This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012PC0530
Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Council Directive 2001/110/EC relating to honey
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 2001/110/EF om honning
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 2001/110/EF om honning
/* COM/2012/0530 final - 2012/0260 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 2001/110/EF om honning /* COM/2012/0530 final - 2012/0260 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND
FOR FORSLAGET Formålet med forslaget om ændring af direktiv
2001/110/EF om honning[1]
er: a) at bringe Kommissionens nuværende
gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og b) på baggrund af Domstolens dom i sag
C-442/09[2]
og, uden at dette berører anvendelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 om
genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer[3]
på honning, som indeholder genetisk modificeret (GM) pollen, at præcisere
pollens status som en bestanddel, der er karakteristisk for honning, i stedet
for en ingrediens i honning. Begrundelse og formål a) Formålet med forslaget er at rette
Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i direktiv 2001/110/EF ind efter den sondring
mellem Kommissionens delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, som
blev indført med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), og at give Kommissionen yderligere delegerede beføjelser. Traktaten skelner mellem på den ene side de
beføjelser, der tillægges Kommissionen til at vedtage almengyldige
ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse
ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt, jf. traktatens
artikel 290, stk. 1, (delegerede retsakter), og på den anden side de
beføjelser, der tillægges Kommissionen til at vedtage ensartede betingelser for
gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter, jf. traktatens artikel
291, stk. 2, (gennemførelsesretsakter). For så vidt angår de delegerede
retsakter delegerer lovgiver en beføjelse til Kommissionen til at vedtage
retsakter af lovgivningslignende karakter. For så vidt angår
gennemførelsesretsakter er situationen en helt anden. I dette tilfælde er
medlemsstaterne hovedansvarlige for gennemførelsen af Den Europæiske Unions
retligt bindende retsakter. Men hvis anvendelsen af retsakten stiller krav om
ensartede betingelser for retsaktens gennemførelse, er Kommissionen beføjet til
at vedtage disse retsakter. Tilpasningen af direktiv 2001/110/EF til traktatens
nye bestemmelser afspejler denne sondring. Derudover, og stadig i forbindelse med
gennemgangen af de beføjelser, Kommissionen har fået tillagt efter
Lissabontraktatens ikrafttrædelse, er bestemmelserne i ovennævnte direktiv som
led i denne nye tankegang blevet nøje gransket med det formål at finde ud af,
om der findes yderligere behov for at øge Kommissionens beføjelser, jf.
traktatens nye klassifikation. b) Efter en anmodning om præjudiciel
afgørelse i henhold til artikel 234 i EF-traktaten fra Bayerischer
Verwaltungsgerichtshof (sag C-442/09), afsagde Domstolen en dom, ifølge hvilken
pollen i honning udgør en ingrediens efter betydningen i artikel 6, stk. 4,
litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og
præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler[4]. Domstolens konklusion var
baseret på en vurdering af kendsgerninger, der blev fremlagt for Domstolen, og
i henhold til hvilke forekomsten af pollen i honning hovedsageligt er et
resultat af biavlerens egen handling i forbindelse med den slyngning, han
foretager for at opsamle honningen. Pollen kommer imidlertid kun ind i bistadet
som følge af biernes aktivitet. Faktisk findes pollen i honning, uanset om
biavlerne ekstraherer honningen ved slyngning eller ej. Det forekommer derfor
nødvendigt at præcisere i direktiv 2001/110/EF, at pollen er en naturlig
bestanddel og ikke en ingrediens i honning. Denne præcisering ville imidlertid
ikke forhindre, at forordning (EF) nr. 1829/2003 finder anvendelse på honning,
der indeholder genmodificeret pollen[5],
og vil navnlig ikke berøre Domstolens konklusion om, at honning, der indeholder
genmodificeret pollen, kun kan markedsføres, hvis den er omfattet af en
