This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012DC0337
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE COUNCIL on the application of Article 263 (1) of Council Directive 2006/112/EC concerning the reduction of timeframes
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om anvendelse af artikel 263, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF om forkortelse af frister
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om anvendelse af artikel 263, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF om forkortelse af frister
/* COM/2012/0337 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om anvendelse af artikel 263, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF om forkortelse af frister /* COM/2012/0337 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om anvendelse af artikel 263, stk. 1, i
Rådets direktiv 2006/112/EF om forkortelse af frister 1. Indledning I overensstemmelse med
artikel 2 i Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008
skal Kommissionen på grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne senest
den 30. juni 2011 forelægge en rapport, der evaluerer virkningen
af artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF på medlemsstaternes
kapacitet til at bekæmpe momsunddragelse i forbindelse med leveringer af varer
og ydelser inden for Fællesskabet samt hensigtsmæssigheden af de
valgmuligheder, der gives i nævnte artikels stk. 1a-1c, og som om
nødvendigt er ledsaget af passende forslag. En af medlemsstaternes største
bekymringer i forbindelse med svigagtige transaktioner var, at oplysningerne i
oversigterne først var tilgængelige efter seks måneder, hvilket var alt
for sent i risikoanalyseøjemed. Derfor
var Kommissionens første initiativ på området at forelægge et forslag til
ændring af momsdirektivet med henblik på at forkorte fristen for indgivelse af
oversigten til en måned. Vedtagelsen af direktiv
2008/117/EF af 16. december 2008 var en første reaktion på
opfordringen fra medlemsstaterne til at styrke momssystemet og bistå dem i
deres indsats for at bekæmpe momsunddragelse. Direktivet ændrede artikel 263, stk. 1, i
direktiv 2006/112/EF, som giver mulighed for at forkorte de obligatoriske
frister for momsangivelse af grænseoverskridende transaktioner samt forkorte
fristerne for udveksling af sådanne oplysninger mellem medlemsstaterne med
henblik på at gøre det muligt hurtigere at spore momsunddragelse, navnlig for
så vidt angår "momskarruseller". I
denne artikel, der skulle have været gennemført senest
den 1. januar 2010, fastlægges det, at: der fra den 1. januar 2010
som hovedregel skal indgives momsangivelser for grænseoverskridende
transaktioner på månedsbasis medlemsstaterne dog kan
give erhvervsdrivende med en omsætning på under 50 000 EUR (ekskl. moms)
tilladelse til kvartalsvis indgivelse i forbindelse med grænseoverskridende
levering af varer (eventuelt 100 000 EUR indtil
den 31. december 2011) samt give alle tjenesteudbydere
tilladelse til fortsat at indgive oversigterne kvartalsvis. Kommissionens rapport omfatter
følgende hovedområder: · I hvilket omfang har fremskyndelsen af udveklingen af
oplysninger forbedret medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe
momsunddragelse? Har det eksempelvis sikret hurtigere sporing af
"forsvundne forhandlere" eller forbedret de nationale
risikostyringssystemer? · Har valgmulighederne i artikel 263 i
direktiv 2006/112/EF haft virkning på målet om at forbedre medlemsstaternes
kapacitet til at bekæmpe momsunddragelse og samtidig mindsket de
administrative byrder for virksomhederne i tråd med Lissabonstrategien? · Hvilken virkning har forkortelsen af fristen
for indgivelse af oversigter og de forskellige valgmuligheder haft på virksomhederne,
når det tages i betragtning, at Lissabonstrategien sigter mod at mindske de
administrative byrder for virksomhederne? For at give medlemsstaterne
tid til at gøre deres erfaringer med, hvordan de nye bestemmelser fungerer,
besluttede Kommissionen at forlænge fristen for indgivelse af rapporten. 2. Informationskilder, der er anvendt ved
evalueringen af anvendelsen af artikel 263, stk. 1 Gennemførelsen og anvendelsen
af artikel 263, stk. 1, henhører under medlemsstaternes nationale
ansvar. Evalueringen kunne
således udelukkende baseres på oplysninger modtaget fra medlemsstaterne.
