This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012DC0122
REPORT FROM THE COMMISSION on the overall operation of official controls in the Member States on food safety, animal health and animal welfare, and plant health
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den offentlige kontrol i almindelighed i medlemsstaterne af fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd samt plantesundhed
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den offentlige kontrol i almindelighed i medlemsstaterne af fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd samt plantesundhed
/* COM/2012/0122 final - 2012/ () */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den offentlige kontrol i almindelighed i medlemsstaterne af fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd samt plantesundhed /* COM/2012/0122 final - 2012/ () */
INDHOLDSFORTEGNELSE 1..... Baggrund. 1 2..... EU's fødevarekæde. 2 3..... Oversigt over EU's fødevaresikkerhedskontrol 3 3.1. Oversigt over medlemsstaternes
årlige rapporter 3 3.2. Resultater af Kommissionens kontrolaktiviteter
i medlemsstaterne. 11 3.3. Andre kilder til information om
kontrol i medlemsstaterne. 22 3.4. Kommissionens opfølgning og
håndhævelse. 23 4..... Konklusioner 25
1.
Baggrund
I henhold til artikel 44, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 882/2004[1]
(i det følgende benævnt "forordningen om foderstof- og
fødevarekontrol") skal medlemsstaterne hvert år forelægge Kommissionen en
rapport om gennemførelsen af deres flerårige nationale kontrolplaner, som er
fastlagt i overensstemmelse med artikel 41 i denne forordning. Rapporterne skal
indeholde: a)
en beskrivelse af ændringer i de flerårige
nationale kontrolplaner for at tage hensyn til bl.a. ændringer i lovgivning,
nye sygdomme eller risikofaktorer, ny videnskab, resultater af tidligere
kontrol og væsentlige organisatoriske ændringer b)
resultater af kontrol og audit, der er gennemført i
det forløbne år i medfør af den nationale kontrolplan c)
den form for manglende overholdelse, der er
konstateret ved kontrollen, og antallet af sådanne tilfælde d)
foranstaltninger, der skal sikre, at den nationale
kontrolplan iværksættes, herunder håndhævelsesforanstaltninger og resultaterne
heraf. I henhold til artikel 44, stk. 4 og 6, i
forordningen skal Kommissionen hvert år udarbejde og forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om medlemsstaternes kontrol i almindelighed,
i lyset af: a)
de årlige rapporter, som medlemsstaterne har
fremlagt b)
EU's audit[2]
og tilsyn, som er gennemført i medlemsstaterne c)
samt alle andre relevante oplysninger. Kommissionen forelagde sin første rapport for
Europa-Parlamentet og Rådet i august 2010[3].
Hovedformålet med rapporten var at give en første screening af de data og
oplysninger om offentlig kontrol, der var indeholdt i de første årlige
rapporter fra medlemsstaterne. Den indeholdt også et sammendrag af resultaterne
af EU's audit og tilsyn. Den blev drøftet af medlemsstaterne i Den Stående
Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed i september 2010. Europa-Parlamentets
Miljøudvalg og Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter drøftede den i
oktober 2010. Kommissionen har indledt drøftelser med
medlemsstaterne om de spørgsmål, der blev taget op i den første rapport,
navnlig om, hvordan indsamlingen og behandlingen af data om offentlig kontrol
kan strømlines og standardiseres. Denne anden rapport har en noget anden
indfaldsvinkel end den første. Den sigter mod at give et overblik over EU's
fødevaresikkerhedskontrol, der ikke er begrænset til det seneste år, hvor der
er årsrapporter til rådighed fra alle medlemsstater, men trækker på de seneste
oplysninger fra alle tre hovedkilder til oplysninger om kontrol med henblik på
at give en så ajourført redegørelse som muligt for, hvordan EU's kontrolsystem
fungerer. De vigtigste kilder til denne rapport er: a)
årlige rapporter fra medlemsstaterne for 2008 og 2009, b) resultaterne af
Kommissionens kontrolaktiviteter i perioden 2008-2010 og c) andre relevante
oplysninger om kontrollen, herunder: · de seneste rapporter fra medlemsstaterne om kontrollen i specifikke
sektorer · resultaterne af EU's hurtige varslingssystemer (det hurtige
varslingssystem for fødevarer og foder - RASFF, systemet for anmeldelse af
dyresygdomme - ADNS og varslingssystemet for trusler mod plantesundheden -
Europhyt) ·
drøftelser og afgørelser om kontrol i Den Stående
Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed og Den Stående Komité for Plantesundhed · en gennemgang af tilfælde af overtrædelser, der er knyttet til
svagheder i kontrolsystemerne i medlemsstaterne.
2.
EU's fødevarekæde
For at forstå, hvordan EU's system for
offentlig kontrol i fødevarekæden (herunder kontrol, som er nødvendig for at
sikre plantesundhed, dyresundhed og dyrevelfærd) fungerer, er det
hensigtsmæssigt først at få en idé om, hvor omfattende og kompleks EU's fødevarekæde
er. Ifølge de seneste data fra Eurostat ligger værdien af den samlede
produktion i EU's fødevarekæde på ca. 750 mia. EUR. Den samlede
beskæftigelse i sektoren, lige fra primærproduktion til detail- og
restaurantsektoren, er på over 48 mio. Der er ca. 14 mio. primære
landbrugsproducenter og tre mio. fødevarevirksomhedsledere, som er aktive i
EU's fødevarekæde fra fødevarefremstilling til detail- og restaurantsektoren.
Disse samlede tal giver en idé om fødevareindustriens størrelse. Den er enorm,
men også meget varieret og kompleks. F.eks. inden for primærproduktion varierer
landbrugsbedrifternes gennemsnitlige størrelse fra ca. 90 ha i lande som
Tjekkiet til ca. 50 ha i lande som Det Forenede Kongerige, Frankrig og
Tyskland og til mindre end 8 ha i andre lande som Polen, Bulgarien og
Rumænien. Der er også stor variation i de former for landbrug, der praktiseres i
EU, hvilket i vid udstrækning skyldes agroklimatiske forhold, men også
landbrugstraditioner, som går langt tilbage i tiden. Der er ca. 300 000 fødevareforarbejdningsvirksomheder
i EU. For mange produkters vedkommende – såsom vin, olivenolie, æg og ost – kan
forarbejdningen dog varetages af landbrugsbedrifter i stedet for
forarbejdningsvirksomheder. Hvis man udelukkende fokuserede på forarbejdningssektoren,
ville man undervurdere den samlede størrelse og kompleksitet af EU's
fødevaresystem. Navnlig inden for forarbejdningssektoren tegner et lille antal
virksomheder, som opererer globalt, sig for en meget stor andel af
produktionen. F.eks. inden for mejerisektoren varetager 1 % af
virksomhederne over 60 % af den samlede produktion i EU. Uden for primærproduktionen
findes det største antal fødevarevirksomhedsledere sidst i fødevarekæden,
nemlig i detail- og restaurantsektoren. Der er over en million
fødevaredetailhandlere i EU, hvoraf mange er små familiedrevne virksomheder,
selv om et lille antal store supermarkedskæder dominerer sektoren målt i samlet
salg. Der er næsten 1,4 mio. restauranter og andre serveringssteder.
3.
Oversigt
over EU's fødevaresikkerhedskontrol
3.1.
Oversigt over medlemsstaternes årlige rapporter
EU har udviklet en omfattende og detaljeret
lovgivning, der skal sikre, at de fødevarer, der tilbydes forbrugerne gennem
dette store og komplekse fødevareproduktionssystem, er sikre og sunde.
Grundprincipperne i EU's foderstof- og fødevarelovgivning er fastlagt i
forordning (EF) nr. 178/2002[4].
Ifølge denne forordning har fødevarevirksomhederne det primære ansvar for, at
fødevarerne er sikre gennem hele fødevarekæden fra primærproduktion til det
endelige salg til forbrugeren. Medlemsstaterne er forpligtet til at overvåge og
kontrollere, at virksomhederne opfylder kravene i EU-lovgivningen om fødevare-
og foderstofsikkerhed (herunder dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed). De
skal anvende et kontrolsystem i dette øjemed. Forordning (EF) nr. 882/2004 bestemmer,
hvordan denne kontrol skal tilrettelægges og gennemføres. Den fastsætter i alt
væsentligt generelle regler for offentlig kontrol med, om EU's bestemmelser om
sikkerhed i fødevarekæden overholdes korrekt. Forordningen pålægger navnlig
medlemsstaterne krav i forbindelse med kontrol af: ·
at virksomhedslederne overholder de
sektorspecifikke retlige krav, eller ·
at varer, der skal bringes i omsætning på EU's
marked (og som enten er produceret i EU eller importeret fra tredjelande),
overholder standarderne og kravene i den sektorspecifikke lovgivning. Derudover udfører medlemsstaternes
myndigheder andre officielle opgaver i henhold til forordning (EF) nr.
882/2004, f.eks. med henblik på at bekæmpe eller udrydde agenser, der
forårsager dyresygdomme (f.eks. test for visse sygdomme inden for rammerne af et
program, epidemiologisk undersøgelse som følge af et udbrud, vaccination mod
dyresygdomme eller aflivning af dyr, der er inficeret med patogener). Forordning (EF) nr. 882/2004 indeholder også
detaljerede regler om den kontrol, som Kommissionens tjenestegrene skal
foretage af medlemsstaterne for at kontrollere, at de overholder
forpligtelserne i den sektorspecifikke lovgivning og i forordning (EF) nr.
