52012DC0337

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om anvendelse af artikel 263, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF om forkortelse af frister

1.           Indledning

I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 skal Kommissionen på grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne senest den 30. juni 2011 forelægge en rapport, der evaluerer virkningen af artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF på medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe momsunddragelse i forbindelse med leveringer af varer og ydelser inden for Fællesskabet samt hensigtsmæssigheden af de valgmuligheder, der gives i nævnte artikels stk. 1a-1c, og som om nødvendigt er ledsaget af passende forslag.

En af medlemsstaternes største bekymringer i forbindelse med svigagtige transaktioner var, at oplysningerne i oversigterne først var tilgængelige efter seks måneder, hvilket var alt for sent i risikoanalyseøjemed. Derfor var Kommissionens første initiativ på området at forelægge et forslag til ændring af momsdirektivet med henblik på at forkorte fristen for indgivelse af oversigten til en måned.

Vedtagelsen af direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 var en første reaktion på opfordringen fra medlemsstaterne til at styrke momssystemet og bistå dem i deres indsats for at bekæmpe momsunddragelse. Direktivet ændrede artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF, som giver mulighed for at forkorte de obligatoriske frister for momsangivelse af grænseoverskridende transaktioner samt forkorte fristerne for udveksling af sådanne oplysninger mellem medlemsstaterne med henblik på at gøre det muligt hurtigere at spore momsunddragelse, navnlig for så vidt angår "momskarruseller". I denne artikel, der skulle have været gennemført senest den 1. januar 2010, fastlægges det, at:

der fra den 1. januar 2010 som hovedregel skal indgives momsangivelser for grænseoverskridende transaktioner på månedsbasis

medlemsstaterne dog kan give erhvervsdrivende med en omsætning på under 50 000 EUR (ekskl. moms) tilladelse til kvartalsvis indgivelse i forbindelse med grænseoverskridende levering af varer (eventuelt 100 000 EUR indtil den 31. december 2011) samt give alle tjenesteudbydere tilladelse til fortsat at indgive oversigterne kvartalsvis.

Kommissionens rapport omfatter følgende hovedområder:

·        I hvilket omfang har fremskyndelsen af udveklingen af oplysninger forbedret medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe momsunddragelse? Har det eksempelvis sikret hurtigere sporing af "forsvundne forhandlere" eller forbedret de nationale risikostyringssystemer?

·        Har valgmulighederne i artikel 263 i direktiv 2006/112/EF haft virkning på målet om at forbedre medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe momsunddragelse og samtidig mindsket de administrative byrder for virksomhederne i tråd med Lissabonstrategien?

·        Hvilken virkning har forkortelsen af fristen for indgivelse af oversigter og de forskellige valgmuligheder haft på virksomhederne, når det tages i betragtning, at Lissabonstrategien sigter mod at mindske de administrative byrder for virksomhederne?

For at give medlemsstaterne tid til at gøre deres erfaringer med, hvordan de nye bestemmelser fungerer, besluttede Kommissionen at forlænge fristen for indgivelse af rapporten.

2.           Informationskilder, der er anvendt ved evalueringen af anvendelsen af artikel 263, stk. 1

Gennemførelsen og anvendelsen af artikel 263, stk. 1, henhører under medlemsstaternes nationale ansvar. Evalueringen kunne således udelukkende baseres på oplysninger modtaget fra medlemsstaterne. Med henblik på at indsamle de oplysninger, der var nødvendige for at evaluere virkningen af den nyligt vedtagne lovgivning, sendte Kommissionen to spørgeskemaer til medlemsstaterne, nemlig et forud for gennemførelsen af de nye bestemmelser og et andet efter gennemførelsen heraf. Det vigtigste mål med spørgeskemaerne var at sammenligne situationen i medlemsstaterne inden gennemførelsen af de forkortede frister med situationen i medlemsstaterne efter gennemførelsen af den nye lovgivning. Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle medlemsstaterne var i stand til at anvende de nye bestemmelser pr. 1. januar 2010. Derudover besvarede kun 22 medlemsstater spørgeskemaet, og detaljeringsgraden i svarene var undertiden utilstrækkelig til, at der kunne foretages en hensigtsmæssig analyse.