Med henblik på at indsamle de oplysninger, der var
nødvendige for at evaluere virkningen af den nyligt vedtagne lovgivning, sendte
Kommissionen to spørgeskemaer til medlemsstaterne, nemlig et forud
for gennemførelsen af de nye bestemmelser og et andet efter gennemførelsen
heraf. Det vigtigste mål med spørgeskemaerne
var at sammenligne situationen i medlemsstaterne inden gennemførelsen af de
forkortede frister med situationen i medlemsstaterne efter gennemførelsen af
den nye lovgivning. Det er vigtigt at bemærke,
at ikke alle medlemsstaterne var i stand til at anvende de nye bestemmelser
pr. 1. januar 2010. Derudover
besvarede kun 22 medlemsstater spørgeskemaet, og detaljeringsgraden i
svarene var undertiden utilstrækkelig til, at der kunne foretages en
hensigtsmæssig analyse. For
så vidt angår virkningen af forkortelsen af fristerne og valgmulighederne for
virksomhederne, søgte Kommissionen at indhente de nødvendige oplysninger gennem
en undersøgelse[1]. Til dette formål bestilte
den en ekspertundersøgelse fra PwC med det formål at undersøge det
forretningsmæssige perspektiv. Undersøgelsen
blev leveret i oktober 2011 og er tilgængelig på Kommissionens websted på
følgende adresse: http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/publications/studies/index_en.htm 3. Vigtigste resultater 3.1. Kort beskrivelse af
medlemsstaternes gennemførelse af de nye bestemmelser i den artikel 263,
stk. 1, i deres nationale lovgivning[2] I henhold til de nye
bestemmelser i artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF er
hovedreglen, at oversigter i forbindelse med levering af varer inden for
Fællesskabet, herunder fiktive leveringer, og ydelser fra den 1. januar 2010
skal udarbejdes for hver kalendermåned inden for en frist, der ikke overstiger
en måned, og efter procedurer, der fastlægges af medlemsstaterne. Analysen viser, at
gennemførelsen (i praksis) af artikel 263, stk. 1, i direktiv
2006/112/EF og navnlig valgmulighederne heri ikke er ensartet. F.eks.: –
17 medlemsstater har
gennemført undtagelsen om indgivelse af oversigter kvartalsvis, mens
10 medlemsstater ikke har gennemført den –
5 medlemsstater har gjort
anvendelsen af undtagelsen obligatorisk, mens 12 medlemsstater har gjort
den frivillig –
2 medlemsstater har
særskilte oversigter for henholdsvis varer og ydelser, mens de øvrige
25 medlemsstater har en kombineret oversigt. I 4 medlemsstater kan der være forskellige
rapporteringsperioder for levering af varer, herunder fiktive leveringer, inden
for Fællesskabet på den ene side og ydelser på den anden side –
22 medlemsstater kræver
elektronisk indgivelse (i 10 medlemsstater er der dog undtagelser), mens
5 andre medlemsstater har gjort elektronisk indgivelse frivillig. Tabellen i bilag 1 har
til formål at sammenfatte denne komplekse situation. 3.2. Konsekvenser for
skattemyndighederne 3.2.1. Virkning på
skattemyndighedernes arbejde Størstedelen af medlemsstaterne
bekræftede, at oplysningerne fra oversigterne anvendes ligesom før indførelsen
af rapporteringsperioden på månedsbasis. Et større antal oversigter indgives imidlertid nu både for
varer og tjenesteydelser. Mens en række medlemsstater
(herunder CY, DE, PL, SK, SI og UK) oplyste, at de oplevede en større
administrativ byrde for skattemyndigheden, som følge af at oversigterne nu
indgives oftere, forsvarede andre medlemsstater (f.eks. ES) denne situation,