882/2004. Medlemsstaterne skal etablere og gennemføre flerårige nationale
kontrolplaner for at opfylde kravene i forordningen. Disse planer dækker typisk
en periode på mellem tre og fem år og blev første gang anvendt fra begyndelsen
af 2007. Medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen en årlig rapport om
gennemførelsen af deres flerårige nationale kontrolplaner. Der er modtaget
årlige rapporter for 2007, 2008 og 2009. Resultaterne af Kommissionens første analyse
af de nationale rapporter var sammenfattet i dens oversigtsrapport fra sidste
år, KOM(2010) 441. Det var i denne rapport meget vanskeligt at drage konklusioner
for EU som helhed på grund af de store afvigelser mellem de nationale rapporter
i henseende til såvel struktur som indhold og manglen på harmoniserede
kontroldata. Dette kendetegner fortsat rapporterne for 2008 og 2009 og
afspejler til dels de betydelige forskelle mellem medlemsstaterne i
landbrugsstrukturer, administrativ kultur og størrelse. Ikke desto mindre er
rapporternes sammenlignelighed blevet forbedret markant som følge af a) den
erfaring, som medlemsstaterne har fået i forbindelse med udarbejdelsen, og b)
Kommissionens løbende og aktive dialog med medlemsstaterne med henblik på
yderligere at forbedre indholdet og navnlig sammenligneligheden. Da de fleste
medlemsstater nu har stillet oplysninger til rådighed med treårige intervaller,
kan der udledes nogle interessante tendenser og udviklingsforløb over tid. De
er sammenfattet nedenfor. Indsamling og
analyse af data Et fælles træk ved de
fleste rapporter er, at der gøres en stadig større indsats for at forbedre
indsamlingen af data om antallet og typen af afsluttede kontroller og om
resultaterne heraf. I bestræbelserne på at opnå effektivitet er pålidelige
ajourførte data vigtige for at vurdere resultaterne og opstille prioriteter for
kontrolaktiviteterne fremadrettet. Selv om der i de årlige rapporter gøres
opmærksom på mange nye og igangværende initiativer i den retning, synes der kun
at finde en begrænset udveksling af knowhow og erfaring sted mellem de
forskellige kontrolmyndigheder i eller mellem medlemsstaterne indbyrdes. Kommissionen
oplyste i sin årsrapport fra sidste år, at den i samarbejde med medlemsstaterne
agtede at undersøge, hvordan det betydelige potentiale for elektronisk
overførsel og analyse af data kan udnyttes til at opnå forenkling og
standardisering på EU-plan. Arbejdet hermed er nu gået i gang, og dette kan
igen være til gavn for medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen af deres
egne informationsstyringssystemer. Samlede
resultatangivelser Ifølge Kommissionens retningslinjer
vedrørende rapporternes struktur og indhold skal hver national myndighed
foretage en samlet angivelse af resultaterne af sit kontrolsystem hvert år. Disse
angivelser er af varierende kvalitet. I de fleste rapporter er de begrænset til
en generel erklæring om, at kontrollen er blevet udført i overensstemmelse med
de planlagte ordninger, at de generelle standarder for fødevaresikkerhed,
dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed er tilfredsstillende, og at de
tilfælde af manglende overholdelse, som måtte være konstateret, normalt er af
mindre alvorlig karakter. Nogle rapporter giver dog en mere omfattende og
dokumenteret vurdering baseret på et sæt resultatindikatorer. I nogle tilfælde
vedrører disse indikatorer kun antallet og typen af gennemførte kontroller og oplysninger
om, hvorvidt de er i overensstemmelse med de oprindelige planer. I andre
tilfælde (Frankrig, Finland, Sverige og Slovakiet) går indikatorerne videre og
har til formål at måle resultatet i forhold til forekomsten af specifikke
dyresygdomme eller fødevarebårne sygdomme. I Frankrig gøres der også forsøg på
at kortlægge omkostningerne ved kontrollen i en række specifikke områder. Fremskridt i gennemførelsen af flerårige
nationale kontrolplaner Kravet om, at medlemsstaterne skal indføre
integrerede flerårige nationale kontrolplaner, der omfatter alle
kontrolaktiviteter i hele fødevarekæden fra jord til bord, var en stor
udfordring. De nationale kontrolsystemer i de fleste lande er yderst komplekse,
idet der ofte er mange forskellige organisationer involveret i de forskellige
aspekter af kontrollen med fødevarer og foderstoffer, dyresundhed, dyrevelfærd
og plantesundhed. I de fleste medlemsstater ville disse forskellige
organisationer tidligere kun have haft ringe erfaring med at samarbejde om
udarbejdelsen af integrerede kontrolplaner. Endvidere er det operationelle
ansvar for gennemførelsen af kontrol overladt til regionale og lokale
myndigheder i de fleste medlemsstater. Sikringen af, at deres aktiviteter var
fuldt integreret i de nationale planer på en konsekvent og sammenhængende måde,
krævede, at de nationale myndigheder styrkede mekanismerne for høring af og
kommunikation med deres regionale og lokale myndigheder. Det fremgår af de
årlige rapporter om gennemførelsen af planerne, at der er gjort betydelige
fremskridt med indførelsen af strukturerne og procedurerne for integrering af
kontrolplanerne fra alle aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan. De
fleste myndigheders største udfordring er nu at udvikle informations- og
kommunikationssystemer, der kan tilvejebringe nøjagtige data om den gennemførte
kontrol og resultaterne heraf, sådan at resultaterne af de flerårige nationale
kontrolplaner kan vurderes nøjagtigt over tid, og at opstille kontrolmål, der
er tilpasset risikobaserede prioriteringer. Registrering af
fødevarevirksomhedsledere Effektiv sporbarhed af fødevarer fra den
oprindelige kilde til den endelige bestemmelse er et centralt princip i EU's
kontrolsystem for fødevaresikkerhed. Hovedhjørnestenen i systemet er en
omfattende registrering af alle virksomhedsledere, et effektivt system for
identifikation af dyr og sporbarhed af foderstoffer og fødevarer. Der er gjort
betydelige fremskridt med registreringen af fødevarevirksomheder. På
foderområdet er registreringen af mindre foderstofvirksomheder dog endnu ikke
afsluttet. Med hensyn til sporbarheden af dyr er der nogle åbenbare mangler i
forbindelse med identifikationen af kvæg og svin og navnlig i systemerne for
får, geder og heste. Risikovurdering og
prioritering Forordning (EF) nr. 882/2004 kræver navnlig,
at de nationale myndigheder foretager en eksplicit risikovurdering og råder
over et kontrolprioriteringssystem. I takt med det stigende pres på
ressourcerne i de kommende år skal dette aspekt af de flerårige nationale
kontrolplaner og de hermed forbundne årlige rapporter prioriteres højere. Visse
medlemsstaters rapporter giver en god beskrivelse af systemerne for
risikoklassificering af fødevarevirksomheder og af, hvordan deres kontrol er
tilrettelagt i overensstemmelse med denne risikoklassificering. Nederlandene,
Finland og Slovenien er nået meget langt på dette område. I en række
medlemsstater har de nationale myndigheder dog konstateret, at bedre
risikoklassificering af ledere af fødevare- og foderstofvirksomheder er et
vigtigt område, hvor der er behov for forbedringer. I de seneste år har
Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret under Generaldirektoratet for Sundhed og
Forbrugere gennem sine audit lagt øget vægt på, at medlemsstaterne skal sikre,
at den offentlige kontrol i alle sektorer foretages regelmæssigt på grundlag af
en risikovurdering og med passende intervaller. Kontrollens
intensitet og omfang Det fremgår generelt af
rapporterne, at der er en høj kontrolintensitet i hele EU. Tilsynsfrekvensen
varierer meget afhængigt af virksomhedens art. F.eks. er kontrollen langt
hyppigere i sektorer, der anses for at være forbundet med stor risiko, såsom
kød- og mælkeproduktion. Kontrollen med foder og
animalske biprodukter er mindre intensiv end for fødevarer. Større ændringer i
EU-lovgivningen i det sidste årti vedrørende foderstoffer og animalske
biprodukter, navnlig nødvendigheden af at registrere alle virksomheder i
sektoren for foderstoffer og animalske biprodukter, har påført virksomhederne
og kontrolmyndighederne en stor arbejdsbyrde. Det anerkendes i de fleste
rapporter, at der er plads til forbedringer og yderligere intensivering af
kontrollen baseret på risikoprioritering i disse sektorer. Kontrollen på
dyresundhedsområdet fokuserer på, om kravene til identifikation af dyr er
overholdt, og på test for dyresygdomme såsom brucellose, tuberkulose, klassisk
svinepest og BSE. Derudover er medlemsstaterne forpligtet til at indføre
beredskabsplaner med henblik på at håndtere store kriser i relation til
fødevare- og fodersikkerhed samt dyresundhed. Koordination mellem
nationale, regionale og lokale myndigheder I mange medlemsstater ligger det
operationelle ansvar for gennemførelsen af den offentlige kontrol primært hos
de regionale og lokale myndigheder. Det er navnlig tilfældet i medlemsstater
med delegerede beføjelser såsom Tyskland, Spanien, Italien, Grækenland, Det
Forenede Kongerige, Sverige og Finland, hvor de regionale og lokale myndigheder
kan have en høj grad af autonomi. Den udfordring, som disse medlemsstater står
over for, er, hvordan de skal sikre et tilstrækkeligt solidt
ansvarlighedssystem, hvorigennem de regionale og lokale myndigheder på en
hensigtsmæssig og sammenhængende måde kan redegøre for deres kontrolaktiviteter
over for deres nationale myndigheder og via dem over for EU-niveauet. Der er også det dermed forbundne spørgsmål om
overlappende ansvarsområder og kontrolaktiviteter mellem forskellige
myndigheder. Det er i en række medlemsstater et spørgsmål, som går langt
tilbage i tiden. I f.eks. Grækenland, Portugal og Rumænien peger de interne
auditmyndigheder selv på overlappende ansvarsområder og operationelle
aktiviteter som et væsentligt problem. Disse medlemsstater er også blandt dem,
der anfører utilstrækkelige ressourcer som en af grundene til, at målene for
kontrolantallet ikke kan nås. Generelt synes medlemsstater med klart afgrænsede
ansvarsområder og forvaltningsstrukturer, hvor der udvises ansvarlighed på alle
niveauer, at fungere mest effektivt. Nationale
auditsystemer I henhold til forordning (EF) nr. 882/2004
skal medlemsstaterne foretage interne audit eller lade foretage eksterne audit
for at sikre, at deres kontrolsystemer opfylder målsætningerne i forordningen.
Det fremgår også af forordningen, at disse audit skal underkastes en uafhængig
undersøgelse og gennemføres på en gennemskuelig måde. Næsten alle medlemsstater har allerede
indført en auditordning, selv om audit i de fleste tilfælde kun omfatter et
begrænset antal specifikke kontrolområder inden for det overordnede system.
Resultaterne af disse audit fremlægges i de årlige rapporter, men ofte i meget
kortfattet form. Der rapporteres generelt ikke i detaljer om de største
svagheder, der er identificeret i forbindelse med disse interne audit, og de
foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe dem. Der er dog nogle
undtagelser, som er værd at nævne. F.eks. rapporterer Finland og Tjekkiet om
resultaterne af deres audit og de områder, hvor der er identificeret svagheder. Endvidere indeholder de årlige rapporter
begrænsede oplysninger om de bestemmelser, der er indført for at opfylde
kravene om, at auditrapporter skal være underkastet en uafhængig undersøgelse. Pålideligheden, eller manglen på samme, af
medlemsstaternes egne auditsystemer i henseende til at gennemføre de nødvendige
forbedringer af kontrollen vil i stigende grad blive et risikokriterium, som
der skal tages hensyn til ved planlægningen af Levnedsmiddel- og
Veterinærkontorets kommende audit. Ressourcer Ifølge oplysninger fra de nationale
myndigheder skønnes det, at over 100 000 personer på nationalt, regionalt
og lokalt plan direkte eller indirekte er beskæftiget med at føre kontrol med
fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed. Dette
er en meget væsentlig ressource, men hvis man sammenligner kontrolmålene med
det reelle resultat, peger nogle nationale myndigheder på personalemangel som
en af de underliggende årsager til, at kontrolmålene ikke er blevet nået. Nogle
medlemsstater som f.eks. Nederlandene oplyser ret åbent, at deres
kontrolsystemer og -aktiviteter er ved at blive tilpasset for at tage hensyn til
de seneste års virkelighed med personalenedskæringer og rationaliseringer.
