This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011PC0876
Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Directives 2000/60/EC and 2008/105/EC as regards priority substances in the field of water policy
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken
/* COM/2011/0876 final - 2011/0429 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken /* COM/2011/0876 final - 2011/0429 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET ·
Begrundelse og formål Kommissionens forslag vedrører revisionen af
listen over prioriterede stoffer inden for vandpolitikken, dvs. de kemiske
stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet,
og som er identificeret på EU-niveau og opført i bilag X til direktiv
2000/60/EF[1]
(vandrammedirektivet). I henhold til vandrammedirektivets artikel 16, stk. 4,
reviderer Kommissionen listen over prioriterede stoffer mindst hvert fjerde år;
ifølge artikel 8 i direktiv 2008/105/EF[2]
om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, hvori miljøkvalitetskravene[3] for de prioriterede stoffer er
fastlagt, skal Kommissionen aflægge rapport om resultaterne af den første
revision til Europa-Parlamentet og Rådet i 2011. Som led i revisionen skal
Kommissionen bl.a. overveje de stoffer, der er anført i bilag III til
direktivet med henblik på deres eventuelle optagelse på listen. Kommissionen
skal, hvis det er hensigtsmæssigt, også fremsætte forslag om nye prioriterede stoffer,
om miljøkvalitetskrav til overfladevand, sediment eller biota[4], alt efter hvad der er
relevant, og revidere miljøkvalitetskrav og status for nuværende prioriterede
stoffer. ·
Generel baggrund Der anerkendes i vandrammedirektivet, at der
er et betydeligt pres på vandmiljøet, herunder også fra kemisk forurening, og
at der er et behov for en bæredygtig forvaltning af vandressourcer. Direktivets
miljømål omfatter at nå en god kemisk og økologisk tilstand for overfladevand
og grundvand og forebyggelse af forværring af tilstanden. Direktivet
gennemføres på vandområdedistriktniveau. Medlemsstaterne skulle inden 2009
vedtage en vandområdeplan, som bl.a. skulle baseres på en analyse af de
forskellige pres og konsekvenser og overvågningsresultaterne, og et indsatsprogram
med foranstaltninger for hvert vandområdedistrikt. For at opnå en god kemisk tilstand skal
vandområder opfylde miljøkvalitetskravene for de prioriterede stoffer og for 8
andre forurenende stoffer, som allerede var reguleret på EU-niveau. De nuværende
33 prioriterede stoffer omfatter en række industrikemikalier,
plantebeskyttelsesprodukter og metaller/metalforbindelser. Nogle prioriterede
stoffer er identificeret som prioriterede farlige stoffer på grund af deres
persistens, bioakkumulation og/eller giftighed, eller fordi de giver anledning
til tilsvarende bekymringer, og kravene svarer til kravene for meget
problematiske stoffer i henhold til REACH-forordningen[5]. Medlemsstaterne skal overvåge
forekomsten af prioriterede stoffer i overfladevand og indberette
overskridelser af miljøkvalitetskravene. Ifølge vandrammedirektivet skal der
vedtages foranstaltninger for at begrænse udledning, emission og tab af
prioriterede og prioriterede farlige stoffer til vandmiljøet - en progressiv
nedbringelse for prioriterede stoffer og ophør eller udfasning for prioriterede
farlige stoffer. Målet om en god økologisk tilstand kræver, at
der fastsættes standarder på nationalt niveau for kemiske stoffer, der er
identificeret som stoffer, der giver anledning til bekymring på
lokalt/vandområdedistrikt/nationalt niveau, men ikke som et prioriteret stof på
EU-niveau. Disse kemiske stoffer kaldes vandområdespecifikke forurenende
stoffer. Det tekniske arbejde med at revidere listen
over prioriterede stoffer begyndte i 2007 med en prioriteringsrunde med sigte
på at identificere mulige nye prioriterede stoffer, og det blev fulgt af
fastlæggelse af miljøkvalitetskrav til disse stoffer og af revision af
miljøkvalitetskrav og status for de bestående prioriterede stoffer. De foreslåede
nye stoffer og ændringerne for bestående stoffer forventes at indgå i
2015-ajourføringen af vandområdeplanerne og indsatsprogrammerne. I forbindelse med revisionen af listen over
prioriterede stoffer, blev der peget på forbedringer til direktivet om
miljøkvalitetskrav og på en mekanisme til forbedring af identificeringen af
yderligere prioriterede stoffer i fremtiden. ·
Gældende bestemmelser på området –
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/60/EF
af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger –
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF
af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om
ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF,
84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF –
Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009
om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand
som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF ·
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål I sjette miljøhandlingsprogram gøres
foranstaltninger vedrørende prioriterede stoffer til et centralt anliggende (se
artikel 7, stk. 2, litra e), i afgørelse 1600/2002/EF[6]). Forslaget er i
overensstemmelse med beslægtede politikker og vigtige retsakter, herunder: –
Politikken vedrørende kemiske stoffer:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december
2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for
kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur –
Politikken vedrørende plantebeskyttelsesmidler:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009
om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv
79/117/EØF og 91/414/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF
af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig
anvendelse af pesticider –
Politikken vedrørende biocider: Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af
biocidholdige produkter –
Politikken vedrørende farmaceutiske produkter:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om
oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om
oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler –
Politikken vedrørende industriemissioner:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om
integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner
–
Politikken vedrørende affald: Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald,
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning
af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
(omarbejdet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af
27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) –
Politikken vedrørende persistente organiske
miljøgifte : Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af
29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte –
Politikken vedrørende beskyttelse af havmiljøet:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategirammedirektivet). 2. HØRING
AF INTERESSEDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE ·
Ekspertbistand Det tekniske arbejde i forbindelse med
revisionen, dvs. først og fremmest prioriteringen og fastlæggelsen af
miljøkvalitetskrav, blev ledet af GD ENV og JRC og gennemført af en række
eksperter i perioden 2008-2010. Blandt eksperterne var medlemmer af
arbejdsgruppe E vedrørende kemiske aspekter under den fælles
gennemførelsesstrategi for vandrammedirektivet[7],
herunder navnlig to undergrupper til arbejdsgruppe E, og
rådgivningsvirksomheden INERIS (med input fra IOW (International Office for
Water)). Arbejdsgruppe E og de to undergrupper har følgende medlemmer:
Kommissionens GD'er (ENV, ENTR og SANCO), medlemsstaterne og
interessepartsorganisationer, herunder en række europæiske
erhvervssammenslutninger (AESGP, AISE, Business Europe, CEFIC, CEPI, CONCAWE,
COPA-COGECA, ECPA, EFPIA, EUCETSA, EUDA, EUREAU, EURELECTRIC, EUROFER,
EUROMETAUX, EUROMINES), ngo'er (EEB, Greenpeace, WWF) og mellemstatslige
organisationer (OSPAR). Arbejdsgruppe E bidrog væsentlig til
revisionen ved at støtte indsamlingen af data (herunder overvågnings- og
faredata), til prioriteringsprocessen vedrørende identificering af nye stoffer,
til ajourføringen af den tekniske vejledning om fastlæggelse af
miljøkvalitetskrav og afledningen af miljøkvalitetskrav. Gruppen støttede også
revisionen af de nuværende prioriterede stoffer og miljøkvalitetskrav. De to
undergrupper under arbejdsgruppe E, som udførte en stor del af arbejdet, var
ekspertgruppen for den tekniske vejledning om fastlæggelse af
miljøkvalitetskrav (EG-EQS) og undergruppen om revision af prioriterede stoffer
