52012DC0040

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået

1. Indledende bemærkninger

Dette er den første rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået, jf. artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

I artikel 318 i TEUF fastsættes følgende:

"Kommissionen forelægger ligeledes Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået især i forhold til bemærkningerne fra Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 319."

I artikel 319 i TEUF fastsættes det, at Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet. I denne artikel fastsættes det også, at Rådet og Europa-Parlamentet med henblik herpå gennemgår det regnskab, den oversigt og den evalueringsrapport, der er nævnt i artikel 318 i TEUF, samt Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra de kontrollerede institutioner til Revisionsrettens bemærkninger og den revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der er omhandlet i EUF-traktatens artikel 287.

Som nævnt senere i rapporten er Kommissionen ved at undersøge måderne, hvorpå de rapporter, der kræves udarbejdet i henhold til de forskellige procedurer, kan tilpasses, så der undgås dobbeltarbejde, samtidig med at der tages behørigt hensyn til, at planlægningen af udarbejdelsen og omfanget af evaluerings- og dechargeprocedurerne er forskellige. Det vil ske progressivt, idet der hvert år bygges videre på erfaringerne fra de foregående år. Fra og med dechargeproceduren for 2011 vil Kommissionen sigte på at vedtage evalueringsrapporten omkring midten af november hvert år.

2. Indledning

Et af de vigtigste aspekter i artikel 318 i TEUF er, at evalueringsrapporten skal fokusere på Unionens finanser med udgangspunkt i de resultater, der er opnået med de relevante programmer.

Med henblik på at bidrage til vurderingen af de overordnede resultater og virkninger udarbejder Kommissionen under og efter afslutningen af de forskellige finansielle programmer evalueringer med henblik på at analysere, i hvor høj grad programmerne har nået deres mål, og for at måle, hvilke virkninger de har på samfundet.

Gennemførelsen af programmerne omfatter kapacitetsopbygning i den indledende fase, og det kan tage adskillige år før virkningerne af ændringerne slår igennem, med det resultat at udgifterne spredes over flere år. De langsigtede virkninger ses kun efter et stykke tid og ikke nødvendigvis på en ensartet måde eller regelmæssigt hvert år.

Det er også vigtigt, at evalueringerne af resultaterne og de efterfølgende beslutninger er baseret på tendenser og ikke enkelte sæt tal, så der kan drages fornuftige konklusioner. Der er en tendens til, at der først foreligger tilstrækkelige og pålidelige oplysninger om særprogrammernes resultater og virkninger flere år efter, at hele programmet er afsluttet.

I modsætning hertil er proceduren for decharge af de årlige udgifter under EU-budgettet en særskilt procedure, der skal frembringe en endelig opgørelse over hvert års udgifter. Proceduren følger en fast tidsplan, således at den for et regnskabsår X fuldendes i maj i år X+2. Desuden har dechargeproceduren tidligere hovedsagelig fokuseret på lovligheden og den formelle rigtighed, selv om der nu anlægges en bredere tilgang.

Der er derfor ikke en direkte overensstemmelse mellem på den ene side planlægningen af udarbejdelsen og omfanget af evalueringerne af de finansielle programmer og på den anden side proceduren for decharge for de årlige udgifter. Bemærkningerne fra Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med proceduren for decharge for udgifterne i et bestemt år kan ofte ikke knyttes til den aktuelle fase i det finansielle program og de evalueringsresultater, der er udarbejdet på eller omkring dette tidspunkt.

Der findes allerede mange detaljerede oplysninger om vurderingen af resultaterne og virkningerne af EU's forskellige finansielle programmer i de individuelle evalueringer, konsekvensanalyserne, de årlige aktivitetsrapporter[1], de sammenfattende rapporter om forvaltningsresultaterne og aktivitetsredegørelserne[2] og rapporten om opfølgning på dechargeafgørelsen og -henstillingen, der offentliggøres hvert år. Desuden skal evalueringsrapporterne, der udarbejdes i henhold til artikel 318 i TEUF, ikke overlappe det evalueringsarbejde, der er påkrævet i henhold til de basisretsakter, der opretter EU-programmerne.

Derfor har Kommissionen overvejet, hvorvidt evalueringsrapporten systematisk hvert år skal dække alle programmer eller hvert år kun de programmer, for hvilke der i det pågældende år foreligger tilstrækkeligt med relevante og nye oplysninger. Hvis alle de programmer, som EU finansierer, dækkes fra år til år, vil der være en risiko for, at resultatet bliver meget omfattende, uden fokus og med en gentagelse af oplysningerne i tidligere rapporter, når det vedrører programmer, hvor der siden den seneste rapport ikke er sket større ændringer. Hvis rapporterne omhandler et begrænset antal programmer hvert år, og der tages højde for vigtigheden af hvert program og de seneste evalueringsresultater, samtidig med at det sikres, at et bredt udvalg af de finansielle områder dækkes på mellemlang sigt, vil rapporterne blive tydeligere og mere målrettede.

For at undgå dobbeltarbejde og for at starte denne nye rapporteringsprocedure har Kommissionen i denne evalueringsrapport besluttet at fokusere på udvalgte politikområder. Rapporten omhandler to områder: Uddannelse og Kultur samt Forskning. Det synes hensigtsmæssigt, at denne første rapport omhandler disse områder, da de bidrager til de overordnede mål og flagskibsinitiativerne i EU-strategien for 2020[3]. Disse områder indebærer store udgifter, næsten 8 mia. EUR i 2010. De er også væsentlige eksempler på politikker, der gennemføres centralt og ikke ved delt forvaltning med medlemsstaterne. Kommissionen agter i de kommende år at dække de vigtigste finansielle programmer, der gennemføres centralt eller ved delt eller fælles forvaltning, og hvert år dække et varieret udsnit fra områder som regionalpolitik eller en af de andre strukturfonde, erhvervspolitik, beskatning, energi, mobilitet og transport eller informationssamfundet.