tilladelse i overensstemmelse med nævnte forordning. I lyset af disse overvejelser er et udkast til
forslag om ændring af direktiv 2001/110/EF blevet udarbejdet. Generel baggrund I artikel 290 og 291 i traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) skelnes der mellem to forskellige typer
kommissionsretsakter: Ifølge artikel 290 i TEUF kan lovgiver delegere Kommissionen
"beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der
udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den
lovgivningsmæssige retsakt". De retsakter, som Kommissionen vedtager på
denne måde, betegnes i den terminologi, der anvendes i traktaten, som
"delegerede retsakter" (artikel 290, stk. 3). Ifølge artikel 291 i TEUF træffer medlemsstaterne "alle de
nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Unionens
juridisk bindende retsakter". Disse retsakter kan tildele Kommissionen
gennemførelsesbeføjelser, når det er nødvendigt med ensartede betingelser for
at gennemføre dem. De retsakter, som Kommissionen vedtager på denne måde,
betegnes i den terminologi, der anvendes i traktaten, som
"gennemførelsesretsakter" (artikel 291, stk. 4). I Rådets direktiv 2001/110/EF angives det ikke udtrykkeligt,
om pollen i honning er en ingrediens, jf. artikel 6, stk. 4, litra a), i
direktiv 2000/13/EF, eller ej. I mangel af en sådan præcisering har Domstolen i
sag C-442-09 afsagt en dom, hvorved den baseret på en vurdering af de fakta,
som den har fået forelagt, finder, at pollen er en "ingrediens" som
omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra a), i direktiv 2000/13/EF (præmis 79 i
dommen), i honning. Blandt konsekvenserne af denne dom er, at reglerne om
mærkning vedrørende ingredienser, der er fastsat i direktiv 2000/13/EF, finder
anvendelse, navnlig forpligtelsen til på produktmærkningen at angive
ingredienslisten (artikel 3, stk. 1, nr. 2)). Da pollen forekommer naturligt i
honning og kommer ind i bistadet som følge af biernes aktiviteter uafhængigt af
biavlerens handlinger, er det nødvendigt udtrykkeligt at anføre i direktiv
2001/110/EF, at pollen i honning ikke er en ingrediens som omhandlet i artikel
6, stk. 4, litra a), i direktiv 2000/13/EF, men en bestanddel. At honning er et
naturligt stof, der er fremstillet af honningbier, og til hvilket der ikke må
tilsættes nogen fødevaretilsætningsstoffer, er afspejlet i Codex-standarden for
honning[6]. Ændringen berører ikke Domstolens konklusion i sag
C-442/09 om, at honning, der indeholder genmodificeret pollen, falder ind under
anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1829/2003. Efter ændringen af
direktiv 2001/110/EF vil honning, som indeholder genmodificeret pollen, således
fortsat være omfattet af artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr.
1829/2003 som "fødevarer fremstillet af GMO'er". Gældende bestemmelser på det område, som
forslaget vedrører Artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) finder anvendelse for tilpasningsprocessen. I artikel 6, stk. 4, litra a), i direktiv
2000/13/EF defineres "ingrediens" som "ethvert stof, herunder
tilsætningsstoffer og enzymer, der anvendes ved fremstilling eller tilberedning
af et levnedsmiddel, og som stadig forefindes i færdigvaren, eventuelt i ændret
form". Overensstemmelse med andre EU-politikker og
-mål Ikke relevant. 2. RESULTATER
AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Med hensyn til tilpasning af Kommissionens
gennemførelsesbeføjelser i forhold til TEUF var der ikke behov for høring af
interesserede parter eller for at indhente ekspertbistand udefra eller en
konsekvensanalyse, da forslaget er et interinstitutionelt anliggende, der er
forbundet med Lissabontraktatens ikrafttræden. Hvad angår karakteren af pollen i honning var den
brede fortolkning, der var fremherskende før dommen, at pollen - af de grunde,
der er anført ovenfor - var en bestanddel af honning, og ikke en ingrediens som
omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra a), i direktiv 2000/13/EF. Som følge heraf
ansås de mærkningsregler, der gælder for ingredienser i henhold til direktiv
2000/13/EF (bl.a. ingredienslisten), ikke for at finde anvendelse på honning.