(SG-R), som begge havde medformænd fra JRC og Det Forenede Kongerige. De af
erhvervslivets interessepartsgrupper, der er er medlemmer af arbejdsgruppe E,
involverede deres mest relevante medlemsvirksomheder - generelt repræsenteret
ved tekniske eksperter - i drøftelserne i undergrupperne, navnlig i
udvælgelsesprocedurens afsluttende fase og i udviklingen af miljøkvalitetskrav. Udkastet til miljøkvalitetskrav blev forelagt
Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM)[8] til udtalelse. I sin udtalelse om
miljøkvalitetskravene for nikkel anførte VKSM, at en dybtgående analyse,
herunder en uafhængig statistisk analyse, af data fra mere omfattende
undersøgelser, kunne influere på de endelige miljøkvalitetskrav. Selv om denne
analyse siden er udført, har en meningsforskel blandt eksperterne betydet, at
miljøkvalitetskravet for nikkel (AA-EQS) (indvand) i udkastet er sat til 4 frem
for 2 μg/l i afventning af resultaterne af yderligere drøftelser med
VKSM om analysens konklusioner. ·
Konsekvensanalyse Da det tekniske arbejde gik ind i sin
afsluttende fase i 2010, indledtes arbejdet på konsekvensanalysen med en
undersøgelse udført af rådgivningsvirksomheden Entec[9]. Rådgivningsvirksomheden
udarbejdede konsekvensanalyser for de enkelte stoffer under hensyntagen til
resultaterne af det tekniske arbejde[10]
og disse analyser ligger til grund for en stor del af den vedlagte
konsekvensanalyse. Udarbejdelsen af konsekvensanalysen blev
understøttet af en styregruppe, hvori følgende af Kommissionens tjenestegrene
deltog: Generalsekretariatet (SG), AGRI, ENTR, JRC, MARE, REGIO, RTD og SANCO. I forbindelse med udarbejdelsen af
konsekvensanalysen er der gennemført drøftelser med arbejdsgruppe E og
yderligere interesseparter, som ikke er repræsenteret i arbejdsgruppen. Udvalget for Konsekvensanalyse drøftede
konsekvensanalysen ved sit møde den 22. juni 2011. De modtagne kommentarer
er der taget hensyn til i den vedlagte konsekvensanalyse. 3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD ·
Retsgrundlag Retsgrundlaget for forslaget er traktatens
artikel 192, stk. 1. ·
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Vandforurening har en meget vigtig
grænseoverskridende dimension. 60 % af EU's territorium er beliggende i
fælles vandområdedistrikter. Af denne årsag, og fordi mange forurenende stoffer
bruges i hele EU, er det hensigtsmæssigt at fastlægge harmoniserede
miljøkvalitetskrav for dem på EU-niveau, hvis der er konstateret en væsentlig
risiko for eller via vandmiljøet. Rent bortset fra den udvidede beskyttelse
sikres det også, at forholdene bliver mere lige for alle, end hvis kun nogle få
medlemsstater fastsætter et miljøkvalitetskrav, eller hvis de nationale
miljøkvalitetskrav er meget forskellige. Forslaget er begrænset til identificering af
prioriterede stoffer og til fastlæggelse af miljøkvalitetskrav på EU-niveau.
Der foreslås ikke nogen yderligere EU-foranstaltninger ud over dem, der
allerede findes. Specifikke og yderligere foranstaltninger til at begrænse
forurening overlades til medlemsstaterne, som er bedst placeret til at vælge
den mest effektive måde til at nå målene under hensyntagen til lokale forhold. ·
Valg af instrument Foreslået reguleringsmiddel: Et direktiv, som
ændrer vandrammedirektivet og direktivet om miljøkvalitetskrav. 4. VIRKNING FOR BUDGETTET Forslaget forventes ikke at have budgetmæssige
konsekvenser. 5. YERLIGERE OPLYSNINGER ·
Nærmere redegørelse for forslaget Forslaget ændrer direktivet om miljøkvalitetskrav
og vandrammedirektivet, dog kun bilag X i sidstnævnte direktiv. Artikel 1 erstatter bilag X i
vandrammedirektivet med teksten i bilag I til nærværende direktiv. Det
ajourførte bilag X omfatter de nyligt foreslåede prioriterede stoffer og
identificerer to af de nuværende prioriterede stoffer som værende prioriterede
farlige stoffer. Bilaget er forenklet ved at anbringe nogle af de oplysninger,
som tidligere stod i skemaet, i fodnoter i stedet for. Artikel 2 ændrer følgende bestemmelser i
direktivet om miljøkvalitetskrav: Artikel 2 ændres for at indføre en definition
for udtrykket "matrix", dvs. det delmiljø, som miljøkvalitetskravene
finder anvendelse på, og hvor koncentrationerne af prioriterede stoffer og
prioriterede farlige stoffer derfor skal overvåges; der er normalt tale om
vand, sediment og biota (fisk, medmindre andet er angivet). Artikel 3 ændres for at bringe den i
overensstemmelse med den nye struktur i bilag I, del A (navnlig i forbindelse
med medtagelsen af krav til biota i bilaget), og for at ændre medlemsstaternes
forpligtelser for så vidt angår udvælgelsen af den matrix, der skal overvåges.
Der fastlægges en standardovervågningsmatrix for hvert stof ud fra dets iboende
egenskaber. Den nuværende fleksibilitet, hvor medlemsstaterne kan vælge en
alternativ matrix, bevares, men er nu betinget af opfyldelsen af mindstekravene
til analysemetoders ydeevne, jf. artikel 4 i Kommissionens direktiv 2009/90/EF[11]. Herudover er de
anmeldelsesforpligtelser, der er fastlagt i artikel 3 i direktivet om miljøkvalitetskrav,
med henblik på forenkling integreret i indberetningen af vandområdeplaner i
henhold til artikel 15 i vandrammedirektivet. Endelig ændres
forskriftsproceduren vedrørende ændring af punkt 3 i bilag I, del B, så den
stemmer overens med de nyligt delegerede beføjelser. Artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 6, udgår
som følge af tilpasningen af retsakten til traktatens nye
gennemførelsesbeføjelser. Sådanne beføjelser er ikke egnede til vedtagelsen af
tekniske retningslinjer, som ikke er retligt bindende dokumenter. Artikel 8 ajourføres. Der indsættes en ny artikel 8a, som omfatter
særlige bestemmelser for stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende
persistente, bioakkumulerende og toksiske stoffer. Der indsættes en ny artikel 8b for at opstille
en observationsliste med henblik på målrettet indsamling af overvågningsdata
til støtte for fremtidige revision af listen over prioriterede stoffer. Artikel 9 ændres, så den bringes på linje med
den nye forordning (EU) nr. 182/2011[12]
om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, og der indføres en ny artikel 10 om
udøvelsen af delegerede beføjelser. Bilag I, del A, erstattes af bilag II til
nærværende direktiv, som indfører de nyligt foreslåede prioriterede stoffer,
ændrer miljøkvalitetskravene for nogle af de nuværende prioriterede stoffer[13] og indfører en kolonne i
tabellen til biotakrav. Denne kolonne omfatter tre biotakrav, som allerede var
indført ved artikel 3, stk. 2, litra a) i direktivet om miljøkvalitetskrav, og
biotakrav til visse nuværende prioriterede stoffer og nogle nye prioriterede
stoffer. Ved at anføre biotakravene i bilag I i direktivet om
miljøkvalitetskrav forbedres overskueligheden og klarheden. Punkt 2 i bilag I, del B, til direktivet om
miljøkvalitetskrav ændres for at indføre en passende henvisning til
gennemførelsesbeføjelser i henhold til artikel 9. Bilag II til direktivet om miljøkvalitetskrav
forældes og udgår. Bilag III til direktivet om
miljøkvalitetskrav, der er knyttet til den nuværende artikel 8, forældes og
udgår. Artikel 3 i forslaget fastlægger
forpligtelserne for så vidt angår gennemførelsen i national lovgivning og
anmeldelsen af de nationale bestemmelser til Kommissionen. Artikel 4 omhandler
ikrafttrædelsestidspunktet. Artikel 5 bestemmer, at direktivet er rettet
til medlemsstaterne. 2011/0429 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2000/60/EF og
2008/105/EF for så vidt angår miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[14], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[15], efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1)
Kemisk forurening af overfladevand udgør en trussel
for både vandmiljøet i form af akut og kronisk toksicitet for vandorganismer,
akkumulering i økosystemet og tab af levesteder og biodiversitet og for
menneskers sundhed. I første række bør forureningsårsagerne identificeres og
emissionerne bekæmpes ved kilden så effektivt som muligt i økonomisk og
miljømæssig henseende. (2)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF
af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger[16]
opstiller en strategi for bekæmpelsen af vandforurening. Denne strategi
omfatter bl.a. identificering af prioriterede stoffer blandt de stoffer, der
udgør en væsentlig risiko for eller via vandmiljøet på EU-niveau. Ved
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001
om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik[17] er der opstillet en første
