets art

§ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[11]

¨ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Fonden fremmer social samhørighed i Unionen ved at bidrage til virkeliggørelsen af Europa 2020-strategiens mål for bekæmpelse af fattigdom.

1.4.2.     Specifikke målsætninger og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1:

Ud over dette overordnede mål bidrager programmet til opfyldelsen af det specifikke mål at afhjælpe de værste former for fattigdom i Unionen ved at yde ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter:

0406 De socialt dårligst stillede personer

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Det nye instrument vil gøre det muligt for medlemsstaterne hvert år at støtte yderligere omkring to millioner af de socialt dårligst stillede personer med positive virkninger for deres sundhedstilstand, den sociale inklusion, beskæftigelsen og arbejdsmarkedet. De samfundsmæssige virkninger af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede forventes dog at række langt videre.

1.       Ved at skabe en platform, hvor praktikere kan udveksle oplysninger og erfaringer, vil fonden skabe betydelige fordele for mange interesseparter i denne proces.

2.       Den evidensbaserede gennemførelse af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede på mellemlang og lang sigt ved hjælp af operationelle programmer vil desuden tilskynde til dialog mellem forskellige grupper af interesseparter og støtte en strategisk tilgang i fremtiden. Forbedringer af leveringsmekanismerne (især forenkling og reduktion af de administrative byrder) bør sikre en vedvarende relevans af procesvirkningerne. Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede vil være et instrument, som fremmer det praktiske samspil mellem de europæiske prioriteter og samhørighedspolitikker.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

De organisationer, som faktisk distribuerer den materielle bistand, er i høj grad afhængige af frivilligt arbejde og gavebidrag. Det bør derfor i videst muligt omfang undgås at pålægge disse organisationer omfattende indberetningsforpligtelser. Det kan dog stadig forventes, at disse organisationer skal informere ikke blot Kommissionen, men også andre bidragsydere om deres arbejde og de frivillige, så disse forbliver motiverede. Indikatorerne blev drøftet på europæisk plan med paraplyorganisationer, som anså dem for rimelige og realistiske.

Det første sæt indikatorer vedrører omfanget af de anvendte ressourcer, som består af:

1) bidrag fra programmet i form af naturalier

2) finansielle ressourcer opdelt efter deres oprindelse (EU og andre kilder).

Det andet sæt af fælles indikatorer vedrører omfanget af den ydede bistand og antallet af distribuerede hjælpepakker, tilberedte/uddelte måltider og antallet af socialt dårligt stillede personer, som modtager hjælp.

Disse oplysninger bliver forelagt Kommissionen af forvaltningsmyndigheden i en årlig gennemførelsesrapport.

Denne årlige indberetning følges op af strukturerede undersøgelser. Disse undersøgelser iværksættes af Kommissionen selv mindst to gange i løbet af gennemførelsesperioden. Undersøgelserne giver oplysninger om de endelige modtagere, bl.a. om, hvorvidt en bestemt aldersgruppe eller mindretal er dominerende blandt modtagerne, om betydningen af bistand i form af goder, som ikke er varer, f.eks. frivilligt arbejde og tjenesteydelser, og om programmets virkning for modtagerne. Det må forventes, at disse oplysninger kun kan gives på grundlag af kvalificerede gæt, da anonymitet i flere tilfælde vil være en forudsætning for, at en modtager vil acceptere at modtage hjælp.

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Det planlagte program vil bidrage til Unionens mål om social samhørighed. Retsgrundlaget for forslaget til det nye instrument er artikel 175, stk. 3, i TEUF, som indeholder en bestemmelse om særlige aktioner ud over strukturfondene.

