Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012PC0519

    Forslag til RÅDETS FORORDNING om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagascar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

    /* COM/2012/0519 final - 2012/0248 (NLE) */

    52012PC0519

    Forslag til RÅDETS FORORDNING om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagascar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter /* COM/2012/0519 final - 2012/0248 (NLE) */


    BEGRUNDELSE

    1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

    På grundlag af det mandat, Europa-Kommissionen har fået af Rådet[1], har Europa-Kommissionen ført forhandlinger med Republikken Madagascar med henblik på at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagascar. Disse forhandlinger mundede ud i, at der blev paraferet en ny protokol den 10. maj 2012. Den nye protokol omfatter en periode på 2 år fra datoen for undertegnelsen.

    Under den nye protokol er der særligt mulighed for, at 96 skibe kan drive fiskeri i overensstemmelse med følgende fordeling:

    40 notfartøjer til tunfiskeri

    34 langlinefartøjer med flydeline på mere end 100 GT

    22 langlinefartøjer med flydeline på mindre end 100 GT

    Det bør fastlægges, hvordan disse fiskerimuligheder skal fordeles mellem medlemsstaterne.

    Kommissionen foreslår på dette grundlag, at Rådet vedtager denne forordning.

    2.           RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

    Medlemsstaterne er blevet hørt i løbet af forhandlingerne inden for rammerne af Rådets arbejdsgruppe for fiskeri og tekniske møder. Det er på baggrund af disse høringer konkluderet, at det er af interesse at opretholde en fiskeriprotokol med Madagascar. Desuden tager Kommissionen bl.a. udgangspunkt i resultaterne af en efterfølgende evaluering udført af eksterne uafhængige eksperter, der blev afsluttet i november 2011.

    3.           FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

    Den nye protokol til partnerskabsaftalen er blevet forelagt Rådet med henblik på godkendelse af undertegnelse og midlertidig anvendelse. Den er ligeledes blevet forelagt Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på indgåelse.

    2012/0248 (NLE)

    Forslag til

    RÅDETS FORORDNING

    om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagascar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)       Den 15. november 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 31/2008 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Madagascar (i det følgende benævnt "partnerskabsaftale").

    (2)       Den 10. maj 2012 blev der paraferet en ny protokol til partnerskabsaftalen (i det følgende benævnt "ny protokol"). Den nye protokol giver EU-fartøjer fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Madagascars højhedsområde eller jurisdiktion.

    (3)       Den [...] vedtog Rådet afgørelse …/2012/EU[2] om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nye protokol.

    (4)       Det bør fastlægges, hvordan fiskerimulighederne skal fordeles mellem medlemsstaterne i den nye protokols gyldighedsperiode.

    (5)       Ifølge artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande[3] underretter Kommissionen de berørte medlemsstater, hvis det viser sig, at de fiskerimuligheder, som EU har fået tildelt i henhold til den nye protokol, ikke udnyttes fuldt ud. Modtages der ikke noget svar inden udløbet af en frist, som fastsættes af Rådet, betragtes det som en bekræftelse af, at den pågældende medlemsstats fartøjer ikke udnytter deres fiskerimuligheder fuldt ud i den pågældende periode. Denne frist bør fastsættes.

    (6)       Eftersom den gældende protokol udløber den 31. december 2012, bør denne forordning anvendes fra datoen for undertegnelsen af den nye protokol —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagascar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter (i det følgende benævnt "protokol"), fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

    Fartøjstype || Medlemsstat || Fiskerimuligheder

    Notfartøjer || Spanien || 21

    Frankrig || 18

    Italien || 1

    Notfartøjer i alt || 40

    Langlinefartøjer over 100 GT || Spanien || 17

    Frankrig || 9

    Portugal || 5

    Det Forenede Kongerige || 3

    Langlinefartøjer i alt > 100 GT || 34

    Langlinefartøjer højst 100 GT || Frankrig || 22

    Langlinefartøjer i alt </= 100 GT || 22

    2.           Forordning (EF) nr. 1006/2008 finder anvendelse, jf. dog fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagascar.

    3.           Hvis de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, ikke opbruges med ansøgningerne om fiskeritilladelse fra de medlemsstater, der er nævnt i stk. 1, kan Kommissionen tage ansøgninger om fiskeritilladelse fra andre medlemsstater i betragtning, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1006/2008.

    4.           Den frist, som medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1006/2008 har til at bekræfte, at de ikke udnytter de fiskerimuligheder, der er tildelt i henhold til aftalen, fuldt ud, fastsættes til 10 arbejdsdage fra den dato, hvor Kommissionen meddeler dem, at fiskerimulighederne ikke er opbrugt.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra datoen for undertegnelsen af den nye protokol, dog tidligst fra den 1. januar 2013.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den .

                                                                           På Rådets vegne

                                                                           Formand

    [1]               Vedtaget af Rådet (almindelige anliggender) den 24. april 2012.

    [2]               EUT C …*

    [3]               EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33.

    Top