Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012PC0245

    Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning

    /* COM/2012/0245 final - 2012/0127 (NLE) */

    52012PC0245

    Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning /* COM/2012/0245 final - 2012/0127 (NLE) */


    BEGRUNDELSE

    (1) Den Europæiske Union har indgået bilaterale samarbejdsaftaler for at strukturere og lette samarbejdet mellem Kommissionen og konkurrencemyndigheder i tredjelande. Der findes i dag fire sådanne aftaler – med USA[1] (1991), Canada[2] (1999), Japan[3] (2003) og Sydkorea[4] (2009). Alle disse aftaler er såkaldte "førstegenerationsaftaler". De indeholder forskellige bestemmelser om samarbejde på det konkurrencepolitiske område, men ingen bestemmelser om udveksling af bevismateriale. Disse aftaler må anses for at have fungeret godt. Deres vigtigste funktion er, at de tilvejebringer en struktureret ramme om samarbejde i konkrete sager og politikdialog og dermed bidrager til en mere effektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen.

    (2) Men de aftaler, der findes i dag, udelukker udtrykkeligt udveksling af beskyttede eller fortrolige oplysninger. Det betyder i praksis, at oplysninger fremskaffet gennem formelle undersøgelser ikke må videregives til den anden myndighed, medmindre den virksomhed, der gav oplysningen udtrykkeligt, har givet sit samtykke hertil. At der ikke er nogen mulighed for at udveksle fortrolige eller beskyttede oplysninger inden for rammerne af disse førstegenerationsaftaler, betragtes som det største problem med denne aftaletype, især i kartelsager[5].

    (3) Schweiz er en af EU's meget vigtige handelspartnere, og der er en stærk økonomisk integration mellem EU og Schweiz. Mange former for konkurrenceskadelig praksis har derfor grænseoverskridende virkninger for samhandelen mellem EU og Schweiz. Kommissionen har haft mange sager til behandling, hvor schweiziske virksomheder har været impliceret, og/eller som har berørt det schweiziske marked. På samme måde er der tydeligvis også konkurrenceskadelige handlinger, som finder sted i Schweiz, især karteller, og som også har virkninger på EU-markederne. Den schweiziske konkurrencemyndighed og Kommissionen har allerede i et vist antal sager samarbejdet uden at have nogen formel aftale. Ligesom ved førstegenerationsaftalerne begrænses dette samarbejde dog af, at de ikke kan udveksle fortrolige oplysninger.

    (4) Denne aftale mellem EU og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning skal rette op på denne mangel ved at sætte Kommissionen og den schweiziske konkurrencemyndighed i stand til at udveksle fortrolige oplysninger. Ligesom de hidtil indgåede "førstegenerationsaftaler" vil denne aftale hjælpe med til at strukturere samarbejdet og politikdialogen om konkurrencespørgsmål med de schweiziske myndigheder. Ved at åbne mulighed for, at der på visse betingelser udveksles fortrolige oplysninger mellem de to parters konkurrencemyndigheder, vil aftalen desuden sætte Kommissionen i stand til at drage nytte af oplysninger indhentet af den schweiziske konkurrencemyndighed.

    (5) Gennemførelsen af denne aftale vil blive lettet af den konvergens, der allerede består mellem de to konkurrenceretlige håndhævelsessystemer. De materielle regler i EU og Schweiz er nogenlunde de samme, hvilket øger sandsynligheden for, at Kommissionen og den schweiziske myndighed får de samme konkurrencebegrænsninger til behandling og kommer til at råde over oplysninger, der er relevante for den anden parts undersøgelser. De har også stort set samme undersøgelsesbeføjelser. Arten og omfanget af de oplysninger, de kan indhente og udveksle, er derfor også den samme. De sanktionsmuligheder, der findes i de to håndhævelsessystemer, er sammenlignelige - der er alene tale om sanktioner rettet mod virksomheder, mens enkeltpersoner hverken kan retsforfølges eller pålægges bøder. Desuden er reglerne om parternes processuelle rettigheder, om beskyttelse af fortrolighedsforholdet mellem en advokat og dennes klient samt om retten til ikke at inkriminere sig selv, stort set de samme i de to systemer.