Risikovurdering og prioritering af kontrollen er vigtige elementer i denne
tilpasning. Uddannelse De
nationale rapporter redegør i detaljer for de uddannelsesprogrammer, der hvert
år gennemføres for kontrolpersonalet og for fødevarevirksomhedsledere. Generelt
er indsatsen på uddannelsesområdet meget væsentlig. Den fokuserer på tre
hovedprioriteter. For det første krævede
"hygiejnepakke"-forordningerne, som blev indført i 2006, at alle
fødevarevirksomhedsledere i højere grad skulle rette fokus mod god
hygiejnepraksis og anvendelsen af HACCP[5]-principperne.
Der er i de seneste år gjort et betydeligt stykke arbejde for at gøre
fødevarevirksomhedsledere og kontrolpersonale på alle niveauer fortrolige med
kravene i de nye forordninger. For det andet kræver den videnskabelige og
teknologiske udvikling, navnlig inden for relativt nye områder af fødevare- og
foderstofproduktion (f.eks. nye fødevarer, gmo, tilsætningsstoffer til
fødevarer og foderstoffer) en løbende ajourføring af personalets knowhow. For
det tredje har det øgede fokus på foderstoffer og animalske biprodukter krævet
en særlig indsats for at gøre virksomhederne og kontrolpersonalet bekendt med
de nye krav i EU-lovgivningen inden for disse sektorer. Uddannelseskurser
på nationalt plan understøttes og suppleres af uddannelseskurser tilrettelagt
af Kommissionen inden for rammerne af programmet "Bedre uddannelse -
større fødevaresikkerhed", der blev påbegyndt i 2006 med hjemmel i artikel
51 i forordning (EF) nr. 882/2004. Dette program, der omfatter en bred vifte af
emner, sigter mod at gøre kontrolpersonalet mere effektivt ved at sikre, at
aktører på alle niveauer overholder EU-lovgivningen om beskyttelse af
folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd. Dette bidrager til
gengæld til at skabe mere sikre fødevarer og foderstoffer, til at fremme dyre-
og plantesundhedsstandarderne og til at øge forbruger- og dyrebeskyttelsen. Resultaterne
af Kommissionens kontrolaktiviteter, f.eks. inden for generel hygiejne som
beskrevet i del 3.2 i denne rapport, bekræfter, at der er behov for mere
uddannelse på visse områder. Laboratorier Alle medlemsstater
skal udpege laboratorier til at analysere prøver, som er udtaget i forbindelse
med offentlig kontrol. Disse laboratorier skal drives, vurderes og akkrediteres
efter bestemte EU-standarder eller internationale standarder for at sikre
ensartede, høje standarder. Der er et stort netværk af officielle laboratorier
i EU. Mange af disse drives på nationalt plan, men de regionale og lokale
myndigheder kan også udpege deres egne officielle laboratorier, navnlig i
medlemsstater med autonome regioner eller lokale myndigheder. Dette kan føre
til en betydelig spredning af officielle laboratorier. Akkrediteringsprocessen
er kompleks og ofte forholdsvis bekostelig, navnlig for mindre regionale eller
lokale laboratorier. Som følge heraf rapporterer nogle medlemsstater fortsat om
forsinkelser med hensyn til opnåelse af fuld akkreditering af deres officielle laboratorier,
der er involveret i test som led i den offentlige kontrol. I 2010 indledte
Kommissionen drøftelser med medlemsstaterne om akkrediteringskravene. Levnedsmiddel- og
Veterinærkontorets audit bekræfter, at graden af laboratoriernes overholdelse af
EU-lovgivningen varierer fra sektor til sektor. F.eks. i forbindelse med fisk
og fiskevarer synes de laboratorier, der foretager analyser som led i den
offentlige kontrol, generelt at være godt udrustet og i stand til at foretage
de krævede analyser, og de fleste af dem er akkrediteret. Situationen er en
anden for f.eks. laboratorier, der drives inden for rammerne af nationale
salmonellakontrolplaner. I forbindelse med Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets
audit rapporteres der også om mangler i relation til kontrollen med pesticider
i visse medlemsstater. Resultater af den
offentlige kontrol og overvågning a) De vigtigste områder med manglende
overholdelse Inden for fødevareproduktion er der to
tilbagevendende temaer i medlemsstaternes rapporter om manglende overholdelse
af kravene, nemlig hygiejnekontrol i virksomhederne og mærkning. Det fremgik af
de nationale kontrolrapporter for 2007, at der var konstateret udbredte mangler
i forbindelse med anvendelsen af disse forordninger, hvilket sandsynligvis til
dels skyldes, at de først var trådt i kraft året forinden. Der blev konstateret
solide fremskridt på dette område i 2008 og 2009, men de fleste rapporter peger
på vedvarende problemer for små detailforretninger og restauranter i fødevarekæden.
De største svagheder omfatter: forældede bygninger og forældet udstyr,
manglende eller svage systemer for virksomhedernes egenkontrol, mangelfuld
anvendelse af HACCP og utilstrækkelig opbevaring af dokumentation. Nogle
myndigheder peger på problemer i detailforretninger og restauranter som følge af
stor personalegennemstrømning, navnlig af sæsonarbejdere, hvilket gør det
vanskeligt at få personalet godt uddannet i hygiejnepraksis. Med hensyn til
mærkning synes det største problem at være de komplekse krav, der udspringer af
forskellige lovgivningsområder (f.eks. tilsætningsstoffer, ernæring,
oprindelsessted osv.). På foderstofområdet vedrører de vigtigste
tilfælde af manglende overholdelse forsinkelser i registreringen af
virksomhedsledere, mangelfuld anvendelse af HACCP-principperne; hygiejne hos
foderstoffabrikanterne og overtrædelser af reglerne om fodertilsætningsstoffer. Med hensyn til dyresundhed vedrører de
vigtigste svagheder, som der er rapporteret om, identifikation af dyr og
kontrol med flytning af dyr. Med hensyn til
dyrevelfærd på bedrifterne blev mange af de konstaterede svagheder tilskrevet
manglende viden hos landbrugerne, navnlig de mindre landbrugere. Nogle
medlemsstater havde konstateret et faldende antal tilfælde af manglende
overholdelse på landbrugsbedrifter som følge af bestemmelsen om uddannelse og
oplysning af landbrugere. Resultater af
den offentlige kontrol og overvågning b) Generelle tendenser inden for
fødevarebårne sygdomme Salmonella
og Campylobacter er de to vigtige årsager til fødevarebårne sygdomme i EU.
EFSA's analyse af zoonoserapporterne fra hver medlemsstat bekræfter en faldende
tendens i antallet af salmonellosetilfælde hos mennesker i EU. I 2009 blev der
rapporteret om i alt 108 614 bekræftede tilfælde hos mennesker (data
offentliggjort i 2011), og navnlig de tilfælde hos mennesker, der er forårsaget
af S. Enteritidis, faldt markant. EFSA-rapporten peger på anvendelsen af
salmonellakontrolprogrammerne i medlemsstaterne som en årsag til dette fald. Medlemsstaternes årlige rapporter om kontrol
viser, at prøveudtagning og test af prøver for disse to mikrobiologiske risici
tegner sig for en meget stor del af prøveudtagning og test af prøver i relation
til fødevareproduktionen i medlemsstaterne. Nationale
håndhævelsesforanstaltninger I henhold til forordning (EF) nr. 882/2004
skal de kompetente myndigheder sikre, at virksomhedslederne træffer afhjælpende
foranstaltninger, når der konstateres manglende overholdelse. Det kræves også,
at medlemsstaterne har klart definerede regler om de sanktioner, der gælder,
når EU-lovgivningen overtrædes. Sanktionerne skal være effektive, stå i
rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Næsten alle
rapporter indeholder et kort sammendrag af de foranstaltninger, der er truffet
for at afhjælpe manglende overholdelse. De mest almindelige foranstaltninger er
indskærpelser, bøder, midlertidig eller, i alvorlige tilfælde, permanent
lukning af virksomheden og, i sjældne tilfælde, strafferetlig forfølgelse i
tilfælde af svig og grove overtrædelser af retlige bestemmelser. Generelt er
oplysningerne om sanktionsordningerne og om, hvordan de fungerer, begrænset, og
detaljeringsgraden varierer fra den ene medlemsstat til den anden. I mangel af
mere specifikke og harmoniserede data i de årlige rapporter er det ikke muligt
at bedømme, hvor ensartet det generelle håndhævelsessystem er på tværs af
medlemsstaterne. I visse medlemsstater som f.eks. Tjekkiet er der en tendens
til, at man går væk fra domstolsbaserede procedurer og over til mindre
bekostelige og mere effektive administrative procedurer for visse mindre
alvorlige tilfælde af overtrædelse. Offentlig kontrol
som følge af opståede specifikke sundhedstrusler – fødevarer, dyr og planter I de senere år har de største sundhedskriser,
der er opstået i EU inden for fødevare- og foderstofsikkerhed, kunnet føres
tilbage til foderstoffremstilling. I 2008 blev der afsløret høje
dioxinforureningsniveauer i svinekød i Irland. Problemet blev sporet til
problemer i foderstoffremstillingsprocessen, som skyldtes anvendelse af stærkt
forurenet olieaffald i forbindelse med tørringsprocessen. I 2010 blev der
opdaget dioxinforurening i produkter med oprindelse i Tyskland. Dette blev
sporet til, at fedt, som udelukkende var bestemt til industrielle formål, blev
tilsat til foder. Kommissionen er i færd med at vedtage specifikke
foranstaltninger til håndtering af denne særlige risiko. På dyresundhedsområdet har medlemsstaterne
måttet fokusere på supplerende kontrolbestræbelser i relation til bluetongue og
aviær influenza. Det seneste udbrud af mund- og klovesyge i Bulgarien
understreger betydningen af fortsat årvågenhed, men viser også, at EU's
kontrolforanstaltninger, når de anvendes korrekt, er effektive i henseende til
at forhindre spredningen af sygdommen. På plantesundhedsområdet
blev inddæmningen af truslen fra fyrretræsnematode i Portugal og gennemførelsen
af foranstaltninger med henblik på at udrydde udbruddet i Spanien prioriteret
højt. På tilsvarende vis krævede den hurtige spredning af den røde
palmesnudebille i Middelhavslandene og de gentagne udbrud af asiatisk
citrustræbuk forstærket kontrol- og indeslutningsforanstaltninger fra
medlemsstaternes side. Foranstaltningerne på EU-plan og de berørte
medlemsstaters kontrolindsats er beskrevet i afsnit 3.2 i denne rapport. Interessante udviklingstendenser som
mulige eksempler på god praksis Klassificering af virksomheder og
offentliggørelse af resultater (Danmark, Tjekkiet, Det Forenede Kongerige og
Belgien): Kravet om, at alle fødevarevirksomhedsledere
skal registreres, kombineret med de officielle myndigheders offentliggørelse af
tilsynsresultaterne for disse virksomheder, gør det lettere at give forbrugerne
et nyttigt fingerpeg om overholdelsen af standarderne i restauranter og
forretninger. Der findes allerede en række eksempler, hvoraf det ældste er den
danske "smiley"-ordning (http://www.findsmiley.dk/en-US/Forside.htm).