liste over 33 stoffer og stofgrupper, som er prioriterede med hensyn til en
indsats på EU-plan, og som på nuværende tidspunkt er opført i bilag X til
direktiv 2000/60/EF. (3)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF
af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken[18] fastlægger miljøkvalitetskrav
(EQS) for de 33 prioriterede stoffer, der er anført i beslutning 2455/2001/EF, og
8 andre forurenende stoffer, som allerede var reguleret på EU-niveau, i
overensstemmelse med bestemmelserne og målene i direktiv 2000/60/EF. (4)
Kommissionen har gennemført en revision af listen
over prioriterede stoffer i henhold til artikel 16, stk. 4, i direktiv
2000/60/EF og artikel 8 i direktiv 2008/105/EF og har konkluderet, at det er
hensigtsmæssigt at ændre listen over prioriterede stoffer ved at identificere
nye stoffer til prioriterede foranstaltninger på EU-niveau, fastsætte
miljøkvalitetskrav for dem, ajourføre miljøkvalitetskravene til visse bestående
stoffer på baggrund af den tekniske udvikling og fastsætte
biotamiljøkvalitetskrav for visse bestående og nye prioriterede stoffer. (5)
Revisionen af listen over prioriterede stoffer er
blevet understøttet af en omfattende høring af eksperter fra Kommissionens
tjenestegrene, medlemsstaterne, interesseparterne og Den Videnskabelige Komité
for Sundheds- og Miljørisici (VKSM). (6)
Der er siden vedtagelsen af direktiv 2000/60/EF
vedtaget en lang række EU-retsakter, som udgør emissionskontrolforanstaltninger
for de enkelte prioriterede stoffer som omhandlet i det pågældende direktivs
artikel 16. Dertil kommer mange miljøbeskyttelsesforanstaltninger i henhold til
anden gældende EU-lovgivning. Derfor bør gennemførelse og revision af de
gældende instrumenter prioriteres frem for indførelse af nye
kontrolforanstaltninger. Opførelsen af et stof i bilag X til direktiv
2000/60/EF berører ikke anvendelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og
91/414/EØF[19]. (7)
Siden fastsættelsen af miljøkvalitetskravene for de
33 prioriterede stoffer i bilag X til direktiv 2000/60/EF er der afsluttet en
række risikovurderinger i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23.
marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer[20], som efterfølgende er
erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.
december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger
for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om
ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv
76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og
2000/21/EF[21].
For at sikre et passende beskyttelsesniveau og for at ajourføre
miljøkvalitetskravene, så de svarer til den seneste videnskabelige og tekniske
viden for så vidt angår risici for eller via vandmiljøet, er det nødvendigt at
revidere miljøkvalitetskravene for nogle af de bestående stoffer. (8)
Yderligere stoffer, som udgør en væsentlig risiko
for eller via vandmiljøet på EU-niveau, er blevet identificeret og prioriteret
ved at anvende de metoder, der er anført artikel 16, stk. 2, i direktiv
2000/60/EF, og der er behov for at tilføje dem på listen over prioriterede
stoffer. Ved fastsættelsen af miljøkvalitetskrav for disse stoffer er der taget
hensyn til de seneste nye videnskabelige og tekniske oplysninger. (9)
Fastsættelsen af miljøkvalitetskrav for
prioriterede farlige stoffer har større usikkerhedsmomenter end det er
tilfældet for prioriterede stoffer, men miljøkvalitetskravene opstiller et
benchmark, ud fra hvilket man kan vurdere opfyldelsen af målet om god kemisk
tilstand for overfladevand, jf. definitionen i artikel 2, nr. 24, og artikel 4,
stk. 1, litra a), nr. ii) og iii), i direktiv 2000/60/EF. For at sikre et passende
niveau for miljøbeskyttelse og beskyttelse af menneskers sundhed, er det
endelig mål for prioriterede farlige stoffer dog at standse eller udfase
emissioner, udledninger og tab, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iv), i
direktiv 2000/60/EF. (10)
Den videnskabelige viden om, hvad der sker med
forurenende stoffer i vand, og hvilke virkninger de har, har gennemgået en
betydelig udvikling i de senere år. Vi ved mere om, i hvilket delmiljø i
vandmiljøet (vand, sediment eller biota, i det følgende benævnt "matrix")
et stof kan tænkes at optræde og dermed om, hvor koncentrationen af det med
størst sandsynlighed kan måles. Nogle hydrofobe stoffer akkumuleres i biotaen
og kan nærmest ikke måles i vand, selv med de mest avancerede analyseteknikker.
For sådanne stoffer bør der fastsættes miljøkvalitetskrav for biota. For at
kunne drage fordel af deres overvågningsstrategi og tilpasse den til de lokale
forhold bør medlemsstaterne dog have fleksibilitet til at anvende alternative
matricer (vand, sediment eller biota) i forbindelse med overvågningen, forudsat
at det beskyttelsesniveau, som miljøkvalitetskravene og overvågningssystemet
yder, mindst svarer til det, der ydes af de miljøkvalitetskrav og den matrix,
der er fastlagt i nærværende direktiv. (11)
Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009
om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand
som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF[22] opstiller mindstekriterier for
ydeevnen af de analytiske metoder, der bruges til overvågning af vands
tilstand. Kriterierne sikrer meningsfyldte og relevante overvågningsoplysninger
ved at kræve, at de analytiske metoder skal være tilstrækkelig følsomme til at
sikre, at enhver overskridelse af miljøkvalitetskravene på pålidelig vis kan
påvises og måles. Medlemsstaterne bør kun have lov til at anvende andre
overvågningsmatricer end dem, der er anført i nærværende direktiv, hvis de
anvendte analytiske metoder opfylder mindstekravene til ydeevne i artikel 4 i
direktiv 2009/90/EF for de relevante miljøkvalitetskrav og matricen, eller hvis
de har en væsentlig bedre ydeevne end den metode, der anvendes for
miljøkvalitetskravene og den matrix, der er anført i nærværende direktiv. (12)
Persistente, bioakkumulerende og toksiske stoffer
(PBT-stoffer) eller andre stoffer, der opfører sig som disse, kan befinde sig i
vandmiljøet i årtier i koncentrationer, der udgør en væsentlig risiko, også
selv om der allerede er gennemført omfattende foranstaltninger for at mindske
eller helt eliminere emissioner og udledninger. Nogle stoffer kan også spredes
over store afstande og er næsten allestedsnærværende i omgivelserne. Der findes
en række af disse stoffer blandt de bestående og foreslåede prioriterede
farlige stoffer, og på grund af deres langvarige allestedsnærvær, bør der for
nogle af dem tages særlig hensyn til deres virkning for så vidt angår
præsentationen af den kemiske tilstand i henhold til direktiv 2000/60/EF og for
så vidt angår krav til overvågning. (13)
Hvad angår præsentationen af den kemiske tilstand,
jf. afsnit 1.4.3 i bilag V til direktiv 2000/60/EF, bør medlemsstaterne have
lov til at præsentere virkningen på den kemiske tilstand af stoffer, der
opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer, for sig selv, således at
forbedringer af vandkvaliteten i forbindelse med andre stoffer ikke
overskygges. Ud over det obligatoriske kort for alle stoffer kunne der
fremlægges yderligere to kort, et, som viser stoffer, der forholder sig
allestedsnærværende PBT-stoffer, og et andet, som viser andre stoffer. (14)
Overvågningen bør rumligt og tidsmæssigt tilpasses
de forventede variationer i koncentrationerne. På grund af den store udbredelse
og den lange genopretningstid, der kan forventes for stoffer, der opfører sig
som allestedsnærværende PBT-stoffer, bør medlemsstaterne have lov til at
mindske antallet af overvågningslokaliteter og/eller overvågningsfrekvensen for
disse stoffer, når blot der findes en statistisk robust basislinje. (15)
De særlige hensyn, der tages til stoffer, der
opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer, fritager ikke Unionen eller
medlemsstaterne fra at træffe yderligere foranstaltninger i tilgift til dem,
der allerede er truffet, herunder på internationalt plan, for at mindske eller
eliminere emissioner, udledninger og tab af disse stoffer med henblik på at nå
målene i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/60/EF. (16)
Der er brug for overvågningsdata af høj kvalitet og
data om de økotoksikologiske virkninger til de risikovurderinger, der
understøtter udvælgelsen af nye prioriterede stoffer. De overvågningsdata, som
indsamles fra medlemsstaterne, og hvis kvalitet er væsentligt forbedret i de
senere år, er ikke altid anvendelige for så vidt angår kvalitet og EU-dækning.
