This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012PC0569
Proposal for a COUNCIL DECISION on the conclusion of the Cooperation Agreement on a civil Global Navigation Satellite System (GNSS) between the European Community and its Member States and Ukraine
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af samarbejdsaftalen om et civilt globalt satellitnavigationssystem (GNSS) mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Ukraine
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af samarbejdsaftalen om et civilt globalt satellitnavigationssystem (GNSS) mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Ukraine
/* COM/2012/0569 final - 2012/0274 (NLE) */
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af samarbejdsaftalen om et civilt globalt satellitnavigationssystem (GNSS) mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Ukraine /* COM/2012/0569 final - 2012/0274 (NLE) */
SAMARBEJDSAFTALE OM ET CIVILT GLOBALT
SATELLITNAVIGATIONSSYSTEM (GNSS) MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS
MEDLEMSSTATER OG UKRAINE DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende
benævnt "Fællesskabet", og KONGERIGET BELGIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN, DEN FRANSKE REPUBLIK, IRLAND, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN LETLAND, REPUBLIKKEN LITAUEN, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG, UNGARN, REPUBLIKKEN MALTA, KONGERIGET NEDERLANDENE, REPUBLIKKEN ØSTRIG, REPUBLIKKEN POLEN, DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN SLOVENIEN, DEN SLOVAKISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGE, DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG
NORDIRLAND, kontraherende parter i traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab, i det følgende benævnt "medlemsstater",
på den ene side, og UKRAINE på den anden side, i det følgende
benævnt "parterne", SOM TAGER HENSYN TIL den fælles interesse i at
udvikle et globalt satellitnavigationssystem til civil brug, SOM ANERKENDER betydningen af
Galileoprogrammet som et bidrag til navigations- og informationsinfrastrukturen
i Det Europæiske Fællesskab og Ukraine, SOM ANERKENDER, at Ukraines arbejde med
satellitbaseret navigation har nået et fremskredent stade, SOM TAGER HENSYN til den stigende udvikling af
GNSS-anvendelser i Ukraine, Det Europæiske Fællesskab og andre dele af verden, ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: Artikel 1 Aftalens
formål Aftalen har til
formål at fremme, lette og intensivere samarbejdet mellem parterne om civil
global satellitnavigation. Artikel 2 Definitioner I denne aftale forstås ved: "forstærkning": regionale eller
lokale mekanismer som f.eks. Egnos (European Geostationary Navigation Overlay System).
Sådanne mekanismer giver brugerne øget udbytte af hovedkonstellationerne i form
af bl.a. øget nøjagtighed, disponibilitet, integritet og pålidelighed "Galileo": et selvstændigt europæisk
system for global satellitbaseret navigation og tidsbestemmelse, som er under
civil kontrol, og som skal levere GNSS-tjenester, der konstrueres og udvikles
af Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Driften af Galileo kan overlades
til en privat part. Galileo skal efter planen omfatte åbne
tjenester, forretningsmæssige tjenester, livskritiske tjenester og
eftersøgnings- og redningstjenester samt den beskyttede statsregulerede
tjeneste med begrænset adgang til brug for offentlige myndigheder "åben Galileotjeneste (GALILEO open
service)": en tjeneste, der er frit tilgængelig og gratis at anvende for
offentligheden "livskritisk Galileotjeneste"
(GALILEO Safety of Life Service - SoL): en tjeneste, der er baseret på den åbne
tjeneste, og som yderligere tilbyder integritetsoplysninger,
signalautentificering, driftsgarantier og andre faciliteter, der er nødvendige
til livskritiske anvendelser inden for luft- og søfart "forretningsmæssig Galileotjeneste"
(GALILEO Commercial Service): en tjeneste, der letter udvikling af
professionelle anvendelser, og som giver ekstra fordele sammenlignet med den
åbne tjeneste, navnlig i form af højere datahastighed, driftsgarantier og
større nøjagtighed "Galileotjeneste til eftersøgnings- og
redningsoperationer" (GALILEO Search and Rescue Service): en tjeneste, der
forbedrer eftersøgnings- og redningsoperationer ved at sikre en hurtigere og
