Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012DC0027

HENSTILLING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om godkendelse af en aftale mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og Sydafrikas regering om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål

/* COM/2012/027 final */

52012DC0027

HENSTILLING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om godkendelse af en aftale mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og Sydafrikas regering om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål /* COM/2012/027 final */


HENSTILLING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om godkendelse af en aftale mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og Sydafrikas regering om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål

1.           Indledning

Aftalen mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Fællesskabet") og Sydafrikas regering ("Sydafrika") om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål dækker de fleste områder af fælles interesse.

Aftalen sikrer et bredt samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål og skaber en generel ramme for politisk, teknisk og industrielt samarbejde. Aftalen kommer til at udgøre en retlig ramme for både regeringerne og de erhvervsdrivende i parterne, som vil lette parternes samarbejde på dette område.

2.           AFTALENS BETYDNING

Med indgåelsen af denne aftale ønsker man at styrke det overordnede samarbejde mellem Fællesskabet og Sydafrika. Aftalens betydning skyldes navnlig, at parterne har en gensidig interesse i at skabe en stabil juridisk ramme med henblik på at lette et ligeligt og gensidigt samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål, herunder samhandel, idet man tager hensyn til, at Sydafrika råder over store uranreserver og begynder at spille en stadig større rolle inden for civil udnyttelse af kerneenergi.

Aftalen vil endvidere fremme det videnskabelige samarbejde mellem Fællesskabet og Syd­afrika, navnlig for at lette sydafrikanske forskningsinstitutioners deltagelse i forsknings­projekter, der gennemføres inden for rammerne af Fællesskabets relevante forskningspro­grammer, og sikre, at forskningsinstitutioner i Fællesskabet og i medlemsstaterne kan deltage i sydafrikanske projekter inden for lignende forskningsområder.

Helt konkret har Sydafrika udviklet Pebble Bed Modular Reactor (PBMR), som kan blive et levedygtigt alternativ til andre reaktortyper. Europæiske F&U-organisationer deltager allerede aktivt i dette program.

Sydafrika er også aktiv inden for medicinske anvendelser af kerneenergi og er en vigtig producent af medicinske radioisotoper.

For Euratoms vedkommende er man interesseret i at indgå denne aftale, fordi den sikrer et ensartet niveau af fysisk beskyttelse, sikkerhedsforanstaltninger og eksportkontrolstandarder og letter samhandelen mellem parterne på det nukleare område. Aftalen sikrer også fri bevægelighed for nukleare og ikke-nukleare materialer, udstyr og teknologi inden for Fællesskabet og indeholder krav om, at overførsel af nukleart materiale og levering af relevante tjenesteydelser skal ske på rimelige markedsmæssige vilkår.

Indgåelsen af en ny aftale mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Euratom") og Sydafrika om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål vil skabe en varig og stabil ramme for begge parter og deres regeringer og erhvervsdrivende, inden for hvilken dette samarbejde kan finde sted, og vil samtidig tilskynde til og lette det videnskabelige samarbejde inden for forskning og udvikling af kerneenergi på grundlag af gensidige fordele, lighed og gensidighed.

3.           AFTALENS GRUNDTRÆK

Målet med aftalen er samarbejde mellem Euratom og Sydafrika om brug af kerneenergi til fredelige formål. Samarbejdet omfatter (artikel III) hovedsagelig forskning og udvikling inden for nuklear sikkerhed, anvendelse af nukleare materialer og teknologier, overførsel af nukleare materialer og udstyr samt sikkerhedskontrol på det nukleare område.

I aftalen defineres yderligere, hvilke emner aftalen omfatter (artikel IV) – forskellige former for nukleart og ikke-nukleart materiale – og fremgangsmåden for handel med nukleart materiale, ikke-nukleart materiale og udstyr (artikel V) beskrives nøje. Det understreges, at nukleart materiale skal anvendes til fredelige formål og i overensstemmelse med aftalerne om sikkerhedskontrol (for Fællesskabet: Euratoms sikkerhedskontrol i henhold til Euratom-traktaten samt til IAEA's sikkerhedsforanstaltninger og tillægsprotokoller[1]).

Herefter følger specifikke bestemmelser vedrørende videnudveksling og intellektuel ejendomsret (artikel VII) og gennemførelsesbestemmelser (artikel VIII). Til sikring af en problemløs gennemførelse af aftalen indføres der en særlig artikel om høring og tvistbilæggelse (artikel XII), hvis der skulle opstå tvivl om den korrekte anvendelse af aftalen. Aftalens varighed fastsættes til en indledende periode på 10 år, og herefter fornys den automatisk for fem år ad gangen (artikel XV).

4.           Konklusion

Kommissionen er af den opfattelse, at aftalen mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Sydafrikas regering om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål, som foreslås vedtaget:

– er i overensstemmelse med Rådets forhandlingsdirektiver af 8. oktober 2010

– bekræfter de to parters klare forpligtelse, for så vidt angår ikke-spredning og et højt nukleart sikkerhedsniveau med henblik på at garantere fredelig og sikker brug af kerneenergi

– er i overensstemmelse med Fællesskabets politik for energiforsyningssikkerhed

– vil styrke det meget gode forhold mellem EU og Sydafrika inden for det energipolitiske samarbejde yderligere.