Der mangler især overvågningsdata for mange nyfremkomne forurenende stoffer, som
kan defineres som forurenende stoffer, som ikke aktuelt indgår i de almindelige
overvågningsprogrammer på EU-plan, men som kunne udgøre en betydelig risiko,
som kræver regulering, alt efter deres potentielle (øko)toksikologiske og
sundhedsmæssige virkninger og deres koncentrationer i (vand)miljøet. (17)
Der er brug for en ny mekanisme, som kan give
Kommissionen målrettet overvågningsinformation om koncentrationerne af stoffer
i vandmiljøet med særlig fokus på nyfremkomne forurenende stoffer og stoffer,
for hvilke de foreliggende overvågningsdata ikke er af tilstrækkelig kvalitet
til at kunne anvendes til risikovurdering. Den nye mekanisme bør gøre det
lettere at indsamle denne type oplysninger for alle Unionens vandområder. For
at holde overvågningsudgifterne på et rimeligt niveau bør mekanismen være
fokuseret på et begrænset antal stoffer, herunder stoffer, som midlertidigt er
sat på en observationsliste, og et begrænset antal overvågningslokaliteter, men
samtidig levere repræsentative data, der er anvendelige i Unionens
prioriteringsproces. Listen bør være dynamisk, så der kan reageres på nye
oplysninger om potentielle risici, der udgøres af nyfremkomne forurenende
stoffer, og så det undgås at overvåge stoffer længere end nødvendigt. (18)
Med sigte på at forenkle og strømline
medlemsstaternes indberetningsforpligtelser og øge sammenhængen med andre
relevante dele af vandforvaltningen bør anmeldelseskravene i artikel 3 i
direktiv 2008/105/EF kombineres med de overordnede indberetningsforpligtelser i
henhold til artikel 15 i direktiv 2000/60/EF. (19)
Med vedtagelsen af dette forslag og fremsendelsen
af rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet har Kommissionen afsluttet sin
første revision af listen over prioriterede stoffer i henhold til artikel 8 i
direktiv 2008/105/EF. Det har omfattet en revision af stofferne i direktivets
bilag III, hvoraf nogle er identificeret med henblik på prioritering. Der er i
øjeblikket ikke tilstrækkelig dokumentation til at foretage en prioritering for
de andre stoffer. Der kan på et senere tidspunkt fremkomme nye oplysninger om
disse stoffer, så de er ikke udelukket fra en kommende revision, og det gælder
også for de andre stoffer, som er blevet overvejet, men ikke prioriteret i
forbindelse med denne revision. Bilag III til direktiv 2008/105/EF er derfor
forældet og bør udgå. Det nævnte direktivs artikel 8 bør ændres i
overensstemmelse hermed, også for så vidt angår datoen for rapportering til
Europa-Parlamentet og Rådet. (20)
Med henblik på rettidigt at reagere på den
relevante tekniske og videnskabelige udvikling på det område, der er omfattet
af nærværende direktiv, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ajourføring af metoderne for
anvendelse af de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i direktivet. (21)
Herudover bør Kommissionen for at forbedre
datagrundlaget for kommende identificeringer af prioriterede stoffer, herunder
navnlig i forbindelse med nyfremkomne forurenende stoffer, tillægges beføjelser
til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår
udarbejdelsen af en observationsliste. Det er især vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. (22)
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og
hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet. (23)
Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser
for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af nærværende direktiv,
overvågningsmetoderne, der anvendes til overvågningen af stofferne på
observationslisten, og rapporteringsformaterne, der bruges til indberetning af
overvågningsdata og oplysninger til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser[23].
(24)
Målet for dette direktiv, nemlig at opnå en god
kemisk tilstand for overfladevand ved at fastlægge miljøkvalitetskrav for
prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af
opretholdelse af samme beskyttelsesniveau for overfladevand i hele Unionen
bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (25)
Direktiv 2000/60/EF og direktiv 2008/105/EF bør
derfor ændres i overensstemmelse hermed — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Artikel 1 Bilag X til direktiv 2000/60/EF erstattes af
bilag I til nærværende direktiv. Artikel 2 I direktiv 2008/105/EF foretages følgende
ændringer: 1.
Artikel 2 affattes således: "Artikel
2 Definitioner Definitionerne i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF
og i artikel 2 i direktiv 2009/90/EF finder anvendelse i forbindelse med
nærværende direktiv. Derudover anvendes følgende definition: "Matrix": et delmiljø af vandmiljøet,
dvs. vand, sediment eller biota." 2.
Artikel 3 affattes således: "Artikel
3 1. I overensstemmelse med artikel 1 i dette
direktiv og artikel 4 i direktiv 2000/60/EF skal medlemsstaterne anvende
miljøkvalitetskravene i bilag I, del A, til nærværende direktiv på
overfladevandområder. Medlemsstaterne anvender miljøkvalitetskravene på
overfladevandområder i overensstemmelse med kravene i bilag I, del B. [Bemærk:
dette stykke er ikke ændret] 2. I forbindelse med stof nr. 5, 15, 16, 17,
21, 28, 34, 35, 37, 43 og 44 i bilag I, del A, anvender medlemsstaterne de
miljøkvalitetskrav for biota, der er fastsat i bilag I, del A. For resten af
stofferne anvender medlemsstaterne de miljøkvalitetskrav for vand, der er
fastsat i bilag I, del A. 3. Medlemsstaterne kan vælge at anvende et
miljøkvalitetskrav på en matrix, som er forskellig fra den i stk. 2 anførte. Medlemsstater, som gør brug af denne mulighed,
skal anvende de relevante miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bilag I, del A,
eller, hvis der ikke er fastsat nogen for den relevante matrix, fastlægge
miljøkvalitetskrav, som mindst giver samme beskyttelsesniveau, som de
miljøkvalitetskrav, der er fastsat i det nævnte bilag. Medlemsstaterne kan kun anvende denne mulighed,
hvis analysemetoden for den valgte matrix opfylder de mindstekrav til ydeevne,
der er fastlagt i artikel 4 i Kommissionens direktiv 2009/90/EF(*), eller, hvis disse kriterier ikke opfyldes
for nogen matrix, hvis analysemetodens ydeevne er væsentligt bedre end den, der
anvendes for den i stk. 2 anførte matrix. 4. For de stoffer, for hvilke der anvendes
et sediment- og/eller biotamiljøkvalitetskrav, overvåger medlemsstaterne
stoffet i den relevante matrix mindst én gang om året, medmindre teknisk viden
og ekspertvurderinger begrunder et andet interval. 5. Medlemsstaternes ajourførte
vandområdeplaner som omhandlet i artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF skal
mindst omfatte: a) en tabel med en oversigt over de anvendte
analysemetoders påvisningsgrænser og oplysninger om metodernes ydeevne i forhold
til de kriterier, der er anført i Kommissionens direktiv 2009/90/EF b) for de stoffer, for hvilke muligheden i
stk. 3 er anvendt: i) årsagerne til og grundlaget for at
anvende den ii) hvis relevant, de alternative fastlagte
miljøkvalitetskrav, dokumentation for, at de vil have mindst samme
beskyttelsesniveau, herunder data og metoder, der er brugt til at aflede dem,
og de kategorier af overfladevand, som de skal gælde for iii) med henblik på sammenligning med de i
litra a) omhandlede oplysninger påvisningsgrænserne for analysemetoderne for
den eller de matricer, der er anført i bilag I, del A, til nærværende direktiv,
herunder oplysninger om metodernes ydeevne for så vidt angår de kriterier, der
er fastlagt i artikel 4 i Kommissionens direktiv 2009/90/EF c) begrundelse af den overvågningsfrekvens,
der anvendes i overensstemmelse med stk. 4, hvis der er tale om et
overvågningsinterval, som er længere end 1 år. 6. Medlemsstaterne analyserer de langsigtede