fordi den nu giver dem mulighed for at fordele arbejdsbyrden bedre hen over
hele året og således undgå flaskehalse hvert kalenderkvartal. En anden årsag til den øgede arbejdsbyrde,
der blev anført, er inddragelsen af tjenesteydelser i oversigten, hvilket er en
anden nyskabelse som følge af vedtagelsen af momspakken. Størstedelen af
medlemsstaterne mener, at forkortelsen af fristerne kan øge
skattemyndighedernes effektivitet gennem hurtigere udveksling af oplysninger,
en mere effektiv risikoanalyse, mere effektive revisioner og større fordele for
Eurofisc. Det blev også fremhævet, at
der er en tendens til, at der nu kan træffes mere nøjagtige beslutninger, lige
som behovet for at udsende anmodninger om oplysninger også er blevet mindre. 3.2.2. Virkning på risikoanalyse Generelt oplyste
medlemsstaterne, at der, til trods for at de nu modtager data fra oversigter på
månedsbasis, på nuværende tidspunkt endnu ikke er foretaget ændringer i deres
praksis for risikoanalyse. I en
stor del af medlemsstaterne anvendes samme parametre som før. Nogle medlemsstater (f.eks. HU og FI) har meddelt, at de
har planer om at modernisere deres risikoanalysesystemer ved at indføre
yderligere parametre. Det blev også fremhævet,
at den kendsgerning, at oplysningerne modtages hurtigere, selv om der anvendes
samme data som før, gør det muligt for skattemyndighederne at reagere hurtigere
på uregelmæssigheder. For så vidt angår
databehandlingstiden, svarede de fleste medlemsstater, at der generelt ikke var
brug for yderligere ressourcer i forbindelse med risikoanalyseprocessen, da
dataene fra oversigterne allerede var en komponent i den overordnede
risikovurdering af skatteyderne. Det
lader til at være vanskeligt at beregne de nødvendige ressourcer til
risikoanalyse alene. Yderligere kommentarer
fra medlemsstaterne indikerede, at de undertiden fortsat udfører risikoanalyser
kvartalsvis, ganske enkelt fordi det er en meget tidskrævende opgave, mens
andre udtrykkeligt oplyste, at gennemførelsen af forkortelsen af fristerne
ville kræve, at skattemyndighederne afsætter flere ressourcer, både menneskelige
ressourcer og it‑ressourcer, hvis fordelene ved at modtage oplysninger på
månedsbasis skulle udnyttes fuldt ud. 3.2.3. Virkning på revisioner Oplysningerne fra oversigterne
anvendes sædvanligvis i udvælgelsesfasen (udvælgelse af revisioner) og i revisionsfasen
(gennemførelse af revisioner). Disse oplysninger anvendes til
revision i alle medlemsstater. Det
er en vigtig del af risikovurderingssystemet generelt, da data fra oversigter
giver mere detaljerede oplysninger om transaktioner inden for Fællesskabet
inden for et bestemt tidsrum. Den generelle
procedure er at sammenligne oversigterne med momsangivelser og kontrollere
momsregistreringsnumrenes gyldighed gennem VIES. I tilfælde af risiko fører foreløbige resultater i forbindelse med
uoverensstemmelser mellem data generelt til yderligere undersøgelser, herunder
anmodninger om oplysninger til andre medlemsstater, hvis der er tale om handel
inden for Fællesskabet: Jo hurtigere denne
analyse foretages, desto hurtigere kan der gennemføres en revision. De forkortede frister har ikke ændret denne praksis, men de
har gjort det muligt for revisionsmyndigheden hurtigere at sende forespørgsler
eller uopfordrede oplysninger til den medlemsstat, hvor varerne er erhvervet. 3.2.4. Virkning på sporingen af
uregelmæssigheder og momsunddragelse Visse medlemsstater (f.eks.