Den foreslåede ændring af honningdirektivet sigter mod at præcisere, at pollen
ikke er ingrediens i honning, og vil derfor have den virkning, hvad angår
anvendelsen af reglerne om mærkning, der er fastsat i direktiv 2000/13/EF, at
man vender tilbage til situationen før dommen, uden at dette berører
anvendelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 på honning, der indeholder
genmodificeret pollen. Som følge heraf forventes der ikke nogen væsentlige
ændringer for interesserede parter, og der er derfor ikke blevet udarbejdet
nogen konsekvensanalyse. Kommissionen har gennemført en række høringer med
medlemsstaterne, navnlig inden for rammerne af Den Stående Komité for
Fødevarekæden og Dyresundhed (SCFCAH), med interessenter (herunder
biavlerforeninger og ngo'er), især inden for rammerne af den rådgivende gruppe
for fødevarekæden, dyresundhed og plantesundhed, den rådgivende gruppe for
biavl, og med tredjelande på særlige møder, der har været afholdt i dette
øjemed efter dommen, og inden for rammerne af forskellige fora under
Verdenshandelsorganisationen (WTO). 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET Resumé af forslaget Forslaget har til formål at identificere de
delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, som Kommissionen skal
tillægges med hensyn til direktiv 2001/110/EF, og at fastsætte den tilsvarende
vedtagelsesprocedure for denne retsakt i den nye juridiske kontekst, som blev
indført med artikel 290 og 291 i TEUF. Det skal præciseres, at pollen i honning ikke er
en ingrediens som omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv 2000/13/EF. Retsgrundlag Artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde. Nærhedsprincippet Forslaget hører under et område, hvor der er delt
kompetence mellem EU og medlemsstaterne. I betragtning af den foreslåede
ændrings tekniske karakter (tilpasning af bestemmelserne om Kommissionens
gennemførelsesbeføjelser og præcisering af pollens status) ændrer forslaget
ikke kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne, der er fastsat i den
ændrede lovgivning, og forslaget er derfor i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Proportionalitetsprincippet Formålet med forslaget er at præcisere
EU-lovgivningen, så det gøres klart, at pollen, ikke er en ingrediens i
honning, men en bestanddel, og så det på passende vis afspejles i lovgivningen,
at der er en naturlig årsag til pollens forekomst i honning. I denne
forbindelse indsættes med forslaget en mindre ændring af teknisk art i
honningdirektivet som ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå
dette mål. Ingen andre alternativer end ændring af EU-lovgivningen er mulige
for at nå ovennævnte målsætning, i lyset af at der foreligger en dom fra
EU-Domstolen, som sørger for fortolkning af gældende EU-lovgivning. Dertil kommer, at tilpasningen af Kommissionens
nuværende gennemførelsesbeføjelser i direktiv 2001/110/EF i forhold til
bestemmelserne i TEUF skyldes vedtagelsen af Lissabontraktaten, og det er
således i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. 2012/0260 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 2001/110/EF om
honning EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[7], efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) Efter Domstolens dom af 6.
september 2011 i sag C-442/09[8]
skal pollen i honning anses for at udgøre en ingrediens efter betydningen i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og
præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler[9]. Domstolens dom byggede på den
betragtning, der var baseret på de fakta, Domstolen fik forelagt, at pollen i
honning hovedsageligt er et resultat af den slyngning, biavleren foretager for
at opsamle honningen. Pollen kommer imidlertid kun ind i bistadet som følge af
biernes aktivitet, og pollen findes naturligt i honning, uanset om biavleren
ekstraherer honningen ved slyngning eller ej. Det er derfor nødvendigt at
præcisere - uden at dette berører anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer[10]
på genetisk modificeret pollen i honning - at pollen er en bestanddel i honning
og ikke en ingrediens efter betydningen i direktiv 2000/13/EF. Rådets direktiv
2001/110/EF af 20. december 2001 om honning[11]
bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. (2) Direktiv 2001/110/EF
tillægger Kommissionen beføjelser til at gennemføre nogle af bestemmelserne.
