30.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 249/37

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien,

—

der henviser til konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) om Syrien af 10. oktober, 14. november og 1. december 2011 og af 23. januar 2012 og til Det Europæiske Råds konklusioner af 23. oktober og 9. december 2011,

—

der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Syrien af 8. oktober, 3. og 28. november og 2. december 2011 og af 1. og 4. februar 2012,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2011/782/FUSP af 1. december 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/273/FUSP (1), og til Rådets afgørelse efter udenrigsministrenes møde den 23. januar 2012 om at forstærke EU’s restriktive foranstaltninger over for det syriske regime,

—

der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (2),

—

der henviser til Den Arabiske Ligas erklæringer om situationen i Syrien af 27. august, 16. oktober, 12., 16. og 24. november 2011 og af 22. januar og 12. februar 2012, til Ligaens handlingsplan af 2. november 2011 og dens sanktioner mod Syrien, vedtaget den 27. november 2011,

—

der henviser til FN’s Sikkerhedsråds formands erklæring af 3. august 2011,

—

der henviser til FN’s Generalforsamlings Tredje Udvalgs resolution om menneskerettighedssituationen i Den Syriske Arabiske Republik af 22. november 2011,

—

der henviser til den uafhængige internationale undersøgelseskommissions rapport af 23. november 2011 om Den Syriske Arabiske Republik,

—

der henviser til resolutionen af 2. december 2011 fra FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) om menneskerettighedssituationen i Den Syriske Arabiske Republik,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

—

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder, den valgfri protokol om inddragelse af børn i væbnede konflikter og konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab, som alle er blevet tiltrådt af Syrien,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at der siden begyndelsen på den voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter i Syrien i marts 2011 er sket en voldsom eskalering af systematiske drab, voldsovergreb og tortur, og at Syriens hær og sikkerhedsstyrker til stadighed har reageret med målrettede drab, tortur og massearrestationer; der henviser til, at større og mindre byer over hele Syrien bliver belejret og bombarderet af regeringsstyrker; der henviser til, at adgangen til fødevarer og medicin er ekstremt vanskelig; der henviser til, at mange syrere lider under en stadig forværring af den humanitære situation som følge af vold og fordrivelser;

B.

der henviser til, at dødstallet i Syrien ifølge FN’s skøn er nået op over 5 400 i løbet af den 11 måneder lange opstand, omend ajourførte tal er yderst svære at fremskaffe, idet visse områder, såsom dele af Homs, er fuldstændig afskåret fra omverdenen; der henviser til, at andre tusinder er blevet såret, at mindst 69 000 mennesker er blevet tilbageholdt, hvoraf 32 000 sidenhen er blevet løsladt, og at ca. 12 400 mennesker er flygtet til nabolandene; der henviser til, at FN’s børnefond rapporterer, at hundredvis af børn er blevet dræbt og endnu flere er blevet vilkårligt anholdt, torteret og seksuelt misbrugt under tilbageholdelsen;

C.

der henviser til, at indbyggerne i den belejrede by Homs udsættes for et massivt, kontinuerligt bombardement og frygter, at regimet er ved at forberede et afgørende og dødbringende angreb med landtropper; der henviser til, at arabiske medier den 12. februar 2012 rapporterede, at syriske kampvogne og artilleri udsatte byen Hama for et voldsomt bombardement sideløbende med angrebene på Homs; der henviser til, at de syriske myndigheder samtidig fastholder, at de er oppe imod ”terroristgrupper” og vil fortsætte kampen, indtil ro og orden er genoprettet;

D.

der henviser til, at præsident Bashar al-Assads mange løfter om reformer og amnesti aldrig er blevet indfriet, og at regimet har mistet al troværdighed og legitimitet, hvilket har ført til krav fra store dele af det internationale samfund om, at præsidenten træder tilbage;

E.

der henviser til, at en fransk journalist er blevet dræbt og en nederlandsk journalist såret, mens de var i færd med at udføre det afgørende arbejde at levere uafhængig information om begivenhederne i Syrien; der henviser til, at de syriske myndigheder fortsat nægter at give udenlandske journalister adgang til landet; der henviser til, at vidneberetninger fra syriske flygtninge, borgeres rapporteringer inde fra Syrien og billeder oploadet fra mobiltelefoner via enkeltstående satellitforbindelser fortsat er hovedkilden til de oplysninger, der kommer ud af landet;

F.

der henviser til, at Den Arabiske Liga besluttede at søge støtte i FN’s Sikkerhedsråd til en politisk løsning i Syrien; der henviser til, at Russiske Føderation og Kina den 4. februar 2012 nedlagde veto mod en resolution fra FN's Sikkerhedsråd, der støttede Den Arabiske Ligas opfordring til en inklusiv og fredelig politisk proces under syrisk ledelse; der henviser til, at Den Arabiske Ligas observatørmission i Syrien den 28. januar 2012 blev stillet i bero på grund af den kritiske forværring af situationen;

G.