GR, LT og RO) rapporterede om en stigning i antallet af sporede
"forsvundne forhandlere", men langt størstedelen af medlemsstaterne
oplyste, at det endnu var for tidligt at sige, om de forkortede frister havde
ført til en stigning i sporingen af uregelmæssigheder. Medlemsstaterne indsendte ikke tal herom. Det blev fremhævet, at selv om
der ikke som sådan var sporet flere uregelmæssigheder, var det vigtigt at
bemærke, at forkortelsen af fristen for indgivelse af oversigten kombineret med
en momsangivelse på månedsbasis havde forkortet det tidsrum, hvori et selskab
til omgåelse af beskatning (conduitselskab) kunne operere, inden det blev
opdaget. Derudover blev det bemærket,
at det, fordi medlemsstaterne fortsat kan anvende andre rapporteringsperioder
for oversigterne end for momsangivelserne, ikke var muligt at foretage en
systematisk kontrol af oplysningerne i momsangivelserne i forhold til de
oplysninger, der modtages fra oversigten hver måned. Eurofiscs rolle i en mere
systematisk sporing af conduitselskaber blev vurderet som nyttig, og den
tidlige sporing udløste flere revisioner, der blev indledt på et tidligere
tidspunkt, end hidtil. Desværre
anførte de fleste medlemsstater ikke oplysninger om antallet af opdagede
tilfælde af momsunddragelse og det relevante afgiftsbeløb siden indførelsen af
de nye bestemmelser. Få medlemsstater (LT, GR og
EE) havde sporet visse (potentielle) tilfælde af momsunddragelse i forbindelse
med ydelser, men de fleste medlemsstater anførte ikke specifikke tal for det
momsafgiftsbeløb, der var tabt som følge af unddragelse i disse tilfælde. Det lader til, at det er for tidligt at
vurdere virkningen af indførelsen af data om tjenesteydelser i oversigterne. 3.2.5. Virkning af valgmulighederne Medlemsstaterne blev spurgt,
om de havde oplevet, at den kendsgerning, at medlemsstaterne anvender
forskellige valgmuligheder, havde haft negativ indflydelse på deres mulighed
for at anvende de modtagne oplysninger. Med udgangspunkt i de modtagne svar lader det til, at
krydsrevisionen af oplysninger mellem leveringsmedlemsstaten og
erhvervelsesmedlemsstaten er problematisk. Den
kendsgerning, at der anvendes forskellige rapporteringsperioder og
valgmuligheder i de enkelte medlemsstater, har gjort det vanskeligere hurtigere
at sammenligne oplysninger i erhvervelsesmedlemsstaten. Det er naturligvis næsten umuligt systematisk at foretage
sammenligninger på månedsbasis, når (en del af) oplysningerne kun indgives
kvartalsvis. Ikke desto mindre blev det her
fremhævet, at valgmulighederne kun gælder for lavrisikoområder, og eftersom
alle er fuldt ud bevidste om de muligheder, der anvendes i de forskellige
medlemsstater, bør vanskeligheder opstået som følge af disse valgmuligheder
ikke overdrives. Det kan konkluderes, at
svarene klart viser, at de fleste medlemsstater mener, at anvendelsen af
forskellige valgmuligheder og rapporteringsperioder udgør en alvorlig hindring
for en hurtig og nøjagtig evaluering af data. Derfor kan de mulige fordele ved en forkortelse af
fristerne ikke udnyttes fuldt ud. 3.2.6. Konklusion Generelt har medlemsstaterne
fortsat brug for mere tid til at tage nøje bestik af den nye situation og
foretage en omfattende, kvantitativ analyse. Visse medlemsstater var også sent ude med at få gennemført
de nye bestemmelser fuldt ud, hvilket forhindrede dem i at levere en mere
omfattende analyse. Ikke desto mindre lader de nye
bestemmelser i artikel 263, stk. 1, til at have haft en positiv
virkning på effektiviteten af bekæmpelsen af momsunddragelse. Indførelsen af den forkortede frist for
indgivelse af oversigter og registrering i VIES opfattes af medlemsstaterne som
en stor forbedring i forbindelse med deres risikoanalyse. Hurtigere udveksling af oplysninger fører således til
hurtigere kontroller og revisioner. Anvendelsen af forskellige
lofter, valgmuligheder og rapporteringsperioder er nu den største hindring for
at sikre mere effektive procedurer for sporing af momsunddragelse og
risikovurdering. En mindre