Der arbejdes med tilsvarende idéer i Det Forenede Kongerige og Belgien. Virksomhedslederes
egenindberetning af afhjælpende foranstaltninger (Nederlandene): Som led i bestræbelserne på at forbedre effektiviteten af
kontroltjenesterne og lette fødevarevirksomhedsledernes kontrolbyrde har
Nederlandene indført et elektronisk egenindberetningssystem for
fødevarevirksomhedsledere. En fødevarevirksomhedsleder kan ved hjælp af dette
system rapportere til kontrolmyndigheden gennem et webbaseret
rapporteringsværktøj om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på
henstillinger, som er givet i forbindelse med tidligere kontrolbesøg. I
tilfælde af mere systematisk manglende overholdelse accepteres disse rapporter
almindeligvis, uden at der er behov for opfølgende besøg af myndighederne, selv
om der foretages lejlighedsvis stikprøvekontrol på stedet. Kvalitetssikringssystemer (Belgien, Tjekkiet,
Tyskland, Litauen og Slovenien): En række
medlemsstater har indført kvalitetssikringssystemer inden for deres
kontroltjenester og har fået dem akkrediteret efter internationale standarder.
I Tjekkiet f.eks. revideres de fleste kontrolorganers kvalitetssikringssystemer
af eksterne organer i overensstemmelse med ISO 9001-standarden. De betragter
disse systemer som vigtige instrumenter for forbedring af kontrollens samlede
effektivitet, og løbende uafhængige præstationsvurderinger tilskynder til
fortsatte forbedringer. I Tyskland har en særlig delstatsarbejdsgruppe
vedrørende kvalitetssikring udviklet en harmoniseret ramme for udarbejdelsen af
kvalitetssikringssystemer i hver af de 16 delstater.
3.2.
Resultater af Kommissionens kontrolaktiviteter i
medlemsstaterne
I henhold til
forordning (EF) nr. 882/2004 skal Kommissionen gennemføre kontrol i
medlemsstaterne for at verificere, at den offentlige kontrol generelt finder
sted i overensstemmelse med de respektive flerårige nationale kontrolplaner og
EU-lovgivningen. For at opfylde
Kommissionens forpligtelser gennemfører Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret
audit og tilsyn for at verificere, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt
lovgivningen om dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed overholdes, og for at
verificere, at den offentlige kontrol inden for disse områder udføres i
overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette program offentliggøres på
Kommissionen websted i begyndelsen af hvert år. Resultaterne af
hver audit beskrives i en rapport, der sendes til den relevante nationale
myndighed, sammen med konklusioner og henstillinger om identificerede mangler.
Det fremgår af afsnit 3.4 i denne rapport, hvordan henstillinger skal
behandles. Oplysninger fra
Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets audit kan føre til, at Kommissionen
vedtager beredskabs- eller beskyttelsesforanstaltninger (i form af
kommissionsafgørelser) i tilfælde af en alvorlig trussel mod
fødevaresikkerheden, dyre- eller plantesundheden, eller såfremt risiciene ikke
kan inddæmmes ved foranstaltninger, som træffes af den berørte medlemsstat
alene. Som led i disse retlige foranstaltninger kan der afhængigt af
situationen pålægges supplerende kontrol, men også foranstaltninger til
forhindring af handel med eller import af foderstoffer, fødevarer, dyr og
planter eller produkter fremstillet heraf. Oplysninger fra
Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets audit kan, hvor det er relevant, også
anvendes som bevis for overtrædelser af EU-lovgivningen i forbindelse med traktatbrudsprocedurer
(se afsnit 3.4). Gennem
offentliggørelsen af auditrapporter og medlemsstatens handlingsplaner samt
regelmæssigt opdaterede landeprofiler giver Kommissionen de implicerede parter
og borgerne faktuelle oplysninger om, hvordan kontrolmyndighederne i hver
medlemsstat opfylder deres forpligtelser til at sikre korrekt gennemførelse af
EU-lovgivningen. I de seneste år har
Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret udført ca. 250 audit om året, som omfatter
hele fødevarekæden samt dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed. Audit på
fødevaresikkerhedsområdet udgør hovedparten af programmet. I den undersøgte
periode vedrørte mindst 70 % af alle audit fødevaresikkerhed, idet nogle
af disse også omfattede beslægtede aspekter af dyresundhed. Ca. 12 % af de
udførte audit vedrørte specifikt kun dyresundhed. Dyrevelfærd og plantesundhed
tegnede sig for resten, idet ca. 8 % af de udførte audit fokuserede på hvert
af disse områder hvert år. Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets rapporter giver nyttige
oplysninger om, hvilke resultater der er opnået med medlemsstaternes
kontrolsystemer på de områder, der var omfattet af dets audit i
rapporteringsperioden. I det følgende afsnit redegøres der for de spørgsmål af
interesse, som var omfattet af programmet i de sidste tre år i medlemsstaterne
vedrørende fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed. Det
indeholder også en kort oversigt over de vigtigste konstateringer og
konklusioner, som de forskellige auditrunder har givet anledning til. Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets rapporter samt den kompetente
myndigheds svar på henstillingerne i Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets
rapport findes på: http://ec.europa.eu/food/fvo/index_en.cfm Fødevaresikkerhed Offentlig kontrol
med mælke- og kødproduktion I den undersøgte periode udførte
Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret en række audit vedrørende hygiejnekontrol i
relation til produktionen af fersk kød og mælk i næsten alle medlemsstater.
Disse audit bekræftede, at alle medlemsstater har indført solide
kontrolsystemer, der stort set er i overensstemmelse med bestemmelserne i
forordning (EF) nr. 882/2004, og at den nødvendige opgradering af virksomheder,
som producerer og forarbejder mælk og kød, til EU-standarder i forbindelse med
tiltrædelsen i det store og hele er blevet vellykket gennemført i de ti
medlemsstater, som tiltrådte EU i 2004. Fødevarevirksomhedslederne har
gennemført overgangen til kravene i "hygiejnepakke"-forordningerne.
De mangler, der blev konstateret, kunne normalt tilskrives individuelle svigt
begået af kontrolpersonalet, som sædvanligvis peger på et svagt tilsynssystem.
Den anden hovedårsag til vedvarende mangler er knyttet til
kontrolmyndighedernes mangelfulde håndhævelse af lovgivningen. Endvidere viste rækken af audit en tendens,
hovedsagelig i nogle af de "gamle" medlemsstater, til ikke strengt at
overholde de gældende krav til kødkontrol, f.eks. vedrørende: a) anvendelsen af
teknisk personale i stedet for embedsdyrlæger til at udføre inspektion før
slagtningen, og b) manglende anvendelse af embedsdyrlæger ved slagtningen, især
på mindre slagterier, idet inspektion efter slagtningen foretages senere. Offentlig kontrol
med babymad Der blev udført audit i 11 medlemsstater og i
Schweiz for at evaluere kontrollen med fremstillingen af babymad. Der blev ikke
konstateret større mangler med hensyn til systemerne for hygiejnekontrol og
sporbarhed i fødevarevirksomheder, som er aktive inden for sektoren.
HACCP-programmerne i disse virksomheder var generelt ikke indrettet til at tage
hensyn til de særlige risici, der er knyttet til babymad. Der blev også
bemærket mangler i forbindelse med kravene til sammensætning og mærkning samt
egenkontrol med pesticidrester og forurenende stoffer. Den offentlige kontrol med
modermælkserstatninger og babymad var ikke altid tilfredsstillende i relation
til ingredienser, sammensætningskriterier og næringsstoffer, mærkning samt
pesticidrester. Disse mangler i den offentlige kontrol var ofte knyttet til
kontrolpersonalets begrænsede uddannelse i forbindelse med specifikke
lovgivningsmæssige krav, ufyldestgørende udformede prøveudtagnings- og
testprogrammer og begrænset kapacitet til at analysere pesticidrester. Som det
var tilfældet med andre sektorer, tages de konstaterede mangler systematisk op
gennem forskellige opfølgende aktiviteter. Overgangsordninger
for overholdelse af "hygiejnepakke"-forordningerne I henhold til
"hygiejnepakke"-forordningerne, der har været i kraft siden 2006, fik
fødevarevirksomheder, hvis godkendelser dengang var begrænset til levering til
hjemmemarkedet, en overgangsperiode indtil udgangen af 2009 til at opfylde
samtlige krav i forordningerne. Det drejede sig typisk om virksomheder med
lille kapacitet, som forarbejdede begrænsede mængder animalske fødevarer. I
slutningen af overgangsperioden skulle disse virksomheder enten tilpasse deres
virkefelt eller overholde hygiejnekravene, selv om forordningerne tillader
fleksibilitet i forbindelse med visse bestemmelser. Der blev for nyligt aflagt besøg i seks
medlemsstater for at undersøge, om der var gjort fremskridt på dette område.
Det blev konstateret, at i de tilfælde, hvor de nationale myndigheder havde
indført fleksibilitetsordninger i overensstemmelse med EU-forordningerne,
indebar dette løsninger for mange mindre fødevarevirksomhedsledere, navnlig i
sektoren for fersk kød og mælk. I medlemsstater med mindre fleksible ordninger
var manglende overholdelse mere udbredt. Fordi medlemsstaterne ikke fuldt ud
overholder kravene om, at nationale fleksibilitetsinstrumenter skal anmeldes
til Kommissionen, er fuldstændig verifikation på EU-plan af overholdelsen af disse
ordninger dog ikke mulig. Sporbarhed af
oksekød og oksekødsprodukter En række audit vedrørende sporbarhed af
oksekød og oksekødsprodukter vil blive afsluttet inden udgangen af 2011.