    (6) Den 26. november 2011 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til at føre forhandlinger om denne aftale med Det Schweiziske Forbund. Efter ti forhandlingsrunder blev disse forhandlinger afsluttet den 7. december 2011. Aftalen omfatter alle elementer i Rådets forhandlingsdirektiver.

    (7) For det første indeholder aftalen de bestemmelser, der indgår i de hidtil indgåede samarbejdsaftaler med USA, Canada, Japan og Korea. Den indeholder bestemmelser om notifikation af håndhævelsesaktiviteter, som i væsentlig grad berører den anden parts vigtige interesser, bestemmelser om det praktiske samarbejde mellem Kommissionen og den schweiziske konkurrencemyndighed, og bestemmelser om negative comity og positive comity.

    (8) For det andet regulerer aftalen drøftelser og informationsudveksling mellem Kommissionen og den schweiziske konkurrencemyndighed. Den giver Kommissionen og den schweiziske konkurrencemyndighed mulighed for at drøfte oplysninger indhentet under en undersøgelsesprocedure. Desuden kan begge parter på visse betingelser videregive oplysninger, som de allerede råder over og har opnået under en undersøgelsesprocedure, til den anden myndighed. Det kan de dog kun gøre, når det er den samme adfærd eller transaktion, de undersøger, eller når de er indbyrdes forbundne. I aftalen bestemmes det, at de ikke må drøfte eller videregive oplysninger, som de har opnået inden for rammerne af deres respektive straflempelses- eller forligsordninger, uden forudgående, udtrykkeligt samtykke fra oplysningernes kilde. De må heller ikke udveksle oplysninger, hvis det efter retsplejereglerne i deres respektive lovgivning ville være forbudt at bruge dem. Om en oplysning skal videregives, er altid op til den videregivende myndigheds skøn, der er ingen pligt til at videregive oplysninger.

    (9) I overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne indeholder aftalen regler om brugen af de oplysninger, der drøftes eller videregives. De oplysninger indhentet gennem en undersøgelsesprocedure, som drøftes eller videregives, må den modtagende myndighed kun bruge til håndhævelse af sine konkurrenceregler over for de samme eller indbyrdes forbundne handlinger eller transaktioner og kun til de formål, hvortil der eventuelt blev anmodet om de pågældende oplysninger. Desuden må ingen drøftet eller videregivet oplysning bruges til at pålægge enkeltpersoner nogen form for sanktion, det være sig i form af frihedsberøvelse eller andet.

    (10) Aftalen indeholder endvidere bestemmelser om beskyttelse af drøftede eller videregivne oplysninger: Kommissionen og den schweiziske konkurrencemyndighed skal behandle disse oplysninger fortroligt efter deres egne regler. På dette punkt har Kommissionen forvisset sig om, at de schweiziske regler om fortrolighed er sammenlignelige med EU's, og at forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, som den måtte videregive til den schweiziske konkurrencemyndighed, vil blive beskyttet tilstrækkeligt. Ved gennemførelsen af denne aftale skal begge myndigheder desuden sikre, at personoplysninger beskyttes i overensstemmelse med deres respektive lovgivninger om personoplysninger. De schweiziske regler kan anses for at være ækvivalente - Kommissionen har ved beslutning fastslået, at Schweiz generelt har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger videregivet fra EU[6].

    (11) Endelig åbner aftalen mulighed for, at der kan gives indsigt i oplysninger videregivet inden for aftalens rammer under visse, nærmere definerede omstændigheder, f.eks. i forbindelse med aktindsigt eller i retssager, og at de kan videregives til nationale konkurrencemyndigheder og EFTA-Tilsynsmyndigheden, når det er nødvendigt for Kommissionens vedtagelse af en afgørelse i sagen.

    2012/0127 (NLE)

    Forslag til

    RÅDETS AFGØRELSE

    om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 3 og 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), og stk. 7,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse[7], og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)       I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/XXX af […][8] blev aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning undertegnet den […] med forbehold af dens indgåelse.

    (2)       Denne aftale bør indgås —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning indgås hermed.