I 2010 var næsten en fjerdedel af alle europæere (116 millioner) i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Fattigdom og social udstødelse er ikke lige udbredt i hele EU. Overordnet set er problemerne mere presserende i de østlige og sydlige medlemsstater. Ud over at forværre det allerede eksisterende fattigdomsniveau og omfanget af social udstødelse har den økonomiske krise (som er forbundet med kravet om finanspolitisk konsolidering på grund af den voksende statsgæld) desuden svækket en række medlemsstaters evne til at fastholde de sociale udgifter og investeringer på et niveau, som er nødvendigt for at vende denne negative udvikling.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er baseret på en afbalanceret vision om økonomisk vækst og socialt fremskridt på grundlag af ambitiøse mål for beskæftigelse, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Fattigdom og social udstødelse udgør væsentlige hindringer for virkeliggørelsen af Europa 2020-målene.

Ved at imødekomme basale behov vil det foreslåede instrument bidrage til at afhjælpe fattigdom og social udstødelse blandt mennesker, som lider alvorlige materielle afsavn. Ved at hjælpe de socialt dårligst stillede i samfundet med at bevare deres værdighed og menneskelige kapital vil instrumentet bidrage til en styrkelse af den sociale kapital og den sociale samhørighed i samfundet.

Tiltag på EU-plan er nødvendige i betragtning af udbredelsen og karakteren af fattigdom og social udstødelse i Unionen, som er blevet yderligere forværret af den økonomiske krise og usikkerheden om, hvorvidt alle medlemsstater kan fastholde de sociale udgifter på et niveau, som er nødvendigt for at sikre, at den sociale samhørighed ikke forringes yderligere, og at Europa 2020-strategiens mål realiseres.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Der er tale om et nyt instrument. Erfaringerne fra programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede er imidlertid relevante. Da interventionslagrene forventes at forsvinde har dette program mistet sit grundlag, og det vil blive afsluttet efter gennemførelsen af arbejdsprogrammet for 2013. Denne ordning er over årene imidlertid blevet en vigtig forsyningskilde for organisationer, der er i direkte kontakt med de mest udsatte i vores samfund og uddeler fødevarer til disse. Et resumé af de indhøstede erfaringer findes i konsekvensanalysen, der ledsager dette forslag.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Forslaget til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede vil blive understøttet af 2 500 000 000 EUR fra strukturfondene under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse med samlede midler på 327 115 655 850 EUR. Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede skal betragtes som en andel af de strukturfondsmidler, der tildeles ESF. Fonden vil supplere og ikke overlappe de allerede eksisterende samhørighedspolitiske instrumenter, idet der sikres midlertidige afhjælpende foranstaltninger, som hjælper de dårligst stillede medlemmer af samfundet med at komme på ret køl.

Det foreslåede instrument kan i samspil med andre typer støtte, som kan være medfinansieret f.eks. af midler fra ESF, desuden bidrage til at forbedre de endelige modtageres beskæftigelsesevne og dermed bringe dem i en position, hvor de også kan yde et bidrag til økonomien.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

§ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– §   Forslag/initiativ gældende fra 1/1/2014 til 31/12/2020

– §   Finansielle virkninger fra 2014 til 2022.

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[12]

¨ Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[13]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

§ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Forvaltningsmyndighederne fremlægger årlige gennemførelsesrapporter. Disse rapporter vil være datadrevne og indeholde de fælles indikatorer, som er udpeget i henhold til afsnit 1.4.4. Denne indberetning følges op af strukturerede undersøgelser og evalueringer, som Kommissionen får foretaget midtvejs og ved afslutningen af programmeringsperioden. Fremskridt i gennemførelsen af hvert program vil blive undersøgt på bilaterale statusmøder.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

Forvaltnings- og kontrolsystemet er i stort omfang blevet overtaget fra samhørighedspolitikken. Selv om dette udgiftsprogram er anderledes end samhørighedspolitikken for så vidt angår de endelige modtagere og gennemførelsespartnerne, formodes det, at risikofaktorerne er sammenlignelige, navnlig med dem for ESF. Den vigtigste fejlkilde i ESF i den nuværende programmeringsperiode vedrører støtteberettigelse (58 % af alle kumulative kvantificerbare fejl), problemer med nøjagtighed (7 %) og problemer med revisionsspor (35 %). Med henblik på at imødekomme disse problemer er reglerne for støtteberettigelse fuldstændig fastlagt i udkastet til forordning, og der gøres i højere grad brug af faste beløb, som fastlægges i selve forordningen. En faktor, som øger risikoen, er dog, at uddelingen af hjælpen til de endelige modtagere hovedsagelig afhænger af ngo'er og civilsamfundsorganisationer, hvoraf nogle har en svag forvaltningskapacitet og i stort omfang er baseret på frivilligt arbejde. Den Europæiske Revisionsret har allerede rejst dette spørgsmål i forbindelse med programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede i sin beretning fra 2009. Det vil stadig være muligt kun at tildele materiel bistand, som er indkøbt centralt af forvaltningsmyndighederne, og udbetale faste beløb til disse organisationer.