Inden for disse to områder foreligger der nylige evalueringsresultater, som vil blive omhandlet senere i rapporten, og derfor er de to områder velegnede til at blive dækket af rapporten, selv om der dette år foreligger nyligt evalueringsmateriale i forbindelse med mange finansielle programmer på grund af de igangværende forberedelser til de nye flerårige finansielle rammer. Mængden af nylige evalueringsresultater vil variere i andre år, da evalueringerne planlægges således, at de understøtter beslutningstagningen mest muligt. Kommissionen bestræber sig derfor på at tilpasse kontrol- og evalueringsordningerne bedre med programmeringscyklussen, så i de næste år vil der sandsynligvis komme flere evalueringer i forbindelse med udarbejdelsen af nye forslag og færre evalueringer.

I overensstemmelse med artikel 318 i TEUF skulle undersøgelsen af de to udvalgte politikområder have været knyttet sammen med henstillingerne om decharge for 2009, dvs. til de anmodninger, som Europa-Parlamentet og Rådet har fremsat vedrørende disse to områder. Dechargemyndigheden fremsatte dog i afgørelsen og henstillingen om 2009 ingen særlige bemærkninger til politikresultaterne på områderne Uddannelse og Kultur og Forskning.

I de følgende afsnit angives først de programmer, som rapporten omhandler, og herefter oplyses kort programmernes rolle og mål. Dernæst undersøges de nylige evalueringsresultater, og spørgsmålene om omfanget af programmerne bidrag til deres mål, og hvorvidt de forventede virkninger er opnået, undersøges på forskellig vis. Da programmerne stadig er igangværende, fremlægges i denne evalueringsrapport de vigtigste konklusioner om de hidtil gjorte fremskridt. Endelig henvises der i rapporten undertiden til evalueringerne af tidligere programmer for at give et mere fuldstændigt og sammenhængende billede. Det medfølgende arbejdsdokument fra tjenestegrenene indeholder en liste over referencedokumenterne.

3. Uddannelse og Kultur 3.1. Indledning

Politikområdet Uddannelse og Kultur har følgende generelle mål:

(1) Højne niveauet og relevansen af kvalifikationer, der bidrager til høj kvalitet og lige muligheder, og give alle unge lærende og forskere mulighed for mobilitet.

(2) Fremme kreativitet, interkulturel dialog og den kulturelle og sproglige rigdom og opbygge den kreative økonomis jobskabende potentiale.

(3) Styrke deltagelse af og solidaritet og udveksling mellem mennesker med fokus på de unge.

(4) Samarbejde med partnerlande og –regioner verden over og internationale organisationer for at fremme de europæiske værdier på verdensplan og styrke mellemfolkelige kontakter.

(5) Programmet for livslang læring, Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, Marie Curie-aktionerne (i det syvende rammeprograms program "Mennesker"), Aktive unge, Kulturprogrammet og MEDIA 2007 er de vigtigste finansielle instrumenter, der anvendes til at opnå de generelle mål, og det samlede budget er på næsten 14 mia. EUR for perioden 2007-2013. Som sådan bidrager de også til flere flagskibsinitiativer på dagsordenen for Europa 2020 (Aktive unge, Dagsordenen for nye kvalifikationer og jobs, Innovation i EU, den digitale dagsorden, Platform mod Fattigdom) og til fremskridtene mod de overordnede mål i Europa 2020-strategien på uddannelsesområdet[4].

Programmernes merværdi ligger i aktiviteternes tværnationale natur, der supplerer de nationale eller regionale foranstaltninger. Desuden sikrer den europæiske foranstaltning en større spredning af resultaterne, hvilket kan bidrage til mere velorienterede politikudformninger i Unionen og uden for Unionen.

3.2. Livslang læring

Programmet for livslang læring omfatter fem sektorprogrammer:

(6) Comenius (undervisning på underskole og sekundærskoletrinnet)

(7) Erasmus (højere uddannelser)

(8) Leonardo da Vinci (erhvervsuddannelse)

(9) Grundtvig (voksenuddannelse)

(10) Tværgående og Jean Monnet (støtte til tværgående aktiviteter som politiksamarbejde og innovation).

Programmet for livslang læring støtter studerende, elever og uddannelsespersonale fra alle uddannelsessektorer med hensyn til mobilitet, så de kan bruge tid til at lære i uddannelsessystemet i en anden medlemsstat. På linje med Europa 2020-strategien er det almindelige mål at bidrage til udviklingen af EU til et avanceret vidensamfund med en holdbar økonomisk udvikling, flere og bedre job og større social samhørighed.

I midtvejsevalueringen fra 2011[5] er vurderingen af programmet for livslang læring, at det overordnet set er effektivt til at dække behovene i de sektorer, det vedrører. De iværksatte foranstaltninger har skabt en tydelig merværdi til de nationale aktiviteter. Der konstateres, at de fleste programmål er nået, eller det angives, at det af gennemførelsen og resultaterne fremgår, at målene med stor sandsynlighed vil blive nået. Desuden er de vigtigste målgrupper nået. I evalueringen konstateres det, at programmet forbedrer de studerendes færdigheder, tilpasnings- og beskæftigelsesevne og styrker arbejdsmarkedernes åbenhed og effektivitet. Programmet højner de ansattes professionelle udvikling og forbedrer effektiviteten af de europæiske uddannelser.

Det fremgår også af midtvejsevalueringen, at 2,4 millioner studerende har deltaget i underprogrammet Erasmus siden 1987, hvilket er en udbygning fra et lavt udgangspunkt. Målet er 3 millioner senest i 2013. Markedsværdien af denne type udveksling bekræftes af, at mere end 40 % af arbejdsgiverne er af den opfattelse, at uddannede med en international erfaring har bedre kompetencer end dem uden international erfaring. Mere end 40 000 universitetsansatte har deltaget i det samme program hvert år.