For så vidt angår virkningen af forkortelsen af fristerne og valgmulighederne for virksomhederne, søgte Kommissionen at indhente de nødvendige oplysninger gennem en undersøgelse[1]. Til dette formål bestilte den en ekspertundersøgelse fra PwC med det formål at undersøge det forretningsmæssige perspektiv. Undersøgelsen blev leveret i oktober 2011 og er tilgængelig på Kommissionens websted på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/publications/studies/index_en.htm

3.           Vigtigste resultater

3.1.        Kort beskrivelse af medlemsstaternes gennemførelse af de nye bestemmelser i den artikel 263, stk. 1, i deres nationale lovgivning[2]

I henhold til de nye bestemmelser i artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF er hovedreglen, at oversigter i forbindelse med levering af varer inden for Fællesskabet, herunder fiktive leveringer, og ydelser fra den 1. januar 2010 skal udarbejdes for hver kalendermåned inden for en frist, der ikke overstiger en måned, og efter procedurer, der fastlægges af medlemsstaterne.

Analysen viser, at gennemførelsen (i praksis) af artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF og navnlig valgmulighederne heri ikke er ensartet.

F.eks.:

– 17 medlemsstater har gennemført undtagelsen om indgivelse af oversigter kvartalsvis, mens 10 medlemsstater ikke har gennemført den

– 5 medlemsstater har gjort anvendelsen af undtagelsen obligatorisk, mens 12 medlemsstater har gjort den frivillig

– 2 medlemsstater har særskilte oversigter for henholdsvis varer og ydelser, mens de øvrige 25 medlemsstater har en kombineret oversigt. I 4 medlemsstater kan der være forskellige rapporteringsperioder for levering af varer, herunder fiktive leveringer, inden for Fællesskabet på den ene side og ydelser på den anden side

– 22 medlemsstater kræver elektronisk indgivelse (i 10 medlemsstater er der dog undtagelser), mens 5 andre medlemsstater har gjort elektronisk indgivelse frivillig.

Tabellen i bilag 1 har til formål at sammenfatte denne komplekse situation.

3.2.        Konsekvenser for skattemyndighederne

3.2.1.     Virkning på skattemyndighedernes arbejde

Størstedelen af medlemsstaterne bekræftede, at oplysningerne fra oversigterne anvendes ligesom før indførelsen af rapporteringsperioden på månedsbasis. Et større antal oversigter indgives imidlertid nu både for varer og tjenesteydelser.

Mens en række medlemsstater (herunder CY, DE, PL, SK, SI og UK) oplyste, at de oplevede en større administrativ byrde for skattemyndigheden, som følge af at oversigterne nu indgives oftere, forsvarede andre medlemsstater (f.eks. ES) denne situation, fordi den nu giver dem mulighed for at fordele arbejdsbyrden bedre hen over hele året og således undgå flaskehalse hvert kalenderkvartal. En anden årsag til den øgede arbejdsbyrde, der blev anført, er inddragelsen af tjenesteydelser i oversigten, hvilket er en anden nyskabelse som følge af vedtagelsen af momspakken.

Størstedelen af medlemsstaterne mener, at forkortelsen af fristerne kan øge skattemyndighedernes effektivitet gennem hurtigere udveksling af oplysninger, en mere effektiv risikoanalyse, mere effektive revisioner og større fordele for Eurofisc.

Det blev også fremhævet, at der er en tendens til, at der nu kan træffes mere nøjagtige beslutninger, lige som behovet for at udsende anmodninger om oplysninger også er blevet mindre.

3.2.2.     Virkning på risikoanalyse

Generelt oplyste medlemsstaterne, at der, til trods for at de nu modtager data fra oversigter på månedsbasis, på nuværende tidspunkt endnu ikke er foretaget ændringer i deres praksis for risikoanalyse. I en stor del af medlemsstaterne anvendes samme parametre som før. Nogle medlemsstater (f.eks. HU og FI) har meddelt, at de har planer om at modernisere deres risikoanalysesystemer ved at indføre yderligere parametre. Det blev også fremhævet, at den kendsgerning, at oplysningerne modtages hurtigere, selv om der anvendes samme data som før, gør det muligt for skattemyndighederne at reagere hurtigere på uregelmæssigheder.