udviklingstendenser for koncentrationerne af de prioriterede stoffer i
bilag I, del A, som har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter
og/eller biota, hvorved der lægges særlig vægt på stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15,
16, 17, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 34, 35, 36, 37, 43 og 44), på grundlag af
overvågningen af vandtilstanden i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv
2000/60/EF. De træffer med forbehold af artikel 4 i direktiv 2000/60/EF
foranstaltninger til at sikre, at sådanne koncentrationer ikke i væsentlig grad
stiger i sedimenter og/eller relevant biota. [Bemærk: ændringen omfatter kun
yderligere henvisninger til nye prioriterede stoffer (30 til 44)] Medlemsstaterne fastsætter overvågningsfrekvensen
for sedimenter og/eller biota, således at der tilvejebringes tilstrækkelige
data til en pålidelig analyse af de langsigtede udviklingstendenser. Der bør
som hovedregel foretages overvågning hvert tredje år, medmindre teknisk viden
og ekspertvurderinger begrunder et andet interval. [Bemærk: dette stykke er
ikke ændret] 7. Kommissionen følger den tekniske og videnskabelige
udvikling, herunder konklusionen på risikovurderingerne i artikel 16, stk. 2,
litra a) og b), i direktiv 2000/60/EF, samt informationen fra den registrering
af stoffer, der offentliggøres i henhold til artikel 119 i forordning (EF) nr. 1907/2006,
og fremsætter om nødvendigt forslag om revision af miljøkvalitetskravene i
bilag I, del A, til nærværende direktiv efter proceduren i traktatens artikel
294 og efter tidsplanen i artikel 16, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF. [Bemærk:
dette stykke er ikke ændret] 8. Kommissionen bemyndiges til at vedtage
delegerede retsakter efter artikel 10 om ændring af nærværende direktivs bilag
I, del B, punkt 3. _________ (*) EUT
L 201 af 1.8.2009, s. 36." 3.
Artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 6, udgår. 4.
Artikel 8 affattes således: "Artikel
8 Revision
af bilag X til direktiv 2000/60/EF Kommissionen rapporterer til Europa-Parlamentet og
Rådet om resultatet af sine regelmæssige revisioner af bilag X til direktiv
2000/60/EF, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 16, stk. 4. Rapporten
ledsages i givet fald af relevante forslag, navnlig forslag om identificering
af nye prioriterede stoffer eller prioriterede farlige stoffer eller forslag om
identificering af bestemte prioriterede stoffer som prioriterede farlige
stoffer og om efter omstændighederne at opstille tilsvarende miljøkvalitetskrav
for overfladevand, sedimenter eller biota." 5.
Som artikel 8a indsættes: "Artikel
8a Særlige bestemmelser for stoffer, der opfører
sig som allestedsnærværende persistente, bioakkumulerende og toksiske stoffer I forbindelse med stof nr. 5, 21, 28, 30, 35, 37,
43 og 44 i bilag I, del A, i nærværende direktiv, kan medlemsstaterne: a) præsentere oplysningerne vedrørende kemisk
tilstand adskilt fra præsentationen for resten af stofferne i de vandområdeplaner,
der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2000/60/EF, uden at
dette berører kravene i det nævnte direktivs bilag V, afsnit 1.4.3, vedrørende
præsentation af den kemiske tilstand som helhed, og/eller b) foretage en mindre intensiv overvågning, end
det kræves for prioriterede stoffer i henhold til nærværende direktivs artikel
3, stk. 4, og bilag V til direktiv 2000/60/EF, forudsat at overvågningen er
repræsentativ, og der allerede findes en statistisk robust basislinje for tilstedeværelsen
af de pågældende stoffer i vandmiljøet, som dækker mindst én
vandområdeplanlægningscyklus på seks år. Det første stykke berører ikke de mål og
forpligtelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a), artikel 11, stk.
3, litra k), og artikel 16, stk. 6, i direktiv 2000/60/EF." 6.
Følgende indsættes som artikel 8b: "Artikel
8b Observationsliste 1. Kommissionen opstiller en
observationsliste over stoffer, for hvilke der skal indsamles EU-dækkende
overvågningsdata med sigte på at understøtte kommende prioriteringsrunder, jf.
artikel 16, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF. Observationslisten må på intet tidspunkt omfatte
mere end 25 stoffer eller stofgrupper, og den skal anføre overvågningsmatricen
for hvert stof. Stofferne udvælges blandt de stoffer, for hvilke de
foreliggende oplysninger tyder på, at de kan udgøre en væsentlig risiko på
EU-niveau for eller via vandmiljøet. Ved udvælgelsen af stoffer til
observationslisten tager Kommissionen hensyn til alle foreliggende oplysninger,
herunder også forskningsprojekter, medlemsstaternes karakteriserings- og
overvågningsprogrammer i henhold til artikel 5 og 8 i direktiv 2000/60/EF og
oplysninger om produktionsmængder, brugsmønstre, koncentrationer i miljøet og
virkninger, herunder også oplysninger indsamlet i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF, 2001/82/EF* og 2001/83/EF**
og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 og (EF)
nr. 107/2009***. 2. Kommissionen bemyndiges til at vedtage
delegerede retsakter efter artikel 10 om udarbejdelsen af den
observationsliste, der er omhandlet i stk. 1. 3. Kommissionen udarbejder den første
observationsliste, jf. stk. 1, senest den […][24]. 4. Medlemsstaterne overvåger hvert stof på
observationslisten med udvalgte repræsentative overvågningsstationer over en
periode på mindst 12 måneder, som påbegyndes inden for 3 måneder efter stoffets
optagelse på observationslisten. Hver medlemsstat udvælger mindst én station pr.
ca. 15 000 km2 geografisk område, og der skal være mindst én
station pr. medlemsstat. Medlemsstaterne tager ved udvælgelsen af
repræsentative stationer, overvågningsfrekvensen og ‑tidspunktet for
hvert stof hensyn til brugsmønstret for stoffet. Overvågningsfrekvensen skal
være mindst én gang om året. 5. Medlemsstaterne indberetter resultaterne
af den overvågning, der gennemføres i henhold til stk. 4, til Kommissionen
inden 18 måneder efter stoffets optagelse på observationslisten, og hver 12.
måned derefter, så længe stoffet er opført på listen. Indberetningen skal
omfatte oplysninger om, i hvilket omfang overvågningsstationen og
overvågningsstrategien er repræsentative. 6. Kommissionen
kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastsætter tekniske specifikationer
for overvågningen af stofferne på observationslisten og tekniske formater for
indberetningen af overvågningsresultaterne og beslægtede oplysninger til
Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den
undersøgelsesprocedure, der henvises til i artikel 9, stk. 2. * EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1. ** EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67. *** EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1." 7.
Artikel 9 affattes således: "Artikel
9 1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er
nedsat ved artikel 21, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF. Dette udvalg er et udvalg
som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011(*). 2. Når der henvises til dette stykke,
anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. (*) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13." 8.
Artikel 10 affattes således: "Artikel 10 Udøvelse
af de delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 8, og
artikel 8b, stk. 2, for en ubegrænset periode fra den […][25]. 3. Den i artikel 3, stk. 8. og artikel 8b,
stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede
er trådt i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret
retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til
artikel 3, stk. 8, og artikel 8b, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ." 9.
Bilag I, del A, erstattes med teksten i bilag II
til nærværende direktiv. 10.