mere nøjagtig lokalisering af nødradiosendere og give mulighed for besvarelse
af nødsignaler "statsreguleret Galileotjeneste"
(GALILEO Public Regulated Service): en beskyttet positions- og tidsbestemmelsestjeneste
med begrænset adgang, der er konstrueret med det særlige formål at tjene
autoriserede brugere i den offentlige sektor "lokale Galileoelementer": lokale
mekanismer, der giver brugerne af Galileos satellitbaserede navigations- og
tidssignaler inputdata, som supplerer dem, der fås fra den benyttede
hovedkonstellation. Lokale elementer kan etableres for at opnå større ydeevne
omkring lufthavne, søhavne og i byområder eller andre geografisk problematiske
miljøer. Galileo vil omfatte en generel strategi for udvikling af lokale
elementer for at støtte markedsudviklingen og lette standardisering "udstyr til global navigation samt steds-
og tidsbestemmelser": alt civilt slutbrugerudstyr, der er konstrueret til
at transmittere, modtage eller behandle satellitbaserede navigations- eller
tidssignaler med henblik på levering af en tjeneste eller for at fungere med
regional forstærkning "regulerende foranstaltning": enhver
lov, administrativ forskrift, procedure, beslutning, administrativ
foranstaltning eller tilsvarende foranstaltning truffet af en part "interoperabilitet": en situation på
brugerniveau, hvor en modtager for to systemer kan udnytte signaler fra to
systemer, som tilsammen giver præstationer, der er ligeværdige med eller bedre
end præstationerne fra et af systemerne alene. Interoperabilitet mellem globale
og regionale satellitnavigationssystemer øger kvaliteten af de tjenester, der
er til rådighed for brugerne "intellektuel ejendom": defineres på
samme måde som "intellektuel ejendomsret" i artikel 2 i konventionen
om oprettelse af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, udfærdiget
i Stockholm den 14. juli 1967 "erstatningsansvar": det forhold, at
en fysisk eller juridisk person efter bestemte retsprincipper og regler kan
drages til økonomisk ansvar for skader, der påføres en anden fysisk eller
juridisk person. Erstatningspligten kan være fastlagt i en aftale (kontraktligt
ansvar) eller i en retsnorm (ikkekontraktligt ansvar) "fortrolige oplysninger":
oplysninger, der uanset deres form skal beskyttes mod uautoriseret udbredelse,
og som i forskelligt omfang vil kunne skade parternes eller de enkelte
medlemsstaters væsentlige interesser, herunder nationale sikkerhedsinteresser.
Fortroligheden er angivet ved en klassifikationsmærkning. Sådanne oplysninger
klassificeres af parterne i overensstemmelse med gældende love og forskrifter
og bør beskyttes mod enhver form for tab af fortrolighed, integritet og
disponibilitet. Artikel 3 Principperne
for samarbejdet Parterne er enige om at anvende følgende
principper for det samarbejde, der er omfattet af denne aftale: 1. Gensidigt udbytte på grundlag af en
overordnet ligevægt mellem rettigheder og forpligtelser. 2. Partnerskab i Galileoprogrammet efter de
procedurer og regler, der er fastlagt for forvaltningen af det. 3. Gensidige muligheder for at medvirke i
samarbejdsaktiviteter i Det Europæiske Fællesskabs og Ukraines GNSS-projekter
til civil brug. 4. Rettidig udveksling af informationer, der
kan have betydning for samarbejdet. 5. Rimelig beskyttelse af intellektuel
ejendom, jf. artikel 8, stk. 2, i denne aftale. Artikel 4 Samarbejdsområder 1. Samarbejdet inden for satellitbaseret
navigation og tidsbestemmelse omfatter følgende områder: radiofrekvenser,
videnskabelig forskning og uddannelse, industrisamarbejde, handel og
markedsudvikling, standarder, certificering og forskrifter, udvikling af
globale og regionale jordbaserede GNSS-forstærkningssystemer, sikkerhed,
erstatningsansvar og dækning af omkostninger. Parterne kan ændre denne liste
ved fælles overenskomst. 2. Hvis begge parter ønsker det, kan
samarbejdet udvides til at omfatte: 2.1. følsomme Galileoteknologier og varer
underlagt eksportkontrolforskrifter i EU, EU's og ESA's medlemsstater,
ordningen om kontrol af missilteknologi og Wassenaararrangementet, samt
kryptografi og væsentlige informationssikkerheds teknologier og -varer 2.2. Galileosystemets sikkerhedsarkitektur
(rum-, jord- og brugersegmenterne) 2.3. sikkerhedskontrolfunktioner i Galileos
globale segmenter 2.4. statsregulerede tjenester i forbindelse
med disses definition, udvikling, implementering, afprøvning, evaluering og