    Teksten til aftalen er knyttet som bilag til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Artikel 3

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den

                                                                           På Rådets vegne

                                                                           Formand

    BILAG

    Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning

    Det Schweiziske Forbund (herefter benævnt "Schweiz") på den ene side og Den Europæiske Union (herefter benævnt "Unionen") på den anden side, i det følgende benævnt "parten" eller "parterne", er -

    i betragtning af de tætte forbindelser mellem Schweiz og Unionen og i erkendelse af, at samarbejde om imødegåelse af konkurrenceskadelige aktiviteter vil bidrage til at forbedre og styrke forholdet mellem dem,

    i bevidstheden om, at en fornuftig og effektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen har afgørende betydning for, at deres respektive markeder kan fungere effektivt, såvel som for den økonomiske velstand for begge parters forbrugere og for parternes samhandel,

    under hensyntagen til, at Schweiz' og Unionens håndhævelsessystemer på konkurrenceområdet bygger på de samme principper og omfatter stort set de samme regler,

    under henvisning til den reviderede henstilling fra Rådet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling om samarbejde mellem medlemslandene vedrørende konkurrencebegrænsende praksis i den internationale handel, som blev vedtaget den 27-28. juli 1995, og

    i erkendelse af, at samarbejde og koordinering, herunder informationsudveksling og især videregivelse af oplysninger, som parterne har opnået under deres undersøgelser, vil bidrage til en mere effektiv håndhævelse af begge parters konkurrencelovgivning -

    blevet enige om følgende:

    Artikel 1 - Formål

    Formålet med denne aftale er at bidrage til en effektiv håndhævelse af parternes konkurrencelovgivning ved at fremme samarbejde og samordning, herunder informationsudveksling, mellem parternes konkurrencemyndigheder og undgå eller mindske risikoen for konflikter mellem parterne i alle forhold, der vedrører anvendelsen af parternes respektive konkurrencelovgivning.

    Artikel II – Definitioner

    I denne aftale forstås ved:

    (1) "konkurrencemyndighed" og parternes "konkurrencemyndigheder":

    a)      for Unionens vedkommende Europa-Kommissionen, for så vidt angår dens beføjelser i henhold til Unionens konkurrenceregler, og

    b)      for Schweiz' vedkommende Wettbewerbskommission og dennes sekretariat.

    (2) "kompetent myndighed i en medlemsstat": den myndighed i hver af Unionens medlemsstater, der har kompetence til at anvende konkurrencelovgivningen. Ved undertegnelsen af denne aftale vil Unionen overgive en liste over disse myndigheder til Schweiz. Europa-Kommissionen vil efter enhver ændring heraf fremsende en opdateret liste til Wettbewerbskommission.

    (3) "konkurrencelovgivning":

    a)      for Unionens vedkommende artikel 101, 102 og 105 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, artikel 53 og 54 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, sammenholdt med artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt gennemførelsesbestemmelser hertil og alle ændringer heraf og

    b)      for Schweiz' vedkommende Bundesgesetz über Kartelle und andre Wettbewerbsbeschränkungen af 6. oktober 1995 (herefter benævnt "den schweiziske konkurrencelov") samt gennemførelsesbestemmelser hertil og ændringer heraf.

    (4) "konkurrenceskadelige aktiviteter": enhver aktivitet, der kan gøres til genstand for forbud, sanktioner eller andre indgreb fra konkurrencemyndighedernes side i henhold til en af parternes eller begge parters konkurrencelovgivning

    (5) "håndhævelsesforanstaltninger": enhver anvendelse af konkurrencelovgivningen i form af undersøgelser eller procedurer, der gennemføres af en parts konkurrencemyndighed.

    (6) "oplysninger opnået under en undersøgelsesprocedure": enhver oplysning, som en part har opnået ved brug af sine undersøgelsesbeføjelser eller på grundlag af en lovfæstet oplysningspligt.

    a)      for Unionens vedkommende forstås herved oplysninger indhentet gennem begæringer om oplysninger efter artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003, mundtlige udtalelser efter artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 og kontrolbesøg gennemført af Kommissionen eller på dennes vegne efter artikel 20, 21 eller 22 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 eller oplysninger opnået ved anvendelse af Rådets forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser

    b)      for Schweiz' vedkommende forstås herved oplysninger opnået gennem begæringer om oplysninger efter § 40 i den schweiziske konkurrencelov, mundtlige udtalelser efter § 42, stk. 1, i den schweiziske konkurrencelov og kontrolbesøg gennemført af konkurrencemyndigheden efter § 42, stk. 2, i den schweiziske konkurrencelov eller oplysninger opnået ved anvendelse af forordningen om kontrol med fusioner.