For så vidt angår databehandlingstiden, svarede de fleste medlemsstater, at der generelt ikke var brug for yderligere ressourcer i forbindelse med risikoanalyseprocessen, da dataene fra oversigterne allerede var en komponent i den overordnede risikovurdering af skatteyderne. Det lader til at være vanskeligt at beregne de nødvendige ressourcer til risikoanalyse alene. Yderligere kommentarer fra medlemsstaterne indikerede, at de undertiden fortsat udfører risikoanalyser kvartalsvis, ganske enkelt fordi det er en meget tidskrævende opgave, mens andre udtrykkeligt oplyste, at gennemførelsen af forkortelsen af fristerne ville kræve, at skattemyndighederne afsætter flere ressourcer, både menneskelige ressourcer og it‑ressourcer, hvis fordelene ved at modtage oplysninger på månedsbasis skulle udnyttes fuldt ud.

3.2.3.     Virkning på revisioner

Oplysningerne fra oversigterne anvendes sædvanligvis i udvælgelsesfasen (udvælgelse af revisioner) og i revisionsfasen (gennemførelse af revisioner).

Disse oplysninger anvendes til revision i alle medlemsstater. Det er en vigtig del af risikovurderingssystemet generelt, da data fra oversigter giver mere detaljerede oplysninger om transaktioner inden for Fællesskabet inden for et bestemt tidsrum. Den generelle procedure er at sammenligne oversigterne med momsangivelser og kontrollere momsregistreringsnumrenes gyldighed gennem VIES. I tilfælde af risiko fører foreløbige resultater i forbindelse med uoverensstemmelser mellem data generelt til yderligere undersøgelser, herunder anmodninger om oplysninger til andre medlemsstater, hvis der er tale om handel inden for Fællesskabet: Jo hurtigere denne analyse foretages, desto hurtigere kan der gennemføres en revision. De forkortede frister har ikke ændret denne praksis, men de har gjort det muligt for revisionsmyndigheden hurtigere at sende forespørgsler eller uopfordrede oplysninger til den medlemsstat, hvor varerne er erhvervet.

3.2.4.     Virkning på sporingen af uregelmæssigheder og momsunddragelse

Visse medlemsstater (f.eks. GR, LT og RO) rapporterede om en stigning i antallet af sporede "forsvundne forhandlere", men langt størstedelen af medlemsstaterne oplyste, at det endnu var for tidligt at sige, om de forkortede frister havde ført til en stigning i sporingen af uregelmæssigheder. Medlemsstaterne indsendte ikke tal herom.

Det blev fremhævet, at selv om der ikke som sådan var sporet flere uregelmæssigheder, var det vigtigt at bemærke, at forkortelsen af fristen for indgivelse af oversigten kombineret med en momsangivelse på månedsbasis havde forkortet det tidsrum, hvori et selskab til omgåelse af beskatning (conduitselskab) kunne operere, inden det blev opdaget.

Derudover blev det bemærket, at det, fordi medlemsstaterne fortsat kan anvende andre rapporteringsperioder for oversigterne end for momsangivelserne, ikke var muligt at foretage en systematisk kontrol af oplysningerne i momsangivelserne i forhold til de oplysninger, der modtages fra oversigten hver måned.

Eurofiscs rolle i en mere systematisk sporing af conduitselskaber blev vurderet som nyttig, og den tidlige sporing udløste flere revisioner, der blev indledt på et tidligere tidspunkt, end hidtil. Desværre anførte de fleste medlemsstater ikke oplysninger om antallet af opdagede tilfælde af momsunddragelse og det relevante afgiftsbeløb siden indførelsen af de nye bestemmelser.

Få medlemsstater (LT, GR og EE) havde sporet visse (potentielle) tilfælde af momsunddragelse i forbindelse med ydelser, men de fleste medlemsstater anførte ikke specifikke tal for det momsafgiftsbeløb, der var tabt som følge af unddragelse i disse tilfælde. Det lader til, at det er for tidligt at vurdere virkningen af indførelsen af data om tjenesteydelser i oversigterne.

3.2.5.     Virkning af valgmulighederne

Medlemsstaterne blev spurgt, om de havde oplevet, at den kendsgerning, at medlemsstaterne anvender forskellige valgmuligheder, havde haft negativ indflydelse på deres mulighed for at anvende de modtagne oplysninger. Med udgangspunkt i de modtagne svar lader det til, at krydsrevisionen af oplysninger mellem leveringsmedlemsstaten og erhvervelsesmedlemsstaten er problematisk. Den kendsgerning, at der anvendes forskellige rapporteringsperioder og valgmuligheder i de enkelte medlemsstater, har gjort det vanskeligere hurtigere at sammenligne oplysninger i erhvervelsesmedlemsstaten. Det er naturligvis næsten umuligt systematisk at foretage sammenligninger på månedsbasis, når (en del af) oplysningerne kun indgives kvartalsvis.