drift (forvaltning og brug) samt 2.5. udveksling af fortrolige oplysninger om
satellitnavigation og Galileo i form af en passende særaftale, som skal indgås
af parterne. 3. Denne aftale berører ikke den
institutionelle struktur, der er etableret ved Fællesskabets lovgivning med
henblik på driften af Galileoprogrammet. Aftalen berører endvidere ikke
gældende love, forskrifter eller foranstaltninger til gennemførelse af ikkespredningsforpligtelser,
eksportkontrol for varer med dobbelt anvendelsesformål eller nationale
indenlandske foranstaltninger med henblik på sikkerhed og kontrol med
immaterielle teknologioverførsler. Artikel 5 Samarbejdsformer 1. Parterne fremmer inden for rammerne af
gældende forskrifter i størst muligt omfang samarbejdet i henhold til denne
aftale med det formål at yde sammenlignelige muligheder for deltagelse i deres
aktiviteter inden for de områder, der er opført i artikel 4. 2. Parterne er enige om at gennemføre
samarbejdsaktiviteter som nævnt i artikel 6 til 13 i denne aftale. Artikel 6 Radiofrekvenser 1. Parterne er enige om at bygge videre på
tidligere succeser inden for rammerne af Den Internationale
Telekommunikationsunion og fortsætte samarbejdet og den gensidige støtte i
spørgsmål om radiofrekvenser. 2. I den forbindelse fremmer parterne passende
frekvenstildelinger til Galileo for at sikre, at Galileotjenester kan stilles
til rådighed for brugere i hele verden, særlig i Ukraine og Fællesskabet. 3. Endvidere anerkender parterne betydningen
af at beskytte radionavigationsspektret mod afbrydelse og interferens. Til
dette formål vil de søge at indkredse kilder til interferens og søge gensidigt
acceptable løsninger til bekæmpelse af denne interferens. 4. Intet i denne aftale må fortolkes på en
sådan måde, at det er i modstrid med Den Internationale
Telekommunikationsunions gældende bestemmelser, herunder ITU's radioreglement. Artikel 7 Videnskabelig
forskning og uddannelse Parterne fremmer fælles forsknings- og
uddannelsesaktiviteter inden for GNSS gennem europæiske og ukrainske
forskningsprogrammer, herunder Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram for
forskning og udvikling, forskningsprogrammerne under Den Europæiske
Rumorganisation og andre relevante programmer, som forvaltes af Fællesskabet
eller de ukrainske myndigheder. De fælles forskningsaktiviteter bør bidrage
til planlægningen af den fremtidige udvikling af et GNSS til civil brug. Parterne er enige om at fastlægge en
mekanisme, der kan sikre effektive kontakter og deltagelse i forsknings- og
uddannelsesprogrammerne. Artikel 8 Industrisamarbejde 1. Parterne tilskynder til og støtter
samarbejde mellem industrier fra de to parter, bl.a. ved joint ventures og
gensidig deltagelse i relevante industrisammenslutninger med det formål at
etablere Galileosystemet og at fremme udnyttelse og udvikling af Galileos
applikationer og tjenester. 2. For at lette industrisamarbejdet sørger
parterne for en passende og effektiv beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle,
industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder på områder og i sektorer af
relevans for udviklingen og driften af Galileo/Egnos i overensstemmelse med de
højeste internationale standarder, herunder effektive midler til at håndhæve
disse standarder. 3. Ukraines eksport til tredjelande af
følsomme produkter og teknologier, som specifikt er udviklet og finansieret via
Galileoprogrammet, skal forelægges til forhåndsgodkendelse i Galileos
kompetente sikkerhedsmyndighed, hvis denne myndighed har henstillet, at disse
produkter skal gøres til genstand for eksportgodkendelse i overensstemmelse med
de gældende forskrifter. I forbindelse med enhver særaftale, jf. aftalens
artikel 4, stk. 2, skal der også opstilles en egnet ordning, efter hvilken
Ukraine kan henstille, at varer gøres til genstand for eksportgodkendelse. 4. Parterne tilskynder til, at forbindelserne
mellem Galileoprogrammets forskellige interesseparter i Ukraine og EU styrkes
som led i industrisamarbejdet. Artikel 9 Handel og
markedsudvikling 1. Parterne tilskynder til handel med og
investering i satellitnavigationsinfrastruktur og -udstyr samt lokale
Galileoelementer og Galileoapplikationer i Fællesskabets og Ukraine. 2. Til dette formål udbreder parterne
kendskabet til Galileos satellitbaserede navigationsaktiviteter blandt