    (7) "oplysninger opnået inden for rammerne af en straflempelsesordning":

    a)      for Unionens vedkommende oplysninger opnået på grundlag af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager

    b)      for Schweiz' vedkommende oplysninger opnået på grundlag af § 49a, stk. 2, i den schweiziske konkurrencelov og § 8-14 i forordningen om pålæg af sanktioner for ulovlige konkurrencebegrænsninger.

    (8) "oplysninger opnået inden for rammerne af en forligsprocedure":

    a)      for Unionens vedkommende oplysninger opnået på grundlag af artikel 10a i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004

    b)      for Schweiz' vedkommende oplysninger opnået på grundlag af § 29 i den schweiziske konkurrencelov.

    Artikel III – Notifikation

    (1) Hver parts konkurrencemyndighed giver den anden parts konkurrencemyndighed skriftlig meddelelse om håndhævelsesforanstaltninger, som førstnævnte konkurrencemyndighed mener kan påvirke væsentlige interesser for den anden part. Meddelelser i henhold til denne artikel kan gives elektronisk.

    (2) De håndhævelsesforanstaltninger, der kan påvirke den anden parts væsentlige interesser, omfatter bl.a.:

    a)      håndhævelsesforanstaltninger over for andre former for konkurrencebegrænsende aktiviteter end fusioner rettet mod en virksomhed, der er registreret eller oprettet efter lovgivningen i den anden parts område

    b)      håndhævelsesforanstaltninger over for en adfærd, som den anden part antages at have krævet, fremmet eller godkendt

    c)      håndhævelsesforanstaltninger over for en fusion eller virksomhedsovertagelse, hvor en eller flere af deltagerne i transaktionen er en virksomhed, der er registreret eller oprettet efter lovgivningen på den anden parts område

    d)      håndhævelsesforanstaltninger over for en fusion eller virksomhedsovertagelse, hvor en virksomhed, der kontrollerer en eller flere af transaktionens parter, er registreret eller oprettet efter lovgivningen på den anden parts område

    e)      håndhævelsesforanstaltninger rettet mod konkurrencebegrænsende aktiviteter, bortset fra fusioner, der for en væsentlig dels vedkommende finder sted eller har fundet sted på den anden parts område, og

    f)       håndhævelsesforanstaltninger af indgribende karakter, der udtrykkeligt påbyder eller forbyder en bestemt adfærd på den anden parts område eller pålægger virksomheder på dette område bindende forpligtelser.

    (3) For fusioner og virksomhedsovertagelser gives meddelelse i henhold til stk. 1:

    a)      for Unionens vedkommende, når der indledes en procedure efter artikel 6, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004

    b)      for Schweiz' vedkommende, når der indledes en procedure efter § 33 i den schweiziske konkurrencelov.

    (4) I andre tilfælde end ved fusioner og virksomhedsovertagelser gives meddelelse i henhold til stk. 1:

    a)      for Unionens vedkommende, når der indledes en procedure efter artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 773/2004

    b)      for Schweiz' vedkommende, når der indledes en procedure efter § 27 i den schweiziske konkurrencelov.

    (5) Meddelelsen skal bl.a. indeholde navnene på de parter, undersøgelsen vedrører, de aktiviteter, der undersøges, og de berørte markeder, de relevante retsregler og datoen for håndhævelsesforanstaltningerne.

    Artikel IV - Samordning af håndhævelsesforanstaltninger

    (1) Når begge parters konkurrencemyndigheder iværksætter håndhævelsesforanstaltninger i indbyrdes forbundne sager, kan de samordne deres håndhævelsesforanstaltninger. De kan i særdeleshed koordinere tidspunkterne for kontrolbesøg.

    (2) Ved vurderingen af, om bestemte håndhævelsesforanstaltninger kan samordnes, tager parternes konkurrencemyndigheder bl.a. hensyn til følgende:

    a)      en sådan samordnings betydning for, hvilke muligheder begge parters konkurrencemyndigheder har for at nå målene for deres håndhævelsesforanstaltninger

    b)      de relative muligheder, parternes konkurrencemyndigheder har for at opnå de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre håndhævelsesforanstaltningerne

    c)      muligheden for at undgå modstridende påbud og unødvendige byrder for de virksomheder, der er genstand for håndhævelsesforanstaltningerne

    d)      mulighederne for en mere effektiv brug af parternes ressourcer.