der henviser til, at yderligere restriktive EU-foranstaltninger mod det syriske regime trådte i kraft den 18. januar 2012, herunder et forbud mod eksport af udstyr til overvågning af telekommunikation til det syriske regimes brug, et forbud mod deltagelse i visse infrastrukturprojekter og investeringer i sådanne projekter, og yderligere restriktioner på overførsler af midler og levering af finansielle tjenesteydelser;

H.

der henviser til, at listen over personer, foretagender og organer, der er underkastet EU’s restriktive foranstaltninger, den 23. januar 2012 blev udvidet med 22 personer, der er ansvarlige for menneskerettighedsovertrædelser, og med 8 foretagender der yder finansiel støtte til regimet;

I.

der henviser til, at USA som reaktion på den tiltagende vold og bekymrende sikkerhedssituation har lukket sin ambassade i Syrien; der henviser til, at Frankrig, Italien, Nederlandene, Spanien, Det Forenede Kongerige, Tyskland og Belgien har hjemkaldt deres ambassadører fra Syrien; der henviser til, at Golfstaternes Samarbejdsråd og Tunesien har hjemkaldt deres ambassadører og besluttet at udvise de syriske ambassadører fra deres hovedstæder;

J.

der henviser til, at titusindvis af syriske flygtninge siden marts 2011 har søgt tilflugt i Tyrkiet; der henviser til, at Tyrkiet spiller en stadig mere betydningsfuld rolle på internationalt plan i indsatsen mod volden i Syrien;

K.

der henviser til, at den dystre situation i Syrien allerede har haft en negativ indvirkning på situationen i Libanon og at der frygtes en snarlig eskalering over grænsen, hvilket nødvendigvis vil påvirke hele regionen med uforudsigelige implikationer og virkninger til følge;

L.

der henviser til, at Rusland fortsat sælger våben til det syriske regime og har en flådebase i Syrien; der henviser til, at EU opretholder en embargo på militærudstyr over for Syrien og til, at et russisk skib blev opbragt på Cypern og derefter ifølge de cypriotiske myndigheder fortsatte til Syrien under falsk foregivende; der henviser til, at omstændighederne ved denne episode aldrig er blevet officielt og offentligt klarlagt af den højtstående repræsentants kontor;

M.

der henviser til, at FN’s menneskerettighedshøjkommissær opfordrede til, at Syrien stilles for Den Internationale Straffedomstol på anklage om forbrydelser mod menneskeheden efter UNHRC’s særlige møde om Syrien i december og baseret på undersøgelsesresultaterne i rapporten fra FN’s uafhængige internationale undersøgelseskommission, og til at FN’s generalsekretær den 15. januar 2012 udtalte, at undertrykkelsen er en fremgangsmåde, der ender i en blindgyde;

1.

beklager dybt, at Rusland og Kina anvendte deres vetoret i FN's Sikkerhedsråd til at blokere for udkastet til en resolution om Syrien og dermed stemte imod Den Arabiske Ligas forslag om en fredelig magtoverdragelse, hvilket af Assad-regimet blev opfattet som et grønt lys til at optrappe undertrykkelsesmetoderne med indsættelse af tunge våben og vilkårlig magtanvendelse mod ubevæbnede civile; gentager sin opfordring til medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd og især Rusland og Kina om at påtage sig deres ansvar for at sikre, at den voldelige undertrykkelse af det syriske folk øjeblikkeligt bringes til ophør; fortsætter med at støtte EU's og dets medlemsstaters indsats på dette område;

2.

opfordrer den højtstående repræsentant til at gøre sig de ihærdigste bestræbelser på at sikre vedtagelsen af en resolution i FN’s Sikkerhedsråd i samarbejde med både Rusland og Kina;

3.

opfordrer Rusland, den syriske regerings største oversøiske våbenleverandør, til omgående at standse sine våbenleverancer til Syrien, og opfordrer EU til at oprette en sort liste over selskaber, der leverer våben til Syrien; opfordrer i denne sammenhæng alle EU-aktører til fuldt ud at respektere Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport, som har til formål at forhindre eksport af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse eller bidrage til regional ustabilitet;

4.

fordømmer igen på det kraftigste det syriske regimes brutale undertrykkelse af befolkningen, navnlig i byen Homs; udtrykker sin dybeste bekymring over de syriske myndigheders alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder massearrestationer, udenretslige henrettelser, vilkårlige tilbageholdelser, bortførelser, tortur og mishandling af tilbageholdte, herunder børn; understreger, at der ikke må nægtes lægehjælp til personer, der er blevet såret under voldhandlingerne;

5.

er bekymret over, at ifølge UNICEF’s appel af 7. februar 2012 og rapporten fra den uafhængige internationale undersøgelseskommission om Syrien af 23. november 2011 har næsten 400 børn mistet livet siden volden brød ud i Syrien i marts 2011 og næsten 380 børn – heraf nogle under 14 år – er blevet vilkårligt anholdt og udsat for tortur og seksuel vold under tilbageholdelsen; fordømmer på det kraftigste alle krænkelser af menneskerettighederne, herunder børns rettigheder, som Syriens militær og sikkerhedsstyrker begår, og opfordrer den syriske regering til at bringe alle krænkelser af børns rettigheder og andre menneskerettigheder til standsning;