offentligheden, indkredser mulige hindringer for vækst i GNSS-applikationer og
træffer passende foranstaltninger for at lette denne vækst. 3. Med det formål at indkredse og effektivt
reagere på brugerbehov overvejer Fællesskabet og Ukraine at oprette et åbent
GNSS-brugerforum. Artikel 10 Standarder,
certificering og regulerende foranstaltninger 1. Parterne anerkender værdien af at
koordinere fremgangsmåderne inden for internationale standardiserings- og
certificeringsorganer for globale satellitnavigationstjenester. Parterne vil
navnlig i fællesskab støtte udviklingen af Galileos standarder, fremme deres
anvendelse i Ukraine og i resten af verden og lægge vægt på interoperabilitet
med andre GNSS-systemer. Et af formålene med samordningsindsatsen er at fremme
en udbredt og innovativ anvendelse af Galileos åbne og forretningsmæssige
tjenester samt dets livskritiske tjenester som en verdensomspændende standard
for navigation og tidsbestemmelse. Parterne er enige om at skabe gunstige
vilkår for udvikling af Galileoapplikationer. 2. Parterne samarbejder derfor med det formål
at fremme og gennemføre målene for denne aftale om alle de sager vedrørende
GNSS, der tages op navnlig i Organisationen for International Civil Luftfart,
Eurocontrol, Den Internationale Søfartsorganisation og Den Internationale
Telekommunikationsunion. 3. På bilateralt plan sikrer parterne, at
foranstaltninger vedrørende driftsmæssige og tekniske standarder, certificering
samt licensvilkår og procedurer vedrørende GNSS ikke udgør unødige
handelshindringer. Indenlandske krav skal bygge på objektive,
ikkediskriminerende, forud fastsatte og gennemskuelige kriterier. Artikel 11 Udvikling
af globale og regionale jordbaserede GNSS-forstærkningssystemer 1. Parterne samarbejder om at definere og
implementere systemarkitekturer til jordsegmentet, der giver optimal sikkerhed
for Galileos/Egnos’ integritet og Galileo- og Egnostjenesternes kontinuitet
samt interoperabilitet med andre GNSS-systemer. 2. Til dette formål samarbejder parterne på
regionalt plan om at implementere et jordbaseret regionalt forstærkningssystem
i Ukraine på grundlag af Galileosystemet. Hensigten med et sådant regionalt
system er at yde regionale integritets- og højpræcisionstjenester i tillæg til
dem, Galileosystemet leverer på globalt plan. Som forløber forestiller parterne
sig en udvidelse af Egnos i Ukraineområdet ved hjælp af jordbaseret
infrastruktur, der omfatter ukrainske stationer til afstandsbestemmelse og
integritetsovervågning. 3. På lokalt plan letter parterne udviklingen
af lokale Galileoelementer. Artikel 12 Sikkerhed 1. Parterne er overbevist om nødvendigheden af
at beskytte globale satellitnavigationssystemer mod misbrug, interferens,
afbrydelse og fjendtlige handlinger. 2. Parterne alle tager realistiske skridt for
at varetage hensynet til kvalitet, kontinuitet og sikkerhed for de
satellitbaserede navigationstjenester og den dertil knyttede infrastruktur på
deres områder. 3. Parterne anerkender, at samarbejdet om at
opretholde Galileosystemets og dets tjenesters sikkerhed er et vigtigt fælles
mål. 4. Derfor overvejer parterne en egnet
kommunikationskanal for sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med GNSS. De
praktiske ordninger og procedurer fastlægges af parternes kompetente
sikkerhedsmyndigheder i fællesskab i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2. Artikel 13 Erstatningsansvar
og dækning af omkostninger Parterne samarbejder i nødvendigt omfang om at
fastlægge og gennemføre en ordning for erstatningsansvar og omkostningsdækning,
navnlig inden for rammerne af internationale og regionale organisationer, for
at lette tilrådighedsstillelsen af civile GNSS-tjenester. Artikel 14 Samarbejdsmekanisme
og udveksling af oplysninger 1. Arbejdet med at samordne og lette
samarbejdet i henhold til denne aftale udføres på Ukraines vegne af Ukraines
regering og på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne af
Europa-Kommissionen. 2. I overensstemmelse med det i artikel 1
anførte mål nedsætter disse to organer, inden for rammerne af partnerskabs- og
samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og
Ukraine, et styringsudvalg for GNSS, herefter benævnt "udvalget", til
at forvalte aftalen. Udvalget vil bestå af officielle repræsentanter for hver