I henhold til midtvejsevalueringen af programmet for livslang læring har mere end 77 000 personer ligeledes draget nytte af den uddannelses- eller undervisningsmobilitet, som underprogrammet Leonardo da Vinci støtter. 85 % af deltagerne i Leonardo da Vinci-mobilitetsprogrammet er af den opfattelse, at deres praktikophold har gavnet deres karriere.

I midtvejsevalueringen oplyses det, at programmet for livslang læring har vist, at det skaber merværdi ved at øge den europæiske dimension af læring på alle områder og i alle underprogrammer. Underprogrammet Erasmus for højere uddannelser har skabt målbar EU-merværdi[6] ud over blot at "inspirere" eller "påvirke".

Den overordnede konklusion er, at programmet for livslang læring er effektivt, og at målene stadig er relevante. Der konstateres visse gennemførelsesproblemer, der især skyldes negative eksterne faktorer som f.eks. de mulige deltageres manglende sprogkundskaber. Dette problem varetages mest direkte gennem underprogrammet Erasmus.

I henhold til konklusionerne i midtvejsrapporten er der dog også klare tegn på, at resultaterne med de forskellige underprogrammer er ujævne, og at målenes ambitionsniveau i visse tilfælde ikke står i forhold til de bevilgede midler, hvilket navnlig er tilfældet i underprogrammet Comenius. Antallet af specifikke og operationelle mål er for højt, hvilket kan have en negativ virkning på programmet for livslang læring, der i sin natur allerede er fragmenteret. Nogle af de specifikke mål lider desuden under en mangel på en direkte tilknytning til de generelle mål, og i flere tilfælde overlapper målene hinanden. Disse resultater gav vigtigt input til en strømlinet udformning af det foreslåede program "Erasmus for alle".

3.3. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

Målet med det nyligt oprettede Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er at integrere videregående uddannelse, forskning og innovation. Instituttets prioritet er at få den langfristede innovation omsat til kommerciel anvendelse, navnlig gennem startup- og spin-off-virksomheder.

Det første videns- og innovationsfællesskab (VIF), som EIT har støttet, men hvor 75 % af VIF-budgettet dog kom fra andre kilder, startede sit arbejde i 2010. I den første evaluering bekræftes det, at EIT stort set har opfyldt sine operationelle nøglemål i opstartsfasen, selv om der har været enkelte forsinkelser på grund af den indbyggede kompleksitet[7].

Det bemærkes dog også i evalueringen, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi på dette tidlige tidspunkt i sin udvikling stadig arbejder på at nå målet om at blive til en referencemodel. Der er stadig behov for, at instituttet erhverver tilstrækkeligt med erfaringer og ekspertise på tværs af de funktioner, det opfylder. Et af resultaterne var også, at der er plads til forbedringer med hensyn til deltagelse af universiteter i verdensklasse og af innovationscentre og med hensyn til det komplementære forhold mellem EIT og andre EU-programmer. Proceduren og kriterierne for udvælgelse af deltagerne kan også gøres tydeligere. Resultaterne af evalueringen indgik som baggrundsmateriale til udarbejdelsen af det nylige forslag fra Kommissionen om ændring af EIT-forordningen (forordning (EF) nr. 294/2008), og der vil blive udarbejdet en handlingsplan som følge af evalueringsresultaterne.

3.4. Marie Curie-aktioner[8]

Marie Curie-aktionerne, der støtter forskeres mobilitet og praktikophold er finansieret under særprogrammet "Mennesker" under det syvende rammeprogram for forskning. Det konkluderes i den nylige midtvejsevaluering af det syvende rammeprogram, at programmet "Mennesker" indtil nu ser ud til at give gode resultater, og at aktionerne er godt strukturerede og velafbalancerede. Aktionerne sætter værdifulde benchmark for EU-forskernes arbejdsvilkår og beskæftigelsesstandarder. Det blev anbefalet, at der i de resterende år af det syvende rammeprogram ikke indføres nye støtteordninger.

3.5. Aktive Unge

Inden for Europa 2020-strategien sigter programmet "Aktive unge" på at fremme unge og unge arbejdstageres muligheder for tværnational læringsmobilitet og beskæftigelsesegnethed samt for personlig udvikling og iværksætterånd. I henhold til midtvejsevalueringen af programmet "Aktive unge" har mere end 500 000 unge eller unge arbejdstagere siden 2007 deltaget i projekter, der er blevet støttet af programmet[9]. Indtil 2011 er der i forbindelse med ikke-formelle uddannelsesmuligheder blevet udstedt mere end 130 000 Youthpass, der bedre attesterer kompetencer, der øger beskæftigelsesegnetheden.

I midtvejsevalueringen bekræftes programmets merværdi. Det konstateres, at programmet hjælper unge, der har færre muligheder, hvilket er unikt i forhold til andre programmer. 95 % af de deltagende unge er af den mening, at de har lært at kommunikere bedre med mennesker, der taler et andet sprog, og 66 % er af den opfattelse, at deres jobmuligheder er blevet bedre takket være det samfinansierede projekt. Desuden bekræfter evalueringen og nye overvågningsundersøgelser[10], at programmet effektivt tilskynder de unge til aktivt at deltage i samfundet.

Et af resultaterne er dog også, at programmet mister fokus og indre sammenhæng på grund af for mange mål og aktioner. Det fremtidige enkeltprogram "Erasmus for alle" giver mulighed for at samle og ændre de nuværende mål, så de kan gøres mere sammenhængende.

3.6. Kultur

Kulturprogrammet fremmer tværnational mobilitet for dem, der arbejder i den kulturelle sektor, fremmer tværnational udveksling af kulturelle og kunstneriske frembringelser, og fremmer interkulturel dialog.