    (3) Hver parts konkurrencemyndighed kan til enhver tid efter behørig underretning af den anden parts konkurrencemyndighed begrænse samordningen af håndhævelsesforanstaltninger og på egen hånd videreføre en given håndhævelsesforanstaltning.

    Artikel V - Konfliktafværgelse ("Negative Comity")

    (1) Hver parts konkurrencemyndighed tager nøje hensyn til den anden parts væsentlige interesser i alle faser af deres håndhævelsesforanstaltninger, herunder ved afgørelser om iværksættelse af håndhævelsesforanstaltninger, håndhævelsesforanstaltningernes omfang og arten af de sanktioner eller andre indgreb, de ønsker at iværksætte i en konkret sag.

    (2) Hvis en given håndhævelsesforanstaltning, som påtænkes gennemført af en parts konkurrencemyndighed, kan påvirke den anden parts væsentlige interesser, skal førstnævnte efter eget skøn bestræbe sig på:

    a)      i god tid at give den anden part meddelelse om afgørende forhold, der kan berøre sidstnævntes interesser

    b)      at give den anden part mulighed for at fremsætte bemærkninger, og

    c)      at tage hensyn til bemærkninger fremsat af den anden part, samtidig med at parternes ret til at træffe egne beslutninger respekteres.

    Anvendelsen af stk. 2 berører ikke de forpligtelser, parternes konkurrencemyndigheder har i henhold til artikel III, stk. 3 og 4.

    (3) Finder en af parternes konkurrencemyndighed, at dens håndhævelsesforanstaltninger vil kunne skade væsentlige interesser for den anden part, bestræber den sig på at tilgodese disse interesser på passende vis. I forbindelse hermed bør denne parts konkurrencemyndighed ud over alle andre forhold, der kan være relevante i det konkrete tilfælde, tage hensyn til:

    a)      hvilken relativ betydning de konkurrencebegrænsende aktiviteters faktiske eller potentielle virkninger har for den håndhævende parts væsentlige interesser i forhold til virkningerne for den anden parts væsentlige interesser

    b)      hvilken relativ betydning for de konkurrencebegrænsende aktiviteter en adfærd eller transaktioner, der finder sted på en parts område, har i forhold til en adfærd eller transaktioner, der finder sted på den anden parts område

    c)      i hvilket omfang den anden parts håndhævelsesforanstaltninger over for de samme virksomheder kan blive påvirket

    d)      i hvilket omfang de to parter vil pålægge virksomhederne indbyrdes modstridende påbud.

    Artikel VI - Positive comity

    (1) Hvis den ene parts konkurrencemyndighed mener, at konkurrencebegrænsende aktiviteter på den anden parts område skader førstnævnte parts væsentlige interesser, kan denne konkurrencemyndighed - under hensyntagen til vigtigheden af at undgå jurisdiktionskonflikter og til, at den anden parts konkurrencemyndighed kan være i stand til at gennemføre mere effektive håndhævelsesforanstaltninger over for sådanne konkurrencebegrænsende aktiviteter - anmode om, at den anden parts konkurrencemyndighed iværksætter passende håndhævelsesforanstaltninger.

    (2) Anmodningen skal så nøje som muligt redegøre for arten af de konkurrencebegrænsende aktiviteter og deres faktiske eller potentielle virkninger for den anmodende parts væsentlige interesser, og den skal angive, hvilke yderligere oplysninger og andre former for samarbejde som den anmodende konkurrencemyndighed kan tilbyde.

    (3) Den konkurrencemyndighed, der har modtaget anmodningen, skal nøje overveje, om den skal indlede håndhævelsesforanstaltninger eller udvide igangværende håndhævelsesforanstaltninger over for de konkurrencebegrænsende aktiviteter, der er angivet i anmodningen. Den skal hurtigst muligt underrette den anmodende konkurrencemyndighed om sin afgørelse. Hvis den anmodede konkurrencemyndighed iværksætter eller udvider håndhævelsesforanstaltninger, underretter den den anmodende konkurrencemyndighed om resultatet af dem og så vidt muligt om enhver væsentlig udvikling i dem.