6.

udtrykker sin dybeste medfølelse med de pårørende til ofrene; beundrer det syriske folks mod og beslutsomhed og støtter ihærdigt deres ambitioner om at opnå fuldstændig respekt for demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt en garanti for bedre økonomiske og sociale forhold;

7.

gentager sin opfordring til præsident Bashar al-Assad og hans regime om at træde tilbage omgående for at give plads for en demokratisk overgang i Syrien;

8.

opfordrer til, at volden mod det syriske folk standses, at tropper og kampvogne trækkes ud af byerne og til, at alle tilbageholdte demonstranter, politiske fanger, menneskerettighedsforkæmpere, bloggere og journalister løslades, og at internationale humanitære organisationer og menneskerettighedsorganisationer samt den internationale presse gives fuld adgang til landet;

9.

gentager sin opfordring til uafhængige og gennemsigtige undersøgelser af de syriske myndigheders og militær- og sikkerhedsstyrkers udbredte, systematiske og omfattende krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for at sikre, at alle gerningsmændene bag disse handlinger, som muligvis udgør forbrydelser mod menneskeheden, drages til ansvar af det internationale samfund; er af den opfattelse, at klare mekanismer for fastlæggelse af ansvar skal ligge til grund for FN’s Sikkerhedsråds bestræbelser på at løse den syriske krise og støtter samtidig op om FN’s menneskerettighedshøjkommissærs opfordring til, at Syrien stilles for Den Internationale Straffedomstol;

10.

gentager sin støtte til Den Arabiske Ligas bestræbelser på at bringe volden til ophør og fremme en politisk løsning i Syrien; glæder sig over Den Arabiske Ligas beslutning om at øge samarbejdet med FN; tager til efterretning, at Den Arabiske Liga har besluttet at suspendere sin observatørmission til Syrien som reaktion på, at myndighederne har intensiveret volden;

11.

glæder sig over den højtstående repræsentants støtte til oprettelsen af kontaktgruppen for ”venner af det syriske folk” for lande, der støtter den demokratiske forandring i Syrien, herunder Tyrkiet og medlemmer af Den Arabiske Liga; glæder sig over den højtstående repræsentants tilkendegivelse af, at hun vil deltage i denne kontaktgruppes første møde i Tunesien den 24. februar 2012;

12.

opfordrer Rådet til at træffe en fælles beslutning om at tilbagekalde alle ambassadører fra Syrien og suspendere de diplomatiske forbindelser med de syriske ambassadører i EU’s medlemsstater; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant til at styrke EU-delegationen i Damaskus med kapacitet til humanitær indsats og til at gøre ligesådan overalt, hvor det er nødvendigt;

13.

glæder sig over EU’s engagement for fortsat at arbejde på at øge det internationale pres på det syriske regime; støtter afgørelsen fra Rådet (udenrigsanliggender) af 23. januar 2012 om at indføre nye restriktive foranstaltninger over for det syriske regime og opfordrer til yderligere målrettede sanktioner i denne sammenhæng;

14.

glæder sig over Kommissionens beslutning af 3. februar 2012 om at yde humanitær bistand (på 3 mio. EUR) til hjælp for nødlidende i både Syrien og dets nabolande;

15.

bifalder og støtter den syriske oppositions vedvarende bestræbelser på at skabe en forenet platform både inden og uden for landet, holde sig i løbende kontakt med det internationale samfund, herunder navnlig Den Arabiske Liga, og arbejde hen imod en fælles vision for Syriens fremtid og overgangen til et demokratisk styre; opfordrer indtrængende EU til at intensivere sin politiske, tekniske, kommunikationsmæssige og humanitære støtte til oppositionen;

16.

opfordrer til en fredelig og reel overgang til demokrati, der opfylder det syriske folks legitime krav og er baseret på inklusiv dialog med inddragelse af alle demokratiske kræfter og dele af det syriske samfund i den hensigt at iværksætte en proces for vidtgående demokratiske reformer, der tager hensyn til behovet for at sikre national forsoning og dermed fastholder forpligtelsen til at sikre respekten for mindretallenes rettigheder; opfordrer EU til at støtte alle den syriske oppositions forsøg på at samle sig og opstille en klar dagsorden for et demokratisk Syrien;

17.

er alvorligt bekymret for, at de syriske myndigheders intimidering måske udvides til at omfatte oppositionsaktivister i eksil;

18.

glæder sig den store støtte, som Tyrkiet har udvist over for den syriske befolkning, herunder ved at modtage flygtninge langs den syrisk-tyrkiske grænse og ved at tillade den syriske opposition at organisere sig; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant til at gøre sig de ihærdigste bestræbelser på at indlede drøftelser med Tyrkiet, Den Arabiske Liga og den syriske opposition vedrørende etableringen af humanitære korridorer langs den syrisk-tyrkiske grænse;

19.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Russiske Føderations regering og parlament, Folkerepublikken Kinas regering og parlament, Den Tyrkiske Republiks regering og parlament, De Forenede Nationers generalsekretær, Den Arabiske Ligas generalsekretær og Den Syriske Arabiske Republiks regering og parlament.