Kommissionen opfordrer derfor Rådet til i overensstemmelse med artikel 101, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab at godkende aftalen i bilaget mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Sydafrikas regering om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål.

BILAG

AFTALE MELLEM SYDAFRIKAS REGERING OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB (EURATOM) OM SAMARBEJDE OM BRUG AF KERNEENERGI TIL FREDELIGE FORMÅL

PRÆAMBEL

Sydafrikas regering, i det følgende benævnt Sydafrika, og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), i det følgende benævnt "Fællesskabet", i det følgende kollektivt benævnt "parterne",

SOM TAGER UDGANGSPUNKT i de venskabelige forbindelser og det nuværende samarbejde mellem de to parter,

SOM BEMÆRKER med tilfredshed det frugtbare udbytte af det økonomiske, tekniske og videnskabelige samarbejde mellem parterne,

SOM TAGER HENSYN til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Sydafrika på den anden side, som blev indgået den 11. oktober 1999,

SOM TAGER HENSYN til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, som blev indgået den 23. juni 2000,

SOM ØNSKER at fremme deres samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål,

SOM BEKRÆFTER Republikken Sydafrikas, Fællesskabets og dets medlemsstaters regeringers stærke engagement i nuklear ikke-spredning, herunder styrkelse og effektiv anvendelse af de tilhørende sikkerhedsforanstaltninger og ordninger for eksportkontrol, i henhold til hvilke Sydafrikas og Fællesskabets samarbejde om fredelig anvendelse af kerneenergi finder sted,

SOM BEKRÆFTER Republikken Sydafrikas, Fællesskabets og dets medlemsstaters regeringers støtte til Den Internationale Atomenergiorganisation (i det følgende benævnt "IAEA") og dens kontrolsystem,

SOM BEKRÆFTER Republikken Sydafrikas, Fællesskabets og dets medlemsstaters stærke engagement i konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer, der blev indgået den 3. marts 1980,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Republikken Sydafrika og alle Fællesskabets medlemsstater er parter i traktaten om ikke-spredning af kernevåben, som blev udfærdiget den 1. juli 1968, i det følgende benævnt "NPT",

SOM BEMÆRKER, at der anvendes nuklear sikkerhedskontrol i alle Euratoms medlemsstater, både i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende benævnt "Euratom-traktaten") og i henhold til de aftaler om sikkerhedskontrol, der er indgået mellem Euratom, dets medlemsstater og IAEA,

SOM TAGER HENSYN til traktaten om Afrika som atomvåbenfri zone (Pelindaba-traktaten), der blev indgået den 11. april 1996 og trådte i kraft den 15. juli 2009,

SOM BEMÆRKER, at Republikken Sydafrika og regeringerne i alle Fællesskabets medlemsstater deltager i Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale,

SOM BEMÆRKER, at der bør tages hensyn til de forpligtelser, som Republikken Sydafrika og regeringerne i hver enkelt af Fællesskabets medlemsstater har indgået inden for rammerne af Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale,

SOM ANERKENDER princippet om fri bevægelighed for nukleart materiale, udstyr, ikke-­nukleart materiale og teknologi i Fællesskabet,

SOM ER ENIGE OM, at aftalen bør være i overensstemmelse med Den Europæiske Unions og Republikken Sydafrikas internationale forpligtelser i henhold til aftaler inden for Verdenshandelsorganisationen,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER Republikken Sydafrikas og Fællesskabets medlemsstaters regeringers engagement i deres bilaterale aftaler om brug af kerneenergi til fredelige formål,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel I

Definitioner

Medmindre andet er angivet, gælder følgende i denne aftale:

1. "Kompetent myndighed" betyder:

(a) for så vidt angår Republikken Sydafrika, energiministeriet

(b) for så vidt angår Fællesskabet, Europa-Kommissionen

eller enhver anden myndighed, som den pågældende part til enhver tid måtte give den anden part skriftlig underretning om.

2. "Udstyr" betyder de i afsnit 1, 3, 4, 5, 6 og 7 i bilag B til IAEA-dokument INFCIRC/254/rev.10/del 1 (Guidelines for Nuclear Transfers – retningslinjer for nukleare overførsler) med senere ændringer anførte genstande.

3. "Viden" betyder videnskabelige eller tekniske data, forsknings- og udviklingsresultater eller ‑metoder, der udspringer af de fælles forskningsprojekter, samt eventuelle andre oplysninger, som parterne og/eller deltagerne i de fælles forskningsprojekter anser det for nødvendigt at udlevere eller udveksle i henhold til denne aftale eller i forbindelse med forskning, der udføres i henhold til denne aftale.

4. "Intellektuel ejendomsret" har den betydning, der er anført i artikel 2 i konventionen om oprettelse af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, udfærdiget den 14. juli 1967, som ændret den 28. september 1979. Den kan udvides efter aftale mellem parterne.

5. "Fælles forskningsprojekter" betyder forskning eller teknologisk udvikling, der gennemføres med eller uden økonomisk støtte fra den ene part eller begge parter, og som indebærer medvirken af deltagere fra både Fællesskabet og Sydafrika, og som skriftligt betegnes som fælles forskning af parterne eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer, der gennemfører de videnskabelige forskningsprogrammer. I tilfælde, hvor kun den ene part står for finansieringen, betegner den pågældende part og deltageren i det pågældende projekt dette som et fælles forskningsprojekt.