Den særlige merværdi, som kulturprogrammet skaber, består i programmets bidrag til den stigende bevidsthed om en fælles europæisk arv, den interkulturelle dialog, beskyttelse af og opmærksomhed omkring den europæiske kulturs mangfoldighed og rigdom samt fremme af den tværnationale bevægelighed for kunstnere og kulturarbejderne og for deres produktion. I overensstemmelse med Europa 2020-strategien bidrager den kulturelle og kreative sektor, som støttes af EU-foranstaltninger (f.eks. europæiske kulturhovedstæder, oversættelse af fiktion, EU-priser osv.), til innovation, jobskabelse og til lokal og regional udvikling og social integration.

Alene i 2010 var der mere end 20 000 kunstnere og kulturarbejdere, der flyttede mellem medlemsstaterne i tværnationale samarbejdsprojekter, og støtten hjalp flere tusinder værker til at blive vist andre steder inden for EU. Derved fik millioner af europæiske borgere adgang til europæisk kulturel produktion. For eksempel besøgte omkring 25 mio. mennesker mere end 22 600 steder, der var åbne under de europæiske kulturarvsdage i 2010, der er en begivenhed, der samfinansieres under programmet.

Det konkluderes i midtvejsevalueringen, at programmet spiller en unik rolle, når det drejer sig om at stimulere tværnationalt samarbejde, fremme "peer learning" og professionalismen i sektoren samt forbedre europæiske borgeres adgang til ikke-nationale europæiske værker[11].

Det konkluderes dog også i evalueringen, at der er behov for at tilpasse det nuværende programs tre særmål til projektiværksætternes reelle behov. Erfaringerne med samarbejdsprojekterne er også, at der er et klart problem med hensyn til, hvordan programmets mål skal forstås, udtrykkes og fremmes. Med hensyn til selve programstyringen kan visse dele af det informationssystem, der anvendes, forbedres. Kommissionens forslag til et fremtidigt rammeprogram for et kreativt Europa sigter på med udgangspunkt i disse erfaringer at foretage de nødvendige tilpasninger for at imødegå de udfordringer, som den kulturelle og kreative sektor i Europa står over for lige nu.

3.7. MEDIA 2007

På linje med Europa 2020-strategien er hovedmålet med programmet MEDIA at styrke den europæiske audiovisuelle sektors konkurrenceevne. Programmet støtter undervisning og netværksarbejde rettet mod fagfolk og udviklingen af europæiske film og audiovisuelle værker og den tværnationale udveksling heraf. Den nye produktionsgarantifond under Mediaprogrammet letter de europæiske audiovisuelle produktionsvirksomheders adgang til finansiering. MEDIA Mundus støtter samarbejde mellem fagfolk fra EU og tredjelande.

Kommissionen vurderer, at den løftestangseffekt, som produktionsgarantifonden under Mediaprogrammet sikrer, vil resultere i lån på mere end 100 mio. EUR til filmproducenterne. Udviklingsordningen under Mediaprogrammet støtter mere end 300 nye film hvert år, og 50 % af de film, der bliver vist i europæiske biografer, får støtte fra distributionsordningen. Det skønnes, at en finansiering på 1 euro fra programmet MEDIA 2007 udløser 6 euro fra private finansieringskilder, og inden for finansiering af biografsektoren er multiplikationsfaktoren endda på 14.

I midtvejsevalueringen af programmet MEDIA 2007 konkluderes det, at programmet når hovedmålet. Dets bidrag til fremme af den kulturelle mangfoldighed i Europa er væsentligt. Det bekræftes, at de samfinansierede foranstaltninger er effektive, og at de skaber merværdi til de nationale foranstaltninger. Det fremgår af de evalueringer, der foreligger af programmerne MEDIA Plus og MEDIA 2007, at disse programmer bidrager til en mere afbalanceret produktion af audiovisuelle værker fra europæiske lande med varierende audiovisuel produktionskapacitet[12].

Det konkluderes dog også i midtvejsevalueringen, at MEDIA-programmets støtte til fjernsynsspredning og interaktivt arbejde online og offline er effektivt i meget begrænset omfang. Der gøres bestræbelser på at tilpasse MEDIA-programmet, men i visse tilfælde er programmets traditionelle interventionsmåder en hindring for at opfylde de hurtigt skiftende behov i sektoren. Kommissionen har foreslået at afhjælpe denne situation inden for det fremtidige program "Kreativt Europa."

4. Forskning[13] 4.1. Indledning

I tråd med traktaten, strategien Europa 2020 og flagskibsinitiativet "Innovation i Europa"[14], har den europæiske forskningspolitik tre almindelige mål.

(1) Udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation.

(2) Passende mobilisering og koordinering af forskning og innovation på en passende skala med henblik på at adressere samfundsmæssige problemer som klimaændringerne, energi- og ressourceeffektivitet, sundhed og den aldrende befolkning.

(3) Styrkelse af vidensgrundlaget og opnåelse af forskning af høj kvalitet i Europa.

Det syvende rammeprogram (RP7) er Den Europæiske Unions vigtigste politikredskab på forskningsområdet med et samlet budget på over 50 mia. EUR[15].

RP7 investerer i og fremmer den mest avancerede verdensklasseforskning. Det syvende rammeprogram gennemføres gennem fire særprogrammer: Samarbejde, Idéer, Mennesker[16] og Kapacitet.

Under særprogrammet "Samarbejde" finansieres forskningssamarbejdsprojekter, der gennemføres af tværnationale konsortier omfattende industrien og universiteterne, inden for ti temaer: Sundhed, Fødevarer, landbrug og fiskeri, bioteknologi, Informations- og kommunikationsteknologi, Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi, Energi, Miljø (herunder klimaændringer), Transport (herunder luftfart), Samfundsøkonomi og humaniora, Rummet og Sikkerhed[17].