Ikke desto mindre blev det her fremhævet, at valgmulighederne kun gælder for lavrisikoområder, og eftersom alle er fuldt ud bevidste om de muligheder, der anvendes i de forskellige medlemsstater, bør vanskeligheder opstået som følge af disse valgmuligheder ikke overdrives.

Det kan konkluderes, at svarene klart viser, at de fleste medlemsstater mener, at anvendelsen af forskellige valgmuligheder og rapporteringsperioder udgør en alvorlig hindring for en hurtig og nøjagtig evaluering af data. Derfor kan de mulige fordele ved en forkortelse af fristerne ikke udnyttes fuldt ud.

3.2.6.     Konklusion

Generelt har medlemsstaterne fortsat brug for mere tid til at tage nøje bestik af den nye situation og foretage en omfattende, kvantitativ analyse. Visse medlemsstater var også sent ude med at få gennemført de nye bestemmelser fuldt ud, hvilket forhindrede dem i at levere en mere omfattende analyse.

Ikke desto mindre lader de nye bestemmelser i artikel 263, stk. 1, til at have haft en positiv virkning på effektiviteten af bekæmpelsen af momsunddragelse. Indførelsen af den forkortede frist for indgivelse af oversigter og registrering i VIES opfattes af medlemsstaterne som en stor forbedring i forbindelse med deres risikoanalyse. Hurtigere udveksling af oplysninger fører således til hurtigere kontroller og revisioner.

Anvendelsen af forskellige lofter, valgmuligheder og rapporteringsperioder er nu den største hindring for at sikre mere effektive procedurer for sporing af momsunddragelse og risikovurdering. En mindre forskelligartet anvendelse af bestemmelserne, både for så vidt angår forskellige rapporteringsperioder og forskelle mellem medlemsstaterne, ville øge den fordel, som medlemsstaterne kan drage af den forkortede frist for indgivelse af oversigter.

3.3.        Erfaringer fra et forretningsmæssigt synspunkt

3.3.1.     Indledende bemærkning

Det er nødvendigt at tage visse begrænsninger og forholdsregler i betragtning, når konklusionerne i den eksterne leverandørs undersøgelse evalueres. Navnlig skal det erindres, at stikprøven bestående af 23 virksomheder i caseundersøgelsen er for lille til, at der kunne drages faste konklusioner. Den eksterne leverandør har erkendt, at ingen af virksomhederne i stikprøven var berørt af valgmulighederne. Det skyldtes, at virksomhederne i stikprøven enten overskred loftet i artikel 263, stk. 1a, eller at de havde valgt ikke at udnytte muligheden for en alternativ rapporteringsperiode.

Derudover var det, da momspakken skulle gennemføres samtidig med bestemmelserne i artikel 263, stk. 1, vanskeligt for virksomhederne at adskille omkostningerne som følge af disse bestemmelser fra de generelle omkostninger ved gennemførelsen af momspakken. Det viste sig også umuligt at identificere de omkostninger, der var forbundet med inddragelsen af leveringen af ydelser inden for Fællesskabet i oversigterne, da det er almindelig forretningspraksis at sammenkoble leveringer med tjenesteydelser.

Eftersom den eksterne leverandør klart anførte, at de kvantitative resultater af undersøgelsen er af vejledende karakter og bør behandles med forsigtighed, fokuserer Kommissionens dokument i næste afsnit på den kvalitative feedback fra virksomhederne i caseundersøgelsen.

3.3.2.     Virkning på den administrative byrde og omkostninger ved overholdelsen

Med udgangspunkt i undersøgelsen sætter den kvalitative feedback fra de 23 virksomheder i caseundersøgelsen fokus på nogle relevante betragtninger om virkningen af gennemførelsen af artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF.

Selv om indgivelse af oversigter på månedsbasis og sammenholdelse på månedsbasis af data identificeres som yderligere administrative byrder, motiverer de også virksomhederne til oftere at udføre interne kontroller. Det vil få positiv indflydelse på kvaliteten af virksomhedsdata. Fremadrettet forventer størstedelen af virksomhederne derfor en positiv balance mellem de administrative udgifter og de fordele, der opnås i form af forbedret datakvalitet og -pålidelighed.