6. "Nukleart materiale" betyder udgangsmaterialer og specielle fissile materialer som defineret i artikel XX i IAEA's vedtægter. Enhver beslutning, som måtte blive truffet af styrelsesrådet for IAEA i henhold til artikel XX i IAEA's vedtægter, og som medfører en ændring af listen over materialer, der betragtes som "udgangsmateriale" eller "specielt fissilt materiale", får kun virkning i henhold til denne aftale, når parterne skriftligt har underrettet hinanden om, at de accepterer den pågældende beslutning.

7. "Ikke-nukleart materiale" betyder:

(a) deuterium og tungt vand (deuteriumoxid) og alle andre deuteriumforbindelser, hvor forholdet mellem antallet af deuterium- og hydrogenatomer er større end 1:5 000, til brug i en atomreaktor som defineret i punkt 1.1 i bilag B til IAEA­ Information Circular INFCIRC/254/rev.10/del 1

(b) grafit af nuklear kvalitet: grafit til brug i en atomreaktor som defineret i punkt 1.1 i bilag B til IAEA Information Circular INFCIRC/254/rev.10/del 1 af en renhedsgrad på mere end 5 ppm borækvivalenter og med en densitet, der er større end 1,50 g/cm3.

8. "Deltager" betyder en person, et forskningsinstitut, en juridisk person eller virksomhed eller en anden instans, som en af parterne giver tilladelse til at deltage i fælles aktiviteter og/eller fælles forskningsprojekter i henhold til denne aftale, herunder parterne selv.

9. Person" betyder enhver fysisk person, virksomhed eller anden enhed, som er underkastet de gældende love og administrative bestemmelser inden for parternes territoriale jurisdiktion, men omfatter ikke parterne.

10. "Resultater af intellektuel virksomhed" betyder viden og/eller intellektuel ejendomsret.

11. "Parter" betyder Republikken Sydafrika på den ene side og Fællesskabet på den anden side.

"Fællesskabet" betyder såvel

(a) den juridiske person, som er oprettet ved Euratom-traktaten, som

(b) de territorier, for hvilke Euratom-traktaten gælder.

12. "Teknologi" har den betydning, der er defineret i bilag A til IAEA Information Circular INFCIRC/254/rev.10/del 1.

Artikel II

Mål

1. Målet med denne aftale er at tilskynde til og lette samarbejdet om brug af kerneenergi til fredelige formål på grundlag af gensidige fordele, lighed og gensidighed med henblik på at styrke det overordnede samarbejde mellem Fællesskabet og Sydafrika i overensstemmelse med behovene og prioriteringerne i landenes respektive nukleare programmer.

2. Aftalen skal fremme det videnskabelige samarbejde mellem Fællesskabet og Sydafrika, navnlig for at lette sydafrikanske forskningsinstitutioners deltagelse i forskningsprojekter, der gennemføres inden for rammerne af Fællesskabets relevante forskningsprogrammer, og sikre, at forskningsinstitutioner i Fællesskabet og i medlemsstaterne kan deltage i sydafrikanske projekter inden for lignende forskningsområder.

3. Ingen af bestemmelserne i denne aftale kan tolkes som værende bindende for parterne i form af en eksklusivaftale, og hver part har ret til at udøve erhvervsaktiviteter uafhængigt af den anden part, når markedsbetingelserne tilsiger dette.

Artikel III

Samarbejdsområder og -former

1. Nukleart materiale, udstyr og ikke-nukleart materiale eller nukleart materiale, der er fremstillet som biprodukt, anvendes udelukkende til fredelige formål og må ikke anvendes til nogen former for eksplosiv anordning, til forskning i eller udvikling af en sådan anordning eller til militære formål.

2. Målet med aftalen er samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål og kan bl.a. vedrøre følgende:

(a) forskning og udvikling inden for kerneenergi (herunder fusionsteknologier)

(b) brug af nukleare materialer og teknologier såsom anvendelse inden for sundhed og landbrug

(c) overførsel af nukleare materialer og udstyr

(d) strålingssikkerhed, forvaltning af radioaktivt affald og brugt brændsel, nedlukning, strålingsbeskyttelse, herunder nødberedskab

(e) sikkerhedsforanstaltninger på det nukleare område

(f) andre områder, som aftales af parterne, for så vidt de er omfattet af parternes respektive programmer.

3. Samarbejde som omhandlet i stk. 2 kan tage følgende former:

(a) levering af nukleart og ikke-nukleart materiale, udstyr og tilhørende teknologier

(b) levering af tjenesteydelser inden for den nukleare brændselscyklus

(c) eventuelt oprettelse af arbejdsgrupper, der skal gennemføre specifikke undersøgelser og projekter inden for videnskabelig forskning og teknologisk udvikling

(d) udveksling af eksperter, videnskabelig og teknologisk viden, afholdelse af videnskabelige seminarer og konferencer, uddannelse af administrativt, videnskabeligt og teknisk personale

(e) høring om forskningsmæssige og teknologiske spørgsmål samt gennemførelse af fælles forskning under de aftalte programmer

(f) samarbejdsaktiviteter om fremme af nuklear sikkerhed

(g) andre former for samarbejde, som aftales skriftligt mellem parterne.