2.2.2.     Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

I overensstemmelse med princippet om delt forvaltning har medlemsstaterne via deres forvaltnings- og kontrolsystemer hovedansvaret for gennemførelsen og kontrollen af deres operationelle program. Medlemsstaterne skal udpege en forvaltningsmyndighed, en attesteringsmyndighed og en funktionelt uafhængig revisionsmyndighed for deres operationelle program. Kommissionen bør endvidere have beføjelse til at foretage revisioner, der fokuserer på emner vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at drage konklusioner om fondens resultater, samt mulighed for at foretage afbrydelser, suspensioner og finansielle korrektioner.

I forbindelse med samhørighedspolitikken anslås omkostningerne ved kontrolrelaterede opgaver (på nationalt og regionalt plan, ekskl. Kommissionens omkostninger) at ligge på omkring 2 % af den samlede finansiering. Disse omkostninger vedrører følgende områder: 1 % hidrører fra national koordination og programforberedelse, 82 % vedrører programforvaltning, 4 % attestering og 13 % revision.

I sammenligning med samhørighedspolitikken bør en række faktorer dog bidrage til at nedbringe fejlprocenten og kontrolomkostningerne. Det nye program vil kun fokusere på tre indsatsområder. Der lægges særlig vægt på forenklede omkostningsmuligheder. På grund af karakteren af operationerne og målgrupperne vil de endelige modtagere ikke blive underkastet revision, medmindre risikovurderingen viser, at der er en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig. Tilsammen bør disse to faktorer reducere den administrative byrde for støttemodtagerne, mindske fejlprocenten, øge den iboende sikkerhed og dermed bidrage til at nedbringe kontrolomkostningerne.

Den nuværende fejlprocent for GD EMPL (Revisionsrettens fejlprocent) er 2,2 %. Det anslås, at de ovenfor beskrevne faktorer vil medføre en reduktion på 1 % og dermed lede til en samlet forventet fejlhyppighed for programmet på 1,2 %.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Tjenestegrene med ansvar for strukturfondene har sammen med OLAF indført en strategi for bekæmpelse af svig, der omfatter en række foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne skal gennemføre for at bekæmpe svig i strukturforanstaltninger med delt forvaltning. Denne fælles strategi for bekæmpelse af svig vil også finde anvendelse på Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede.

Forslaget indeholder desuden et udtrykkeligt krav om at indføre sådanne foranstaltninger, jf. artikel 32, stk. 4. Derved styrkes medlemsstaternes bevidsthed om de fejl, der begås af organer, som er involveret i forvaltningen og kontrollen af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, og risikoen for svig mindskes.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse] || OB/IOB ([14]) || fra EFTA-lande[15] || fra kandidat-lande[16] || fra tredje-lande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

1 Intelligent og inklusiv vækst Nyt udgiftsområde for 2014-2020 || 04.06.00.00 De socialt dårligst stillede personer || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse…..….] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje-lande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

|| [XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer 1 || Intelligent og inklusiv vækst

GD EMPL || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1) || 343,957 || 349,166 || 353,425 || 356,742 || 359,925 || 362,704 || 365,331 || 2 491,250

Betalinger || (2) || 274,038 || 277,152 || 277,152 || 277,152 || 277,152 || 277,152 || 277,152 || 1 936,950

Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || || || || || || ||

Betalinger || (2a) || || || || || || || ||

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[17] || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || || (3) || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 8 750