Under særprogrammet "Idéer" finansieres individuelle personer og deres hold, der dyrker frontlinjeforskning inden for nye områder af den videnskabelige og teknologiske udvikling. Programmet gennemføres af Det Europæiske Forskningsråd (EFR). EFR er blevet oprettet med det formål at styrke kvaliteten, dynamikken og kreativiteten i europæisk forskning og gøre Europa mere attraktivt for de bedste forskerinitierede forskningsprojekter.

Under særprogrammet "Kapacitet" finansieres foranstaltninger, der sigter på at forbedre Europas forskningsinfrastruktur og SMV'ernes forskningskapaciteter. Det favner også over mindre programmer vedrørende videnskab og samfund, regionale kompetenceklynger, forskningspotentiale, internationalt samarbejde og større sammenhæng i forskningspolitikkerne.

I de første fire år af det syvende rammeprogram (2007-2010) blev der inden for 245 afsluttede indkaldelser af forslag modtaget 59 140 forslag[18], der vedrørte omkring 312 600 ansøgere. Ud af disse blev 12 500 forslag med omkring 69 300 deltagere udvalgt til finansieringsforhandlinger, hvor det samlede planlagte bidrag fra EU beløber sig til 20,4 mia. EUR[19].

I 2010 kom 35 % af deltagerne i de udvalgte forslag fra den højere uddannelsessektor, altså især fra universiteterne. 27 % af deltagerne kom fra industrien og forskningssammenslutninger udgjorde 24 % af deltagerne.

Kommissionen er særlig opmærksom på finansieringen af SMV'er inden for særprogrammet "Samarbejde" efter fastsættelsen af en målsætning på 15 % i RP7-afgørelsen[20]. Ses der på SMV'ernes deltagelse i temaerne i programmet "Samarbejde", er det kun lidt over 14 % af dette programs budget, der går til SMV'er. Med de planlagte indkaldelser af forslag under arbejdsprogrammet for 2011 og 2012, der retter sig specifikt mod SMV'er, skulle målet på 15 % gerne nås inden afslutningen af det syvende rammeprogram i 2013.

Rammeprogrammet er i høj grad internationalt, hvilket ses af, at 169 lande er involveret i aktiviteterne i det syvende rammeprogram.

Det syvende rammeprogram løber fra 2007 til 2013. De her omhandlede tal og forhold baserer sig på midtvejsevalueringen af det syvende rammeprogram, der blev udført i 2010, og på den lidt mere omfattende ex post-evaluering af det sjette rammeprogram, der blev fremlagt i 2009.

4.2. Sjette og syvende rammeprogram

I ex post-evalueringsrapporten om det sjette rammeprogram erkendes det, at rammeprogrammet er en stærk mekanisme til at igangsætte forskning og udvikling i Europa, der kun kan virkeliggøres gennem foranstaltninger på europæisk niveau. Det fastslås, at aktiviteterne under det sjette rammeprogram har skabt europæisk merværdi, bidraget til øget industriel konkurrenceevne, skabt netværksvirkninger og styrket videninfrastrukturen i Europa[21].

Mere specifikt, men stadig af betydning for det overordnede programs resultater, konkluderes det, at det sjette rammeprogram havde omfattet fortrinlige projekter og inddraget topforskere, og at konsortierne var blevet godt forvaltet. Disse bidrog til bedre forskermobilitet og internationalisering af forskerholdende. Det har medvirket til at øge Europas kapacitet med hensyn til internationalt konkurrencedygtig forskning på grænsen mellem videnskab og teknologi og på forskningsområder af samfundsmæssig og industriel betydning.

På de områder, hvor der bør ske forbedringer, er målet om 40 % kvindelig deltagelse et stykke fra at blive nået, og det er en særlig udfordring i betragtning af, at kvinder kun udgør ca. 30 % af arbejdsstyrken inden for forskning i EU. Kvinder er også underrepræsenteret på ledelsesniveau, selv om dette forventes at blive mere afbalanceret med tiden.

Selv om det er anerkendt, at det er vigtigt, at både store virksomheder og SMV'er deltager i forskningen for at slå bro mellem forskningsresultaterne og innovation, har erhvervslivets deltagelse været faldende, hvad enten den måles i andel af finansieringen eller i antallet af deltagere. Industriens deltagelse faldt fra 39 % i det fjerde rammeprogram til 31 % i det sjette rammeprogram og udgør for tiden kun 25 % i det syvende rammeprogram. Der er stadig tegn på, at små virksomheder lettere viger tilbage på grund af indviklede procedurer og forsinkede kontrakter. Dette er tilfældet, selv om det ventes, at industriens deltagelse vil blive øget gennem fælles teknologiinitiativer, der kun langsomt er blevet udviklet.

Ikke desto mindre viser evalueringen af det syvende rammeprogram, at det skaber og fremmer en lang række netværksaktiviteter mellem et stort antal nationale forskningscentre, giver videnskabsfolk muligheder og supplerer de eksisterende finansieringskilder som f.eks. gennem finansieringsfaciliteten for risikodeling. Det bekræftes, at det har spillet en rolle ved at skabe grundlag for forskningssamarbejde med et stærkt internationalt tilsnit med deltagelse af 169 lande verden over[22]. Hvad enten vurderingen går på antallet af deltagende forskere, den geografiske spredning af forskningsholdene eller forskningsområderne, konkluderes det i evalueringen, at det syvende rammeprogram har en imponerende stor rækkevidde[23].

Mere specifikt angives det i evalueringsrapporten, at selv om det syvende rammeprogram defineres som et prækompetitivt forsknings- og udviklingsprogram, har det visse nøgleelementer, der understøtter innovationsprocesser og derved bidrager til industriel effektivitet og markedseffektivitet. Der henvises til de måder, hvorpå forskellige forskningshold fra forskellige lande og på tværs af sektorerne samarbejder, hvilket er et typisk tegn på dynamiske innovationssystemer. Dette medvirker til den konklusion, at deltagerne fra industrien, forskningsverdenen og de højere læreanstalter samarbejder på et højt tværfagligt niveau og med fokus på praktisk anvendelse[24].