Bilag I, del B, punkt 2, litra d), affattes
således: ‘2. Kolonne 6 og 7 i tabellen: For et givet
overfladevandområde betyder anvendelse af MAC-EQS, at den koncentration, der er
målt ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet, ikke er højere
end kravværdien. I overensstemmelse med afsnit 1.3.4 i bilag V til
direktiv 2000/60/EF kan medlemsstaterne dog indføre statistiske metoder, som
f.eks. percentil beregning, for at opnå et acceptabelt konfidensniveau og en
acceptabel præcision med henblik på at fastslå, om MAC-EQS er overholdt. Hvis
de gør det, skal de statistiske metoder være i overensstemmelse med de nærmere
bestemmelser, der er fastsat efter den undersøgelsesprocedure, der henvises til
i artikel 9, stk. 2, i nærværende direktiv. 11.
Bilag II og III udgår. Artikel 3 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love
og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest
den [26].
De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel,
som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en
sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de
vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er
omfattet af dette direktiv. Artikel 4 Dette direktiv træder i kraft dagen på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 5 Dette direktiv
er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 31.1.2012. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG I "BILAG X
LISTE OVER PRIORITEREDE STOFFER
INDEN FOR VANDPOLITIK Nr. || CAS-nummer1 || EU-nummer2 || Det prioriterede stofs navn3 || Identificeret som prioriteret farligt stof (1) 15972-60-8 || 240-110-8 || alachlor || (2) 120-12-7 || 204-371-1 || antracen || X (3) 1912-24-9 || 217-617-8 || atrazin || (4) 71-43-2 || 200-753-7 || benzen || (5) anvendes ikke || anvendes ikke || bromerede diphenylethere || X4 (6) 7440-43-9 || 231-152-8 || cadmium og cadmiumforbindelser || X (7) 85535-84-8 || 287-476-5 || chloralkaner, C10-13 || X (8) 470-90-6 || 207-432-0 || chlorfenvinphos || (9) 2921-88-2 || 220-864-4 || chlorpyrifos (chlorpyrifosethyl) || (10) 107-06-2 || 203-458-1 || 1,2-dichlorethan || (11) 75-09-2 || 200-838-9 || dichlormethan || (12) 117-81-7 || 204-211-0 || di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) || X (13) 330-54-1 || 206-354-4 || diuron || (14) 115-29-7 || 204-079-4 || endosulfan || X (15) 206-44-0 || 205-912-4 || fluoranthen5 || (16) 118-74-1 || 204-273-9 || hexachlorbenzen || X (17) 87-68-3 || 201-765-5 || hexachlorbutadien || X (18) 608-73-1 || 210-168-9 || hexachlorcyclohexan || X (19) 34123-59-6 || 251-835-4 || isoproturon || (20) 7439-92-1 || 231-100-4 || bly og blyforbindelser || (21) 7439-97-6 || 231-106-7 || kviksølv og kviksølvforbindelser || X (22) 91-20-3 || 202-049-5 || naphthalen || (23) 7440-02-0 || 231-111-4 || nikkel og nikkelforbindelser || (24) anvendes ikke || anvendes ikke || nonylphenoler || X6 (25) anvendes ikke || anvendes ikke || octylphenoler7 || (26) 608-93-5 || 210-172-0 || pentachlorbenzen || X (27) 87-86-5 || 201-778-6 || pentachlorphenol || (28) anvendes ikke || anvendes ikke || polyaromatiske kulbrinter (PAH)8 || X (29) 122-34-9 || 204-535-2 || simazin || (30) anvendes ikke || anvendes ikke || tributyltinforbindelser || X9 (31) 12002-48-1 || 234-413-4 || trichlorbenzener || (32) 67-66-3 || 200-663-8 || trichlormethan (chloroform) || (33) 1582-09-8 || 216-428-8 || trifluralin || X (34) 115-32-2 || 204-082-0 || dicofol || X (35) 1763-23-1 || 217-179-8 || perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf (PFOS) || X (36) 124495-18-7 || anvendes ikke || quinoxyfen || X (37) anvendes ikke || anvendes ikke || dioxiner og dioxinlignende forbindelser || X10 (38) 74070-46-5 || 277-704-1 || aclonifen || (39) 42576-02-3 || 255-894-7 || bifenox || (40) 28159-98-0 || 248-872-3 || cybutryn || (41) 52315-07-8 || 257-842-9 || cypermethrin11 || (42) 62-73-7 || 200-547-7 || dichlorvos || (43) anvendes ikke || anvendes ikke || hexabromcyclododecaner (HBCDD) || X12 (44) 76-44-8 / 1024-57-3 || 200-962-3 / 213-831-0 || heptachlor og heptachlorepoxid || X (45) 886-50-0 || 212-950-5 || terbutryn || (46) 57-63-6 || 200-342-2 || 17alpha-ethinylestradiol13 || (47) 50-28-2 || 200-023-8 || 17beta-estradiol || (48) 15307-79-6 || 239-346-4 || diclofenac ||
__________________________ 1 CAS: Chemical Abstracts
Service. 2 EU-nummer: Den Europæiske
Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (Einecs) eller Den Europæiske
Liste over Anmeldte Kemiske Stoffer (Elincs). 3 Hvor der er udvalgt en gruppe
af stoffer, er typiske enkeltstoffer udpeget til fastsættelse af
miljøkvalitetskrav, medmindre andet udtrykkelig er angivet. 4 Kun tetra-, penta-, hexa- og
heptabrombiphenylether (CAS‑nummer henholdsvis 93703-48-1, 32534‑81‑9,
36483-60-0 og 68928-80-3). 5 Fluoranthen optræder på listen
som indikator for andre farligere polyaromatiske kulbrinter. 6 Nonylphenol (CAS 25154-52-3,
EU 246-672-0), herunder isomererne 4-nonylphenol (CAS 104-40-5, EU 203-199-4)
og 4-nonylphenol (forgrenet) (CAS 84852-15-3, EU 284-325-5). 7 Octylphenol (CAS 1806-26-4, EU
217-302-5) herunder isomeren 4-(1,1',3,3'-tetramethylbutyl)-phenol (CAS
140-66-9, EU 205-426-2). 8 Herunder benzo(a)pyren (CAS
50-32-8, EU 200-028-5), benzo(b)fluoranthen (CAS 205-99-2, EU 205-911-9),
benzo(g,h,i)perylen (CAS 191-24-2, EU 205-883-8), benzo(k)fluoranthen (CAS
207-08-9, EU 205-916-6) og indeno(1,2,3-cd)pyren (CAS 193-39-5, EU 205-893-2),
men ikke anthracen, fluoranthen og naphthalen, som er opført særskilt. 9 Herunder tributyltin-kation
(CAS 36643-28-4). 10 Følgende forbindelser er
omfattet: 7 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD):
2,3,7,8-T4CDD (CAS 1746-01-6), 1,2,3,7,8-P5CDD (CAS 40321-76-4),
1,2,3,4,7,8-H6CDD (CAS 39227-28-6), 1,2,3,6,7,8-H6CDD (CAS 57653-85-7),
1,2,3,7,8,9-H6CDD (CAS 19408-74-3), 1,2,3,4,6,7,8-H7CDD (CAS 35822-46-9) og
1,2,3,4,6,7,8,9-O8CDD (CAS 3268-87-9) 10 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF):
2,3,7,8-T4CDF (CAS 51207-31-9), 1,2,3,7,8-P5CDF (CAS 57117-41-6),
2,3,4,7,8-P5CDF (CAS 57117-31-4), 1,2,3,4,7,8-H6CDF (CAS 70648-26-9),
1,2,3,6,7,8-H6CDF (CAS 57117-44-9), 1,2,3,7,8,9-H6CDF (CAS 72918-21-9),
2,3,4,6,7,8-H6CDF (CAS 60851-34-5), 1,2,3,4,6,7,8-H7CDF (CAS 67562-39-4),