part, og det fastsætter selv sin forretningsorden. Styringsudvalget har bl.a. følgende opgaver: 2.1. at fremme, fremsætte henstillinger
vedrørende og føre tilsyn med de forskellige samarbejdsaktiviteter, der er
anført i aftalens artikel 4 til 13 2.2. at rådgive parterne om, hvordan de kan
udbygge og forbedre samarbejdet efter aftalens principper 2.3. at påse, at aftalen fungerer og
gennemføres effektivt. 3. Udvalget mødes som hovedregel én gang om
året. Møderne holdes skiftevis i Fællesskabet og Ukraine. Der kan holdes
yderligere møder, når en af parterne anmoder om det. Udvalgets udgifter og udgifter, der opstår i
udvalgets navn, bæres af den part, som de berørte medlemmer officielt
repræsenterer. Andre udgifter end rejse- og opholdsudgifter, der er direkte
forbundet med udvalgsmøderne, bæres af værtsparten. Udvalget kan nedsætte
fælles tekniske arbejdsgrupper om særlige emner, når parterne anser det for
hensigtsmæssigt. 4. Relevante ukrainske foretagender har
mulighed for at deltage i fællesforetagendet Galileo eller i Den Europæiske
GNSS-Tilsynsmyndighed i overensstemmelse med gældende lovgivning og procedurer. 5. Parterne tilskynder til yderligere
informationsudveksling om satellitbaseret navigation mellem deres institutioner
og virksomheder. Artikel 15 Finansiering 1. Bidragsbeløbet og ordningerne for, hvordan
Ukraine yder dette til Galileoprogrammet gennem fællesforetagendet Galileo,
fastlægges ved særskilt aftale og i overensstemmelse med de institutionelle
ordninger i den gældende lovgivning. 2. Inden for rammerne af gældende love og
bestemmelser tager hver part alle rimelige skridt og gør sit bedste for, at
personer, kapital, materiel, data og udstyr, som har tilknytning til eller
anvendes ved samarbejdsaktiviteter i henhold til denne aftale, uhindret kan få
adgang til, opholde sig på og forlade dens område. 3. Hvis særlige samarbejdsordninger hos en
part medfører, at der ydes finansiel støtte til deltagere fra den anden part,
skal sådanne tilskud og finansieringsbidrag fra den ene part til den anden
parts deltagere til støtte for samarbejdsaktiviteterne fritages for told, skat
og andre afgifter efter de love og bestemmelser, der gælder på hver parts
område, uden at dette dog berører stk. 2. Artikel 16 Konsultation
og tvistbilæggelse 1. Så snart en part anmoder om det,
konsulterer parterne hinanden om ethvert spørgsmål om fortolkning eller
anvendelse af denne aftale Enhver tvist om fortolkning eller anvendelse af
denne aftale løses ved venskabelige drøftelser mellem parterne. 2. Stk. 1 hindrer ikke, at
parterne søger en tvist løst i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen
mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Ukraine. Artikel 17 Ikrafttræden
og opsigelse 1. Denne aftale træder i kraft på den første dag
i måneden efter den dag, hvor parterne skriftligt har meddelt hinanden, at de
har afsluttet de interne procedurer, som er nødvendige for aftalens
ikrafttræden. Meddelelserne sendes til generalsekretæren for Rådet for Den
Europæiske Union, som er depositar for denne aftale. 2. Hvis aftalen udløber eller opsiges, får dette
ingen virkning for gyldigheden eller varigheden af eventuelle ordninger, der er
etableret i henhold til aftalen, eller for eventuelle specifikke rettigheder og
forpligtelser, der er opstået på området intellektuelle ejendomsrettigheder. 3. Aftalen kan ændres ved indbyrdes skriftlig
aftale mellem parterne. Ændringen træder i kraft på den første dag i måneden
efter den dato, på hvilken alle parter har givet depositar meddelelse om
afslutningen af de procedurer, som er nødvendige i så henseende. 4. Denne aftale forbliver i kraft i fem år og
kan efter fælles overenskomst mellem parterne forlænges med yderligere fem år
ad gangen. Hver af parterne kan opsige aftalen med tre måneders skriftligt
varsel til den anden part. Denne aftale er udarbejdet i to eksemplarer på
dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk,
maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk,
svensk, tjekkisk, tysk, ukrainsk, og ungarsk, og hver af disse tekster har
samme gyldighed. BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Ukraine er et ud af otte lande med betydelig
teknologisk knowhow inden for satellitnavigationsudstyr, applikationer og
regional teknologi. Den ukrainske rumfartsindustri er blandt
verdens førende inden for konstruktion og fremstilling af løfteraketter og