I evalueringen konstateres det, at gennemførelsen af rammeprogrammet er korrekt, og det fremhæves, at planlægningen af evalueringen af rammeprogrammet de seneste år har været betydeligt forbedret[25], og at procedurerne for indkaldelse og behandling af forslag er forløbet godt, og at disse procedurer har sikret, at midlerne bevilges rimeligt rettidigt og behørigt[26].

I de to evalueringer af rammeprogrammerne konkluderes det, at der er et stærkt behov for yderligere at forenkle rammeprogrammet, og de forskellige problemer, der er forbundet med rammeprogrammernes kompleksitet, fremhæves. I ex post-evalueringen af det sjette rammeprogram angives det, at det sjette rammeprogram stadig er præget af alt for tung administration. Eksperterne fremhæver, at den administrative byrde er særlig stor for nye deltagere – hvad enten det er SMV'er, unge forskere, eller deltagere fra nye medlemsstater eller fra tredjelande[27].

To år senere, i 2010, fremhæver ekspertgruppen i midtvejsevalueringen af det syvende rammeprogram, at flere af de ændringer, der blev gennemført i det syvende rammeprogram blev hilst velkommen af forskerne, og de har uden tvivl hjulpet, navnlig det fælles registreringssystem, EPSS-systemet (systemet til elektronisk indsendelse af forslag) og mindre krævende revisionskrav. Ikke desto mindre er eksperterne skuffede over, at der ikke findes løsninger på mange kendte problemer[28].

4.2.1. Programmet "Samarbejde".

Programmet "Samarbejde" er en af de vigtigste kilder til offentlig finansiering af samarbejde på tværs af grænserne i EU, der sikrer europæisk merværdi. I de eksisterende evalueringer fremhæves programmets betydning med hensyn til netværksskabelse på tværs af Europa. I midtvejsevalueringen af det syvende rammeprogram konkluderes det, at samarbejdsprojekter er kernen i det europæiske forskningsområde, og at det syvende rammeprogram udfylder vigtige huller mellem de nationale forskningsaktiviteter, hvilket på mange områder sikrer en kritisk masse og merværdi. Det vurderes, at mange aktiviteter inden for det syvende rammeprogram ikke ville være blevet gennemført uden finansiering på EU-niveau[29].

En af de vigtigste konklusioner, der stammer fra arbejdet med forskernetværk og skabelsen af disse, er, at rammeprogrammerne har medvirket til at stimulere og skabe en voksende kultur af vidensdeling. I henhold til en undersøgelse har det sjette rammeprogram lettet skabelsen af det europæiske rum for forskning og innovation ved at forbedre integrationen og samordningen af forskning i hele Europa, og det har ført til øget konkurrenceevne. I undersøgelsen fremhæves det, at mange deltagere i det sjette rammeprogram i høj grad har ændret adfærd og holdning og navnlig er blevet mere åbne over for international vidensdeling og forskningssamarbejde[30].

En af konklusionerne i evalueringen af det syvende rammeprogram er også, at den største merværdi af forskningssamarbejdet på EU-niveau på sundhedsområdet skabes gennem tværnationalt samarbejde, integration af forskellige aktiviteter og af deltagere fra forskellige projekter og en fokuseret europæisk indsats på færre men vigtigere opgaver. Det angives også, at forskningen i transport under det syvende rammeprogram anlægger en både stærkere og bredere tilgang til problemerne, herunder integration af de forskellige transportformer, betydningen af infrastruktur og anvendelsesmønstre. Det bekræftes, at multimodale aktiviteter, der kombinerer forskellige transportformer som vej, jernbane, luft- og vandveje skaber stor europæisk merværdi, da de nationale programmer sjældent tager fat på disse spørgsmål. Det fremgår også af evalueringen af det syvende rammeprogram, at programmet "Samarbejde" udvikler mindre medlemsstaters potentiale og kapacitet til at deltage og samarbejde.

4.2.2. Programmet "Idéer"

I midtvejsevalueringen af det syvende rammeprogram konkluderes det om programmet "Idéer", at princippet om fremragende kvalitet i udvalget af projekter i høj grad er fulgt, navnlig med hensyn til finansiering af førende forskere, hvor kvaliteten af forslagene generelt vurderes at være høj, og hvor der er en solid konkurrence om finansieringen. Det blev fremhævet, at det er lykkedes Det Europæiske Forskningsråd at tiltrække og finansiere verdensklasseforskning, og at det spiller en vigtig rolle ved at fastholde forskningstalenterne i EU.

Finansieringen af en blanding af forskerinitierede forskningsforslag har gjort det muligt for Det Europæiske Forskningsråd at finansiere forskning, der både er umiddelbart relevant for EU's politikbehov og har potentiale til at løse mulige fremtidige udfordringer. Opdagelser fra projekter, der er blevet finansieret af Det Europæiske Forskningsråd, er i forskningsmiljøer blevet lovprist som milepæle og usædvanlige fremskridt.

4.2.3. Programmet "Kapacitet"

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at det syvende rammeprogram har styrket kapaciteten for forskning og viden på højt niveau i Europa ved at udgøre rammerne for netværksforbindelser mellem mere end 500 nationale forskningsinfrastrukturer[31] inden for forskellige områder, og at det har givet unge forskere mulighed for uddannelse og praktik på højt niveau gennem ordninger, der fremmes inden for rammerne af forskningsinfrastrukturerne. Det vurderes også, at forskningsinfrastrukturerne, der er blevet støttet inden for det syvende rammeprogram, har en virkning på den europæiske konkurrenceevne ved at fungere som prøveanlæg for fremme af innovation og derved skabe muligheder for industrien på markederne for innovative produkter[32].