    (4) Bestemmelserne i denne artikel begrænser på ingen måde hverken de beføjelser, som den anmodede parts konkurrencemyndighed i henhold til sin konkurrencelovgivning og sine håndhævelsesregler har til at iværksætte håndhævelsesforanstaltninger over for de konkurrencebegrænsende aktiviteter, der er angivet i anmodningen, eller den anmodende konkurrencemyndigheds ret til at trække sin anmodning tilbage.

    Artikel VII - Udveksling af oplysninger

    (1) Til virkeliggørelse af denne aftales formål som fastlagt i artikel I kan parternes konkurrencemyndigheder udveksle synspunkter og oplysninger om anvendelsen af deres respektive konkurrencelovgivning i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel samt artikel VIII, IX og X.

    (2) Parternes konkurrencemyndigheder kan drøfte enhver oplysning, herunder oplysninger opnået under en undersøgelsesprocedure, i det omfang, hvor det er nødvendigt for det samarbejde og den samordning, denne aftale tager sigte på.

    (3) Parternes konkurrencemyndigheder kan videregive oplysninger, som de er i besiddelse af, til hinanden, når den virksomhed, der har givet oplysningen, har givet udtrykkeligt, skriftligt samtykke hertil. Hvis sådanne oplysninger indeholder personoplysninger, må personoplysningerne kun videregives til den anden parts konkurrencemyndighed, hvis denne er i færd med at undersøge den samme eller en dermed forbundet adfærd eller transaktion. I modsat fald finder artikel IX, stk. 3, anvendelse.

    (4) I mangel af et samtykke efter stk. 3 kan en konkurrencemyndighed videregive oplysninger opnået under en undersøgelsesprocedure, som den er i besiddelse af, og som den anden konkurrencemyndighed har anmodet om til brug som bevismateriale, til den anden konkurrencemyndighed på følgende betingelser:

    a)      oplysninger opnået under en undersøgelsesprocedure må kun videregives, når begge konkurrencemyndigheder har indledt en undersøgelse af den samme eller en dermed forbundet adfærd eller transaktion

    b)      anmodning om sådanne oplysninger skal fremsættes skriftligt og indeholde en generel beskrivelse af genstanden for og arten af den undersøgelse eller sag, anmodningen vedrører, og de relevante lovbestemmelser. Den skal desuden angive, hvilke virksomheder der på anmodningstidspunktet vides at være impliceret i undersøgelsen eller sagen, og

    c)      den konkurrencemyndighed, der modtager en sådan anmodning, afgør i samråd med den anmodende konkurrencemyndighed, hvilke oplysninger i dens besiddelse der er relevante og kan videregives.

    (5) En konkurrencemyndighed har ikke pligt til at drøfte eller videregive oplysninger opnået under en undersøgelsesprocedure til den anden konkurrencemyndighed, især ikke hvis det ville være uforeneligt med dens væsentlige interesser eller være uforholdsmæssigt byrdefuldt.

    (6) Parternes konkurrencemyndigheder hverken drøfter eller videregiver oplysninger opnået gennem parternes straflempelses- eller forligsordninger, medmindre den virksomhed, oplysningerne stammer fra, har givet udtrykkeligt skriftligt samtykke hertil.

    (7) Parternes konkurrencemyndigheder hverken drøfter, anmoder om eller videregiver oplysninger opnået gennem en undersøgelsesprocedure, hvis brug af disse oplysninger i håndhævelsesøjemed ville stride mod retsplejereglerne og de processuelle rettigheder i parternes respektive lovgivning, herunder retten til ikke at inkriminere sig selv og princippet om fortrolighed i forholdet mellem en advokat og dennes klient.

    (8) Hvis en af parternes konkurrencemyndighed bliver opmærksom på, at et dokument videregivet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel indeholder urigtige oplysninger, underretter den omgående den anden konkurrencemyndighed, der berigtiger eller sletter disse oplysninger.

    Artikel VIII – Brug af drøftede eller videregivne oplysninger

    (1) Oplysninger, som en parts konkurrencemyndighed inden for denne aftales rammer har drøftet med eller videregivet til den anden parts konkurrencemyndighed, må kun anvendes til denne konkurrencemyndigheds håndhævelse af denne parts konkurrencelovgivning.