Automatiseringsgraden har stor indflydelse på den opfattede kompleksitet og på de administrative omkostninger. Indførelsen af automatiserede interne processer indebærer en betydelig engangsudgift for virksomhederne, fordi de skal ændre/opdatere deres systemer og forvalte de interne ændringer. Samtidig sætter virksomhederne pris på, at det vil føre til lavere løbende udgifter over tid.

Fraværet af harmonisering i EU, for så vidt angår frister, format og detaljeringsgrad for indgivelsen, er særlig byrdefuld for virksomheder med flere forretningssteder eller registreringer i EU. Nogle deltagere mener endvidere, at en harmonisering af fristerne bør følges op af en harmonisering af indgivelsesprocedurerne, nemlig. i retning af elektronisk indgivelse og især en enkel, brugervenlig grænseflade, der forenkler indgivelsen på månedsbasis mest muligt.

Virksomheder, der både leverer varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet eller kun leverer tjenesteydelser inden for Fællesskabet, oplever vanskeligheder med at indsamle fyldestgørende oplysninger til udarbejdelse af oversigterne. Især er det opfattelsen, at medtagelsen af tjenesteydelser indebærer en større detaljeringsgrad end før den 1. januar 2010.

Virksomhederne i caseundersøgelsen anfører, at de i højere grad kommunikerer med skattemyndighederne. Da flere leveringer (leveringer af tjenesteydelser inden for Fællesskabet) skal inddrages i hyppigere oversigter, og da der oftere foretages berigtigelser, er der en tendens til, at skattemyndighederne har flere spørgsmål, der kræver opfølgning fra virksomhedernes side end før gennemførelsen af den nye lovgivning.

De opfattelser, som virksomhederne i caseundersøgelsen giver udtryk for, kan opsummeres på følgende tre måder:

– efter visse virksomheders opfattelse har de lovgivningsmæssige ændringer neutral virkning på driften med den vigtige undtagelse, at der er engangsomkostninger forbundet med at opdatere/ændre deres system, hvilket opfattes som et vigtigt omkostningselement

– andre virksomheder anfører en stærk præference for situationen før gennemførelsen af artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF og antyder, at den har ført til vigtige nye omkostningsfaktorer, selv om de ikke kunne præcisere, hvorvidt disse omkostninger primært skyldtes, at tjenesteydelser nu er inddraget i oversigten, eller at fristen for indgivelsen er blevet forkortet til én måned;

– en række virksomheder ser de fordele, som den nye situation vil få fremadrettet, og fremhæver bl.a. forbedret datakvalitet og færre tilfælde af skattesvig.

3.3.3.     Potentiel virkning af en mere harmoniseret situation, hvor medlemsstaterne anvender samme frist uden undtagelser og lofter

Den potentielle virkning af en mere harmoniseret situation kan vurderes som positiv fra et kvalitativt synspunkt. Virksomhederne anfører da også, at de forventer, at harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning på området vil reducere omkostningerne. De peger endvidere på, at harmoniseringen af fristerne bør følges op af en harmonisering af indgivelsesproceduren – dvs. en bevægelse hen imod obligatorisk elektronisk indgivelse i alle medlemsstaterne og især en enkel, brugervenlig grænseflade, der gør indgivelse på månedsbasis så nem som muligt.

3.3.4.     Konklusion

I undersøgelsen blev det konkluderet, at der er brug for yderligere analyser for at veje den supplerende engangsomkostning og tilbagevendende omkostning for virksomhederne som følge af den nye momslovgivning op imod målet med og fordelene ved den nye momslovgivning, navnlig en mindskelse af momsdifferencen gennem hurtigere sporing af momsunddragelse og mindsket risiko for momskarruseler.

Det ville også være til fordel for erhvervslivet, da det ville indebære en mindsket risiko for ufrivilligt at blive involveret i og holdt ansvarlig for momsunddragelse. Det vil således også bidrage til at begrænse momsunddragelse og illoyal konkurrence fra virksomheder, der begår overtrædelser.

Der kan foretages yderligere analyser af, hvordan den tilbagevendende omkostning kan sænkes ved f.eks. at harmonisere indgivelsesprocedurerne gennem en enkel, brugervenlig grænseflade for alle medlemsstaterne og/eller ved at acceptere, at XML-filer uploades i samme format i alle medlemsstater.