1,2,3,4,7,8,9-H7CDF (CAS 55673-89-7) og 1,2,3,4,6,7,8,9-O8CDF (CAS 39001-02-0) 12 dioxinlignende polychlorerede biphenyler
(DL-PCB): 3,3’,4,4’-T4CB (PCB 77, CAS 32598-13-3), 3,3’,4’,5-T4CB (PCB 81, CAS
70362-50-4), 2,3,3',4,4'-P5CB (PCB 105, CAS 32598-14-4), 2,3,4,4',5-P5CB (PCB
114, CAS 74472-37-0), 2,3',4,4',5-P5CB (PCB 118, CAS 31508-00-6), 2,3',4,4',5'-P5CB
(PCB 123, CAS 65510-44-3), 3,3’,4,4’,5-P5CB (PCB 126, CAS 57465-28-8),
2,3,3',4,4',5-H6CB (PCB 156, CAS 38380-08-4), 2,3,3',4,4',5'-H6CB (PCB 157, CAS
69782-90-7), 2,3',4,4',5,5'-H6CB (PCB 167, CAS 52663-72-6), 3,3’,4,4’,5,5’-H6CB
(PCB 169, CAS 32774-16-6) og 2,3,3',4,4',5,5'-H7CB (PCB 189, CAS 39635-31-9). 11 Heri
indgår de otte isomerer, der henhører under CAS 52315-07-8, og derfor også CAS
67375-30-8 (alpha-cypermethrin). 12 Herunder
1,3,5,7,9,11-hexabromcyclododecan (CAS 25637-99-4), 1,2,5,6,9,10-
hexabromcyclododecan (CAS 3194-55-6), α-hexabromcyclododecan (CAS
134237-50-6), β-hexabromcyclododecan (CAS 134237-51-7) og
γ-hexabromcyclododecan (CAS 134237-52-8). 13 Medtagelsen
af disse stoffer i bilag X berører ikke forordning (EF) nr. 726/2004, direktiv
2001/83/EF og direktiv 2001/82/EF." BILAG II "DEL A: MILJØKVALITETSKRAV (EQS) AA: årsgennemsnit MAC: højeste tilladte koncentration Enhed: [µg/l] for kolonne (4) til (7) [µg/kg våd vægt] for kolonne (8) (1) (2) || (3) || (4) || (5) || (6) || (7) || (8) Nr. || Stoffets navn || CAS-nummer1 || AA‑EQS2 Indvand3 || AA‑EQS2 Andet overfladevand || MAC‑EQS4 Indvand3 || MAC‑EQS4 Andet overfladevand || EQS Biota12 (1) alachlor || 15972‑60‑8 || 0,3 || 0,3 || 0,7 || 0,7 || (2) antracen || 120‑12‑7 || 0,1 || 0,1 || 0,1 || 0,1 || (3) atrazin || 1912‑24‑9 || 0,6 || 0,6 || 2,0 || 2,0 || (4) benzen || 71‑43‑2 || 10 || 8 || 50 || 50 || (5) bromerede diphenylethere5 || 32534‑81‑9 || 4,9 10-8 || 2,4 10-9 || 0,14 || 0,014 || 0,0085 (6) cadmium og cadmiumforbindelser (afhængigt af vandets hårdhedsgrad)6 || 7440‑43‑9 || ≤ 0,08 (klasse 1) 0,08 (klasse 2) 0,09 (klasse 3) 0,15 (klasse 4) 0,25 (klasse 5) || 0,2 || ≤ 0,45 (klasse 1) 0,45 (klasse 2) 0,6 (klasse 3) 0,9 (klasse 4) 1,5 (klasse 5) || ≤ 0,45 (klasse 1) 0,45 (klasse 2) 0,6 (klasse 3) 0,9 (klasse 4) 1,5 (klasse 5) || (6a) tetrachlormethan7 || 56‑23‑5 || 12 || 12 || anvendes ikke || anvendes ikke || (7) C10‑13- chloralkaner8 || 85535‑84‑8 || 0,4 || 0,4 || 1,4 || 1,4 || (8) chlorfenvinphos || 470‑90‑6 || 0,1 || 0,1 || 0,3 || 0,3 || (9) chlorpyrifos (chlorpyrifosethyl) || 2921‑88‑2 || 0,03 || 0,03 || 0,1 || 0,1 || (9a) cyclodien-pesticider: aldrin7 dieldrin7 endrin7 isodrin7 || 309‑00‑2 60‑57‑1 72‑20‑8 465‑73‑6 || Σ = 0,01 || Σ = 0,005 || anvendes ikke || anvendes ikke || (9b) DDT i alt7,9 || anvendes ikke || 0,025 || 0,025 || anvendes ikke || anvendes ikke || para-para‑DDT7 || 50‑29‑3 || 0,01 || 0,01 || anvendes ikke || anvendes ikke || (10) 1,2-dichlorethan || 107‑06‑2 || 10 || 10 || anvendes ikke || anvendes ikke || (11) dichlormethan || 75‑09‑2 || 20 || 20 || anvendes ikke || anvendes ikke || (12) di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) || 117‑81‑7 || 1,3 || 1,3 || anvendes ikke || anvendes ikke || (13) diuron || 330‑54‑1 || 0,2 || 0,2 || 1,8 || 1,8 || (14) endosulfan || 115‑29‑7 || 0,005 || 0,0005 || 0,01 || 0,004 || (15) fluoranthen || 206‑44‑0 || 0,0063 || 0,0063 || 0,12 || 0,12 || 30 (16) hexachlorbenzen || 118‑74‑1 || || || 0,05 || 0,05 || 10 (17) hexachlor-butadien || 87‑68‑3 || || || 0,6 || 0,6 || 55 (18) hexachlorcyclohexan || 608‑73‑1 || 0,02 || 0,002 || 0,04 || 0,02 || (19) isoproturon || 34123‑59‑6 || 0,3 || 0,3 || 1,0 || 1,0 || (20) bly og blyforbindelser || 7439‑92‑1 || 1,213 || 1,3 || 14 || 14 || (21) kviksølv og kviksølvforbindelser || 7439‑97‑6 || || || 0,07 || 0,07 || 20 (22) naphthalen || 91‑20‑3 || 2 || 2 || 130 || 130 || (23) nikkel og nikkelforbindelser || 7440‑02‑0 || 413 || 8,6 || 34 || 34 || (24) nonylphenoler (4-nonylphenol) || 84852-15-3 || 0,3 || 0,3 || 2,0 || 2,0 || (25) octylphenoler ((4-(1,1',3,3'-tetramethylbutyl)-phenol)) || 140‑66‑9 || 0,1 || 0,01 || anvendes ikke || anvendes ikke || (26) pentachlorbenzen || 608‑93‑5 || 0,007 || 0,0007 || anvendes ikke || anvendes ikke || (27) pentachlorphenol || 87‑86‑5 || 0,4 || 0,4 || 1 || 1 || (28) polyaromatiske kulbrinter (PAH)11 || anvendes ikke || anvendes ikke || anvendes ikke || anvendes ikke || anvendes ikke || benzo(a)pyren || 50-32-8 || 1,7 10-4 || 1,7 10-4 || 0,27 || 0,027 || 2 for fisk 5 for krebsdyr og blæksprutter 10 for bløddyr benzo(b)fluor-anthen || 205‑99‑2 || 0,017 || 0,017 benzo(k)fluor-anthen || 207‑08‑9 || 0,017 || 0,017 benzo(g,h,i) perylen || 191‑24‑2 || 8,2 10-3 || 8,2 10-4 indeno(1,2,3-cd)pyren || 193-39-5 || || (29) simazin || 122‑34‑9 || 1 || 1 || 4 || 4 || (29a) tetrachlor-ethylen7 || 127‑18‑4 || 10 || 10 || anvendes ikke || anvendes ikke || (29b) trichlor-ethylen7 || 79‑01‑6 || 10 || 10 || anvendes ikke || anvendes ikke || (30) tributyltinforbindelser (tributyltinkation) || 36643-28-4 || 0,0002 || 0,0002 || 0,0015 || 0,0015 || (31) trichlorbenzener || 12002-48-1 || 0,4 || 0,4 || anvendes ikke || anvendes ikke || (32) trichlormethan || 67-66-3 || 2,5 || 2,5 || anvendes ikke || anvendes ikke || (33) trifluralin || 1582-09-8 || 0,03 || 0,03 || anvendes ikke || anvendes ikke || (34) dicofol || 115-32-2 || 1,3 10-3 || 3,2 10-5 || anvendes ikke10 || anvendes ikke10 || 33 (35) perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf (PFOS) || 1763-23-1 || 6,5 10-4 || 1,3 10-4 || 36 || 7,2 || 9,1 (36) quinoxyfen || 124495-18-7 || 0,15 || 0,015 || 2,7 || 0,54 || (37) dioxiner og dioxinlignende forbindelser || Se fodnote 10 i bilag X til direktiv 2000/60/EF. || || || || || Summen af PCDD+ PCDF+ PCB-DL 0,008 µg.kg-1 TEQ14 (38) aclonifen || 74070-46-5 || 0,12 || 0,012 || 0,12 || 0,012 || (39) bifenox || 42576-02-3 || 0,012 || 0,0012 || 0,04 || 0,004 || (40) cybutryn || 28159-98-0 || 0,0025 || 0,0025 || 0,016 || 0,016 || (41) cypermethrin || 52315-07-8 || 8 10-5 || 8 10-6 || 6 10-4 || 6 10-5 || (42) dichlorvos || 62-73-7 || 6 10-4 || 6 10-5 || 7 10-4 || 7 10-5 || (43) hexabromcyclododecan (HBCDD) || Se fodnote 12 i bilag X til direktiv 2000/60/EF. || 0,0016 || 0,0008 || 0,5 || 0,05 || 167 (44) heptachlor og heptachlorepoxid || 76-44-8 / 1024-57-3 || 2 10-7 || 1 10-8 || 3 10-4 || 3 10-5 || 6,7 10-3 (45) terbutryn || 886-50-0 || 0,065 || 0,0065 || 0,34 || 0,034 || (46) 17alpha-ethinylestradiol || 57-63-6 || 3,5 10-5 || 7 10-6 || anvendes ikke || anvendes ikke || (47) 17beta-estradiol || 50-28-2 || 4 10-4 || 8 10-5 || anvendes ikke || anvendes ikke || (48) diclofenac || 15307-79-6 || 0,1 || 0,01 || anvendes ikke10 || anvendes ikke10 ||