5. Konklusioner

I denne rapport, der er udarbejdet i henhold til artikel 318 i TEUF, har Kommission sat sig for at give et overblik over de vigtigste resultater af de seneste evalueringer med fokus på de forskellige stadier i udviklingen af to store områder, hvor EU intervenerer finansielt: Uddannelse og Kultur samt Forskning.

Rapporten fokuserer navnlig på de resultater og virkninger, der ifølge de seneste og vigtigste evalueringer af de udvalgte programmer og aktioner er en følge af EU-finansieringen, undertiden suppleret med henvisninger til tidligere evalueringsresultater. Rapporten giver et overblik over de vigtigste seneste evalueringsresultater, der er relevante for de udvalgte programmer, hvilket skal sammenholdes med de mere detaljerede rapporter og andre dokumenter, der allerede foreligger vedrørende særlige dele af programmerne.

Rapporten dækker områderne Uddannelse og Kultur samt Forskning, navnlig på baggrund af relevansen for de overordnede mål og flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien, de foreliggende oplysninger om resultater og evalueringer, og den centrale forvaltningsmetode. Rapporten er baseret på de detaljerede oplysninger, der kan findes i de talrige angivne kilder. Den søger at give et overblik over målene for de programmer, der bliver EU-finansieret, og de virkninger og resultater, der er opnået, afhængig af hvor langt programmerne er skredet frem på tidspunktet for de relevante evalueringer.

Med hensyn til Uddannelse og Kultur fremgår det af rapporten, at de finansielle instrumenter, der er indført, har givet gode konkrete resultater alt efter graden af gennemførelsen, og at målet med instrumenterne er opnået eller med stor sandsynlighed vil blive opnået. I rapporten gives der desuden flere konkrete eksempler på merværdi, der blandt andet er skabt gennem indførelsen af en tværnational dimension, tværnationalt samarbejde og større videnspredning eller ved at skabe løftestangseffekter, hvilket for eksempel er tilfældet vedrørende programmet Media 2007. I rapporten er der ligeledes identificeret områder, hvor der kan gennemføres forbedringer, som f.eks. behovet for bedre at definere og fokusere på målene eller forbedre forvaltningen, hvilket er to mangler, som er afhjulpet i de foreslåede efterfølgende programmer.

På området Forskning angives det i rapporten, at rammeprogrammerne har givet eller er ved at give de forventede resultater. Det erkendes, at rammeprogrammerne er kraftfulde mekanismer til at igangsætte forskning, der kun kan virkeliggøres gennem foranstaltninger på EU-niveau. Det fastslås også, at de skaber europæisk merværdi, øger industriens konkurrenceevne, skaber netværksvirkninger og styrker videninfrastrukturen i Europa. Det er tydeligt, at det syvende rammeprogram yder et betydeligt bidrag til europæisk forskning og udviklingen af det europæiske forskningsområde og har en stor og imponerende rækkevidde. Med hensyn til områder for forbedringer, angives det i rapporten, at der er behov for en yderligere indsats for at forenkle og gennemføre rammeprogrammet. Der er blevet taget skridt i denne retning i udformningen af det nye program, der er udarbejdet til den kommende finansielle ramme og navnlig i forslaget til Horisont 2020-programmet.

Ved hvert år at dække et begrænset antal programmer, som der foreligger relevante evalueringer af, vil denne rapport på mellemlang sigt kunne dække en lang række finansielle programmer, der er omfattet af de forskellige forvaltningsmetoder.

De evalueringer, der er omhandlet i denne rapport, er også blevet anvendt til at udarbejde forslagene til de nye flerårige finansielle rammer, der skal gælde fra 2014-2020. Erfaringerne med evalueringerne vil også blive anvendt til at udarbejde fremtidige evalueringer med henblik på at styrke proceduren og forbedre resultaterne. Kommissionen vil arbejde på at sikre bedre koordinering, større udveksling af oplysninger og bedre sammenhæng både inden for Kommissionen og med medlemsstaterne vedrørende planlægningen, organiseringen og anvendelsen af overvågningen og evalueringen i den næste finansielle ramme.

I udarbejdelsen af denne rapport rejser Kommissionen også spørgsmålet om planlægningen af udarbejdelsen af denne rapport og dens rolle i forhold til den årlige procedure for decharge af budgettet, navnlig på baggrund af, at planlægningen af evalueringerne og de perioder, de omfatter, er forskellig fra proceduren for budgetdecharge, der er fokuseret på årlige forløb.

Kommissionen undersøger yderligere, hvordan indholdet af denne rapport kan videreudvikles under hensyntagen til kriterierne i artikel 318 i TEUF og Europa-Parlamentets og Rådets udtrykte interesser, og er rede til at tilpasse indholdet på baggrund af disses bemærkninger til denne rapport.

[1]               Hver generaldirektør/kontorchef skal sende en årlig aktivitetsrapport til sin institution sammen med finansielle og forvaltningsmæssige oplysninger. I rapporten skal der redegøres for de resultater, der er opnået i forbindelse med generaldirektoratets eller kontorets centrale politikmål og kerneaktiviteter, og de ressourcer, der er brugt hertil.

[2]               Aktivitetsredegørelserne udgør det vigtigste grundlag til at retfærdiggøre den mængde ressourcer, som Kommissionen anmoder om i budgetforslaget. De omfatter oplysninger om ressourcerne (menneskelige og finansielle) per aktivitet samt tilhørende mål, indikatorer og resultater. De vigtigste resultater og evalueringsresultaterne er også medtaget. De underbygger derfor Kommissionens budgetforslag med hensyn til performanceoplysninger (mål, indikatorer, evalueringsresultater og output), dvs. de beskriver fordelen for modtagerne af EU-programmerne.