forskelligartet anvendelse af bestemmelserne, både for så vidt angår
forskellige rapporteringsperioder og forskelle mellem medlemsstaterne, ville
øge den fordel, som medlemsstaterne kan drage af den forkortede frist for
indgivelse af oversigter. 3.3. Erfaringer fra et
forretningsmæssigt synspunkt 3.3.1. Indledende bemærkning Det er nødvendigt at tage
visse begrænsninger og forholdsregler i betragtning, når konklusionerne i den
eksterne leverandørs undersøgelse evalueres. Navnlig skal det erindres, at stikprøven bestående af
23 virksomheder i caseundersøgelsen er for lille til, at der kunne drages
faste konklusioner. Den eksterne leverandør
har erkendt, at ingen af virksomhederne i stikprøven var berørt af
valgmulighederne. Det skyldtes, at
virksomhederne i stikprøven enten overskred loftet i artikel 263,
stk. 1a, eller at de havde valgt ikke at udnytte muligheden for en
alternativ rapporteringsperiode. Derudover var det, da
momspakken skulle gennemføres samtidig med bestemmelserne i artikel 263,
stk. 1, vanskeligt for virksomhederne at adskille omkostningerne som følge
af disse bestemmelser fra de generelle omkostninger ved gennemførelsen af
momspakken. Det viste sig også
umuligt at identificere de omkostninger, der var forbundet med inddragelsen af
leveringen af ydelser inden for Fællesskabet i oversigterne, da det er
almindelig forretningspraksis at sammenkoble leveringer med tjenesteydelser. Eftersom den eksterne
leverandør klart anførte, at de kvantitative resultater af undersøgelsen er
af vejledende karakter og bør behandles med forsigtighed, fokuserer
Kommissionens dokument i næste afsnit på den kvalitative feedback fra
virksomhederne i caseundersøgelsen. 3.3.2. Virkning på den administrative
byrde og omkostninger ved overholdelsen Med udgangspunkt i
undersøgelsen sætter den kvalitative feedback fra de 23 virksomheder i
caseundersøgelsen fokus på nogle relevante betragtninger om virkningen af
gennemførelsen af artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF. Selv om indgivelse af
oversigter på månedsbasis og sammenholdelse på månedsbasis af data
identificeres som yderligere administrative byrder, motiverer de også
virksomhederne til oftere at udføre interne kontroller. Det vil få positiv indflydelse på kvaliteten af
virksomhedsdata. Fremadrettet forventer
størstedelen af virksomhederne derfor en positiv balance mellem de
administrative udgifter og de fordele, der opnås i form af forbedret
datakvalitet og -pålidelighed. Automatiseringsgraden har stor
indflydelse på den opfattede kompleksitet og på de administrative omkostninger. Indførelsen af automatiserede interne
processer indebærer en betydelig engangsudgift for virksomhederne, fordi de
skal ændre/opdatere deres systemer og forvalte de interne ændringer. Samtidig sætter virksomhederne pris på, at det vil føre til
lavere løbende udgifter over tid. Fraværet af harmonisering i
EU, for så vidt angår frister, format og detaljeringsgrad for indgivelsen, er
særlig byrdefuld for virksomheder med flere forretningssteder eller
registreringer i EU. Nogle
deltagere mener endvidere, at en harmonisering af fristerne bør følges op af en
harmonisering af indgivelsesprocedurerne, nemlig. i retning af elektronisk
indgivelse og især en enkel, brugervenlig grænseflade, der forenkler
indgivelsen på månedsbasis mest muligt. Virksomheder, der både leverer
varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet eller kun leverer
tjenesteydelser inden for Fællesskabet, oplever vanskeligheder med at indsamle
fyldestgørende oplysninger til udarbejdelse af oversigterne. Især er det opfattelsen, at medtagelsen af
tjenesteydelser indebærer en større detaljeringsgrad end før
den 1. januar 2010. Virksomhederne i
caseundersøgelsen anfører, at de i højere grad kommunikerer med
skattemyndighederne. Da flere
leveringer (leveringer af tjenesteydelser inden for Fællesskabet) skal
inddrages i hyppigere oversigter, og da der oftere foretages berigtigelser, er
der en tendens til, at skattemyndighederne har flere spørgsmål, der kræver