__________________________ 1 CAS: Chemical Abstracts
Service. 2 Denne parameter er
miljøkvalitetskravet udtrykt som årsgennemsnit (AA-EQS). Medmindre andet er
angivet, gælder det for den samlede koncentration af alle isomerer. 3 Indvande omfatter vandløb og
søer og dertil knyttede kunstige eller stærkt modificerede vandområder. 4 Denne parameter er
miljøkvalitetskravet udtrykt som højeste tilladte koncentration (MAC-EQS). Hvis
der under MAC-EQS er anført "anvendes ikke", betragtes
AA-EQS-værdierne som beskyttelse mod kortvarig høj forurening i kontinuerlige
udledninger, da de er væsentligt lavere end de værdier, der er afledt af den
akutte toksicitet. 5 For den gruppe prioriterede
stoffer, som bromerede diphenylethere (nr. 5) omfatter, bør
miljøkvalitetskravet sammenholdes med summen af koncentrationerne af congener
nummer 28, 47, 99, 100, 153 og 154. 6 For cadmium og
cadmiumforbindelser (nr. 6) afhænger EQS-værdierne af vandets hårdhedsgrad, som
opdeles i fem klasser (klasse 1: <40 mg CaCO3/l, klasse 2: 40 til
<50 mg CaCO3/l, klasse 3: 50 til <100 mg CaCO3/l,
klasse 4: 100 til <200 mg CaCO3/l og klasse 5: ≥200 mg CaCO3/l). 7 Dette stof er ikke et
prioriteret stof, men et af de andre forurenende stoffer, for hvilke
miljøkvalitetskravene er identiske med de EQS-værdier, der er fastsat i den
lovgivning, der var gældende indtil den 13. januar 2009. 8 Der er ingen
indikatorparameter for denne gruppe af stoffer. Indikatorparametrene skal
defineres på grundlag af analysemetoden. 9 DDT i alt udgøres af summen af
isomererne 1,1,1‑trichlor‑2,2-bis(p‑chlorphenyl)ethan
(CAS-nummer 50‑29‑3; EU-nummer 200‑024‑3); 1,1,1‑trichlor‑2-(o‑chlorphenyl)‑2‑(p‑chlorphenyl)ethan
(CAS-nummer 789‑02‑6; EU-nummer 212‑332‑5);
1,1-dichlor‑2,2-bis(p‑chlorphenyl)ethylen (CAS-nummer 72‑55‑9;
EU-nummer 200‑784‑6) og 1,1‑dichlor‑2,2-bis(p‑chlorphenyl)ethan
(CAS-nummer 72‑54‑8; EU-nummer 200‑783‑0). 10 Der foreligger ikke
tilstrækkelige oplysninger til, at der kan fastsættes en MAC-EQS for disse
stoffer. 11 For denne gruppe prioriterede
stoffer, polyaromatiske kulbrinter (PAH) (nr. 28), er biota-EQS baseret på
toksiciteten af benzo(a)pyren, som bør måles som markør for de øvrige PAH'er,
og hvis koncentration bør sammenholdes med EQS. AA-EQS i vand er en tilsvarende
værdi. 12 Biota-EQS gælder for fisk, med
mindre andet er udtrykkelig anført. 13 Disse EQS-værdier gælder for
biotilgængelige koncentrationer af stofferne. 14 PCDD: polychlorerede
dibenzo-p-dioxiner; PCDF: polychlorerede dibenzofuraner; PCB-DL: dioxinlignende polychlorerede
biphenyler; TEQ: toksicitetsækvivalenter. [1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:02000L0060-20090113:EN:NOT. [2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af
16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om
ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF,
84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF (EUR L 348 af 24.12.2008, s. 84). http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32008L0105:EN:NOT. [3] "Miljøkvalitetskrav" (EQS): den koncentration
af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand,
sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af
menneskers sundhed og miljøet (artikel 2, nr. 35 i vandrammedirektivet). [4] "Biota": enhver gruppe levende vandorganismer,
som kan analyseres og bruges som indikatorer for forureningen, f.eks. fisk, muslinger,
hvirvelløse vanddyr osv. [5] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og
godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et
europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF)
nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv
91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af
30.12.2006, s. 1). http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32006R1907:EN:NOT.
[6] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF
af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram
(EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2002:242:0001:0015:EN:PDF.
[7] http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/objectives/implementation_en.htm.
[8] VKSM er en af de videnskabelige komitéer, som yder
uafhængig rådgivning til Kommissionen. Den har 17 videnskabelige medlemmer.
Yderligere oplysninger: http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/environmental_risks/index_en.htm.
[9] Kontrakt nr. 070307/2009/547548/SER/D1. [10] For de nuværende stoffer, der er til revision, blev noget
af støttematerialet til undersøgelsen udarbejdet af en anden
rådgivningsvirksomhed, WRc (med input fra Milieu). [11] Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009 om
tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som
omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 201 af
1.8.2009, s. 36) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:201:0036:0038:EN:PDF. [12] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:055:0013:0018:EN:PDF. [13] Der sker ændringer for følgende stoffer: nr. 2
(anthracen), nr. 5 (bromerede diphenylethere), nr. 15 (fluoranthen), nr. 20
(bly og blyforbindelser), nr. 22 (naphthalen), nr. 23 (nikkel og
nikkelforbindelser) og nr. 28 (polyaromatiske kulbrinter). [14] EUT
C , , s. . [15] EUT
C , , s. . [16] EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. [17] EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1. [18] EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84. [19] EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1. [20] EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1. [21] EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. [22] EUT L 201 af 1.8.2009, s. 36. [23] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [24] 12 måneder efter dette direktivs vedtagelse. [25] Datoen for dette direktivs ikrafttræden. [26] 12 måneder efter dette direktivs vedtagelse.