kritiske globale satellitnavigationssystemer (GNSS). Siden 2000 har Ukraine vist interesse i
europæiske GNSS-projekter og har udviklet sit eget bidrag til testfaciliteten
"EGNOS System Test Bed" for det regionale Egnossystem, der er
forløber for Galileo. Siden 2010 har der været drøftelser i gang om at udvide
Egnos til at omfatte Ukraines område. Egnosdækning af Ukraine vil skabe større
integritet af Egnos i det østlige Polen, Rumænien og Bulgarien. På et topmøde den 7. oktober 2003 vedtog EU og
Ukraine en fælleserklæring om samarbejde inden for satellitnavigation. Rådet bemyndigede den 8. oktober 2004
Kommissionen til at indlede forhandlinger med Ukraine om indgåelse af en
samarbejdsaftale om et civilt globalt satellitbaseret navigationssystem (GNSS). Samarbejdsaftalen om et civilt globalt
satellitbaseret navigationssystem (GNSS) mellem Ukraine på den ene side og Det
Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side blev undertegnet
den 1. december 2005. Denne aftale baner vej for en udvidelse af
Egnos til at omfatte Ukraine og samarbejde på områder som standardisering,
certificering, radiospektrum, industrielt samarbejde og handels- og
markedsudvikling. Signatarmedlemsstaterne har afsluttet deres
respektive interne procedurer vedrørende aftalens ikrafttræden. Bulgarien og Rumænien vil blive aftalepartnere
ved indgåelse af en protokol i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i akten
vedrørende Republikkens Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse og tilpasning af de
traktater, som Den Europæiske Union er baseret på. Rådet anmodes om at vedtage følgende forslag
til en afgørelse om indgåelse af aftalen på Den Europæiske Unions vegne efter
Europa-Parlamentets godkendelse. 2012/0274 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af samarbejdsaftalen om et
civilt globalt satellitnavigationssystem (GNSS) mellem Det Europæiske
Fællesskab og dets medlemsstater og Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 sammenholdt med artikel
218, stk. 6, litra a), under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, og efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til Europa-Parlamentets
godkendelse[1],
og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådet bemyndigede den 8.
oktober 2004 Kommissionen til at indlede forhandlinger med Ukraine om indgåelse
af en samarbejdsaftale om et civilt globalt satellitbaseret navigationssystem
(GNSS). (2) I overensstemmelse med Rådets
afgørelse af 15. november 2005 blev samarbejdsaftalen om et civilt globalt
satellitnavigationssystem (GNSS) (i det følgende benævnt "aftalen")
mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og
Ukraine på den anden side blev undertegnet den 1. december 2005. (3) Denne samarbejdsaftale giver
mulighed for et tættere samarbejde med Ukraine på området satellitnavigation.
Aftalen vil implementere en række elementer i de europæiske satellitbaserede
navigationsprogrammer. (4) Aftalen bør godkendes på
vegne af Den Europæiske Union – VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Samarbejdsaftalen om et civilt globalt
satellitnavigationssystem (GNSS) mellem Det Europæiske Fællesskab og dets
medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side godkendes hermed på
Den Europæiske Unions vegne. Teksten til aftalen er knyttet til denne
afgørelse. Artikel 2 Formanden for Rådet udpeger den person, der er
beføjet til at foretage den i artikel 17, stk. 1, i aftalen fastsatte notifikation
på Unionens vegne og meddeler følgende: "Som følge af Lissabontraktatens
ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet
for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab, og fra den dato udøver den
alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets
forpligtelser. Henvisninger i aftalen til "Det Europæiske Fællesskab"
gælder som henvisninger til "Den Europæiske Union"". Artikel 3 Den holdning, som Den Europæiske Union skal
indtage i styringsudvalget for GNSS og de fælles tekniske arbejdsgrupper, der
er omhandlet i artikel 14 i aftalen, fastlægges af Rådet på forslag af
Kommissionen. Artikel 4 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for
vedtagelsen. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende[2]. Udfærdiget i Bruxelles, den . På
Rådets vegne
Formand [1] Godkendelse givet den [… 201.]. [2] Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.