Sammenlignet med situationen i 2002, da den sidste gennemgang blev foretaget,
er kontrollen med sporbarheden af oksekød og oksekødsprodukter og obligatorisk
mærkning blevet forbedret i de besøgte medlemsstater. Med hensyn til
sporbarheden af levende dyr var der nogle mangler, som primært skyldes
forvaltningen af databaser, kontrol på bedrifter og kvægmarkeders eller handlendes
anmeldelse af flytninger. Offentlig kontrol
med fisk og fiskevarer Der blev udført audit i ni medlemsstater med
henblik på at vurdere overholdelsen af EU-kravene til fisk. Det blev generelt
konstateret, at der var indført omfattende offentlige kontrolsystemer for
fiskevarer i alle de besøgte lande, herunder registrering og godkendelse af
virksomheder og fiskerfartøjer. I nogle lande blev der konstateret betydelige
forskelle i gennemførelsen af den offentlige kontrol mellem de forskellige
regioner. Generelt var de laboratorier, der foretager offentlige analyser, godt
udstyret og i stand til at foretage de nødvendige analyser. De fleste
laboratorier var akkrediterede. Selv om systemerne generelt var godt udformet
og forvaltet, blev der identificeret tre specifikke områder med svagheder i
relation til kontrollen med: a) primære produktionssteder, såsom fiskerfartøjer
og akvakulturbrug, b) visse fabriks- og frysefartøjer og c) specifikke
parametre vedrørende fiskevarer såsom organoleptiske undersøgelser,
friskhedsindikatorer, histamin, parasitter og mikrobiologiske undersøgelser. Offentlig kontrol
med fjerkræ Der blev udført 12 audit af medlemsstaternes
kontrolsystemer for fjerkrækød og fjerkrækødprodukter. Generelt var den samlede
overholdelsesgrad god. Hele fjerkræproduktionskæden var dækket, selv om
antallet af kontroller på bedriftsniveau var begrænset. De vigtigste områder,
hvor det blev konstateret, at der kunne indføres forbedringer, vedrørte:
anvendelsen af specifikke hygiejnekrav, såsom prøveudtagningsfrekvensen for
slagtekroppe og gennemførelsen af HACCP-planer i virksomhederne, og manglende
anmeldelse til Kommissionen af national lovgivning, som tillader fleksibilitet
for slagterier med lille kapacitet. Sidstnævnte punkt afspejler situationen med
hensyn til fleksibilitetsordningerne i sektoren for fersk kød og mælk, der er
omhandlet tidligere i denne rapport. Salmonellakontrolplaner Der blev udført syv audit af de nationale
salmonellakontrolplaner i fjerkræsektoren. Der var blevet indført kontrolplaner
i alle besøgte medlemsstater, men i nogle tilfælde var gennemførelsen blevet
forsinket for visse kategoriers vedkommende. I alle medlemsstater var planerne
for overvågning og officiel prøveudtagning med henblik på test for salmonella i
forskellige fjerkrækategorier ikke i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen,
hvilket i vid udstrækning skyldtes mangler i forbindelse med prøveudtagningen,
foranstaltninger truffet efter positive testresultater og laboratorier. Importkontrol med fødevarer af ikke-animalsk
oprindelse Med hensyn til
gennemførelsen af Kommissionens afgørelser om mykotoksin og forfalskning af
Sudan-farver er den offentlige kontrol blevet forbedret markant, navnlig i
henseende til prøveudtagning, forberedelse af prøvning og håndtering af
sendinger, der ikke opfylder kravene. Der blev dog konstateret svagheder i
forbindelse med: råvarer, hvor kontrolhyppigheden afhænger af medlemsstaternes
risikovurdering, advarselsmeddelelser, laboratorier og rapportering om
analyseresultater. På det seneste har
Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets audit i medlemsstaterne været særlig fokuseret
på gennemførelsen af forordning (EF) nr. 669/2009 om offentlig kontrol af visse
foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse[6]. De foreløbige resultater
viser, at medlemsstaterne generelt har gennemført de vigtigste forpligtelser i
forordningen, navnlig ved at oprette udpegede indgangssteder med henblik på
kontrol af dokumenter, identitet og fysisk kontrol. De områder, der kræver
yderligere udvikling, omfatter: forbedret netværksdannelse mellem de kompetente
myndigheder og forenkling af videre transport mellem forskellige medlemsstater,
så længe resultaterne af den fysiske kontrol endnu ikke foreligger. Pesticidrester Levnedsmiddel- og
Veterinærkontoret udførte 10 audit af kontrollen med pesticidrester i
medlemsstaterne. Resultaterne viser, at ansvaret for de kompetente myndigheder
er klart afgrænset, at man var i gang med at gennemføre de overordnede
programmer for kontrol med pesticidrester, og at de var risikobaseret. Den offentlige
kontrol i flere medlemsstater lider dog under mangelen på laboratorieudstyr,
hvormed der kan foretages en effektiv analyse inden for det brede
analyseområde, som EU-lovgivningen kræver. Der er rettet henstillinger til
disse medlemsstater om at træffe korrigerende foranstaltninger, og de følges
aktivt op. Det fremgik af
Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets audit, at selv om egenkontrol er et
generelt krav i EU's fødevarelovgivning, har fødevarevirksomhedsledere (især i
de store detailkæder) gennemført særligt omfattende egenkontrolsystemer, som er
målrettet pesticidrester. Det fremgik også, at disse systemer, der fungerer
sideløbende med den offentlige kontrol, havde været genstand for de kompetente
myndigheders vurdering. Derfor anbefalede Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004, at medlemsstaterne evaluerer
pålideligheden af disse egenkontrolsystemer og tager hensyn til resultaterne
ved fastlæggelsen af hyppigheden af den offentlige kontrol (det er et specifikt
krav i forordningen, at medlemsstaternes offentlige kontrol skal tage hensyn
til pålideligheden af den egenkontrol, som udføres af
fødevarevirksomhedsledere). Offentlig kontrol med
anvendelsen af forordning (EF) nr. 852/2004 ("generel hygiejne") Der blev udført 22 audit i
medlemsstaterne for at vurdere de eksisterende offentlige kontrolsystemer med
henblik på at verificere overholdelsen af: fødevarehygiejnereglerne i
forordning (EF) nr. 852/2004, sporbarheds- og mærkningsbestemmelser og de
regler, der gælder for markedsføring af vand på flasker. Der var indført
offentlig kontrol i alle de besøgte medlemsstater, og de tilsyn, som
Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets audithold noterede sig, bekræftede, at de
nationale inspektører var fortrolige med, hvordan de skulle vurdere
hygiejnekravene. I forbindelse med de kompetente myndigheders vurdering af
HACCP, stødte man dog på vanskeligheder i de fleste medlemsstater, hvor
gennemførelsen af HACCP-principperne, som fødevarevirksomhedslederne selv stod
for, var tilsvarende lav. Ligeledes blev der konstateret manglende uddannelse. Offentlig kontrol med
fødevaretilsætningsstoffer Der blev udført 16
audit for at vurdere de eksisterende offentlige systemer for kontrol med fødevaretilsætningsstoffer
i visse medlemsstater. Resultaterne viste, at der var indført velfungerende
afgrænsede retlige rammer og organisatoriske strukturer for offentlig kontrol i
de besøgte medlemsstater, herunder gode laboratorienetværk. Der er generelt et
tilstrækkeligt antal kontrolmedarbejdere, selv om kvalifikations- og
uddannelsesniveauet kunne forbedres. Kontrolprocedurerne er generelt
veldokumenterede, den risikobaserede kontrolstrategi følges i det store og
hele, og der træffes foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse. Der
blev dog identificeret visse mangler i kontrollen med renheden og mærkningen af
tilsætningsstoffer til fødevarer. Der finder generelt ingen kontrol sted på
importstedet undtagen for farver, der ikke er tilladt, og som udtrykkeligt er
nævnt i EU-lovgivningen. EU-lovgivningen om overvågning af forbruget og
anvendelsen af tilsætningsstoffer var ikke gennemført i en række medlemsstater.
Dette tages aktivt op gennem opfølgningsprocessen. Offentlig kontrol med
materialer, der er beregnet til kontakt med fødevarer Der blev udført en serie
af 16 audit for at vurdere den offentlige kontrol med materialer i kontakt med
fødevarer (FCM). Selv om der er indført retlige rammer for den offentlige
kontrol med FCM, er gennemførelsen først for nylig blevet påbegyndt i en række
medlemsstater, og der er behov for yderligere bestræbelser på at udvikle kontrolsystemerne,
herunder særlige kontrolretningslinjer, opgradering af laboratorier og
sektorspecifik uddannelse. Udpegelsen af kompetente myndigheder til
gennemførelse af den offentlige kontrol er ofte uklar, hvilket fører til
manglende kontrol eller overlapning af kontrol. Da registreringen af
FCM-virksomheder ikke er obligatorisk i henhold til EU-lovgivningen, er der
ingen garanti for, at de er omfattet af den offentlige kontrol. Der fandt
generelt en veletableret, risikobaseret kontrol sted på FCM-fremstillingsniveauet,
men der er behov for en yderligere kontrolindsats på FCM-brugerniveauet, f.eks.
med fødevareforarbejdningsvirksomheder. Den kompetente myndigheds personale var
ofte utilstrækkeligt uddannet i specifikke spørgsmål i relation til FCM, såsom sporbarhedssystemer,
god fremstillingspraksis og vurdering af overholdelseserklæringen. Offentlig
kontrol med genetisk modificerede organismer (gmo) Levnedsmiddel- og
Veterinærkontorets audit fokuserede på den offentlige kontrol, der foretages
for at verificere overholdelsen af sporbarheds- og mærkningskravene i
forbindelse med markedsføring af gmo-fødevarer, -foder og -frø, og på
gennemførelsen af den specifikke kontrol, der kræves i afgørelserne i
nødsituationer med henblik på at forhindre import af ikke-godkendte gmo'er.