Som følge af at Lissabontraktaten er trådt i kraft, bør disse beføjelser
bringes i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions
funktionsmåde (i det følgende benævnt "traktaten"). Det er navnlig
vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende
arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med
forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig,
rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet. (3) For at sikre ensartet
overholdelse bør beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med
artikel 290 i traktaten tillægges Kommissionen, så den kan vedtage metoder, som
gør det muligt at kontrollere, om honning overholder bestemmelserne i direktiv
2001/110/EF. (4) Bilagene til direktiv
2001/110/EF indeholder tekniske elementer, der evt. skal tilpasses eller
ajourføres for at tage hensyn til udviklingen i relevante internationale
standarder. Direktivet tillægger ikke Kommissionen passende beføjelser til
omgående at tilpasse eller ajourføre disse bilag for at tage hensyn til
udviklingen i internationale standarder. Af hensyn til en konsekvent
gennemførelse af direktiv 2001/110/EF bør beføjelsen til at tilpasse eller
ajourføre bilagene til nævnte direktiv for at tage hensyn til ikke blot de
tekniske fremskridt, men også til udviklingen i de internationale standarder,
også tillægges Kommissionen. (5) Efter vedtagelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002
om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende
fødevaresikkerhed[12],
som finder anvendelse på alle produktions-, forarbejdnings- eller
distributionsled for fødevarer og foder på såvel EU-plan som nationalt plan,
finder de generelle EU-bestemmelser for fødevarer direkte anvendelse på de
produkter, som er omfattet af direktiv 2001/110/EF. Det er derfor ikke længere
nødvendigt, at Kommissionen har beføjelser til at rette de omtalte direktivers
bestemmelser ind efter den generelle EU-fødevarelovgivning. De bestemmelser,
som tillægger sådanne beføjelser, bør derfor udgå. (6) For at tage hensyn til den
tekniske udvikling og en eventuel udvikling i internationale standarder bør
Kommissionen, i overensstemmelse med traktatens artikel 290, derfor tillægges
beføjelser til at tilpasse eller ajourføre de tekniske specifikationer
vedrørende produktbeskrivelser og definitioner i bilagene til direktiv
2001/110/EF. (7) Direktiv 2001/110/EF bør
derfor ændres i overensstemmelse hermed. (8) Eftersom ændringerne
vedrørende tilpasningen i forhold til traktaten udelukkende vedrører
Kommissionens beføjelser, behøver medlemsstaterne ikke at gennemføre dem — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Artikel 1 I direktiv
2001/110/EF foretages følgende ændringer: 1) I
artikel 2 indsættes følgende som nr. 5): "5) Eftersom
pollen er en naturlig karakteristisk bestanddel i honning, betragtes pollen
ikke som en ingrediens som omhandlet i artikel 6, stk. 4, i direktiv 2000/13/EF
i de produkter, der er defineret i bilag I til dette direktiv." 2) Artikel 4 affattes således: "Artikel
4 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6a vedrørende fastsættelse
af metoder, som gør det muligt at kontrollere, om honning overholder bestemmelserne
i dette direktiv. Indtil sådanne metoder er vedtaget, anvender medlemsstaterne,
når det er muligt, internationalt anerkendte, validerede metoder såsom de
metoder, der er godkendt af Codex Alimentarius, for at kontrollere
overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv." 3) Artikel 6 erstattes af følgende: "Artikel
6 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5 vedrørende ændring af de
tekniske specifikationer med hensyn til navne, produktbetegnelser og
definitioner i bilag I og honnings kendetegn og sammensætning i bilag II for at
tage hensyn til den tekniske udvikling og, hvor det er relevant, udviklingen i
relevante internationale standarder. Artikel
6a 1. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. De delegerede beføjelser i artikel 4 og 6
tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den […] (Publications Office is to fill in the date of entry into force
of this amending Act). 3. Den i artikel 4 og 6 omhandlede
delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet
eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en
delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse
herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold
til artikel 4 og 6 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller
Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af
den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ." 4) Artikel 7 udgår. Artikel 2 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige
love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1, nr.
1), senest den [dato]. De tilsender straks Kommissionen disse love og
bestemmelser. Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen
ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes
af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler
Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 3 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
Formand Formand [1] EFT L 10 af 12.1.2002, s. 47. [2] Sag C-442/09, Domstolens dom (Store Afdeling) af 6.
september 2011 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer
Verwaltungsgerichtshof (Tyskland)) - Karl Heinz Bablok m.fl. mod Freistaat
Bayern, EUT C 311 af 22.10.2011, s. 7. [3] EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1. [4] EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. [5] Efter ændringen af direktiv
2001/110/EF vil honning, som indeholder genmodificeret pollen, således fortsat
være omfattet af artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1829/2003
som "fødevarer fremstillet af GMO'er". [6] CODEX
STAN 12-1981. [7] EUT
C […] af […], s. […]. [8] EUT C 311 af 22.10.2011, s. 7. [9] EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. [10] EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1. [11] EFT L 10 af 12.1.2002, s. 47. [12] EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.