4. Samarbejde som omhandlet i stk. 2 kan også finde sted mellem hertil bemyndigede personer og foretagender, der er etableret på parternes respektive område.

Artikel IV

Materiale og udstyr omfattet af aftalen

1. Aftalen finder anvendelse på nukleart materiale, ikke-nukleart materiale eller udstyr, der overføres direkte eller gennem et tredjeland mellem parterne eller deres respektive personer. Sådant nukleart materiale, ikke-nukleart materiale eller udstyr falder ind under denne aftale, så snart det befinder sig under modtagerpartens territoriale jurisdiktion, på betingelse af at den leverende part skriftligt har underrettet modtagerparten om den påtænkte overførsel i henhold til de i det administrative arrangement fastlagte procedurer, og at den påtænkte modtager, hvis denne er en anden end modtagerparten, er en bemyndiget person under modtagerpartens territoriale jurisdiktion.

2. Bestemmelserne i denne aftale gælder for det i stk. 1 omhandlede nukleare materiale, ikke-nukleare materiale og udstyr, indtil det i overensstemmelse med procedurerne i det administrative arrangement er fastslået,

(a) at det er blevet videreoverført uden for den modtagende parts jurisdiktion i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne aftale, eller

(b) at det nukleare materiale ikke længere kan anvendes til en nuklear aktivitet, der kan give anledning til sikkerhedskontrol som omhandlet i artikel VI, stk. 1, eller at det i praksis ikke kan genvindes, eller

(c) at udstyr eller ikke-nukleart materiale ikke længere kan bruges til nukleare formål, eller

(d) at parterne skriftligt er blevet enige om, at det ikke længere skal være omfattet af aftalen.

3. Teknologioverførsel skal omfattes af denne aftale for medlemsstater af Fællesskabet, som ved skriftlig underretning til Europa-Kommissionen har givet udtryk for, at de er rede til at lade sådanne overførsler finde sted inden for rammerne af denne aftale. Inden hver overførsel bør forudgående underretning finde sted mellem den (de) pågældende medlemsstat(er) og Europa-Kommissionen på den ene side og Sydafrika på den anden side.

Artikel V

Handel med nukleart materiale, ikke-nukleart materiale og udstyr

1. Overførsel af nukleart materiale, ikke-nukleart materiale og udstyr, der finder sted i medfør af samarbejdsaktiviteterne, skal opfylde de relevante internationale forpligtelser, som Fællesskabet, dets medlemsstater og Republikken Sydafrika har indgået vedrørende brug af kerneenergi til fredelige formål, jf. artikel VI.

2. Parterne skal så vidt muligt bistå hinanden ved indkøb af nukleart materiale, ikke-­nukleart materiale eller udstyr, der foretages af en af parterne eller af personer i Fællesskabet eller under Republikken Sydafrikas jurisdiktion.

3. Videreførelse af samarbejdet i medfør af denne aftale vil være betinget af gensidigt tilfredsstillende anvendelse af det sikkerheds- og kontrolsystem, Fællesskabet har oprettet i overensstemmelse med Euratom-traktaten, og af det system for sikkerhed og kontrol med nukleart materiale, ikke-nukleart materiale og udstyr, Republikken Sydafrika har oprettet.

4. Bestemmelserne i denne aftale må ikke benyttes til at hindre den frie bevægelighed for nukleart materiale, ikke-nukleart materiale, udstyr og teknologi på Fællesskabets territorium.

5. Overførsel af nukleart materiale, der er omfattet af denne aftale, og levering af relevante tjenesteydelser skal udføres på rimelige handelsvilkår og må ikke skade parternes internationale forpligtelser under Verdenshandelsorganisationen. Gennemførelsen af dette stykke indskrænker ikke anvendelsen af Euratom-traktaten og den deraf afledte ret og af Sydafrikas love og bestemmelser.

6. Videreoverførsler uden for parternes jurisdiktion af nukleart materiale, ikke-nukleart materiale, udstyr eller teknologi, der er omfattet af denne aftale, må kun finde sted inden for rammerne af de forpligtelser, som regeringerne i Fællesskabets enkelte medlemsstater og Republikken Sydafrika har indgået i Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale. Bl.a. finder retningslinjerne for nukleare overførsler som opstillet i IAEA Information Circular INFCIRC/254/rev.9/del 1 anvendelse på videreoverførsler af alt nukleart materiale, ikke-nukleart materiale, udstyr og teknologi, der er omfattet af denne aftale.

7. Ved denne aftales ikrafttræden udveksler parterne lister over tredjelande, hvortil den anden part har tilladelse til at foretage videreoverførsler i henhold til stk. 6 i denne artikel, uden at skulle have forhåndsgodkendelse fra den leverende part. Hver part underretter den anden part om ændringer i sin liste over tredjelande.

8. Der kræves en skriftlig forhåndstilladelse fra den leverende part ved videreoverførsel jf. stk. 6 til lande, der ikke står opført på den leverende parts liste over tredjelande.