Selv om kontrollen generelt blev udført i overensstemmelse med EU's krav, blev
der bemærket nogle mangler i forbindelse med: importkontrollen med kinesisk
ris, akkrediteringen af laboratorier og utilstrækkelig prøveudtagning med
henblik på laboratorieanalyser. Dyresundhed Programmer for
udryddelse af dyresygdomme: taskforceaktiviteter Ud over Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets aktiviteter inden for
sygdomsudryddelse som beskrevet ovenfor, blev der i 2000 oprettet en taskforce
for overvågning af EU-medfinansierede programmer for sygdomsudryddelse med det
formål at øge disse programmers effektivitet. For nogle sygdomme såsom
kvægtuberkulose, brucellose, rabies og klassisk svinepest er der blevet
oprettet specifikke undergrupper, der skal yde teknisk støtte til
medlemsstaterne og overvåge gennemførelsen. Udryddelse af
kvægtuberkulose og brucellose Udryddelse af kvægtuberkulose og brucellose
hos kvæg, får og geder har høj prioritet i medlemsstater, der ikke officielt er
frie for disse sygdomme. Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret udførte 10 audit
af programmerne for udryddelse af tuberkulose og/eller brucellose. Generelt var
programmerne, der er godkendt og medfinansieret af EU, velgennemført. Ikke
desto mindre blev der i nogle af de besøgte medlemsstater afsløret mangler (i
nogle tilfælde alvorlige) med hensyn til flytningsrestriktioner, test- og
prøveindsamlingshyppighed og/eller resultatet af epidemiologiske undersøgelser. Som følge af Levnedsmiddel- og
Veterinærkontorets aktiviteter samt taskforceaktiviteterne er Kommissionen
meget opmærksom på at sikre, at mangler i disse medlemsstater afhjælpes ved
forbedret udformning, gennemførelse og overvågning af udryddelsesprogrammer. Rabies Som følge af gennemførelsen af de
EU-finansierede rabiesudryddelsesprogrammer er der under Levnedsmiddel- og
Veterinærkontorets audit i de baltiske medlemsstater blevet rapporteret om
markante fremskridt. I nogle medlemsstater var gennemførelsen af
vaccinationsprogrammer dog præget af mangler. Det fremgår af Levnedsmiddel- og
Veterinærkontorets audit, at forekomsten af rabies hos tamdyr og vilde dyr fortsat
giver anledning til betænkeligheder. Klassisk svinepest På grund af den øgede
anvendelse af biosikkerhedsforanstaltninger og forbedrede vaccinationskampagner
for vildsvin inden for rammerne af et EU-finansieret udryddelsesprogram, har
der kun været sporadiske udbrud af klassisk svinepest hos tamsvin i de seneste
år i EU. Disse blev godt inddæmmet af medlemsstaterne gennem håndhævelse af den
relevante EU-lovgivning og beredskabsplaner (se nedenfor). Til trods for disse
forbedringer er klassisk svinepest fortsat fremherskende i vildsvinebestanden i
visse regioner i nogle få medlemsstater i Central- og Sydøsteuropa og udgør
således en trussel i form af genindførelse af virusset i tamsvinebestanden.
Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret overvåger sygdomssituationen, og
myndighederne bistås bl.a. gennem taskforcens aktiviteter, navnlig i Bulgarien
og Rumænien, med at bekæmpe sygdommen under de særlige forhold, der gælder i hver
af disse medlemsstater. Beredskabsplaner Medlemsstaterne har
en juridisk forpligtelse til at udvikle beredskabsplaner for at være forberedt
på eventuelle udbrud på deres område af større epizootier såsom mund- og
klovesyge og klassisk svinepest. Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret
gennemførte audit af disse beredskabsplaner i otte medlemsstater. Konklusionen
på disse audit var, at de kompetente myndigheder generelt har vist, at de er i
stand til omgående at reagere på anmeldelser af mistænkelige epizootier og til
at træffe de nødvendige foranstaltninger. Der blev fremsat henstillinger om
yderligere at forbedre visse aspekter såsom laboratoriernes beredskabsstatus,
lokale ordninger og regelmæssig gennemgang og ajourføring af planerne. Offentlig kontrol
med mund- og klovesygelaboratorier Kommissionen er juridisk
forpligtet til at føre tilsyn med EU-laboratorier, der håndterer levende mund-
og klovesygevirus, på grund af de risici, som virus, der slipper ud af et
kontrolleret miljø, udgør for dyresundheden. Der er 16 nationale diagnostiske
laboratorier og tre laboratorier, som er godkendt til at håndtere virus med
henblik på vaccinefremstilling. I de seneste år blev otte laboratorier
inspiceret med blandede resultater. Der blev konstateret alvorlige problemer i
tre laboratorier, som kunne have udgjort en risiko for udslip af viruset. I to
af disse blev problemerne, der involverede affaldsbortskaffelsessystemer,
hurtigt løst, men i det tredje var biosikkerhedsniveauet utilstrækkeligt, og
godkendelsen til at håndtere levende mund- og klovesygevirus blev inddraget. På
grund af de involverede risici og de betydelige ressourcer, der er nødvendige
for at overvåge driften af disse laboratorier både på medlemsstatsplan og
EU-plan, bekræfter disse konstateringer, at mund- og klovesygelaboratorier kun
bør godkendes i de medlemsstater, der er i stand til at sikre overholdelsen af
artikel 65 i direktiv 2003/85/EF, navnlig for at sikre de nødvendige ressourcer
hertil. BSE Med hensyn til BSE har der været et drastisk
fald i forekomsten af sygdommen, og dette har muliggjort en væsentlig
forhøjelse af testalderen. Hyppigheden af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets
audit på dette område er blevet nedsat tilsvarende. Bluetongue Efter at vacciner
mod bluetongue, serotype 8, blev tilgængelige, udførte Levnedsmiddel- og
Veterinærkontoret audit i fire medlemsstater for at evaluere gennemførelsen af
medfinansieret nødvaccination mod bluetongue. Selv om der blev konstateret
visse mangler, primært med hensyn til udelukkelsen af visse delpopulationer
såsom fedekvæg og erstatningslam fra vaccination, blev vaccinationskampagnerne
generelt gennemført som krævet i programmerne. Dyrevelfærd Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret udførte
39 audit vedrørende kontrol med dyrevelfærd, som omfattede velfærd på
bedrifter, under transport og på slagterier. Dette intensive program, der
omfattede alle medlemsstater, mundede ud i nogle vigtige konstateringer på tre
hovedområder. Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets audit
har overvåget medlemsstaternes fremskridt med at udfase ikke-stimulusberigede
bure for æglæggende høner inden fristen den 1. januar 2012. Der hersker
bekymring for, at et stort antal producenter i flere medlemsstater ikke vil
overholde fristen. Kommissionen samarbejder med eksperter i medlemsstaterne med
henblik på at fremskynde udfasningsprocessen og opnå overensstemmelse i løbet
af 2011. Med hensyn til velfærd for svin er
medlemsstaterne på forskellige niveauer ved at forberede sig på den
obligatoriske gruppevise opstaldning af drægtige søer inden fristen den 1.
januar 2013. Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets overvågning af fremskridtet
med dette spørgsmål viser, at der i de fleste medlemsstater vil være behov for
en betydelig indsats for at overholde fristen. Der er ikke gjort tilstrækkelige
fremskridt med hensyn til mere langsigtede krav såsom nødvendigheden af at
anvende andre former for miljø- eller forvaltningspraksis i stedet for
halekupering af pattegrise undtagen i Sverige og Finland, hvor der allerede er
indført forbud mod halekupering. Selv om kun et lille antal medlemsstater i
2007 var godt organiseret i henseende til at opfylde kravene til godkendelse af
transportmidler, er der i de senere år gjort solide fremskridt med at opnå en
højere grad af overholdelse. Navnlig det nye krav om installering af
temperaturovervågningsudstyr og en advarselsanordning er generelt blevet
vellykket gennemført. I de fleste medlemsstater er visse krav til
vandingsudstyr og satellitnavigationssystemer dog ikke blevet taget op i
tilstrækkeligt omfang under processen med godkendelse af køretøjer. Plantesundhed Importkontrol med
regulerede genstande Der er blevet udført 11 audit af de nationale
importkontrolordninger på plantesundhedsområdet som led i en række audit af den
reviderede EU-importordning på plantesundhedsområdet, der har været i kraft
siden 2005. Der blev konstateret betydelige forbedringer i kontrolordningerne.
Der er dog spørgsmål, som det fortsat er nødvendigt at tage op, navnlig med
hensyn til kontrol på andre steder end indgangsstederne. Der blev konstateret
problemer i forbindelse med regulerede varer i transit, da det ikke var muligt
at identificere alle disse varer på det første indgangssted. Som følge heraf
blev visse varer derfor ikke underkastet den nødvendige plantesundhedskontrol. Tildelingen
af ressourcer og mangler i infrastrukturen er den dybereliggende årsag til
sådanne mangler i visse medlemsstater. Udbrud
af skadegørere 23 audit vedrørte en række skadegørere. For
så vidt angår de vigtigste skadegørere, var der en forekomst af fyrretræsnematode
(Bursaphelenchus xylophilus) i Portugal, og der var et udbrud i Spanien. En
række tilpasninger af lovgivningen og håndhævelsesinitiativer fra Kommissionens
side, som sigtede mod at styrke kontrollen, herunder flere audit, som blev udført
af Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret, har bidraget til at forhindre
skadegøreren i at sprede sig til resten af EU. I forbindelse med den røde
palmesnudebille (Rhynchophorus ferrugineus) viste Levnedsmiddel- og
Veterinærkontorets audit, at medlemsstaterne har kæmpet hårdt for at
kontrollere denne skadegører. Dens biologi vanskeliggør tidlig påvisning og
kontrol, og der har været store problemer med gennemførelsen af de krævede
udryddelsesforanstaltninger i private haver og byer, hvor værtsplanten (palmer)
typisk findes. Den røde palmesnudebille er nu udbredt i mange af de områder i
EU, hvor der vokser palmer. Den kinesiske træbuk og de asiatiske træbukke
(Anoplophora spp.) er skadegørere for en lang række træagtige planter.
Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets audit har vist, at medlemsstaterne i
praksis ikke systematisk anvender de foranstaltninger, der er nødvendige for
rettidig udryddelse. Med undtagelse af et stort udbrud i Norditalien har
udbruddene dog i det mindste generelt kunnet holdes inden for små områder, og
nogle er blevet udryddet. Intern
plantesundhedskontrol Der blev udført 16 audit vedrørende intern
plantesundhedskontrol, herunder opretholdelse af beskyttede zoner,
gennemførelse af plantepasordninger og kontrol i kartoffelsektoren. De fleste
af de udførte audit bekræftede egenkontrollen i de beskyttede zoner, men der
var tilfælde, hvor medlemsstaterne blev bedt om at forbedre kontrollen
væsentligt for at undgå inddragelse af deres status som beskyttet zone. De
audit, der blev udført vedrørende plantepas, viste blandede resultater. De
viste, at mange af de tilfælde af manglende overholdelse, som var blevet
konstateret under den tidligere række af audit, ikke var blevet afhjulpet.