opfølgning fra virksomhedernes side end før gennemførelsen af den nye
lovgivning. De opfattelser, som
virksomhederne i caseundersøgelsen giver udtryk for, kan opsummeres på følgende
tre måder: –
efter visse virksomheders
opfattelse har de lovgivningsmæssige ændringer neutral virkning på driften med
den vigtige undtagelse, at der er engangsomkostninger forbundet med at opdatere/ændre
deres system, hvilket opfattes som et vigtigt omkostningselement –
andre virksomheder anfører en
stærk præference for situationen før gennemførelsen af artikel 263,
stk. 1, i direktiv 2006/112/EF og antyder, at den har ført til vigtige nye
omkostningsfaktorer, selv om de ikke kunne præcisere, hvorvidt disse
omkostninger primært skyldtes, at tjenesteydelser nu er inddraget i oversigten,
eller at fristen for indgivelsen er blevet forkortet til én måned; –
en række virksomheder ser de
fordele, som den nye situation vil få fremadrettet, og fremhæver bl.a. forbedret
datakvalitet og færre tilfælde af skattesvig. 3.3.3. Potentiel virkning af en mere
harmoniseret situation, hvor medlemsstaterne anvender samme frist uden
undtagelser og lofter Den potentielle virkning af en
mere harmoniseret situation kan vurderes som positiv fra et kvalitativt
synspunkt. Virksomhederne
anfører da også, at de forventer, at harmoniseringen af medlemsstaternes
lovgivning på området vil reducere omkostningerne. De peger endvidere på, at harmoniseringen af fristerne bør
følges op af en harmonisering af indgivelsesproceduren – dvs. en bevægelse hen
imod obligatorisk elektronisk indgivelse i alle medlemsstaterne og især en
enkel, brugervenlig grænseflade, der gør indgivelse på månedsbasis så nem som
muligt. 3.3.4. Konklusion I undersøgelsen blev det
konkluderet, at der er brug for yderligere analyser for at veje den supplerende
engangsomkostning og tilbagevendende omkostning for virksomhederne som følge af
den nye momslovgivning op imod målet med og fordelene ved den nye
momslovgivning, navnlig en mindskelse af momsdifferencen gennem hurtigere
sporing af momsunddragelse og mindsket risiko for momskarruseler. Det ville også være til fordel
for erhvervslivet, da det ville indebære en mindsket risiko for ufrivilligt at
blive involveret i og holdt ansvarlig for momsunddragelse.
Det vil således også bidrage til at begrænse
momsunddragelse og illoyal konkurrence fra virksomheder, der begår
overtrædelser. Der kan foretages yderligere
analyser af, hvordan den tilbagevendende omkostning kan sænkes ved f.eks. at
harmonisere indgivelsesprocedurerne gennem en enkel, brugervenlig grænseflade
for alle medlemsstaterne og/eller ved at acceptere, at XML-filer uploades i
samme format i alle medlemsstater. 4. Afsluttende bemærkninger Generelt mente
medlemsstaterne, at det var for tidligt fuldt ud at evaluere virkningen af den
forkortede frist for indgivelse af oversigter. Kommissionen erkender, at medlemsstaterne vil have brug for
mere tid til at justere deres risikoanalysesystemer og fuldt ud drage fordel af
den lovgivningsmæssige ændring. Ikke desto mindre er det på
nuværende tidspunkt klart, at medlemsstaterne i vid udstrækning opfatter den
hurtigere tilgængelighed af oplysningerne i oversigterne som en reel fordel for
deres mulighed for hurtigere at identificere svigagtige transaktioner. Ud over den hurtige udveksling af
oplysninger gennem Eurofiscnetværket gør disse nye bestemmelser det muligt for
medlemsstaterne at sætte hurtigere ind over for lovovertrædere end tidligere. På den anden side opfattes den
valgmulighed, der gør det muligt for medlemsstaterne at anvende forskellige
rapporteringsperioder, fortsat som en hindring for, at tiltaget opnår fuld
effekt inden for risikovurdering og forebyggelse af svig. Ud fra et forretningsmæssigt
synspunkt er det klart, at en forkortelse af fristen for indgivelse af
oversigterne fører til øgede administrative omkostninger, da antallet af
oversigter, der skal indgives, er steget betydeligt. Derudover har det ført til øget kommunikation med
skattemyndighederne, eftersom data oftere skal berigtiges eller bekræftes.