Artikel VI

Gældende bestemmelser for nukleart materiale omfattet af aftalen

1. Nukleart materiale, der er omfattet af denne aftale, er underkastet følgende betingelser:

(a) I Fællesskabet, Euratoms sikkerhedskontrol i henhold til Euratom-traktaten og IAEA's sikkerhedskontrol i overensstemmelse med følgende aftaler om sikkerhedskontrol, hvor dette er relevant, eventuelt ændret og erstattet, så længe der sikres dækning i overensstemmelse med ikke-spredningstraktaten:

i)        aftalen mellem Fællesskabets kernevåbenfri medlemsstater, Det Euro­pæiske Atomenergifællesskab og Den Internationale Atomenergiorga­nisation, som trådte i kraft den 21. februar 1977 (offentliggjort som INFCIRC/193)

ii)       aftalen mellem Frankrig, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Den Internationale Atomenergiorganisation, som trådte i kraft den 12. sep­tember 1981 (offentliggjort som INFCIRC/290)

iii)      aftalen mellem Det Forenede Kongerige, Det Europæiske Atomenergi­fællesskab og Den Internationale Atomenergiorganisation, som trådte i kraft den 14. august 1978 (offentliggjort som INFCIRC/263)

iv)      de tillægsprotokoller, der blev undertegnet den 22. september 1998, og som trådte i kraft den 30. april 2004 på grundlag af dokumentet, der blev offentliggjort som INFCIRC/540 (Strengthened Safeguards System, Part II (skærpet sikkerhedskontrolsystem, del II)).

(b) I Sydafrika, IAEA's sikkerhedskontrol i henhold til aftalen mellem Republikken Sydafrikas regering og IAEA om anvendelse af sikkerhedskontrol i forbindelse med traktaten om ikke-spredning af kernevåben, som blev undertegnet og trådte i kraft den 16. september 1991 og blev offentliggjort som INFCIRC/394, suppleret med tillægsprotokollen, som blev undertegnet og trådte i kraft den 13. september 2002, og traktaten om Afrika som kernevåbenfri zone, som blev undertegnet den 11. april 1996 og trådte i kraft den 15. juli 2009.

2. Hvis anvendelsen af en aftale med IAEA, jf. stk. 1, af en eller anden grund suspenderes eller afbrydes i Fællesskabet eller Sydafrika, skal den pågældende part indgå en aftale med IAEA, der giver samme effektivitet og dækning som sikkerhedskontrolaftalerne i stk. 1, litra a) eller b), eller, hvis dette ikke er muligt,

(a) skal Fællesskabet på sin side anvende sikkerhedskontrol, der bygger på Euratoms sikkerhedskontrolsystem, og som giver samme effektivitet og dækning som sikkerhedskontrolaftalerne i stk. 1, litra a), eller, hvis dette ikke er muligt,

(b) skal parterne træffe foranstaltninger til anvendelse af sikkerhedskontrol, som giver samme effektivitet og dækning som sikkerhedskontrolaftalerne i stk. 1, litra a) eller b).

3. Der skal til enhver tid anvendes fysiske beskyttelsesforanstaltninger på et niveau, som mindst opfylder kriterierne i bilag C til IAEA Information Circular INFCIRC/254/rev. 10/del 1, idet dette kan blive revideret. Foruden dette dokument vil Fællesskabets medlemsstater, Europa-Kommissionen, hvor dette er relevant, og Sydafrika, når de anvender fysiske beskyttelsesforanstaltninger, henvise til deres forpligtelser i medfør af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale, udfærdiget den 3. marts 1980, herunder eventuelle ændringer, som er trådt i kraft for hver part, og henstillingerne om nuklear sikkerhed vedrørende fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg (INFCIRC/225/rev.5, IAEA Nuclear Security Series No. 13.) International transport omfattes af bestemmelserne i den internationale konvention om fysisk beskyttelse af nukleart materiale, udfærdiget den 3. marts 1980, herunder eventuelle ændringer, som er trådt i kraft for hver part, og af IAEA's regulativer for sikker transport af radioaktive materialer (IAEA Safety Standards Series No. TS-R-1).

4. Nuklear sikkerhed og affaldshåndtering omfattes af konventionen om nuklear sikkerhed (IAEA INFCIRC/449), den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (IAEA INFCIRC/546), konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare (IAEA INFCIRC/336), konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld (IAEA INFCIRC/335).

Artikel VII

Videnudveksling og intellektuel ejendomsret

Anvendelse og formidling af viden og intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder industriel ejendomsret, patenter og ophavsrettigheder, og teknologi, der overføres i forbindelse med samarbejdsaktiviteterne i henhold til denne aftale, skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag A.

Artikel VIII

Gennemførelse af aftalen

1. Bestemmelserne i denne aftale gennemføres i god tro og således, at hindringer, forsinkelser og utidig indblanding i Sydafrikas og Fællesskabets nukleare aktiviteter undgås, og den forsigtige forvaltningspraksis, der er nødvendig for en økonomisk forsvarlig og sikker gennemførelse af deres nukleare aktiviteter, følges.

2. Denne aftale anvendes ikke til sikring af kommercielle eller industrielle fordele eller til indblanding i parternes eller bemyndigede personers interne eller internationale kommercielle eller industrielle interesser, indblanding i parternes eller Fællesskabets medlemsstaters regeringers nukleare politik, hindring af fremme af en fredelig og ikke-eksplosiv anvendelse af nuklear energi, hindring af den frie bevægelighed for materialer, som hører under (eller om hvilke det er underrettet, at de vil komme til at høre under) denne aftale inden for parternes territoriale jurisdiktion eller mellem Sydafrika og Fællesskabet.