Resultaterne viste også, at der med en passende prioritering af opgaverne og en
passende tildeling af ressourcer kan etableres et hensigtsmæssigt
kontrolsystem. Der er i forbindelse med de fleste audit konstateret fremskridt
i kartoffelsektoren. Foderstoffer og
animalske biprodukter Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret har udført
39 audit på dette område. De vigtigste konklusioner af disse audit er anført i
det følgende. Mens godkendelsesprocessen for de større
foderstofvirksomheder, der kræver godkendelse, er afsluttet i alle
medlemsstater, var registreringen af mindre virksomheder stadig langt fra
afsluttet. EU-lovgivningen kræver registrering af alle virksomhedsledere, der
udfører produktion, forarbejdning, oplagring, transport eller distribution af
foderstoffer. Der var hyppige fejl ved udformningen og
gennemførelsen af HACCP-baserede procedurer kombineret med manglende ekspertise
hos de kompetente myndigheder med hensyn til, hvordan de skal vurderes. Med hensyn til importkontrol manglede der i
mange tilfælde en risikobaseret strategi, og der var en lav forekomst af fysisk
kontrol for visse råvarers vedkommende. Der er en potentiel risiko for, at
forarbejdet animalsk protein, som er indeholdt i organiske gødningsstoffer og
jordforbedringsmidler, finder vej til foderstoffer. Levnedsmiddel- og
Veterinærkontorets audit har vist, at der er behov for at styrke den offentlige
kontrol med organiske gødningsmidler og jordforbedringsmidler, der i det store
og hele var tilfredsstillende i produktionsanlæggene, men svag i resten af
markedsførings- og anvendelseskæden. I den næste runde af Levnedsmiddel- og
Veterinærkontorets audit lægges der vægt på kontrollen med denne del af
foderkæden. Der er sket betydelige forbedringer med
hensyn til brugen af handelsdokumenter i relation til animalske biprodukter
samt med hensyn til deres nøjagtighed og pålidelighed. Det samme gælder for
indsamling, transport, identifikation og bortskaffelse af animalske
biprodukter, der i det store og hele opfylder de relevante krav, når der ses
bort fra detailsektoren. Importkontrol med animalske
fødevarer og dyr Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret har udført
30 audit af import- og transitkontrollen. Alle medlemsstater har indført
omfattende offentlige importkontrolsystemer, og de fungerer i det store og hele
efter hensigten. Navnlig udviklingen og
gennemførelsen af et fælles edb-system for import, Traces, har lettet og
forenklet mange procedurer for grænsekontrolstederne og forbedret
kommunikationen mellem medlemsstaterne om import og transit. Det har også givet
et bedre overblik over mønstret for importen til EU. Det er dog fortsat en
svaghed, at nogle af de største importmedlemsstater ikke udnytter Traces fuldt
ud. De udførte audit
afdækkede en række problemstillinger, som skal tages op. De nuværende bestemmelser
om kontrol med omladninger af sendinger fra ét tredjeland undervejs til et
andet er komplicerede og vanskelige at håndhæve, navnlig i henseende til
anmeldelse til de relevante grænsekontrolsteder og udgangsopfølgning og
-verifikation inden for den krævede tidsfrist. Selv om disse vanskeligheder gør
sig gældende i alle havne, forekommer de hyppigst i de større havne, hvor de
fleste af disse omladninger finder sted. Indtil en fornyet vurdering af de
gældende regler foreligger, er der blevet foretaget nogle ændringer af de
gældende tidsfrister, og der er blevet udstedt retningslinjer, der skal gøre
reglerne både mere effektive og lettere at håndhæve. Der er stor variation i
overvågningsplanerne for importerede sendinger i medlemsstaterne.
Overvågningsstrategien, prøveudtagningsniveauerne og rækken af testede produkter
og oprindelser afviger stærkt. De kompetente myndigheder
anvender ikke systematisk håndhævelsesforanstaltninger og sanktioner for at
forbedre overholdelsen på områder såsom anmeldelse af sendinger inden deres
fysiske ankomst og korrekt gennemførelse af officiel dokumentation. Restkoncentrationer af
veterinærlægemidler og forurenende stoffer Levnedsmiddel- og
Veterinærkontoret har udført 20 audit vedrørende restkoncentrationer af
veterinærlægemidler og forurenende stoffer. De vigtigste konklusioner heraf er
anført nedenfor. Analyselaboratorierne i
de fleste medlemsstater er nu akkrediteret efter ISO 17025:2005, men antallet
af restkoncentrationsmetoder, der indgår i akkrediteringen, svinger meget.
Betingelserne og procedurerne for sådanne akkrediteringsmetoder afhænger af de
nationale akkrediteringsorganers politik. Hvis de accepterer et
"fleksibelt anvendelsesområde", efter at de første
akkrediteringskriterier er blevet opfyldt, kan laboratoriet føje kombinationer
af stoffer/matricer/arter til en allerede akkrediteret metode uden at skulle
indhente akkrediteringsorganets godkendelse hver gang. Hvis de nationale
akkrediteringsorganer kræver, at hver supplerende metode skal godkendes,
hvilket normalt finder sted i forbindelse med de årlige audit, er proceduren
meget mere langsommelig og ofte mere bekostelig for laboratorierne. Kommissionens beslutning
2002/657/EF indeholder bindende instrukser for de officielle
restkoncentrationslaboratorier vedrørende valideringen af
restkoncentrationsmetoder. Selv om det er tidsrøvende og noget kompliceret, har
dette harmoniseret valideringsmetoderne i medlemsstaterne, gjort resultaterne
mere pålidelige og stillet vejledning til rådighed for
restkoncentrationslaboratorierne i tredjelande. Heste, der behandles med
visse lægemidler, skal udelukkes sikkert fra fødevarekæden i seks måneder (for
visse lægemidlers vedkommende) eller for hele livet. Dette gøres i afsnit IX i
hestepasset, som alle heste i EU skal have, fra de er ca. seks måneder gamle.
Selv om fristen for registreringen af alle heste er overskredet, er
gennemførelsen fortsat i gang i flere medlemsstater. I de fleste medlemsstater
kræves og kontrolleres hestepasset ved slagtningen, men meget få medlemsstater,
om nogen overhovedet, har kontrolleret forbindelsen mellem visse behandlinger
og angivelserne i afsnit IX i passet. Oplysninger om
fødevarekæden ved slagtningen gives for alle arter i de fleste medlemsstater.
Fortolkningen af lovgivningen varierer dog betydeligt. Nogle medlemsstater
kræver, at ejerne af dyret eller de personer, der holder dyret, anfører alle
behandlinger, som et dyr har fået i løbet sin levetid, i fødevarekædeoplysningerne.
Andre kræver kun en erklæring om, at dyrene ikke er slagtet før udløbet af en
tilbageholdelsestid for medicinsk behandling.
3.3.
Andre kilder til information om kontrol i
medlemsstaterne
Sektorspecifik rapportering Ifølge bestemmelser
i EU-lovgivningen om fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd samt
plantesundhed skal medlemsstaterne forelægge regelmæssige rapporter om en række
specifikke krav. På baggrund af disse nationale rapporter udarbejder
Kommissionen så en række sektorspecifikke rapporter, som beskriver
gennemførelsen af visse aspekter af EU-lovgivning, der finder anvendelse på fødevarekæden,
herunder i nogle tilfælde specifikke data om offentlig kontrol og resultaterne
heraf på de berørte områder. Blandt de mest
relevante er rapporterne om: overvågning og test af drøvtyggere for forekomsten
af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE), tendenser i og kilder til
zoonoser, zoonotiske agenser og fødevarebårne udbrud i EU (pålagt EFSA), den
årlige beretning om EU-dækkende overvågning af pesticidrestkoncentrationer og
rapporterne om møderne i taskforcen vedrørende udryddelse af dyresygdomme. Bilaget til denne
rapport indeholder en tabel med en oversigt over de vigtigste rapporter, som
Kommissionen har offentliggjort i det sidste år, og de websteder, hvor de
findes. Systemer til hurtig varsling og andre rapporteringsredskaber De eksisterende hurtige varslingssystemer for fødevare- og
fodersikkerhed (RASFF), udbrud af dyresygdomme (ADNS) og udbrud af
plantesygdomme (Europhyt) er vigtige redskaber, som gør det muligt at reagere
hurtigt på krisesituationer og nye risici, og de er en kilde til information om
fare- og sygdomsmønstre, efterhånden som de udvikles i fødevarekæden. Dataene
fra disse systemer kan være en vigtig indikator for manglende overholdelse af
fastlagte sikkerhedsstandarder. De detaljerede resultater af disse
varslingssystemer for fødevare- og fodersikkerhed sammenfattes hvert år i de
årlige rapporter om RASSF og ADNS, som offentliggøres på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/food/food/rapidalert/index_en.htm
http://ec.europa.eu/food/animal/diseases/adns/index_en.htm. For så vidt angår Europhyt,
notifikationsredskabet for tilbageholdelse af sendinger af hensyn til
plantesundheden, er Kommissionen ved at oprette et websted med månedlige
tilbageholdelsesrapporter. Traces, systemet, som
gør det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne at udveksle oplysninger om
den kontrol, der er foretaget på dyr og fødevarer af animalsk oprindelse (på
indenlandske produkter og import fra tredjelande), er en anden vigtig kilde til
information, ikke kun for antallet af flytninger af de berørte råvarer, men
også for den udførte offentlige veterinærkontrol: http://ec.europa.eu/food/animal/diseases/traces/index_en.htm. Aflæggelse af
rapport på møderne i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed Medlemsstaterne
forelægger desuden regelmæssigt rapporter om gennemførelsen af kontrollen på
møder i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Dette kan enten
være rutinemæssige rapporter om forekomsten af og kontrollen med fødevarebårne
sygdomme, dyre- eller plantesygdomme, eller de kan have relation til nylige
udbrud og de beredskabsforanstaltninger, der er truffet som følge heraf. De
udgør en anden vigtig informationskilde for Kommissionen ved vurderingen af,
hvordan kontrollen fungerer i medlemsstaterne. I de senere år har Kommissionen
gjort det til sin praksis at offentliggøre disse fremlæggelser på Kommissionens
websted sammen med referaterne fra de pågældende møder. På nogle områder
udformer Kommissionen endvidere en kompilering af rapporterne fra
medlemsstaterne og fremlægger dem via Den Stående Komité (de findes på følgende
websted: http://ec.europa.eu/food/committees/regulatory/index_en.htm).
3.4.