Når det er sagt, bør den kendsgerning, at
oplysningerne nu skal angives mere regelmæssigt på månedsbasis, betyde, at
deres pålidelighed stiger. Generelt mener Kommissionen
ikke, at det kan konkluderes, at rapporten afslører tilstrækkelige elementer
til at retfærdiggøre et forslag til ændring af de gældende bestemmelser på
nuværende tidspunkt. Såfremt nye
elementer måtte dukke op fremover, vil Kommissionen dog muligvis genoverveje en
ændring af bestemmelserne. Bilag Figur 1: Anvendelse af valgmuligheder 1. Ingen undtagelse fra oversigten på månedsbasis || 2. Undtagelse fra oversigten på månedsbasis 2a. Undtagelse frivillig || 2b. Undtagelse obligatorisk Før(1) og efter 1. januar 2010 || Pr. 1. januar 2010 || Før(1) og efter 1. januar 2010 || Pr. 1. januar 2010 || Før(1) og efter 1. januar 2010 || Pr. 1. januar 2010 Bulgarien Frankrig || Cypern Estland Finland Grækenland Letland Litauen Rumænien Slovenien || Østrig Irland Italien || Belgien Danmark Tyskland Luxembourg Malta Polen Sverige Nederlandene Det Forenede Kongerige || Portugal || Tjekkiet Ungarn Slovakiet Spanien (1) Udelukkende for varer Figur 2: Særskilte
og kombinerede oversigter 1. Særskilt oversigt || 2. Kombineret oversigt 2a. Samme periodicitet || 2b. Forskellig periodicitet Frankrig Luxembourg || Østrig Italien Belgien Letland Bulgarien Litauen Cypern Malta Tjekkiet Polen Danmark Portugal Estland Rumænien Finland Slovakiet Grækenland Slovenien Ungarn Spanien Sverige || Tyskland Irland Nederlandene Det Forenede Kongerige Figur 3: Indgivelse i papirform og/eller elektronisk
indgivelse af oversigterne Elektronisk indgivelse 1. Obligatorisk || 2. Obligatorisk, men med undtagelser || 3. Frivillig 1a. Før og efter 1. januar 2010 || 1b. Pr. 1. januar 2010 || 2a. Før og efter 1. januar 2010 || 2b. Pr. 1. januar 2010 Bulgarien Portugal Slovenien Spanien || Cypern(1) Tjekkiet Danmark(1) Ungarn Italien Letland(2) Malta Slovakiet || Østrig Belgien Frankrig Tyskland Grækenland Irland Nederlandene || Finland Luxembourg Rumænien || Estland Litauen Polen Sverige Det Forenede Kongerige (1)
Berigtigelser kan indgives i papirform; (2) Pr. 1. januar 2011. [1] PricewaterhouseCoopers:
Ekspertundersøgelse om spørgsmål i forbindelse med en
forkortet frist og valgmulighederne i forbindelse med indgivelse af oversigter
– anvendelse af artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF (som
ændret ved direktiv 2008/117/EF). [2] Den korte
beskrivelse er hentet fra PwC's undersøgelse.