[3]               COM(2010) 2020 final.

[4]                      Reduktion af antallet af unge, der forlader skolen tidligt, til under 10 % af de 18-24-årige inden 2020 (faldt fra 17,6 % i 2000 til 14,4 % i 2009) og forøgelse af antallet af unge med videregående uddannelser til mindst 40 % af de 30-34-årige inden samme år (øget fra 22,4 % i 2000 til 32,3 % i 2009).

[5]               Midtvejsevaluering af programmet for livslang læring (2007-2013), 2011:  http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/evalreports/education/2011/llpreport_en.pdf (foreligger ikke på dansk).

[6]               For flere oplysninger om EU-merværdien henvises til SEC(2011)867: Commission Staff Working Paper - The added value of the EU budget – der er et ledsagedokument til KOM(2011) 500: Et budget for Europa 2020.

[7]               Evaluering af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, 2011:               http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/evalreports/education/2011/eitreport_en.pdf (foreligger ikke på dansk).

[8]               Selv om Marie Curie-aktionerne er en del af programmet "Mennesker", der finansieres under det syvende rammeprogram, medtages de under politikområdet for uddannelse og kultur i henhold til den aktivitetsbaserede budgetlægning, og derfor omhandles de i denne del.

[9]               Mitvejsevaluering af aktive unge-programmet, 2011:    http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/evalreports/youth/2011/interimreport_en.pdf (foreligger ikke på dansk).

[10]             Overvågningsundersøgelse af programmet "Aktive unge":        http://ec.europa.eu/youth/focus/doc/monitoring_survey/report_monitoring_survey_2011.pdf (foreligger ikke på dansk).

[11]             Midtvejsevaluering af kulturprogrammet (2007-2013), 2011:         http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/evalreports/culture/2010/progreport_en.pdf (foreligger ikke på dansk).

[12]             Midtvejsevalueringen af programmet MEDIA 2007, 2010:            http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/evalreports/culture/2010/media_en.pdf (foreligger ikke på dansk).                Endelig evaluering af programmerne MEDIA Plus og Media-uddannelse, 2007: http://ec.europa.eu/culture/media/programme/docs/overview/evaluation/reports/media%20plus/rapport_finale_m_plus.pdf (foreligger ikke på dansk).

[13]             Dette afsnit fokuserer på forskning omfattet af afsnit 08" Forskning" i det almindelige budget. De aktiviteter i det syvende rammeprogram, der er del af andre politikker i henhold til den aktivitetsbaserede budgetlægning, er ikke medtaget.

[14]             SEK(2010) 1161.

[15]             Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), EUT L 412/2006.

[16]             Marie Curie-aktionernes resultater er omhandlet under uddannelse og kultur, da dette program siden 2010 forvaltes af generaldirektoratet for uddannelse og kultur.

[17]             Dele af samarbejdsprogrammet (Rummet og Sikkerhed) forvaltes af GD for Erhvervspolitik, mens GD for Informationssamfund og Medier har ansvaret for forvaltningen af området Informations- og kommunikationsteknologi.

[18]             Antal baseret på støtteberettigede forslag, hvor der ikke er medtaget forslag på første trin, hvis indkaldelsen omfatter to trin.

[19]             Disse tal og tallene i de næste tre afsnit er hentet fra: den fjerde overvågningsrapport af syvende rammeprogram fra 2010:       http://ec.europa.eu/research/evaluations/index_en.cfm?pg=fp7-monitoring (foreligger ikke på dansk).

[20]             Målet er at sikre, at mindst 15 % af programmets finansiering går til SMV'er.

[21]             Evaluering af det det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2002-2006: http://ec.europa.eu/research/reports/2009/pdf/fp6_evaluation_final_report_en.pdf (foreligger ikke på dansk).

[22]             Midtvejsevaluering af det syvende rammeprogram:      http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/other_reports_studies_and_documents/fp7_interim_evaluation_expert_group_report.pdf (foreligger ikke på dansk).

[23]             Midtvejsevaluering af det syvende rammeprogram:      http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/other_reports_studies_and_documents/fp7_interim_evaluation_expert_group_report.pdf (foreligger ikke på dansk).

[24]             Midtvejsevaluering af det syvende rammeprogram:      http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/other_reports_studies_and_documents/fp7_interim_evaluation_expert_group_report.pdf (foreligger ikke på dansk).

[25]             Ex post-evaluering af det sjette rammeprogram, s. vii.

[26]             Midtvejsevaluering af det syvende rammeprogram, s. 7.

[27]             Ex post-evaluering af det sjette rammeprogram, s. 36.

[28]             Midtvejsevalueringen af det syvende rammeprogram, s. 56-57.

[29]             Midtvejsevaluering af det syvende rammeprogram:      http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/other_reports_studies_and_documents/fp 7_interim_evaluation_expert_group_report.pdf (foreligger ikke på dansk).

[30]             NetPact: Structuring effects of Community research. The impact of the RTD Framework Programme on network formation. Final report to the European Commission:                http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/fp6-evidence-base/evaluation_studies_and_reports/evaluation_studies_and_reports_2009/structuring_effects_of_community_research_-_the_impact_of_the_framework_programme_for_rtd_on_network_formation.pdf#view=fit&pagemode=none (foreligger ikke på dansk).

[31]             Det bør bemærkes, at dele af forskningsinfrastrukturerne, de ikt-baserede forskningsstrukturer (e-infrastrukturer), forvaltes af generaldirektoratet for informationssamfundet og medier.

[32]             Fotkis C. (2010) FP7 Interim Evaluation: Analyses of FP7 supported research infrastructures initiatives in the context of the European Research Area, findes på  http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/fp7-evidence-base/experts_analysis/c.%20fotakis_-_research_infrastructure.pdf#view=fit&pagemode=none (foreligger ikke på dansk).