4.           Afsluttende bemærkninger

Generelt mente medlemsstaterne, at det var for tidligt fuldt ud at evaluere virkningen af den forkortede frist for indgivelse af oversigter. Kommissionen erkender, at medlemsstaterne vil have brug for mere tid til at justere deres risikoanalysesystemer og fuldt ud drage fordel af den lovgivningsmæssige ændring.

Ikke desto mindre er det på nuværende tidspunkt klart, at medlemsstaterne i vid udstrækning opfatter den hurtigere tilgængelighed af oplysningerne i oversigterne som en reel fordel for deres mulighed for hurtigere at identificere svigagtige transaktioner. Ud over den hurtige udveksling af oplysninger gennem Eurofiscnetværket gør disse nye bestemmelser det muligt for medlemsstaterne at sætte hurtigere ind over for lovovertrædere end tidligere.

På den anden side opfattes den valgmulighed, der gør det muligt for medlemsstaterne at anvende forskellige rapporteringsperioder, fortsat som en hindring for, at tiltaget opnår fuld effekt inden for risikovurdering og forebyggelse af svig.

Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er det klart, at en forkortelse af fristen for indgivelse af oversigterne fører til øgede administrative omkostninger, da antallet af oversigter, der skal indgives, er steget betydeligt. Derudover har det ført til øget kommunikation med skattemyndighederne, eftersom data oftere skal berigtiges eller bekræftes. Når det er sagt, bør den kendsgerning, at oplysningerne nu skal angives mere regelmæssigt på månedsbasis, betyde, at deres pålidelighed stiger.

Generelt mener Kommissionen ikke, at det kan konkluderes, at rapporten afslører tilstrækkelige elementer til at retfærdiggøre et forslag til ændring af de gældende bestemmelser på nuværende tidspunkt. Såfremt nye elementer måtte dukke op fremover, vil Kommissionen dog muligvis genoverveje en ændring af bestemmelserne.

Bilag

Figur 1: Anvendelse af valgmuligheder

1. Ingen undtagelse fra oversigten på månedsbasis || 2. Undtagelse fra oversigten på månedsbasis

2a. Undtagelse frivillig || 2b. Undtagelse obligatorisk

Før(1) og efter 1. januar 2010 || Pr. 1. januar 2010 || Før(1) og efter 1. januar 2010 || Pr. 1. januar 2010 || Før(1) og efter 1. januar 2010 || Pr. 1. januar 2010

Bulgarien Frankrig || Cypern Estland Finland Grækenland Letland Litauen Rumænien Slovenien || Østrig Irland Italien || Belgien Danmark Tyskland Luxembourg Malta Polen Sverige Nederlandene Det Forenede Kongerige || Portugal || Tjekkiet Ungarn Slovakiet Spanien

(1) Udelukkende for varer

Figur 2: Særskilte og kombinerede oversigter

1. Særskilt oversigt || 2. Kombineret oversigt

2a. Samme periodicitet || 2b. Forskellig periodicitet

Frankrig Luxembourg || Østrig               Italien Belgien              Letland Bulgarien           Litauen Cypern             Malta Tjekkiet            Polen Danmark           Portugal Estland              Rumænien Finland              Slovakiet Grækenland      Slovenien Ungarn              Spanien Sverige || Tyskland Irland Nederlandene Det Forenede Kongerige

Figur 3: Indgivelse i papirform og/eller elektronisk indgivelse af oversigterne

Elektronisk indgivelse

1. Obligatorisk || 2. Obligatorisk, men med undtagelser || 3. Frivillig

1a. Før og efter 1. januar 2010 || 1b. Pr. 1. januar 2010 || 2a. Før og efter 1. januar 2010 || 2b. Pr. 1. januar 2010

Bulgarien Portugal Slovenien Spanien || Cypern(1) Tjekkiet Danmark(1) Ungarn Italien Letland(2) Malta Slovakiet || Østrig Belgien Frankrig Tyskland Grækenland Irland Nederlandene || Finland Luxembourg Rumænien || Estland Litauen Polen Sverige Det Forenede Kongerige

(1) Berigtigelser kan indgives i papirform; (2) Pr. 1. januar 2011.

[1]               PricewaterhouseCoopers: Ekspertundersøgelse om spørgsmål i forbindelse med en forkortet frist og valgmulighederne i forbindelse med indgivelse af oversigter – anvendelse af artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF (som ændret ved direktiv 2008/117/EF).

[2]               Den korte beskrivelse er hentet fra PwC's undersøgelse.