Bevillinger I ALT til GD EMPL[18] || Forpligtelser || =1+1a +3 || 345,207 || 350,416 || 354,675 || 357,992 || 361,175 || 363,954 || 366,581 || 2 500,000

Betalinger || =2+2a +3 || 275,288 || 278,402 || 278,402 || 278,402 || 278,402 || 278,402 || 278,402 || 1 945,700

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || ||

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT  under UDGIFTSOMRÅDE <….> i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || ||

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || ||

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || ||

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administration

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

GD EMPL ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 7,112

Ÿ Andre administrationsudgifter || || || || || || || ||

I ALT GD EMPL || Bevillinger || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 7,112

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 7,112

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År n[19] || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || || || || || || || ||

Betalinger || || || || || || || ||

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– ¨  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder. Fonden vil blive gennemført ved delt forvaltning. De strategiske prioriteringer fastlægges på EU-plan, mens den faktiske daglige forvaltning er overdraget til forvaltningsmyndigheder. De fælles indikatorer foreslås af Kommissionen, mens de faktiske mål foreslås af medlemsstaterne på niveauet for de operationelle programmer og godkendes af Kommissionen. Det er derfor umuligt at angive mål for output, før programmerne er udformet, forhandlet på plads og vedtaget, hvilket sker i 2013/2014.

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

RESULTATER

Type resultater[20] || Resultaternes gnsntl. omkostninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Samlede resul­tater (antal) || Samlede omkost­ninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1[21] … || || || || || || || || || || || || || || || ||

Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || || || || || || || || || || || ||

SPECIFIKT MÅL NR. 2… || || || || || || || || || || || || || || || ||

Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 7,112

Andre administrations­udgifter || || || || || || || ||

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 7,112

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[22] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0,128 || 0,128 || 0,128 || 0,128 || 0,128 || 0,128 || 0,128 || 0,896

Andre administrations­udgifter || 1,122 || 1,122 || 1,122 || 1,122 || 1,122 || 1,122 || 1,122 || 7,854

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 8,750

I ALT || 2,266 || 2,266 || 2,266 || 2,266 || 2,266 || 2,266 || 2,266 || 15,862

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

04 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 8 || 8 || 8 || 8 || 8 || 8 || 8

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[23]

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || ||

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

04 01 04 01 [24] || - i hovedsæde[25] || 2 || 2 || 2 || 2 || 2 || 2 || 2

- i delegationer || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

I ALT || 10 || 10 || 10 || 10 || 10 || 10 || 10

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || At bidrage til analyse, forhandling, ændring og/eller forberedelse til godkendelse af forslag til programmer og/eller projekter i medlemsstaterne. At bidrage til at forvalte, overvåge og evaluere gennemførelsen af godkendte programmer/projekter. At sikre overholdelse af reglerne for programmerne.

Eksternt personale || Idem og/eller administrativ støtte.

3.2.4.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– ¨  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[26].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet tillader ikke samfinansiering med deltagelse af tredjepart.

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (3 decimaler)

|| År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨         for egne indtægter

– ¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[27]

År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel …. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningen på indtægterne.

[1]               EUT L […] af […], s. […].

[2]               EUT L […] af […], s. […].

[3]               EUT L […] af […], s. […].

[4]               EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[5]               EUT L […] af […], s. […].

[6]               EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[7]               EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.

[8]               EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.

[9]               EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

[10]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[11]             Jf. artikel 51, stk. 2, litra a) og b), i finansforordningen.

[12]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[13]             Organer omhandlet i artikel 200 i finansforordningen.

[14]             OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[15]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[16]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.

[17]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

[18]             Disse bevillinger er en del af strukturfondene under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse med samlede forpligtelser på 327 115 655 850 EUR. Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede skal betragtes som en andel af de strukturfondsmidler, der tildeles ESF.

[19]             År n er lig med det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[20]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[21]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål...".

[22]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

[23]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[24]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[25]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[26]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[27]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.