    (2) Oplysninger opnået gennem en undersøgelsesprocedure, som inden for denne aftales rammer drøftes med eller videregives til den anden parts konkurrencemyndighed, må af den modtagende konkurrencemyndighed kun anvendes til håndhævelse af sin konkurrencelovgivning i forbindelse med den samme eller en dermed forbundet adfærd eller transaktion.

    (3) Oplysninger videregivet i henhold til artikel VII, stk. 4, må af den modtagende myndighed kun anvendes til det i anmodningen angivne formål.

    (4) Ingen oplysning, som er drøftet eller videregivet i henhold til denne aftale, må bruges til at pålægge fysiske personer sanktioner.

    (5) En konkurrencemyndighed kan kræve, at oplysninger videregivet i henhold til denne aftale kun må anvendes på betingelser og vilkår, som denne konkurrencemyndighed fastsætter. Den modtagende konkurrencemyndighed må ikke anvende sådanne oplysninger på en måde, der vil være i strid med disse betingelser, uden den anden konkurrencemyndigheds forudgående samtykke.

    Artikel IX – Beskyttelse af oplysninger og fortrolighed

    (1) Parternes konkurrencemyndigheder skal behandle afgivelse og modtagelse af anmodninger fortroligt. Oplysninger opnået i henhold til denne aftale skal af den modtagende konkurrencemyndighed behandles fortroligt efter reglerne i dens lovgivning. Begge konkurrencemyndigheder skal i særdeleshed afvise enhver anmodning fra en tredjepart eller en anden myndighed om indsigt i modtagne oplysninger. Dette er ikke til hinder for videregivelse af sådanne oplysninger med henblik på:

    a)      opnåelse af en retskendelse i forbindelse med offentlig håndhævelse af den pågældende parts konkurrencelovgivning

    b)      videregivelse til virksomheder, over for hvilke der er indledt undersøgelse eller rejst sag efter parternes konkurrencelovgivning, og mod hvilke sådanne oplysninger kan anvendes, hvis dette kræves i henhold til den modtagende parts lovgivning, og

    c)      videregivelse til domstole i appelsager

    d)      videregivelse i det omfang, hvor det er tvingende nødvendigt for udøvelse af retten til aktindsigt i henhold til en parts lovgivning.

    I sådanne tilfælde skal den konkurrencemyndighed, der har modtaget oplysningerne, sikre fuld beskyttelse af forretningshemmeligheder.

    (2) Parterne er enige om, at hvis en parts konkurrencemyndighed får kendskab til, at oplysninger til trods for alle dens bestræbelser alligevel er blevet brugt eller videregivet på en måde, der er i strid med bestemmelserne i denne artikel, skal den omgående underrette den anden part herom. Parterne indleder omgående samråd om, hvordan enhver skade opstået på grund af en sådan brug eller videregivelse kan begrænses mest muligt, og hvordan en sådan situation kan forhindres i at opstå igen.

    (3) Parterne skal sikre beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med deres respektive lovgivninger.

    Artikel X – Underretning af medlemsstaternes konkurrencemyndigheder og EFTA-Tilsynsmyndigheden

    (1) På grundlag af Unionens konkurrenceregler eller andre internationale bestemmelser på konkurrenceområdet

    a)      kan Europa-Kommissionen underrette de kompetente myndigheder i en medlemsstat, hvis dennes væsentlige interesser berøres af notifikationer modtaget fra den schweiziske konkurrencemyndighed i henhold til artikel III

    b)      kan Europa-Kommissionen underrette de kompetente myndigheder i en medlemsstat om ethvert samarbejde om og enhver samordning af håndhævelsesforanstaltninger

    c)      må Europa-Kommissionen kun videregive oplysninger modtaget fra den schweiziske konkurrencemyndighed i henhold til aftalens artikel VII til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, når det sker med henblik på at opfylde sin oplysningspligt efter artikel 11 og 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 og artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004

    d)      må Europa-Kommissionen kun videregive oplysninger modtaget fra den schweiziske konkurrencemyndighed i henhold til aftalens artikel VII til EFTA-Tilsynsmyndigheden, når det sker med henblik på at opfylde sin oplysningspligt efter artikel 6 og 7 i protokol 23 til EØS-aftalen angående samarbejde mellem tilsynsmyndigheder.

    (2) Oplysninger, som ikke er offentligt tilgængelige, og som er videregivet til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og til EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til litra a), b), c) og d) i stk. 1, må ikke bruges til noget andet formål end til Europa-Kommissionens håndhævelse af Unionens konkurrenceregler og må ikke videregives til andre.