3. Nukleart materiale, som er omfattet af denne aftale, skal håndteres i henhold til principperne om proportionalitet og nukleare materialers fungibilitet og ækvivalens.

4. Ændringer til de i artikel I, V og VI nævnte IAEA-dokumenter får kun virkning efter denne aftale, hvis parterne skriftligt gennem diplomatiske kanaler har meddelt hinanden, at de accepterer den givne ændring.

Artikel IX

Administrative arrangementer

1. De to parters kompetente myndigheder indgår administrative arrangementer for at sikre, at denne aftale gennemføres effektivt.

2. Disse administrative arrangementer kan bl.a. omfatte finansieringsbestemmelser, tildeling af forvaltningsansvar og detaljerede bestemmelser om formidling af viden og intellektuelle ejendomsrettigheder.

3. Et administrativt arrangement indgået i medfør af stk. 1 kan ændres efter skriftlig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Artikel X

Lovvalg

Samarbejde i henhold til denne aftale finder sted i overensstemmelse med gældende love og forskrifter i Sydafrika og i Den Europæiske Union og internationale aftaler, som parterne har tiltrådt. For Fællesskabets vedkommende forstås ved gældende love også Euratom-traktaten og den deraf afledte ret.

Artikel XI

Overtrædelser

1. Hvis en af parterne eller en af Fællesskabets medlemsstater overtræder nogen af aftalens materielle bestemmelser, kan den anden part ved en skriftlig meddelelse helt eller delvis suspendere eller opsige denne aftale.

2. Inden parterne tager skridt i denne henseende, konsulterer de hinanden for at nå til enighed om, hvorvidt der er behov for afhjælpende foranstaltninger, og i bekræftende fald inden for hvilken tidsfrist. Disse forholdsregler tages først i anvendelse, hvis de aftalte foranstaltninger ikke er truffet inden for den af parterne fastsatte tidsfrist, eller hvis der ikke er fundet en løsning inden for et rimeligt tidsrum, som fastsættes af parterne.

3. Opsigelsen af denne aftale påvirker ikke gennemførelsen af arrangementer og/eller kontrakter, der indgået i aftalens gyldighedsperiode, men som endnu ikke er afsluttet på opsigelsesdatoen, medmindre andet aftales af parterne.

Artikel XII

Høring og bilæggelse af tvister

1. På anmodning af en af parterne mødes parternes repræsentanter i nødvendigt omfang for at konsultere hinanden om spørgsmål i tilknytning til fortolkningen eller gennem­førelsen af denne aftale, for at overvåge gennemførelsen af aftalen og for at drøfte samarbejdsforanstaltninger, der supplerer de i aftalen fastsatte foranstaltninger. Sådanne konsultationer kan også finde sted i form af brevveksling.

2. Enhver tvist, der opstår ved fortolkningen, anvendelsen eller gennemførelsen af denne aftale, og som ikke ved forhandling eller på anden måde bilægges mellem parterne, skal på begæring af en af parterne forelægges en voldgiftsret, der sammensættes af tre voldgiftsmænd. Hver af tvistens parter udpeger en voldgifts­mand, og de to således udpegede voldgiftsmænd vælger en tredje, der ikke er statsborger i nogen af parterne, og som skal være formand. Har en af parterne ikke inden 30 dage efter indgivelse af begæringen om voldgift udpeget en voldgiftsmand, kan den anden part anmode formanden for Den Internationale Domstol om at udpege en voldgiftsmand for den part, der ikke har udpeget en voldgiftsmand. Er den tredje voldgiftsmand ikke valgt inden 30 dage efter udpegelsen eller udnævnelsen af voldgiftsmænd for begge parterne, kan hver af parterne anmode formanden for Den Internationale Domstol om at udnævne den tredje voldgiftsmand. Et flertal af voldgiftsrettens medlemmer er beslutningsdygtigt, og alle beslutninger træffes ved flertalsafgørelse af alle voldgiftsrettens medlemmer. Voldgiftsproceduren fastsættes af retten. Rettens afgørelser er bindende for begge parter og gennemføres af dem. Voldgiftsmændenes honorar fastsættes på samme grundlag som for ad hoc-dommere ved Den internationale Domstol.

3. Ved bilæggelse af tvister lægges den engelske udgave af denne aftale til grund.

Artikel XIII

Supplerende bestemmelser

1. Denne aftale påvirker ikke medlemsstaternes ret til at indgå bilaterale aftaler med Sydafrika, hvis disse respekterer medlemsstaternes beføjelser på den ene side og Fællesskabets beføjelser på den anden side, og for så vidt disse bilaterale aftaler er i fuld overensstemmelse med målene og bestemmelserne i denne aftale. Bilaterale aftaler, der er indgået af enkelte medlemsstater, inden aftalen mellem Fællesskabet og Sydafrika træder i kraft, gælder fortsat.

2. Betingelserne for disse aftalers gyldighed i forhold til denne aftale skal i påkommende fald være i overensstemmelse med parternes respektive beføjelser og fastsættes i enighed mellem de pågældende parter.