Kommissionens opfølgning og håndhævelse
Vedvarende fokus på og
koordinering af håndhævelsesforanstaltninger forbliver en prioritet på alle
områder, der er omfattet af denne rapport. Henstillingerne i Levnedsmiddel- og
Veterinærkontorets auditrapporter spiller en vigtig rolle i denne forbindelse.
De følges systematisk op gennem en række aktiviteter. Medlemsstatens
kompetente myndigheder skal derefter forelægge en "handlingsplan",
der beskriver, hvordan de har fulgt henstillingerne op eller agter at gøre det.
Kommissionen evaluerer på sin side handlingsplanen og overvåger systematisk
gennemførelsen af alle disse foranstaltninger via en række opfølgende
aktiviteter, herunder: a) generelle opfølgende audit, hvor Levnedsmiddel- og
Veterinærkontoret og myndighederne i medlemsstaten mødes for at gennemgå de
fremskridt, der er gjort med henstillingerne til den pågældende medlemsstat, b)
opfølgende audit på stedet vedrørende specifikke problemstillinger eller
anmodninger om skriftlige rapporter om specifikke problemstillinger, samt c)
bilaterale møder på højt niveau i tilfælde af overordnede eller vedvarende
problemer. En anden kilde til information,
der kan give et fingerpeg om problemer med manglende overholdelse eller
håndhævelse, er klager fra medlemmer af offentligheden eller ngo'er, og
Kommissionen skal omhyggeligt sikre, at disse forfølges af de pågældende
medlemsstater med henblik på at opnå et positivt resultat. For så vidt angår andre redskaber fandt Kommissionen i løbet af
perioden 2009-2010, at EU's pilotprojekt, der er blevet anvendt på frivillig
basis i femten medlemsstater siden april 2008 med henblik på at give hurtigere
og mere fyldestgørende svar på spørgsmål vedrørende anvendelsen af
EU-lovgivningen, var et nyttigt redskab, da det har forbedret kommunikationen
mellem Kommissionen og medlemsstaterne og har bidraget til løsningen af
håndhævelsesproblemer, uden at det var nødvendigt at anvende formelle
overtrædelsesprocedurer. Såfremt de kompetente myndigheder ikke træffer tilfredsstillende
korrigerende foranstaltninger med henblik på at løse vedvarende problemer, og
såfremt de mekanismer, der er beskrevet ovenfor, ikke fører til en
tilfredsstillende løsning eller fører til utilstrækkelige fremskridt, kan
Kommissionen dog indlede traktatbrudsprocedurer for at få medlemsstaten til at
overholde bestemmelserne. Dette skete i tre sager mod Grækenland, fordi landet vedvarende undlod
at overholde en række vigtige elementer i EU's fødevaresikkerhedslovgivning.
Domstolen afsagde tre domme, hvorved Grækenland blev dømt for manglende
overholdelse af EU-lovgivningen. Det drejer sig navnlig om følgende: - Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret konstaterede i sine audit
årelange, grundlæggende og systematiske mangler i den offentlige kontrol i
Grækenland, som hovedsageligt skyldtes utilstrækkelige menneskelige ressourcer
i de græske veterinærtjenester. Som følge heraf undlod både centraladministrationen
og de decentrale myndigheder at udføre den offentlige kontrol på en effektiv og
omfattende måde. Domstolen konkluderede, at resultaterne af de græske
myndigheders bestræbelser på at løse disse problemer var utilfredsstillende[7]. - Domstolen konkluderede også, at Grækenland havde forsømt på korrekt
vis at anvende vigtige bestemmelser i EU-lovgivningen om animalske biprodukter,
som ikke er bestemt til konsum[8],
og om beskyttelse af dyr under transport og i slagterier[9]. Endvidere afgav Kommissionen begrundede udtalelser i 2010 mod Italien
og Spanien. - Med hensyn til Italien
konstaterede Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret, at personalemangel
forhindrede de italienske myndigheders i at opfylde deres forpligtelser i
henhold til EU's plantesundhedslovgivning. Derfor forsømte Italien i mange
tilfælde at overholde notifikationskravene. Endvidere førte det problem, som
Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret havde konstateret, til, at de italienske
myndigheder systematisk undlod at tilvejebringe et tæt, hurtigt, direkte og
effektivt samarbejde med Kommissionen. - Med hensyn til Spanien konstaterede Levnedsmiddel- og
Veterinærkontoret i sine audit, at Spanien ikke anvendte EU's dyrevelfærdskrav
korrekt i forbindelse med: tilladelser til transportvirksomheder, godkendelse
af transportmidler, kontrol med rejselogbøger, kontrol med sundhedstilstanden
hos dyr, der skal transporteres, inspektioner og sanktioner. De
årlige rapporter om overvågning af anvendelsen af EU-lovgivningen, der er
offentliggjort på Kommissionen websted, indeholder flere oplysninger om
overtrædelser: http://ec.europa.eu/eu_law/infringements/infringements_annual_report_da.htm
4.
Konklusioner
I det store
og hele sikrer medlemsstaterne på udmærket vis gennemførelse af den offentlige
kontrol i hele fødevarekæden og overholdelse af kravene til fødevaresikkerhed,
plantesundhed og dyresundhed samt dyrevelfærd. Selv om meget kan forbedres, er
der sket fremskridt med den effektive anvendelse af kontrolinstrumenter og
-ressourcer og med planlægningen, gennemførelsen og koordineringen af
kontrollen i alle sektorer. Offentlig
kontrol og lovgivningsinstrumenter til optimering af effektiviteten heraf er
centrale træk ved EU's fødevarekæde. Dette gør det muligt for de kompetente
myndigheder at udføre kontrol på risikobasis og identificere mangler og
afhjælpe dem rettidigt. Det giver også de kompetente myndigheder et nyttigt
overblik over fødevaresikkerheds- og sundhedssituationen. Medlemsstatens
rapporter giver forsikring om, at de nationale kompetente myndigheder tager
deres rolle alvorligt, og at de gør det med stadig større kompetence, som
bekræftet i rapporterne om audit udført af Kommissionens eksperter. Specifikke
audit på stedet, der er foretaget af Kommissionen, samt generelle opfølgende
audit, der dækker alle sektorer, er af stor betydning for identificeringen af
svagheder, som skal afhjælpes, og for sikringen af, at der træffes korrigerende
foranstaltninger. Kommissionens
auditrapporter, der supplerer medlemsstaternes kontrolaktiviteter, skaber et
solidt system for vurdering af effektiviteten af medlemsstaternes
kontrolsystemer. For
at give rimelige forsikringer om, at EU-lovgivningen bliver overholdt, træffer
Kommissionen, når det er nødvendigt, passende foranstaltninger til at opnå
forbedringer af de offentlige kontrol- og auditsystemer i medlemsstaterne. _______________________ BILAG LISTE OVER KOMMISSIONENS OFFENTLIGGJORTE
SEKTORSPECIFIKKE RAPPORTER OM GENNEMFØRELSEN AF EU-LOVGIVNING OM
FØDEVARESIKKERHED, DYRESUNDHED, DYREVELFÆRD SAMT PLANTESUNDHED Rapport || Retsgrundlag || Offentliggørelse Årsrapport om overvågning og test af drøvtyggere for forekomsten af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) i EU || Artikel 6, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier || http://ec.europa.eu/food/food/biosafety/tse_bse/monitoring_annual_reports_en.htm EU's sammenfattende rapport om tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og fødevarebårne udbrud i EU || Artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (Pålagt EFSA, udarbejdet af EFSA i samarbejde med ECDC) || http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/doc/2090.pdf Årsrapport om det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) || Artikel 50 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed || http://ec.europa.eu/food/food/rapidalert/rasff_publications_en.htm Rapport || Retsgrundlag || Offentliggørelse Årsrapport om EU-dækkende overvågning af pesticidrester || Artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænser for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (Pålagt EFSA) || http://ec.europa.eu/food/fvo/specialreports/pesticides_index_en.htm http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/1646.htm Årlig rapport om bestråling af fødevarer || Artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling || http://ec.europa.eu/food/food/biosafety/irradiation/index_en.htm Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelsen af nationale overvågningsplaner for restkoncentrationer i medlemsstaterne || Artikel 8 i Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF || http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/residues/control_en.htm Rapport || Retsgrundlag || Offentliggørelse Kommissionens årlige rapporter om medlemsstaternes overvågning af aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle || Artikel 19, stk. 1, i Kommissionens beslutning 2006/875/EF og artikel 9, stk. 1, i Kommissionens beslutning 2006/876/EF om godkendelse af de programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og visse former for TSE og for forebyggelse af zoonoser, som medlemsstaterne samt Bulgarien og Rumænien har forelagt for 2007. || http://ec.europa.eu/food/animal/diseases/controlmeasures/avian/eu_resp_surveillance_en.htm Rapporter fra møder i ekspertundergrupper (kvægbrucellose, fåre- og gedebrucellose, kvægtuberkulose samt rabies) under taskforcen for overvågning af sygdomsudryddelse i medlemsstaterne || Taskforcen blev oprettet i 2000 som en foranstaltning fastsat i Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed. || http://ec.europa.eu/food/animal/diseases/eradication/taskforce_en.htm Rapport || Retsgrundlag || Offentliggørelse Årligt sammendrag af medlemsstaternes fremlæggelser om import af animalske produkter til eget forbrug med en oversigt over de relevante oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at oplyse om og håndhæve bestemmelserne i forordningen, samt resultaterne heraf || Artikel 7, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 206/2009/EC (der ophæver artikel 5, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) 745/2004) om indførsel til Fællesskabet af sendinger af animalske produkter til eget forbrug || http://ec.europa.eu/food/animal/animalproducts/personal_imports/sum_personal_imports_2005_2007_final.pdf Dyrevelfærd: forordningen om dyretransport || Artikel 27, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 || http://ec.europa.eu/food/animal/welfare/transport/inspections_reports_reg_1_2005_en.htm [1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004
af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at
foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og
dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1). [2] Siden 2010 er udtrykket "tilsyn" blevet erstattet af
"audit" for at afspejle Levnedsmiddel- eller Veterinærkontorets (FVO)
bredere virkefelt. "Audit" anvendes generelt i denne rapport af
klarhedshensyn. [3] KOM(2010) 441 endelig af 25.8.2010. [4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af
28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om
oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer
vedrørende fødevaresikkerhed. [5] Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter. [6] Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 af 24. juli 2009 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for
så vidt angår en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og
fødevarer af ikke-animalsk oprindelse og om ændring af beslutning 2006/504/EF. [7] Domstolens dom af 23.4.2009 i sag C-331/07. [8] Domstolens dom af 17.12.2009 i sag C-248/08. [9] Domstolens dom af 10.9.2009 i sag C-416/07.