    Artikel XI - Samråd

    (1) Efter anmodning fra en af parterne indleder parterne samråd med hinanden om ethvert spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale. Efter anmodning fra en af parterne drøfter parterne, om denne aftale bør revideres, og undersøger mulighederne for at udbygge deres samarbejde.

    (2) Parterne underretter snarest muligt hinanden om enhver ændring af deres konkurrencelovgivning samt enhver ændring af andre love og bestemmelser og enhver ændring af konkurrencemyndighedens håndhævelsespraksis, der kan påvirke aftalens anvendelse. Efter anmodning fra en af parterne indleder parterne samråd med henblik på at vurdere, hvilke virkninger sådanne ændringer kan få for denne aftales anvendelse, og i særdeleshed for at afgøre, om denne aftale bør ændres i overensstemmelse med artikel XIV, stk. 2.

    (3) Efter anmodning fra en af parterne mødes parternes konkurrencemyndigheder på et passende niveau. På disse møder kan de

    a)      udveksle oplysninger om deres igangværende håndhævelsesforanstaltninger og prioriteringer i relation til parternes respektive konkurrencelovgivning

    b)      udveksle oplysninger om økonomiske sektorer af fælles interesse

    c)      drøfte politikspørgsmål af fælles interesse, og

    d)      drøfte andre spørgsmål af fælles interesse i forbindelse med anvendelsen af parternes respektive konkurrencelovgivning.

    Artikel XII – Kommunikation

    (1) Medmindre parterne eller deres konkurrencemyndigheder aftaler andet, foregår al kommunikation i henhold til denne aftale på engelsk.

    (2) Hver konkurrencemyndighed udpeger et kontaktpunkt, der skal lette kommunikationen mellem parterne om ethvert spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af denne aftale.

    Artikel XIII - Gældende ret

    Intet i denne aftale berører formuleringen eller håndhævelsen af nogen af parternes konkurrencelovgivning.

    Artikel XIV – Ikrafttræden, ændring og opsigelse

    (1) Parterne godkender denne aftale efter deres egne interne procedurer. Parterne underretter hinanden, når disse procedurer er tilendebragt. Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter datoen for den sidste meddelelse om godkendelse.

    (2) Parterne kan vedtage enhver ændring af denne aftale. Medmindre andet aftales, træder enhver sådan ændring i kraft efter den i stk. 1 fastsatte procedure.

    (3) Hver af parterne kan ved skriftlig meddelelse ad diplomatiske kanaler til enhver tid opsige denne aftale. I så fald ophører aftalen seks (6) måneder efter modtagelsen af underretningen.

    TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt befuldmægtiget hertil af de respektive parter, undertegnet denne aftale.

    Udfærdiget i to eksemplarer i Bruxelles den XXX på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

    FOR DET SCHWEIZISKE FORBUND,

    FOR DEN EUROPÆISKE UNION

    [1]               Aftale mellem De Europæiske Fællesskaber og regeringen for Amerikas Forenede Stater om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning – EFT L 95 af 27.4.1995, s. 47–52, som berigtiget i EFT L 131 af 15.6.1995, s. 38–39.

    [2]               Aftale mellem De Europæiske Fællesskaber og Canadas regering om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning, EFT L 175 af 10.7.1999.

    [3]               Aftale mellem De Europæiske Fællesskaber og Japans regering om samarbejde vedrørende konkurrencebegrænsende aktiviteter, EUT L 183 af 22.7.2003, s. 12–17.

    [4]               Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Koreas regering om samarbejde vedrørende konkurrencebegrænsende aktiviteter, EUT L 202 af 4.8.2009, s 36-41.

    [5]               Cooperation between Competition Agencies in Cartel Investigations, Rapport til årskonferencen i ICN, Moskva , maj 2007, s. 5.

    [6]               Kommissionen har ved beslutning fastslået, at de schweiziske regler om beskyttelse af personoplysninger er ækvivalente med EU's: Kommissionens beslutning af 26. juli 2000 vedrørende tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Schweiz (EFT L 215 af 25.8.2000, s. 1).

    [7]               EUT C […] af […], s. [..].

    [8]               EUT L […] af […], s. [..].

    Top