Artikel XIV

Ændringer og bilagets status

1. Parterne kan på anmodning af en af dem konsultere hinanden om mulige ændringer af denne aftale, især for at tage hensyn til den internationale udvikling inden for nukleare kontrolforanstaltninger.

2. Denne aftale kan ændres, hvis parterne er enige herom.

3. Ændringer træder i kraft på den dato, parterne har fastsat ved en diplomatisk noteudveksling.

4. Bilaget til denne aftale udgør en integreret del af denne aftale og kan ændres i overensstemmelse med stk. 1 til 3.

Artikel XV

Ikrafttræden og varighed

1. Denne aftale træder i kraft på datoen for den sidste skriftlige underretning om, at parterne har afsluttet de interne procedurer, som er nødvendige for, at aftalen kan træde i kraft.

2. Denne aftale forbliver i kraft i en indledende periode på 10 år. Derefter forlænges aftalen automatisk for fem år ad gangen, medmindre en af parterne senest seks måneder inden udløbet af en sådan yderligere periode meddeler den anden part, at den har til hensigt at opsige aftalen.

3. Uanset om denne aftale eller samarbejde i henhold til denne aftale af en eller anden grund suspenderes, bringes til ophør eller udløber, forbliver forpligtelserne i artikel III, IV, V, VI, VII, VIII, IX og X i kraft så længe, der nogetsteds i den anden part eller under dens jurisdiktion eller kontrol findes nukleart materiale, ikke­-nukleart materiale eller udstyr omfattet af disse artikler, eller indtil det i overensstemmelse med artikel IV afgøres, at det pågældende nukleare materiale ikke længere er brugbart eller i praksis ikke lader sig genvinde til forarbejdning til en form, i hvilken det er brugbart til nuklear virksomhed, der er relevant ud fra et kontrolsynspunkt.

Udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

For Det Europæiske Atomenergifællesskab       For Republikken Sydafrika

BILAG A

Vejledende principper for fordeling af intellektuelle ejendomsrettigheder, der opstår ved fælles forskning på grundlag af aftalen om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål

I. EJENDOMSRET SAMT FORDELING OG UDØVELSE AF RETTIGHEDER

1. Dette bilag gælder samarbejdsaktiviteter i henhold til denne aftale, medmindre andet aftales af parterne. Deltagerne udarbejder fælles teknologiforvaltningsplaner (TFP'er) med hensyn til ejendomsret til og benyttelse, herunder offentliggørelse, af viden og intellektuel ejendomsret, som opstår ved fælles forskning. Disse TFP'er skal godkendes af parterne, før indgåelsen af alle specifikke F&U-samarbejdskontrakter, som de vedrører.

TFP'erne udarbejdes under hensyntagen til målene for den fælles forskning, deltagernes forholdsmæssige bidrag, særlige bestemmelser vedrørende rettigheder for bestemte territorier eller anvendelsesfelter, forpligtelser efter gældende lov og andre faktorer, som deltagerne anser for relevante. Rettigheder og forpligtelser vedrørende forskning frembragt af gæsteforskere, der er omfattet af denne aftale, med hensyn til resultater af intellektuel virksomhed omfattes også af de fælles TFP'er.

2. Resultater af intellektuel virksomhed, som opstår ved fælles forskning, og som ikke er omfattet af TFP'en, fordeles med parternes godkendelse i overensstemmelse med TFP'ens principper. I tilfælde af uenighed ejes sådanne resultater af intellektuel virksomhed i fællesskab af alle deltagerne i den fælles forskningsgruppe, der har frembragt de pågældende resultater. Enhver deltager, for hvem denne bestemmelse gælder, har ret til at udnytte de pågældende resultater af intellektuel virksomhed forretningsmæssigt uden geografiske begrænsninger.

3. Hver part påser, at den anden part og dennes deltagere får de rettigheder til resultater af intellektuel virksomhed, som tildeles dem i overensstemmelse med disse principper.

4. Hver part drager omsorg for, at konkurrencen opretholdes på de områder, der berøres af aftalen, og bestræber sig samtidig efter bedste evne på at sikre, at de rettigheder, som erhverves i medfør af aftalen, udøves for navnlig at fremme:

(i) formidling og anvendelse af viden, som opstår eller frigives eller på anden måde lovligt stilles til rådighed i medfør af aftalen

(ii) vedtagelse og gennemførelse af internationale tekniske standarder.

II. OPHAVSRETLIGT BESKYTTEDE VÆRKER

Ophavsret, der tilhører parterne eller deres deltagere, forvaltes i overensstemmelse med Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Paris-akten af 1971).

III. VIDENSKABELIG LITTERATUR

Medmindre andet vedtages i TFP'en, offentliggøres forskningsresultaterne i fællesskab af parterne eller deltagerne i den fælles forskning, jf. dog afsnit IV. Med forbehold af denne generelle regel følges følgende procedurer:

(a) I tilfælde, hvor en af parterne eller dennes øvrige deltagere udgiver videnskabelige og tekniske tidsskrifter, artikler, rapporter, bøger, herunder video og software, som er blevet til ved fælles forskning i henhold til aftalen, tilfalder der den anden part eller dennes øvrige deltagere en verdensomspændende, ikke-eksklusiv, uigenkaldelig og royaltyfri ret til at oversætte, reproducere, tilpasse, overføre og distribuere sådanne værker offentligt.

(b) Parterne påser, at litterære værker af videnskabelig karakter, som er blevet til ved fælles forskning i medfør af aftalen, og som er offentliggjort af uafhængige forlag, kan få den videst mulige udbredelse.

(c) Alle eksemplarer af et ophavsretligt beskyttet værk, der skal distribueres offentligt, og som henhører under denne aftale, forsynes med forfatternavne eller pseudonymer, medmindre forfatteren eller forfatterne udtrykkeligt anmoder om ikke at blive nævnt ved navn. De skal endvidere bære en tydeligt synlig angivelse af parternes og/eller deres repræsentanters og/eller organisationers bidrag.

IV. IKKE-FRIGIVET VIDEN

1. Ikke-frigivet viden i dokumentform

(a) Hver part eller i givet fald dens deltagere fastlægger så tidligt som muligt og helst i TFP'en, hvilken for aftalen relevant viden, der fortsat ikke ønskes frigivet, navnlig under hensyntagen til følgende kriterier:

– den pågældende videns hemmelige karakter i den forstand, at den ikke som helhed, eller for så vidt angår dens præcise sammenstilling eller dens enkeltelementer, er alment kendt blandt eller umiddelbart tilgængelig med lovlige midler for sagkyndige på området,

– den pågældende videns faktiske eller potentielle forretningsmæssige værdi i kraft af dens hemmeligholdelse,

– tidligere beskyttelse af den pågældende viden i den forstand, at den person, som lovligt besidder denne viden, efter omstændighederne har taget rimelige skridt for at hemmeligholde den.

Parterne og deltagerne kan i visse tilfælde aftale, at medmindre andet er angivet, må ingen viden eller dele heraf, som er tilvejebragt, udvekslet eller opstået ved fælles forskning i medfør af aftalen, frigives.

(b) Hver af parterne skal påse, at ikke-frigivet viden omfattet af aftalen og dens deraf følgende privilegerede karakter umiddelbart kan genkendes som sådan af den anden part, f.eks. ved hjælp af en passende mærkning eller indskrænkende påtegning. Dette gælder også for enhver reproduktion af nævnte viden i sin helhed eller dele deraf

En part, som modtager ikke-frigivet viden i medfør af aftalen, respekterer dens privilegerede karakter. Denne pligt bortfalder automatisk, når denne viden frigives af ejeren uden indskrænkende betingelser til sagkyndige på området

(c) Ikke-frigivet viden, som meddeles i medfør af aftalen, kan af den modtagende part videregives til personer inden for eller ansat af den modtagende part, samt til andre berørte ministerier og styrelser hos den modtagende part, som har beføjelser i forbindelse med de specifikke formål med den igangværende fælles forskning, under forudsætning af, at enhver ikke-frigivet viden, som videregives på denne måde, gøres til genstand for en aftale om fortrolighed og som ovenfor anført gøres umiddelbart genkendelig som sådan

(d) Med forudgående skriftligt samtykke fra den part, der stiller ikke-frigivet viden til rådighed i medfør af aftalen, kan den modtagende part give sådan viden større udbredelse end tilladt efter litra c). Parterne samarbejder om at fastlægge procedurer for anmodning om og opnåelse af forudgående skriftligt samtykke til en sådan større udbredelse, og hver part giver sit samtykke i den udstrækning, det er muligt efter denne parts administrative praksis, bestemmelser og love.

2. Ikke-frigivet viden, som ikke forelægges i dokumentform

Ikke-frigivet eller anden fortrolig eller privilegeret viden, som ikke forelægges i dokumentform, men meddeles på seminarer eller møder, der afholdes i medfør af aftalen, og viden, som opstår gennem tilknytning af personale, anvendelse af anlæg eller gennem fælles projekter, forvaltes af parterne eller deres deltagere efter aftalens principper for viden, der forelægges i dokumentform, forudsat at modtageren af sådan ikke-frigivet, fortrolig eller privilegeret viden er opmærksom på den meddelte videns fortrolige karakter, når meddelelsen finder sted.

3. Kontrol

Hver part bestræber sig på at sikre, at ikke-frigivet viden, som den får stillet til rådighed i medfør af denne aftale, forvaltes på den måde, der er fastlagt deri. Hvis en af parterne bliver opmærksom på, at den vil blive eller med rimelighed kan forventes at blive ude af stand til at opfylde fortrolighedsbestemmelserne i stk. 1 og 2, giver den omgående den anden part meddelelse herom. Parterne rådfører sig derefter med hinanden om, hvilket skridt der bør tages.

V. Vejledende kendetegn ved en teknologiforvaltningsplan (TFP)

TFP'en er en særlig aftale, som indgås mellem deltagerne om gennemførelsen af fælles forskning og om deltagernes respektive rettigheder og forpligtelser. Hvad angår resultaterne af intellektuel virksomhed, skal der i TFP'en normalt bl.a. angives følgende: ejerskab, beskyttelse, brugerrettigheder til F&U-formål, udnyttelse og formidling, herunder ordninger for fælles offentliggørelse, gæsteforskeres rettigheder og forpligtelser samt procedurer for bilæggelse af tvister. TFP'en kan også omfatte forgrunds- og baggrundsviden, tilladelser og projektleverancer.

[1]               INFCIRC/540.

Top